TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRIN-undervisningen i mellemtrinnet"

Transkript

1 Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med 6 trin i indskolingen, trinundervisning i dansk og matematik med 5 trin på mellemtrinnet og linjer (idræt, naturfaglig og international) i udskolingen. Udfordringerne som den blev formuleret både landspolitisk og kommunalt er: Vores børn skal blive så dygtige som muligt særligt i dansk og matematik. Vi skal ikke bare satse på at løfte bunden, men også give de dygtige elever nye udfordringer. Vi skal igennem skoleforløbet løfte elevernes faglige niveau et helt skoleår, så de i 8. klasse kan lige så meget, som de nu kan i 9.klasse. På Nordagerskolen har vi sagt, at vi kan lykkes med opgaven, hvis vi arbejder sammen. Derfor etablerede vi på mellemtrinnet samarbejdende lærerteam omkring klasserne og klasserne, som skulle løse opgaven i et tæt samarbejde og designe holddannelser på nye trin/niveauer. 1

2 Gevinsten for lærerne er, at de kan specialisere sig i et område, som over tid giver mulighed for at forbedre og forfine deres undervisning, så alle elevernes forskellige læringsstile og kompetencer bliver udfordret på et niveau, der netop passer dem. Det kræver et tæt samarbejde omkring hele elevgruppen (3.+4. årgang og årgang), som man er fælles om at udfordre og bedømme. Det skal ikke længere være en enkelt lærer, der afgør, om et barn er en succes - flere øjne ser mere. Det er intentionen, at det skal løfte lærernes professionalisme. Hertil kommer, at alle elever bliver testet i dansk og matematik mindst en gang om året (ud over de obligatoriske nationale test fra Undervisningsministeriet), og at disse data indgår i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Vi har fået mange spørgsmål omkring trin fra forældrene. Med udgangspunkt i disse spørgsmål, har vi formuleret nedenstående svar. Til nye og forældre som kender til trininddelingen - på mellemtrinnet, kan det forhåbentlig give svar på mange af de spørgsmål I naturligt har. Spørgsmål 1) Efterhånden må der komme så mange børn på trinnet, at der ikke længere er plads til børnene, når de skal have instruktioner i klassen, og så mange børn, at én lærer ikke er nok. Men, hvornår er der for mange? Hvad er planen, når der er for mange børn på trin 4 (eller et af de andre trin for den sags skyld). Kommer der for eksempel et trin 6? Der er principielt ikke en øvre grænse for, hvor mange/få der kan være på et trin. Vi arbejder på, at udvikle trin-opdelingen. Dette kunne være med ekstra bemanding på f.eks. trin 3 og/eller 4. Allerede nu er der trin - der i kortere perioder er slået sammen, dvs. hvor der er 2 lærere på. Vi vurderer løbende, hvordan vi kan forbedre/udvikle konceptet. Det er en af udfordringerne i modellen. Eleverne udvikler sig og bliver dygtigere og bevæger sig dermed igennem trinnene, uafhængigt af lærerne. Spørgsmål 2) Hvordan sikres det, at de nye, der rykker op på for eksempel trin 4, for samlet op på de ting, som de andre på trin 4 har lavet? Jeg kunne forestille mig, at læreren af og til refererer til noget, de har lavet eller talt om for et stykke tid siden, og her er de nye ikke med. 2

3 Det er noget, den enkelte lærer på trinnet skal sikre sig. Det kan f.eks. være ved at samle den/de elever det drejer sig om og give en kort indføring. Alle trinene er bygget op (med udgangspunkt i nye fælles mål), så der både i dansk og matematik arbejdes med de samme faglige områder, men på forskellige niveauer. Dvs. at der er en naturlig progression fra trin 1 til 2 til 3 til 4 og 5. Spørgsmål 3) Jeg tænker umiddelbart, at de børn fra 4. klasse, der går på trin 1 og 2 må være væsentligt mere udfordrede end de børn fra 3. klasse, der går på trin 1 eller 2. Hvordan tages der hånd omkring dette? I den traditionelle klasseundervisning er der også store udsving i forhold til det faglige niveau, som elever har. Vi forsøger med trin-ordningen at placere eleven der, hvor vedkommendes faglige udvikling er lige nu. Et barns udvikling foregår tit og ofte i spring og ikke som en jævnt stigende kurve. Hvordan der konkret tages hensyn til eleverne på 4. årgang på trin 1 og 2 er meget individuelt. Derfor foregår der også undervisningsdifferentiering internt på trinnet, selvom vi har placeret eleven der, hvor han/hun fagligt er. Spørgsmål 4) Hvis man går på trin 1 eller 2, når man skal i 5. klasse, kan man så risikere ikke at komme i 5. klasse? Og på samme måde, hvis man går på trin 1 eller 2, når man skal rykke op i 7. klasse, kan man så risikere ikke at rykke op? Nej, en elev risikerer ikke, at skulle gå en klasse om. Alle eleverne har været gennem pensum/fælles mål. Spørgsmål 5) Hvis et barn fra 3. klasse allerede går på trin 5, hvad skal der så ske for dem? Disse børn rykker jo hurtigt. På hvert enkelt trin foregår der også undervisningsdifferentiering. Den enkelte lærer skal sikre sig, at alle børn for udfordringer, så de hele tiden er i faglig udvikling. Spørgsmål 6) Kan nogle børn tage afgangsprøven efter for eksempel syv eller otte års skolegang, hvis de overhaler alle de andre på trinene? Nej, det kan de ikke. Det er lærernes opgave at sørge for en undervisning, der er tilrettelagt sådan, at selv de allerdygtigste elever hele tiden bliver udfordret i det daglige. 3

4 Spørgsmål 7) Hvordan sikres det, at alle bliver ført lige godt frem til afgangseksamen inden for maksimalt 10 års skolegang? Se svaret til spørgsmål 6 Spørgsmål 8) I perioder kan der være uro i timerne. Jeg har fået det indtryk, at det i stort omfang er de samme børn, der er urolige - og at uroen er størst på trin 1 og 2. Kunne man forestille sig, at de mere stille børn på trin 1 og 2 hurtigere ville blive bedre, hvis der var mere ro? Og kunne man i den forbindelse eventuelt få den idé at ændre i strukturen, så der var et særligt trin til de børn, der forstyrrer undervisningen? Jeg tænker, at disse børn nok også har et særligt behov og måske skal lære på en anden måde. Målet må være at så mange børn som muligt bliver gearede til at få en god afgangseksamen. Hvis de stille bliver forstyrret af de larmende, og de larmende ikke for mulighed for at udfolde sig, så taber de alle. Du berører et dilemma, som altid har været i folkeskolen i mere eller mindre udtalt grad. Vi har ansat pædagoger og lærere, som er særligt uddannet (inklusionsvejledere) til netop at tage sig af disse elever, der af forskellige faglige og sociale årsager er meget urolige i undervisningen. Disse pædagoger/lærere laver f.eks. socialtræning i klasserne enten med enkelt elever, med grupper af elever eller med hele klassen - for den elev/elevgruppe som har det svært. Grundtanken er, at de skal lære at være i det sociale fællesskab så de a) lærer mest fagligt og b) ikke forstyrrer andre. En anden forklaring kunne være, at når eleverne er urolige og forstyrrer, så er det, fordi de bliver overmatchet eller undermatchet i forhold til den undervisning, de bliver præsenteret for. De siger: Det er kedeligt eller Jeg gider ikke. Vi håber på, at trinundervisningen vil kunne minimere larmen i timerne. Spørgsmål 9) Hvordan sikres en kontinuitet i forhold til det enkelte barn? Hvordan sikres det, at lærerne samarbejder om opgaven? Det virker umiddelbart som om, der ikke længere er fokus på, hvordan børnene samarbejder med andre børn, deres sociale relationer og om de trives. Kontinuiteten sikres via det tætte lærersamarbejde, som er formaliseret i faste mødestrukturer gennem hele skoleåret. Vi har stadigvæk et stærkt fokus på, hvordan eleverne samarbejder med hinanden og deres sociale trivsel både alene og som gruppe. Udgangspunktet er, at alle lærere der holder samtaler med de berørte elever/forældre - skal være klædt på til opgaven. Vi har et særligt fokus på at opstille læringsmål for undervisningen i den første lange periode med trin og et lidt mindre fokus på den sociale dimension. 4

5 Dette er noget, vi drøfter jævnligt i lærergruppen og er bevidste om ikke må forsømmes. Trivsel og læring hænger tæt sammen, og er derfor også indbyrdes afhængig af hinanden. Spørgsmål 10) Hvordan vil trininddelingen understøtte, at vi får brudt den sociale arv? Det at vi møder eleven fagligt lige der, hvor han/hun netop er - giver et afsæt til, at eleven lærer så meget som muligt jf. folkeskolereformen, og det bør dermed også være med til at bryde den negative sociale arv. Eleverne på mellemtrinnet er meget bevidste om, at det ikke er nok, at vi har det godt med hinanden. De vil faktisk gerne lære noget og blive dygtigere, hvis læringen præsenteres på et niveau, hvor de kan præstere og opleve sig selv som dygtige/gode nok. Den traditionelle skole/klasseopdeling har også sine udfordringer: Undersøgelser på landsplan viser: at hver fjerde elev oplever meget uro i folkeskolen. Uroen er nærmest eksploderet de seneste 10 år, siger forsker, som mener, at forældrene må inddrages, hvis kulturen skal vendes. De fleste årige skolebørn har det godt, men ca. èn ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet. Det viser en omfattende undersøgelse af psykisk mistrivsel, som er gennemført blandt elever på 5., 7. og 9. klassetrin. Psykisk mistrivsel er ikke noget, man dør af, men mange børn og unge har det elendigt. Det er skadeligt for deres indlæring og for deres fremtidige helbred. For mig at se er det en advarselslampe om et samfund, der ikke giver sine børn og unge tilstrækkeligt gode vilkår, siger professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed. Spørgsmål 11) Hvordan vil trininddelingen understøtte, at Nordagerskolen får et væsentligt bedre karaktergennemsnit for afgangseleverne? Det er netop det, vi gerne vil opnå med a) aldersintegreret skolestart b) trinopdelingen på mellemtrinnet og c) linjer i overbygningen. Richart N. Petersen Afd.leder mellemtrinnet 5

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Skolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni

Skolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV Skolestart Skoleåret 2018/2019 Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni Nyhedsbrev skolestart 2018 Et nyt skoleår Mandag morgen åbnede Højvangskolen dørene for endnu

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

Kirsebærhavens Skole

Kirsebærhavens Skole Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole dit sikre valg På Kirsebærhavens Skole arbejder vi bevidst og målrettet

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015 Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor? Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere