Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet

Transkript

1 Dansk standard DS/INSTA udgave COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR OR Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet Cleaning quality Measuring system for assessment and rating of cleaning quality

2 DS/INSTA 800 København DS projekt: M ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS/INSTA, hvilket betyder, at det er en fælles nordisk standard, der har status som dansk standard. Denne publikations overensstemmelse er: IDT med: INSTA 800:2006. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS/INSTA 800:2000. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Indholdsfortegnelse Forord... 5 Introduktion Emne og anvendelsesområde Normative referencer Termer og definitioner urenheder affald løst snavs støv pletter fladesnavs samlinger af urenheder tilgængelige steder (Tg) svært tilgængelige steder (Stg) objektgruppe inspektionsenhed (IE) kvalitetsprofil kvalitetsniveau for godkendelse, AQL (acceptance quality limit) partistørrelse (N) stikprøvestørrelse (n) godkendelsestal (Ac) afvisningstal (Re) producentens risikokvalitet, PR (producer s risk) kundens risikokvalitet, CR (consumer s risk) modtagerens risikokvalitet, CRQ (consumer s risk quality) aftalegrundlag rengøringsrelaterede serviceopgaver kunde producent Beskrivelse af systemet baseret på visuel kontrol Systemets opbygning Urenhedsgrupper Opdeling på inspektionsenheder/lokaler Kvalitetsniveauer Tillægskrav Fremgangsmåde ved vurdering af rengøringskvalitet Vurdering af snavs i gruppe Vurdering af snavs i gruppe Vurdering af lokalet Registrering af resultater Hvem foretager vurdering/kontrol? Systemets anvendelse til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet Forudsætninger for anvendelse af kontrolsystemet Krav til aftalegrundlaget Statistiske forudsætninger for kontrol Acceptabelt kvalitetsniveau AQL Praktisk anvendelse af prøvetagningsmetoden Normal, skærpet og reduceret inspektion Inspektion ved påbegyndelse Fortsættelse af inspektion Overgang fra normal inspektion til skærpet inspektion Overgang fra skærpet inspektion til normal inspektion Overgang fra normal inspektion til reduceret inspektion Overgang fra reduceret inspektion til normal inspektion Afbrudt inspektion Oversigt Stikprøvestørrelse for normal, skærpet og reduceret inspektion Krav til udformning af tilbagemeldinger til kunde

4 Bilag A (informativt) Kvalitetsprofiler Bilag B (informativt) Vurderingsskema Bilag C (informativt) Rapportskema til kontrol af rengøringskvalitet Bilag D (informativt) Målinger med instrumenter Standardens tilblivelse

5 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Forord Denne standard er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter for rengøringsselskaber, offentlige og private bygningsejere, arbejdsgiverorganisationer, forskningsinstitutter og fagforeninger i Danmark, Sverige og Norge. Interessen for at udarbejde en fælles nordisk standard for et system til at beskrive og vurdere rengøringskvalitet opstod, efter at den europæiske standardiseringskomité CEN/TC 328, Standard Measurement System for Cleaning Performance, besluttede at udarbejde en rammestandard. Standarden blev udgivet første gang i 2000, og efter at standarden har været brugt i praksis i nogle år, har der vist sig behov for en mindre revision, hvad denne anden udgave er et udtryk for. Denne standard er ens i Danmark, Sverige og Norge med enkelte nationale bemærkninger. Den danske standard er suppleret med yderligere tre AQL-værdier og medtager derfor flere definitioner. Denne anden udgave af DS/INSTA 800 ophæver og erstatter den første udgave: DS/INSTA 800:2000. Denne anden udgave er en teknisk revision af den første. Introduktion Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Standarden DS/INSTA 800 angiver et fælles rengøringssprog. Det letter samarbejdet og kommunikationen mellem aktørerne på rengøringsområdet. Dermed mindskes risikoen for misforståelser. Standarden giver mulighed for entydig dokumentation af den på forhånd fastlagte kvalitet. Standarden giver leverandøren mulighed for at kontrollere at aftalt kvalitet er opnået. Standarden giver medarbejderen mulighed for at kontrollere eget arbejde efter fastlagte kvalitetsprofiler. Medarbejderen får gennem standarden større muligheder for at vurdere sin egen arbejdsindsats. Standarden giver kunden mulighed for entydigt at specificere sine kvalitetskrav. Standarden giver mulighed for at informere brugerne af lokalerne og faciliteterne, om hvilken rengøringskvalitet de kan forvente. Standarden indeholder objektive målekriterier, så der ikke er tvivl om, hvilken kvalitet der er valgt. Standarden gør det lettere for kunden at foretage sammenligninger af tilbud, og det gør det lettere for leverandøren at udforme tilbud, fordi kvalitetskravene er defineret entydigt. 5

6 1 Emne og anvendelsesområde 1.1 Generelt Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Standarden bygger på overordnede krav fastsat i DS/EN 13549:2001. Standarden beskriver to hovedprincipper: visuel kontrol, se afsnit 4 og kontrol med måleinstrumenter (instrumentelle målemetoder), se bilag D. For et konkret rengøringsarbejde kan det være aktuelt at benytte det ene eller det andet princip eller begge. Enkelte af de instrumentelle målemetoder vil være et supplement for specielle typer lokaler inden for fx elektronik-, lægemiddelfremstilling, levnedsmiddelfremstilling, laboratorier m.m., hvor kunden stiller særlige kvalitetskrav, eller hvor der er lovkrav, der skal overholdes. Indeklimaet påvirkes i særlig grad af støv. For at opnå et acceptabelt indeklima kan det være aktuelt at opstille særlige krav til støv. Dette kan bedst gøres ved at anvende støvmålinger. Kunden kan definere støvmålinger som beskrevet i bilag D.1 alene eller som et supplement til den visuelle kontrol. Kunden skal definere, hvornår målingen skal foretages, og hvilket støvniveau der accepteres i henhold til tabel D.1. Systemet kan anvendes på flere forskellige måder: som kontrol af den opnåede rengøringskvalitet til vurdering af belastning og/eller genbesmudsning som udfaldskrav i forbindelse med at udføre, bestille og/eller udbyde en rengøringsydelse til vurdering af den rengøringsaktivitet, der er nødvendig for at opnå et givent kvalitetsniveau som konstatering af det opnåede kvalitetsniveau i forhold til rengøringsaktiviteten. Denne standard beskriver udelukkende systemets anvendelse til fastlæggelse af en ønsket kvalitet samt til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet. Standarden kan anvendes i alle typer bygninger og lokaliteter, fx alle typer lokaler i kontorbygninger, sygehuse, skoler, børnehaver, indkøbscentre, butikslokaler, produktionslokaler, skibe, busser, tog, fly, hoteller og serveringssteder uafhængigt af hvilke rengøringsmetoder, hvilken frekvens eller hvilket system som anvendes. Standarden beskriver det resultat, som er opnået umiddelbart efter udført rengøring. Bemærkning Standarden omfatter ikke måling og kontrol af rengøringsrelaterede serviceopgaver som opfyldning af toiletartikler, tømning af papirkurve, genbrugshåndtering etc. Hvis disse opgaver skal udføres, skal det fremgå af rengøringsaftalen. 1.2 Hovedprincipper for visuel kontrol Standarden bygger på følgende hovedprincipper: beskrivelse af 6 forskellige kvalitetsniveauer, hvor niveau 0 er det laveste kvalitetsniveau og niveau 5 det højeste inddeling i 4 objektgrupper: inventar, vægge, gulve og loft beskrivelse af kvalitetsprofiler med op til 8 kvalitetskrav og eventuelle tillægskrav inddeling i 4 urenhedstyper: affald og løst snavs, støv, pletter og fladesnavs urenhederne grupperes i 2 urenhedsgrupper: 1. affald, løst snavs, støv og pletter og 2. fladesnavs urenhedsgrupperne vurderes på tilgængelige (Tg) og svært tilgængelige (Stg) steder lokalestørrelser bestemmer det tilladte antal urenheder, 4 størrelser (lokaler til om med 15 m 2, større end 15 m 2 til og med 35 m 2, større end 35 m 2 til og med 60 m 2 og større end 60 m 2 til og med 100 m 2 ) kontrol efter rengøring inden lokalet tages i brug ved kontrol registreres forekomst af snavs for hver objektgruppe lokalet er godkendt, hvis mængden af urenheder på hver objektgruppe er mindre end eller lig med det tal som tillades for det respektive kvalitetsniveau kunden vælger det kvalitetsniveau, som passer til det respektive lokale se efterfølgendende processkema 1 6

7 kontrollen skal udføres mindst en gang i kvartalet i form af stikprøvekontrol se nedenstående processkema 2. Bemærkning Hvert kvalitetsniveau er defineret ved et antal tilladte urenheder, som må findes inden for de respektive objektgrupper efter udført rengøring. Der tages hensyn til, om samlingerne af urenheder findes på et tilgængeligt eller et svært tilgængeligt sted, når man sammenlægger samlinger af urenheder og fastsætter kvalitetsniveauet. Processkema 1 Fastlæg kvalitetskravene COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 7

8 Processkema 2 Bedømmelse af opnået rengøringskvalitet Resultatet af prøvetagningen skal altid dokumenteres og oplyses over for kunden. Eksempel på en blanket er vist i bilag C. 8

9 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 2 Normative referencer I denne standard henvises til følgende standarder: DS/EN 13549:2001, Rengøringsservice Grundlæggende krav og anbefalinger for kvalitetsmålingssystemer NS-EN SS-EN DS/ISO Cor.1:2001, 2. udgave, Metoder for stikprøveinspektion ved alternativ variation Del 1: Puljer af stikprøveplaner opstillet efter kvalitetsniveau for godkendelse (AQL) for inspektion af partier i fortløbende rækker ISO :1993, Statistics Vocabolary and symbols Part 2: Statistical quality control. 9

10 3 Termer og definitioner I denne standard gælder følgende definitioner: 3.1 urenheder affald Urenheder, der kan samles op Eksempel: papirstumper, blade og cigaretskod. Bemærkning I standarden behandles "affald" og "løst snavs" samlet som én snavstype, se pkt løst snavs Mindre partikler, som ikke let kan hvirvles op Eksempel: grus, sand, jord, aske, fibre, hår, spindelvæv, insekter og krummer. Bemærkning I standarden behandles "affald" og "løst snavs" samlet som én snavstype, se pkt støv Fine, mindre partikler, der kan danne et lag på objektoverfladen, og som kan hvirvles op pletter Tørre fastsiddende eller våde urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse af en overflade. Eksempel enhver form for spild (blod, sekret, ekskret, kaffe, sodavand, olie m.m.), skjolder, rande, nedtrådt tyggegummi, streger, skridmærker og fingermærker fladesnavs Tørre fastsiddende eller våde urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på ikke afgrænsede områder af en overflade (dvs. sammenhængende urenheder på et større areal). Eksempel ophobede eller nedtrådte urenheder, kalk- og rustbelægninger, fedtfilm, pleje- eller rengøringsmiddel og -vand, nikotin, skrid- og fingermærker i større omfang samt ujævnheder i overfladebelægninger. Bemærkning Spild eller støv er ikke fladesnavs. Større forekomster af spild tælles altid som samlinger af pletter. 3.2 samlinger af urenheder Forekomster af samme urenhedstype inden for afgrænsede områder på 0,5 m 0,5 m på en objektgruppe (inventar, vægge, gulv eller loft). Bemærkning 1 Såfremt der er tale om urenheder af samme snavstype på et større areal på et enkelt objekt, skal urenhederne tælles som en samling pr. 0,5 0,5 m på objektet. Eksempel støv eller spild på en overflade. Bemærkning 2 Urenheder på lange smalle flader, der udgør en naturlig enhed fx fodlister, regnes som én samling dog må længde bredde maks. udgøre 0,25 m 2 (fx. 1 cm 25 m eller 10 cm 2,5 m). 3.3 tilgængelige steder (Tg) Umiddelbart frie flader uanset størrelse. 10

11 3.4 svært tilgængelige steder (Stg) Steder, der ikke er umiddelbart frie. Bemærkning Se tabel 1 i punkt 4.1. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 3.5 objektgruppe Grupper af forskellige rengøringsoverflader, inventar, vægge, gulve og lofter. Bemærkning Se tabel 2 i punkt inspektionsenhed (IE) Lokale eller del af et lokale med en størrelse til og med 100 m 2. Bemærkning Lokaler på mere end 100 m 2 opdeles i mindre inspektionsenheder. Opdelingen sker ved at inddele lokalet i størst mulige lige store enheder, indtil hele lokalet er dækket. Se kvalitetsprofil Den aftalte kvalitet for et givet lokale. Bemærkning Se 4.1 for de to urenhedsgrupper i hver af de fire objektgrupper. 3.8 kvalitetsniveau for godkendelse, AQL (acceptance quality limit) Kvalitetsniveau, som er det ringeste procesgennemsnit, der kan tolereres, når en fortløbende række partier fremlægges til inspektion. (DS/ISO Cor.1:2001, ). Bemærkning AQL angiver det acceptable kvalitetsniveau, defineret som den nedre grænse for, hvilken kvalitet af rengøringen der netop kan anses for god nok. Eksempel AQL kan fx være 4 %, hvilket betyder, at det er acceptabelt, at 4 ud af 100 lokaler i en tilfældigt udvalgt stikprøve i gennemsnit ikke opfylder det aftalte kvalitetsniveau. 3.9 partistørrelse (N) Antal lokaler med samme kvalitetsprofil stikprøvestørrelse (n) Det antal af lokaler med samme kvalitetsprofil, der skal udvælges til stikprøvekontrol godkendelsestal (Ac) Det tilladte antal afvigende enheder, dvs. antal kontrollerede lokaler, der tillades ikke at overholde den aftalte kvalitetsprofil. Eksempel Hvis der skal kontrolleres 13 lokaler og Ac = 1, så må et af de kontrollerede lokaler falde i kontrollen, og den samlede stikprøvekontrol er stadigvæk bestået. 11

12 3.12 afvisningstal (Re) Det ikke-acceptable antal afvigende enheder. Eksempel Hvis der skal kontrolleres 13 lokaler og Re = 2, så vil den samlede stikprøvekontrol falde, hvis 2 af de kontrollerede lokaler ikke overholder den aftalte kvalitetsprofil producentens risikokvalitet, PR (producer s risk) Den sandsynlighed en producent/leverandør af en rengøringsydelse har for fejlagtigt at få vurderet rengøringskvaliteten som uacceptabel, selv om den aftalte kvalitet er leveret. Bemærkning Så længe der kun udtages stikprøver, vil denne risiko altid være til stede kundens risikokvalitet, CR (consumer s risk) Den sandsynlighed en kunde/aftager har for fejlagtigt at få vurderet en rengøringskvalitet som acceptabel, selv om den leverede kvalitet er dårligere end aftalt. Bemærkning Så længe der kun udtages stikprøver, vil denne risiko altid være til stede modtagerens risikokvalitet, CRQ (consumer s risk quality) Kvalitetsniveau for et parti eller en proces, som svarer til en angiven værdi af modtagers risiko for den betragtede risikoplan. (DS/ISO Cor.1:2001, ). Bemærkning Utilfredsstillende kvalitetsniveau (CRQ) angiver den nedre grænse for gennemsnitskvaliteten af leverancen. Eksempel Betegner et utilfredsstillende kvalitetsniveau dvs. et uacceptabelt niveau af rengøringsydelsen, hvor der skal være en lille sandsynlighed for, at kvaliteten godkendes i en kvalitetskontrol. CRQ fastsættes generelt til 3 gange AQL. Hvis AQL som eksempel er 4 %, bliver CRQ 12 % (eksempel 12 ud af 100 lokaler). Det betyder, at en rengøringskvalitet, hvor 12 ud af 100 lokaler ikke opfylder det aftalte kvalitetsniveau, med stor sandsynlighed vil blive vurderet som uacceptabel i den pågældende kontrol aftalegrundlag Aftale i såvel privat som offentligt regi, der indgås mellem udbyder (kunde) og leverandør, om rengøring og eventuelle rengøringsrelaterede serviceopgaver rengøringsrelaterede serviceopgaver Opgaver, som ikke er rengøringsaktiviteter kunde Den formelle bestiller/udbyder af rengøringen producent Offentlig eller privat leverandør af rengøring/serviceopgaver. 12

13 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 4 Beskrivelse af systemet baseret på visuel kontrol 4.1 Systemets opbygning Systemet bygger på en beskrivelse af seks forskellige kvalitetsniveauer, der hver er defineret ved en række udfaldskrav. Udfaldskravene udtrykker, hvor mange samlinger af urenheder der må forefindes efter rengøring på såvel tilgængelige som svært tilgængelige steder (se tabel 1) inden for de fire forskellige objektgrupper (se tabel 2). Tabel 1 Svært tilgængelige steder (Stg) Sted (Steder, der ikke er umiddelbart frie) Vandrette flader på reoler, borde, skriveborde m.m., hvor de tilgængelige flader er mindre end 20 cm 30 cm (ca. A4-størrelse eller tilsvarende areal) Steder, som har uhensigtsmæssig placering af inventar eller høj møbleringsgrad Flader, hvor højden er over 180 cm (arbejde, der foregår med armene i eller over skulderhøjde, steder, der kræver, at man står på noget) Steder, hvor arbejdet udføres med mere end 1 meters afstand fra kroppen (arbejde med ryggen foroverbøjet og vredet) Steder, hvor arbejdet uanset metode ikke kan udføres uden at bøje mere end 90 i knæled og hofteled Lofter Bemærkning De angivne afstande, mål, bøjninger og vinkler er ikke fastsat på et ergonomisk grundlag. Objektgruppe Inventar Vægge Gulv Loft Tabel 2 Objektgrupper Eksempler (Grupper af forskellige rengøringsoverflader) Borde, stole, papirkurve, lamper herunder nedhængte loftslamper, sanitet, hvidevarer, lamelgardiner, persienner, radiatorer, tavler og kridtrender, flytbare skillevægge, reoler, skabe, billeder, løse spejle og vindueskarme Vægflader, rør på vægge, døre (inkl. sparkeflader), internt glas/indvendige glasvægge, dørkarme, vinduesrammer, el-kontakter, ventilationsriste, væglamper, lister, rækværk, gelændere, håndtag, paneler og radiatorkabinetter Gulvflader, gulvriste, konvektorgrave, dørtrin og trapper, både lodrette og vandrette flader Loftsplader, lyskasser og rammer i loftsvinduer, bjælker, udvendig del af ventilationskanaler, rør under lofter, spær, loftsriste, lemme og lamper i/på loft og undersiden af indvendige trapper Urenhedsgrupper Urenhederne inddeles i to urenhedsgrupper i ovennævnte fire forskellige snavstyper: Gruppe 1: affald og løst snavs støv pletter (tørre og våde). Gruppe 2: fladesnavs (tørt og vådt). 13

14 Inden for urenhedsgruppe 1, affald og løst snavs, støv og pletter, angives antallet af tilladte samlinger af urenheder inden for det respektive kvalitetsniveau. Inden for urenhedsgruppe 2 angives fladesnavs som en procentandel af den totale overflade inden for de respektive objektgrupper Opdeling på inspektionsenheder/lokaler Antal samlinger af urenheder for de forskellige kvalitetsniveauer sættes i relation til lokalestørrelsen. Der benyttes følgende lokalestørrelser: lokaler til og med 15 m 2 lokaler større end 15 m 2 til og med 35 m 2 lokaler større end 35 m 2 til og med 60 m 2 lokaler større end 60 m 2 til og med 100 m 2. Et lokale kan opdeles i flere separate inspektionsenheder, hvis de enkelte inspektionsenheder udgør en naturlig enhed. Fx kan hvert enkelt toilet i større sanitære rum være en enhed Kvalitetsniveauer Kvalitetsniveauerne er udtryk for den rengøringskvalitet, kunden ønsker at opleve visuelt. De seks kvalitetsniveauer er nævnt i tabel 3. Kvalitetsniveau Beskrivelse Tabel 3 Kvalitetsniveauer 0 Antallet af samlinger af urenheder er højere end anførte urenheder i niveau 1 1 Samlinger af urenheder må kunne konstateres i ubegrænsede mængder på svært tilgængelige steder. På tilgængelige steder må der konstateres op til X samlinger af urenheder. Fladesnavs op til X % 2, 3, 4, 5 Samlinger af urenheder må kunne konstateres i op til X samlinger på svært tilgængelige steder. På tilgængelige steder må der konstateres op til X samlinger af urenheder. Fladesnavs op til X % X = antal tilladte samlinger af urenheder respektive fladesnavs inden for samme objektgruppe. Se tabel 4. Kvalitetsniveauet fastsættes på objektniveau. De enkelte typer lokaler beskrives med en kvalitetsprofil, som består af maksimalt otte kvalitetskrav (krav til maksimumniveauer for to urenhedsgrupper af snavstyper på fire objektgrupper). 14

15 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Nedenstående tabel 4 viser det højeste antal tilladte samlinger af urenheder: affald og løst snavs, støv, pletter og procentandel for fladesnavs inden for hver objektgruppe opdelt på inspektionsenheder/lokaler. Tabel 4 Kvalitetsniveauer for hver objektgruppe med angivelse af antal tilladte samlinger samt tilladt procentandel for fladesnavs Totalt antal tilladte samlinger af affald og løst snavs, Fladesnavs, støv og pletter for hver objektgruppe ved forskellige procentandel lokaler eller inspektionsenhedsstørrelser af arealet Niveau Lokaler (IE) Lokaler (IE) > 15 Lokaler (IE) > 35 Lokaler (IE) > 60 Lokaler (IE) til og med 15 m 2 til og med 35 m 2 til og med 60 m 2 til og med 100 m 2 fra m 2 0 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 1 Tg: 10 Tg: 12 Tg: 18 Tg: 24 Tg: 75 % Stg: ubg Stg: ubg Stg: ubg Stg: ubg Stg: 75 % 2 Tg: 7 Tg: 8 Tg: 13 Tg: 18 Tg: 50 % Stg: 8 Stg: 10 Stg: 15 Stg: 20 Stg: 50 % 3 Tg: 5 Tg: 6 Tg: 9 Tg: 12 Tg: 25 % Stg: 6 Stg: 8 Stg: 12 Stg: 18 Stg: 25 % 4 Tg: 2 Tg: 3 Tg: 5 Tg: 7 Tg: 10 % Stg: 3 Stg: 5 Stg: 6 Stg: 8 Stg: 10 % 5 Tg: 1 Tg: 1 Tg: 2 Tg: 4 Tg: 0 % Stg: 1 Stg: 2 Stg: 4 Stg: 6 Stg: 0 % ubg: ubegrænset Tg: tilgængelige steder Stg: svært tilgængelige steder IE: inspektionsenhed Tillægskrav Tillægskrav kan anvendes for at opstille specielle krav til forekomsten af enkelte snavstyper. Eksempel 0 forekomster af støv på inventar og lofter i rum med høje krav til godt indemiljø. 0 forekomster af rester efter kropsvæsker i sanitære rum, operationsstuer og andre steder med høje hygiejnekrav. Inden for urenhedsgruppe 1, affald og løst snavs, støv og pletter, angives antallet af tilladte samlinger af urenheder inden for det respektive kvalitetsniveau. Inden for urenhedsgruppe 2 angives fladesnavs som en procentandel af den totale overflade inden for de respektive objektgrupper. 4.2 Fremgangsmåde ved vurdering af rengøringskvalitet Vurderingen af rengøringskvalitet foretages visuelt ved almindelig færdsel rundt i lokalet/inspektionsenheden med besigtigelse af alle overflader, der er omfattet af aftalegrundlaget. Ved almindelig færdsel rundt i et lokale forstås, at man går rundt i de naturlige gangbaner for at vurdere lokalet. Det er tilladt at kigge lige eller skråt på de overflader, der kontrolleres. Det er tilladt at bøje sig ned for at se efter urenheder under inventar og trække stole ud. Ved vurdering af høje flader er det tilladt at anvende stige eller lignende. Det er ikke tilladt at bruge hjælpemidler såsom eks. fingre, penne, klude, ekstra belysning og lignende i forbindelse med gennemførsel af kontrollen. Dog er det i tvivlstilfælde tilladt at bruge en egnet metode, fx finger, klud eller lignende for at vurdere, hvorvidt fastsiddende urenheder skyldes manglende bygningsmæssig vedligehold Vurdering af snavs i gruppe 1 Ved vurderingen foretages en optælling af antal samlinger af urenheder inden for de forskellige snavstyper på såvel tilgængelige som svært tilgængelige steder på de forskellige objektgrupper. Antal samlinger af urenheder inden for grupperne affald og løst snavs, støv og pletter slås sammen, før resultaterne sammenlignes med kravene til kvalitetsniveauet. 15

16 Kvalitetsniveauet er opnået, når det totale antal samlinger af urenheder pr. objektgruppe er mindre end eller lig med antallet af tilladte samlinger af urenheder for niveauet og lokalestørrelsen. Se tabel 4. Hvis kravene til niveauet overskrides (for højt antal samlinger af urenheder) på enten tilgængelige eller svært tilgængelige steder, falder resultatet til det niveau, hvor begge kravene indfries Vurdering af snavs i gruppe 2 Ved vurderingen foretages et overslag over, hvor stor en andel i % af objektgruppens overflade der er dækket af snavs. Kvalitetsniveauet er opnået, når procentandelen af fladesnavs på objektgruppen er mindre end eller lig med procentandelen angivet for niveauet i tabel 4. Hvis kravene til niveauet overskrides (for høj procentandel af fladesnavs) på enten tilgængelige eller svært tilgængelige steder, falder resultatet til det niveau, hvor begge kravene indfries Vurdering af lokalet Kvalitetsvurderingen foretages på lokaleniveau, og godkendelse foretages ved vurdering af den opnåede kvalitet i forhold til kvalitetsprofilen. Lokalet er godkendt, når de fastlagte kvalitetsniveauer for alle objektgrupperne og begge snavsgrupperne er opnået Registrering af resultater Ved optællingen kan anvendes et vurderingsskema, se bilag B. Bemærkning Selve udfyldelsen af skemaet kan foregå i hånden eller ved brug af EDB-baseret system Hvem foretager vurdering/kontrol? Vurderingen gennemføres af: rengøringspersonalet selv som kontrol af udført arbejde rengøringspersonale og arbejdsledere alene eller i samarbejde med kunden. 4.3 Systemets anvendelse til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet Når systemet anvendes som kontrol af den gennemførte rengøring i henhold til aftalegrundlaget, skal nedenstående retningslinjer følges Forudsætninger for anvendelse af kontrolsystemet For at sikre en ensartet kvalitet over tid, skal der foretages mindst en kontrol pr. kvartal. Når systemet anvendes til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet, skal kontrollen af lokaler foretages: umiddelbart efter udført rengøring eller senest inden lokalet tages i brug. Såfremt de udvalgte lokaler er taget i brug, skal nærmere procedurer for udvælgelse af nye lokaler aftales med kunden inden for følgende alternativer: Forlængelse af kontrolperioden, fx opdelt over flere dage og/eller på forskellige tidspunkter af døgnet, indtil det udtagne antal lokaler er kontrolleret. Mindre tilfældig prøveudtagning er det udvalgte lokale taget i brug, udvælges et nærliggende lokale med samme kvalitetsprofil, som ikke er taget i brug. En kombination af disse Krav til aftalegrundlaget Det skal klart fremgå, hvad der er omfattet af kontrollen. Derfor skal følgende forhold fastlægges i aftalegrundlaget: Hvilke bygninger, lokaler og opdeling af inspektionsenheder der er omfattet af aftalegrundlaget. Omfanget af rengøring inden for de enkelte objektgrupper. 16

17 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Kvalitetsprofiler for lokaletyper og objektgrupper (bilag A kan anvendes til fastlæggelse af kvalitetsprofiler). Dersom kunden ønsker at stille specielle krav til en eller flere urenhedstyper (tillægskrav, se pkt ), skal dette fremgå af aftalegrundlaget, og kravene skal specificeres. Eksempel Der kan være kunder, som af indeklimahensyn vil stille specielle krav til støv, eller som af andre æstetiske eller hygiejniske hensyn vil stille specielle krav til pletter. Eventuel opdeling af lokaler i flere separate inspektionsenheder, se Fastlæggelse af AQL for de enkelte kvalitetsprofiler for normal inspektion. Hvem der foretager kontrollen, og tidspunktet i forhold til rengøringstidspunktet. Omfang og hyppighed af kontrollen. Når instrumentelle målemetoder anvendes, skal arten, omfanget, hyppigheden og ønskede niveauer klart fremgå. Bemærkning Omfanget af rengøringsrelaterede serviceopgaver og kriterier for måling af disses kvalitet skal aftales specielt Statistiske forudsætninger for kontrol Kontrollen kan enten gennemføres som en total inspektion, kontrol af samtlige lokaler, som er omfattet af aftalen, eller som en stikprøveinspektion af samtlige bygninger eller dele heraf. Den prøvetagningskontrol, som angives i denne standard, er i overensstemmelse med DS/ISO 2859, del 1, normalt kontrolniveau II. Overgangsreglerne er også dem, som angives i DS/ISO Cor.1:2001. I denne standard er valgt klyngeudvælgelse. Alle objekter inden for et givent område (oftest et lokale) betegnes som en klynge. Alle objekter i en klynge bedømmes. Lokalerne udvælges ved simpel tilfældig udvælgelse eller stratificeret udvælgelse. Stratificeret udvælgelse betyder, at det totale antal lokaler inddeles i et antal ikke-overlappende grupper, fx etager i en bygning eller forskellige typer lokaler (profiler). En specificeret andel fra hver gruppe udvælges ved simpel tilfældig udvælgelse til kontrollen. Formålet med kontrollen er at bedømme kvaliteten af rengøringen af lokaler med en given kvalitetsprofil som acceptabel eller ikke-acceptabel. Forudsætningerne for anvendelse af stikprøveinspektion er, at der i den totale mængde lokaler kun er en lille andel lokaler, som ikke lever op til det fastsatte niveau. Yderligere forudsættes, at rengøringspersonalet udfører rengøringen ensartet og efter samme instruktion. Det betyder, at alle objekters renhed har samme sandsynlighed for at afvige fra de i kvalitetsprofilen fastlagte niveauer. Det betyder, at usikkerheden i kontrollen hovedsageligt skyldes, at kun en del af det samlede antal lokaler kontrolleres i stikprøveinspektionen. Observeres flere samlinger af urenheder i ét lokale/én inspektionsenhed, end kvalitetsprofilen tillader, er lokalet ikke godkendt. En stikprøveplan er defineret ved en stikprøvestørrelse, et godkendelsestal og et afvisningstal. Afvises der flere inspektionsenheder end godkendelsestallet, anses den aftalte rengøringskvalitet for ikke at være opnået Acceptabelt kvalitetsniveau AQL Når en AQL-værdi angives, indebærer dette, at størstedelen af de kontrollerede rengøringer accepteres, hvilket ses på prøvetagningsskemaet, forudsat at disse har et kvalitetsniveau (andel af afvigende rengjorte lokaler udtrykt i %), som ikke er højere end den fastsatte AQL-værdi. I denne standard anvendes værdierne: 2,5 %, 4 %, 6,5 % og 10 %. Eksempel På hospitaler, skoler, i administrative bygninger og medicinalvirksomheder er der områder med en given kvalitet, som kræver større sikkerhed for, at kvaliteten af leverancen overholdes. Derfor kan der være behov for forskellige AQL. Jo lavere AQL, jo større sikkerhed er der for, at aftalt kvalitet opnås. 17

18 4.3.3 Praktisk anvendelse af prøvetagningsmetoden Til løbende kontrol af rengøringsydelser anvendes nedenstående fremgangsmåde til bestemmelse af en stikprøveplan for lokaler med den samme kvalitetsprofil baseret på DS/ISO Cor.1:2001 se processkema 2: 1. Antallet af lokaler med samme kvalitetsprofil optælles og angives som (N). Bemærkning Det tilfredsstillende kvalitetsniveau (AQL) skal fastsættes. Valg af AQL er udtryk for den sikkerhed, der kræves for opnåelse af den aftalte kvalitet 2. Tabel 5, 6 og 7 benyttes til at bestemme stikprøvestørrelsen (n), godkendelsestallet (Ac) og afvisningstallet (Re). 3. Antallet af lokaler, der afvises, sammenholdes med godkendelsestallet Normal, skærpet og reduceret inspektion Denne standard specificerer overgangen til skærpet inspektion, hvis rengøringskvaliteten forringes, og muligheden for reduceret inspektion af rengøringskvaliteten fortsat forventes at være god Inspektion ved påbegyndelse Ved påbegyndelse af inspektion skal normal inspektion anvendes, hvis ikke andet er angivet (tabel 5) Fortsættelse af inspektion Normal, skærpet eller reduceret inspektion fortsætter uforandret ved efterfølgende kontrol af rengøringskvaliteten, hvis accepttallet ikke overskrides. Reglerne for overgang for inspektion skal anvendes for hver kvalitetsprofil for sig Overgang fra normal inspektion til skærpet inspektion Når der bruges normal inspektion, skal der indføres skærpet inspektion, så snart 2 ud af 5 på hinanden følgende udførte inspektioner ikke har kunnet godkendes Overgang fra skærpet inspektion til normal inspektion Overgang fra skærpet til normal inspektion sker, når 5 på hinanden følgende inspektioner er godkendt Overgang fra normal inspektion til reduceret inspektion Overgang fra normal til reduceret inspektion skal ske, hvis de 10 senest udførte rengøringer har været underkastet normal inspektion, og alle resultater har kunnet godkendes Overgang fra reduceret inspektion til normal inspektion Ved reduceret inspektion skal normal inspektion gennemføres, såfremt nedenstående hændelse indtræffer: a) en rengøring godkendes ikke (godkendelsestallet (Ac) overskrides) Afbrudt inspektion Inspektion afbrydes, såfremt 5 på hinanden følgende skærpede inspektioner ikke har kunnet godkendes. Skærpet inspektion genoptages, når leverandøren har forbedret kvaliteten. 18

19 Oversigt COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Stikprøvestørrelse for normal, skærpet og reduceret inspektion Se efterfølgende tabel 5, 6 og 7 med stikprøvestørrelser (n), godkendelsestal (Ac) og afvisningstal (Re) baseret på antal lokaler (N) med samme kvalitetsprofil (DS/ISO Cor. 1:2001). 19

20 Tabel 5 Normal inspektion. PR og CR baseret på AQL og CRQ = 3 gange AQL (DS/ISO Cor.1:2001) 20

21 Tabel 6 Skærpet inspektion. PR og CR baseret på AQL og CRQ = 3 gange AQL (DS/ISO Cor.1:2001) COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 21

22 Tabel 7 Reduceret inspektion. PR og CR baseret på AQL og CRQ = 3 gange AQL (DS/ISO Cor.1:2001) 22

23 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Krav til udformning af tilbagemeldinger til kunde I rapporten fra inspektion af rengøringskvalitet skal følgende generelle oplysninger fremgå: formålet med inspektionen hvem der har foretaget inspektionen, og hvem der er ansvarlig hvor inspektionen er foretaget: virksomhed, adresse, etage dato og tidspunkt for inspektionen. Følgende oplysninger omkring inspektionen skal fremgå: antallet af lokaler i de forskellige kvalitetsprofiler (N) antallet af lokaler udvalgt til inspektion (n) godkendelsestal (Ac) og afvisningstal (Rc). Inspektionsresultatet skal som minimum bestå af: resultat for hver kvalitetsprofil (godkendte eller afviste) angivelse af antallet af godkendte/afviste lokaler inden for hver kvalitetsprofil konsekvenser af ovenstående, eventuelt et skift af stikprøveplan. Rapporten kan beskrive antallet af samlinger af urenheder i de enkelte objektgrupper for hver snavstype. Det skal noteres, hvor de enkelte afvigelser optræder, så resultatet kan anvendes til korrigerende handlinger. Eksempel på et rapportskema er vist i bilag C. 23

24 Bilag A (informativt) Kvalitetsprofiler 24

25 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Bilag B (informativt) Vurderingsskema Kunde Adresse/afdeling Dato Tid Signatur Lokalebetegnelse: Lokalestørrelse: Bemærkninger: Objektgruppe Affald og løst Støv Pletter Totalt antal Niveau Fladesnavs % Niveau snavs samlinger Tg Stg Tg Stg Tg Stg Tg Stg 0-5 Tg Stg 0-5 Inventar Vægge Gulv Loft Lokalebetegnelse: Lokalestørrelse: Bemærkninger: Objektgruppe Affald og løst Støv Pletter Totalt antal Niveau Fladesnavs % Niveau snavs samlinger Tg Stg Tg Stg Tg Stg Tg Stg 0-5 Tg Stg 0-5 Inventar Vægge Gulv Loft 25

26 Bilag C (informativt) Rapportskema til kontrol af rengøringskvalitet Rapport for kontrol af rengøringskvalitet: 26

27 Bilag D (informativt) Målinger med instrumenter COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Indholdsfortegnelse D.0 Kontrol med måleinstrumenter D.0.1 Generelt D.0.2 Måling af støv D.0.3 Måling af hygiejniske forhold D.0.4 Måling af friktion D.0.5 Måling af glans D.0.6 Måling af statisk elektricitet D.0.7 Måling af overflademodstand D.1 Måling af støv på overflader D.1.1 Emne og anvendelsesområde D.1.2 Henvisninger D.1.3 Termer og definitioner D personnære flader D tilgængelige flader, inventar D svært tilgængelige flader, inventar D tilgængelige flader, gulv D svært tilgængelige flader, gulv D støvdækningsprocent D støvindeks D støvfaldsrate D.1.4 Metode D Princip D Prøvetagning D Prøvetagning med metode A, fx Carpet-tester D Prøvetagning med metode B, fx STEPP-tester D Måleinstrumenter D.1.5 Kvalitetsniveauer D.1.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Kontrol af udført rengøring D Kontrol af rengøringssystemet D Måling af genbesmudsning D Måling D.1.7 Vurdering af måleresultater D.1.8 Rapportering D.1.9 Anbefalinger D.2 Måling af hygiejniske forhold D.2.1 Emne og anvendelsesområde D.2.2 Henvisninger D.2.3 Termer og definitioner D kimtal D.2.4 Metode D Princip D Målemetode D.2.5 Kvalitetsniveauer D Måling af kimtal D.2.6 Udførelse D Målehyppighed

28 D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.2.7 Vurdering af måleresultater D Måling af kimtal D.2.8 Rapportering D.2.9 Anbefalinger D.3 Måling af friktion D.3.1 Emne og anvendelsesområde D.3.2 Henvisninger D.3.3 Termer og definitioner D dynamisk friktionskoefficient D glider D.3.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.3.5 Kvalitetsniveauer D.3.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.3.7 Vurdering af måleresultater D.3.8 Rapportering D.3.9 Anbefalinger D.4 Måling af glans D.4.1 Emne og anvendelsesområde D.4.2 Henvisninger D.4.3 Termer og definitioner D glans D.4.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.4.5 Kvalitetsniveauer D.4.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.4.7 Vurdering af måleresultater D.4.8 Rapportering D.4.9 Anbefalinger D.5 Måling af statisk elektricitet D.5.1 Emne og anvendelsesområde D.5.2 Henvisninger D.5.3 Termer og definitioner D elektrostatisk opladningstilbøjelighed D.5.4 Metode D Princip D Testsandaler D Måleinstrumenter D.5.5 Kvalitetsniveauer D.5.6 Udførelse

29 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.5.7 Vurdering af måleresultater D.5.8 Rapportering D.5.9 Anbefalinger D.6 Måling af overflademodstand D.6.1 Emne og anvendelsesområde D.6.2 Henvisninger D.6.3 Termer og definitioner D overflademodstand D.6.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.6.5 Kvalitetsniveauer D.6.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.6.7 Vurdering af måleresultater D.6.8 Rapportering D.6.9 Anbefalinger

30 D.0 Kontrol med måleinstrumenter D.0.1 Generelt Såfremt der ønskes anvendt instrumentelle målinger til vurdering af rengøringskvaliteten, skal typen af målinger og hyppighed for gennemførelsen af disse fastlægges i aftalegrundlaget. Følgende forhold kan kontrolleres ved hjælp af måleinstrumenter: støv på overflader hygiejne friktion glans statisk elektricitet overflademodstand. Principper for de instrumentelle målinger er kort beskrevet nedenfor. D.0.2 Måling af støv For at sikre et godt støvmæssigt indeklima bør målinger foretages umiddelbart før rengøring som en kontrol af rengøringsaktiviteten (hyppighed og udførelse), og støvniveau 4 benyttes. Måling af støvniveauet på overflader giver et instrumentelt mål for støvmængden på overflader. På tæpper måles, hvor meget støv der frigøres ved prøvetagning (støvindeks). Der skal således fastlægges entydige grænser for, hvor meget støv der maksimalt må forekomme på de forskellige typer overflader. Måling af støv på flader anbefales benyttet i lokaler med en jævn og kendt besmudsning som kontorer, mødelokaler, klasseværelser, sengestuer, laboratorier, gange og lignende. Måling af støv på flader bør ikke benyttes i våde rum, køkkener, indgangspartier og tilsvarende steder med stærkt aktivitetsafhængig genbesmudsning. Måling af støvniveauer på hårde/halvhårde gulve anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol på gulve med gulvpolish eller andre hårde overfladebehandlinger. Måling af støv på overflader og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.1. D.0.3 Måling af hygiejniske forhold Ved måling af hygiejniske forhold kan følgende kontrolleres: 1. Antal totalkim 2. Type og antal af en given mikroorganisme. Bemærkning Hygiejnemålinger anvendes i forbindelse med kontrol af rengøring i levnedsmiddelproduktion. Måling af hygiejniske forhold og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.2. Denne standard beskriver kun måling af totalkim. Hvis man ønsker at fastslå typer og måleantal af bestemte mikroorganismer, skal metode og kvalitetsniveau fastsættes i aftalegrundlaget. D.0.4 Måling af friktion Friktionsmåling kan bruges på alle typer af hårde og halvhårde gulve, for at bedømme om skridsikkerheden er acceptabel. Målinger af denne type benyttes hovedsageligt i miljøer med høje krav til gangsikkerhed. Friktionsniveau 5 anbefales benyttet i storkøkkener, industrilokaler og andre steder, hvor der spildes fedt og olie. Friktionsniveau 4 anbefales anvendt på sygehuse, plejehjem og andre steder, hvor der færdes gangbesværede personer. 30

31 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Friktionsniveau 4 anbefales som laveste niveau for indkøbscentre, supermarkeder, skoler og andre steder med stor trafik og perioder med fugtige gulve. Friktionsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontormiljø. Niveau 3 kan give dårlig gangsikkerhed ved brug af sko med lille hæleflade (fx høje hæle) og glatte sålmaterialer (fx lædersåler). Friktionsniveau 2 anbefales kun benyttet i forbindelse med vedligeholdelse med bløde plejefilm i helt tørre miljøer. Niveau 2 stiller store krav til brug af rigtigt fodtøj. Friktionsniveau 1 anbefales ikke benyttet i lokaler med normal trafik. Friktionsniveau 1 bør kun foreskrives, hvis man af specielle grunde ønsker glatte gulve. Måling af friktion og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.3. D.0.5 Måling af glans Glansmålinger benyttes for at fastslå blankhed på alle typer jævne, hårde og halvhårde gulve. Sådanne målinger anvendes hovedsageligt i lokaler, hvor der ønskes blanke gulve. Glansmålinger anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol i lokaler, hvor aftalen omfatter vedligeholdelse af gulv. Kontrollen kan udføres i forbindelse med etablering af et polishsystem eller som kontrol i forbindelse med den løbende gulvvedligeholdelse. Glansniveau 5 anbefales kun benyttet på helt jævne gulve uden overfladestruktur. Glansniveau 4 kan benyttes på gulve, som er ujævne og uden overfladestruktur. Glansniveau 3 er højeste anbefalede niveau på gulve med lidt overfladestruktur som fx linoleum. Glansniveau 1 og 2 er niveauer, der kan anbefales, såfremt der arbejdes med plejefilm eller vaskepolish. Måling af glans og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.4. D.0.6 Måling af statisk elektricitet Ved målinger af statisk elektricitet fra gulv bestemmes personladning ved færdsel på gulvet. Sådanne målinger anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol i lokaler, hvor aftalen omfatter vedligeholdelse af gulvets antistatiske virkning og/eller antistatbehandling af elektronisk udstyr. Statisk elektricitetsniveau 5 og 4 anbefales benyttet i lokaler med specielt følsom elektronik. Statisk elektricitetsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontorlokaler og andre steder, hvor der benyttes elektronisk udstyr. Statisk elektricitetsniveau 1 hindrer i tilstrækkelig grad ubehagelige stød og er et rimeligt niveau til hotelgange og lignende steder. Måling af statisk elektricitet og tilhørende kvalitetsniveauer er alene at betragte som øjebliksmålinger og beskrevet i D.5. D.0.7 Måling af overflademodstand Ved måling af overflademodstand kontrolleres gulvets evne til at bortlede eventuel statisk elektricitet, som dannes ved færdsel på gulvet. Sådanne målinger anvendes hovedsagelig i lokaler med følsom elektronik eller i miljøer med eksplosionsfare. Valg af kvalitetsniveau bør tilpasses gulvbelægningen. Overflademodstandsniveau 4 benyttes kun i helt specielle lokaler, hvor der ønskes elektrisk afskærmning, eller der er høje krav til sikring af personale (jording). I sidstnævnte tilfælde kan det være aktuelt at sætte en nedre tillægsgrænse for overflademodstand, fx 10 4 Ω. 31

32 Overflademodstandsniveau 3 benyttes kun, hvor der er lagt en afledende (dissipativ) belægning, mens niveau 2 kan benyttes på steder, hvor der er lagt en antistatisk gulvbelægning, eller hvor gulvets ledningsevne er forbedret ved brug af antistatisk gulvpolish. Overflademodstandsniveau 3 bør benyttes på operationsstuer, laboratorier og andre lokaler, hvor der arbejdes med brandfarlige væsker, og øvrige steder, hvor der er risiko for eksplosionsfare. Måling af overflademodstand og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.6. D.1 Måling af støv på overflader D.1.1 Emne og anvendelsesområde Måling af støv benyttes for at få et instrumentelt mål for mængden af støv på alle typer af hårde og halvhårde gulvbelægninger samt horisontale inventaroverflader. Disse målinger kan også benyttes til at undersøge mængden af løst støv i gulvtæpper. Formålet med målingerne kan være: kontrol af udført rengøring i forhold til fastsatte resultatkrav (måling foretages umiddelbart efter udført rengøring) kontrol af rengøringen i forhold til fastsatte resultatkrav (måling kan foretages på ethvert tidspunkt) måling af genbesmudsning, "støvfaldsrate" (overfladen nulstilles og måles, derefter foretages målinger med jævne mellemrum). Anvendelsesområder er hovedsageligt miljøer, hvor der ønskes god rengøringskvalitet og lavt støvindhold. Typiske anvendelsesområder er skoler, børnehaver, kontorlokaler, hoteller, elektronikindustri, hospitaler og andre institutioner i sundhedsvæsenet. D.1.2 Henvisninger For yderligere oplysning om måleinstrument og målemetode henvises til følgende publikationer: T. Schneider, O.H. Petersen J. Kildesø, T. Løbner: "Design and calibration of a simple instrument for measuring dust on surfaces in the indoor environment". Indoor Air 1996, 6: T. Schneider, T. Løbner, S.K. Nilsen, O.H. Petersen: "Quality of cleaning quantified". Building and Environment, 1994, 29, J. Kildesø, P. Vinzents, N.P. Kloch, T. Schneider: "Udvikling af instrumentet STEPP-tester til måling af den potentielle støvafgivelse fra tekstile gulvbelægninger". Arbejdsmiljøinstituttet, 1997 J. Kildesø, P. Vinzents, N. P. Kloch, T. Schneider: "A simple method for measuring the potential resuspension of dust from carpets in the indoor environment". Textile Research Journal 1999, 69: "Kvalitetskrav for rengøring i kontorer, skoler og daginstitutioner". AMI dokumentation 5. Arbejdsmiljøinstituttet, D.1.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definitioner: D personnære flader Horisontale inventarflader inden for en cirkel med radius 1 m fra brugeren (skrivebord etc.). D tilgængelige flader, inventar Synlige og umiddelbart frie, horisontale inventarflader, som ikke er personnære. D svært tilgængelige flader, inventar Flader som beskrevet i standardens punkt