Min pårørende er dement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min pårørende er dement"

Transkript

1 Min pårørende er dement Information til pårørende på plejehjemmet Irlandsvej.

2 Til alle pårørende...3 Demensressourcegruppen....3 Hvad er Demens?...3 Symptomer....4 Alzheimers sygdom....4 Vaskulær demens...7 Frontallapsdemens....7 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom...8 Min pårørende er dement....9 Personalets arbejde...10 Samarbejde med pårørende...12 Plejehjemmets forventninger til de pårørende og de pårørendes deltagelse i den demente beboers hverdag...14 De pårørendes forventninger til plejehjemmet...14 Livshistorie...15 De pårørende skal huske at pleje sig selv Tanker og Følelser Sorg...17 Irritation, vrede og magtesløshed Skamfølelse...17 Skyldfølelse Jalousi Afsky og fortvivlelse...18 Ægtefæller...19 Børn...19 Samliv og sex Pårørendegrupper i Tårnby Kommune...20 Side 2 af 20

3 Til alle pårørende. I den daglige pleje af en person med en diagnosticeret demenssygdom, er det af stor betydning, at samarbejde og kommunikation imellem den pårørende, beboeren og personalet fungerer optimalt. Med dette informations materiale håber vi at kunne give pårørende, indsigt i og forståelse for, beboerens hverdag. Demensressourcegruppen. I 2001 blev der I Tårnby Kommune startet en demensgruppe. Gruppen består af medarbejdere/ressourcepersoner fra kommunens 5 plejehjem, 2 hjemmesygeplejersker og Tårnby Kommunes Demenskoordinator, gruppen mødes 4 gange årligt. I gruppen udveksles der erfaringer, der løses problematikker og der udarbejdes undervisningsmateriale til kommunens social - og sundhedshjælper elever. På plejehjemmet Irlandsvej, er vi 4 demensressourcepersoner: Marianne Glenning Kruse afd. S Jacqline Nielsen afd. T Gitte Teglsbo afd. C Karin Gundry afd. B Alle ressourcepersoner har gennemgået VUC uddannelses forløb om Demens og deltager fortsat i uddannelsesforløb der har til formål kontinuerligt at optimere vores viden om demens. I gruppen har vi et rigtig godt samarbejde, vi arbejder på tværs af afdelingerne, hjælper hinanden med at løse forskellige opgaver og udarbejder individuelle socialpædagogiske handleplaner. Hvad er Demens? Det er vigtigt, at beboeren, bliver behandlet med samme respekt, som før sygdommen. Demens er en betegnelse for en række symptomer, på svækkelse af hjernens funktioner. Der er i Danmark ca mennesker med en diagnosticeret demenssygdom, og der registreres ca nye tilfælde hvert år. Side 3 af 20

4 Der findes over 200 forskellige former for demens, de mest almindelige er: Alzheimers demens Vaskulær demens Frontallaps demens Lewy Body demens. Symptomer. Svigtende hukommelse Nedsat koncentration - og orienterings evne Sprogproblemer Ændringer i personlighed, adfærd og humør Symptomerne kan være forskellige alt efter hvilken demenssygdom der er tale om. Alzheimers sygdom. Ca. 50 % af de personer der diagnosticeres, har Alzheimers sygdom. Årsagen er henfald af specielle celler i hjernen. Hvorfor det sker vides ikke, men der forskes meget i det. Mulige symptomer: Hukommelsessvækkelse, det starter med små ting man ikke kan huske, eksempelvis. Hvor man har lagt sine ting. Man kan ikke orientere sig og finde rundt som tidligere. Ofte er det barndommen og brudstykker af voksenlivet, der bliver tilbage. Sproget: Demens medfører, at personen langsomt mister sit sprog. I begyndelse er det navneordene der forsvinder og personen vil bruge andre ord i stedet. Side 4 af 20

5 Planlægning / Koncentrationsevne: Nedsat eller mistet evne til at planlægge. Som oftest viser det sig med de ting, der vil kræve en lang planlægning og nye ting, for til sidst gå over på de ting, der har været en rutine i mange år. Eksempelvis nedsat evne til: Selvstændigt at kunne udføre sin personlige hygiejne, (vaske sig selv og tage tøj på). Genkendelse: Nedsat eller mistet evne til at genkende ting, og vide hvad de skal bruges til, for til sidst at miste evnen til, at kunne genkende sig selv i et spejl. At kunne finde toilettet og vide hvad et toilet skal bruges til. Indlæring: Personen har svært ved at lære nye ting. Dette skyldes svækkelse af koncentrationsevnen og hukommelsen. Rum og Retningsforstyrrelser: Nedsat eller mistet evne til at kunne opfatte og registrere former, eksempelvis et værelse eller en stue. Ofte er personens rum opfattelse anderledes end din og min. En liste på gulvet eller et mønstret gulv, kan have indflydelse på personens gangfunktion, idet det af personen kan opfattes som en forhindring. Farver: Farven sort, opfattes ofte af personen som et hul. Personen ser bedst farverne gul, rød og grøn, da det er de mest fremtrædende farver. Hvidt porcelæn, er for personen, ofte svær at se kanten på, således vil der for personen ikke være en grænse imellem hvad der er dug og tallerken. Side 5 af 20

6 Spisevaner: Ændres ofte, personen glemmer at spise. Personen har ingen mæthedsfornemmelse. Personen har ofte en stærk trang til søde sager. Situationsfornemmelse: Forsvinder ofte, eksempelvis kan personen finde på at bryde ind i en samtale. Påklædning: Det er svært for personen at bedømme temperaturen, ofte tager de vinterfrakke på når det er varmt eller går ud i skjorteærmer, i frostvejr. Sovevaner: Ofte vendes der op og ned på døgnrytmen, da tidsfornemmelsen forsvinder. Motorisk funktion: Evnen til at gå, stå og koordinere bevægelser. Den motoriske funktion ændres og i nogle tilfælde nedsættes gangfunktionen over tid. Nogle personer vil med tiden miste deres gangfunktion, og vil komme til at sidde i kørestol. Nogle vil til sidst være sengeliggende. Adfærdssymptomer: En person med demens kan blive vred, det skyldes ofte angst / afmagt, overfor den situation de står i. Gør derfor altid handlinger forudsigelige, fortæl personen hvad det er der skal ske. Eksempelvis, nu skal du have ren skjorte på eller nu vil jeg hjælpe dig med at tage skjorten af. For personen kan det virke grænseoverskridende, derfor er det vigtigt at fortælle, hvad det er der skal ske. Vrangforestillinger og hallucinationer kan forekomme. Side 6 af 20

7 Vaskulær demens. Vaskulær demens, er den anden mest udbredte form for demens. 10 % - 25 % af de personer der diagnosticeres, har en vaskulær demens. Vaskulær Demens skyldes små blodpropper i hjernen, der resultere i iltmangel, så enkelte hjerneceller dør. Det der adskiller Vaskulær Demens fra Alzheimers Demens, er at den Vaskulære Demens ofte er et ujævnt forløb, med skiftevis forbedringer og forværringer. Sygdommen kan konstateres med en CT - skanning. Symptomer: Kan være, depression, klagen over hovedpine eller svimmelhed Som oftest er personligheden velbevaret. Frontallapsdemens. Ca. 10 % af de personer der diagnosticeres, har en frontallapsdemens. Frontallappen som rammes, sidder forrest i hjernen, og har den overordnende funktion, til at styre impulser, planlægning og vilje. Årsager: Kan være små blodpropper, hjerneblødninger, slag i hovedet efter ulykke, alkohol misbrug eller andet misbrug. 40 % af tilfældene er arveligt betinget. Adfærdsændringer: Personer med frontallapsdemens kan miste deres hæmninger, de kan være meget verbalt grove. De er ikke selv klar over det og er derfor meget uforstående, hvis man beder dem om at tale pænt. Uhensigtsmæssig seksuel adfærd kan opstå, derfor er det vigtigt for personer med denne diagnose, at hverdagen holdes i faste rammer og at der sætte grænser, så det forebygges, at personen kommer i situationer der vil have en negativ effekt for både personen og dennes omgivelser. Side 7 af 20

8 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom. Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, minder meget om hinanden. Ved Lewy body demens: ca. 10 % af de personer der diagnosticeres, har en Lewy body demens. Lewy body demens er ikke arvelig. Årsagen: Til sygdommen kendes ikke. Sygdommen rammer i de fleste tilfælde ældre over 70 år. I enkelte tilfælde er sygdommen set hos personer over 40 år. Symptomer: Symptomerne minder om Parkinsons sygdom, samtidig med demenssymptomerne. Personer med Parkinsons sygdom, har haft motoriske symptomer i mange år, eksempelvis, nedsat gangfunktion, før de udvikler symptomer på demens. Personer med Lewy body demens har en tendens til at sidde og kikke initiativløst ud i luften uden at foretage sig noget, nedsat tempo og tendens til at se syner. Manglende evne til at strukturere og planlægge hverdagen. Eksempelvis aftaler og planlagte opgaver, eller at arrangere og gennemføre eksempelvis familiearrangementer. Manglende evne til at orientere sig og finde rundt. Syner/ hallucinationer er som regel mennesker eller dyr. Synerne kan være meget livagtige og det kan derfor være svært, for personen og dennes omgivelser, at forstå eller overbevise sig om, at de ikke er der. Gode og dårlige dage: Nedsat tempo. Tempoet kan variere fra dag til dag eller time for time, nogle dage er der ingen symptomer, andre er der mange. Nogle dage kan personen gå, andre dage kan personen ikke flytte benene, hvilket kan medføre faldtendens. Side 8 af 20

9 Medicinering: Lewy body demens kan medicineres ligesom Alzheimers demens. Medicineringen kan mindske symptomerne og ofte forbedre personens hverdag. Min pårørende er dement. Når et menneske rammes af en diagnosticeret demenssygdom, kommer sygdommen til at påvirke de nærmeste pårørende. Den demensramte person vil få problemer med de kognitive funktioner: Hukommelsen Indlæring Orienteringssans Tale sproget Planlægning af hverdagen Sygdommen udvikler sig ofte langsomt, over en lang periode. En årelang belastning kan medføre stress og sygdom hos dem der påtager sig omsorgsopgaven for den syge. Derfor er det meget vigtigt at passe på sig selv både fysisk og psykisk. Når man opnår viden om demens, kan det virke meget skræmmende, men man er nødt til at forholde sig til, at hverdagen forandres. De pårørende må gradvis overtage de opgaver som den syge borger tidligere kunne udføre, det giver et øget arbejdspres for ægtefællen/pårørende. På et tidspunkt i demensforløbet vil det ofte blive nødvendigt at modtage udefrakommende hjælp, da det for de nærmeste pårørende kan blive for belastende, konstant at skulle være omsorgsgivere. Side 9 af 20

10 Personalets arbejde. Baggrund: Personalet har igennem deres uddannelse, fået en stor viden om demenssygdomme, derudover har demensressourcepersonerne gennemgået et videreuddannelsesforløb, hvor formålet dels har været at øge deres viden om demenssygdomme og de pædagogiske redskaber der i dagligdagen er behov for at anvende i arbejdet med mennesker der har en demenssygdom, men også en kompetenceudvikling i forhold til det fremtidige samarbejde med pårørende og videreformidling af viden om demens, til plejehjemmets øvrige medarbejdere. I dagligdagen har personalet ofte opgaver omkring beboere med en diagnosticeret demenssygdom der gør, at personalet hele tiden holder deres viden ved lige, hele tiden lærer noget nyt og får nye erfaringer, da beboerne ikke er ens. Personalet på afdelingerne arbejder meget tæt, de bruger hinandens ressourcer, og lytter til hinanden. Handleplaner: I arbejdet med beboere med en diagnosticeret demenssygdom er det vigtigt, at alle arbejder efter det samme mål. Der udarbejdes derfor en individuel handleplan, på hver enkelt beboer, så alle medarbejdere, uanset vagthold, ved lige hvordan de bedst kan hjælpe den enkelte beboer. Livshistorie: Bag beboeren med en demenssygdom er der en person og en historie. I dagligdagen fokuserer personalet på personen og ikke på sygdommen. Vi anvender den enkelte beboeres Livshistorie, eksempelvis, hvad har beboeren beskæftiget sig med i sit arbejdsliv, familie, hobby, sport, livretter osv. Den svære erkendelse: For pårørende kan det være meget svært, at se ens ægtefælle, far, mor, søster eller bror ændre sig markant, både fysisk og psykisk. Vi håber de pårørende vil huske, at bruge personalet, tal med os, vi er her også for jer. Side 10 af 20

11 Hygiejne: Som pårørende kan man godt blive rigtig ked af at se ens ægtefælle, far, mor, søster eller bror nusset, langhåret, lange negle, beskidt tøj. Omkring en beboer, der sikkert altid før har været en meget proper person, kan der nu opstå nogle situationer der gør, at personalet ikke kan / må tvinge beboeren til eksempelvis at komme i bad, eller få skiftet sit tøj. Personalet må ikke anvende magt, siger en beboer nej, så betyder det nej. Hvis vi har med en beboer at gøre, hvor samarbejdet kan være vanskeligt, så prøver vi os frem, vi bruger hinandens ressourcer, vi udveksler gode og dårlig erfaringer. Men vi finder altid en løsning, hvor beboeren i fokus. Kaos: En person med en demenssygdom har så meget kaos i sig. Forestil dig, hvis du lige pludselig ikke vidste hvordan du skulle skifte dit tøj, for hvad er tøj? Hvad er op eller ned? Eller hvis du fik en gaffel i hånden og ikke var i stand til at anvende gaflen på den måde som omgivelserne forventer? Eller hvis du ikke kunne genkende dine pårørende eller din ægtefælle? Beboeren har måske altid været en sød og rar person, men nu skælder beboeren ud, eller slår fra sig. Beboerens adfærd er ikke bevidst, men beboer handler som oftest i afmagt. Brug personalet, vi vil gerne bruges, tal med personalet om det der bekymrer dig. Side 11 af 20

12 Samarbejde med pårørende. Samarbejde er meget vigtigt i de pårørendes, beboerens og personalets hverdag. Samarbejdet har stor betydning for den enkelte beboers trivsel. Hvad er samarbejde? Samarbejde kan være rigtig mange ting, eksempelvis: Måden vi taler sammen på, kommunikerer. Måden hvorpå vi lytter til hinanden. Måden hvorpå vi videregiver information. Vores kropssprog, Vores stemmeleje osv. En person med en diagnosticeret demenssygdom, er meget følsom og aflæser meget hurtigt omgivelsernes kropsprog. Personen kan have meget svært ved verbalt, (mundtligt), at give udtryk for meninger og følelser, og reagere derfor ofte uhensigtsmæssigt, på forskellige situationer. For personalet er det meget vigtigt, at de pårørende bruger os, lytter til vores erfaringer og har tillid til, at vi kan løse opgaven. Som personale ved vi godt, det er den pårørende der kender beboeren bedst, og det vil vi selvfølgelig respektere og lytte til jer, og bruge alt det vi kan af jeres erfaringer. Beboeren kan have ændret sig så meget, at beboeren har fået helt andre interesser, spise og sovevaner og i nogle tilfælde ændrer personligheden sig, så den pågældende kan være svær at genkende. Det aflastende samarbejde: Samarbejde er meget vigtigt for, at de pårørende og den demensramte kan have det godt. Det er både fysisk og psykisk opslidende, at være pårørende til en beboer med en diagnosticeret demenssygdom. Ofte har den pårørende i mange år passet sin ægtefælle, far eller mor, inden denne flytter på plejehjem. Når den demensramte person, flytter på plejehjem, kan det for den pårørende føles som et nederlag. Ofte føler den pårørende, at de har givet op og nogle ægtefæller har måske også lovet hinanden, at de aldrig ville sende modparten på plejehjem. At passe en person med en diagnosticeret demenssygdom er et 24 timers job, det er der ikke nogen ægtefælle eller pårørende der kan holde til i længden. Det er et stort ansvar og Side 12 af 20

13 dermed også en psykisk belastning for den pårørende. Det kan gå i en periode, men ofte hænder det, at man som ægtefæller/pårørende slider hinanden op. Der er stadig de samme følelser og det gør meget ondt at se sin ægtefælle/pårørende glide væk fra en. Her på plejehjemmet er der døgnbemanding, det vil sige at der er personale på vagt, 24 timer i døgnet. Personalet er veluddannet og de skal nok passe godt på jeres ægtefælle/pårørende. Vi vil hermed gerne slå fast, at vi ikke betragter det, at den demensramte person flytter ind på plejehjem, som et nederlag. Vi betragter det som en nødvendig løsning og som et tegn på, at pårørende har været med til, at træffe et valg som tilgodeser begge parter. Plejehjem er nødvendigt for, at den demensramte person også fremadrettet kan blive plejet og for, at pårørende fremadrettet får tid til at pleje sig selv. For pårørende vil flytningen give noget luft i hverdagen. Der vil blive tid til at samle kræfter og få ny energi. For nogle pårørende, kan det opleves som en befrielse, når ægtefællen, far eller mor, flytter på plejehjem, idet pårørende ofte når dertil, hvor de føler sig magtesløse. Alle disse overvejelser og følelser har stort set alle pårørende været igennem og det er helt legalt. Som pårørende, kan man nu igen sove roligt om natten, man kan gå en tur og man kan besøge venner uden at tænke på andre end sig selv. På den måde kan man igen få et psykisk overskud, hvilket den demensramte person kan nyde godt af, når man er på besøg. Det kan for kontaktpersonen være et stort arbejde, at få etableret et gensidigt tillidsforhold til borgers pårørende. Med denne folder vil vi gerne tage det første skridt til, at samarbejdet imellem os og jer, omkring jeres kære, vil være til glæde og gavn i længden for alle parter. Vi har et fælles mål, vi skal alle yde omsorg for jeres kære på hver vores måde og vi vil altid respektere, at du/i er ægtefælle/pårørende. Side 13 af 20

14 Plejehjemmets forventninger til de pårørende og de pårørendes deltagelse i den demente beboers hverdag. Plejehjemmet forventer: At pårørende hjælper med det økonomiske, samt andre ting beboeren har brug for, det kan eksempelvis være tøj, købmandsvarer samt indretning af bolig. At pårørende sørger for, at beboeren har møbler, malerier, nipsting o.a. med, som de holder af og kender, da det giver beboeren tryghed i den nye bolig. At der kommer besøg til beboeren. På plejehjemmet er der mulighed for at gå ture, købe ind og spise sammen. Selv om beboeren nu bor her er det stadig vigtigt, at beboeren og pårørende bruger tid sammen udenfor plejehjemmet. Dette gælder dog kun så længe beboeren er tryg ved dette. Senere i sygdomsforløbet kan det være bedre at blive i vante omgivelser, da for mange sanseindtryk kan skabe utryghed og forvirring i beboerens hverdag. Det er vigtigt at der så hurtigt som muligt efter beboeren er flyttet ind, aftales tid til indflytningssamtale, med kontaktperson og afdelingsleder. At de pårørende til indflytningssamtalen eventuelt i samarbejde med borger, har lavet et oplæg til livshistorien, som personalet efterfølgende kan anvende til udarbejdelse af den individuelle handleplan, der skal anvendes i det daglige arbejde omkring beboeren. De pårørendes forventninger til plejehjemmet. Hvad kan forventninger være? At beboeren bliver passet af uddannet personale, som er der hele døgnet. At beboeren får en god og kærlig pleje, så beboeren kan bevare livskvaliteten og sin værdighed. At der er tilbud om forskellige aktiviteter, socialt samvær og vedligeholdelsestræning. At der er en god kommunikation pårørende og personale imellem. At personalet lytter til de pårørende. At pårørende vil blive informeret om ændringer i beboerens tilstand. At have mulighed for at bevare privatsfæren, have tid sammen med beboeren uden at blive forstyrret. Side 14 af 20

15 Livshistorie. De pårørende kan hjælpe med at erstatte den svigtende hukommelse hos den demente, og bevare tidligere oplevelser i livet, ved at lave en livshistorie. Livshistorien skal/kan udarbejdes i samarbejde med beboeren, de pårørende og personalet. For at personalet skal kunne yde en individuel og kompetent pleje, er det nødvendigt at kende til borgerens liv og foretrukne levevis. Personer med en diagnosticeret demens sygdom, kan have svært ved at fortælle om sig selv og give udtryk for deres ønsker. Pårørende er derfor et vigtigt bindeled mellem beboerens tidligere og nuværende liv og som udgangspunkt må det antages, at personalet og de pårørende har et fælles mål, At skabe en tilværelse med trivsel og god livskvalitet for beboeren. Livshistorien anvendes i samarbejdet mellem beboer og personale. Så det at bo på plejehjem, bliver en god og tryg oplevelse. Ideer til indholdet i en livshistorie. Barndomsminder, skolegang / uddannelse, ungdomsoplevelser, familie, bopæl, arbejdsliv, hobbys, litteratur, musik, politik, socialt samvær, livretter, kan godt lide, bryder sig ikke om. Side 15 af 20

16 De pårørende skal huske at pleje sig selv. Som pårørende til en dement, er det vigtigt at man stadig tænker på sig selv, egne behov og egne værdier. Ofte sker det, at pårørende tilsidesætter egne værdier og behov, fordi beboers sygdom har tilsidesat al anden aktivitet. Det er krævende at leve sammen med en person med en diagnosticeret demenssygdom, da sygdommen gradvist medfører tab af færdigheder. Et demensforløb resulterer ofte i, at pårørende kommer til at savne ligeværdig kontakt, at de står i en situation hvor de føler sig ensomme. Som pårørende er man nødt til, at fastholde de ting, der også har betydning for én selv, eksempelvis, job, familie, venner og interesser, så man på den måde kan bevare sit netværk. Det kan også være en god ide, med en fridag, et weekendophold eller ferie, for at samle ny energi og overskud, til at klare hverdagen. Det skal man endelig ikke få dårlig samvittighed over, da man skal huske at pleje sig selv. Tanker og Følelser. Rammes vi selv eller en af vores nærmeste af alvorlig sygdom, reagere vi med angst for, hvad der sker. Frygten og usikkerheden, der følger med kan medføre en krise. Man kan føle vrede, uretfærdighed, meningsløshed og skræk, alt kan opleves kaotisk. Det er naturligt at have det sådan i en kort periode. Det er vigtigt at huske at, en demenssygdom udvikles forskelligt fra person til person. Generelt er sygdommen invaliderende over tid, men der kan også være mange gode år, hvor man kan leve næsten som hidtil. Gennem sygdomsforløbet vil man gentagne gange vende tilbage til det følelsesmæssige kaos, når der opstår nye kritiske situationer, på den måde fastholdes man som pårørende i et uafsluttet sorg / kriseforløb. Det er en god ide at få bearbejdet svære følelser, tal med andre om det. Side 16 af 20

17 Sorg. Sorg er en følelse vi alle kender, som opstår når vi mister nogen vi holder af. Ved en demenssygdom er det en normal reaktion, da den demente gradvis mister sine færdigheder. Det er et stort tab, da det samvær man tidligere har haft, ofte ændres over en tid. Især ægtefæller, vil komme til at savne det tidligere fællesskab, hvor man delte små og store daglige begivenheder. Sorgen vil blive ved med at dukke op, da der hele tiden vil ske forandringer, som fjerner det menneske men har kendt så godt, fra en. Irritation, vrede og magtesløshed. Irritation, vrede og magtesløshed er følelser der kommer når vi føler os uretfærdigt behandlet. Eksempelvis kan irritation over, at den demensramte person ikke kan forstå det, der siges eller ikke kan huske det, han/hun lige har spurgt om, føre til vrede. Man føler sig magtesløs, fordi man godt ved, det er pga. demenssygdommen, at personen har problemer. En fase i sygdomsforløbet er gentagelser, personen vil spørger om det samme hele tiden. Det skyldes, at den demensramte person virkelig oplever, at blive dårligere, oplevelsen af at miste sig selv er angstprovokerende, og derfor spørges der. Bliver du vred, så husk at den demente glemmer hurtigt. Vær ikke flov over dine følelser, men husk at forklare, hvorfor du bliver vred, så den demente kan forholde sig til dine følelsesudbrud. Skamfølelse. Skamfølelse opstår ofte, når den demensramte, mister sine færdigheder. Det kan være svært at forklare omgivelserne, især hvis ens ægtefælle foretager sig besynderlige ting, midt under en familiefest, fordi han/hun har glemt hvad normal adfærd er. Det er heller ikke ualmindeligt, at omgangskredsen bliver mindre. Ofte skyldes det omgangskredsens angst, for forandringerne hos det menneske de har kendt i mange år. Dette kan også føre til skamfølelse over, at man ikke magter samvær. Her er det vigtigt at huske, at det er deres egen angst og usikkerhed de flygter fra, ikke personen. Side 17 af 20

18 Skyldfølelse. Skyldfølelse er umuligt at undgå. Den vil ofte opstå, når man bliver nødt til at overtage, den demensramte persons opgaver, eller tage beslutninger på personens vegne, eksempelvis omkring økonomi, bilkørsel og huslige funktioner, her rører man ved den enkeltes identitetsfølelse. Senere kan der opstå skyldsfølelse hvis daghjem eller plejehjem kommer på tale, mange har måske lovet hinanden, at den anden aldrig skal flytte på plejehjem, man vil føle sig skyldig den dag, man ikke længere magter omsorgen for ens ægtefælle/pårørende. Jalousi. Jalousi er tit tabubelagte følelser, eksempelvis, hvis man som 80 åring bliver jaloux, fordi andre overtager plejen af ens ægtefælle. At overgive pleje og pasning til andre kan være svært. Jalousi har ingen alder Det kan også opleves som svigt, når den demensramte person tager imod hjælpen fra fremmede. Der kan opstå situationer, hvor den demensramte person foretrækker plejepersonalets selskab frem for ægtefællens. Den syge kan også opleve jalousi, når ægtefællen ikke er der. Husk at jalousi er tegn på din kærlighed for din kære. Afsky og fortvivlelse. Hos den demensramte person kan adfærden ændres drastisk. Eksempelvis kan personen blive urenlig, grov og uhæmmet i sin adfærd. Her er det ikke unormalt at man oplever afsky, over for den person, man ellers har holdt meget af. Når der opstår afsky, kan det føre til fortvivlelse. Nogle trækker sig fra samværet, fordi det er svært at være sammen med personen, det er forfærdeligt at måtte indrømme over for sig selv, at en elsket person bliver ulidelig at være sammen med. Tal med nogen - du kan ikke stå alene med en sådan følelsesmæssig byrde. Side 18 af 20

19 Ægtefæller. Demens indebærer, at man som ægtefælle oplever tab af nærhed med den demente. For nogle kan det opleves som en skilsmisse, intimiteten, samhørigheden og kærligheden kan få trange kår. Det kan blive svært at bevare ligeværdigheden i ægteskabet, når den ene på længere sigt skal overtage og varetage den andens interesser. Forsøg at leve som hidtil, og udnyt de ressourcer, den syge har i behold. Børn. Det er følelsesmæssigt hårdt når børnene må overtage omsorgen for deres forældre, rollerne byttes rundt, noget der tager tid at lære og acceptere. Det kan også skabe konflikter mellem forældre og børn, det er ikke alle der vil lade børnene bestemme, for børnene kan det føles meget akavet at skulle træffe beslutninger på forældrenes vegne. De fleste voksne vil gerne hjælpe deres forældre, men i nogle tilfælde kan sygdommen virke så skræmmende, at nogle trækker sig fra samværet, det kan give stor splittelse i familien. Husk at det ofte er angst der ligger bag. Meld ud hvis du har svært ved samværet med den demensramte person. Samliv og sex. Seksualitet hos ældre snakker man ikke så meget om, men en stor del af ældre har et aktivt sexliv langt op i årene. Det er tit tab af ægtefælle der sætter en stopper for seksuel adfærd. Sexlivet vil kunne fortsætte langt hen i et demensforløb, det kan være med til at give intimitet og ømhed i parforholdet. Bevar intimiteten og det seksuelle fællesskab med din demente ægtefælle, så længe det giver jer begge en fælles glæde. Side 19 af 20

20 Pårørendegrupper i Tårnby Kommune Støtte og selvhjælpsgruppe. Støtte og selvhjælpsgruppe - for pårørende til borgere med demens. Støtte og selvhjælpsgruppen mødes i Bordinghus, Klitrose Alle nr. 30. Den 1. Mandag i måneden kl undtaget mandage, der falder på helligdage. Klubben. Hver anden torsdag fra Amagerlandevej 71 lokale 2 Det gamle posthus Kontaktperson: Gunhild Schrøder tlf Ældresagen. Kastrupvej Kastrup Kontaktpersoner: Åse Marcussen og Kirsten Tornqvist Telefonkontakt: Tir.- Ons ogtorsdag fra kl. 12 kl.14. på tlf. nr Mailadresse: Samvirkende Menighedsplejer. Besøgs og vennetjeneste og demens aflaster. Konsulent: Nina Baun tlf / Informationsmateriale. Dette informationsmateriale er udarbejdet af: Demensressourcepersonerne på Plejehjemmet Irlandsvej Marianne Glenning Kruse Jacqline Nielsen Gitte Teglsbo Karin Gundry Materialet må ikke kopieres eller anvendes i anden sammenhæng, uden at ovenstående personer har givet deres tilladelse dertil. Side 20 af 20

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER

DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER 1 INDHOLD Indledning... 4 Hvad er demens?... 4 Mulige symptomer på demenssygdom... 5 At være pårørende... 6 Opmærksomhedspunkter

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Lev med demens LEV MED DEMENS

Lev med demens LEV MED DEMENS Lev med demens LEV MED DEMENS 41 Udgivet af Alzheimerforeningen 2012. Fotograf: baandsalat.dk og Alzheimerforeningen Lev med demens Indholdsfortegnelse Livet med demens 3 Hvad er demens 7 Til dig med en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere