AARHUS KOMMUNE OKTOBER Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område

Transkript

1 AARHUS KOMMUNE OKTOBER 2016 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AARHUS KOMMUNE OKTOBER 2016 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT JAH, JARU, BTC m.fl. CWN JAH

4

5 KORTLÆGNING AF CO2-EMISSIONEN FOR 2015 FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund 7 2 Sammenfatning af resultater 9 3 Energi El og fjernvarme Individuel opvarmning og proces Opgørelse efter KL's CO₂-beregnermetode 17 4 Trafik Vejtrafik og tog Anden trafik 22 5 Kemiske processer Industrielle processer Raffinaderier og flaring Opløsningsmidler 27 6 Landbrug Husdyr Landbrugsarealer 30 7 Skov Skovrejsning Handelsgødning, kalk og spagnum Sammenfatning skov 32

6 6 KORTLÆGNING AF CO2-EMISSIONEN FOR 2015 FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE 8 Affaldsdeponering 33 9 Spildevand Bilagsfortegnelse 38

7 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 7 1 Indledning og baggrund Aarhus Kommune har ønsket at få gennemført kortlægningen af CO₂-emissionen for 2015 for det geografiske område med anvendelse af den nye CO₂-beregner. Den seneste kortlægning med anvendelse af den gamle CO₂-beregner blev udført for året Kortlægningen blev igangsat på et opstartsmøde primo maj, 2016, hvorefter dataindsamlingen startede. Den nye CO₂-beregner afskiller sig fra den gamle CO₂-beregner ved at anvende en udstrakt grad af centraliserede datasæt, således at kommunernes arbejde med dataindsamling bliver gjort betydeligt lettere. Den nye CO₂-beregner har været under udvikling et stykke tid og er i flere omgange blevet annonceret klar til offentliggørelse, først i tiden omkring Påske, 2016 og senest i august, Den nye CO₂-beregner er endnu ikke blevet offentliggjort, men er berammet til offentliggørelse medio oktober, 2016 med 2014-data. Forsinkelsen skyldes ifølge oplysninger fra Energistyrelsen vanskeligheder med at få retvisende data ind i og udtrukket fra BBR. Kortlægningen for 2015 er derfor efter ønske fra Aarhus Kommune blevet gennemført manuelt og hvis muligt efter de metoder og retningslinjer, som er beskrevet for den nye i CO₂-beregner i Energistyrelsens vejledning "Dataklargøring til CO₂beregner, fase 2 Videreudvikling af CO₂-beregneren". Vejledningen er udateret, men formentlig skrevet i Alternativt er det ønsket at den gamle CO₂-beregner anvendes. For flere sektorer har det desværre vist sig umuligt at få kendskab til de kommende beregningsmetoder. Til trods for at datakilderne er oplyst i metodebeskrivelsen til den nye CO₂-beregner, så har det i disse tilfælde ikke været muligt at gennemføre kortlægningen som ønsket. Energisektoren er opgjort med anvendelse af metoderne i vejledning i strategisk energiplanlægning og data (fjernvarme og el) er indhentet fra Energistyrelsens energiproducenttælling og energinet.dk. Fordelingen af elforbruget er grundet

8 8 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område manglende data sket med anvendelse af data fra 2013-opgørelsen, mens fordelingen af fjernvarmeforbruget er estimeret ved beregning ud fra BBR-data. Transportsektoren er opgjort med anvendelse af den trafikmodel, som COWI senest har udarbejdet for Aarhus Kommune og med opdaterede emissionsfaktorer. Metoden for transportsektoren adskiller sig således ikke fra de tidligere kortlægninger af CO₂-udledningen for Aarhus Kommune. Landbrugssektorens udledninger af drivhusgasser er bestemt med anvendelse af den gamle CO₂-beregner med emissionsfaktorer og beregningsformler indlagt heri. Data er som ved tidligere kortlægninger leveret af DCE. Skovsektorens udledninger er gennemført med de beregningsformler, der findes i den gamle CO₂-beregner. Det skyldes, at der endnu ikke er offentliggjort viden om, hvilke beregningsformler, der skal anvendes i den nye CO₂-beregner. Vådområder er ikke medtaget, fordi den nye CO₂-beregner ikke specifikt opgør dette. CO₂-udledningen fra affaldssektoren er udregnet med anvendelse af den metode, som ifølge metodebeskrivelsen vil blive anvendt i den nye CO₂-beregner. Spildevandssektoren er opgjort efter metoderne i den gamle CO2-beregner, som tillige vurderes mere præcist end den kommende metode. På affaldsområdet har det været muligt tillige at foretage en beregning af CO₂udledningen for 2013 med den nye CO₂-beregners metode, således at forskellene ved metodeskiftet kan vurderes.

9 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 9 2 Sammenfatning af resultater Den samlede CO₂-emission for Aarhus Kommune er for 2015 opgjort til tons CO₂/år. Fordelingen på sektorer er vist i Figur 1. Den samlede CO2-emission for Aarhus Kommune som geografisk område udgør derved 6,4 tons CO 2/år per indbygger ved et indbyggertal på per 1. januar Ved opgørelsen i 2013 var den samlede emission 6,2 tons CO2/år per indbygger. Figur 1 Fordeling af den samlede CO2-emission på sektorer i det geografiske område, % 6% 14% 42% 31% El Trafik FV Ind. opv. Andre CO₂-kortlægningen for 2015 er gennemført med anvendelse af dels nye beregningsmetoder dels metoderne angivet i den gamle CO₂-beregner. Det gøres hermed vanskeligt at sammenligne resultaterne fra 2015-kortlægningen med tidligere kortlægninger. For el- og fjernvarmeforbruget er der foretaget en beregning og overordnet vurdering af betydningen af metodeskiftet. Beregningerne viser, at den samlede emission fra disse sektorer er blevet næsten dobbelt så store, som hvis den gamle metode fortsat var blevet anvendt. Anvendelse af den nye CO₂-beregner på energiopgørelsen vil altid resultere i en højere emission for både el- og fjernvarmeforbruget end ved anvendelse af den gamle CO₂-beregner. Det skyldes blandt andet, at den nye metode opgør den lokale elproduktion (med meget kul) og medtager importeret marginal el (med meget kul).

10 10 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område Tabel 1 CO2-emissionen fordelt på sektorer og opgjort for perioden Sektorer Tier og metode 4) Tons CO 2/år 2008 Tons CO 2/år 2009 Tons CO 2/år 2011 Tons CO 2/år 2013 Tons CO 2/år 2015 Elforbruget 1) 2/M Fjernvarmeforbruget 2) 2/M Individuel opvarmning, (handel/service og husholdninger) Individuel opvarmning og procesvarme (industri) Individuel opvarmning (landbrug og gartnerier) 2/M /M Vejtrafik Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Trafik, fiskeri Trafik, non-road haver/hushold Trafik, non-road, industri Trafik, non-road, land- og skovbrug Procesemissioner Opløsningsmidler Landbrug ½ Arealanvendelse 2/M Affaldsdeponering 2/M Spildevand I alt I alt, korrigeret 3) ) Ikke korrigeret for VE el produceret. 2) Ikke graddage korrigeret. 3) Korrigeret for VE el produceret og graddage korrigeret fjernvarme. I den nye CO₂-beregner skal fjernvarmeforbruget som udgangspunkt ikke graddage korrigeres. 4) Tier niveau i den gamle CO₂-beregner og M for metodeskift til den nye CO₂-beregner.

11 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 11 3 Energi Energi er et af de områder, hvor der er store ændringer i metoden fra den gamle CO₂-beregner til metoden tilknyttet strategisk energiplanlægning (og den nye CO₂beregner). Hvor el og varme i den gamle beregner blev regnet hver for sig og ikke havde meget med hinanden at gøre, er de nu tæt knyttede. Det drejer sig her om båndet mellem el- og fjernvarmeproduktion på kraftvarmeværker. Her regnes brændselsforbruget til el- og fjernvarmeproduktion samlet og der foretages efterfølgende nogle justeringer i forhold til handel med el og fjernvarme. Da det alligevel er relevant at kende CO₂-emissionen fordelt på hhv. el og fjernvarme anvendes 200 %'s-allokeringsmetoden til at fordele brændslet på de to produktioner. I strategisk energiplanlægning fordeles energi på følgende: El og fjernvarme Individuel opvarmning (herunder proces) Disse typer af energi fordeles på følgende sektorer: Husholdninger Handel og service Kommunale og andre offentlige bygninger Produktionserhverv 3.1 El og fjernvarme CO₂-emissionen til el- og fjernvarmeproduktion findes ud fra det samlede brændselsforbrug til el og fjernvarme. For at finde dette forbrug skal elforbruget opgøres. Det forudsættes, at det lokale elforbrug dækkes af den lokale elproduktion. Hvis elproduktionen overstiger elforbruget eksporteres den overskydende el til det nationale elnet. Her fortrænger den residual-el. Denne el udgøres primært af el fra kulkraftværker. Hvis en kommune producerer mindre el end den forbruger importe-

12 12 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område rer kommunen i stedet el fra det nationale elnet. Importen udgøres ligeledes af residual-el. I Aarhus Kommune kommer fjernvarmen især fra Studstrupværket og til dels fra AffaldVarmeAarhus. Fjernvarmen i Aarhus Kommune er koblet til andre nærliggende kommuners fjernvarmesystemet. I sådan en situation sker der det, at elproduktionen fra kraftvarmeværker samt brændselsforbruget til fjernvarme- og kraftvarmeproduktion fordeles på de kommuner, der aftager varme fra det tværkommunale fjernvarmenet. Fordelingen sker ud fra samme forhold som fjernvarmeforbruget. Ovenstående beskrives nærmere under de specifikke delafsnit. Disse er som følger: Fjernvarmeforbrug Brændselsforbrug til fjernvarme- og kraftvarmeproduktion Lokal elproduktion Elforbrug Brændselsforbrug handlet el Samlet brændselsforbrug CO₂-emission for el og fjernvarme Fjernvarmeforbrug Der er i dag fire fjernvarmeselskaber, der leverer varme til Aarhus Kommune. Heraf dækkes stort set det hele af Varmeplan Aarhus. Under 1 % af fjernvarmen dækkes af andre fjernvarmesystemer. Disse tre systemer er Sabro Fjernvarme, Harlev- Framlev Fjernvarme og Solbjerg Fjernvarme. Varmeproduktionen i disse tre systemer kommer fra oliekedler og al varmen bruges i Aarhus Kommune. Det fjernvarmesystem som Varmeplan Aarhus er en del af leverer også fjernvarme til nabokommuner. Af det samlede fjernvarmeforbrug i dette net bruges ca. 86 % i Aarhus Kommune. Det betyder at 86 % af elproduktionen tilknyttet fjernvarmeproduktionen til dette system samt 86 % af brændselsforbruget til varme- og kraftvarmeproduktion til dette system skal allokeres til Aarhus Kommune. Det samlede fjernvarmeforbrug i Aarhus Kommune er ca GWh. Oplysninger om fjernvarmeforbrug er oplyst af Varmeplan Aarhus og Energistyrelsens energiproducenttælling (indeholder data for el- og fjernvarmeværker i Danmark).

13 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område Brændselsforbrug til fjernvarme- og kraftvarmeproduktion Brændselsforbruget til fjernvarme og kraftvarme fremgår af nedenstående tabel: GWh Brændselsforbrug Brændsel Samlet - Heraf kraftvarme - Heraf varme (kedler) Kul Naturgas Olie Affald Som det fremgår af tabellen bliver næsten al brændslet brugt på kraftvarmeværker. I tabellen er der kun medtaget fossile brændsler da der ikke regnes med CO₂emission fra biomasse og biogas. I nedenstående tabel er brændselsforbruget til kraftvarme fordelt mellem brændsel til elproduktion og brændsel til varmeproduktion. Her er brugt 200 %'sallokeringsmetoden til at fordele brændslet. Brændselsforbruget til varmeproduktion findes ved at dele varmeproduktionen med en virkningsgrad på 200 %, hvorfor varmeproduktionen også fremgår af tabellen. Brændselsforbruget til elproduktion findes som forskellen mellem det samlede brændselsforbrug og brændselsforbruget allokeret til varme. GWh Varmeproduktion Brændselsforbrug Brændsel Kraftvarme Kraftvarme - Heraf til el - Heraf til varme Kul Naturgas Olie Affald Allokeringsmetoden er fastsat i metodebeskrivelsen til strategisk energiplanlægning. Samlet set er allokeringsmetoden underordnet for det samlede brændselsforbrug. Allokeringen foretages derfor for at kunne fokusere på hhv. el og fjernvarme i CO₂-kortlægningen. Brændselsforbrug er oplyst af Energistyrelsens energiproducenttælling Lokal elproduktion Den lokale elproduktion skal bruges til at dække elforbruget i Aarhus Kommune. Lokal elproduktion kommer dels fra landvindmøller og solceller og dels fra kraftvarmeværker. Elproduktionen fra kraftvarmeværker skal korrigeres således at det

14 14 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område kun er el tilknyttet varmeproduktion der medregnes. Elproduktion uden tilknyttet varme (kondens) indgår ikke i Aarhus Kommunes regnskab som lokal elproduktion. Denne elproduktion indgår i stedet i residual-el (altså den el der handles med) sammen med tilsvarende kondensproduceret el i Danmark. Elproduktionen fra kraftvarmeværkerne skal yderligere korrigeres, således at det kun er den del af elproduktionen, der er tilknyttet Aarhus Kommune, der indgår. Denne andel er den samme som andelen af fjernvarme, der bruges i Aarhus Kommune 86 % (tidligere beskrevet). Den lokale elproduktion fremgår i tabellen herunder. Elproduktion, GWh Landvindmøller 24 Solceller 18 Kraftvarme, kul 755 Kraftvarme, naturgas 0 Kraftvarme, olie 6 Kraftvarme, affald 75 Kraftvarme, biomasse 144 Kraftvarme, biogas 18 Samlet Det meste af den lokale elproduktion kommer fra Studstrupværkets kraftvarmeproduktion. Elproduktion for landvindmøller kommer fra Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. Elproduktionen fra solceller er oplyst af Energistyrelsen for Det har ikke været muligt at finde data for elproduktion fra solceller for 2015 for Aarhus Kommune. Elproduktionen fra kraftvarmeværkerne er fra Energistyrelsens energiproducenttælling Elforbrug Elforbruget i Aarhus Kommune er ca GWh an forbruger. Omregnes dette til et elforbrug an transmissionsnet med et nettab på 6,5 % - findes et elforbrug på ca GWh. Elforbruget er oplyst af Energinet.dk. Nettabet er taget fra vejledningen i strategisk energiplanlægning Brændselsforbrug handlet el Med et elforbrug på ca GWh og en lokal elproduktion på ca GWh findes at Aarhus Kommune skal importere ca. 488 GWh el fra det nationale elnet.

15 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 15 Den importerede el, residual-el, er defineret af Energistyrelsen. El'en består hovedsageligt af kondensproduktion baseret på kul, da dette er den marginale elproduktion det meste af året. Herudover er der mindre dele naturgas, olie og biomasse i den marginale elproduktion. De fleste havvindmøller er uafhængigt af placering etableret på initiativ fra staten, hvilket betyder at de ikke ligesom landvindmøller er tilknyttet en bestemt kommune. Elproduktionen fra havvindmøller fordeles derfor på kommunerne ved at lade det indgå i residual-el'en. Det betyder rent praktisk at en øget el-import medfører en øget mængde el fra havvindmøller tilknyttet kommunen. Det fossile brændselsforbrug tilknyttet importen af el til Aarhus Kommune fremgår af nedenstående tabel. Brændselsforbrug tilknyttet Aarhus Kommunes import af el, GWh Kul 796 Naturgas 4 Olie 9 Affald 0 Som det fremgår udgør kul en stor del af brændselsforbruget Samlet brændselsforbrug Brændselsforbruget til el- og fjernvarmeforsyning i Aarhus Kommune fremgår af nedenstående tabel. Tabellen viser dels brændselsforbruget til el fordelt på lokal produceret el, importeret el og summen af disse, brændselsforbruget til varme fordelt på kedler, kraftvarme og summen af disse samt summen af brændselsforbruget til el og fjernvarme. Brændselsforbrug, GWh El Varme El og varme Lokal Import Samlet Kedler KV Samlet Samlet Kul Naturgas Olie Affald CO₂-emission fra el og fjernvarme CO₂-emissionen tilknyttet el og varme i Aarhus Kommune samt CO₂emissionsfaktorerne for de respektive brændsler fremgår af Tabel 2.

16 16 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område Tabel 2 CO₂-emissionen tilknyttet el og varme. Brændsel CO₂emissionsfaktor, kg/mwh CO₂-emission for el, kton CO₂-emission for fjernvarme, kton Kul Naturgas Olie 286* 7 5 Affald Samlet * Her bruges CO₂-emissionsfaktor for fuelolie. For oliekedler til individuel opvarmning bruges en CO₂emissionsfaktor for gasolie. I Tabel 3 fremgår CO₂-emissionen for el og for fjernvarme fordelt på sektorer. Tabel 3 CO₂-emissionen for el og for fjernvarme fordelt på sektorer. Sektor CO₂-emission for el, kton CO₂-emission for fjernvarme, kton Husholdning Kommunale og andre offentlige bygninger Handel og service Produktionserhverv Samlet Fordelingen af elforbruget er baseret på den relative fordeling fra kortlægningen. Fordelingen af fjernvarmeforbruget er baseret på den relative fordeling af nettovarmebehovet estimeret på baggrund af BBR-data og enhedsvarmeforbrug. 3.2 Individuel opvarmning og proces Individuel opvarmning omfatter forbrug til rumvarme og varmt brugsvand. Proces omfatter energi brugt i industrien til processer. Brændselsforbruget til individuel opvarmning og proces fremgår af nedenstående tabel.

17 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 17 Brændsel, GWh Husholdninger Kommunale og andre offentlige bygninger Handel og service Produktionserhverv Samlet Kul Naturgas Olie Affald CO₂-emissionsfaktorerne for de fossile brændsler fremgår i tabellen nedenfor. Sektor CO₂-emissionsfaktor, kg/mwh Kul 339 Naturgas 205 Olie 266 Affald 133 CO2-emissionen fordelt på sektorer fremgår af nedenstående tabel. Husholdninger Kommunale og andre offentlige bygninger Handel og service Produktionserhverv Samlet CO₂emission, kton Naturgasforbruget er oplyst af HMN for alle sektorer. Data for produktionserhverv er oplyst af Danmarks Statistik i Det er forudsat er der ikke bruges kul og affald til individuel opvarmning. Olieforbruget er estimeret på baggrund af BBR (areal, bygningsanvendelse og opførsels-/ombygningsår) og enhedsvarmeforbrug fra SBI. 3.3 Opgørelse efter KL's CO₂-beregnermetode I KL's beregner var der ingen direkte kobling mellem el- og varmeforsyning som er en af de store ændringer derfra til den nye metode baseret på strategisk energiplanlægning. CO₂-emissionen for el blev kortlagt ud fra det lokale elforbrug samt en gennemsnitlig CO₂-emissionsfaktor for det danske elsystem. Der blev således ikke direkte taget højde for hvilken type elproduktionsanlæg der var til stede i kommunen eller om der var nogen til stede. Man kunne supplere beregningen med en korrektion,

18 18 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område hvor CO₂-emissionen blev korrigeret for den lokale elproduktion baseret på VEanlæg (vindmøller, biomassebaseret kraftvarme m.v.). Mange kommuner vælger at bruge denne mulighed da det forbedrer CO₂-regnskabet. I den nye beregner udskiftes den gennemsnitlige CO₂-emissionsfaktor med en marginal CO₂-emissionsfaktor, hvilken er højere end den gennemsnitlige. Herudover suppleres elproduktionen fra VE-anlæg med elproduktion for alle anlæg i kommunen (eller en andel af den elproduktion der produceres på kraftvarme tilknyttet det eller de fjernvarmesystemer som leverer varme til flere kommuner). CO₂-emissionen for fjernvarme blev i KL's CO₂-beregner kortlagt ud fra fjernvarmeforbruget og en CO₂-emissionsfaktor for det eller de fjernvarmesystemer som leverer varme til kommunen. I den nye beregner finder man ikke en CO₂-emissionsfaktor for fjernvarme alene, men et samlet brændselsforbrug for fjernvarme- og kraftvarmeproducerende anlæg. For kraftvarmeværker er det ikke til at sige præcis hvor meget brændsel der bruges til elproduktion og til varmeproduktion. Man bruger i både den gamle og nye beregner en forudsætning om at varme i kraftvarmeproduktionen er et spildprodukt fra elproduktionen og dermed kun bruger meget lidt brændsel. Man har derfor indført forskellige allokeringsmetoder. I KL's CO₂-beregner kunne man vælge mellem flere metoder. I Aarhus Kommune brugte man merbrændselsmetoden. Denne metode er den af metoderne der typisk allokerer mest brændsel til elproduktion og dermed mindst til varmeproduktion. Eksempelvis ligger Studstrupværkets marginale varmevirkningsgrad på ca. 220 %. I den nye beregner bruges det der kaldes 200 %'s-allokeringsmetoden. Denne metode tillægger alle kraftvarmeværker med en marginal varmevirkningsgrad på 200 %. Det er væsentligt at bemærke at, hvor allokeringen betød meget i den gamle beregner så har allokeringen i den nye beregner kun betydning for hvordan det samlede brændselsforbrug til kraftvarmeproduktion skal fordeles, men ikke hvad det endelige brændselsforbrug bliver. For individuel opvarmning har metoden ikke ændret sig. Der er nogle nye måder at hente data, men overordnet set kan disse måder/kilder bruges på lige fod i de to beregnere El I den gamle metode bruges den gennemsnitlige CO₂-emissionsfaktor for el for Danmark. Denne oplyses af Energinet.dk til at være 250 kg/mwh. Dette giver en CO₂-emission på ton. Til sammenlignet var CO₂-emissionen fra el i Aarhus Kommune i 2013-kortlægning (den gamle metode) ton. Denne store

19 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 19 reduktion skyldes primært faldet i den gennemsnitlige CO₂-emissionsfaktor for el fra 439 kg/mwh til 250 kg/mwh. Herudover er elforbruget reduceret med ca. 10 %. Ved at bruge den nye beregningsmetode findes en CO₂-emission på ton, hvilket er væsentligt mere end de ton som blev fundet ved at bruge den gamle metode. Korrigeres CO₂-emissionen for 2015 for el for lokalt produceret VE-el reduceres CO₂-emissionen fra ton til ton Fjernvarme Da KL's beregner blev brugt blev brændselsforbruget til kraftvarme oplyst af AVA for Aarhus Kommune. AVA bruger merbrændselsmetoden til at allokere brændselsforbruget til fjernvarme. AVA oplyser at der til at producere ca. 3,2 TWh varme blev brugt ca. 1,8 TWh brændsel svarende til en gennemsnitlig marginal varmevirkningsgrad for systemet på 176 %. Den samlede CO₂-emission oplyses for 2015 til ton. AVA oplyser at 86 % af fjernvarmen sælges til forbrugere i Aarhus Kommune. Det medfører en CO₂-emission ved brug af den gamle metode for fjernvarme i Aarhus Kommune på ton. I 2013-kortlægningen blev CO₂-emissionen oplyst af AVA til ton. Faldet vurderes her i høj grad at skyldes et lavere fjernvarmeforbrug samt en lavere andel kulbaseret fjernvarme. I den nye metode blev CO₂-emissionen for fjernvarme i Aarhus Kommune i 2015 beregnet til ton, hvilket er lidt lavere end hvis man brugte den gamle metode Samlet betydning af metodeskiftet Ved anvendelse af den nye metode findes en CO₂-emission for el på ton og for fjernvarme på ton i alt ton i Ved at anvende de samme forbrug i den gamle CO₂-beregner bliver CO₂-emissionen for el ton og for fjernvarme ton i alt ton. CO₂-emissionen er, som det ses i nedenstående tabel, således næsten fordoblet ved at skifte fra den gamle beregningsmetode til den nye. Metode El Fjernvarme I alt tons CO2 ækv. Nye CO 2-beregner Gamle CO 2-beregner Anvendelse af den nye CO₂-beregner på energiopgørelsen vil altid resultere i en højere emission for både el- og fjernvarmeforbruget end ved anvendelse af den gamle CO₂-beregner. Det skyldes blandt andet, at den nye metode opgør den lokale elproduktion (med meget kul) og medtager importeret marginal el (med meget kul).

20 20 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 4 Trafik Trafik opgøres i landbaseret trafik, som er vejtransporter og tog samt anden trafik. Anden trafik omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik. Non-road trafik omfatter industri, private haver og husholdninger samt landbrug og gartnerier. Den nye CO₂-beregner vil opgøre trafikken med anvendelse af såvel nye som gamle datakilder og opgørelsesmetoder. Desuden vil alle kommuner få tildelt en såkaldt "tilnærmet trafikmodel". Ved tidligere opgørelser er anvendt Aarhus Kommunes egen specifikke trafikmodel. Den nye CO₂-beregner og dennes beregningsformler og emissionsfaktorer er endnu ikke offentliggjort. Derfor er det aftalt med Aarhus Kommune, at der anvendes den samme metode for 2015 som er anvendt ved den seneste kortlægning af CO₂emissionen i For Aarhus Kommune betyder det, at opgørelsen med det aktuelle metodevalg bliver mere præcis og retvisende. 4.1 Vejtrafik og tog Dette afsnit beskriver beregningerne af den samlede CO₂-emission fra den landbaserede trafik i Aarhus Kommune. Med landbaseret trafik menes tog samt vejtransport fordelt på busser, person- og varebiler samt lastbiler. Beregningen er udført med trafikniveauer 2015 og de gældende gods- og kollektive køreplaner. Resultaterne er opgjort med basis i bilparkens forventede sammensætning i år Beregningsmetode og forudsætninger for vejtrafik og tog ses i bilag 2. Udledningen af CO2 fra biltrafik inkl. busser i rute i Aarhus Kommune er med TEMA2015 for opgørelsesåret 2015 beregnet til tons CO2 per år (hvoraf 8,4 % stammer fra emissioner fra start af kolde motorer). Eftersom ca. 15 % af trafikarbejdet udføres på de veje som ikke er med i modellen beregnes det samlede bidrag fra vejtrafikken at udgøre tons CO 2 i år CO2 bidraget for 2015 er steget med ca. 1,4% i forhold til beregningerne for Dette skyldes primært, at CO₂ bidraget fra lastbilerne er steget med 7,3 % på trods af, at lastbilernes trafikarbejde er faldet med 2,4 %. Forholdet hænger

21 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 21 sammen med, at lastbilerne bliver større og kan transportere mere, men at de større biler også er mere forurenende. For personbilerne gælder derimod, at selv om personbilernes trafikarbejdet er steget med 5 % er personbilernes samlede CO₂-bidrag stort set ikke ændret, fordi de enkelte personbiler forurener mindre nu end tidligere. I Tabel 4 er vist det beregnede årlige trafikarbejde for person-, vare-, lastbiler og busser i år 2015 på modelvejnettet i Aarhus Kommune. Tilsvarende data for 2013 er ligeledes medtaget. Tabel 4 Beregnet biltrafikarbejde for beregningsvejnettet i Aarhus Kommune fordelt på køretøjskategorier i årene 2015 og Personbiler [mio. km/år] Varebiler [mio. km/år] Tunge køretøjer [mio. km/år] Total [mio. km/år] År År I Bilag 3 er vist resultatet af beregningen for passagertog på basis af den turbaserede TEMA2015 model. I Bilag 4 er vist resultatet af beregningen for godstog på basis af den turbaserede TEMA2015 model. I Tabel 5 er vist det samlede resultatet af beregningen af CO2 emission fra landbaseret trafik i Aarhus Kommune. Tabel 5 Beregnet CO2 emission fra landbaseret trafik i Aarhus Kommune i år 2015 År 2015 CO2 [tons/år] År 2013 CO2 [tons/år] Biltrafik Passagertog Godstog I alt I Tabel 6 ses de beregnede CO2 emissioner fra biltrafikken fordelt på køretøjskategorier for 2015 samt for Tabel 6 Beregnet CO2 emission fordelt på køretøjskategorier. Personbiler [tons CO2/år] Varebiler [tons CO2/år] Tunge køretøjer [tons CO2/år] Total [tons CO2/år] År År

22 22 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 4.2 Anden trafik Anden trafik omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik. Non-road trafik omfatter trafik i industri, private haver og husholdninger samt landbrug og gartnerier. CO2-emissionen herfra opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsemissionen samt indbyggerantallet i Aarhus Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Befolkningstallet i Aarhus Kommune opgøres med anvendelse af Danmarks Statistik og ved indgangen til det næste år, altså 1. januar Per 1. januar 2016 var der indbyggere i Aarhus Kommune og indbyggere i Danmark. Landsemission opgøres hvert år af DCE. De seneste data for landsemissionen er fra 2014 og de anvendes derfor til manuel beregning af emissionen i Forudsætningerne for beregningen på Tier 1 er vist i Bilag 5. Landsemissionen for flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik og de beregnede CO2-emissioner fremgår af figur og tabeller nedenfor. Fordelingen af CO2-emissionen på de forskellige transportkilder fremgår af Figur 2, mens den beregnede CO2-emission fremgår af Tabel 7. Figur 2 Fordeling af CO2-emission fra transportmidler m.m. i Aarhus Kommune i % Non-road, hus/have 2% Fiskeri 4% Skibstrafik 3% Flytrafik 1% Togtrafik 1% Non-road, industri Non-road, landbrug 11% Vejtransport 69% Det ses af Tabel 7, at den altovervejende del af CO2-emissionen fra trafikken stammer fra vejtransporten (personbiler og tunge køretøjer, 69 %). Non-road trafik i landbruget udgør den næststørste CO2-udledningskilde med 11 %.

23 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 23 Tabel 7 CO2-emissionen fra trafik i 2009, 2011, 2013 og 2015 fordelt på transportkilder. Transportkilder CO2-emissionen i CO2-emissionen i CO2-emissionen i CO2-emissionen i 2009, tons CO2/år 2011, tons CO2/år 2013, tons CO2/år 2015, tons CO2/år Vejtransport Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Fiskeri Non-road, hus/have Non-road, industri Non-road, landbrug Total Flytrafik Emissionen fra flytrafik i Aarhus Kommune i 2015 er beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons CO2 i 2014 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Tons CO2 i Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode der anvendes af DCE ved beregning af flytrafik (rutetrafik).

24 24 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område Skibstrafik Emissionen fra skibstrafik i Aarhus Kommune er i 2015 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i Tons CO2 i Tons CO2 i Tons CO2 i Tons CO2 i tons CO2 i Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode der anvendes af DCE ved beregning af de nationale emissioner Fiskeri Emissionen fra fiskeri i Aarhus Kommune er i 2015 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons CO2 i 2014 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Tons CO2 i Non-road hus/haver Non-road hus/have er f.eks. benzindrevne plæneklippere, kædesave, hækkeklippere etc. Opgørelsen for non-road hus/have er udført på Tier 1 ud fra en fordeling af landsemissionen opgjort af DCE, og hvor landsemissionen er fordelt via indbyggertallet i kommunen. Landsemission i tons CO2 i 2014 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Tons CO2 i Non-road industri Emissionen fra non-road industri i Aarhus Kommune er for 2015 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen.

25 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 25 Landsemission i tons CO2 i 2014 Tons CO2 i 2009 Tons CO2 i 2011 Tons CO2 i 2013 Tons CO2 i Non-road landbrug og skovbrug Emissionen fra non-road landbrug og skovbrug i Aarhus Kommune er for 2015 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i Tons CO2 i Tons CO2 i Tons CO2 i Tons CO2 i tons CO2 i

26 26 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 5 Kemiske processer Procesemissioner omfatter CO2-emissioner fra følgende kemiske processer (ikke afbrænding af fossile brændsler): Industrielle processer, såsom kalkforbruget på forbrændingsanlæg Raffinaderier og flaring Forbruger af opløsningsmidler Det er besluttet at emissioner fra flaring fra aktiviteter i Nordsøen ikke skal medtages i kommunernes CO₂-regnskaber. I Tabel 8 vises den samlede emission fra processer i Tabel 8 Samlet oversigt over CO2-emissionen fra processer i Proces Tons CO₂/år Industrielle 920 Raffinaderier 0 Opløsningsmidler I alt Industrielle processer Procesemissioner omfatter de CO2-emissioner, der fremkommer ved industrielle processer, og som ikke skyldes et brændselsforbrug. CO2-emissionen fra industrielle processer er opgjort efter Tier 2 i den nuværende CO2-beregner.

27 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 27 I Aarhus Kommune er der en virksomhed med procesemission, nemlig Affaldscenter Aarhus (AffaldVarme Aarhus), som benytter kalk (CaCO3) i røggasrensningen. Kalk afspalter CO2 under processen. Emissionen beregnes som forbrugt mængde kalk * emissionsfaktor for CO2-afgivelse fra kalk. Emissionsfaktoren oplyses af DCE. Affaldscenter Aarhus oplyser i grønt regnskab for forbrændingsanlægget for 2015, at forbruget af kalk var tons. Tabel 9 CO2-emission for 2015 fra brug af kalk i røggasrensningen på Affaldscentret. Forbrugsstoffer Forbrug i 2015, tons Emissionsfaktor, tons CO2/ton kalk Emission, tons CO2/år Kalk , Raffinaderier og flaring Der findes ingen raffinaderier i Aarhus Kommune, hvorfor emissionen herfra sættes lig med Opløsningsmidler Opløsningsmidler, som også kaldes VOC-er (Volatile Organic Compounds) er opgjort på Tier 1 niveau ud fra indbyggertallet i Aarhus Kommune og antallet af indbyggere i Danmark. Emissionen i Aarhus Kommune er beregnet efter Tier 1 til tons CO2/år.

28 28 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 6 Landbrug I den nye CO₂-beregner skal brugeren ikke længere indtaste data, idet alle data og standardværdier trækkes automatisk og indgår i beregneren opgjort på kommuneniveau. Brugeren får i den nye CO₂-beregner ringere muligheder for at forstå, hvilke handlinger der kan påvirke udledningen af drivhusgasser. Derimod slipper brugeren for at forstå, gruppere og indtaste data, som også tidligere er blevet leveret af DCE. Den nye CO₂-beregner er endnu ikke offentliggjort og derfor kendes beregningsformlerne ikke. Ved opgørelsen af udledningen af drivhusgasser for landbruget for 2015 er den gamle CO₂-beregner i stedet anvendt baseret på data modtaget fra DCE. Den samlede emission fra landbruget i Aarhus Kommune og udviklingen fra 2009 er vist i Tabel 10. Tabel 10 Den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget i Aarhus Kommune. Emission (CO₂-ækv.) Dyrehold Arealanvendelse I alt CO2-emissionen fra landbrugsmæssig drift omfatter primært de drivhusgasemissioner, der fremkommer ved husdyrs fordøjelsesprocesser (især metan CH4), fra gødningsopbevaring (især lattergas N2O) samt CO2 og N2O fra dyrkning af jorde, herunder udbringning af husdyr- og handelsgødning. Methan- og lattergas-emissionerne forbundet med husdyrproduktion mv. omregnes til CO2-ækvivalenter (1 kg metan svarer til 23 kg CO2 og 1 kg lattergas svarer til 296 kg CO2).

29 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område Husdyr Data for antallet af husdyr i Aarhus Kommune i 2015 er leveret af DCE. Det fremgår af metodebeskrivelsen til den nye CO₂-beregner, at de fremtidige data for dyr vil blive mere præcise, da de stammer fra landmændenes gødningsregnskaber, hvor den gamle CO₂-beregner anvendte udtræk fra CHR-registret. Beregningerne for 2015 er foretaget med anvendelse af den gamle CO₂-beregner på Tier 1, hvor beregningsformler og emissionsfaktorerne findes indlagt. Herved gøres det muligt at sammenligne med tidligere års emissioner. Tabel 11 Antallet af dyr fordelt på dyrearter i 2009, 2010, 2012 og Dyreart Heste Malkekøer Tyre Kvier Ammekøer Får Geder Søer Smågrise Slagtesvin Hinder Ræve Mink, tæver Mårhund Æglæggere Slagtekyllinger Kalkuner Gæs Ænder Beregninger i den gamle CO₂-beregner viser, at udledningen af drivhusgasser i 2015 for husdyr udgør tons CO₂-ækv./år. Det er en betydelig reduktion i forhold til 2013, hvilket skyldes at antallet af især slagtesvin, smågrise og søer i beregningerne er betydeligt lavere i 2015 end i Hvorvidt dette alene skyldes anvendelse af den nye datakilde, landmændenes gødningsregnskaber mod tidligere CHR-registret, har det ikke været muligt at vurdere. Tidligere års data for de samme dyr har svinget meget og har også tidligere været på samme lave niveau.

30 30 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 6.2 Landbrugsarealer Data for anvendelse af landbrugsarealer er som tidligere år leveret af DCE. Beregningerne for emissionen fra dyrkning af landbrugsarealer for 2015 er foretaget med anvendelse af den gamle CO₂-beregner på Tier 2, hvor beregningsformler og emissionsfaktorerne findes indlagt. Herved gøres det muligt at sammenligne med tidligere års emissioner. Der er som ved tidligere kortlægninger af metodemæssige grunde og for at kunne sammenligne med tidligere år besluttet ikke at anvende data for organiske jorde. De anvendte data for 2013 og 2015 vises i Tabel 12. Tabel 12 Data for arealoplysninger om afgrøder. Afgrøde Ha i 2013 Ha i 2015 Vintersæd Vårsæd Raps Majs Kartofler og roer 7 81 Frøgræs Græs i omdrift Vedvarende græs Brak, randzone Grøntsager og andre havekulturer Elefantgræs 0 0 Pil og anden energiskov Øvrige arealer Beregningerne viser, at udledningen af drivhusgasser fra anvendelse af landbrugsjorden og med data fra DCE for 2015 udgør tons CO₂-ækv./år. Det er en emission på samme niveau som ved den sidste opgørelse.

31 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 31 7 Skov 7.1 Skovrejsning Den nye CO₂-beregner indfører en ny beregningsmetode for sektoren skov baseret på skovarealet i kommunen, kulstofpuljen og den nuværende hugst. Der findes endnu ikke oplysninger om, hvilke beregningsformler der skal anvendes. Derfor anvendes i stedet beregningsformlerne i den gamle CO₂-beregner. Opgørelse af optaget fra vådområder indgår ikke i den nye CO₂-beregner, hvorfor dette bidrag ikke er opgjort for 2015 kortlægningen. Metoden i den gamle CO₂-beregner foreskriver, at der beregnes ud fra det samlede skovareal, der er rejst inden for skovtypens omdriftsperiode, som for løvskov er 75 år og for nåleskov betydeligt kortere. I beregningerne for 2015 tillægges skovrejsningen siden sidste opgørelse for 2013, hvor det samlede areal var ha. Data for skovrejsningen i 2014 og 2015 er oplyst af Aarhus Kommune. Der findes ikke umiddelbart data for private skovrejsningsprojekter i kommunen. Aarhus Kommune oplyser, at der i 2015 er rejst 7,9 ha skov i kommunalt regi og 15 ha skov i statsligt regi, i alt 22,9 ha. Det samlede skovareal kan derfor for beregnes til ha mod ha i Kommunen oplyser, at der ikke er rejst skov i Historisk set er der anvendt en fordelingsnøgle på 80 % nåleskov og 20 % løvskov. Kommunen oplyser, at denne fordeling nærmest er omvendt for nye skovrejsningsprojekter. Derfor er der i beregningerne for 2015 anvendt et tillæg på henholdsvis 18,3 ha løvskov (22,9 x 80 %) og 4,6 ha nåleskov (22,9 ha x 20 %). CO₂-udledningen eller rettere CO₂-optaget (derfor et minus resultat) for skov for 2015 er beregnet til ca tons/år.

32 32 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 7.2 Handelsgødning, kalk og spagnum I den nye metodebeskrivelse omtales, at forundersøgelsen for den nye CO2- beregner har vist, at nogle og måske få kommuner gerne vil have mulighed for fortsat at opgøre CO2-emissionen fra kommunens eget forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum. I metodebeskrivelsen er oplyst nogle emissionsfaktorer per arealenheder (fodboldbane, golfbane m.v.) til manuelt brug som dels stammer fra den gamle CO2-beregner dels er anslået af DCE. Data for forbruget af handelsgødning, kalk og spagnum for 2015 er oplyst af Aarhus Kommune. Kommunen oplyser at forbruget af kalk og spagnum ikke er opgjort og at det formentlig er ubetydeligt. Aarhus Kommune oplyser endvidere, at forbruget af handelsgødning i 2015 er anslået til 81 tons. Forbruget af handelsgødning, kalk og spagnum uden for kommunen som virksomhed findes i dag ikke opgjort på kommuneniveau. Beregningerne af CO₂-udledningen for 2015 fra handelsgødning er udregnet ved anvendelse af den gamle CO₂-beregner, fordi arealdata ikke er opgjort. Beregninger viser en CO₂-udledning i 2015 på ca. 460 tons. 7.3 Sammenfatning skov Udledningen for 2015 er sammenholdt med udledningen for 2013 i nedenstående tabel. Resultatet viser, at CO₂-optaget falder i 2015 på grund af metodeskiftet og til trods for, at der er plantet mere skov siden Aktivitet Vådområder N.A. Handelsgødning m.v Skovrejsning I alt

33 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 33 8 Affaldsdeponering CO2-udledningen fra affaldsdeponering er for 2015 udregnet efter metoden i den nye CO2-beregner og opgørelsen adskiller sig derfor fra den tidligere anvendte metode. Beregning af CO2-udledningen i den nye CO2-beregner udregnes efter en topdown-metode på et Tier 1 niveau, dvs. ud fra den opgjorte landsemission fra lossepladser og fordelt ud på kommunerne efter indbyggertal. Det er således ikke den faktiske emission inden for kommunegrænsen som opgøres, men i stedet den CO2-udledning som kommunes borgeres aktiviteter resulterer i. I den gamle CO2-beregner udregnes CO2-udledningen på et Tier 2 niveau ud fra historiske deponerede affaldsmængder oplyst og leveret af AffaldVarmeAarhus for opgørelsesåret og de tidligere år. I denne beregningsmodel er der for de tidligere år tilbage til 1960 foretaget en række estimeringer af data. I de senere år har der udelukkende været deponeret deponeringsegnet storskrald og industriaffald i rimeligt konstante mængder. I den nye CO2-beregner er der mulighed for at få en gevinst fra produktionen af lossepladsgas, men en fordelingsnøgle er endnu ikke offentliggjort af Energistyrelsen. Aarhus Kommune deponerer deponeringsegnet affald hos RenoDjurs. Landsemissionen fra affaldsdeponier bliver opgjort hvert år af DCE og normalt med 2 års forsinkelse. Emissionen fra 2013 oplyses i 2015 og emissionen fra 2014 oplyses i Befolkningstallet i Aarhus Kommune opgøres med anvendelse af Danmarks Statistik og ved indgangen til det næste år, altså 1. januar Per 1. januar 2016 var der indbyggere i Danmark. Til sammenligning mellem opgørelsesmetoderne er manuelt udregnet CO2- udledningen for 2013 og 2015 med anvendelse af metoden i den nye CO2- beregner. Forudsætninger og resultater vises for alle udregninger i Tabel 13 fra årene 2013 og 2015, således at beregningernes forudsætninger og de opnåede resultater kan sammenlignes.

34 34 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område Det fremgår af sammenligningen, at resultatet for CO2-udledningen i 2013 er opgjort 15 % lavere med anvendelse af den nye metode. CO2-udledningen er beregnet manuelt og er faldet ca. 1 % fra 2013 til 2015 med anvendelse af den nye CO2-beregner. CO₂-udledningen for 2015 er beregnet til tons CO 2ækv. Tabel 13 Sammenligning af forudsætninger og resultater for CO2-udledningen for affaldsdeponi Metode Landsemission, tons Befolkningstal, Aar- CO2-udledning, tons CO2 ækv. hus Kommune CO2 ækv. Gamle CO2-beregner, 2013 Tier "Nye CO2-beregner", 2013 Tier "Nye CO2-beregner", 2015 Tier

35 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 35 9 Spildevand CO2-udledningen fra spildevand er for 2015 udregnet efter metoden og principperne i den gamle CO2-beregner. Det skyldes, at der ikke i øjeblikket er kendskab til de formler, der skal anvendes i den nye CO2-beregner og at manuelle beregninger derfor ikke umiddelbart kan foretages. I den nye CO2-beregner skal CO2-udledningen ifølge metodebeskrivelsen for den nye beregner udregnes ud fra data fra DCE om den årlige nettoemission fra hvert spildevandsanlæg og deres kapaciteter, Naturstyrelsens kobling af kommuner til spildevandsanlæg og det aktuelle indbyggertal i kommunen. I den gamle CO2-beregner anvendes data oplyst af Aarhus Vand og Aarhus Kommune. Aarhus Kommune har oplyst data for udledt N i udløbsspildevandet fra spredt bebyggelse og fra regnvandsbetingede udløb. Aarhus Vand har leveret de øvrige data. Beregningerne for 2015 er udført på Tier 2 niveau. Den anvendte metode vurderes at være en mere præcis opgørelse end den metode, der fremover skal anvendes i den nye CO2-beregner. En samlet oversigt over de gennemførte beregninger for 2015 ved anvendelse af CO2-beregneren (version 2012) er vist i

36 36 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område Tabel 14. Data fra de tidligere opgørelsesår er ligeledes medtaget, således at udviklingen over årene kan følges. Det fremgår af beregningen, at resultatet for CO2-udledningen i 2015 er opgjort til tons CO 2, hvilket er på samme niveau som ved tidligere opgørelser og ca. 3 % højere i 2015 end i 2013.

37 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 37 Tabel 14 Data for spildevandsaktiviteter over årene Parameter (spildevandsaktiviteter) Enhed Totalt organisk nedbrydeligt materiale i indløbsspildevandet kg til kommunale, private og industrielle renseanlæg BI5/år Fraktion af indbyggere tilsluttet det kommunale spildevandssystem % Nitrogen i udløbsspildevandet fra renseanlæg kg N/år Nitrogen i udløbsspildevandet fra særskilt industri kg N/år Nitrogen i udløbsspildevandet fra spredt bebyggelse kg N/år Nitrogen i udløbsspildevandet fra regnvandsbetingede udløb kg N/år Nitrogen i udløbsspildevandet fra dambrug kg N/år Nitrogen i indløbsspildevand ton N/år Samlet emission fra Aarhus Vand udregnet ved hjælp af CO2-beregneren tons CO2/år

38 38 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 10 Bilagsfortegnelse Som bilag er medtaget følgende dokumenter: Bilag 1 Oversigt over anvendte datakilder Bilag 2 Forudsætninger og beregningsmetode for vejtrafik og tog Bilag 3 Passagertogsberegning Bilag 4 Godstogsberegning Bilag 5 Metode til beregning af Tier 1 efter befolkningstallet

39 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område 39 Bilag 1 Anvendte datakilder. Data til brug for kortlægningen er indhentet fra en række forskellige kilder: Aarhus Kommune Energinet.dk Energistyrelsens energiproducenttælling Vejledning i strategisk energiplanlægning AffaldVarme Aarhus HMN SBI Aarhus Vand Danmarks Statistik DCE (tidligere DMU) Banedanmark

40 40 Kortlægning af CO2-emissionen for 2015 for det geografiske område Bilag 2 Beregningsmetode og forudsætninger for vejtrafik og tog. Biltrafik og busser i rute Grundlaget for miljøberegningen af CO₂-emisionen er den opstillede VISUM trafikmodel for Aarhus. Denne model er blevet opdateret og kalibreret på bilsiden i Det generelle trafikniveau i hele kommunen er kalibreret til 2014 niveau på baggrund af trafiktællinger. I forhold til den sidste modelopdatering kan det konstateres, at trafikken er reduceret fra 2010 til En undtagelse er den gennemkørende trafik, trafik på E45, som er steget på de fleste strækninger. Dette er implementeret i trafikmodellen. For at tage højde for trafikvæksten fra 2014 til 2015 er den samlede trafikmængde fremskrevet med den generelle trafikvækst jf. VD 1. Trafikmængden er på denne baggrund fremskrevet med i alt 2,4 %. For beregningsvejnettet, som omfatter alle de overordnede veje i kommunen, er der fra modellen på strækningsniveau udtrukket data for trafikkens omfang, sammensætning og hastigheder samt længden af hver strækning. Data er derpå overført til en Access database, hvor de kombineres med data for specifikke emissioner baseret på Trafikministeriets TEMA2015 model. TEMA2015 modellen muliggør hensyntagen til de skærpede emissionsnormer, som kommer til at gælde i de kommende år, ved at gøre nogle antagelser om køretøj sammensætningen på beregningstidspunktet. Til beregningen af CO2 for Aarhus er der taget udgangspunkt i bilsammensætningen i TEMA2015 modellen skelner mellem energiforbrug og emissioner ved kørsel med kold og varm motor, idet energiforbrug og emissioner er større mens motoren er kold. Trafikmodellen indeholder generelt kun de overordnede veje af betydning for trafikafviklingen inden for Aarhus Kommune. Mange af de lokale veje er således ikke med. Der er derfor foretaget en supplerende vurdering af trafikmængder/emissioner på det resterende vejnet ud fra viden om vejlængder 2 og skøn over trafikmængder. Det er på den baggrund vurderet at ca. 15 % af trafikarbejdet udføres på de veje som ikke er med i modellen. Togtrafik Der er beregnet CO2 emissioner ved hjælp af den turbaserede version af TEMA2015 som kan hentes på Transportministeriets hjemmeside På Figur 3 er vist et eksempel på et skærmbillede fra TEMA2015-modellen. 1 Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, 4. kvartal og hele året 2013, Vejdirektoratet Længden af trafikmodellens samlede vejnetværk er bl.a. sammenlignet med et vejnet som indeholder alle veje fra Dansk Adresse og Vejnetsdatabase (DAV).