KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Uddannelse og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Uddannelse og udvikling"

Transkript

1 KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND Uddannelse og udvikling Oplæg til uddannelsesstrategi Januar 1998

2

3 UDDANNELSE OG UDVIKLING Redigeret af Eva Bille, Ann-Britt Olsson, Kjell Rodin

4

5 Forord Forord Kvindeligt Arbejderforbunds uddannelsesafdeling igangsatte i 1997 et strategiprojekt, der havde til formål at indkredse svarene på følgende spørgsmål: Hvad karakteriserer KADs uddannelsesarbejde siden dets start i midten af 1980 erne og til i dag? Hvilke uddannelser har forbundets medlemmer? Hvilke ønsker har de med hensyn til uddannelse Arbejdet med disse temaer er udført med henblik på at skabe grundlag for en kreativ og visionær uddannelsesstrategi, der sætter medlemmerne og deres uddannelsesbehov i centrum. Uddannelsesforsker Kjell Rodin har kortlagt forbundets uddannelsesindsats i et historisk perspektiv. De centrale elementer i udviklingen er beskrevet i rapporten Det hele liv (1998). Analysevirksomheden Strategisk Netværk har kortlagt medlemmernes meninger om uddannelse. Resultatet fremgår af rapporten Medlemmernes meninger om uddannelse (1997). Denne rapport Uddannelse og udvikling Oplæg til uddannelsesstrategi kortlægger blandt andet beskæftigelsesudviklingen inden for KADs fire største overenskomstområder, hvor ca. 80 pct. af medlemmerne arbejder, samt analyserer forventede fremtidige kvalifikationskrav. Rapporten er udarbejdet i fællesskab af uddannelsesforsker Kjell Rodin og Strategisk Netværk. Rapporten indeholder ikke uddannelsesstrategien. Den giver imidlertid et bud på, hvordan efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft vil udvikle sig inden for de brancher og overenskomstområder, der er relevante for KADs medlemmer. Endvidere tegner den konturerne af de kvalifikationer, som medlemmerne skal kunne levere for at imødekomme efterspørgslen. Endelig perspektiveres KADs nuværende uddannelsesarbejde i lyset af den forventede efterspørgsel på kvalifikationer. Det klare budskab er, at alt peger på uændret til stigende efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft langt ind i det nye århundrede. Det er ligeledes et utvetydigt budskab, at vedvarende og relevant opkvalificering er den afgørende forudsætning for at kunne bevare en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet. Rapporten er redigeret af analytikerne Eva Bille og Ann-Britt Olsson samt uddannelsesforsker Kjell Rodin. Endvidere har analytikerne Steen Hager Nielsen og Lasse Ehlers medvirket i de statistiske analyser og i forbindelse med rapportens lay-out. Strategisk Netværk og uddannelsesforsker Kjell Rodin er eneansvarlig for analyseresultaterne og fortolkningen af dem. København den 29. januar 1998 Søren Carøe Projektchef Kjell Rodin Uddannelsesforsker

6

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Sammenfatning Uddannelsesstrategiske pejlemærker Hvor er KADs brancher på vej hen? Efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft Den fremtidige arbejdsløshed Hvad peger medlemsundersøgelsen på? Fokus på grund- og erhvervsuddannelser Alder og uddannelse Medlemmernes beskæftigelsessituation Beskæftigelse og uddannelse Uddannelsesprofiler efter år Udviklingen inden for grund- og erhvervsuddannelser Uddannelsesniveauet på overenskomstområderne Tradition for efteruddannelse Hvad mener uddannelseskonsulenterne? Overenskomstområdernes tradition for efteruddannelse Fremtidens kvalifikationskrav er aktuelle nu Den aktive ressource Kvalifikationskrav til KADs medlemmer

8

9 Sammenfatning Side 1 Sammenfatning Rapporten Uddannelse og udvikling - Oplæg til uddannelsesstrategi indeholder seks afsnit. Indholdet sammenfattes i det følgende. Afsnit 1 - Uddannelsesstrategiske pejlemærker - konstaterer, at efterspørgslen på medarbejdere uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil være usvækket frem til år Der er tilmed udsigt til et stigende behov for ufaglært arbejdskraft. Endvidere konkluderes det, at KADs hidtidige uddannelsesarbejde, der prioriterer udvikling af egne uddannelser, for eksempel som social- og sundhedsassistent, serviceassistent, multimedieassistent, driftsoperatør m.v., udgør et perspektivrigt svar på forbundets uddannelsesstrategiske udfordring. Afsnit 2 - Hvor er KADs brancher på vej hen? - indeholder en detaljeret analyse af efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft samt den fremtidige arbejdsløshed for samtlige faggrupper. Kernen i analysen er KADs fire største overenskomstområder, der dækker ca. 80 pct. af medlemmerne, nemlig den offentlige sektor, jernindustrien, privat rengøring og kantine samt almen industri uden jern. Ved hjælp af data fra Danmarks Statistik påvises det, at ufaglært arbejdskraft ikke bliver overflødig på det danske arbejdsmarked i mange år endnu. Det fremgår endvidere af analysen, at de ufaglærte mænd udgør en uforandret andel af det samlede antal beskæftigede. Deres ufaglærte kvindelige kolleger optager til gengæld en vigende andel af de beskæftigede. Grunden er, at den teknologiske udvikling på arbejdsmarkedet rammer de ufaglærte kvinder hårdest, fordi de traditionelt er koncentreret på få brancher inden for masseproduktion. Når disse brancher rationaliserer, går det ud over kvindernes arbejdspladser. Der er en god grund til, at de ufaglærte som helhed fastholder beskæftigelsesandelen: Mange af dem har opnået højt specialiserede kvalifikationer, der sikrer dem en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den samlede arbejdsløshed i Danmark forventes at falde fra 8,4 pct. i 1997 til 5,2 pct. i år Derefter stiger den igen til 11,2 pct. 14 år efter årtusindeskiftet. Det fremgår af en prognose udarbejdet af Danmarks Statistik. Hvis fremskrivningen holder, bliver der gode muligheder for beskæftigelse på grund af den øgede efterspørgsel på arbejdskraft. Denne efterspørgsel udfolder sig i en periode, hvor arbejdsstyrken bliver mindre målt i antal personer. Afsnit 3 - Hvad peger medlemsundersøgelsen på? - belyser uddannelsessituationen for KADs medlemmer i forhold til deres alder og beskæftigelse. Ifølge analysen har medlemmerne i industrien typisk en længerevarende grunduddannelse, det vil sige klasse, end deres kolleger i serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor. Her har de fleste af forbundets medlemmer afsluttet deres skolegang og uddannelse efter klasse. I de fleste tilfælde er det også de industriansatte medlemmer, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse.

10 Side 2 Kvindeligt Arbejderforbund Endvidere vises det, at der er klar sammenhæng mellem medlemmernes alder og deres grunduddannelse. Medlemmer over 50 år har som regel afsluttet grunduddannelsen efter klasse - uanset overenskomstområde. Omvendt har de yngre medlemmer typisk en længerevarende grunduddannelse. Den væsentligste forklaring er selvsagt forlængelsen af den undervisningspligtige alder med to år. Afsnittet tegner endvidere et ret dystert billede af arbejdsløsheden. Den er generelt høj blandt KADs medlemmer. Værst er forholdene for medlemmerne på de overenskomstområder, der vedrører almen industri uden jern samt rengøring og kantine. Medlemmerne i jernindustrien og den offentlige sektor har derimod lettere ved at fastholde deres job. Sammenfattende øges medlemmernes chancer for at forblive i arbejde, desto længerevarende grunduddannelse de har. Afsnit 4 - Uddannelsesprofiler efter år giver et bud på de uddannelser, som medlemmerne forventes at have om år. Det konstateres, at KADs medlemmer om år sandsynligvis vil være bedre uddannet end i dag. Dels forventes uddannelsesaktiviteten at stige generelt. Dels har de nuværende yngre medlemmer allerede en længerevarende grunduddannelse end deres midaldrende og ældre kolleger. Medlemmerne i den offentlige sektor kan forvente at opleve de mest vidtgående uddannelsesmæssige forandringer. Dette overenskomstområde vil mærke såvel den største naturlige afgang fra arbejdsmarkedet som de mest markante ændringer i medlemmernes uddannelsesprofil. Endelig vil medlemmerne i samtlige overenskomstområder formentlig få længerevarende grunduddannelser, der er mere lig hinanden end i dag. Afsnit 5 - Tradition for efteruddannelse - sætter fokus på medlemmernes reelle efteruddannelsesaktiviteter og belyser spørgsmålet, om der er traditionsforskelle mellem overenskomstområderne. Svaret er bekræftende. Industrien og større virksomheder efteruddanner mere end private serviceerhverv og mindre virksomheder. Medlemsundersøgelsens statistiske datamateriale sammenholdes med uddannelseskonsulenternes opfattelse af uddannelsesaktiviteten. Det sandsynliggøres, at KADs medlemmer i industrien deltager hyppigere i efteruddannelse end deres kolleger i serviceerhvervene og den offentlige sektor. Afsnit 6 - Fremtidens kvalifikationskrav er aktuelle nu - tegner omridset af de kvalifikationstyper, som sandsynligvis kommer til at dominere efterspørgslen på arbejdskraft. Udgangspunktet er, at arbejdskraftens status som en aktiv ressource udbygges i de kommende år som følge af globalisering, IT-udvikling o.l. Danmark kan ikke klare sig i den internationale konkurrence ved hjælp af lave lønninger eller en særlig high tech profil. Konkurrencefordelen findes først og fremmest i en veluddannet arbejdskraft, der kan levere unikke produkter. I afsnittet analyseres tre kvalifikationsbegreber og deres indbyrdes samspil, nemlig specifikke og generelle kvalifikationer samt personlige egenskaber.

11 Sammenfatning Side 3 Budskabet er, at der er grund til optimisme med hensyn til den ufaglærte arbejdskrafts muligheder for at bevare en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet. Større usikkerhed knytter sig til indholdet i de kvalifikationer, som fremtidens ufaglærte medarbejdere skal besidde - også selv om det ikke tidligere er blevet forventet af dem at skulle kunne noget. Det skal de.

12

13 Uddannelsesstrategiske pejlemærke Side 5 1. Uddannelsesstrategiske pejlemærker To strategiske pejlemærker for Kvindeligt Arbejderforbunds uddannelsesarbejde forekommer at være særligt fremtrædende: Det ene er, at behovet for ufaglært arbejdskraft stort set vil være uændret et godt stykke ind i det næste århundrede. Der kan oven i købet forventes en - om end svagt - stigende efterspørgsel. Det andet er, at de uddannelser, som KAD selv har udviklet eller taget initiativ til at udvikle, efter alt at dømme udgør et overmåde relevant svar på de fremtidige kvalifikationsbehov. Begrundelsen for at fremhæve netop disse forhold - den forventede efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft og det eksisterende (ny)udviklede udbud af uddannelser, der tager udgangspunkt i ufaglærte kvinders situation - findes i rapportens efterfølgende afsnit. Her dokumenteres den forventede efterspørgsel frem til år 2014 på medarbejdere uden erhvervskompetencegivende uddannelse ved hjælp af tal fra Danmarks Statistik. Endvidere sammenholdes fremskrivningen med oplysningerne i KADs medlemsundersøgelse - Medlemmernes meninger om uddannelse - om medlemmernes nuværende kvalifikationer og valg af efteruddannelse m.v. Det videre uddannelsesarbejde har således et positivt perspektiv. Desværre er de ufaglærte kvinder i en noget klemt situation på arbejdsmarkedet. Deres andel af den samlede beskæftigelse falder nemlig. De ufaglærte mænd har derimod bevaret deres andel fra 1980 til i dag. På den ene side fastholder de ufaglærte medarbejdere som gruppe deres andel af beskæftigelsen, fordi mange af dem har opnået højt specialiserede kvalifikationer. Allerede af den grund bør betegnelsen ufaglært for brede kredse i arbejdsstyrken opgives. De har gennem mangeårig tilknytning til arbejdsmarkedet og ved konstant dygtiggørelse, herunder sidemandsoplæring, opnået en særdeles omfattende og efterspurgt faglig og anden form for kompetence. På den anden side påvirker den teknologiske udvikling og rationaliseringerne på arbejdspladserne tilsyneladende mest kvinderne. De ufaglærte mænd er spredt over flere brancher, der er i stadig fremgang. Kvinderne er derimod koncentreret om nogle få brancher inden for masseproduktion. Netop disse brancher effektiviserer kraftigt i disse år. Det uddannelsesstrategiske arbejde må derfor forholde sig til, hvordan medlemmerne i disse brancher og overenskomstområder kan frigøres til at deltage i efteruddannelse med henblik på at ajourføre og forny deres kvalifikationer. Perspektivet er, at disse medlemmer opnår øgede muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, så længe de - og ikke kun virksomhederne - vil. I den forbindelse er det vigtigt at erindre medlemsundersøgelsen, der dokumenterer, at det på ingen måde er et udbredt ønske hos forbundets medlemmer at holde op med at arbejde. KAD og medlemmerne står imidlertid over for en stor udfordring. En lang række danske undersøgelser gennem de seneste ti år dokumenterer, at den lave vækst i virksomhedernes indtjening især skyldes mangelfuld personalepleje og utilstrækkelige investeringer i uddannelse og kompetenceudvikling.

14 Side 6 Kvindeligt Arbejderforbund Det kommer til udtryk på flere måder: Personaleansvarlige inddrages sjældent i formuleringen af virksomhedernes målsætninger og strategier. Det gælder lige fuldt i erhvervsvirksomheder som inden for den offentlige sektor. Personalefunktionen er svagt udviklet og ofte blot af koordinerende art. Et utilstrækkeligt samspil mellem liniefunktioner og personalefunktion kan hindre gennemførelsen af en fælles og sammenhængende personale- og uddannelsespolitik. Behovet for (efter)uddannelse samt ledelses- og medarbejderudvikling afdækkes ofte på en tilfældig måde - også selv om de pågældende virksomheder mener at have en personalestrategi. Personale- og uddannelsesarbejdet baseres sjældent på faste planer. Derfor stilles personalefunktionen ikke over for samme krav som liniefunktioner om at kunne sætte mål for indsatsen og evaluere den. - Fik vore medarbejdere de kvalifikationer, som vi planlagde...? Det spørgsmål kunne for eksempel danne udgangspunkt for opstilling af enkle, men relevante måle- kriterier. Virksomhederne prioriterer (kortsigtede) rekrutteringer højere end uddannelse af de allerede ansatte medarbejdere. Denne tendens ændres måske, når det for alvor går op for virksomhederne, hvor vanskeligt det kan være at tiltrække nye medarbejdere med relevante kvalifikationer fra de små ungdomsårgange. Virksomhederne reducerer de i forvejen begrænsede udgifter til efteruddannelse ved økonomisk afmatning. Derfor er danske virksomheders personale- og uddannelsesplanlægning med få undtagelser utilstrækkelig. Denne situation giver KADs uddannelseskonsulenter i amterne en vigtig grund til at motivere ledelsen på arbejdspladserne til at interessere sig for medarbejderne som den afgørende strategiske ressource og investere i deres udvikling. Fremtiden tilhører dem, der evner at lære. Det gælder det enkelte individ, virksomhederne og samfundet. Selv om der vil være efterspørgsel på den såkaldt ufaglærte arbejdskraft, er det ikke ensbetydende med, at "alle kommer til fadet". Det afhænger af deres kvalifikationer. Her findes den anden store udfordring for KAD og medlemmerne: At levere de efterspurgte kvalifikationer på en operationel måde. Det er der en god grund til ud over arbejdsmarkedets efterspørgsel på relevante kvalifikationer. Det er en realitet, at de sociale problemer fortsat reproducerer sig selv i velfærdssamfundet. Undersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet og Udviklingscenteret for Folkeoplysning og Voksenundervisning viser følgende: 1,4 million mennesker i Danmark har ikke afsluttet nogen form for erhvervsuddannelse. Hver femte af dem har svært ved at læse. De deltager kun halvt så ofte i voksenundervisning som øvrige grupper.

15 Uddannelsesstrategiske pejlemærke Side 7 Godt halvdelen har aldrig været på efteruddannelse. Mange virksomheder vurderer, at de ufaglærte har mindst behov for efteruddannelse. De rammes hårdest af ledighed. 80 pct. af de unge uden erhvervsuddannelse forbedrer ikke senere deres kvalifikationer. Kun en trediedel af børn med arbejdsløse forældre får en erhvervskompetencegivende uddannelse. 80 pct. af børn med forældre i overordnede stillinger får en kompetencegivende uddannelse. Den manglende kvalificering af de unge medfører, at der i år 2010 vil være ca. 1,2 millioner ufaglærte danskere. Forbundets uddannelser er imidlertid et godt bud på de kvalifikationer, der efterspørges så langt, som det er muligt at forudsige fremtiden på arbejdsmarkedet. Og det er i statistisk sammenhæng år. Begrundelsen for denne udmelding findes i rapporten Det hele liv, der blandt andet redegør for milepælene i KADs uddannelsesarbejde siden midten af 1980'erne, samt de fremadrettede analyser i dels medlemsundersøgelsen, dels denne rapport om kvalifikationsbehov og beskæftigelsestendenser. Det betyder, at det konkrete uddannelsesarbejde bør videreføres på basis af de principper og erfaringer, der ligger bag uddannelser som: Social- og sundhedsassistent Grøn Hjemmeservice Multimedieassistent Serviceassistent Køkkenassistent Industrioperatør Procesoperatør Pakkeoperatør Driftsoperatør Denne liste udelukker selvsagt ikke, at der kan arbejdes med andre uddannelser af kortere eller længere varighed.

16 Side 8 Kvindeligt Arbejderforbund De ni uddannelser indeholder blot en god model for, hvordan det kan lade sig gøre at opbygge relevante uddannelser i en verden, der er under kraftig forandring. De giver med andre ord et godt svar på en vigtig konsekvens af den teknologiske udvikling: Den bevirker, at enhver uddannelse kan betragtes som et produkt med en begrænset levetid og markedsværdi. Jo hastigere den teknologiske udvikling forløber, desto hurtigere forældes kvalifikationerne. Derfor er det vigtigt at modulopbygge uddannelserne, at give dem et kompetencegivende indhold, at kvalitets- og fremtidssikre dem og endelig at tilrettelægge uddannelsen så motiverende og tæt på arbejdspladsen som mulig.

17 Hvor er KADs brancher på vej hen? Side 9 2. Hvor er KADs brancher på vej hen? Medlemsundersøgelsen henvendte sig til medlemmer repræsentativt fordelt på ni hovedoverenskomstområder. De ledige medlemmer i undersøgelsen blev placeret under det overenskomstområde, som de hørte til på deres sidste arbejdsplads. Se tabel 2.1. I dette afsnit analyseres beskæftigelsesudviklingen i de brancher, som vedrører KAD. Analysen tager afsæt i de fire største overenskomstområder: Tabel pct. af deltagerne i medlemsundersøgelsen er beskæftiget på fire hovedoverenskomstområder Den offentlige sektor Jernindustrien Privat rengøring og kantine Almen industri uden jern Disse overenskomstområder er valgt, fordi de repræsenterer hovedparten af medlemmerne, nemlig ca. 80 pct. Det er således muligt at få et dækkende overblik over væsentlige uddannelsesmæssige og andre forhold, der kendetegner forbundets medlemmer Efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft Danmarks Statistik har udviklet den såkaldte RIMOmodel, der gør det muligt at belyse beskæftigelsesudviklingen inden for de fire overenskomstområder, som er i centrum for denne analyse. Se tekstboks. I det følgende fremskrives dels efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft, dels arbejdsløsheden for alle grupper på arbejdsmarkedet. RIMO-modellen fremskriver udviklingen i beskæftigelsen på grundlag af en inddeling i 22 brancher. Denne opdeling er ikke identisk med de overenskomstområder, som indgår i KADs medlemsundersøgelse. Overenskomstområde Pct. Offentlig sektor 30 Jernindustri 25 Rengøring og kantine 13 Almen industri uden jern 10 Fisk og fiskekonserves 7 Blade, aviser og uoplyst 7 Øvrige levnedsmidler 5 Kemisk industri 2 Vaskerier 1 Kilde: Strategisk Netværk på basis af oplysninger fra KADs edb-afdeling. Note: Tallene er afrundet. RIMO er en forkortelse af Regional Iterativ MOdel. Modellen er et statistisk værktøj, der anvendes til at udarbejde prognoser over blandt andet udviklingen i beskæftigelsen. Modellens fremskrivninger baseres på et omfattende datamateriale vedrørende befolknings-, uddannelses-, erhvervsog beskæftigelsesforhold samt boligog erhvervsbyggeri m.v. Endvidere indgår en række økonomiske nøgletal i modellen. Kilde: Danmarks Statistik. Ikke desto mindre er der i Danmarks Statistiks opdeling syv brancher, der vil kunne sammenholdes med de fire overenskomstområder. Se tabel 2.2 på næste side. Tabellen angiver, hvordan beskæftigelsen for personer uden kompetencegivende uddannelse inden for de enkelte brancher vil udvikle sig frem til år Eftersom fremskrivningen omfatter ufaglært arbejdskraft, har den stor relevans for KAD.

18 Side 10 Kvindeligt Arbejderforbund Tabel 2.2. Frem til år 2014 vil den samlede efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft stige svagt inden for syv brancher, men med indbyrdes variationer Branche Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Olie-, kemisk og plastindustri Jern- og metalindustri Anden industri Hotel og restaurationsvirksomhed Sundhedsvæsen Sociale institutioner I alt Kilde: Danmarks Statistik. Note: Bortset fra udgangsåret 1997 er tallene afrundet til hele tusinde. Ifølge tabel 2.2 vil ufaglært arbejdskraft ikke blive overflødig på det danske arbejdsmarked i de kommende 15 år. Der er imidlertid forskel på efterspørgslen på ufaglærte mænd, henholdsvis ufaglærte kvinder. Andre tal fra Danmarks Statistik over den hidtidige udvikling i beskæftigelsen viser således, at gruppen af ufaglærte mandlige arbejdere har udgjort en uforandret andel af det samlede antal beskæftigede i perioden 1980 til I 1980 var 18 pct. af de beskæftigede ufaglærte mænd. Denne andel var præcis den samme i Til gengæld udgør de ufaglærte kvinder en stadig mindre andel af de beskæftigede kvinder. I 1980 var 26 pct. af alle beskæftigede kvinder ufaglærte. Deres andel var i 1996 faldet til 21 pct. En af de væsentligste forklaringer på, at de ufaglærte som gruppe fastholder deres andel af den samlede beskæftigelse, er, at de har opnået højt specialiserede kvalifikationer, der sikrer dem en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Selv om ufaglærte ikke har en formel faglig uddannelse, har mange af dem deltaget i efteruddannelse og derigennem erhvervet sig kvalifikationer, der kan sidestilles med faglærte arbejderes. Den teknologiske udvikling, som arbejdsmarkedet gennemløber, påvirker tilsyneladende de ufaglærte kvinder mest. De ufaglærte mænd er spredt over flere brancher, som er i stadig fremgang, hvorimod de ufaglærte kvinder traditionelt er koncentreret om nogle få brancher inden for masseproduktion. Det er disse brancher, der rationaliseres i disse år. Konsekvensen er blandt andet et fald i antallet af de stillinger, som ufaglærte kvinder normalt har. Ifølge tabel 2.2 falder beskæftigelsen frem til år 2014 mellem 3 til 6 pct. i tekstil-, beklædnings- og læderindustrien, olie- og plastindustrien samt kemisk industri og anden industri. Disse brancher svarer til det overenskomstområde, der i medlemsundersøgelsen kaldes almen industri uden jern. Derfor må det på baggrund af RIMO-modellens fremskrivning konkluderes, at der i fremtiden kan forventes færre beskæftigede inden for dette område.

19 Hvor er KADs brancher på vej hen? Side 11 Omvendt fremgår det af tabellen, at beskæftigelsen på sundhedsområdet vil stige næsten 33 pct. frem til år Set over årene vil beskæftigelsen i sociale institutioner først falde for derefter at stige lidt i forhold til niveauet i Samlet vil beskæftigelsen i den offentlige sektor stige. Det er reelt denne sektor, som sikrer fremgangen i den samlede beskæftigelse. I de private erhverv falder beskæftigelsen. Eneste undtagelse er det overenskomstområde, der omfatter jern- og metalindustri. Medlemsundersøgelsens overenskomstområde privat rengøring og kantine kan ikke sammenlignes direkte med Danmarks Statistiks brancheopdeling, fordi området fordeler sig på flere af RIMO-modellens brancher. RIMO-modellen fremskriver endvidere efterspørgslen på arbejdskraft i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, der kommer nærmest på KADs overenskomstområder fisk og fiskekonserves samt øvrige levnedsmidler. Ifølge tabel 2.1 beskæftiger disse områder ca. 12 pct. af forbundets medlemmer. Danmarks Statistik forventer, at beskæftigelsen i nærings- og nydelsesmiddelindustrien vil falde ca. 12 pct. i perioden frem til år Dette fald skal dog ses i lyset af, at 57 pct. af KADs medlemmer i nærings- og nydelsesmiddelindustrien arbejder i fiske- og fiskekonservesindustrien. Her forventes ifølge CO-industris rapport Fiskeindustrien - Analyse af den danske fiskeindustri (1997) en mindre stigning i antallet af beskæftigede Den fremtidige arbejdsløshed Arbejdsløsheden for alle grupper i Danmark forventes ifølge RIMO-modellen at falde fra ca. 8 pct. i 1997 til ca. 5,5 pct. i perioden 2000 til Derefter stiger arbejdsløsheden påny til ca. 11 pct. i Se tabel 2.3. Tabel 2.3. Den forventede ledighed når et minimum i 2005 for derefter at blive fordoblet periode over en tiårig Ledighed (Pct.) 8,4 5,7 5,2 5,5 11,2 Kilde: Danmarks Statistik. En stor del af faldet i arbejdsløsheden fra år 2000 til år 2010 kan tilskrives det relativt lave fødselstal i begyndelsen af 1980'erne. Den voldsomme stigning i ledigheden sidst i perioden skyldes det relativt store antal fødsler i slutningen af 1980'erne og 1990'erne. Hvis fremskrivningen holder, vil der i de kommende år være gode muligheder for beskæftigelse på grund af den større efterspørgsel på arbejdskraft sammenholdt med faldet i arbejdsstyrkens størrelse. Herefter vil det blive væsentligt vanskeligere at få arbejde. Det er således i høj grad den øgede tilgang til arbejdsstyrken, som om ca. ti år vil få arbejdsløsheden til at stige. Selvom der altså generelt vil være gode beskæftigelsesmuligheder i de nærmeste år, er det ikke givet, at det vil gælde for alle brancher.

20 Side 12 Kvindeligt Arbejderforbund Som det fremgik af tabel 2.2, er der ikke desto mindre tale om en stor set uændret efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft inden for de brancher, som er relevante for KADs medlemmer.

21 Hvad peger medlemsundersøgelsen på? Side Hvad peger medlemsundersøgelsen på? I dette afsnit belyses medlemmernes uddannelsessituation set i forhold til deres alder og beskæftigelse. Analysen baseres på medlemsundersøgelsen og omfatter de fire udvalgte overenskomstområder - den offentlige sektor, jernindustri, privat rengøring og kantine samt almen industri uden jern Fokus på grund- og erhvervsuddannelser Medlemsundersøgelsen viste, at 44 pct. af KADs medlemmer er gået ud af folkeskolen efter klasse, medens 47 pct. har klasse eller realeksamen. De resterende 9 pct. af medlemmerne har studentereksamen, hf e.l. 27 pct. af medlemmerne har en erhvervsuddannelse, medens 3 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Sidstnævnte gruppe er meget lille og indgår ikke i analysen, fordi det ikke er muligt at drage statistisk signifikante konklusioner om dens uddannelsesforhold. Tabel 3.1 viser den relative fordeling af medlemmernes grunduddannelser og erhvervsuddannelser inden for fire overenskomstområder. Tabel 3.1. I forhold til industrien beskæftiger den offentlige sektor dobbelt så mange af forbundets medlemmer, som ikke har folkeskolens afgangsprøve eller realeksamen (Pct.) klasse Grunduddannelse klasse eller realeksamen Student/HF/ HHX/HTX Erhvervsuddannelse Overenskomstområde Almen industri Jernindustri Rengøring og kantine Offentlig sektor Kilde: Strategisk Netværk. Note: Tallene er afrundet. Der er markante forskelle på medlemmernes uddannelsesniveau inden for de fire overenskomstområder: Seks ud af ti medlemmer i den offentlige sektor har udelukkende en grunduddannelse, der slutter med klasse. Seks ud af ti medlemmer i jernindustrien har afsluttet klasse, eller de har realeksamen. Forholdsvis flere medlemmer i industrien end i serviceerhvervene har erhvervsuddannelse.

22 Side 14 Kvindeligt Arbejderforbund Tallene viser således, at medlemmerne i industrien typisk har en længerevarende grunduddannelse end i serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor. Den samme tendens gælder medlemmer med erhvervsuddannelse. Konklusionen er, at medlemmerne i den offentlige sektor og inden for rengøring og kantine generelt har et lavere uddannelsesniveau end medlemmerne i industrien. Det gælder såvel grund- som erhvervsuddannelse Alder og uddannelse Medlemsundersøgelsen påviste en klar sammenhæng mellem medlemmernes alder og uddannelsesniveau: Jo ældre medlemmerne er, desto mindre formel uddannelse har de i form af folkeskolens afgangsprøve, realeksamen, studentereksamen, erhvervsuddannelse m.v. Den nærliggende forklaring på denne sammenhæng er udvidelsen af undervisningspligten med to år og tendensen til, at unge i dag gennemsnitligt opnår et højere uddannelsesniveau end de ældre generationer. Medlemsundersøgelsen viste endvidere, at der er klar sammenhæng mellem medlemmernes alder og deres tilknytning til overenskomstområderne: Inden for den offentlige sektor er næsten halvdelen af medlemmerne på nuværende tidspunkt mellem år. Inden for rengøring og kantine drejer det sig om en tredjedel, og i industrien tilhører kun en femtedel af de beskæftigede medlemmer denne aldersgruppe. Tabel 3.2. På alle overenskomstområder har de fleste medlemmer på 50 år og derover som regel afsluttet deres grunduddannelse med klasse (Pct.) Overenskomstområde og alder klasse Grunduddannelse klasse/ realeksamen Student/ HF/HHX/ HTX Almen industri år år år eller derover Jernindustri år år år eller derover Rengøring og kantine år år år eller derover Offentlig sektor år år år eller derover Kilde: Strategisk Netværk. Note: Tallene er afrundet. Tabel 3.2 viser sammenhængen mellem medlemmernes alder og deres grunduddannelse. Det klare budskab er, at medlemmer på 50 år eller derover typisk har afsluttet deres grunduddannelse med klasse - uanset overenskomstområde. Denne sammenhæng gælder dog især inden for rengøring og kantine og i den offentlige sektor.

23 Hvad peger medlemsundersøgelsen på? Side 15 Det største sammenfald mellem høj alder og korterevarende grunduddannelse ses således inden for rengøring og kantine, hvor 92 pct. af medlemmerne over 50 år er gået ud af folkeskolen efter klasse. I den offentlige sektor er 86 pct. af medlemmerne gået ud af skolen efter klasse Medlemmernes beskæftigelsessituation Da medlemsundersøgelsen blev gennemført i midten af 1997, var mellem 66 pct. og 81 pct. af KADs medlemmer på de fire overenskomstområder almen industri, jernindustri, rengøring og kantine samt offentlig sektor i beskæftigelse. Se tabel 3.3. Tabellen viser: Tabel 3.3. Medlemmernes beskæftigelsessituation i midten af 1997 (Pct.) Overenskomstområde I arbejde Ledig På orlov Almen industri Jernindustri Rengøring og kantine Offentlig sektor At medlemmerne i almen industri har den laveste beskæftigelsesgrad. På dette område er 66 pct. i arbejde, 16 pct. er ledige og 18 pct. på en eller anden form for orlov. At jernindustri er overenskomstområdet med den højeste beskæftigelse. Her er 81 pct. af KADs medlemmer i arbejde. Til gengæld er kun 8 pct. på orlov. At medlemmerne i den offentlige sektor har den laveste arbejdsløshedsprocent, nemlig 10. Herudover er godt og vel hvert tiende medlem i denne sektor på orlov. At rengøring og kantine er det overenskomstområde, der har den næstlaveste beskæftigelsesgrad - og sammen med medlemmerne i jernindustrien den højeste ledighed, nemlig 16 pct. Endvidere er medlemmerne inden for rengøring og kantine næstflittigst til at gøre brug af mulighederne for orlov. Tabellen tegner billedet af en generelt høj arbejdsløshed blandt KADs medlemmer. Værst er beskæftigelsessituationen inden for almen industri samt rengøring og kantine. Medlemmerne i jernindustrien og den offentlige sektor har tilsyneladende nemmere ved at fastholde deres arbejde Beskæftigelse og uddannelse Kilde: Strategisk Netværk. Note: Tallene er afrundet. Tabel 3.4 på næste side viser, hvilken situation KADs medlemmer er i på arbejdsmarkedet - sammenholdt med deres uddannelsesmæssige baggrund. Sammenhængen mellem medlemmernes uddannelse og status på arbejdsmarkedet kan sammenfattes således for hver af de fire overenskomstområder:

24 Side 16 Kvindeligt Arbejderforbund Almen industri uden jern På dette overenskomstområde er næsten fire ud af ti medlemmer med klasse uden arbejde. Lidt færre end en trediedel af medlemmer med denne grunduddannelse er i arbejde og den resterende fjerdedel har orlov. Tilsvarende forskelle gælder ikke for medlemmer med klasse eller realeksamen. Tabel 3.4. Medlemmernes chance for at være i arbejde øges, jo længerevarende grunduddannelse de har. Denne sammenhæng gælder i industrien, hvorimod situationen i serviceerhvervene er mere broget (Pct.) Overenskomst -område Grunduddannelse Erhvervsuddannelse klasse klasse/ realeksamen Student/ HF/HHX/HTX Almen industri I arbejde Ledig På orlov Jern I arbejde Ledig På orlov Rengøring og kantine I arbejde Ledig På orlov Offentlig sektor I arbejde Ledig På orlov Kilde: Strategisk Netværk. Note: Tallene er afrundet. Almen industri adskiller sig fra de øvrige overenskomstområder ved, at betydeligt flere medlemmer med erhvervsuddannelse er i beskæftigelse end ledige. Forskellen udgør 18 procentpoint. På de øvrige overenskomstområder er forskellen ikke større end 2-7 procentpoint. Det er tilsyneladende mest medlemmer med klasse/realeksamen eller erhvervsuddannelse, der benytter sig af orlovsordningerne.

25 Hvad peger medlemsundersøgelsen på? Side 17 Jernindustri I jernindustrien er billedet noget anderledes. Her er der en markant uddannelsesmæssig forskel mellem beskæftigede og ledige medlemmer. Blandt de arbejdsløse har 42 pct. forladt skolen efter klasse, og kun 29 pct. af deres kolleger med tilsvarende grunduddannelse er i arbejde. Andelen med klasse eller realeksamen er også markant højere blandt beskæftigede end arbejdsløse medlemmer. Rengøring og kantine Inden for rengøring og kantine minder sammenhængen mellem grunduddannelse og beskæftigelse om situationen i jernindustrien. Det vil sige, at der er markant flere arbejdsløse end beskæftigede medlemmer med klasse. 63 pct. af medlemmerne i denne uddannelseskategori er således ledige - og kun 46 pct. i beskæftigelse. Den offentlige sektor Mønsteret i den offentlige sektor adskiller sig fra de øvrige overenskomstområder, idet relativt flere medlemmer med klasse er i arbejde end uden beskæftigelse. 64 pct. af de beskæftigede har klasse, og en tilsvarende grunduddannelse har 56 pct. af de arbejdsløse medlemmer. Den offentlige sektor er altså det eneste overenskomstområde, hvor der er en større andel beskæftigede end ledige medlemmer med klasse som højeste grunduddannelse. Inden for samtlige overenskomstområder er andelen af medlemmer med erhvervsuddannelse mindst blandt de arbejdsløse. Endvidere overstiger andelen af medlemmer, der har erhvervsuddannelse, og som er på orlov, antallet af beskæftigede kolleger med tilsvarende uddannelsesbaggrund. Konklusionen er, at der er stor forskel på de beskæftigede og ledige medlemmers grunduddannelsesniveau. Det gælder inden for såvel jernindustri som rengøring og kantine. På disse overenskomstområder har en markant overvægt af de arbejdsløse kun klasse som længstvarende uddannelse sammenlignet med deres beskæftigede kolleger. Inden for almen industri er den uddannelsesmæssige forskel mellem ledige og beskæftigede medlemmer knap så udpræget, når bortses fra medlemmer med erhvervsuddannelse. I den offentlige sektor er der ligefrem en modsat tendens i forhold til situationen i jernindustrien og på det overenskomstområde, der vedrører rengøring og kantine. Som tidligere vist, er forholdsvis flere offentligt ansatte medlemmer af KAD med klasse som grunduddannelse i arbejde end ledige.

26

27 Uddannelsesprofiler efter år 2000 Side Uddannelsesprofiler efter år 2000 I afsnit 3 blev det påvist, at der er sammenhæng mellem medlemmernes alder og uddannelsesniveau. Jo ældre medlemmerne er, desto større sandsynlighed er der for, at de har en korterevarende grunduddannelse. Omvendt har yngre medlemmer typisk gået længere tid i skole, inden de kom ud på arbejdsmarkedet. Datamaterialet i medlemsundersøgelsen har gjort det muligt at give et bud på, hvilke uddannelser medlemmerne kan forventes at have om år. Tidsperspektivet er altså det samme som i Danmarks Statistiks fremskrivning af efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft. Resultatet af analysen over de mulige fremtidige uddannelsesprofiler udfoldes i det følgende Udviklingen inden for grund- og erhvervsuddannelser Analysen bygger på en forudsætning om, at medlemmerne over 50 år om år enten er pensionerede eller gået på efterløn. Ved at udelade denne aldersgruppe fra det statistiske materiale fås en pejling på medlemsskarens uddannelsesmæssige sammensætning, når KADs ældste medlemmer har forladt arbejdsmarkedet. Se tabel 4.1. Ved tolkning af tabellen er det vigtigt at huske, at den ikke er en egentlig fremskrivning, men en statisk analyse, som ikke tager højde for tilgang af nye medlemmer og eventuelle ændringer i de nuværende og fremtidige medlemmers uddannelsesmønster. Prognosen er med andre ord udarbejdet ud fra en forudsætning om, at oplysningerne om medlemmernes uddannelsesmæssige baggrund m.v. stadig gælder om år. Tabel 4.1. KADs medlemmer vil i stigende grad få en længerevarende grunduddannelse, og flere vil også få en erhvervsuddannelse (Pct.) I dag Om år Grunduddannelse klasse klasse Student/HF/HHX/HTX 9 12 Erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse Det er dog ikke sandsynligt, at KADs Kilde: Strategisk Netværk. medlemmer om år vil have nøjagtig samme uddannelsesmæssige baggrund, som medlemmerne under 50 år har i dag. Der er for eksempel intet, som tyder på en opbremsning i antallet af unge, der vælger at få en uddannelse. Tal fra Undervisningsministeriet viser således, at mindre end fem procent af en ungdomsårgang varigt forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen i dag. For bare ti år siden var andelen mere end dobbelt så stor. Der er heller ingen tegn på, at der vil ske et fald i det antal danskere, som deltager i voksenuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriet er de samlede voksenuddannelsesaktiviteter tværtimod stigende. Væksten gælder både voksenuddannelser i offentligt regi - såsom arbejdsmarkedsuddannelse og almen voksenuddannelse - og de privat finansierede efteruddannelsesaktiviteter.

28 Side 20 Kvindeligt Arbejderforbund Prognosen opererer - noget urealistisk - ikke med en stigende uddannelsesaktivitet inden for hverken ungdomsuddannelserne, som henvender sig til blandt andre KADs fremtidige medlemmer, eller voksenuddannelserne, der har blandt andre KADs nuværende medlemmer som målgruppe. Derfor må det formodes, at den reelle stigning i uddannelsesniveauet er undervurderet. Det kan med andre ord forventes, at KADs medlemmer om år vil være bedre uddannet end det fremgår af tabel 4.1. Med disse forbehold i baghovedet kan det forventes, at kun godt en fjerdedel mod nu ca. halvdelen af KADs medlemmer om år vil have klasse som eneste uddannelsesmæssige ballast. Til den tid er en væsentlig del af de nu årige medlemmer nemlig holdt op med at arbejde. Og da de fleste i denne aldersgruppe udelukkende har en uddannelse svarende til skolens klasse, falder deres andel drastisk i statistikken og dermed grundlaget for prognosen over de fremtidige uddannelsesprofiler. Det fremgår endvidere af tabellen, at gruppen med klasse alt andet lige kan forventes at stige fra 47 pct. til 62 pct. Ifølge tabellen vil der tillige kun ske en mindre stigning i andelen af medlemmer med studentereksamen e.l. samt erhvervsuddannelse. Det er der flere årsager til: Dels undervurderer prognosen som før nævnt generelt den stigende uddannelsesaktivitet, som også vil præge KADs nuværende og potentielle medlemmer. Denne undervurdering skal dog også sættes i relation til den konstaterede faldende tendens blandt unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Fra 1984 til 1994 faldt andelen af en ungdomsårgang, der valgte en erhvervsfaglig uddannelse, således fra 39 pct. til 34 pct. Dels har relativt få medlemmer over 50 år i dag studentereksamen eller tilsvarende eller en erhvervsuddannelse. Eftersom det primært er de yngre medlemmer, der p.t. har en sådan uddannelsesmæssig baggrund, ændres billedet kun ganske lidt, når deres ældre kolleger isoleres fra prognosens datamateriale. Konklusionen er, at KADs medlemmer kan forventes at være bedre uddannet om år end i dag. Når de ældste medlemmer har forladt arbejdsmarkedet, vil der være færre medlemmer med klasse. Derved øges andelen af medlemmer med klasse og et uddannelsesniveau derover. Tabel 4.1 giver et bud på uddannelsesprofilernes relative fordeling til den tid Uddannelsesniveauet på overenskomstområderne Tabel 4.2 på næste side giver en pejling på, hvilke uddannelser medlemmerne formodes at have om år inden for de fire overenskomstområder. Tabellen sammenholder område for område medlemmernes nuværende og forventede fremtidige uddannelsesniveau. Også i dette tilfælde gælder samme forbehold som i tabel 4.1 vedrørende blandt andet den fremtidige uddannelsesaktivitet. Beregningerne i tabellen tager heller ikke højde for eventuelle forskydninger mellem de forskellige overenskomstområders efterspørgsel på uddannede medlemmer af KAD. Ej heller opereres der med mulige ændringer i de fremtidige overenskomst-

29 Uddannelsesprofiler efter år 2000 Side 21 områder som følge af for eksempel erhvervsstrukturelle forhold e.l. Det betyder alt i alt, at der er flere usikkerhedsfaktorer forbundet med tabel 4.2 end med tabel 4.1. Ifølge prognosen i tabel 4.2 er den offentlige sektor det overenskomstområde, hvor KAD i løbet af de næste år kan forvente at mærke de mest markante uddannelsesmæssige ændringer blandt medlemmerne. Tabel 4.2. Medlemmerne inden for almen industri vil i stigende grad få en erhvervsuddannelse. I den offentlige sektor sker der en kraftig reduktion i antallet af medlemmer med klasse som længstvarende grunduddannelse (Pct.) Grunduddannelse Overenskomstområde Erhvervsuddannelse klasse klasse Student/HF/ HHX/HTX Almen industri I dag Om år Jernindustri I dag Om år Rengøring og kantine I dag Om år Offentlig sektor I dag Om år Kilde: Strategisk Netværk. Årsagen er, at et relativt flertal af KADs medlemmer i den offentlige sektor har passeret 50 års alderen. Endvidere har næsten ni ud af ti af de offentligt ansatte medlemmer i aldersgruppen år udelukkende klasse som uddannelsesmæssig baggrund. Derfor vil dette overenskomstområde i løbet af de kommende år opleve både den største naturlige afgang og de mest udprægede forandringer i medlemmernes uddannelsesprofil. I dag er næsten 60 pct. af medlemmerne uanset aldersgruppe i den offentlige sektor gået ud af skolen efter klasse. Om år vil denne andel udgøre ca. en trediedel. Omvendt formodes andelen af medlemmer med klasse at stige fra 35 pct. til knap 60 pct. Procentuelt forventes næsten en fordobling af medlemmer med studentereksamen e.l. over en årig periode.

30 Side 22 Kvindeligt Arbejderforbund Tabellen viser sammenfattende, at niveauforskellene mellem medlemmernes grunduddannelse vil udjævnes over årene, forudsat der ikke sker markante skred inden for overenskomstområderne og/eller i medlemmernes uddannelsesaktivitet. Denne udvikling skyldes, at overenskomstområderne offentlig sektor samt rengøring og kantine i dag beskæftiger flest medlemmer i aldersgruppen år - sammenlignet med jernindustri og almen industri. Derfor er det også inden for disse overenskomstområder, at flest medlemmer med kortvarig grunduddannelse alt andet lige må forventes at forlade arbejdsmarkedet i løbet af de næste år. Den største forskel i medlemmernes niveau for grunduddannelse findes mellem den offentlige sektor og jernindustrien. På det førstnævnte overenskomstområde har 59 pct. af medlemmerne i dag alene klasse som længstvarende grunduddannelse mod 29 pct. i sidstnævnte. Denne forskel på 30 procentpoint vil om år være mere end halveret. Konklusionen er derfor, at medlemmerne i de fire overenskomstområder om år sandsynligvis vil have længerevarende grunduddannelser, som iøvrigt vil være mere lig hinanden end i dag.

31 Tradition for efteruddannelse Side Tradition for efteruddannelse Analysen i de foregående afsnit har taget udgangspunkt i medlemmernes formelle uddannelser. I dette afsnit sætter fokus på medlemmernes reelle efteruddannelses- og kursusaktiviteter. Ifølge medlemsundersøgelsen har næsten 54 pct. af medlemmerne deltaget i kursusaktiviteter inden for de sidste tre år. Medlemsundersøgelsen gav endvidere et øjebliksbillede af medlemmernes aktuelle efteruddannelsesaktiviteter. På tidspunktet for undersøgelsen deltog således ca. 9 pct. af KADs medlemmer i en eller anden form for efteruddannelse eller kursus. Spørgsmålet er, om der er traditionsforskelle med hensyn til efteruddannelse mellem de fire overenskomstområder - almen industri, jernindustri, privat rengøring og kantine samt offentlig sektor? Det er muligt at tegne konturerne af et svar ved at sammenholde tilkendegivelser fra forbundets amtslige uddannelseskonsulenter med medlemmernes holdninger, som de kom frem i forbindelse med medlemsundersøgelsen Hvad mener uddannelseskonsulenterne? Forud for medlemsundersøgelsen blev uddannelseskonsulenterne i de enkelte amter interviewet i foråret De blev blandt andet bedt om at besvare følgende spørgsmål: Er der forskel på branchernes traditioner for (efter)uddannelse og opkvalificering af medlemmerne? Uddannelseskonsulenternes klare svar var, at der er væsentlige forskelle inden for de forskellige brancher: Elektronik- og metalområdet har en god og langvarig tradition for at efteruddanne medarbejderne. Levnedsmiddel-, rengørings- og vaskeribranchen har en ringe tradition for efteruddannelse. Industrivirksomhederne har i modsætning til rengøringsvirksomhederne generelt tradition for at efteruddanne sine medarbejdere. Herudover er der tendens til, at store virksomheder er længere fremme på uddannelsesfronten end mindre virksomheder. Som eksempel nævnes rengøringsbranchen, der i almindelighed ikke har udpræget tradition for at efteruddanne medarbejderne, men hvor ISS er ved at komme efter det. Tilsvarende har den offentlige sektor tilsyneladende en god tradition for at efteruddanne de medarbejdere, der tager sig af rengøring Overenskomstområdernes tradition for efteruddannelse Hvor mange af KADs medlemmer på de fire største overenskomstområder har været på kursus inden for de sidste tre år? Svaret fremgår af tabel 5.1 på næste side.

32 Side 24 Kvindeligt Arbejderforbund Tabellen skal læses med det forbehold, at den sammenholder medlemmernes nuværende tilhørsforhold til overenskomstområder med deres kursusaktivitet inden for de sidste tre år. Det er derfor ikke utænkeligt, at en del af de kursussøgende medlemmer har skiftet til et andet overenskomstområde inden for denne tidsperiode. Den største kursusaktivitet foregår tilsyneladende i industrien. Over halvdelen af medlemmerne i henholdsvis almen industri og jernindustri har således været på efteruddannelse. I serviceerhvervene og den offentlige sektor har mindre end halvdelen deltaget i kurser. I jernindustrien har næsten syv ud af ti medlemmer deltaget i kurser inden for de seneste tre år. Denne observation bekræfter uddannelseskonsulenternes vurdering af kursusintensiteten på overenskomstområdet. Rengøring og kantine er det overenskomstområde, som har haft færrest medlemmer på kursus i de senere år. Kilde: Strategisk Netværk. Det er også her, at "bøtten" vender: Andelen af medlemmer, som ikke har modtaget nogen form for efteruddannelse, overstiger andelen, der har. I den offentlige sektor har lige knap halvdelen af medlemmerne været på kursus i perioden. Denne fordeling bekræfter vel uddannelseskonsulenternes opfattelse af, at der er en mere udviklet tradition for efteruddannelse på det offentlige end det private rengøringsområde. Uddannelseskonsulenternes betragtninger med hensyn til betydningen af virksomhedernes størrelse for efteruddannelsesaktiviteten kan ligeledes bekræftes ved hjælp af statistiske data fra medlemsundersøgelsen. Se tabel 5.2. På alle fire overenskomstområder stiger uddannelsesaktiviteten markant, så snart virksomhederne får mere end 50 ansatte. Det kan derfor konstateres, at medlemsundersøgelsen støtter uddannelseskonsulenternes opfattelse af de forskellige overenskomstområders tradition for efteruddannelse. KADs medlemmer Tabel 5.1. Industrien investerer i efteruddannelse (Pct.) Har været på kursus Almen industri 56 Jernindustri 65 Rengøring og kantine 41 Offentlig sektor 48 Tabel 5.2. Så mange medlemmer har været på kursus inden for de sidste tre år - fordelt på virksomhedsstørrelse (Pct.) Antal ansatte Under og Overenskomstområde derover Almen industri Jernindustri Rengøring og kantine Offentlig sektor Kilde: Strategisk Netværk. i industrien har en større uddannelsesfrekvens end deres kolleger i serviceerhvervene og den offentlige sektor. Endvidere bekræftes det, at store virksomheder har større uddannelsesaktivitet end de mindre.

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?

Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen Hvilke uddannelser har KADs medlemmer på Fyn

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Medlemmernes meninger om uddannelse

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Medlemmernes meninger om uddannelse KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND Medlemmernes meninger om uddannelse En medlemsundersøgelse August 1997 Kvindeligt Arbejderforbund Medlemmernes meninger om uddannelse En medlemsundersøgelse Udgivet af Kvindeligt

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Kompetenceløft i Danmark 2000

Kompetenceløft i Danmark 2000 Sagsnr. 12.01-00-1601 Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere