Indsats og evaluering på læseområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsats og evaluering på læseområdet"

Transkript

1 Indsats og evaluering på læseområdet Indholdsfortegnelse:

2 Indledning s. 3 Kommissorium s. 5 Status s. 6 Øvrige tiltag s. 7 Målsætning s. 8 Indsatsområder s. 9 Overordnet s. 9 Indskoling s. 11 Mellemtrin s. 12 Udskoling s. 14 Evaluering s. 16 Læseprøver s. 16 Anbefalinger s. 17 Litteraturhenvisninger s. 18 Udgivet af: B & S forvaltningen, Vesthimmerlands Kommune Udgivelsesdato: 1. udgave, marts 2008 Udarbejdet af: Arbejdsgruppen vedr. læsning. Læsevejledere: Gitte Thillemann Vester Hornum skole, Ane H. Christensen Løgstør skole, Kirsten Larsen Strandby skole, Helle Mikkelsen Blære Skole, Dorte Laustsen Aalestrup skole, Annette Pedersen Østermarkskolen Skoleledere/afdelingsledere: Mads Dahl Simested skole, Inger Østergaard Ranum skole, John Andersen Farsø skole, Birgitte Bjerge Overlade skole, Susanne Lauridsen Østermarkskolen Talelærer: Lis Djørup PPR Proceskonsulent: Lene Juel Petersen, Udviklingsafdelingen Læsekonsulenter: Solvejg Pedersen, PPR, Karen-Marie Jensen, PPR 2

3 Indledning I et moderne samfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at have erhvervet sig tilstrækkelige funktionelle læse- og skrivefærdigheder. De er kulturfærdigheder, som personligt og socialt har betydning for ligeværdigt at kunne indtage sin plads som borger i samfundet, deltage i informationssamfundet og opnå uddannelse. En række nationale som internationale undersøgelser omhandlende læsning foretaget gennem 90érne viste, at danske folkeskoleelever placerede sig langt under det niveau, der fandtes i de nordiske lande. Det overraskede mange i skoleverdenen, hvilket resulterede i stor opmærksomhed på læseindsats, læseresultater og evaluering heraf. Projekt Danlæs, der blev iværksat i 1999, havde til formål at skabe yderligere viden om, hvad der kan fremme og hæmme god læseudvikling. Udviklingen af projektet forløb ad to kanaler. Der blev udarbejdet statistiske analyser ud fra indsamling af standardiserede gruppelæseprøver, hvor de mest kendte og benyttede er ordlæsningsprøverne, OS64 og OS120, samt sætningslæseprøverne, SL60 og SL40. Samtidig blev der mange steder iværksat forskellige former for dialogmøder, med henblik på at prøveresultater fra Danlæs formidles ud i den pædagogiske hverdag. Som supplement til det oprindelige projekt iværksatte Danmarks Pædagogiske Institut en opfølgning på brug af læseprøver i landets kommuner. Landsnormen fra 1999 og 2003 har efterfølgende været brugt i mange kommuner som sammenligningsgrundlag i forhold til egne resultater. Landsnormerne har således også dannet sammenligningsgrundlag i den Læseprofil, som den tidligere Aars Kommune har udarbejdet siden 2003, og som skolerne i Vesthimmerlands Kommune i overgangsperioden i forbindelse med kommunesammenlægningen er blevet inviteret til at deltage i. Undervisningsministeriet nedsatte i 2005 et udvalg til forberedelse af en national handlingsplan for læsning, og samme år udarbejdede Danmarks Evalueringsinstitut en evaluering af læsning i folkeskolen, som begge indeholder en række anbefalinger til Undervisningsministeriet, kommuner, skoleledelse, skolebestyrelse og lærere. På baggrund af disse undersøgelser, evalueringer og anbefalinger er der politisk vedtaget en del konkrete punkter vedrørende sprog og læsning: Tilførsel af en ekstra lektion i faget dansk på klassetrin, læseprøve til Folkeskolens Afgangsprøve, indførelse af nationale tests i og 8. klasse, udarbejdelse af elevplaner for alle elever med oplysninger om den løbende evaluering og opfølgning herpå, 10 års undervisningspligt, obligatoriske sprogscreeninger for alle 3-årige og ved begyndelsen af børnehaveklasse fra Samtidig er der fokus på betydningen af vidensdeling, således at læseforskningen formidles ud i den pædagogiske praksis. 3

4 Forskningen har i stigende grad interesseret sig for forholdet mellem barnets tidlige sproglige forudsætninger og den senere tale- og skriftsproglige udvikling. Nyere forskning har fx dokumenteret, hvor vigtig tidlig sprogstimulerende indsats er i forhold til at mindske antallet af elever med læsevanskeligheder. I forbindelse med elever med skriftsproglige vanskeligheder er der forsket i effekten og betydningen af inddragelse af digitale læremidler. Den internationale læseundersøgelse PIRLS, som blev afviklet i 2006 og offentliggjort i november 2007, viser et positivt resultat, hvor danske elever på 4. klassetrin klarer sig flot som nr. 13 af 40 deltagende lande. PIRLS er en international undersøgelse, som begrænser sig til elever på 4. klassetrin, og som inddrager flere delprocesser end de traditionelle prøver. Det giver gode læsere mulighed for at vise, hvad de kan. Andelen af svage og usikre læsere på dette klassetrin er imidlertid stadig nogenlunde konstant på ca. 14 %. Til sammenligning hermed konkluderes det i det færdiggjorte Danlæs-projekt i 2007, at læseresultater fra slutningen af 4. klasse ikke er blevet væsentlig bedre, end de var, da Danlæs-projektet startede. Sammenlignes den aktuelle læseprofil foretaget på elever i klasse i maj 2007 for deltagende skoler i Vesthimmerlands Kommune ses et resultat, hvor eleverne i 1. klasse læser væsentlig bedre, end det ses ved landsnormen fra 2003, og at eleverne i og 4. klasse klarer sig lidt bedre, men ved især 4. klassetrin er gruppen af usikre læsere nærmest stagnerende. Som det også ses i de større undersøgelser, er der en tendens til at indsats og opmærksomhed på læsning i indskolingen har givet positive resultater, men når eleverne kommer på mellemtrinnet stagnerer læsningen for især gruppen af svage og usikre læsere. I PIRLS er der ca. 14 % svage og usikre læsere, og iflg. Læseprofilen for 2007 blandt de deltagende skoler i Vesthimmerlands Kommune er denne gruppe på 11,4 %. Samtidig viser OECD s Pisaundersøgelse, at der stadig er en stor andel af de danske årige, som har problemer med de basale og funktionelle læsefærdigheder. Tallene viser, at den tidlige indsats på de yngste klassetrin har en positiv effekt, men at der er behov for øget fokus på at fastholde og udvikle elevernes læsefærdigheder på mellemtrinnet og i udskolingen. Det er vigtigt, at der sker en målrettet læseindsats også på de ældre klassetrin, således at elever forlader grundskolen med et funktionelt læseniveau, der motiverer og ruster dem til fortsat læring og uddannelse. Den seneste EVA - rapport fra december 2007 vedr. specialpædagogisk bistand fremhæver flg. anbefalinger: - Gør den tidlige læseindsats til en opgave for den almindelige undervisning. - Prioriter de ældste elever i folkeskolen. - Styrk samarbejdet om den specialpædagogiske bistand på alle niveauer. 4

5 Kommissorium I efteråret 2007 blev der i Vesthimmerlands Kommunes B&S-forvaltning nedsat en arbejdsgruppe bestående af læsevejledere, skoleledere, læsekonsulenter, talelærer, proceskonsulent. Kommissorium for arbejdsgruppens arbejde omfatter: Læsning gennem hele skoleforløbet - Afdække status på skolernes målrettede arbejde med læsning gennem hele skoleforløbet - Overveje / diskutere / formulere målene for den fælleskommunale indsats - Diskutere / fremlægge forslag til samlede kommunale tiltag mhp at udvikle / forbedre læsefærdighederne igennem hele skoleforløbet med udgangspunkt i fælles mål, ministeriets handlingsplan m.m. - Opstille tegn / indikatorer på, at tiltagene virker / gør en positiv forskel Læseprøver fælles for skolevæsnet - Afdække status på alle skoler mht. læseprøver gennem hele skoleforløbet - Nationale tests m.m. - Overveje / diskutere / formulere mål for den overordnede, kommunale prøvetagning - Diskutere / fremlægge en samlet plan for evaluering på alle skoler, herunder medtænke andre måder at evaluere læseindsatsen - Opstille succeskriterier for den samlede indsats - Medtænke kommunal evaluering (hvornår, hvad, hvem, hvordan) Nedenstående er således arbejdsgruppens opsamling af den aktuelle situation og forslag til de første tiltag i Vesthimmerlands Kommune vedrørende indsats og evaluering på læseområdet. På side 17 anbefales yderligere punkter, som gruppen mener, kan danne baggrund for kommende udviklingsarbejder i Vesthimmerlands Kommune. 5

6 Status Alle skoler anvender de standardiserede ordlæsnings- og sætningslæseprøver fra klasse: OS64, OS120, SL60, SL40, og de fleste skoler supplerer med staveprøver, ST-prøver Alle skoler tager en eller flere prøver i børnehaveklassen: Kontrolleret Tegneiagttagelse, DLB-kendskab, Læseevaluering på begyndertrinnet, IL-basis m.fl. Nogle skoler inddrager Læs 5 og TL - prøver fra 5. klassetrin og opefter I gl. Aars Kommune har man siden 2003 taget de standardiserede læseprøver for klasse kombineret med sætningslæseprøverne Mini SL1 og 2 i relation til en årlig kommunal Læseprofil. Der er en sprog-læseklasserække på Aars Skole, hvor IT er integreret I gl. Farsø Kommune har man en netværksgruppe bestående af læsevejledere fra de enkelte skoler, som bl.a. har udarbejdet en fælles oversigt over prøvetagning. Læsevejlederne har deltaget i læsevejlederkursus. Prøvetagningen er på nogle skoler blevet fulgt op af klassekonferencer Flere skoler har IT-programmer til elever med læsevanskeligheder I gl. Løgstør Kommune har de enkelte skoler deres egen plan for tidspunkt og omfang af prøvetagning. Alle skoler har mindst én fungerende læsevejleder, som har deltaget i læsevejlederkursus. Der har været igangsat et samarbejde og vidensdeling skolerne imellem og mellem skole og PPR. Løgstør Skole har siden 2000 haft en læse-sprogklasse med op til 6 elever, hvor IT er en integreret del af undervisningen. Samme skole har udarbejdet en læsepolitik bl.a. med oversigt over prøvetagning for hele skoleforløbet fra klasse. Som opfølgning på et kommunalt projekt vedr. sprog og læsning, Den røde Tråd har der været afholdt fyraftensmøder vedr. sprog og læsning for biblioteks-, førskole- og skoleområdet I gl. Aalestrup Kommune bruges Kontrolleret Tegneiagttagelse i forhold til alle børn i børnehaveklasse, og de standardiserede læseprøver i 1. og 2. klasse. Prøverne suppleres med orddiktater. Skolerne bruger Læseudviklingsværktøjet LUS som evalueringsværktøj, og følges op af fastlagte klassekonferencer i 1. og 2. klasse 6

7 Øvrige tiltag Bogstav-, læse- og stavekurser Legeskrivning og børnestavning Afprøvning af nye evalueringsmaterialer, fx: Læseevaluering på begyndertrinnet, DVO s materiale til afgrænsning af elever med risiko for dysleksi Uddannelse af elever til læsemakkere, der læser med elever i fritidstilbud Læsepolitik for skolen Læsebånd hvor daglig læsning er skemalagt, således at alle skolens elever i en fastlagt periode læser på samme tid hver dag Læsehule, hvor et lokale indrettes til at booke sig ind med en klasse eller en elevgruppe til at hyggelæse Lokalt kursus for elever og tilknyttede lærere i brug af kompenserende IT I overgangsperioden i forbindelse med kommunalreformen har forvaltningen besluttet, at skolerne tilbydes at deltage med deres klasser i en kommunal læseprofil Der er mindst én fungerende læsevejleder på hver skole, som i mange tilfælde også er skolens specialundervisningskoordinator En del af de fungerende læsevejledere har deltaget i læsevejlederkursus På PPR er der to læsekonsulenter, som i samarbejde med psykologer varetager undersøgelse og indsats vedr. elever med svære læsevanskeligheder og er kontaktled til skolernes læsevejledere og specialundervisningskoordinatorer Kommunen prioriterer, at der gives mulighed for at tage læsevejlederuddannelsen som en del af en diplomuddannelse I indeværende skoleår er der et lokalt kursusforløb i gang vedr. det pædagogiske evaluerings- og planlægningsredskab LUS. Kurset er henvendt til dansklærere, specialundervisningslærere og læsevejledere, løber over hele året, og omhandler evaluering og planlægning i forbindelse med læseudvikling i indskolingen Der er således allerede mange gode læsetiltag og initiativer i gang, som det er vigtigt at fastholde, koordinere, videreformidle og udvikle. Arbejdsgruppen har med afsæt i disse udarbejdet forslag til fælles kommunale indsats- og evalueringsområder, som de enkelte skoler følger op med deres egen handleplan for indsats og evaluering. 7

8 Målsætning I arbejdet med læse- og skriveundervisning på skoleområdet tages der afsæt i Undervisningsministeriets fælles Mål, bekendtgørelser og vejledninger. På kommunalt plan og på de enkelte skoler kan der på baggrund heraf besluttes, hvordan man sikrer sig, at den enkelte elev gives mulighed for at opnå de færdigheder, der er beskrevet i målene. Arbejdsgruppen anbefaler, at vi i Vesthimmerlands Kommune sætter fokus på sprog og læsning således, at vi med afsæt i Vesthimmerland Kommunes børnepolitik beslutter en overordnet kommunal målsætning. Med baggrund i denne vedtages en række fælleskommunale indsatsområder, der dækker hele skoleforløbet indskoling, mellemtrin og udskoling, og som skaber sammenhæng og helhed i forholdet sprog og læsning. Som det fremgår af indsatsområderne, udarbejder den enkelte skole sin egen handleplan. Målsætning vedrørende læseindsats: Målet er, at børn og unge i Vesthimmerlands Kommune gives optimale muligheder for læseudvikling, således at de opnår læsefærdigheder, der har positiv betydning for personlig udvikling og på muligheder for uddannelse og arbejde samt aktiv medleven i den kulturelle og samfundsmæssige udvikling. 8

9 Indsatsområder Overordnet Der findes forskningsbaseret viden om, hvad der fremmer elevernes læsefærdigheder, og hvordan skoler kan styrke udviklingen af læseundervisningen. Alle kommuner og skoler modtog i 2005 rapporten Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder fra Danmarks Evalueringsinstitut. Rapporten anbefaler bl.a., at man i kommunen koordinerer et arbejde med mål, som støtter fælles refleksion om læseindsatsen både i skolevæsnet og på den enkelte skole, og samtidig sikrer, at der er procedurer for opfølgning af mål. Før kommunalreformen og indtil dato har der i de gamle kommuner og på de enkelte skoler været forskellig praksis mht. læseprøver, tiltag og evaluering. Der er behov for at få alle de gode tiltag og erfaringer formidlet, koordineret og udviklet, således at vi i Vesthimmerlands Kommune kan opbygge et dynamisk samspil mellem pædagogers og læreres praksis på den ene side og forskningen på den anden side. Det anbefales, at der på de enkelte institutioner og i kommunen er kvalificerede ressourcepersoner, der med ekspertise og erfaring kan medvirke til, at der sker en udvikling, og at der skabes sammenhæng mellem teori og praksis. 9

10 Indsatsområde Hvornår Hvordan Hvem Evaluering Helhedsindsats vedrørende sprog og læsning samt overgange 09 Tværfaglige samarbejdsmøder/ netværksgrupper Dagtilbud, fritidstilbud, indskoling, PPR, udviklingsafdeling Årlig kvalitativ evaluering Lokale kurser Udviklingsafdeling i samarbejde med institutioner/skoler og PPR Årlig kvalitativ evaluering Kommunal indsats og evaluering på læseområdet Mål, fokuspunkt og handleplan for læsning Kommunal erfaringsudveksling og vidensdeling Læsevejleder som skolens resurseperson 09 Skolen/institutionens handleplan og prøver 07/08 Arbejdsgruppe udarbejder forslag 08/09 Hver skole udarbejder mål, handleplan og prøver, samt mindst et årligt fokuspunkt vedr. læsning. Evt. oversigt over prøver/evaluering Jan. 07 Netværksmøder Jan /09 Elektronisk konference Faglig opkvalificering uddannelse, kurser, netværksmøder, mm. Netværksgrupper/- møder. Skoleledelse og personale Interesserede skoleledere, læsevejledere, læsekonsulenter, talelærer og proceskonsulent Skoleledelse i samarbejde med læsevejledere og lærere Læsekonsulent/læsevejledere Læsekonsulent/læsevejledere Læsevejledere/ skoleledere Udviklingsafdeling/læsekonsulent Læsevejledere/læsekonsulent. Årlig kvalitativ evaluering Årligt opfølgnings/evalueringsog udviklingsmøde i januar indkaldt af læsekonsulenter. Årlig evaluering af fokuspunkt og indsats i forbindelse med prøvetagning og evt. klassesamtale Årlig kvalitativ evaluering på netværksmøde Årlig kvalitativ evaluering på netværksmøde Årlig kvalitativ evaluering i forbindelse med netværksmøde Justering i januar Aftales nærmere Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse Læsevejledere/skoleledelse i samarbejde m. læsekonsulent Årlig kommunal læseprofil Digitale læremidler er tilgængelige i undervisningen Udvikling af sproglæseklassetilbud 08/09 08/09 Juni - september. Justering af akkord Aftalte læseprøver for klassetrin indsamles og behandles 08/09 Tilgængelige og relevante digitale læremidler for elever med læseskrivevanskeligheder Kurser og støtte ved resursepersoner med speciel viden på området IT-konfernce i Vejle 08/09 SL-klasserækker på Aars og Løgstør Skole. Samarbejdsmøde/studiegrupper Forvaltning/DLF Læsekonsulent i samarbejde m. læsevejledere IT-udvalg i samarbejde med læsekonsulent, skoleledelse og forvaltning IT-udvalg Ledelse, tilknyttede lærere i samarbejde med læsekonsulent/ppr Februar/marts Godkendelse og synliggørelse årligt i oktober ved skoleledermøde, netværksmøde, politisk udvalg, mm. Halvårlige fællesmøder for ledelse, personale og læsekonsulent tilknyttet SL-klasser 10

11 Indskoling De senere års målrettede indsats for at forbedre elevernes læsefærdigheder har, som det også ses i det sidste års læseresultater i Læseprofilen for deltagende skoler i Vesthimmerlands Kommune 2007, givet forholdsvis gode resultater i indskolingen. Den første læseundervisning er afgørende for elevens videre læseudvikling, og det er derfor vigtigt, at alle elever får en god start. Derfor må skolestartere mødes med et skriftsprogsstimulerende miljø, der videreudvikler børnehavens leg med skriftsproget. Der må gives udfordringer, så eleven ud fra sine forudsætninger ledes ind i arbejdsmåder, der udvikler effektive strategier, som fører til læsning. Fokus må i begyndelsen være på sproglig kompetence, hvor eleven oplever, at skriftsproget har en kommunikativ værdi, som kan bruges i funktionelle sammenhænge. Gradvist sættes der i takt med elevens parathed ind med en mere målrettet læseindsats. Fortsat oplæsning og samtale om tekster, oplevelser, ord og begreber er vigtige for sprog og læseforståelse. Skrivning af egne og fælles historier kan udtrykke og fastholde oplevelser. Udvikling af elevernes talesproglige bevidsthed, så gruppen af elever, der får læse- og stavevanskeligheder, reduceres. Indsatsområde Hvornår Hvordan Hvem Evaluering Tæt samarbejde mellem skole og hjem med henblik på at støtte barnets sprogog læseudvikling Jan. 07 Information og vejledning Skoleledelse, børnehaveklasselærere, dansklærere, PPR Inddrages og evalueres løbende fra børnehaveklasse Fast procedure ved overgange med fokus på sammenhæng mellem sprog og læsning. Målrettet plan for iagttagelse og tidlig indsats i forhold til elever, som er i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder Implementering af IT og andre medier 08/09 Skolen/institutionen tilrettelægger og inddrager i handleplan 08/09 Målrettet opmærksomhed på elevernes sprog- og læseudvikling. Fx anvendelse af LUS Januar 08 Tidlig indsigt følges op af tidlig indsats Læseprøver OS64 og Mini SL1 tages i maj 1.kl. SL60 tages i maj 3. kl. Samarbejde vedr. tiltag på IT, biblioteks- og læseområdet Skolen i samarbejde med børnehave og PPR Bh. kl. lærere, lærere, læsevejledere og evt. PPR- medarbejdere Dansklærere i samarbejde med læsevejledere og skoleledelse, evt. med inddragelse af PPR Forvaltning, skoleledelse, IT-vejledere, skolebibliotekarer, læsevejledere, læsekonsulenter, lærere Procedure revurderes årligt Formaliseret klassesamtale Årlig kvalitativ evaluering via den enkelte skole, ITudvalg, arbejdsgruppen vedr. læseindsats Marts 08 Deltagelse i konference i Vejle IT-udvalg, ITmedarbejdere, læsekonsulenter Videreformidling via ITudvalg og læsekonsulenter 11

12 Mellemtrin Den gode start på elevernes læseudvikling i de første år må fortsat udvikles og følges op af en ligeså systematisk og grundig læseundervisning også i resten af skoleforløbet. Der skal i læseindsatsen på mellemtrinnet være fokus på fortsat læseoplevelse, læsetræning, læsestrategier, læseforståelse, læseformer og læsehastighed. Kravene til elevernes læsefærdigheder stiger i takt med mængden af skrevne informationer i fagene, hvilket øger behovet for, at alle fag inddrages i læseundervisningen. Elevernes fortsatte læseudvikling er et fælles anliggende for alle klassens faglærere med dansklæreren som koordinator. Danskfaget bidrager systematisk med grundlæggende læseforståelse, læsestrategier, genreforståelse og kendskab til forskellige læseformer og læsemåder. De øvrige fag bidrager med fagspecifikke læseformål, læseforståelse og læseteknikker. Den enkelte faglærer er derfor dels medansvarlig for at støtte elever med særlige behov med hensyn til læsning, dels ansvarlig for at øge elevernes kendskab til og bevidsthed om sit fags teksttyper og begreber. Tilbud om undervisning i og adgang til digitale læremidler for elever med læsevanskeligheder. 12

13 Indsatsområde Hvornår Hvordan Hvem Evaluering Fastholde eleven som læser 08/09 Kommunale tiltag, der fremmer læseoplevelse, forståelse, træning, tilegnelse af læsestrategier og læseformer, fx læsekampagner Samarbejde mellem udviklingsafdeling., IT-udvalg., pæd. servicecenter, PPR m.fl. Erfaringsopsamling og synliggørelse i lokalområdet til forældre mm. Skoletiltag: Fx læsebånd, læsehule, læsemakkere Skoleledelse, dansklærere, læsevejledere, bibliotekarer Læsning er et fælles anliggende i alle fag 08/09 Afsætte tid til læsning Fokusere på hvert fagområdes særlige læseforståelse og læseteknikker Skoleledelse i samarbejde med læsevejledere klasseteams/faglærere Læsning tages op regelmæssigt på teammøder Målrettet handleplan for indsats vedr. fortsat læseudvikling SL60 årligt i maj 3. kl. Gruppelæseprøve Læs 5 årligt i februar 5. kl. Evt. LUS Dansklærer i samarbejde med læsevejleder og skoleledelse Formaliseret samtale mellem elev, skole, hjem Digitale læremidler er tilgængelige i undervisningen Kommunal læseprofil 08/09 Tilgængelige og relevante digitale læremidler for elever med læseskrivevanskeligheder i skole og hjem Læsevejledere/læsekonsulenter Skoleledelse, IT-udvalg, PPR, udviklingsafdeling, skoleforvaltning og involverede parter på den enkelte skole De enkelte skoler Forslag fra IT-udvalg Fælles kommunal indscanning af undervisningsmaterialer Tilgængelig resurseperson på skolen 13

14 Udskoling Eleven skal fortsat udvikle sine læsefærdigheder og læsestrategier i forhold til omfang og indhold af varierende og komplekse tekster. Læsning er et redskab, der hører hjemme i alle fag. Eleven skal på disse klassetrin kunne tilegne sig overblik over teksters opbygning, kunne forstå og finde væsentlige dele af teksten samt have redskaber til af fastholde og sammenkæde de vigtige oplysninger til en samlet forståelse. Gode læsere læser med forskellig læsehastighed og forskellige læsemåder. Elever med læsevanskeligheder og med langsomt læsetempo kan have brug for vejledning og digitale læremidler. Bevidsthed om og forståelse for forskellige teksttypers struktur, formål med læsning og valg af læsestrategier bør være kendt af eleven. Lærerteamet støtter eleven ved en fælles viden om og tilgang til, hvordan der arbejdes med tekster. Den enkelte faglærer er medansvarlig for at støtte elever med særligt behov med hensyn til læsning, dels ansvarlig for at øge elevens kendskab til og bevidsthed om sit fags teksttyper. Digitale læremidler skal være tilgængelige, så elever med læsevanskeligheder sikres lige adgang til læring og videnstilegnelse. Der skal være adgang til at kunne benytte digitale læremidler i dagligdagen og til afgangsprøven. 14

15 Indsatsområde Hvornår Hvordan Hvem Evaluering Styrke elevens læseforudsætninger i forhold til målsætning 08/09 Tid til læsning i skolen handleplan uddannelsesplan Skoleledelse, dansklærere, læsevejledere, skolebibliotekar, UUvejleder, evt. PPR Synliggørelse gennem forældreorientering, læseprøver klasselæsekonferencer/ klassesamtaler, afgangsprøve, uddannelsesplan Målrettet indsats vedr. fortsat læseudvikling Læsning er et fælles ansvar Digitale læremidler er tilgængelige i undervisningen September 08 Læseprøve TL 2 på 7.klassetrin tages årligt i september Evt. LUS 08/09 Teamsamarbejde med læsning på dagsordenen. Dansk- og faglærere er ansvarlige for at støtte elever med særlige behov 08/09 Tilgængelige og relevante digitale læremidler for elever med læseskrivevanskeligheder i skole og hjem Fælles kommunal indscanning af undervisningsmaterialer Dansklærer i samarbejde med læsevejleder og skoleledelse Skoleledelse, læsevejledere, lærerteams Skoleledelse, IT-udvalg, PPR, udviklingsafdeling og skoleforvaltning Involverede parter på den enkelte skole Formaliseret samtale mellem elev, skole, hjem Læsning tages op regelmæssigt på teammøder De enkelte skoler Forslag fra IT-udvalg Området beskrives i skolens handleplan for læsning Evalueres løbende for den enkelte elev Tilgængelig resurseperson på skolen Opmærksomhed på elever med behov for FA på særlige vilkår FA i henhold til gældende regler. Individuelle behov vurderes Klasseteam, læsevejleder/koordinator, læsekonsulenter Den enkelte skole Lette overgang fra skole til ungdomsuddannelser for elever med særlige behov 08/09 Der udarbejdes beskrivelser af elevens særlige behov Klasselærer, PPR, UUcentret Udtalelser til ungdomsuddannelser 15

16 Evaluering Fokus på læseområdet på de enkelte skoler og på kommunalt plan er en medvindsfaktor for, om læseindsats lykkes. Dette kræver indsigt og indsats på baggrund af evaluering, opfølgning, vidensdeling og samarbejde. Det er derfor væsentligt løbende at evaluere læsningen på den enkelte skole ud fra skolens struktur, virksomhedsplan og mål - og på kommunalt niveau i form af årlig kommunal profil, der kan støtte en prioritering af ressourcer og kommunal handleplan vedrørende læsning, og som kan placere kommunens læseresultater og niveau i forhold til nationale og internationale undersøgelser, og ikke mindst i forhold til kommunal indsats. De udvalgte klassetrin er valgt således, at der evalueres centralt på hver årgang, enten i form af nationale tests eller som en kommunal gruppeprøve. Med henblik på at vurdere den fælles kommunale indsats vedrørende læsning afholdes årlige gruppeprøver på alle skoler. Læseprøver 1. klassetrin: OS 64 og Mini SL1 i april/maj 3. klassetrin: SL 60 i april/maj 5. klassetrin: Læs 5 i februar 7. klassetrin: TL 2 i september Ansvarsfordeling Prøvemateriale udleveres fra forvaltningen via læsekonsulent Dansklæreren har ansvaret for afvikling af prøven, evt. med støtte fra læsevejlederen Læsevejlederen deltager med råd og vejledning i en efterfølgende samtale om klassens resultat Læsevejlederen fremsender skolens resultater opgjort på klasselister til læsekonsulent Læsekonsulent udarbejder en årlig kommunal læseprofil til skoler, forvaltning og politikere De enkelte skoler udarbejder en evalueringsoversigt, som viser hvilke pædagogiske evaluerings- og planlægningsredskaber. Evalueringen benyttes som et pædagogisk og planlægningsmæssigt redskab i undervisningen og ved samtaler med elev og forældre 16

17 LUS Vesthimmerlands Kommune tilbyder i år og i skoleåret 08/09 et kursus i anvendelse af evaluerings- og planlægningsværktøjet LUS, som benyttes af dansklæreren til løbende kvalitativt at vurdere de enkelte elevers læseudvikling. Mange af kommunens skoler har dansklærere og læsevejledere med på kurset, og i samarbejde med kommunens læsekonsulenter anbefales det som et velegnet redskab på skolerne. Der er positive erfaringer med også at anvende LUS på kommunalt niveau, hvilket arbejdsgruppen har med som én af anbefalingerne. Anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler flg. punkter som oplæg til at danne baggrund for kommende og igangværende udviklingsarbejder i Vesthimmerlands kommune: Inddragelse og beskrivelse af en samlet indsats på småbørnsområdet, IT-området og biblioteksområdet mht. helhedsindsats vedr. sprog og læsning Udvikling og etablering af kompenserende IT-kurser for elever, lærere, forældre med etablering af netværk Implementering af digitale læremidler Formaliseret samarbejde vedr. vidensdeling og erfaringsudveksling: Netværksgrupper for fx læsevejledere/ specialundervisningslærere/pædagoger Kommunal elektronisk læsekonference Lokale, interne/eksterne kurser Læseudvikling, LUS som evalueringsredskab på kommunalt niveau med klassekonferencer Der anbefales lokale kurser vedrørende sprog og læsning fx i forhold til: Digitale læremidler Legeskrivning børnestavning Nye evalueringsformer LUS på mellemtrin og udskoling 17

18 Litteraturhenvisninger Allard Brigita, Rudquist Margret, Sundblad Bo. Oversat og bearbejdet af Kirsten Kold Andersson: Læseudvikling bogen om ny LUS. Alinea, 2. oplag 2005 Allerup Peter, Mejding Jan: Danlæs. Undersøgelse og pædagogisk anvendelse af danske børns læsning. Analyser og resultater. Forlaget Skolepsykologi 2007 Arendal Erik: Hjælpemidler til mennesker med odblindhed. Hjælpemiddelinstituttet 2006 Borstrøm Ina, Petersen Dorthe Klint: Læseevaluering på begyndertrinnet. Alinea 2004 Egelund Niels: PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. DPU 2007 En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport udgivet af regeringens Skolestartsudvalg, 2006 Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Danmarks Evalueringsinstitut 2005 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Danmarks Evalueringsinstitut 2007 Finnemann Schultz Mia: IT- støttet undervisning i Skanderborg kommune. Fagbladet Nyt om ordblindhed, februar 2008, nr. 55. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Læsekonsulenternes Landsforening: Mål for læsning. Forlaget LÆS, 1997 Nielsen Helen: DLB-kendskab i børnehaveklassen. Specialpædagogisk Forlag 2000 Nielsen Jørgen Chr. m. fl. : Ordstillelæsningsprøverne OS64 & OS120 et prøvemateriale til beskrivelse af børns begyndende læseudvikling. Dansk Psykologisk Forlag, 2 rev. udgave 1989 Nielsen Jørgen Chr. M. fl.: Sætningsstillelæsningsprøverne Vejledning. Dansk Psykologisk Forlag, 2 rev. udgave 1995 Nielsen Jørgen Chr. m. fl. :Mini SL1 og Mini SL 2. Dansk Psykologisk Forlag, 2002 Nielsen Jørgen Chr. m.fl.: Læs 5. - et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af børns læsning og læserselvvurdering på 5. klassetrin. Dansk Psykologisk Forlag 2000 Nielsen Jørgen Chr. m. fl. Tekstlæseprøverne TL 1 5. et prøvematerialer til beskrivelse og vurdering af større børns og unges læsning. Dansk Psykologisk Forlag, 1998 PIRLS 2006 en sammenfatning. DPU nov PISA 2006 Danske unge i en international sammenligning. DPU s Forlag 2007 PISA 2003 Danske unge i en international sammenhæng. DPU s Forlag 2004 Rapport fra udvalget til forberedelse af en national handleplan for læsning, Undervisningsministeriet 2005 Undervisningsministeriet: Fælles mål. Dansk 18

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Læseprofil. 1. - 4. Årgang

Læseprofil. 1. - 4. Årgang Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Læseundersøgelsen 2012

Læseundersøgelsen 2012 Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi 2014-2017 Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Randers Kommune. Pædagogisk Udvikling Slyngborggade 21 8900 Randers Telefon +8643 4477 Telefax +8643 8728. Til

Randers Kommune. Pædagogisk Udvikling Slyngborggade 21 8900 Randers Telefon +8643 4477 Telefax +8643 8728. Til Randers Kommune Til Til skolens ledelse og det pædagogiske personale D. 25. april 2007 Pædagogisk Udvikling Slyngborggade 21 8900 Randers Telefon +8643 4477 Telefax +8643 8728 Fællessamlingen Telefon +8643

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011 KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2009/2010 & 2010/2011 Godkendt i Byrådet den 22. december 2011 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Rammebetingelser... 11 PPR VESTHIMMERLANDS

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Frederiksberg Kommune asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsepolitik 2012-2015

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

I Middelfart Kommune skal der være en kontinuitet i barnets forskellige læringsarenaer. I den forbindelse henvises der til den røde tråd.

I Middelfart Kommune skal der være en kontinuitet i barnets forskellige læringsarenaer. I den forbindelse henvises der til den røde tråd. Indholdsfortegnelse: Forord... 1 Indledning... 2 Formål med strategien... 2 De 0 6 årige børn... 3 Delmål for de 0-3 årige... 4 Sundhedsplejen... 4 Dagpleje... 4 Vuggestuen... 5 Delmål for de 3 6 årige...

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle

Læs mere

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Baggrund Mølleskolen er en stor folkeskolen i Skanderborg Kommune. Skolen har ca. 950 elever incl. specialklasserækker. Der er til skolen tilknyttet

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007

Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Handleplan for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune

Handleplan for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune Handleplan for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte for jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen

Læsepolitik på Damagerskolen Læsepolitik på Damagerskolen I Pisa-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse fra DPU dec. 2001 kom det frem at ca. 18 % af de elever, der forlader folkeskolen har et læsestandpunkt, der

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere