Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd?"

Helena Toft
7 år siden
Visninger:

1 Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd? Videnskabernes selskab April 2016 Claus Thustrup Kreiner Økonomisk Institut og EPRU Københavns Universitet + David Dreyer Lassen, Søren Leth-Petersen, Daniel Reck, Peer Ebbesen Skov, Louise Willerslev-Olsen

2 Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd? Økonomisk Institut

3 Økonomisk adfærd er vigtig Hvorfor kommer nogle mennesker i finansielle vanskeligheder? Hvordan påvirker skattesystemet økonomiske dispositioner? Sammenhæng mellem løn og beskæftigelse? Er det muligt med økonomisk politisk at stimulere økonomien i krisetider? men svær at måle! Økonomiske outcomes påvirkes af mange forhold på samme tid Ofte umuligt at lave (field) eksperimenter side 3

4 Big Data i Økonomi Volume (størrelsen af data), Variety (forskelligartethed i data), Velocity (hurtighed i behandlingen af data) Data: Administrative registre med information om alle danskere hos Danmarks Statistik, fx årlig løn siden 1980 og månedsløn siden mulighed for at sammenkoble registre (CPR, CVR) også med data indsamlet via survey eller kontrollerede eksperimenter + digitale data Behandling af data: Danmarks Statistiks forskerordning Metode: Ikke-parametrisk sammenhæng, difference-in-difference, regression discontinuity, event analysis, bunching side 4

5 Big Data ikke tilstrækkeligt - Samvariation og årsagssammenhæng ikke det samme Styrke af hovedpine Forbrug af hovedpinepiller side 5

6 Big Data ikke tilstrækkeligt - Samvariation og årsagssammenhæng ikke det samme Styrke af hovedpine Ondt i hovedet Forbrug af hovedpinepiller Forbrug af hovedpinepiller side 6

7 Big Data ikke tilstrækkeligt - Samvariation og årsagssammenhæng ikke det samme Styrke af hovedpine Ondt i hovedet? Forbrug af hovedpinepiller Forbrug af hovedpinepiller Risiko #1: Omvendt kausalitet/årsagssammenhæng side 7

8 Big Data ikke tilstrækkeligt - Samvariation og årsagssammenhæng ikke det samme Løn, 40 år Løn, 40 år SU modtaget SU modtaget over livet side 8

9 Big Data ikke tilstrækkeligt - Samvariation og årsagssammenhæng ikke det samme Løn, 40 år Løn, 40 år? Uddannelselængde SU modtaget SU modtaget over livet Risiko #2: Manglende variabel side 9

10 Hvorfor kommer nogle mennesker i finansielle problemer? side 10

11 Hvorfor kommer nogle i finansielle problemer? -Data Income-Tax Register Income Financial assets Population Register (N=4,710,729) Parental link Demographics School Register GPA Birth register Birth weight Bad Payer File 2009 Unpaid bills Loans (# loans: 30,693,273) Balance Interest payments Delinquency (=missed payments) Survey Data 2014 (N=3,688) Risk attitude Impatience Impulsivity side 11

12 Hvorfor kommer nogle i finansielle problemer? - Fødselsvægt og finansielle problemer side 12

13 Hvorfor kommer nogle i finansielle problemer? - Fødselsvægt og finansielle problemer Korrelation mellem fødselsvægt og misvedligeholdelse af lån Finansielle problemer er til en vis grad forudbestemt side 13

14 Hvorfor kommer nogle i finansielle problemer? - Forældre og børns finansielle problemer 4 5 gange så stor sandsynlighed for personer, hvor forældre har misvedligeholdt lån side 14

15 Økonomisk Institut Hvorfor kommer nogle mennesker i finansielle problemer? side 15

16 Økonomisk Institut Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? side 16

17 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Bunching omkring topskattegrænse Alle lønmodtagere: Antal personer Afstand til topskattegrænse (kr.) side 17

18 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Bunching omkring topskattegrænse obs stikprøve af lønmodtagere: Antal personer Afstand til topskattegrænse (kr.) side 18

19 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Bunching omkring topskattegrænse % stikprøve af lønmodtagere: Antal personer Afstand til topskattegrænse (kr.) side 19

20 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Bunching omkring topskattegrænse % stikprøve af lønmodtagere: Antal personer Afstand til topskattegrænse (kr.) side 20

21 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Bunching omkring topskattegrænse Alle lønmodtagere: Antal personer Afstand til topskattegrænse (kr.) side 21

22 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Bunching omkring topskattegrænse Alle selvstændige: Antal personer Afstand til topskattegrænse (kr.) side 22

23 J 08 F 08 M 08 A 08 M 08 J 08 J 08 A 08 S 08 O 08 N 08 D 08 J 09 F 09 M 09 A 09 M 09 J 09 J 09 A 09 S 09 O 09 N 09 D 09 J 10 F 10 M 10 A 10 M 10 J 10 J 10 A 10 S 10 O 10 N 10 D 10 J Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Indkomstflytning Betaler topskat Betaler ej topskat C group T group Month side 23 1,000 DKK

24 J 08 F 08 M 08 A 08 M 08 J 08 J 08 A 08 S 08 O 08 N 08 D 08 J 09 F 09 M 09 A 09 M 09 J 09 J 09 A 09 S 09 O 09 N 09 D 09 J 10 F 10 M 10 A 10 M 10 J 10 J 10 A 10 S 10 O 10 N 10 D 10 J Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Indkomstflytning Nytår 2010 Betaler topskat Betaler ej topskat C group T group Month side 24 1,000 DKK

25 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Indkomstflytning 10 Marginal skat 63% i 2009 Marginal skat 56% i J 08 F 08 M 08 A 08 M 08 J 08 J 08 A 08 S 08 O 08 N 08 D 08 J 09 F 09 M 09 A 09 M 09 J 09 J 09 A 09 S 09 O 09 N 09 D 09 J 10 F 10 M 10 A 10 M 10 J 10 J 10 A 10 S 10 O 10 N 10 D 10 J 11 Percent Month side 25

26 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Indkomstflytning Andel med 50% stigning i måned og 50% nedgang måned før F-09 M-09 A-09 M-09 J-09 J-09 A-09 S-09 O-09 N-09 D-09 J-10 F-10 M-10 A-10 M-10 J-10 J-10 A-10 S-10 O-10 N-10 D-10 J-11 Percent Month side 26

27 Hvordan påvirker skattesystem økonomisk adfærd? - Indkomstflytning F-09 M-09 A-09 M-09 J-09 J-09 A-09 S-09 O-09 N-09 D-09 J-10 F-10 M-10 A-10 M-10 J-10 J-10 A-10 S-10 O-10 N-10 D-10 J-11 P99 income P95 income < P99 P90 income < P95 side 27 Percent

28 Sammenhæng mellem løn og beskæftigelse? - Effekt af spring i minimumsløn ved 18 år side 28

29 Sammenhæng mellem løn og beskæftigelse? - Effekt af spring i minimumsløn ved 18 år Fald i beskæftigelse ved 18 år: -28 procent side 29

30 Sammenhæng mellem løn og beskæftigelse? - Effekt af spring i minimumsløn ved 18 år Ændring i gnsn. indkomst ved 18 år: procent side 30

31 Er det muligt med økonomisk politisk at stimulere økonomien i krisetider? Fra 2007 til 2009 faldt BNP med 7% I 2009 fik man mulighed for at hæve SP-pensionsmidler (23 mia. kr., 1.4% af BNP) Man giver altså folk deres egne penge! Kan det øge privatforbruget? Teori: Ja, hvis likviditetsbegrænset side 31

32 Er det muligt at stimulere privatforbruget i krisetider? - Politiktiltag forventet? side 32

33 Er det muligt at stimulere privatforbruget i krisetider? - Dataindsamling Register data (3rd party) Gov. pension fund (ATP) Accumulated SP-funds Danish IRS (SKAT) All loan/deposit acconts Statistics Denmark CPR Survey data Private survey company SP-allocation: consumption, savings, debt, pension side 33

34 Er det muligt at stimulere privatforbruget i krisetider? - Hypotese: Ja, hvis likviditetsbegrænset Forbrugsandel af SP og rente på marginal likviditet Propensity to spend (%) Marginal interest rate, 2008 (%) 95% CI Local polynomial regression side 34

35 side 35

36 side 36

37 Udviklingstendenser? Måling af dybe adfærdsparametre i eksperimenter + måling af økonomiske beslutninger med registerdata Forudsigelser (men ej årsagssammenhæng), Nudging, Netværkseffekter SODAS: Social big data (mobildata, sociale medier ) Bedre data og nye typer af data? Nye metoder (maskinlæring mv.)? Udfordringer mht. til at lære om økonomisk adfærd: Measurement without theory tit problematisk Skelne mellem samvariation og årsagssammenhæng Historiske sammenhænge anvendes til at forudsige effekt af ny politik, men forudsigelse kan fejle pga. ændret adfærd historisk sammenhæng holder ikke længere (Lucas-kritikken) side 37

Relaterede dokumenter

Bliver man født til at falde i

Bliver man født til at falde i? Claus Thustrup Kreiner Søren Leth-Petersen Louise Willerslev-Olsen Økonomisk Institut Københavns Universitet Spørgsmål Hvorfor kommer nogle personer i økonomiske vanskeligheder