KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Kragelundskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Kragelundskolen 880 Elever 70,9% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 13,1% Af skolens elever har dansk som andetsprog Kragelundskolen Parkvej Højbjerg Tlf.: Skoleleder: Lene Mols lemol@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Kragelundskolen er den lokale folkeskole i Højbjerg, hvor en stor del af distriktets børn går,samt en del 5.stk 8 elever fra Søndervangskolens distrikt. har i fået udbyggetr og moderniseret de fysiske rammer og udearealer vil skolen være udbygget, så en stor del af lokalerne lever op til kravene til en moderne folkeskole. s struktur er, at personalet arbejder i årgangsteam, som pædagoger og lærere indgår i på lige fod. Hele skolens virke - såvel undervisning som SFO - bygger på et fælles fundament - respekt, disciplin, selvstændighed og glæden ved at gå i skole. Dette fundament suppleres med et princip om, at alt skal følges til dørs. Arbejdet med dette fundament sker i et samarbejde mellem personale, forældre og elever. s personale er veluddannet og arbejder løbende med at uddanne studerende både i undervisning og SFO. Personalet er i meget høj grad engagerede og udviklingsorienterede både på egne og institutionens vegne. Der arbejdes systematisk med pædagogisk refleksion, som fælles referenceramme for pædagogisk tænkning. s elever kommer for en stor dels vedkommende fra hjem med uddannelsesforventninger. Derfor opnår eleverne, trods forskellige baggrunde og vilkår, generelt gode resultater. På Cepos liste, der blev offentliggjort i, rangerer Kragelundskolen som nr. 5 i danmark. Der er en høj grad af trivsel blandt eleverne, og de har generelt et tillidsfuldt forhold til deres betydningsfulde voksne på skolen. s forældre understøtter i høj grad arbejdet med elevernes læring og trivsel. De orienteres på det første møde i børnehaveklassen om det fælles fundament og bidrager positivt til at opbygge fællesskaber for børnene. Der er en stor forståelse i forældregruppen for fællesskabets betydning, hvilket kommer til udtryk både i form af praktiske handlinger og en positiv holdning til inklusion. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Ønskeligt, at SFO har 100% af de tosprogede børn i indskoling i SFO. 95% målsætning: Samarbejde med skolebestyrelsen vedr. tre måneders indsats om elevernes robusthed. Tydeliggørelse af mål. Pædagogik og forældresamarbejde i nye rammer. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: - opnået at 99% af de tosprogede elever går i SFO. - intensiveret vores indsats overfor alle elever i udskolingen, bl.a. i samarbejde med FU et forløb om livsmestring/robusthed. - lavet en særlig indsats i samarbejde med UU om elever med særlige udfordringer. - arbejdet med aldersspecifikke indretninger af vores nye og moderniserede klasselokaler, samt bevidst inddraget pædagogiske metoder, der kun har kunnet komme til udfoldelse i de nye og forbedrede rammer. Desuden afholdes langt flere fælles arrangementer for dele af eller for hele skolen - herunder f.eks morgensang - eksperimenteret med nye former for forældresamarbejde og sociale arrangementer, som de nye lokaler indbyder til RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: - en stigning af tosprogede elever i SFO - højere elevtrivsel, der kan aflæses i undervisningsmiljøundersøgelsen - ændrede undervisningsformer - og fritidspædagogiske aktiviteter - i sommeren var alle elever, der forlod skolen, tilmeldt 10.klasse eller en ungdomsuddannelse - at elever med særlige socialpædagogiske udfordringer - fravær, angst m.m. - fastholdes og rummes i skolen v.h.a særlige pædagogiske indsatser og individuelle handleplaner 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At det er vigtigt, at forældrene ved, hvordan vi tænker om børns trivsel og læring. At vi fortæller, at vi mener at trivsel og et velfungerende arbejdsfællesskab er hinandens forudsætninger. At personalet informerer tilstrækkeligt og professionelt om såvel arbejdet i klassen, som de enkelte elevers udvikling. Når det er påkrævet med særlige indsatser, er det væsentligt for os, at alle parter oplever et respektfuldt samarbejde - lærere,pædagoger, forældre og elever. Vi laver den tidligst mulige indsats - arbejder forebyggende og tænker forældrene som medspillere og vigtige aktører også i børnenes skoleliv - lige meget hvor de bor og hvilken nationalitet, de har. Som resultat ser vi, at... Forældre i meget høj grad møder skolen med tillid. Samarbejdet med forældre til elever i problemer fungerer oftest også i en tillidsfuld atmosfære, hvor skole og forældre i fællesskab forsøger at finde den bedst mulige indsats for det pågældende barn. Det gode forældresamarbejde viser sig også på fælles forældremøder, hvor forældre og skolens personale i fællesskab kan tale om og tage ansvar også for løsningen af vanskelige problemstillinger. Når forældre oplever noget, de mener ikke er i orden i forhold til deres barn eller klasse, henvender de sig oftest til klassens lærere eller pædagoger, og ledelsen inddrages, hvor det skønnes nødvendigt. Skolebestyrelsen har besluttet, at elever og forældre på 5. årgang deltager i social pejling, 7.årgang deltager i SMG-møder og 4. og 8. årgang deltager, når det bliver udbudt i sociale medier og digital pejling. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 79,9% 87,2% 84,3% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 67,6% 71,2% 80,9% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 46,5% 60,8% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 74,9% 82,4% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 89,7% 92,3% 90,3% 79,7%...SFO samlet set 86,3% 91,2% 91,7% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... At børn er forskellige - men at de altid indgår i fællesskaber. Vi arbejder på mange forskellige måder både i forhold til enkeltelever med særlige behov og til grupper af elever. Det kan være matematik for nørder, særlige indsatser på hold på tværs af årgange - eller et særligt tilbud til enkelte særligt begavede børn. Det er vores udgangspunkt, at alle børn har brug for nogen, de hører sammen med - og vi forsøger at styrke klasse - og årgangssammenholdet på forskellige måder. Vi arbejder i klasse tæt sammen om børnene - lærere og pædagoger hjælper i høj grad hinanden med at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling. Det kan være SFO laver særlige forløb for børn, der ikke selv kan finde legekammerater, det kan være pigeaktiviterer på tværs af klasser m.m. Det er væsentligt for os, at vi hele tiden udviser så meget pædagogisk fantasi som muligt, når vi skal undervise og udvikle alle elever. I personalet har vi i år haft fokus på undervisning, der virker - med oplæg, pædagogisk reflektion - som hele det pædagogiske personale arbejder med. Som resultat ser vi, at... At vi har rigtig mange elever, der er glade for at gå i skole. De elever, der i særlig grad har brug for vores hjælp i deres (skole)liv - får en særlig opmærksomhed i form af særlige tiltag - ofte på tværs af forskellige tilbud i huset - hvis det er det, der er bedst. Vi har mange elever, som opnår gode faglige resultater, og vi ser elever, som på trods af store vanskeligheder med forskellige fag, gennemfører dele af afgangsprøverne med værdighed. Vi ser mange elever, der klarer endog svære udfordringer, som f,eks, af lave projektopgave på engelsk i 8.kl. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 8,2 7,8 7,5 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 8,3 8,4 7,8 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 8,5 8,7 7,4 6,6 Dansk skriftlig orden 8,9 8,5 - Dansk mundtlig 9,2 8,3 9,5 7,9 Matematik færdigheder 8,9 9,3 9,3 7,4 Matematik problemløsning 8,5 8,9 7,0 6,5 Engelsk mundtlig 8,8 8,6 8,8 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,7 6,6 7,6 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig ,7 Tysk mundtlig - - 6,4 6,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 7,9-7,9 7,5 Samfundsfag mundtlig 7,9 7,4 7,8 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 8,8 8,7 8,3 7,8 Biologi skriftlig 8,6 7,4 7,9 7,2 Geografi skriftlig 9,4 8,0 7,6 7,5 Mundtlig matematik - 7,3 7,2 Tysk skriftlig 9,0-8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 8,5 8,3 8,0 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 6,9 6,9 6,6 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,6 5,4 4,9 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 10,9 10,5 10,7 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 65,9% 70,2% 68,6% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 89,7% 92,3% 94,2% 92,5% 1. klassetrin 93,7% 95,4% 92,2% 91,1% 2. klassetrin 97,5% 98,8% 98,6% 93,0% 3. klassetrin 98,5% 96,3% 100,0% 94,5% 4. klassetrin 95,2% 97,2% 97,6% 92,7% 5. klassetrin 91,1% 96,6% 93,1% 91,9% 6. klassetrin 93,3% 84,3% 93,4% 90,8% 7. klassetrin 92,4% 91,3% 89,9% 88,4% 8. klassetrin 88,0% 89,1% 97,4% 87,5% 9. klassetrin 90,3% 84,5% 91,5% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 33,3% 33,3% 50,0% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 56,1% 63,6% 46,7% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 92,8% 98,5% 93,8% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 66,5% 71,4% 78,5% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... De rettetheder, Jan Tønnesvang beskriver som vitale for alle elever at blive på mødt på. Det er rettethed mod at blive set, som du er, det er rettethed mod fællesskab, mod idealer og muligheden for at benytte evner og færdigheder. Udfra værdierne i vores fælles fundament, tager de voksne børnene alvorligt og hjælper dem med at blive gode til at håndtere vanskeligheder, konflikter m.m. Vi skaber tilbud, der udfordrer eleverne fysisk og mentalt - og sikrer dem alle betydningsfulde voksne at gå til på skolen. Skolebestyrelsen udarbejder principper for sundhed og trivsel og har særligt fokus på kost og kostvaner - herunder måltidets etik og kultur. Vi har løbende fokus på udbudets kvalitet i skolens Mælkebøtte. Som resultat ser vi, at... Mange børn er glade for at gå i skole, der er mange velfungerende klasser, der er et tillidsfuldt forhold mellem elever og de professionelle på skolen. Næsten alle børn på skolen har mindst en ven - og har voksne, de kan tale med. En meget stor del af skolens elever dyrker motion - også uden for skolen. Andelen af overvægtige elever er meget lille - og faldende - i følge skolens sundhedsplejersker. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 92,3% 90,1% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 97,0% 97,4% 98,8% 97,1% 1. klassetrin 97,5% 100,0% 98,7% 96,6% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 98,7% 100,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 98,8% 100,0% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 98,9% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 98,7% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 98,1% 98,8% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 98,7% 100,0% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 97,6% 98,9% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 98,8% 98,6% 98,8% 94,0% 5. klassetrin 98,7% 94,3% 94,4% 92,9% 6. klassetrin 94,7% 94,0% 98,9% 93,8% 7. klassetrin 93,3% 97,5% 95,5% 93,1% 8. klassetrin 93,3% 93,5% 98,7% 91,4% 9. klassetrin 90,5% 92,9% 93,6% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 94,0% 93,1% 100,0% 93,6% 5. klassetrin 92,4% 95,4% 95,8% 93,3% 6. klassetrin 96,0% 92,9% 97,8% 94,2% 7. klassetrin 94,3% 98,8% 95,5% 92,8% 8. klassetrin 97,3% 94,6% 97,4% 93,9% 9. klassetrin 96,8% 98,8% 96,8% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,7 2,6 3,1 3,3 0,7 0,6 0,7 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,2 7,2 7,4 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,6 10,5 11,1 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 4,8% 5,2% 5,6% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 30% 28% 37% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 12,8% 16,5% 16,2% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 72,1% 73,1% 82,8% 82,2% 1. klassetrin 77,2% 87,7% 82,1% 80,8% 2. klassetrin 82,5% 84,0% 82,9% 85,7% 3. klassetrin 90,9% 87,7% 92,9% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 98,8% 42,3% 53,7% 40,2% 5. klassetrin 96,2% 47,7% 54,9% 46,6% 6. klassetrin 97,2% 71,1% 64,8% 57,4% 7. klassetrin 98,1% 56,8% 73,0% 54,7% 8. klassetrin 93,3% 68,5% 53,3% 53,9% 9. klassetrin 96,8% 64,3% 62,8% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 6,0 4,1 7,9 11,7 6. klassetrin 7,1 10,0 14,5 17,2 9. klassetrin 13,3 14,3 5,9 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 1,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 1,3% 2,2% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 1,6% 2,4% 7,4% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 1,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 4,0% 2,2% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 14,3% 15,5% 21,3% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 62,5% 72,0% 62,4% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 3,4% 3,0% 4,3% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... At udfordre og udvikle de voksnes tænkning om børn. Vi udvikler løbende skolens organisation, så vi kan tilbyde individuelle og differentierede tilbud til enkeltelever og grupper af børn. Som udgangspunkt hører barnet til i sin klasse, og lærere og pædagoger kan få sparring og hjælp i skolens specialcenter, hos AKT, i det faglige støttecenter m.m. Vores 4 inklusionsvejledere i SFO og undervisningsdelen gennemfører reflektionsforløb med deres kolleger, og gennemfører særlige indsatser i klasserne. Vi arbejder ligeledes med at udvikle elevernes forståelse for, at enkelte elever har behov for særlige vilkår, og vi stiller krav til dem om at respektere det. Vi har et ganske særligt fokus på elever med angst - og iværksætter de tiltage, der er nødvendige for at fastholde deres tilknytning til skolen. Dette sker i et tæt samarbejde mellem undervisning og SFO - og naturligvis elevernes forældre. Vi beholder elever - både med store faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder - så længe det er værdigt for dem, og vi arbejder løbende sammen med forældre og andre involverede parter om dette. Som resultat ser vi, at... Vi kan fastholde elever med værdighed i dele af eller i hele skoleforløbet. At forståelsen af, at inklusion er et fælles anliggende deles af langt størstedelen af elever, forældre og personale. Dette viser sig såvel i forældretilfredshedsundersøgelsen, som i personalets sprogbrug og handlinger i forhold til elever med særlige udfordringer og deres forældre - og i mange elevers rummelige adfærd i hverdagen. Det lykkes os at fastholde elever med angst i kontakten med skolen. De kommer tilbage i skoleforløbet igen - evt. ved at gå i 9. klasse igen, så de får en afgangsprøve. De mindre elever fastholdes i deres tilknytning til klassen og hjælpes fagligt og socialt på den måde, der giver mening for den enklete elev. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 98,5% 98,7% 100,0% 97,7% 1. klassetrin 98,7% 100,0% 94,8% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 98,8% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 97,0% 100,0% 98,8% 98,8% 4. klassetrin 96,4% 98,6% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 98,7% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 97,5% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 97,8% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 98,4% 100,0% 96,8% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 77,0% 77,0% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 62,3% 64,7% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 86,9% 65,3% 86,9% 73,1% 5. klassetrin 73,4% 83,9% 83,3% 70,9% 6. klassetrin 69,3% 69,0% 79,1% 71,2% 7. klassetrin 78,1% 76,5% 73,0% 69,3% 8. klassetrin 84,0% 77,2% 90,8% 71,9% 9. klassetrin 85,7% 85,7% 79,8% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 95,5% 100,0% 97,7% 96,5% 1. klassetrin 96,2% 100,0% 97,4% 95,0% 2. klassetrin 97,5% 100,0% 97,1% 96,4% 3. klassetrin 97,0% 100,0% 98,8% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 94,0% 97,2% 95,2% 88,1% 5. klassetrin 98,7% 97,7% 95,8% 91,2% 6. klassetrin 97,3% 96,4% 96,7% 94,8% 7. klassetrin 97,1% 97,5% 97,8% 95,7% 8. klassetrin 97,3% 93,5% 100,0% 96,6% 9. klassetrin 95,2% 98,8% 96,8% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 76,9% 79,3% 79,4% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 3,1% 6,7% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelserns udtalelse til kvalitetsrapporten 2014 Skolebestyrelsen noterer med stor tilfredshed, at Kragelundskolen er en velfungerende skole kendetegnet ved et højt niveau på stort se alle indikatorer, der bliver givet i kvalitetsrapporten på såvel trivsel for børnene (helt i top) (s. 21) og det faglige niveau. Kragelundskolen er en veldrevet skole, der formår at forny sig og lave forbedringer for stadigt at højne det faglige niveau for eleverne. Dette gælder i sammenligningen med tidligere år såvel som i sammenligning med andre skoler. Skolebestyrelsen ser det som en vigtig opgave for ledelsen at inddrage lærere i ændringer i forhold til den forestående skolereform. Kragelundskolens fysiske rammer er blevet forbedret siden kvalitetsrapporten, og det ses i kvalitetsrapportens resultat. Her siger nu 80% af forældre til børn i skolen (og i SFO), at de er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs mod 17,6 % (44% af SFO s forældre) før moderniseringen af Kragelundskolen begyndte. De tilsvarende tal for de fysiske rammer udendørs er 87%, der er tilfredse eller meget tilfredse i mod 50% i Siden sidst: Andelen af elever, der er startet på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. Klasse ligger på 93,8 % i forhold til kommunens andel, der er på 85,5%. Det vil altså sige, at 95% målsætningen er indenfor rækkevidde i løbet af den nærmeste fremtid. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse er steget med 17 % fra 33% til 50 %. I forlængelse af dette kan det positivt bemærkes, at der fra forældrenes side sættes pris på skolens indsats for at forberede eleverne til at på begynde på en ungdomsuddannelse. Den tidligere stigende andel af områdets børn, der går på privatskole er faldet. Dette vidner om en stabil, høj kvalitet. Dette har altså resulteret i en nu lille og faldende andel, der vælger alternativer til områdets skole. Forældresamarbejde Andelen af forældre, der har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem, er steget med 14 %, og dermed er andelen af forældre, der er tilfredse med deres eget bidrag også steget. Læring og udvikling Karaktergennemsnittet er i en række fag steget i forhold til. Og overordnet set skal det fremhæves, at Kragelundskolens samlede karaktergennemsnit ligger en 1,1 karakter over kommunens gennemsnit. Det skal dog bemærkes, at der har været et karakterfald i matematik problemløsning og i skriftligt dansk i forhold til. Det er derfor vigtigt at holde fokus på skolens indsatsområde fra om 20 minutters læsning hver dag. Man kunne overveje et nyt fokus på skriftlighed i afgangsklasserne. Med hensyn til timetal ligger Kragelundskolen højere end både det vejledende timetal og minimumstimetallet. Og generelt set er det skolebestyrelsens opfattelse, at timetallet bliver justeret i forhold til de krav eleverne mødes med. Kragelundskolen skal også i fremtidens skolereform tage højde for hvilke årgange, der har brug for et ændret timetal i enkelte fag. Trivsel og sundhed Resultaterne i trivsel og sundhed kendetegnes ved glade børn, der trives, oplever at få ros tit af deres lærere, dyrker sport i deres fritid, er glade for deres klasse og har mindst en nær ven. Mht. Alkohol er tendensen positiv, og det bør fremhæves, at der i 7. Og 8. Klasse er 0% af eleverne, der har prøvet at være berusede mere end 10 gange. Områder, der set fra skolebestyrelsens side fortsat kræver opmærksomhed: Lærernes/pædagogers efteruddannelse indsats og fokus i forhold til skolereformen 32 KVALITETSRAPPORT For at sikre højest muligt resultat i undervisningen skal det tilstræbes, at så mange lærere som muligt underviser i deres linjefag jf. at et centralt element i skolereformen er fuld kompetencedækning, så eleverne bliver undervist af lærere med linjefagskompetencer.

33 At skolens meget velfungerende sfo og sfo-pædagoger fortsat får en stor rolle i forhold til børnenes trivsel, samvær og læring i løbet af skoledagen. Arbejde med at sætte øget fokus på inklusion samt kommunikation omkring inklusion: AKT-indsats i de små klasser, inklusionsvejledere, teamsamarbejde, klassens tid med både lærere og pædagoger, efteruddannelse af lærere, efteruddannelse af sfo-personale. Kommunikation mellem skole og forældre Skolebestyrelsens har aftalt tre indsatsområder i 2014/15 Gennemførelse af skolereformen herunder den åbne skole Kostpolitik på skolen Robusthed Afslutningsvist ønsker skolebestyrelsen, at der fra Børn og Unge gøres en samlet indsats for videntilegnelse og videndeling i forhold til skolereformen. Ligeledes vil en forbedring af kommunikationsplatformen mellem skole og forældre, være en hjælp til at sikre, at samspillet mellem skole og forældre gøres mere tidssvarende. Dette var også et ønske i skolebestyrelsens udtalelse i. Skolebestyrelsen 17. Marts 2014