METTE LINDGAARD PETER THORGAARD MORTEN WIENE KAN DET BETALE SIG? SÅDAN MÅLER DU SOCIAL NYTTEVÆRDI. Gyldendal Public

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METTE LINDGAARD PETER THORGAARD MORTEN WIENE KAN DET BETALE SIG? SÅDAN MÅLER DU SOCIAL NYTTEVÆRDI. Gyldendal Public"

Transkript

1 METTE LINDGAARD PETER THORGAARD MORTEN WIENE KAN DET BETALE SIG? SÅDAN MÅLER DU SOCIAL NYTTEVÆRDI Gyldendal Public

2 INDHOLD Forord -> 9 Introduktion -> 11 Der er gode historier, men 12 Det giver god mening at arbejde med nytteværdi 14 Opskrift på en analyse af nytteværdi Social nytteværdi en vejviser for social området -> 19 SROI-analysen i historisk perspektiv 20 Mere end en økonomisk analyse 24 SROI i det virkelige liv 27 Viden om, hvad der virker 28 Fokus på forebyggelse 30 Et redskab til at planlægge og evaluere 32 Få interessenterne med 33 Social nytteværdi ét skridt ad gangen 34 Læs mere Til- og fravalg -> 39 Kunsten at begrænse sig 40 Begrundede forestillinger om, hvorfor en indsats fungerer 47 Tjekliste til indsatsteori 50 Tjekliste til afgrænsning og indsatsteori 53 Læs mere 53

3 03 Kan man virkelig måle værdi? -> 55 Kvantitative og kvalitative indikatorer 57 Udvikling af indikatorer 59 Gode råd til opstilling af indikatorer 63 Tjekliste til indikatorer 71 Læs mere Data, data, data -> 73 Ingen analyse uden data 75 Kvalitative data 76 Kvantitative data 80 Brug interessenter i dataindsamlingen 86 Fordele ved at inddrage interessenter 89 Tjekliste til indsamling af data 90 Læs mere Evaluering af effekt -> 93 Lad dig ikke afskrække 96 Den eksperimentelle tilgang 97 Før- og eftermålinger 102 Processuel tilgang 103 Kombinér tilgangene 105 SROI-ratio: Skal/skal ikke? 109 Tjekliste til effektevaluering 115 Læs mere 116

4 06 Nytteværdi i kroner og øre -> 117 Metode 1: Social nytteværdi belyst ved scenarier 119 Scenarier 120 Metode 2: Den klassiske SROI-ratio 129 Tjekliste til nytteværdi 139 Læs mere Målrettet kommunikation -> 141 Den faglige præsentation til front medarbejdere 143 Oplysende præsentation til beslutnings tagere 149 Tjekliste til formidling af resultater 156 Læs mere 156 Epilog: Social nytteværdi og fremtidens velfærd -> 157 Indvendinger mod SROI-analyser 159 Dokumentation skaber værdi på flere niveauer 161 Læs mere 162

5 INTRODUKTION At den danske velfærdsstat står over for massive udfordringer, er en velkendt og ofte fortalt historie: Udgifterne til velfærdsydelser er støt stigende, færre hænder skal løfte velfærden for flere, og den offentlige sektor befinder sig i et krydspres mellem begrænsede midler og øget efterspørgsel. Problemstillingerne er i sig selv komplekse, men pointen er enkel: Der skal leveres mere til flere for færre penge. Hvis det skal lykkes, er vi som samfund nødt til at øge værdien af de offentlige velfærdsydelser, ligesom vi skal kunne retfærdiggøre de til- og fravalg, vi er nødt til at foretage. Og så er der manden på gaden lad os bare kalde ham Jens-Christian. Jens-Christian er én ud af snart seks millioner danskere. Han er 24 år og arbejdsløs. Han voksede op i provinsen i en udsat familie. Faren drak, og moren havde svært ved at klare de daglige rutiner. Som teenager var Jens-Christian selv ved at komme ud i et misbrug, der nær kostede ham livet. Han kom i gang med en uddannelse til tømrer, men valgte at droppe ud allerede efter første praktikophold. Nu lever han af kontanthjælp og sorte penge fra småjobs rundtomkring. Han har mad på bordet, men han er egentlig ikke særlig glad. Jens-Christian sad aldrig stille nok i dansktimerne til at lære ord som krydspres og investeringsper Introduktion 11

6 spektiv. Alligevel personificerer han netop disse begreber: Krydspres, fordi der bliver flere og flere mennesker at hjælpe og dermed færre og færre midler til at hjælpe netop ham. Investeringsperspektiv, fordi vi som samfund gerne skulle have noget ud af ham, ligesom han gerne skulle have noget ud af os: uddannelse, job, bolig og livskvalitet. Skal vi hjælpe Jens-Christian og andre som ham til et bedre liv, er vi nødt til at vælge den indsats, der virker. Vi har ikke råd til at lukke øjnene, og vi har ikke råd at famle i blinde. DER ER GODE HISTORIER, MEN I Danmark findes der mange gode historier fra vellykkede sociale indsatser, men vi vil vove den påstand, at socialområdet er præget af en udbredt mangel på viden om, hvad der virker. Dokumenteret viden om, hvad der giver størst værdi for hvem og hvorfor, er ganske enkelt en mangelvare. Det betyder ikke, at den enkelte medarbejder ikke kan have en god forståelse af, hvilke indsatser der virker, men det er for sjældent, at den viden bliver delt, og de gode erfaringer kommer andre til gode. Vi mangler altså generelt overblik over, hvem der modtager hvilke sociale indsatser, med hvilken virkning og til hvilken pris, ligesom vi mangler fælles begreber for at tale om og dokumentere både indsats og effekt. Den manglende viden udgør en barriere for at styre og prioritere indsatserne, og den spærrer vejen for en effektiv ressourceanvendelse både for den enkelte indsats, for indsatserne på tværs og for de mange målgrupper, der i dag og fremover vil modtage hjælp. Ved siden af disse udfordringer er vi måske af og til også bange for at åbne visse døre, fordi vi godt ved, at 12 KAN DET BETALE SIG?

7 vi ikke bryder os om det, der findes bagved. Vi hører mest om ineffektive beskæftigelsesindsatser, specialundervisning uden nævneværdige resultater, mangelfuld integration, eller det faktum, at meget få af de børn, som har været anbragt uden for hjemmet, får en længerevarende uddannelse og mange andre eksempler. I de seneste år har flere analyser fra blandt andre Socialstyrelsen sat spørgsmålstegn ved nytteværdien af de sociale indsatser og dermed sået tvivl om udgiftsvæksten på en række omkostningstunge poster. Samtidig har flere kommuner vist, at det rent faktisk er muligt at prioritere, hvordan midlerne på socialområdet anvendes, så de effektive indsatser fremmes: hjælp til selvhjælp på ældreområdet, større inklusion i folkeskolen og færre anbringelser af børn på døgninstitutioner blot for at nævne nogle få. Ved siden af succeshistorierne findes der dog også mange fiaskoer, for mens indsatsviften bredes ud, er det sjældent, at den foldes sammen, så de mindre virksomme indsatser sorteres fra. I Deloitte har vi gennem flere år arbejdet for og sammen med de danske kommuner. Her er det vores oplevelse, at midlerne til de sociale indsatser ofte fordeles i et tyndt lag frem for at blive investeret med fokus på de virkningsfulde indsatser. Resultatet er, at alt for mange indsatser får karakter af symptombehandling, og at mange mennesker ikke får det bedre selv efter adskillige indsatser og gode forsøg. En stor del af disse mennesker kommer aldrig ud af offentlig forsørgelse og bliver dermed ekstremt omkostningstunge bekendtskaber for samfundet for nu at sige det, som det er. Derfor er både praktikere og beslutningstagere tvunget til at spørge sig selv: Hvad kan bedst betale sig Introduktion 13

8 at sætte i værk ud fra en socialøkonomisk betragtning? Hvad skaber værdi? Hvad skaber mindre værdi? Og hvad skaber ikke værdi overhovedet? Svarene er ikke givet på forhånd, for det kræver kendskab til både økonomiske effekter og velfærdseffekter at nå frem til dem. At sammenligne effekten af indsatser eller sammenligne indsatser med status quo er som oftest et regnestykke med mange ubekendte og mange antagelser. Ikke desto mindre er det en nødvendig sammenligning i et samfund som vores, hvor de sociale udgifter er ekstremt høje. Hvis ikke vi tør regne på effekterne, står vi uden viden om deres værdi. Uden den viden kan vi ikke foretage kvalificerede valg, og vi kan ikke investere i de rigtige typer forebyggelse. Vi har ganske enkelt ikke en chance for at dirigere pengene hen til de indsatser, der skaber allermest værdi. DET GIVER GOD MENING AT ARBEJDE MED NYTTE- VÆRDI Fra vores erfaring på det sociale område ved vi, at alt for mange indsatser iværksættes med et kortsigtet perspektiv. Disse indsatser tjener ofte mere som akut brandslukning end som en langsigtet løsning af borgernes problemer. I de bedste tilfælde gør de ikke mere skade end gavn. I de værste ender de på forsiden af avisen. Med denne bog vil vi gerne inspirere til, at fagpersoner og beslutningstagere sætter mere fokus på nytteværdi og reflekterer over, hvordan midlerne på det sociale område anvendes. Vi tror på, at analyser af social nytteværdi vil finde udbredelse, da vi som samfund bliver nødt til at bruge pengene, hvor de giver 14 KAN DET BETALE SIG?

9 størst værdi. Bogen igennem præsenterer vi nogle praksisnære værktøjer, der kan bruges både på strategisk niveau og i det daglige arbejde med borgerne. Vi har skrevet bogen, fordi vi vil synliggøre, at det giver god mening at tænke i nytteværdi i forbindelse med indsatser på socialområdet. Samtidig ønsker vi at vise, at redskaberne til at vurdere nytteværdi er tilgængelige og relevante at anvende i såvel de enkelte kommuner som i forbindelse med tværkommunale initiativer. En fuldstændig analyse af en given indsats, der inddrager samtlige effekter og økonomiske beregninger, kan være en stor mundfuld at gennemføre, men mindre kan også gøre det. Ofte kan relativt enkle redskaber gøre det muligt at dokumentere nytteværdi, hvad enten det gælder planlægningen af indsatser, der endnu ikke er sat i gang, eller evalueringen af indsatser, der ikke leverer den forventede værdi. På det sociale område er det nødvendigt at prioritere, hvad enten vi vil det eller ej. Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil midler, der kanaliseres i retning af én indsats, ikke være tilgængelige andetsteds. En eksplicit prioritering, der tager udgangspunkt i indsatsers nytteværdi, er alt andet lige at foretrække frem for en implicit prioritering baseret på vaner, mavefornemmelser eller en finger i luften. En større brug af nytteværdianalyser vil føre til, at mindre effektive indsatser kan afvikles til fordel for indsatser, der giver større social nytteværdi. Når en analyse eksempelvis konkluderer, at en koordineret indsats over for udsatte familier har markante positive effekter i både et økonomisk og et velfærdsperspektiv, er det et stærkt argument for at bruge samme model til at gentænke og prioritere andre indsatser. Introduktion 15

10 OPSKRIFT PÅ EN ANALYSE AF NYTTEVÆRDI Gennem bogen forklarer vi trin for trin hvordan en nytteværdianalyse bliver til. Vi anvender eksempler fra det virkelige liv til at underbygge teorien, ligesom vi afslutter hvert kapitel med en tjekliste og en henvisning til relevant litteratur. Bogen er både inspireret af teoretiske bidrag fra litteraturen om nytteværdi og af praktiske erfaringer med samme. Den er ikke målrettet specifikke faggrupper, men er tænkt som en inspirationskilde til alle, der beskæftiger sig med det sociale område. Der er således værktøjer at hente, uanset om du arbejder med den strategiske, økonomiske eller praktiske del af socialområdet, og uanset om du har gennemført flere nytteværdianalyser, eller du skal til at gøre det for første gang. Bogen er bygget op om den såkaldte SROI-metode, der er en amerikansk udviklet metode til at måle nytteværdi. SROI står for Social Return on Investment og betyder kort sagt, at man udregner den sociale nytteværdi af en given investering. > > I bogens første kapitel fortæller vi, hvad analyser af social nytteværdi er, og hvordan de kan anvendes. Her diskuterer vi blandt andet, hvorfor sociale indsatser bør evalueres, og hvorfor SROI-metoden er anvendelig som redskab hertil. > > I de efterfølgende kapitler udfolder vi selve analyserammen: fra afgrænsning af analysen, opstilling af indikatorer og indsamling af data til effektevaluering, beregning af velfærdsøkonomisk værdi og formidling af analysens resultater. 16 KAN DET BETALE SIG?

11 > > I det afsluttende kapitel diskuterer vi, hvordan resultaterne kan anvendes i praksis, og hvordan både beslutningstagere, praktikere og ikke mindst de borgere, der modtager de sociale ydelser, kan drage fordel af øget evidens. En stor tak skal lyde til Rebild Kommune, de grønlandske familiecentre, Bybi, The International Fund for Ireland, der står bag GRIT-programmet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt alle andre medvirkende. En særlig tak skal lyde til Malte Dahl for uvurderlig hjælp gennem skriveprocessen. God fornøjelse og rigtig god læselyst! Mette Lindgaard, Peter Thorgaard og Morten Wiene København, januar 2015

12 Ofte ved vi meget lidt om, hvad vi egentlig får for de penge, vi investerer på det sociale område. Derfor er der behov for at se på, hvilke indsatser, der skaber mest værdi, og på den baggrund prioritere ressourcerne, så de bruges der, hvor de har den største effekt. Ikke at prioritere eller at prioritere på basis af vaner, mavefornemmelser eller en finger i luften kan i værste fald betyde at penge bliver spildt, og at vi ikke formår at hjælpe de borgere, der har allermest brug for det. Denne bog præsenterer en praktisk model til at sætte tal på værdien af de sociale indsatser; både de økonomiske effekter og de virkninger på borgernes velfærd, som ikke direkte kan aflæses i regnskabet. Hvis denne viden bliver gjort kendt og delt i organisationen, kan medarbejderne træffe oplyste og kvalificerede valg om hvilke indsatser, der er værd at satse på til gavn for både borgerne og samfundet

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 2014 Hvad vil de mig? Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions-

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE EVALUERINGSRAPPORT Jeg Jeg er kommet rigtig langt. Jeg havde ingenting for et år siden (deltager) Vi lærer at håndtere denne gruppe borgere på en helt anden måde (sagsbehandler) Jeg ser virkelig en lettelse

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere