Titel: Guldborgsund Kommunes behandling af sag for lukkede døre.

Transkript

1 Titel: Guldborgsund Kommunes behandling af sag for lukkede Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at spørgsmålet om markedsføring af kommunen ikke kunne behandles for lukkede TILSYNET På vegne af Dansk Folkeparti har NN rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Det kommunale Tilsyn. Dansk Folkeparti har gjort gældende at sag 331 på kommunalbestyrelsens møde den 13. december 2007: "Projekt Kunst i Erhvervsområder som Brand for Guldborgsund Kommune" ikke lovligt kan behandles for lukkede Efter Dansk Folkepartis opfattelse er der intet i sagen, som skulle berettige til, at denne sag førtes for lukkede Kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune har, med henvisning til styrelseslovens 10, stk. 1, oplyst, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed. Kommunalbestyrelsens flertal har fundet, at sagens beskaffenhed har medført, at det var nødvendigt at sagen blev behandlet for lukkede døre, idet der under sagen ville blive fremdraget fortrolige oplysninger. STATSFORVALTNINGEN SJÆLLAND DRONNINGENSGADE NYKØBING F JOURNAL NR.: /275 SAGSBEHANDLER: JHJVE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN-NR sjaelland@statsforvaltning.dk I kommunalbestyrelsens sagsfremstilling til Tilsynet er redegjort for de hensyn, som har medført, at kommunalbestyrelsen har fundet, at sagen kunne behandles for lukkede Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune ikke har været berettiget

2 til at behandle sag 331 på kommunalbestyrelsens møde den 13. december 2007: "Projekt Kunst i Erhvervsområder som Brand for Guldborgsund Kommune" for lukkede Statsforvaltningens udtalelse: Det kommunale tilsyn er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen påser, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Der henvises til 47, 48 og 48 a i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2006). 10 i den kommunale styrelseslov har følgende indhold: 10. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af kommunalbestyrelsen eller formanden. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at overvære behandlingen af sager for lukkede Kommunalbestyrelsen kan tilkalde andre personer til at overvære en sags behandling for lukkede døre, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning. Den tilsvarende bestemmelse i normalforretningsordenen har følgende indhold: 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager skal medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse behandles for lukkede døre: 1. Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 2. Sager om køb og salg af faste ejendomme. 3. Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, skal dog forud forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af kommunalbestyrelsen eller borgmesteren, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 4. Sager, der behandles for lukkede døre, foretages så vidt muligt sidst. Stk. 5. Enhver har adgang til at overvære kommunalbestyrelsens offentlige møder under iagttagelse af god ro og orden. Såfremt en tilhører forstyrrer forhandlingerne, kan borgmesteren udelukke den pågældende eller i fornødent fald samtlige tilhørere fra mødet. Borgmesteren kan reservere særlige pladser for pressens repræsentanter. Bestemmelserne må anses for at være meget restriktive. SIDE 2

3 I tilknytning her til anføres i den kommenterede styrelseslov (lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Hans B. Thomsen m.fl., 2004, 1. udgave s.48 f.), at i Folketingets udvalgsbetænkning var det understreget at det af bestemmelsen klart fremgår, at dørlukning må opfattes som en undtagelse fra et almindeligt princip om offentlighed omkring kommunalbestyrelsens virksomhed en sag kan ikke behandles for lukkede døre, alene fordi kommunalbestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt. En formodning om, at der eventuelt vil kunne fremkomme oplysninger af fortrolig karakter under en eventuel debat i forbindelse med behandling af et punkt på dagsordenen, vil ikke i sig selv kunne begrunde en dørlukning. Videre (s. 566 f.) anføres, at det forhold, at der er tale om en sag om køb og salg af fast ejendom gør det alene "nødvendigt", jvf. styrelseslovens 10, stk. 1, at behandle sagen for lukkede døre, hvis der vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. I forvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, er angivet de hensyn til enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige, økonomiske elle forretningsmæssige forhold, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning må anses for at være fortrolig. I en skrivelse af 26. maj 2003 har indenrigs- og sundhedsministeriet fundet, at oplysningerne om en påtænkt samarbejdsaftale mellem en kommune og en privat virksomhed, der blandt andet indebar, at kommunen skulle føre forhandlinger og aftale køberet med ejeren af en fast ejendom, hvorefter køberetten skulle overdrages til den private virksomhed, ikke kunne anses for fortrolige. Det kunne således ikke forud for kommunalbestyrelsens behandling af samarbejdsaftalen forventes, at der ved behandlingen ville fremkomme oplysninger om den private virksomhed eller ejeren af den faste ejendom, der var fortrolige. Dørene vedrørende det pågældende møde kunne derfor ikke lukkes. Ministeriet lagde vægt på, at sagsmaterialet til kommunalbestyrelsens behandling af sagen ikke omtalte konkrete oplysninger om pris og nærmere vilkår for den påtænkte aftale mellem kommunen og ejeren af den faste ejendom. Lov om offentlighed i forvaltningen fastsætter i 27: 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den SIDE 3

4 for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens 152 og 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. I den kommenterede styrelseslov på s. 48 er anført, at efter forvaltningslovens 27, stk. 1, har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlig eller private interesser. I bestemmelsen er der foretaget en opremsning af hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Senere angives, at reglerne i offentlighedsloven om offentlighedens adgang til aktindsigt kan give vejledning om, hvorvidt der foreligger oplysninger af fortrolig karakter. Personoplysninger, der ikke ville kunne være nægtet udleveret efter reglerne i offentlighedsloven, vil således i almindelighed ikke være fortrolige. Det forhold, at en oplysning ikke er omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, indebærer imidlertid ikke i sig selv, at oplysningen kan anses som fortrolig. Statsforvaltningen skal bemærke, at det ikke er ualmindeligt, at byer eller kommuner markedsfører sig også med en kunstnerisk vinkel. Den tidligere Angliskjortefabrik i Herning med den indvendige udsmykning af kunstneren Carl-Henning Pedersen der i dag er såvel kunstmuseum som uddannelsesinstitutionen med Teko Center Danmark. SIDE 4

5 Området indgår som en del af kommunens museumsområde, som også rummer en bygning af Jørn Utzon der gennem tiden har været anvendt til bl.a. kontor, undervisning, udstillingsvirksomhed og privat beboelse. Skulpturen Elia af Ingvar Cronhammer befinder sig her. Det er ikke ukendt, at byer har markeret sig med et stort kunstnerisk aspekt. Rent billedmæssigt har f.eks. byen Brande gjort sig kendt med sine gavlmalerier. Statsforvaltningen finder således at det forhold, af kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune ønsker at markedsføre kommunen ud fra en billedkunstnerisk vinkel, hvor kunstværkerne skal opføres på udvalgte bygninger, er et forhold, som ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen i styrelseslovens 10, stk. 1, 2. punktum, men må være omfattet af bestemmelsens 1. punktum. Kommunalbestyrelsen har således ikke været berettiget til at behandle punktet for lukkede I øvrigt: Statsforvaltningen har ligeledes sendt dette brev til kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på Statsforvaltningens hjemmeside på internettet ( (Kun hvis udtalelsen ikke indeholder personfølsomme/fortrolige oplysninger.) p.s.v. Jørn Jørnow fm. SIDE 5