Min pårørende er dement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min pårørende er dement"

Transkript

1 Min pårørende er dement Information til pårørende på plejehjemmet Irlandsvej.

2 Til alle pårørende...3 Demensressourcegruppen....3 Hvad er Demens?...3 Symptomer....4 Alzheimers sygdom....4 Vaskulær demens...7 Frontallapsdemens....7 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom...8 Min pårørende er dement....9 Personalets arbejde...10 Samarbejde med pårørende...12 Plejehjemmets forventninger til de pårørende og de pårørendes deltagelse i den demente beboers hverdag...14 De pårørendes forventninger til plejehjemmet...14 Livshistorie...15 De pårørende skal huske at pleje sig selv Tanker og Følelser Sorg...17 Irritation, vrede og magtesløshed Skamfølelse...17 Skyldfølelse Jalousi Afsky og fortvivlelse...18 Ægtefæller...19 Børn...19 Samliv og sex Pårørendegrupper i Tårnby Kommune...20 Side 2 af 20

3 Til alle pårørende. I den daglige pleje af en person med en diagnosticeret demenssygdom, er det af stor betydning, at samarbejde og kommunikation imellem den pårørende, beboeren og personalet fungerer optimalt. Med dette informations materiale håber vi at kunne give pårørende, indsigt i og forståelse for, beboerens hverdag. Demensressourcegruppen. I 2001 blev der I Tårnby Kommune startet en demensgruppe. Gruppen består af medarbejdere/ressourcepersoner fra kommunens 5 plejehjem, 2 hjemmesygeplejersker og Tårnby Kommunes Demenskoordinator, gruppen mødes 4 gange årligt. I gruppen udveksles der erfaringer, der løses problematikker og der udarbejdes undervisningsmateriale til kommunens social - og sundhedshjælper elever. På plejehjemmet Irlandsvej, er vi 4 demensressourcepersoner: Marianne Glenning Kruse afd. S Jacqline Nielsen afd. T Gitte Teglsbo afd. C Karin Gundry afd. B Alle ressourcepersoner har gennemgået VUC uddannelses forløb om Demens og deltager fortsat i uddannelsesforløb der har til formål kontinuerligt at optimere vores viden om demens. I gruppen har vi et rigtig godt samarbejde, vi arbejder på tværs af afdelingerne, hjælper hinanden med at løse forskellige opgaver og udarbejder individuelle socialpædagogiske handleplaner. Hvad er Demens? Det er vigtigt, at beboeren, bliver behandlet med samme respekt, som før sygdommen. Demens er en betegnelse for en række symptomer, på svækkelse af hjernens funktioner. Der er i Danmark ca mennesker med en diagnosticeret demenssygdom, og der registreres ca nye tilfælde hvert år. Side 3 af 20

4 Der findes over 200 forskellige former for demens, de mest almindelige er: Alzheimers demens Vaskulær demens Frontallaps demens Lewy Body demens. Symptomer. Svigtende hukommelse Nedsat koncentration - og orienterings evne Sprogproblemer Ændringer i personlighed, adfærd og humør Symptomerne kan være forskellige alt efter hvilken demenssygdom der er tale om. Alzheimers sygdom. Ca. 50 % af de personer der diagnosticeres, har Alzheimers sygdom. Årsagen er henfald af specielle celler i hjernen. Hvorfor det sker vides ikke, men der forskes meget i det. Mulige symptomer: Hukommelsessvækkelse, det starter med små ting man ikke kan huske, eksempelvis. Hvor man har lagt sine ting. Man kan ikke orientere sig og finde rundt som tidligere. Ofte er det barndommen og brudstykker af voksenlivet, der bliver tilbage. Sproget: Demens medfører, at personen langsomt mister sit sprog. I begyndelse er det navneordene der forsvinder og personen vil bruge andre ord i stedet. Side 4 af 20

5 Planlægning / Koncentrationsevne: Nedsat eller mistet evne til at planlægge. Som oftest viser det sig med de ting, der vil kræve en lang planlægning og nye ting, for til sidst gå over på de ting, der har været en rutine i mange år. Eksempelvis nedsat evne til: Selvstændigt at kunne udføre sin personlige hygiejne, (vaske sig selv og tage tøj på). Genkendelse: Nedsat eller mistet evne til at genkende ting, og vide hvad de skal bruges til, for til sidst at miste evnen til, at kunne genkende sig selv i et spejl. At kunne finde toilettet og vide hvad et toilet skal bruges til. Indlæring: Personen har svært ved at lære nye ting. Dette skyldes svækkelse af koncentrationsevnen og hukommelsen. Rum og Retningsforstyrrelser: Nedsat eller mistet evne til at kunne opfatte og registrere former, eksempelvis et værelse eller en stue. Ofte er personens rum opfattelse anderledes end din og min. En liste på gulvet eller et mønstret gulv, kan have indflydelse på personens gangfunktion, idet det af personen kan opfattes som en forhindring. Farver: Farven sort, opfattes ofte af personen som et hul. Personen ser bedst farverne gul, rød og grøn, da det er de mest fremtrædende farver. Hvidt porcelæn, er for personen, ofte svær at se kanten på, således vil der for personen ikke være en grænse imellem hvad der er dug og tallerken. Side 5 af 20

6 Spisevaner: Ændres ofte, personen glemmer at spise. Personen har ingen mæthedsfornemmelse. Personen har ofte en stærk trang til søde sager. Situationsfornemmelse: Forsvinder ofte, eksempelvis kan personen finde på at bryde ind i en samtale. Påklædning: Det er svært for personen at bedømme temperaturen, ofte tager de vinterfrakke på når det er varmt eller går ud i skjorteærmer, i frostvejr. Sovevaner: Ofte vendes der op og ned på døgnrytmen, da tidsfornemmelsen forsvinder. Motorisk funktion: Evnen til at gå, stå og koordinere bevægelser. Den motoriske funktion ændres og i nogle tilfælde nedsættes gangfunktionen over tid. Nogle personer vil med tiden miste deres gangfunktion, og vil komme til at sidde i kørestol. Nogle vil til sidst være sengeliggende. Adfærdssymptomer: En person med demens kan blive vred, det skyldes ofte angst / afmagt, overfor den situation de står i. Gør derfor altid handlinger forudsigelige, fortæl personen hvad det er der skal ske. Eksempelvis, nu skal du have ren skjorte på eller nu vil jeg hjælpe dig med at tage skjorten af. For personen kan det virke grænseoverskridende, derfor er det vigtigt at fortælle, hvad det er der skal ske. Vrangforestillinger og hallucinationer kan forekomme. Side 6 af 20

7 Vaskulær demens. Vaskulær demens, er den anden mest udbredte form for demens. 10 % - 25 % af de personer der diagnosticeres, har en vaskulær demens. Vaskulær Demens skyldes små blodpropper i hjernen, der resultere i iltmangel, så enkelte hjerneceller dør. Det der adskiller Vaskulær Demens fra Alzheimers Demens, er at den Vaskulære Demens ofte er et ujævnt forløb, med skiftevis forbedringer og forværringer. Sygdommen kan konstateres med en CT - skanning. Symptomer: Kan være, depression, klagen over hovedpine eller svimmelhed Som oftest er personligheden velbevaret. Frontallapsdemens. Ca. 10 % af de personer der diagnosticeres, har en frontallapsdemens. Frontallappen som rammes, sidder forrest i hjernen, og har den overordnende funktion, til at styre impulser, planlægning og vilje. Årsager: Kan være små blodpropper, hjerneblødninger, slag i hovedet efter ulykke, alkohol misbrug eller andet misbrug. 40 % af tilfældene er arveligt betinget. Adfærdsændringer: Personer med frontallapsdemens kan miste deres hæmninger, de kan være meget verbalt grove. De er ikke selv klar over det og er derfor meget uforstående, hvis man beder dem om at tale pænt. Uhensigtsmæssig seksuel adfærd kan opstå, derfor er det vigtigt for personer med denne diagnose, at hverdagen holdes i faste rammer og at der sætte grænser, så det forebygges, at personen kommer i situationer der vil have en negativ effekt for både personen og dennes omgivelser. Side 7 af 20

8 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom. Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, minder meget om hinanden. Ved Lewy body demens: ca. 10 % af de personer der diagnosticeres, har en Lewy body demens. Lewy body demens er ikke arvelig. Årsagen: Til sygdommen kendes ikke. Sygdommen rammer i de fleste tilfælde ældre over 70 år. I enkelte tilfælde er sygdommen set hos personer over 40 år. Symptomer: Symptomerne minder om Parkinsons sygdom, samtidig med demenssymptomerne. Personer med Parkinsons sygdom, har haft motoriske symptomer i mange år, eksempelvis, nedsat gangfunktion, før de udvikler symptomer på demens. Personer med Lewy body demens har en tendens til at sidde og kikke initiativløst ud i luften uden at foretage sig noget, nedsat tempo og tendens til at se syner. Manglende evne til at strukturere og planlægge hverdagen. Eksempelvis aftaler og planlagte opgaver, eller at arrangere og gennemføre eksempelvis familiearrangementer. Manglende evne til at orientere sig og finde rundt. Syner/ hallucinationer er som regel mennesker eller dyr. Synerne kan være meget livagtige og det kan derfor være svært, for personen og dennes omgivelser, at forstå eller overbevise sig om, at de ikke er der. Gode og dårlige dage: Nedsat tempo. Tempoet kan variere fra dag til dag eller time for time, nogle dage er der ingen symptomer, andre er der mange. Nogle dage kan personen gå, andre dage kan personen ikke flytte benene, hvilket kan medføre faldtendens. Side 8 af 20

9 Medicinering: Lewy body demens kan medicineres ligesom Alzheimers demens. Medicineringen kan mindske symptomerne og ofte forbedre personens hverdag. Min pårørende er dement. Når et menneske rammes af en diagnosticeret demenssygdom, kommer sygdommen til at påvirke de nærmeste pårørende. Den demensramte person vil få problemer med de kognitive funktioner: Hukommelsen Indlæring Orienteringssans Tale sproget Planlægning af hverdagen Sygdommen udvikler sig ofte langsomt, over en lang periode. En årelang belastning kan medføre stress og sygdom hos dem der påtager sig omsorgsopgaven for den syge. Derfor er det meget vigtigt at passe på sig selv både fysisk og psykisk. Når man opnår viden om demens, kan det virke meget skræmmende, men man er nødt til at forholde sig til, at hverdagen forandres. De pårørende må gradvis overtage de opgaver som den syge borger tidligere kunne udføre, det giver et øget arbejdspres for ægtefællen/pårørende. På et tidspunkt i demensforløbet vil det ofte blive nødvendigt at modtage udefrakommende hjælp, da det for de nærmeste pårørende kan blive for belastende, konstant at skulle være omsorgsgivere. Side 9 af 20

10 Personalets arbejde. Baggrund: Personalet har igennem deres uddannelse, fået en stor viden om demenssygdomme, derudover har demensressourcepersonerne gennemgået et videreuddannelsesforløb, hvor formålet dels har været at øge deres viden om demenssygdomme og de pædagogiske redskaber der i dagligdagen er behov for at anvende i arbejdet med mennesker der har en demenssygdom, men også en kompetenceudvikling i forhold til det fremtidige samarbejde med pårørende og videreformidling af viden om demens, til plejehjemmets øvrige medarbejdere. I dagligdagen har personalet ofte opgaver omkring beboere med en diagnosticeret demenssygdom der gør, at personalet hele tiden holder deres viden ved lige, hele tiden lærer noget nyt og får nye erfaringer, da beboerne ikke er ens. Personalet på afdelingerne arbejder meget tæt, de bruger hinandens ressourcer, og lytter til hinanden. Handleplaner: I arbejdet med beboere med en diagnosticeret demenssygdom er det vigtigt, at alle arbejder efter det samme mål. Der udarbejdes derfor en individuel handleplan, på hver enkelt beboer, så alle medarbejdere, uanset vagthold, ved lige hvordan de bedst kan hjælpe den enkelte beboer. Livshistorie: Bag beboeren med en demenssygdom er der en person og en historie. I dagligdagen fokuserer personalet på personen og ikke på sygdommen. Vi anvender den enkelte beboeres Livshistorie, eksempelvis, hvad har beboeren beskæftiget sig med i sit arbejdsliv, familie, hobby, sport, livretter osv. Den svære erkendelse: For pårørende kan det være meget svært, at se ens ægtefælle, far, mor, søster eller bror ændre sig markant, både fysisk og psykisk. Vi håber de pårørende vil huske, at bruge personalet, tal med os, vi er her også for jer. Side 10 af 20

11 Hygiejne: Som pårørende kan man godt blive rigtig ked af at se ens ægtefælle, far, mor, søster eller bror nusset, langhåret, lange negle, beskidt tøj. Omkring en beboer, der sikkert altid før har været en meget proper person, kan der nu opstå nogle situationer der gør, at personalet ikke kan / må tvinge beboeren til eksempelvis at komme i bad, eller få skiftet sit tøj. Personalet må ikke anvende magt, siger en beboer nej, så betyder det nej. Hvis vi har med en beboer at gøre, hvor samarbejdet kan være vanskeligt, så prøver vi os frem, vi bruger hinandens ressourcer, vi udveksler gode og dårlig erfaringer. Men vi finder altid en løsning, hvor beboeren i fokus. Kaos: En person med en demenssygdom har så meget kaos i sig. Forestil dig, hvis du lige pludselig ikke vidste hvordan du skulle skifte dit tøj, for hvad er tøj? Hvad er op eller ned? Eller hvis du fik en gaffel i hånden og ikke var i stand til at anvende gaflen på den måde som omgivelserne forventer? Eller hvis du ikke kunne genkende dine pårørende eller din ægtefælle? Beboeren har måske altid været en sød og rar person, men nu skælder beboeren ud, eller slår fra sig. Beboerens adfærd er ikke bevidst, men beboer handler som oftest i afmagt. Brug personalet, vi vil gerne bruges, tal med personalet om det der bekymrer dig. Side 11 af 20

12 Samarbejde med pårørende. Samarbejde er meget vigtigt i de pårørendes, beboerens og personalets hverdag. Samarbejdet har stor betydning for den enkelte beboers trivsel. Hvad er samarbejde? Samarbejde kan være rigtig mange ting, eksempelvis: Måden vi taler sammen på, kommunikerer. Måden hvorpå vi lytter til hinanden. Måden hvorpå vi videregiver information. Vores kropssprog, Vores stemmeleje osv. En person med en diagnosticeret demenssygdom, er meget følsom og aflæser meget hurtigt omgivelsernes kropsprog. Personen kan have meget svært ved verbalt, (mundtligt), at give udtryk for meninger og følelser, og reagere derfor ofte uhensigtsmæssigt, på forskellige situationer. For personalet er det meget vigtigt, at de pårørende bruger os, lytter til vores erfaringer og har tillid til, at vi kan løse opgaven. Som personale ved vi godt, det er den pårørende der kender beboeren bedst, og det vil vi selvfølgelig respektere og lytte til jer, og bruge alt det vi kan af jeres erfaringer. Beboeren kan have ændret sig så meget, at beboeren har fået helt andre interesser, spise og sovevaner og i nogle tilfælde ændrer personligheden sig, så den pågældende kan være svær at genkende. Det aflastende samarbejde: Samarbejde er meget vigtigt for, at de pårørende og den demensramte kan have det godt. Det er både fysisk og psykisk opslidende, at være pårørende til en beboer med en diagnosticeret demenssygdom. Ofte har den pårørende i mange år passet sin ægtefælle, far eller mor, inden denne flytter på plejehjem. Når den demensramte person, flytter på plejehjem, kan det for den pårørende føles som et nederlag. Ofte føler den pårørende, at de har givet op og nogle ægtefæller har måske også lovet hinanden, at de aldrig ville sende modparten på plejehjem. At passe en person med en diagnosticeret demenssygdom er et 24 timers job, det er der ikke nogen ægtefælle eller pårørende der kan holde til i længden. Det er et stort ansvar og Side 12 af 20

13 dermed også en psykisk belastning for den pårørende. Det kan gå i en periode, men ofte hænder det, at man som ægtefæller/pårørende slider hinanden op. Der er stadig de samme følelser og det gør meget ondt at se sin ægtefælle/pårørende glide væk fra en. Her på plejehjemmet er der døgnbemanding, det vil sige at der er personale på vagt, 24 timer i døgnet. Personalet er veluddannet og de skal nok passe godt på jeres ægtefælle/pårørende. Vi vil hermed gerne slå fast, at vi ikke betragter det, at den demensramte person flytter ind på plejehjem, som et nederlag. Vi betragter det som en nødvendig løsning og som et tegn på, at pårørende har været med til, at træffe et valg som tilgodeser begge parter. Plejehjem er nødvendigt for, at den demensramte person også fremadrettet kan blive plejet og for, at pårørende fremadrettet får tid til at pleje sig selv. For pårørende vil flytningen give noget luft i hverdagen. Der vil blive tid til at samle kræfter og få ny energi. For nogle pårørende, kan det opleves som en befrielse, når ægtefællen, far eller mor, flytter på plejehjem, idet pårørende ofte når dertil, hvor de føler sig magtesløse. Alle disse overvejelser og følelser har stort set alle pårørende været igennem og det er helt legalt. Som pårørende, kan man nu igen sove roligt om natten, man kan gå en tur og man kan besøge venner uden at tænke på andre end sig selv. På den måde kan man igen få et psykisk overskud, hvilket den demensramte person kan nyde godt af, når man er på besøg. Det kan for kontaktpersonen være et stort arbejde, at få etableret et gensidigt tillidsforhold til borgers pårørende. Med denne folder vil vi gerne tage det første skridt til, at samarbejdet imellem os og jer, omkring jeres kære, vil være til glæde og gavn i længden for alle parter. Vi har et fælles mål, vi skal alle yde omsorg for jeres kære på hver vores måde og vi vil altid respektere, at du/i er ægtefælle/pårørende. Side 13 af 20

14 Plejehjemmets forventninger til de pårørende og de pårørendes deltagelse i den demente beboers hverdag. Plejehjemmet forventer: At pårørende hjælper med det økonomiske, samt andre ting beboeren har brug for, det kan eksempelvis være tøj, købmandsvarer samt indretning af bolig. At pårørende sørger for, at beboeren har møbler, malerier, nipsting o.a. med, som de holder af og kender, da det giver beboeren tryghed i den nye bolig. At der kommer besøg til beboeren. På plejehjemmet er der mulighed for at gå ture, købe ind og spise sammen. Selv om beboeren nu bor her er det stadig vigtigt, at beboeren og pårørende bruger tid sammen udenfor plejehjemmet. Dette gælder dog kun så længe beboeren er tryg ved dette. Senere i sygdomsforløbet kan det være bedre at blive i vante omgivelser, da for mange sanseindtryk kan skabe utryghed og forvirring i beboerens hverdag. Det er vigtigt at der så hurtigt som muligt efter beboeren er flyttet ind, aftales tid til indflytningssamtale, med kontaktperson og afdelingsleder. At de pårørende til indflytningssamtalen eventuelt i samarbejde med borger, har lavet et oplæg til livshistorien, som personalet efterfølgende kan anvende til udarbejdelse af den individuelle handleplan, der skal anvendes i det daglige arbejde omkring beboeren. De pårørendes forventninger til plejehjemmet. Hvad kan forventninger være? At beboeren bliver passet af uddannet personale, som er der hele døgnet. At beboeren får en god og kærlig pleje, så beboeren kan bevare livskvaliteten og sin værdighed. At der er tilbud om forskellige aktiviteter, socialt samvær og vedligeholdelsestræning. At der er en god kommunikation pårørende og personale imellem. At personalet lytter til de pårørende. At pårørende vil blive informeret om ændringer i beboerens tilstand. At have mulighed for at bevare privatsfæren, have tid sammen med beboeren uden at blive forstyrret. Side 14 af 20

15 Livshistorie. De pårørende kan hjælpe med at erstatte den svigtende hukommelse hos den demente, og bevare tidligere oplevelser i livet, ved at lave en livshistorie. Livshistorien skal/kan udarbejdes i samarbejde med beboeren, de pårørende og personalet. For at personalet skal kunne yde en individuel og kompetent pleje, er det nødvendigt at kende til borgerens liv og foretrukne levevis. Personer med en diagnosticeret demens sygdom, kan have svært ved at fortælle om sig selv og give udtryk for deres ønsker. Pårørende er derfor et vigtigt bindeled mellem beboerens tidligere og nuværende liv og som udgangspunkt må det antages, at personalet og de pårørende har et fælles mål, At skabe en tilværelse med trivsel og god livskvalitet for beboeren. Livshistorien anvendes i samarbejdet mellem beboer og personale. Så det at bo på plejehjem, bliver en god og tryg oplevelse. Ideer til indholdet i en livshistorie. Barndomsminder, skolegang / uddannelse, ungdomsoplevelser, familie, bopæl, arbejdsliv, hobbys, litteratur, musik, politik, socialt samvær, livretter, kan godt lide, bryder sig ikke om. Side 15 af 20

16 De pårørende skal huske at pleje sig selv. Som pårørende til en dement, er det vigtigt at man stadig tænker på sig selv, egne behov og egne værdier. Ofte sker det, at pårørende tilsidesætter egne værdier og behov, fordi beboers sygdom har tilsidesat al anden aktivitet. Det er krævende at leve sammen med en person med en diagnosticeret demenssygdom, da sygdommen gradvist medfører tab af færdigheder. Et demensforløb resulterer ofte i, at pårørende kommer til at savne ligeværdig kontakt, at de står i en situation hvor de føler sig ensomme. Som pårørende er man nødt til, at fastholde de ting, der også har betydning for én selv, eksempelvis, job, familie, venner og interesser, så man på den måde kan bevare sit netværk. Det kan også være en god ide, med en fridag, et weekendophold eller ferie, for at samle ny energi og overskud, til at klare hverdagen. Det skal man endelig ikke få dårlig samvittighed over, da man skal huske at pleje sig selv. Tanker og Følelser. Rammes vi selv eller en af vores nærmeste af alvorlig sygdom, reagere vi med angst for, hvad der sker. Frygten og usikkerheden, der følger med kan medføre en krise. Man kan føle vrede, uretfærdighed, meningsløshed og skræk, alt kan opleves kaotisk. Det er naturligt at have det sådan i en kort periode. Det er vigtigt at huske at, en demenssygdom udvikles forskelligt fra person til person. Generelt er sygdommen invaliderende over tid, men der kan også være mange gode år, hvor man kan leve næsten som hidtil. Gennem sygdomsforløbet vil man gentagne gange vende tilbage til det følelsesmæssige kaos, når der opstår nye kritiske situationer, på den måde fastholdes man som pårørende i et uafsluttet sorg / kriseforløb. Det er en god ide at få bearbejdet svære følelser, tal med andre om det. Side 16 af 20

17 Sorg. Sorg er en følelse vi alle kender, som opstår når vi mister nogen vi holder af. Ved en demenssygdom er det en normal reaktion, da den demente gradvis mister sine færdigheder. Det er et stort tab, da det samvær man tidligere har haft, ofte ændres over en tid. Især ægtefæller, vil komme til at savne det tidligere fællesskab, hvor man delte små og store daglige begivenheder. Sorgen vil blive ved med at dukke op, da der hele tiden vil ske forandringer, som fjerner det menneske men har kendt så godt, fra en. Irritation, vrede og magtesløshed. Irritation, vrede og magtesløshed er følelser der kommer når vi føler os uretfærdigt behandlet. Eksempelvis kan irritation over, at den demensramte person ikke kan forstå det, der siges eller ikke kan huske det, han/hun lige har spurgt om, føre til vrede. Man føler sig magtesløs, fordi man godt ved, det er pga. demenssygdommen, at personen har problemer. En fase i sygdomsforløbet er gentagelser, personen vil spørger om det samme hele tiden. Det skyldes, at den demensramte person virkelig oplever, at blive dårligere, oplevelsen af at miste sig selv er angstprovokerende, og derfor spørges der. Bliver du vred, så husk at den demente glemmer hurtigt. Vær ikke flov over dine følelser, men husk at forklare, hvorfor du bliver vred, så den demente kan forholde sig til dine følelsesudbrud. Skamfølelse. Skamfølelse opstår ofte, når den demensramte, mister sine færdigheder. Det kan være svært at forklare omgivelserne, især hvis ens ægtefælle foretager sig besynderlige ting, midt under en familiefest, fordi han/hun har glemt hvad normal adfærd er. Det er heller ikke ualmindeligt, at omgangskredsen bliver mindre. Ofte skyldes det omgangskredsens angst, for forandringerne hos det menneske de har kendt i mange år. Dette kan også føre til skamfølelse over, at man ikke magter samvær. Her er det vigtigt at huske, at det er deres egen angst og usikkerhed de flygter fra, ikke personen. Side 17 af 20

18 Skyldfølelse. Skyldfølelse er umuligt at undgå. Den vil ofte opstå, når man bliver nødt til at overtage, den demensramte persons opgaver, eller tage beslutninger på personens vegne, eksempelvis omkring økonomi, bilkørsel og huslige funktioner, her rører man ved den enkeltes identitetsfølelse. Senere kan der opstå skyldsfølelse hvis daghjem eller plejehjem kommer på tale, mange har måske lovet hinanden, at den anden aldrig skal flytte på plejehjem, man vil føle sig skyldig den dag, man ikke længere magter omsorgen for ens ægtefælle/pårørende. Jalousi. Jalousi er tit tabubelagte følelser, eksempelvis, hvis man som 80 åring bliver jaloux, fordi andre overtager plejen af ens ægtefælle. At overgive pleje og pasning til andre kan være svært. Jalousi har ingen alder Det kan også opleves som svigt, når den demensramte person tager imod hjælpen fra fremmede. Der kan opstå situationer, hvor den demensramte person foretrækker plejepersonalets selskab frem for ægtefællens. Den syge kan også opleve jalousi, når ægtefællen ikke er der. Husk at jalousi er tegn på din kærlighed for din kære. Afsky og fortvivlelse. Hos den demensramte person kan adfærden ændres drastisk. Eksempelvis kan personen blive urenlig, grov og uhæmmet i sin adfærd. Her er det ikke unormalt at man oplever afsky, over for den person, man ellers har holdt meget af. Når der opstår afsky, kan det føre til fortvivlelse. Nogle trækker sig fra samværet, fordi det er svært at være sammen med personen, det er forfærdeligt at måtte indrømme over for sig selv, at en elsket person bliver ulidelig at være sammen med. Tal med nogen - du kan ikke stå alene med en sådan følelsesmæssig byrde. Side 18 af 20

19 Ægtefæller. Demens indebærer, at man som ægtefælle oplever tab af nærhed med den demente. For nogle kan det opleves som en skilsmisse, intimiteten, samhørigheden og kærligheden kan få trange kår. Det kan blive svært at bevare ligeværdigheden i ægteskabet, når den ene på længere sigt skal overtage og varetage den andens interesser. Forsøg at leve som hidtil, og udnyt de ressourcer, den syge har i behold. Børn. Det er følelsesmæssigt hårdt når børnene må overtage omsorgen for deres forældre, rollerne byttes rundt, noget der tager tid at lære og acceptere. Det kan også skabe konflikter mellem forældre og børn, det er ikke alle der vil lade børnene bestemme, for børnene kan det føles meget akavet at skulle træffe beslutninger på forældrenes vegne. De fleste voksne vil gerne hjælpe deres forældre, men i nogle tilfælde kan sygdommen virke så skræmmende, at nogle trækker sig fra samværet, det kan give stor splittelse i familien. Husk at det ofte er angst der ligger bag. Meld ud hvis du har svært ved samværet med den demensramte person. Samliv og sex. Seksualitet hos ældre snakker man ikke så meget om, men en stor del af ældre har et aktivt sexliv langt op i årene. Det er tit tab af ægtefælle der sætter en stopper for seksuel adfærd. Sexlivet vil kunne fortsætte langt hen i et demensforløb, det kan være med til at give intimitet og ømhed i parforholdet. Bevar intimiteten og det seksuelle fællesskab med din demente ægtefælle, så længe det giver jer begge en fælles glæde. Side 19 af 20

20 Pårørendegrupper i Tårnby Kommune Støtte og selvhjælpsgruppe. Støtte og selvhjælpsgruppe - for pårørende til borgere med demens. Støtte og selvhjælpsgruppen mødes i Bordinghus, Klitrose Alle nr. 30. Den 1. Mandag i måneden kl undtaget mandage, der falder på helligdage. Klubben. Hver anden torsdag fra Amagerlandevej 71 lokale 2 Det gamle posthus Kontaktperson: Gunhild Schrøder tlf Ældresagen. Kastrupvej Kastrup Kontaktpersoner: Åse Marcussen og Kirsten Tornqvist Telefonkontakt: Tir.- Ons ogtorsdag fra kl. 12 kl.14. på tlf. nr Mailadresse: Samvirkende Menighedsplejer. Besøgs og vennetjeneste og demens aflaster. Konsulent: Nina Baun tlf / Informationsmateriale. Dette informationsmateriale er udarbejdet af: Demensressourcepersonerne på Plejehjemmet Irlandsvej Marianne Glenning Kruse Jacqline Nielsen Gitte Teglsbo Karin Gundry Materialet må ikke kopieres eller anvendes i anden sammenhæng, uden at ovenstående personer har givet deres tilladelse dertil. Side 20 af 20

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Når familien rammes af en demenssygdom

Når familien rammes af en demenssygdom Når familien rammes af en demenssygdom Program Demens et kompliceret fænomen At være pårørende Når den alvorlige sygdom rammer familien psykisk krise Den sygdomsramtes udfordringer Pårørendes udfordringer

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Konference om magtanvendelse og demens 27. januar 2015

Konference om magtanvendelse og demens 27. januar 2015 Konference om magtanvendelse og demens 27. januar 2015 PERSONCENTERET OMSORG, LEDELSESFOKUS I FORHOLD TIL MAGTANVENDELSE VED CHARLOTTE AGGER (F120@SUF.KK.DK), PILEHUSET, KØBENHAVNS KOMMUNE Jeg har fået

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Demens Demens er noget vi taler om Ishøj Kommune 1 Når hukommelsen svigter Der kan være mange årsager til, at hukommelsen svigter. Efterhånden som man bliver ældre oplever mange,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens?

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Familien Sommer DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference tirsdag d. 29. april 2014 Ane Eckermann Formand DemensKoordinatorer i Danmark

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju

Læs mere

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål: Kursusprogram, Opkvalificering, Forløb for ledige, SUF Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 11. August 2014. Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet (47258) Underviser Tine Sørensen Tirsdag

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig Demenstilbud i Lemvig Kommune Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget 1 7620 Lemvig 1 Indholdsfortegnelse Symptomer Få en snak med demenskoordinatoren Hjælpemidler til borgere med demens Pårørendegruppe

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn

Læs mere

-Til kursus for pårørende til demensramte.

-Til kursus for pårørende til demensramte. Velkommen! -Til kursus for pårørende til demensramte. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Hvad er demens? Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe sig selv? Praktisk Husk meget gerne at

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere