Grønne innovative indkøb og samarbejder. Gode eksempler fra kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønne innovative indkøb og samarbejder. Gode eksempler fra kommunerne"

Transkript

1 Grønne innovative indkøb og samarbejder Gode eksempler fra kommunerne

2 Indhold Forord Indledning Udbuds og samarbejdsformer Leasing af arbejdstøj på tværs af kommunens forvaltninger Udviklingen af permarør- og brønde i Ikast-Brande Bæredygtig kamel i Nordhavn Partnering fremmer de bedste løsninger i Aarhus Partnering ved fornyelse af vand- og afløbssystemerne Innovation i udbudsprocessen Partnering til større projekter i Odense Fotos: Side 3, 4, 7-9, 19 og 22: Colourbox Side 13: Martin Nielsen, Fotohuset CLICK Side 15: CCO Arkitekter Øvrige billeder: KL Design: Koch&Falk Tryk: Jannerup a/s Oplag: 800 Svanemærket tryksag

3 Forord Der er fokus på miljø og bæredygtighed i det offentlige så vel som i det private. I processen med at flytte forbrug, produktion og markedet i en både grønnere og mere effektiv retning, spiller den offentlige sektor en stor rolle, med indkøb for knap 300 mia. kr. årligt. Den store volumen i det kommunale marked holdt sammen med den innovation, det offentlige og private kan skabe sammen, kan fungere som drivkraft for den grønne omstilling. I kommunerne er man godt i gang med at tænke bæredygtighed ind i både indkøb og projekter. For mange lykkes det at skabe synergi mellem bæredygtighed og en mere effektiv brug af de offentlige midler. I denne proces er det vigtigt, at kommunerne som efterspørger, og de private som leverandører af både viden, service og produkter, samarbejder optimalt om at skabe den bedste løsning. Gode eksempler skal frem i lyset, så de kan være med til at inspirere. Miljøstyrelsen og KL er derfor gået sammen om at lave denne lille samling af gode kommunale eksempler. Eksempelsamlingen skal inspirere til, hvordan indkøb og projekter kan anvendes strategisk til at fremme innovative produkter og løsninger, og hvordan forskellige typer af samarbejder, kan drive en bæredygtig udvikling hos både virksomheder og kommuner. Med venlig hilsen Miljøstyrelsen og KL MILJØSTYRELSEN OG KL 3

4 Indledning Nye løsninger, som svar på mange af de udfordringer kommunerne står overfor i dag, kræver nytænkning og høj grad af samarbejde mellem kommunerne og de private virksomheder. Innovation er ordet, der ofte knyttes til evnen til at tænke ud af boksen og finde nye løsninger. Innovation er nødvendig for fortsat at udvikle både den offentlige og private sektor. Et samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige, hvor de forskellige kompetencer kommer i spil og bliver udnyttet til gensidig gavn, er noget af det, der kan være med til fremme innovative løsninger. Eksemplerne, der er beskrevet her, skal inspirere og vise, hvordan kommuner kan fremme innovative grønne løsninger. Det sker både ved at vælge helt nye udbudsformer og tilrettelægge udbud og krav, så det åbner op for innovation, og ved at indgå i samarbejder, hvor der er plads til udvikling og til at tænke anderledes frem mod et fælles mål. Et andet vigtigt formål med denne eksempelsamling er at vise, hvordan private virksomheder også kan få ekstra værdi ud af at arbejde sammen med kommunerne. Der er ekstra værdi i at udvide forretningsområderne, udvikle produkter i mere bæredygtig og innovativ retning og tænke ind, hvordan løsninger kan løse flere af kommunernes udfordringer på én gang. Kommunerne har en stor opgaveportefølje, og eksemplerne her er hentet fra forskellige områder indenfor teknik og miljøområdet med hver deres problemstilling og løsning. 4 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

5 Udbuds- og samarbejdsformer Den offentlige sektor spiller en vigtig rolle som indkøber af grønne løsninger og miljøteknologi. Derfor har regeringen også en strategi for intelligente offentlige indkøb, der har et mål om, at de offentlige indkøb skal sigte mod: 1) Effektivitet 2) Innovation og kvalitetsudvikling 3) Bæredygtighed Disse tre mål skal sikre, at udbud i den offentlige sektor sker på en innovationsfremmende måde, og at der opnås de laveste priser på løsninger, der kan understøtte udvikling, vækst og jobskabelse i et bæredygtigt perspektiv. Offentlige indkøb er stærkt reguleret af lovgivning fra både EU og Danmark. Offentlige indkøb og projekter kan være en vigtig drivkraft for kommunal udvikling. Det skyldes ikke mindst, at en konkurrenceudsættelse kan være med til åbne øjne for nye, smartere og billigere løsninger, end udbyder i forvejen kendte til. hvordan det vil ske. Det kan også være, at der efterspørges nye løsninger, hvor det giver bedst mening at udvikle det i fælleskab mellem den offentlige og private part, og det derfor er et offentlig-privat innovationspartnerskab, der giver mening. Løsningen på den udfordring man står over for kan også være noget helt tredje. Udbudsportalen.dk - der har til formål at lette samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige som et middel til at løse offentlige serviceopgaver bedst og billigst - opstiller seks grundmodeller for forskellige former for offentlig-privat samspil. Koncept udvikling Design Projektering Totalenterprise Figuren nedenfor giver overblik over hvilke modeller, der kan bruges til hvad: Læs mere om de enkelte modeller på: udbudsportalen.dk/strategi-og-politik/modeller-for-ops/ Nogle af de nævnte modeller er med i eksemplerne præsenteret her i eksempelsamlingen. I Ikast-Brande Kommune har de fx udviklet nye produkter i et offentlig-privat innovations samarbejde (OPI), og i både Aarhus og Odense Kommune har de gode erfaringer med partnering samarbejde. Udførelse Vedligehold Drift Finansiering Fag-/hovedenterprise Klassisk udbud Klassisk udbud Der er mange måder, et offentligt udbud eller offentligtprivat samarbejde kan struktureres på. Alt efter hvor i processen samarbejdet finder sted, er der forskellige muligheder. Partnering Service partnerskab Samlet udbud (OPP LIGHT) Service partnerskab Første trin er at finde ud af, hvad man gerne vil efterspørge og eventuelt samarbejde om. Der er ikke én model, der er mere rigtig end en anden; det kommer helt an på det konkrete projekt. Det kan være, at det på det ene projekt giver bedst mening at lave funktionsudbud, hvor kravene går på en ønsket funktion, og det så er op til byderen at foreslå, Offentlig-privat innovation (OPI) Offentlig-privat partnerskab (OPP) Offentlig-privat selskab (L548) MILJØSTYRELSEN OG KL 5

6 Cirkulær forretningsmodel i Herning Kommune Leasing af arbejdstøj på tværs af kommunens forvaltninger I Herning Kommune har de fokus på cirkulær økonomi og har tænkt over, hvordan det kan være med til at gøre kommunens driftsindkøb både billigere og mere bæredygtige. Cirkulær økonomi har fokus på at skabe bæredygtige tekniske og biologiske kredsløb, hvor materialer kan genavendes med økonomisk fordel. Cirkulær økonomi er stadig i startfasen, med de udfordringer det giver, men i Herning har man ikke villet lade udviklingen vente på sig. Med fokus på driftsindkøb ser Herning Kommune muligheden for at kunne fungere som driver i at omstille til cirkulær økonomi. Man lavede derfor et pilotprojekt på tværs af både erhvervs-, klima-, indkøbs- og juridisk afdeling i kommunen, med støtte fra Region Midtjyllands Rethink Business. Projektet prøvede at opstille en cirkulær forretningsmodel for leasing af arbejdsbeklædning. Den tekniske driftsafdelings arbejdsbeklædning er hidtil blevet leaset i Herning Kommune. Det har typisk været for en fire-årig periode, og når perioden udløb, er alt tøjet blevet kasseret, hvis det var en ny leverandør der vandt de nye udbud. Vi kunne konstatere, at meget af arbejdstøjet stadig var fuldt funktionsdueligt, når leasingperioden var færdig, og der derfor ville være god fornuft i at skabe forudsætningerne for at arbejdstøjet kunne direkte genbruges uanset hvilket firma, der skulle vinde udbuddet. Genanvendelse af arbejdsbeklædningen Merete Gammelmark, udviklingskonsulent i Herning Kommune, fortæller, at de valgte arbejdsbeklædning, fordi det var et afgrænset område, og de kunne se et klart potentiale i at genbruge tekstil mere hensigtsmæssigt. Der var flere udfordringer i at opstille leasingaftalen, så den understøtter cirkulære økonomiske principper. Der skulle blandt andet opstilles tekniske kriterier for, hvornår tøjet kan genbruges eller skal kasseres, hvordan man sikrer, at tøjet kan genbruges på tværs af kommuner og private virksomheder, samt hvordan man sikrer, at en ny leverandør kan overtage lageret af arbejdstøj ved leasingperiodens ophør. Merete Gammelmark, Udviklingskonsulent, Herning Kommune Cirkulær økonomi Cirkulær økonomi muliggør økonomisk vækst uden at øge forbruget af ressourcer. Ved at bruge renere teknologier kan materialestrømmene holdes i kredsløb, sådan at genbrug, reparation og genanvendelse af eksisterende materialer og produkter er normen. Det vil sige der produceres produkter med henblik på mindre affald. Alle ressourcer skal forvaltes mere effektivt i hele deres livscyklus. Affald skal i højere grad ses som en ressource. Det står i mod sætning til lineær økonomi, der dominerer de fleste områder i dag, hvor vi producerer, forbruger og smider ud uden tanke på, at produkter efter endt brug skal kunne sendes retur som råvarer til nye produkter. En omstilling til cirkulær økonomi ses som en af måderne, at mindske presset på jordens ressourcer. 6 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

7 Herning Kommune hyrede Teknologisk Institut til at udarbejde de krav, definitioner og parametre, der knytter sig til de tekniske kriterier for, hvornår arbejdsbeklædning kan genbruges. At have det på plads er ifølge Merete Gammelmark helt afgørende for at sikre en overensstemmelse mellem medarbejdere, kommune og leverandør om, hvornår tøjet kan genbruges. Når kommuner og andre leaser arbejdsbeklædning, får de trykt deres logo på tøjet. At logoet er på tøjet er en af de store barrierer for at genbruge arbejdsbeklædningen for andre kommuner og aktører. Herning Kommune var derfor i dialog med flere forskellige tekstilproducenter for at finde løsninger på, hvordan logoet bedst påføres for sidenhen at kunne fjernes. Fra lineær til cirkulær økonomi For at sikre den cirkulære proces er det afgørende, at den nye leverandør overtager arbejdsbeklædningen fra den tidligere leverandør ved hver leasingperiodes ophør. Herning Kommune har derfor udarbejdet krav til den kommende kontrakt om, at leverandøren ved opstarten af kontrakten skal overtage det genbrugelige materiale fra den tidligere leverandør og bruge det i leverancen. Samtidig er der krav om, at den tidligere leverandør skal overdrage det genbrugelige materiale eller produkt til den nye leverandør. For at det kan lade Udledning af tons CO 2 er den besparelse FORCE Technology har regnet sig frem til at Herning Kommune kan opnå ved at opstille leasingaftalen efter cirkulær økonomi. MILJØSTYRELSEN OG KL 7

8 Erfaringerne kan i første omgang overføres til de andre leasingaftaler Herning Kommune har i forhold til arbejdstøj, og indkøbsafdelingen vil hver gang de påbegynder et nyt udbud, vurdere om det kan betale sig at tage afsæt i en cirkulær økonomisk tankegang. Merete Gammelmark, Udviklingskonsulent, Herning Kommune sig gøre i praksis, skal der blandt andet være klarhed om præcis hvilket materiale, der skal overdrages, overdragelsespris og afskrivning af materialets værdi. kriterier m.m. for at blive indført på flere produktområder, men som samtidig rummer store økonomiske og miljømæssige potentialer. Links Kriterier for genbrugt arbejdsbeklædning og kassering: Kriterier-for-genbrugt-arbejdsbeklaedning-ogkassering.pdf Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler: vejledning-i-implementering-af-cirkulaer-oekonomi-i-offentlige-indkoebsaftaler-web.pdf FORCE Technology hjalp med en analyse af hvad det økonomisk vil betyde for virksomheder og kommune at opstille leasingaftalen anderledes. De fandt ud af, at ved at opstille leasingaftalen efter cirkulære økonomiske principper, kan virksomheden der leverer tøjet spare både penge og CO 2 hhv kr. og ton CO 2 på fire år ud af et samlet indkøb på ca kr. Det kan altså både økonomisk og miljømæssigt betale sig for en virksomhed, at omstille til en cirkulær økonomi indenfor arbejdsbeklædning. Denne aftale gælder kun arbejdsbeklædning for 115 personer, og jo større et område, desto større vil besparelsen potentielt være. Herning Kommune er lykkedes med at lease arbejdsbeklædning ud fra et cirkulært økonomisk perspektiv, ved at bruge en anderledes indkøbsteknisk tilgang, på baggrund af grundige analyser, dialog med producenter og leverandører, samt økonomiske beregninger. Vigtigt at udbrede erfaringerne Herning Kommune har påbegyndt en omstilling, der nok vil kræve forarbejde, udarbejdelse af tekniske Kommunen har vist, hvordan man kan udforme efterspørgsel på ét område, og har for at inspirere andre udarbejdet en udbudsteknisk vejledning i, hvordan man kan lave indkøbsaftaler baseret på cirkulær økonomi. Vejledningen kan også bruges til andre områder, og beskriver de udbuds- og kontraktretlige emner, der er relevante i en sådan proces. Herning Kommune har forhåbninger om, at andre kommuner vil gøre brug af deres erfaringer og selv begynde at opsætte kriterier, der vil fremme cirkulær økonomi. De virksomheder, der ser potentialet, vil kunne spare penge i form af mindre materialeforbrug, og de vil blive first movers indenfor cirkulære forretningsmodeller, som vinder mere og mere frem. 8 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

9 MILJØSTYRELSEN OG KL 9

10 10 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

11 Udviklingen af permarør- og brønde i Ikast-Brande Klimatilpasning ny løsning på flere udfordringer Ikast-Brande Kommune står, som mange andre kommuner, over for at skulle klimasikre mod den ekstreme regn og skybrud der er blevet hyppigere tilbagevendende fænomener. Konkret var kommunen ved at anlægge en cykelsti, og manglede et ordentligt produkt der kunne bruges til afledning af vandet fra kørebanen. Kommunen havde både behov for at komme af med vandet, at løsningen skulle kunne klare belastningen fra trafikken, og at den tilbageholder olier og tungmetaller m.m. fra bilerne som skylles af kørebanen. Det ville her være dyrt at tilkoble til det konventionelle rørnet, og de kunne ikke bruge traditionelle LAR (Lokal Afledning af Regnvand) løsninger, som fx faskiner lavet af plastik, da de hverken kan tilbageholde de miljøfarlige stoffer eller holde til belastningen fra tungere trafik. Ikast-Brande Kommune havde en idé til løsningen Kommunen havde i Holland set et permeabelt drænsystem (vandet kan løbe igennem betonen), der var lavet af rør i leca-beton. Den løsning havde nogle af de egenskaber, kommunen efterspurgte i forhold til at kunne lade vandet sive igennem, men stadig opfange olier og tungmetaller. De havde dog brug for en løsning, der var stærkere, billigere og mere miljøvenlig at producere end rør af leca-beton. Kommunen kontaktede i starten af 2013, Ikast Betonvarefabrik, IBF, der har et stort ønske om, at deres produkter fremstilles så miljøvenligt som muligt. IBF kunne straks se potentialet i at udvikle en sådan løsning og ville gerne samarbejde. Drift- og anlægsafdelingen i Ikast-Brande Kommune kendte allerede IBF fra et EUudbud de vandt om leveringen af betonvarer til kommunen. At parterne allerede kendte hinanden, og at det var en virksomhed fra lokalområdet, peger Ikast-Brande Kommune selv på som et afgørende parametre for at et samarbejde kunne startes så hurtigt op. Samarbejdet om løsningen mellem kommune og virksomhed gjorde, at de hurtigt i processen kunne trække på hinandens erfaringer og viden. Samtidig kunne kommunen være sikker på, at løsningen ville overholde de krav, der var til produktet. Det var blandt andet vigtigt for Ikast-Brande Kommune, at løsningen kunne håndteres uden specialudstyr, så det ikke kun var enkelte virksomheder, der kunne løfte opgaven, når de skulle anlægge løsningen. Parterne indgik ikke nogen formel kontrakt om samarbejdet, og der var heller ikke nogle efterfølgende købsbetingelser af produktet for kommunen. Permabelt beton Løsningen udviklet i samarbede mellem IBF og Ikast-Brande Kommune blev betonrør og brønde, der er permeable. IBF udviklede et betonprodukt, der har samme styrke som normalt beton, men hvor vand kan sive igennem. Betonen har dog også den egenskab, at den kan holde de miljøfarlige stoffer tilbage. I dette konkrete eksempel handlede det om olier og tungmetaller, der bliver afvasket fra kørebanen. Betonen fungerer som et filter, så de miljøfarlige stoffer bliver på indersiden af de permeable betonrør, mens vandet siver igennem. Betonen mister løbende noget af sin permeable evne, da der bl.a. vil ophobe sig sand fra kørebanen. Sandsynligvis skal betonrørene og brøndene rengøres hvert år, og kan klares med en normal slamsuger. MILJØSTYRELSEN OG KL 11

12 Det er afgørende at idéer og produkter kan blive testet i den virkelige verden. Hvis vi skal skabe mere innovation, nytter det ikke, at idéerne bliver liggende på skrivebordet. Der skal være nogle, der har mod på at prøve løsningerne af. For en virksomhed som IBF er det afgørende, at man kan henvise til, at produktet har været anvendt succesfuldt på et andet projekt, og derfor er det afgørende, at Ikast-Brande ville tage chancen her Esben Mølgaard, produktchef i IBF OPI I et Offentlig-Privat Innovationspartnerskab, OPI, samarbejder offentlige og private aktører om at udvikle nye løsninger. Baggrunden er, at hver part står med deres unikke viden og kompetencer, og hvis de kobles sammen, er det muligt at udvikle løsninger, som de hver især ikke var kommet frem til på egen hånd. OPI har også en anden karakter end de andre samarbejdsformer, da hovedformålet ikke er levering af en bestemt ydelse, men udviklingewn af en mulig løsning på en problemstilling. Der er derfor normalt ikke krav i samarbejdet om efterfølgende konkret leverance. Nogle OPI-projekter er større og længerevarende. I dem har parterne typisk indgået en kontrakt om hvad de skal samarbejde om. Mange OPI-projekter er mindre og relativt kortvarige her er det ikke altid at der bliver indgået en formel kontrakt. Kun 8 måneder fra idé til pilotprojekt Der blev nedsat en arbejdsgruppe til at styre samarbejdet, med repræsentanter fra vejafdelingen og miljøafdelingen, samt repræsentanter fra IBF, som mødtes et par gange undervejs. Det var en udfordring for IBF at udvikle en permeabel beton, som er ensartet og med den nødvendige styrke til at klare belastningen fra vejen. Der gik dog ikke mere end 8 måneder fra kommunen fik idéen til det første pilotprojekt var i gang. IBF og kommunen var selv sikre på, at det produkt, der blev udviklet, havde de egenskaber, der skulle til. Virksomheden kan dog ikke fuldstændig verificere permarørernes evne til at tilbageholde de miljøfarlige stoffer efter flere års brug. Kommunens miljømedarbejdere vurderer derfor løbende løsningen. Godt et år efter det første pilotprojekt blev lavet, har alle målinger vist, at produktet er i stand til at tilbageholde de miljøfarlige stoffer. Samtidig har det vist sig, at rørene er rigeligt store til at klare vandmængderne. Den store test kom, da der var et kraftigt skybrud, og efterfølgende målinger fastslår, at systemet kun var blevet belastet med ca. 10 % af kapaciteten. Ikast-Brande Kommune tager flere permarør i brug Løsningen blev meget billigere for Ikast-Brande Kommune end alternativerne. Både anlægsomkostninger, men også driftsomkostninger holdes på et minimum, da rørene har en meget lang levetid, og kun forventes at skulle renses hvert år. Permarørene koster ikke mere end traditionelle betonrør, og kan tilsluttes det eksisterende rørsystem, hvis man har brug for det. Det gør mulighederne for videre anvendelse af produktet på forskellige måder stor, og kommunen er allerede i gang med det næste projekt, hvor de vil bruge løsningen. For begge parter har samarbejdet været en ubetinget succes. Ikast-Brande Kommune har fået en bedre løsning end de ellers ville kunne få, og for IBF er det vigtigt at have et konkret projekt at henvise til for at udbrede og sælge produktet til nye kunder. 12 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

13 Bæredygtig kamel i Nordhavn København er ved at udvide med en ny bydel i Nordhavn. Den nye bydel strækker sig ud i vandet og vokser stille og roligt op fra havet i takt med, at der bliver fyldt mere og mere jord i. Københavns Miljøcenter (KMC) står for modtagelsen og deponeringen af det jord, der er forurenet, og de manglede en mandskabs- og værkstedsbygning til deres arbejde i Nordhavn. MILJØSTYRELSEN OG KL 13

14 Københavns Kommune har en vision om, at den nye bydel skal være grøn og bæredygtig. KMC var derfor også opmærksom på, at den nye bygning skulle kunne leve op til kommunens vision. Det var et af de første nye byggerier i den del af Nordhavn og derfor et vigtigt signal om, at man kunne indfri visionen. Selskabet By og Havn I/S står for udviklingen af bydelen og ejer grundene. KMC har derfor lejet sig ind på By og Havns grunde i Nordhavn. Med i lejeaftalen er, at By og Havn skulle stille en mandskabs- og værkstedsbygning til rådighed for KMC. KMC fik derfor 20 mio. kr. til at bygge en administrations- og værkstedbygning. Oven i de 20 mio. kr. lagde Københavns Kommune 17 mio. kr., så der kunne bygges ordentlige faciliteter til både medarbejdere og maskiner. Bæredygtigt miljøcenter På grund af visionen for Nordhavn blev Københavns Kommune og By & Havn enige om, at det nye KMC Nordhavn skulle opføres som et bæredygtigt byggeri, som kan være med til at inspirere andre til at skabe innovative projekter og byggerier i den nye bydel. By og Havn var bygherre på projektet, der startede i 2011, men KMC sad med i styregruppen, da de som bidragydere til opførelsen af huset og daglige brugere skulle have deres ønsker og forventninger med. Arkitekterne fra Christensen & CO og rådgiverne fra Grontmij fik til opgave at tegne og beregne det nye bæredygtige hus. Da huset skulle have flere forskellige funktioner, herunder kontorpladser, mødelokale og værksted med plads til store maskiner, fik det en karakteristisk profil, der, sammen med de rødbrune facader, leder tankerne hen på de to pukler på en kamel. DGNB-certificering Undervejs i processen bliver DGNB-certificeringssystemet til kontorbygninger lanceret i Danmark (se boks). By og Havn og KMC så en fordel i at få bygningen certificeret, da det skulle bruges som et demonstrations- og inspirationsbyggeri. Det lykkedes at opnå en DGNB-certificering med en score på 64,7 % - lige akkurat under en sølv-certificering. Hvis det havde været muligt at implementere DGNB-kriterierne fra start, havde byggeriet kunne opnå en sølv-certificering. Man har opført en administrationsog værkstedbygning, der er bæredygtigt certificeret ud fra en lang række kriterier i forhold til miljømæssige, økonomiske, sociale og tekniske elementer samt krav til processen. Ikke mindst på miljøkvaliteten scorede bygningen højt i certificeringen, og det er således også blevet en 0-energi-bygning, med blandt andet solceller, jordvarmeanlæg, LED-belysning, grønt tag og genanvendelige materialer. En bæredygtig kamel til inspiration Med certificeringen lykkedes det Københavns Kommune og By & Havn at få opført et bæredygtigt hus, der står som inspiration til alle, der også vil opføre et innovativt bæredygtigt byggeri efter DGNB-kriterier. Kommunen er gået aktivt ind og har fungeret som driver for det bæredygtige byggeri, ved at stille krav om, at bygningen netop skulle være bæredygtig. Det krævede, at kommunen selv lagde nogle penge i byggeriet, da det ellers ikke var blevet til noget. At opføre et byggeri med alle de forskellige bæredygtighedskriterier kræver, at man tænker det ind fra starten specielt hvis man vil have en guld-certificering. Kriterierne gør, at man må tænke nyt og anderledes for at løse nogle af de benspænd, der opstår. DGNB-certificering DGNB-certificeringen kommer fra Tyskland og er en forkortelse for Deutsche Gesellshaft für Nachaltiges Bauen. Certificeringen er blevet tilpasset danske forhold og opsætter kriterier til den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed samt de tekniske og procesmæssige aspekter. Det er dermed en ambitiøs form for klassificering, der tager højde for bæredygtighed i alle dele af processen. 14 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

15 Vi havde aldrig opført et hus med det fokus på bæredygtighed og innovation, hvis ikke der var en politisk vision for området. Ann Birgitte Sørensen, miljøplanlægger i KMC, understreger vigtigheden at den politiske vilje og vision for bydelen

16 16 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

17 Innovation i anlægsprojekter og udbud Partnering fremmer de bedste løsninger i Aarhus I Aarhus Kommune arbejder forsyningsselskabet Aarhus Vand med at skabe innovation i deres normale anlægsprojekter, og i forbindelse med nye større enkeltstående projekter. Aarhus Vand har gennem 10 år succesfuldt brugt partnering til samarbejdet med de private aktører i forhold til fornyelse- og nyanlæg af projekter på vand- og spildevandsområdet. Senest har de også brugt en inkluderende og kreativ proces til at få innovative løsningsforslag fra de private firmaer i forbindelse med udbygningen af Egå renseanlæg, der skal producere 150 % energi i forhold til, hvad det forbruger. MILJØSTYRELSEN OG KL 17

18 Partnering ved fornyelse af vand- og afløbssystemerne Aarhus Vand udbyder deres saneringsprojekter samlet for ikke bare ét, men 6 år ad gangen. Den nuværende aftale udløber i De udbud, der foretages, bliver opdelt i f.eks. planlægning, udførelse, foring og pumpestationer. Således at en virksomhed f.eks. kan vinde udbuddet om at udføre alle foringer i den seksårige periode. Vinderne af udbuddene indgår en rammeaftale med Aarhus Vand om, hvad der skal udføres. Oven på denne rammeaftale laver de en samarbejdsaftale; en såkaldt partnering. Her aftales det, hvordan man bedst muligt arbejder sammen mod et fælles mål. Både tidshorisonten og måden samarbejdet er skruet sammen på skaber en synergi, der er afgørende for en løbende forbedring af både effektiviteten og kvaliteten af projekterne. Samarbejdsaftale sætter rammerne Samarbejdsaftalen er med til at skabe et fælles ejerskab til projektet. Man bliver enige om rammerne og betingelserne for samarbejdet, hvor åbenhed og tillid er i højsædet. Her handler det om at hjælpes ad, og parterne bliver bl.a. forpligtet til at samarbejde på tværs og dele informationer. Samarbejdsaftalen skaber grundlaget for, at de offentlige og private parter kan arbejde mod nogle fælles mål, der gør det muligt at vurdere, om partnerskabet løbende er en succes. Aarhus Vand har arbejdet med et fokus på proceseffektivisering, indkøb, it-understøttelse og nye tekniske løsninger. Derudover har de mål om kundetilfredshed, samarbejdsglæde og kvalitet i projektløsningen. Økonomisk incitament Rådgiver og entreprenør bliver ikke honoreret økonomisk med et fast beløb i forhold til det enkelte projekt, de har løst, men ud fra hvor mange faktiske timer de har lagt i projektet. Et projekt er fastsat til at skulle koste et givent beløb ud fra udbudte timepriser og enhedspriser, og hvis det bliver udført billigere, deler Aarhus Vand overskuddet lige over med rådgiver og entreprenør. Samtidig deler de også et underskud på samme måde, hvis der kommer det. Det giver incitament for de private aktører til at løse opgaven på den mest effektive måde og frigør midler til flere projekter for Aarhus Vand. Når den samme entreprenør er hyret til at lave den samme type projekter i 6 år, f.eks. foringer, er incitamentet til at effektivisere stort, da det, de formår at effektivisere i arbejdsprocessen det første år, kommer dem til gode hver gang, de laver et tilsvarende projekt de resterende år. Det har været et effektivt drivmiddel for innovation i de år, Aarhus Vand har arbejdet i partnering. Opgaverne løses bedst i fællesskab Aarhus Vand har tidligere oplevet, at normale former for udbud med fokus alene på billigste pris skabte konfliktfyldt samarbejde med de private aktører, hvor projektdeltagerne brugte meget tid på tovtrækkeri om økonomien, og selve løsningen og teknikken kom i baggrunden. Ifølge Souschef i Aarhus Vand, Karina Topp, har partneringssamarbejdet givet et helt andet samarbejdsklima med fokus på den bedste løsning, og hvordan man sammen kan løfte projektet. To af de vigtigste læringer med partneringssamarbejde i Aarhus Vand er at sikre: 1) en fælles partneringssamarbejdsaftale mellem alle parter, hvor alle forpligtes til at arbejde mod en række fælles mål, visioner, årlige udviklingstiltag, og hvor der skabes mulighed for innovation på tværs af private konkurrerende firmaer, og 2) én incitamentsmodel med en projektøkonomi, der indeholder over-/underskudsdeling. Fordel for de private Med den klare forventning om effektivisering og løsningsudvikling er entreprenørerne selvfølgelig sat under pres for at udvikle sig, men Karina Topp mener, at det er lykkedes for dem alle. Det giver dem også en klar fordel over for andre entreprenører, når de skal byde ind på en anden opgave, at de har brugt 6 år på at blive mere og mere effektive ved at optimere deres arbejdsprocesser. Med fokus på innovation og nye løsninger er der også et klart potentiale for, at det som udvikles herhjemme også kan gøre sig gældende i resten af verden. Procentuel prisudvikling ( ) på projekter i Plan og Projekt ifht Figuren her viser, hvordan prisen for at udføre et projekt er faldet i løbet af partneringssamarbejdet for Aarhus Vand. 18 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

19 MILJØSTYRELSEN OG KL 19

20 Innovation i udbudsprocessen Aarhus Vand har i forbindelse med udbygningen af Egå Renseanlæg med succes prøvet en ny form for udbudsproces for at få flere innovative idéer med helt fra starten af. Aarhus Kommune har et klimamål om at være CO 2 - neutral i 2030 et mål som også Aarhus Vand arbejder mod. Samtidig har Aarhus Vand en vision i deres energistrategi om at producere mere energi, end de bruger. Deres vandforsyning vil formentlig ikke kunne blive energineutral, men det er visionen, at underskuddet skal hentes ind på renseanlæg, der producerer mere energi, end de forbruger. Renseanlæg med 150 % energi produktion i forhold til forbrug Da Egå Renseanlæg skulle udbygges var fokus på hvordan det kunne blive de facto energiproducerende. Målet blev sat til, at renseanlægget fremover skal gå fra at producere 0 % energi til 150 % energi i forhold til, hvad det selv bruger. Til at nå det mål var der ikke nogle hyldevarer, de lige kunne benytte sig af. Det krævede altså med andre ord, at der skulle bruges andre løsninger og idéer end hidtil kendte. Inge Halkjær Jensen, projektleder i Aarhus Vand, fremhæver, at man ikke ville låse sig fast på en løsning for tidligt i processen. De ville stadig bruge partnering qua deres gode erfaringer på området (se forrige eksempel), men ville også ændre deres tilgang i forhold til, hvordan de starter processen. Målet var at gennemføre en proces, hvor der blev skabt større udvikling og idéskabelse, inden der blev dannet konsortier, og inden de tekniske løsninger blev fastlagt. International idékonkurrence Aarhus Vand startede derfor deres udbudsproces med en international idékonkurrence. Her bad de om idéer til det, de kalder for Fremtidens Energiproducerende Renseanlæg. Det de ønskede var f.eks. idéer til, hvordan man kan øge gasproduktionen, hvordan man Når man arbejder med en høj grad af innovation, er de traditionelle udbudsformer ofte utilstrækkelige. De bedste idéer og løsninger skal frem i lyset, og hvis man vælger en bestemt løsning for tidligt i forløbet, får man ikke det optimale produkt. Vi besluttede os derfor for at gå utraditionelt til værks. Inge Halkjær Jensen, projektleder i Aarhus Vand 20 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

21 kan reducere energiforbruget lokalt, og hvordan de kan sikre sig en højere og mere intelligent energiudnyttelse. For at få flest mulige bud ind satte de kr. på højkant for de tre bedste idéer og arrangerede en stor prisuddeling, hvor alle indkomne idéer blev præsenteret i et stort katalog, og præmierne overrakt til vinderne. De ledte både efter idéer, der havde en høj realismegrad, idéer med stort langsigtet energipotentiale og idéer med stor nyhedsværdi og overraskelsesgrad. Aarhus Vand modtog over 60 idéer fra mange forskellige aktører fra både ind- og udland inden fristen i oktober Vi fik rigtig mange gode forslag ind. Kreativiteten var stor, og der kom idéer på bordet, vi ellers ikke ville have fået, hvis vi havde startet med at prækvalificere teams af entreprenører og rådgivere. Inge Halkjær Jensen, projektleder i Aarhus Vand Kunsten at finde de rigtige samarbejdspartnere På baggrund af idékonkurrencen var Aarhus Vands næste par trin i udbudsprocessen at finde de rigtige samarbejdspartnere. Her skulle de teams, der ville byde på opgaven prækvalificeres. Ansøgerne blev i høj grad vægtet på deres evne til at drive en innovativ proces ikke på at de selv havde fået den bedste idé. Fra januar til juni i 2014 var der dialog med de bydende teams med tre forhandlingsrunder. Målet var at finde det team, der kunne udarbejde et både nytænkende og realiserbart projekt. Inden første runde udsendte Aarhus Vand et dialogmateriale, der beskrev de rammer, idéer og krav, de havde, samt kataloget med alle de idéer, de havde fået ind gennem konkurrencen. Idékonkurrencen har således fungeret som et innovationskatalog for alle de bydende. Det var først inden den tredje og sidste runde, at Aarhus Vand udsendte selve udbudsmaterialet, og det var også først der, at de begyndte at snakke pris. At det var muligt først at snakke pris og endelig løsning efter et halvt år sikrede, at det var de bedste af de fremsatte løsninger, der blev valgt. Aarhus Vand udbød projektet som totalentrepriseudbud suppleret med en partneringsaftale, der bygger på de samme principper som beskrevet i forrige eksempel med åbenhed om samarbejde og økonomi samt forskellige former for incitamentsaftaler. Tilbuddene blev valgt ud fra det økonomisk mest fordelagtige tilbud og ud fra, om teamet besad de nødvendige kompetencer til at realisere opgaven. Det endte med at et konsortium bestående af EnviDan A/S og Per Aarsleff A/S vandt opgaven. Inspirerende, men krævende proces Inge Halkjær Jensen beskriver processen som utroligt inspirerende og givende i forhold til at opnå det bedst mulige resultat. Det er dog også en utrolig krævende proces for udbyderen, men også de bydende parter lægger rigtig meget energi og ressourcer i forløbet. Man skal derfor være meget opmærksom på, hvornår man bruger en sådan tilgang. - Vi fik nogle løsninger, som vi ellers ikke ville have fået, hvis vi havde benyttet os af en mere traditionel tilgang. Det ser nu ud til, at det bliver muligt at opnå 150 % energiproduktion i forhold til, hvor meget energi Egå Renseanlæg kommer til at forbruge i fremtiden. Vi skal nu videre til selve udførelsen, som vi kører i partnering for også at have fleksibilitet i den videre proces, og for at entreprenør og rådgiver bliver ved med at føle ejerskab til projektet. Partnering Partnering er kendetegnet ved en fleksibel samarbejdsform, hvor partnerne indgår en aftale, hvor de lægger rammerne og betingelserne for, hvordan de skal samarbejde mod et fælles mål. Partneringaftalen lægges som supplement oven på den entreprisekontrakt, parterne har indgået. Der tilstræbes en aftale, som muliggør, at parterne kan arbejde sammen om at skabe den for projektet bedste løsning. Partnering kan skabe bedre samarbejdsvilkår igennem hele processen, men den kræver også et større forarbejde og engagement fra begge parters side. MILJØSTYRELSEN OG KL 21

22 Når vi arbejder i partnering er samarbejdsklimaet meget bedre. Alle parter har forpligtet sig til at arbejde hen mod samme mål, og de økonomiske incitamenter er skruet sådan sammen, at alle stræber mod at opnå den bedste økonomi for projektet, fordi det samtidig også giver den bedste økonomi for hver enkelt partner. Det er simpelthen sjovere at gå på arbejde. Per Hallager, Souschef, Plan og Projekt 22 GRØNNE INNOVATIVE INDKØB OG SAMARBEJDER

23 Partnering til større projekter i Odense I Odense Kommune oplever VandCenter Syd, at tovtrækkeri om jura og økonomi glider i baggrunden til fordel for kreativt samarbejde, når de laver projekter udbudt i partnering. Det har været med til at få skabt bedre og mere innovative løsninger end ved mere klassiske udbud. Når VandCenter Syd skal lave store komplekse projekter, har de siden 2005 benyttet sig af partnering. De snakkede med forskellige entreprenører og rådgivere, der havde prøvet partnering på byggeprojekter, og tænkte det var oplagt at bruge til deres anlægsprojekter. VandCenter Syd benytter sig typisk af udbud i partnering, når de står overfor en opgave, der er vanskelig at løse. De har en given problemstilling, men er ikke sikre på, hvordan den bliver løst bedst muligt. Ifølge Per Hallager, souschef i VandCenter Syd, er det i den type projekter, at partnering virkelig har vist sit værd. Igen og igen og VandCenter Syd er nu på sit fjerde partnering-projekt. Det startede, da de stod over for et vanskeligt projekt, hvor der blandt andet skulle laves en vandledning under et naturfølsomt område. Her var de ikke sikre på, hvordan det bedst muligt skulle gribes an, og det faktum at de kunne trække på alles erfaringer, inden de lagde sig fast på en bestemt løsningsmodel, var afgørende for, at det lykkedes. De endte med at benytte sig af en teknologi til at lægge rør, som på det tidspunkt ikke var særligt kendt i Danmark. En metode der sikrede, at man ikke forstyrrede det naturfølsomme område og gjorde, at de fik en bedre og billigere løsning, end hvis de havde lagt sig fast på en bestemt metode til at starte med. De oplever at kvaliteten stiger, og at de får mere for pengene, når de laver projekter i partnering. Måden at gå til opgaven på skaber et medejerskab for alle involverede, hvilket giver en meget bedre proces. Der er et skisma i, at man skal udbyde en opgave, som man ikke har fuldstændig styr på, hvordan man gerne vil have klaret. Med udbud i partnering mellem os, rådgiver og entreprenør, får man alle de gode kompetencer med i opgaveløsning fra et tidligt tidspunkt i processen. Per Hallager, Souschef, Plan og Projekt Workshops skaber medejerskab Når VandCenter Syd udbyder i partnering, laver de et dispositionsforslag til, hvordan problemstillingen kan løses, men det står også tydeligt i udbudsmaterialet, at det er et eksempel på, hvordan man kan gøre og ikke facit i forhold til, hvad der skal gøres. De bydende skal i deres tilbud komme med forslag til alternative løsningsmuligheder og udførelsesmetoder, og der holdes flere møderunder med de bydende, så de kan kvalificere deres bud. Når partnerne er fundet, starter de på processen med at udfærdige de endelige samarbejdsaftaler, og hvordan projektet skal udføres. Først laver de en opstartsworkshop, hvor de skriver en partneringsaftale sammen. Det er styregruppemedlemmerne og projektlederne, der sætter sig sammen. Der er typisk et oplæg til partneringsaftale i udbudsmaterialet, som de tager udgangspunkt i. Det hele er dog til diskussion, og det handler om at lave en aftale, alle kan se dem selv i. At lave disse aftaler kræver tillid og åbenhed over for hinanden, og man bliver bl.a. enige om, hvordan man skal løse eventuelle konflikter mellem parterne. Der afholdes også workshop med en større kreds af medarbejderne fra entreprenørerne og rådgiverne for at sikre, at medejerskabet til projektet ikke kun gælder for projektlederne, men også for de mange medarbejdere, der skal arbejde på projektet. Måden projektet skal udføres på udvikles mellem parterne, og det kan ofte tage et år eller mere. Undervejs afholdes flere faglige workshops, og etapen afsluttes med beregning af, hvad det vil koste at udføre projektet; den såkaldte targetpris. Den beregning er det vigtigt, at alle også har ejerskab til og forståelse for. Parterne bliver også enige om, hvordan et eventuelt overskud eller underskud fra projektet skal fordeles. At de fordeler pengene ud til parterne, hvis arbejdet bliver gjort billigere end beregnet og samtidig deles om underskuddet, hvis det bliver dyrere, er med til at fremme incitamentet hos alle parter til at gøre det så effektivt som muligt. Et vellykket samarbejde kræver styring Når VandCenter Syd ikke benytter partnering hver gang, de laver et projekt, er det fordi de skal kaste en stor indsats ind i det. Per Hallager pointerer, at man ikke kan køre en partnering med en lille indsats. Det kræver stor grad af aktiv deltagelse fra bygherrens side, men til gengæld er tiden givet godt ud i sidste ende. Det fjerde, og største, partneringssamarbejde er i gang med nu, og bliver ikke det sidste. MILJØSTYRELSEN OG KL 23

24 For flere grønne og innovative eksempler se Forum for Bæredygtige Indkøbs hjemmeside: For yderligere viden om hvordan det offentlige og private kan arbejde sammen, se: Denne eksempelsamling findes også elektronisk, og kan hentes via Miljøstyrelsens hjemmeside: eller KL s hjemmeside: Miljøstyrelsen Strandgade København K

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi

Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi Ressourceeffektivt indkøb og cirkulær økonomi I Herning Kommune vil man fremme bæredygtig udvikling ved at kombinere miljøforbedringer og lokal erhversudvikling. Det gør man i et projekt, som bl.a. viser

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Nye cirkulære forretningsmodeller

Nye cirkulære forretningsmodeller Nye cirkulære forretningsmodeller fokus på indkøb, arbejdsbeklædning og tekstilserviceindustri (et projekt støttet af Rethink Business) Projektets problemstillinger Arbejdstøj til Herning Kommunes driftsafdeling

Læs mere

Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen. Michael Alstrøm. Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg.

Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen. Michael Alstrøm. Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg. Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg.dk Michael Alstrøm Advokat, Partner Rønne & Lundgren Advokatfirma Afdeling for

Læs mere

Nye cirkulære forretningsmodeller

Nye cirkulære forretningsmodeller Nye cirkulære forretningsmodeller fokus på indkøb, arbejdsbeklædning og tekstilserviceindustri (et projekt støttet af Rethink Business/Region Midtjylland) IKA 19. juni 2014 Vi har en drøm Om at alle kommuner

Læs mere

Disposition. 1. Omfanget af det fælles udbud. 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud. 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder

Disposition. 1. Omfanget af det fælles udbud. 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud. 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder Disposition 1. Omfanget af det fælles udbud 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder 4. Aftaleomfanget i de 3 forsyningsområder - mange rammetaler - én fælles

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

DIALOGMØDE 17. marts 2014 Kommende partnering- og rammeaftaler fra 2016. Aarhus Vand

DIALOGMØDE 17. marts 2014 Kommende partnering- og rammeaftaler fra 2016. Aarhus Vand DIALOGMØDE 17. marts 2014 Kommende partnering- og rammeaftaler fra 2016. Aarhus Vand Velkommen til orienterings- og dialogmøde! Vores nuværende aftaler på ledningssaneringsområdet indenfor både vand- og

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

For at de begrænsede resurser kan udnyttes bedre, skal udliciteringskurven knækkes

For at de begrænsede resurser kan udnyttes bedre, skal udliciteringskurven knækkes For at de begrænsede resurser kan udnyttes bedre, skal udliciteringskurven knækkes 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1990 1995 2000 2005 2010 DET ØKONOMISKE RÅD Udlicitering KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Brunchmøde 17. juni 2013

Brunchmøde 17. juni 2013 Brunchmøde 17. juni 2013 Agenda for de næste 25 minutter 1. Hvorfor partnering hvad ønsker vi at opnå? 2. Hvordan gør vi 3. Hvilke resultater har vi skabt Vores PARTNERING tids-rejse Et langt fokuseret

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler September 2014 Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler Indhold: 1. Formål... 3 2. Udbud... 3 3. Den tekniske dialog... 4 5. Kravspecifikation... 5 6. Tildelingsfasen...

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Notat om udbud af håndværkerydelser i Næstved Kommune

Notat om udbud af håndværkerydelser i Næstved Kommune Sagsnr. 88.00.00-G01-5-15 Cpr. Nr. Dato 27-4-2015 Navn Sagsbehandler Karina Christensen Notat om udbud af håndværkerydelser i Næstved Kommune 1 Introduktion Dette notat sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter Udbudsfri OPI Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI Modellen Case Kontakter OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Rasmus Skov Danmark Fredrik Lindstrøm Sverige Anne Lalagüe Norge Niklas Nevalainen Finland NVF Belægninger - F&U konkurrance 2014 1. Kort om det

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) 1 Overskudsjord (masser) er en ressource 2 Overskudsjord (masser) er en ressource 3 Disposition Vision og mål for at arbejde med genanvendelse

Læs mere

Disposition. Lidt om Hillerød Forsyning. Vores planer for fremtiden. Strategiske overvejelser. Spørgsmål

Disposition. Lidt om Hillerød Forsyning. Vores planer for fremtiden. Strategiske overvejelser. Spørgsmål Disposition Lidt om Hillerød Forsyning Vores planer for fremtiden Strategiske overvejelser Spørgsmål 1 Lidt om Hillerød Forsyning Egenkapital på ca. 2 mia. Omsætning på ca. 600 mio. Investeringer i 2013

Læs mere

indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten

indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten BUSINESS 4 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB DE OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB GIVER VISUELLE SHOWCASES I DET OFFENTLIGE RUM Børnehuset Brobækken er bygget af mursten, der stammer fra Odenses borgeres byggeaffald.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Netværksmøde/Kolding D. 23.10.2013

Netværksmøde/Kolding D. 23.10.2013 Netværksmøde/Kolding D. 23.10.2013 I bydes velkommen af: Projektkonsulent Niels Bech Christiansen Projektkonsulent Leo Ebbesen Petersen Projektleder Lars Friis Christensen Status på projektet Processen

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Effektivt indkøb sammen er vi stærke

Effektivt indkøb sammen er vi stærke 7. marts 2014 1 Effektivt indkøb sammen er vi stærke Infodage Aarhus og København den 4. og 6. marts 2013 7. marts 2014 2 Indkøb har sjældent været så meget i fokus Produktivitetskommissionen Rådet for

Læs mere