FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET"

Transkript

1 Energistyrelsen FORPROJEKT TIL KORTLÆGNING AF SLUTANVENDELSER AF ENERGI I ERHVERVSLIVET AUGUST 2013 DANSK ENERGI ANALYSE & VIEGAND MAAGØE

2 Projektnummer: 792 Version: 2, 20. august 2013 Udarbejdet af: LHS, JST, CJE, PMP, Mogens Johansson (Dansk Energi Analyse) Udarbejdet for: Energistyrelsen Kvalitetssikret af: PMP Godkendt af: PMP Viegand Maagøe Nr. Farimagsgade København K. Telefon:

3 Indhold 1 Sammenfatning Konklusioner Introduktion Forprojektets formål og hovedaktiviteter Dataomfang i matricer Afgrænsning af energiforbruget Opgørelse af energistrømme Kraftvarmeproduktion Varmegenvinding Dataomfang (kategorier) Energiarter Slutanvendelser Temperaturkrav Afgifter Virksomhedsstørrelse Udarbejdelse af energimatricer Brancher og segmentering i nye matricer Industri Disaggregering af NR117-brancher Aggregering af NR117-brancher Handel og service Sammenfatning af brancheopdeling Slutforbrug i matricer Slutforbrug i udvalgte matricer Matrice 9: Mejerier Matrice 19: Papirindustri Datagrundlag matrice for matrice Landbrug Gartneri Maskinstationer Skovbrug Fiskeri Indvinding af grus og sten Slagterier Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 1

4 5.2.8 Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv Fremstilling af foder Sukkerfabrikker Øvrig fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri og Læder- og fodtøjsindustri Træindustri Papirindustri Trykkerier mv Fremstilling af industrigasser Fremstilling af enzymer Øvrige basiskemikalier Fremstilling af maling og sæbe mv Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Glasindustri og keramisk industri Fremstilling af cement Fremstilling af teglsten mv Fremstilling af asfalt og tagpap Fremstilling af stenuld mv Øvrig betonindustri Fremstilling af metal Metalvareindustri Fremstilling af computere og kommunikationsudstyr mv Fremstilling af andet elektronisk udstyr, fremstilling af elektriske motorer mv., fremstilling af ledninger og kabler Fremstilling af husholdningsapparater, lamper mv Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper Fremstilling af andre maskiner Fremstilling af motorkøretøjer og dele hertil Fremstilling af skibe og andre transportmidler Møbelindustri Fremstilling af medicinske instrumenter mv Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

5 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Reparation og installation af maskiner og udstyr Bilhandel og -værksteder mv Engroshandel Detailhandel Hoteller mv Restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Kultur og fritid Andre serviceydelser Referencer Bilag A: Ny branchegruppering Bilag B: Forslag til energimatrix Bilag C: Gammel branchegruppering Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 3

6 1 Sammenfatning Nærværende rapport angår først og fremmest en revurdering af de kortlægningsstrukturer og metoder, der har været anvendt i Energistyrelsens tidligere kortlægnings- og potentialeopgørelse for erhvervslivet i 1997, 2000 og 2008, samt anbefalinger vedrørende struktur og metode for kommende kortlægninger. Rapporten er udarbejdet som forprojekt i forhold til en senere opdatering af datagrundlaget. Formålet med forprojektet har været at vurdere, hvordan en opdatering af energimatricerne for erhvervslivet bedst kan gennemføres. Energimatricerne opgør slutforbruget for energi opdelt i en række kategorier: energiens slutanvendelser, energiarter, afgiftskategorier og erhvervsbrancher. 1.1 Konklusioner Det vurderes sammenfattende, at der er et væsentligt behov for at opdatere eksisterende kortlægningsmaterialer og metoder for erhvervslivet. Det skyldes følgende forhold: Data, metoder og baggrundsnotater i kortlægnings- og potentialeopgørelser er i vid udstrækning baseret på energisyn, brancheenergianalyser og konsulenterfaringer fra midt i 1990 erne og er således af ældre dato (16-20 år gamle). Det er nødvendigt at gøre flere branchenotater tidssvarende, og den generelle model for opgørelse af energiforbrugets fordeling på anvendelsesformål skal tage højde for nye teknologier og anvendelser af energi. Nationalregnskabet, og dermed Danmarks Statistik, har ændret branchegruppering så branchegrupperingen nu er baseret på Dansk Branchekode 2007 (DB07). Nationalregnskabets branchegrupperinger er dermed mere sammenlignelige med Danmarks Statistiks øvrige statistikker. Derudover er DB07 en dansk underopdeling af EU s branchekode NACE.rev.2, og Danmarks nationalregnskab er derfor blevet mere sammenlignelige med de øvrige EU-landes nationalregnskaber. I forbindelse med denne overgang er de væsentligste ændringer i branchegrupperingerne, at der i Nationalregnskabets mest detaljerede brancheniveau er sket en reduktion fra 130 til 117 brancher. Reduktionen er hovedsageligt sket indenfor industrien, hvor 55 brancher er blevet til 35 brancher. Desuden har en del af brancherne i handel og service ændret indhold. Der er derfor et grundlæggende behov for at opdatere kortlægningens matricestruktur, således at der fremover kan trækkes data direkte fra Danmarks Statistik. Der har været en betydelig udvikling af energiforbruget i størstedelen af industriens brancher. 4 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

7 Dette skyldes først og fremmest, at mange energiintensive fabrikker helt eller delvist er lukket, sekundært, at der i mange sektorer har været en strukturudvikling i retning af at koncentrere produktion på færre og større enheder. I for eksempel papirindustrien er energiforbruget bare de senere år reduceret til ned mod det halve med lukning af Dalum Papirs fabrikker i Odense og Næstved (Maglemølle). Dette påvirker i væsentligt omfang fordelingen af energiforbruget i den opgørelse ( matrice ), der vedrører papirindustrien, og samme forhold er fundet gældende i andre brancher (tekstilindustri, træindustri m.m.). I visse brancher har der været - eller forventes - en betydelig teknologiudvikling, hvilket betyder, at energiforbrugets fordeling mellem slutforbrug er ændret eller vil ændres markant. Det gælder for eksempel gartnerier, hvor LED-belysning er på vej, eller fødevareindustrien, hvor varmepumpeanlæg er under etablering mange steder. Handels- og servicefag har haft stor stigning i energiforbruget de sidste 20 år, og der har været en betydelig udvikling i teknologier og branchestrukturer siden kortlægningsaktiviteterne i 1990 erne. Handel og servicefagene har ikke på samme måde som energitung industri haft krav om systematisk at skulle kortlægge energiforbrug, og der er derfor et betydeligt behov for at etablere et overblik over energiforbrug og energisparepotentialer i denne del af erhvervslivet. Rapporten anbefaler samlet, at den tidligere anvendte kortlægningsstruktur med 71 energimatricer forenkles til en ny struktur med 57 matricer, hvoraf godt halvdelen i væsentligt omfang kan opdateres ud fra eksisterende materialer (energisyn m.m.), medens resten vil kræve en yderligere indsamling og bearbejdning af data end det er fundet tilgængeligt i nærværende arbejde. Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe København August 2013 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 5

8 2 Introduktion Energistyrelsen har altid arbejdet systematisk med opgørelse af energiforbrug og energisparepotentialer i erhvervslivet, et arbejde som blev intensiveret i starten af 1990'erne ved indførelsen af CO 2 -afgift på erhvervslivets energiforbrug.. Udgangspunktet for arbejdet i 1990'erne har været ca. 400 energisyn samt en snes brancheenergianalyser, udført op gennem 1990 erne, på baggrund af hvilke en række aktiviteter har været gennemført: I 1997 udarbejdede Dansk Energi Analyse i samarbejde med dk-teknik og NU Energy "Kortlægning af energiforbruget i erhvervslivet", der omfattede fremstillingsvirksomheder, men ikke handel og service. Kortlægningen var baseret på Danmarks Statistiks industritælling fra 1995, omfattende industrifirmaer med 20 eller flere ansatte. Der var i alt 42 delsektorer, hvoraf 38 i industrien foruden landbrug, gartnerier, fiskeri samt olieraffinaderier. Energiforbruget i hver delsektor blev opdelt i en energimatrice med 17 energiarter, tre afgiftsformer og 22 slutanvendelser. I 2000 udarbejdede Dansk Energi Analyse i samarbejde med DEFU "Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug" [1] med en beskrivelse af energiforbrugets fordeling på energiarter, slutanvendelser og afgiftskategorier inden for 71 grupperinger af landbrug, fiskeri, industri (fremstillingsvirksomheder) og privat handel og service. For hver branche blev udarbejdet et branchenotat, der beskriver energiforbrugende processer og anlæg i de industrisektorer, der er omfattet af matricen. Branchernes energiforbrug blev også kategoriseret i 71 energimatricer. De er en del af branchenotatet, som også indeholder en kort beskrivelse af branchen, dens råvarer og produkter, en oversigt over energiforbruget opdelt på hovedenergiarter, beskrivelse af processer som viser procesforløbet ved fremstilling af branches vigtigste produkter, beskrivelse af teknologier hvor der for de energimæssigt vigtigste slutanvendelser beskrives de mest udbredte teknologier. Kortlægningen dateret september 2000 var baseret på energiforbrugsdata fra I 2008 [2] blev der af Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS foretaget en opdatering af kortlægningen fra Opdateringen omfattede energiforbrugene, hvor Danmarks Statistiks Nationalregnskabsstatistik (NR130) for 2006 blev benyttet. Opdateringen omfattede desuden egentlige anakronismer i teksten, mens teksten i øvrigt og energiens fordeling på slutanvendelser kun er justeret i få tilfælde, hvor ændringerne har været meget væsentlige. Branchenotaterne fra kortlægningen udgivet 2008 er stort set identiske med dem fra kortlægningen udgivet i 2000 som igen baseres på den første kortlægning dateret november Opdateringen fra 2008 blev efterfulgt af en revurdering af energisparepotentialer med 2, 4 og 10 års tilbagebetalingstid for hver af de vigtigste slutforbrug/teknologier. 6 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

9 Meget af materialet i ovenstående opgørelse bygger således på datastrukturer og materialer, der er år gamle, hvorfor det af Energistyrelsen er ønsket at analysere, i hvilket omfang kortlægningsmaterialer bør opdateres. Nærværende projekt er igangsat med denne baggrund og udgør et forprojekt til selve arbejdet med senere at opdatere kortlægningsdata m.m. 2.1 Forprojektets formål og hovedaktiviteter Formålet med forprojektet har været at vurdere datakvaliteten i de eksisterende materialer og herunder at vurdere, hvordan en opdatering af energimatricerne for erhvervslivet bedst kan gennemføres. Forprojektet har omfattet følgende hovedaktiviteter: Vurdering af hvad matricerne skal omfatte af data fremover. Denne vurdering angår dels hvilke teknologier der skal indgå i kortlægningsarbejdet for erhvervslivet fremover, dels i hvilket omfang afgiftsformer og energikilder skal være repræsenteret. Vurdering af hvilke eksisterende og eventuelt nye matricer der skal opdateres. Denne vurdering angår en revurdering af hvilke brancher der skal grupperes i hvilke matricer, herunder hvilken overordnet udvikling der har været i hver sektor (lukning af fabrikker m.m.). Vurdering af hvilke data der er tilgængelige ved en opdatering af energimatricer. Denne vurdering angår opgørelse af i hvilket omfang opdaterede energiforbrugsdata er tilgængelige for de enkelte brancher ved opdatering af energimatricerne, herunder hvordan nye data opnås (kilder). Som led i forprojektet er der desuden udarbejdet en metodebeskrivelse for hvordan slutforbrug opgøres per teknologi/område således, at der for alle brancher tages udgangspunkt i en ensartet opgørelsesmetode ved senere opdatering. Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 7

10 3 Dataomfang i matricer De eksisterende kortlægninger tager udgangspunkt i matricer for 71 brancher. Energimatricen for en branche beskriver branchens energiforbrug (nettoforbrug af el og varme) procentvist opdelt på: Afgifter Energiarter Teknologier (slutanvendelser) Kortlægningen skal foretage en fordeling af energiforbrugene i hver branche med disse procent-nøgler og med energidata pr. energiart fra Danmarks Statistik, se Industritællinger har været gennemført for alle industrivirksomheder med mere end 20 ansatte hvert andet år siden Energidata for andre erhverv er baseret på stikprøveundersøgelser blandt firmaer med mindst 5 ansatte. I nationalregnskabets branchegruppering er der defineret 5 aggregeringsniveauer, 10a3-, 19a2-, 36a2-, 69- og 117-grupperingen. De 5 niveauer er forbundet i en streng hierarkisk struktur. 117-grupperingen er det mest detaljerede offentliggørelsesniveau for nationalregnskabet fordelt på brancher. Den indeholder 117 brancher der hver er kendetegnet ved en 6-cifret kode. For de fleste brancher er der en direkte sammenhæng med DB07 s 127-standard. Branchegrupperingen ses på bilag A. I det følgende gives forslag til afgrænsningen af energiforbruget samt til omfanget af kategorier (afgifter, energiarter og teknologier/slutanvendelser) i matricerne. 3.1 Afgrænsning af energiforbruget Principskitsen Figur 1 illustrerer, at erhvervslivets slutanvendelser af energi dækkes af indkøbt el, brændsel og varme samt af el fra egne vindmøller og solanlæg, af eget brændsel i form af biogas, træaffald og andet affald samt af sol- og jordvarme fra egne anlæg. Hertil kommer el og varme fra egne kraftvarmeanlæg. Ved produktions-overskud eksporterer erhvervslivets kraftvarme-værker el og varme, ligesom et overskud af brændsler og VEproduktion samt af varme fra kedelanlæg mv. og overskudsvarme fra slutanvendelserne kan eksporteres til andre virksomheder og til fjernvarmeværker mv.. Varmepumper opgraderer virksomhedens procesvarme eller VE-varme til varme ved højere temperaturer, som virksomheden selv kan bruge eller eksporterer. Det gøres med brug af el eller brændsel. I tegningen kunne også indgå ORC (Organic Rankine Cycle), der producerer el og varme ud fra "spildvarme", men sådanne anlæg er ikke etableret i erhvervslivet i Danmark endnu. 8 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

11 Import Virksomhed Eksport Brændsel Affald, biogas mv. El Vind, sol El mv. Varme sol, jordvarme mv. Brændsel Brændsel El Egen KV VP El Varme Fjernvarme, nabovarme SLUTANVENDELSER (inkl. kedeltab og nettab) Varme Figur 1: Principskitse af erhvervslivets energistrømme Opgørelse af energistrømme De fuldt optrukne energistrømme i figur 1 beskriver en virksomheds energiforbrug til slutanvendelser. Brændsel til egne kraftvarmeanlæg er medregnet i NR117-data, mens el- og varmeproduktionen fra disse anlæg til eget brug ikke indgår i NR117. I kortlægningen med fokus på energiforbruget til slutanvendelser skal NR117's energidata derfor korrigeres som anført i afsnit Varmepumper kan opdeles i dem, der leverer rumvarme mv. baseret på solenergi og jordvarme mv. og dem, der opgraderer virksomhedens egen "spildvarme" (vist med stiplet pil i figur 1). Førstnævnte varmepumper kunne opgøres på linie med egne kraftvarmeanlæg, dvs. at varmeleveringen til slutanvendelserne blev beregnet ud fra elforbruget (som fratrækkes NR117-data) og en skønnet COP og blev medtaget som en varmelevering. Sidstnævnte varmepumper er integreret i processerne som følge af procesoptimeringen og effektiviseringen er ofte meget betydelig. Medtages den opgraderede varme som et slutforbrug, vil det give et skævt billede af branchens energiforbrug. Det foreslås, at de to kategorier af varmepumper behandles ens, således, at varmepumper bliver en slutanvendelse, mens deres varmeforbrug (solvarme, jordvarme, "spildvarme" mv.) ikke indgår. Varmen fra varmepumperne kan som en information opgøres (men formentlig kun ved skønsmæssige beregninger og dermed med langt større usikkerhed, end der gælder for NR117-data) og vises uden for den egentlige energimatrix, eventuelt opdelt på varme til virksomhedens eget brug og varmeeksport. Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 9

12 3.1.2 Kraftvarmeproduktion Brændslet til egen kraftvarmeproduktion kan håndteres ved at fratrække det i NR117-data og tillægge produktionen og tabene sådan: varmeproduktionen til eget brug lægges til brændslets energiart varmeproduktion som eksporteres opføres under slutanvendelse varmeeksport, brændslets energiart elproduktion til eget brug lægges til energiarten el elproduktion som eksporteres opføres under slutanvendelse eleksport, brændslets energiart l tabene lægges til slutanvendelsen kedel- og nettab Det betyder, at det pågældende brændsels energiforbrug reduceres med elproduktionen til eget brug og til eksport samt med varmeproduktionen til eksport. Disse oplysninger kan hentes fra Energiproducenttællingen. I kortlægningen omfattende 1997-energiforbruget [1] blev energiforbruget korrigeret på denne måde. Her var en hovedgruppe "Konvertering", omfattende elproduktion (uden skelnen mellem, om det var til eget brug eller til eksport) og fjernvarmeproduktion til salg. Varmeproduktionen til eget brug var således tillagt det direkte brændselsforbrug og var fordelt på slutanvendelser, og konverteringstabene indgik under kedel- og nettab Varmegenvinding I erhvervslivet og især i procesindustrien er der et omfattende genbrug af varme, dels indirekte i form af tabsvarme fra apparater, afgivet til rummet og udnyttet som rumvarme, og dels direkte, hvor varme genbruges ved varmeveksling eller ved varmepumpning. Genbrug af varme fra én slutanvendelse til en anden eksempelvis varme i afkastet fra et tørringsanlæg, der genbruges i en inddamper reducerer den modtagende slutanvendelses forbrug af primær energi, men da energien ikke kan medregnes to gange opgøres den i energimatricerne under den slutanvendelse, hvor energien nyttiggøres første gang. Udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarmeformål vil ikke kunne vises i selve matricen, men da der er fokus på varmegenvinding fra især industrien, kan varmeeksporten fra slutanvendelser (røggaskøling mv.) vises uden for matricen. Disse data kan skaffes fra Energiproducenttællingen. 3.2 Dataomfang (kategorier) Med politisk fokus på energieffektivisering og omstilling til CO 2 -neutrale energiarter samt med ønsket om særlige tiltag for mindre virksomheder bør følgende kategorier overvejes ift. energimatricerne: - energiarter - slutanvendelser - temperaturkrav - afgifter - virksomhedsstørrelser 10 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

13 Fastlæggelsen af de kategorier, som skal indgå i energimatricerne, og af detaljeringsgraden for hver kategori bør ske i en afvejning af nytten af informationerne med omkostningerne ved at fremskaffe data og pålideligheden af de fremskaffede data Energiarter Tabel 1 viser en oversigt over de energiarter, der anvendes i Danmarks Statistiks Energiregnskab [3] og i Energistyrelsens Energistatistik [4]. Desuden er der markeret de energiarter, som ifølge Energistatistikken blev anvendt i erhvervslivet i Det drejer sig om 20 energiarter ud af tabellens 38. Tre af de 20 energiarter petroleum, spildolie og bygas - står for et meget lille forbrug. Tabellen viser også de energiarter, som indgik i 2000 og 2008 kortlægningen af og energiforbruget ( [1] og [2]). Energiart DST energiregnskab ( [3]) Energistyrelsens Energistatistik ( [4]) Forbrugt i erhvervsliv 2011 [2] Kortlægning 2008 ( [2]) Foreslås i kortlægninger fremover Råolie + + Halvfabrikata + + Raff.gas LPG + } LPG til trp. + LVN + + Flybenzin + + Motorbenzin Petroleum (6 TJ) +? JP1 + + JP4 + - Fyrings-gasolie + Diesel + }+ }+ }+ }+ Fuelolie Spildolie (33 TJ) +? Petroleumskoks Orimulsion + + Terpentin mv. - + Naturgas Stenkul Koks mv Brunkul + - Solenergi (varme) - +? Vindkraft + + Vandkraft + + Geotermi - + Halm Skovflis Brænde + + }+ Træpiller Træaffald Biogas Affald Fiskeolie mv. - + Varmepumpe El Fjernvarme Bygas (42 TJ) +? Tabel 1: Energiarter i forskellige opgørelser samt forslag til energiarter i kommende kortlægninger Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 11

14 Baseret på disse opgørelser er der i tabellen stillet forslag til de energiarter, som bør indgå i fremtidige kortlægninger af erhvervslivets energiforbrug. Raffinaderigas er ikke medtaget, da den udelukkende bruges på de to raffinaderier, som ikke indgår i statistikkerne som erhvervsliv. Af de foreslåede 18 energiarter kan det for overskuelighedens skyld overvejes at lægge petroleum, der formentlig kun bruges til rumopvarmning i mindre lokaler, sammen med gas- og dieselolie, at lægge spildolie sammen med fuelolie og at lægge bygas, som i dag produceres på naturgas, sammen med naturgas. Solvarme (betegnet "solenergi" [3]) benyttes ifølge Energistatistikken endnu ikke i erhvervslivet, men må antages at vinde indpas, således at solvarme med tiden medtages som energiart. Bliver solel, vindkraft og vandkraft benyttet til egen elproduktion (dvs. det sælges ikke til nettet) i erhvervslivet, kan de lægges sammen med energiart el. Varmepumper indgår som energiart i Energistyrelsens Energistatistik. Da varmepumper også forbruger energi, foreslås de som beskrevet nedenfor medtaget som en slutanvendelse af energi, ikke som en energiart. Skovflis er foreslået sammenlagt med brænde, træpiller og træaffald til energiarten Træ. Skovflis har et noget større vandindhold end de tre andre træbrændsler, hvorfor fjernvarmelevering baseret på røggasvarmen fra kondensering er mere aktuel herfra. Det kunne være anledning til at opgøre skovflis for sig Slutanvendelser Tabel 2 viser de slutanvendelser, der blev benyttet ved 2008-kortlægningen ( [2]), og Tabel 3 og Tabel 4 viser energiforbrugene, som de dengang blev opgjort. Der er tale om naturlige, procesorienterede slutanvendelser, som har været anvendt i mange år ved energikortlægninger og som hver står for et rimeligt stort energiforbrug. En af de få undtagelser er opdelingen af anden varme på temperaturer op til 150 C og over 150 C, som har vist sig at have lille betydning, idet anden varme i sektoren landbrug og fiskeri altid er under 150 C (stald- og drivhusopvarmning), mens den i industrien mest er over 150 C (hærdning af stål, svideovne mv.). To andre undtagelser er findeling og omrøring, som er trukket ud af slutanvendelsen øvrige elmotorer. Denne opdeling har vist sig at være af lille betydning for vurderingerne af besparelsespotentialer mv. 12 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

15 Hovedgruppe Slutanvendelse Intern energiforsyning Kedel- og nettab Procesvarme Opvarmning/kogning 1) Tørring 2) Inddampning Destillation 3) Brænding/sintring Smeltning/støbning 4) Anden varme op til 150 C (specificeres!) 5) Anden varme over 150 C (specificeres!) 5) Arbejdskørsel Arbejdskørsel Sekundær energi Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation og blæsere Trykluft og procesluft Findeling Omrøring Øvrige elmotorer 6) Edb og elektronik Anden elanvendelse (specificeres!) 7) Rumvarme Rumvarme 8) Tabel 2: De slutanvendelser, som energiforbruget er opdelt på i kortlægningen af 2008-energiforbruget ( [2]) 1 Inklusive pasteurisering, blanchering, ekstraktion, sterilisering, rengøringsvand til produktionsanlæg, vask af råvarer, varmholdelse af tanke og rør 2 Inklusive bagning og tørring/hærdning af lak 3 Inklusive deorisering 4 Inklusive varmholdelse af smeltede materialer, plaststøbemaskiner og varmelegemer i ekstrudere 5 Inklusive hærdning af stål, hærdning af betonelementer, afspændingsovne, svideovne 6 Inklusive centrifugering, presning og intern, eldrevet transport 7 Inklusive svejsning og elektrolyse 8 Inklusive varmt vand til lokalerengøring og komfortformål, men eksklusive rumvarme i særlige rum med driftstemperaturer på mindst 45 C samt i rum til lagring af oste, spegepølse m.m. (denne rumvarme indgår under Opvarmning/kogning) Landbrug og Industri Privat handel I alt fiskeri og service Slutanvendelser TJ % TJ % TJ % TJ % Kedel- og nettab Opvarmning/kogning Tørring Inddampning Destillation Brænding/sintring Smeltning/støbning Anden varme op til C Anden varme over C Arbejdskørsel Rumvarme I alt Tabel 3: Brændsels- og fjernvarmeforbrug, fordelt på slutanvendelser (anden varme op til 150 C er bl.a. staldvarme og drivhusopvarmning) Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 13

16 Landbrug og Industri Privat handel I alt fiskeri og service Slutanvendelser TJ % TJ % TJ % TJ % Opvarmning/kogning Tørring Brænding/sintring Smeltning/støbning Anden varme op til C Anden varme over C Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation og Blæsere Trykluft og procesluft Findeling Omrøring Øvrige elmotorer Edb og elektronik Anden elanvendelse Rumvarme I alt Tabel 4: Elforbrug, fordelt på slutanvendelser Til gengæld er der stigende interesse for varmepumper som en vigtig teknologi i omstillingen fra fossile brændsler til CO 2 -neutral energi. Da varmepumper og MVR-anlæg er stærkt integrerede i processerne og varmegenbruget er en naturlig del af mange anlæg (f. eks. flertrinsinddampere), og da det er væsentligt enklere at opgøre energiforbruget til varmepumperne end disses energiproduktion (som dog altid kan skønnes ud fra energiforbruget og en skønnet COP), foreslås varmepumper inkl. MVR-anlæg medtaget som en slutanvendelse. I nogle kortlægninger har ventilation været opgjort som to slutanvendelser: rumventilation og blæsere. De to anvendelser er væsentligt forskellige, og besparelsestiltagene er også meget forskellige. Elforbrugene er væsentlige, idet de i [5] er vurderet til 11 % og 5 % af erhvervslivets elforbrug. Derfor giver det god mening at opdele ventilation i rumventilation (komfortventilation, renrumsventilation mv.) og blæsere. Rumkøling (aircondition) anvendes i stigende grad især inden for handel og service, og der er særlige afgifter på slutanvendelsen. Det foreslås derfor at opgøre rumkøling som en separat slutanvendelse. Slutanvendelsen trykluft har i nogle tilfælde været opdelt i trykluft (instrumentluft), procesluft og vakuum. Procesluft kan være ved mange forskellige tryk, hvor instrumentluft er ved 4-10 bar, men der er ingen principielle forskelle i besparelsestiltagene, hvorfor det foreslås at undlade denne opdeling. Vakuum adskiller sig fra trykluft ved teknologien, og besparelsestiltagen er delvis nogle andre, men elforbruget til vakuum skønnes at være lille omkring 1 % af erhvervslivets elforbrug - hvorfor det foreslås at inkludere vakuum i trykluft. I [5] er slutanvendelsen øvrige elmotorer med 20 % af erhvervslivets elforbrug underopdelt i hydraulik (2 %), transmissioner (2 %) og resten af øvrige elmotorer (16 %), og elmotorer samt transmissioner er beskrevet for sig. Der er betydelige besparelsesmuligheder ved både hydraulik og transmissioner, og besparelses-tiltagene er meget forskellige, hvorfor det kan 14 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

17 være hensigtsmæssigt at fokusere på dem som slutanvendelser. Elforbruget til hydraulikanlæg kan måles direkte, og kan normalt også skønnes ud fra den installerede effekt og driftstiden. Anderledes med transmissioner, hvor energiforbruget skal opgøres som tabene og måles som forskellen mellem energien ind normalt en elmotors akseleffekt og ud i form af akseleffekt. Af disse grunde foreslås det at opgøre hydraulik men ikke transmissioner som en separat slutanvendelse. I enkelte tilfælde har tabene i erhvervslivets elnet også været en slutanvendelse. Tabene er formentlig på 1-2 % af erhvervslivets elforbrug. Tabene kan kun opgøres ved målinger og beregninger, hvorfor det foreslås at undlade at opgøre nettabene. Normalt vil de derfor blive fordelt på alle virksomhedens el-slutanvendelser gennem den justering af slutanvendelsessummen til det samlede elforbrug, som sker ved en kortlægning. Tabel 5 viser forslaget til slutanvendelser i kortlægningen. Slutanvendelserne svarer i de fleste tilfælde til en fysisk enhed som et apparat eller en maskine, i nogle tilfælde til flere apparater med forskellige funktioner, men samme formål (eksempelvis henføres en trykluftkompressor, en køler og en tørrer med det fælles formål at producere tør trykluft alle til slutanvendelsen trykluft). I visse tilfælde vil det være naturligt at opdele elforbruget til et apparat på flere slutanvendelser. Det gælder f. eks. apparater med indbygget hydraulikstation, hvor hydraulikken opgøres selvstændigt. Inden kortlægningsarbejdet starter, bør der opstilles retningslinjer for opgørelserne se eksemplet i Tabel 2 og de bør udbygges under arbejdet. Hovedgruppe Intern energiforsyning Procesvarme Arbejdskørsel Sekundær energi Rumvarme Slutanvendelse Kedel- og nettab Varmepumper Opvarmning/kogning Tørring Inddampning Destillation Brænding/sintring Smeltning/støbning Anden procesvarme Arbejdskørsel Belysning Pumpning Rumkøling Køl/frys (ekskl. rumkøling) Rumventilation Blæsere Trykluft Hydraulik Øvrige elmotorer IT og anden elektronik Anden elanvendelse Rumvarme Tabel 5. Forslag til slutanvendelser i fremtidige kortlægninger Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 15

18 3.2.3 Temperaturkrav Temperaturkravene i processerne og rumopvarmningen er vigtige at kende ved vurderinger af mulighederne for at omlægge energiforsyningen fra fossile brændsler til fjernvarme eller varmepumper. Interessante temperaturniveauer kan være 80 C, 110 C og 180 C, idet almindelige varmepumper og fjernvarme typisk kan levere varme op til 80 C, CO 2 - varmepumper og nogle steder også fjernvarmen kan levere varme op til måske 110 C, mens højtemperatur-varmepumper forventes at kunne levere varme op til måske 180 C. En opdeling på temperaturniveauer er mest interessant ved slutanvendelserne opvarmning/kogning, tørring, inddampning og destillation, mens brænding/sintring og smeltning/støbning kræver varme ved meget høje temperaturer. En opdeling af de fire slutanvendelser på hver fire temperaturområder vil forøge kortlægningsarbejdet væsentligt og vil måske alligevel ikke kunne dække et konkret, aktuelt behov, som kan vedrøre helt andre temperaturer. Det foreslås derfor at undlade temperaturkravene, således at en opdeling må ske i konkrete tilfælde, tilpasset det aktuelle behov Afgifter I og 2008-kortlægningerne ( [1] og [2]) er der angivet en procentfordeling på afgiftsformer for det samlede energiforbrug til hver slutanvendelse i brancherne. Der er tale om afgifterne tung proces, let proces og rumvarme. Siden er afgiftsbilledet blevet mere komplekst, idet virksomheder omfattet af CO 2 -kvoteordningen ikke betaler CO 2 -afgift af brændsel til processerne og idet virksomheder med særlige metallurgiske og mineralogisk processer mv. får hele energiafgiften tilbagebetalt for det brændsel, der anvendes til de pågældende processer. Desuden er aircondition blevet pålagt de samme afgifter som rumvarme. Skat opgør selv erhvervenes energiforbrug meget detaljeret på brancher og energiarter og på afgiftsformer (men dog ikke på slutanvendelser), således at væsentlige oplysninger om afgifterne findes her. Forskellen mellem afgifterne på let proces og tung proces er typisk mindre end 10 % af energiudgiften, hvorfor afgifterne kun ændrer lidt i økonomien for energisparetiltag. Alt i alt vurderes det derfor, at værdien af en opgørelse af afgifterne, som den findes i kortlægningen, ikke vil stå mål med omkostningerne ved denne opgørelse Virksomhedsstørrelse Der er fra politisk side interesse for særlige tiltag over for mindre virksomheder, og da disse ofte bruger andre energiarter og også bruger energien til andre slutanvendelser end de større virksomheder, kan der være behov for at opgøre disse virksomheders særlige energiforhold. Skal virksomhedsstørrelsen indgå i kortlægningen, betyder det i praksis, at der for alle brancher med både mindre og større virksomheder skal laves to energimatricer. Da kun branchens samlede energiforbrug kendes fra NR117, må der gennemføres en opdeling af energiforbrugene på mindre og større virksomheder, og derefter må procentfordelingen af hver energiart på slutanvendelser opgøres. EU arbejder med "små virksomheder", der bl.a. er defineret ved at have ansatte, og med "mikrovirksomheder" med under 10 ansatte ( [6]). Grænsen på 50 fuldtidsansatte kunne bruges ved en opdeling på virksomhedsstørrelse. 16 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

19 Hvis den overordnede EU definition af SMV er (små og mellemstore virksomheder) på virksomheder med under 250 ansatte benyttes vil over 99 % af alle danske virksomheder kunne karakteriseres som SMV. Derfor er det relevant at se på underopdelingen for at afdække de mindre virksomheder. Danmarks Statistik vil formentlig kunne bistå med særlige kørsler af deres gennemførte tællinger (som for industrien dog ikke omfatter firmaer med færre end 20 ansatte), hvor branchernes energiforbrug opdeles på virksomhedsstørrelser. Men alligevel vil det være et meget betydeligt arbejde, som skal udføres ved kortlægningen, og formentlig er det kun inden for handel og service, at anstrengelserne vil stå mål med nytten af en sådan kortlægning efter virksomhedsstørrelse. Samlet set vurderes det, at energiforbrug i SMV-segmentet i vid udstrækning kan kortlægges med følgende indsatser: - Kortlægning af energiforbrug i handels- og servicesektoren, der tegner sig for en stor og stadig stigende andel af det samlede energiforbrug - Kortlægning af energiforbrug i landbrugssektoren, der ligeledes udgør en stor del af det samlede energiforbrug - Kortlægning af enkelte produktionserhverv, for eksempel jern- og metalindustrien, der har en stor andel af mindre og mellemstore virksomheder Det vurderes at langt størstedelen af SMV-segmentet vil være dækket af sådanne kortlægningsaktiviteter, og at det resterende SMV-forbrug i produktionserhverv er forsvindende lille i forhold til de større virksomheders energiforbrug. 3.3 Udarbejdelse af energimatricer Bilag B viser strukturen i energimatricerne i henhold til forslagene i afsnit 3.2. Ved opstilling af energimatricen for en branche er det nødvendigt at råde over følgende udgangsmateriale: - branchens energiforbrug, opdelt på energiarter - branchens kraftvarmeproduktion, opdelt på el og varme til virksomhedernes eget brug og til eksport - den procentvise fordeling af energiforbrugene på slutanvendelser Branchens energiforbrug, opdelt på energiarter, fås fra NR117 og summeres til de valgte energiarter. For de NR117-delbrancher, der indgår i kortlægningen, må energidata fremskaffes fra brancheforeninger (f. eks. Dansk Gartneri, der har en væksthustælling), fra virksomhedernes grønne regnskaber, fra aftalevirksomhedernes indberetninger til Energistyrelsen osv. De fremskaffede data tilpasses, så summen for branchens delbrancher bliver lig branchens NR117-energiforbrug. Branchens kraftvarmeproduktion kan enten skaffes fra Energistyrelsens tællinger eller da der er ret få virksomheder med egen kraftvarmeproduktion fra virksomhederne selv. Den procentvise fordeling af energiforbrugene på slutanvendelser må opstilles på basis af opdateret materiale i form af energigennemgange (herunder energikortlægninger for aftalevirksomheder), brancheanalyser mv. Det kræver et detaljeret kendskab til de enkelte bran- Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 17

20 chers energianvendelser at opstille fordelingerne, bl.a. fordi fordelingerne i en del energigennemgange er på andre typer af slutanvendelser og/eller er fejlbehæftede. Typisk er det kun muligt at fremskaffe en fordeling af det samlede forbrug af brændsel og fjernvarme og en fordeling for elforbruget. Fordelingen af den enkelte energiart inden for brændsel plus fjernvarme på slutanvendelser (p i,j i formlen nedenfor) må derfor skønnes, men således af den for hver slutanvendelse (for hvert i) opfylder kravet: Σ( p i,j e j ) = p i Σ e j og for hver energiart j opfylder kravet: Σ p i,j = 100 hvor e j er branchens forbrug af energiart j p i er slutanvendelse i's procentandel af forbruget af brændsel plus fjernvarme p i,j er slutanvendelse i's procentandel af forbruget af energiart j Når den egentlige matrice er opstillet, opgøres produktionen fra branchens varmepumper ud fra brændsels- og elforbruget til varmepumper kombineret med et skøn over COP'en for de pågældende varmepumper. Desuden anslå varmeeksporten fra overskudsvarme som forskellen mellem branchens samlede varmeeksport (som kan søges fremskaffet fra DFF eller Energistyrelsen) og varmeeksporten fra primær energi. 4 Brancher og segmentering i nye matricer I dette kapitel vurderes, om den nuværende branchestruktur i kortlægningen skal bevares (hvilke matricer der skal bevares) eller i hvilket omfang strukturen kan simplificeres eller skal ændres. Valg af branchestruktur afhænger ikke kun af brugernes behov for data, men også af, hvilke energidata der kan fremskaffes nu og fremover fra blandt andet Danmarks Statistiks nationalregnskabsstatistik og industritællingen. Nationalregnskabets branchegruppering blev tidligere baseret på Dansk Branchekode 2003 (DB03). Dette blev i september 2011 ændret, hvor der blev introduceret en ny branchegruppering baseret på Dansk Branchekode 2007 (DB07). Nationalregnskabets branchegruppering blev hermed mere sammenlignelig med Danmarks Statistiks øvrige statistikker, der alle er skiftet til DB07. I forhold til nationalregnskabets hidtidige branchegruppering (DB03), er der på det mest detaljerede brancheniveau sket en reduktion i antallet af brancher fra 130 til 117. Dette skyldes hovedsagelig en reduktion inden for industrien, hvor antallet af brancher er reduceret fra 55 til 35, samt detailhandel, hvor de tidligere 5 brancher i detailhandelen nu er slået sammen til én branche. Omvendt er der navnlig inden for hovedgrupperne Information og kommunikation, Videnservice og Kultur og fritid sket en udvidelse i antallet af brancher. 1 1 Danmarks Statistik, 18 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

21 Især sidstnævnte hovedgrupper af brancher er vigtige i forhold til opdatering af branchestrukturen for handel og service. Også med henblik på ønske fra Energistyrelsen om at der er behov for at vurdere kortlægningsarbejder specielt i forhold til små- og mellemstore virksomheder (SMV). Så vidt muligt bibeholdes de brancheopdelinger, ift. de tidligere branchenotater, som stadig anses at være fornuftige. Ved vurdering af branchestrukturen tages højde for at grupperingen af underbrancherne afspejler ligheder i forhold til energiforbrugets slutanvendelser, fx kontorarbejdspladser. Dog hvis en underbranche som ikke passer ind udgør en meget lille andel et ses bort fra dette. Det vil sige at, ved kortlægningen opdeles energiforbruget på en række brancher, som hver især skal være rimeligt homogene, således at fordelingen af energiforbruget på slutanvendelser kan anses for at være repræsentativ for de fleste virksomheder i branchen. Et forslag til en sådan opdeling for brancherne indenfor henholdsvis industri og handel og service vil i det følgende blive gennemgået. 4.1 Industri og 2008-kortlægningerne af energiforbrugene i 1997 og 2006 ( [1]og [2]) var baseret på energidata fra Danmarks Statistiks Nationalregnskab NR130, som inden for landbrug, fiskeri, grusindvinding og industri omfattede 59 brancher (eksklusive mineralolieindustri og genbrug af affaldsprodukter). Fremtidige kortlægninger skal benytte NR117, som inden for de samme sektorer er opdelt på 38 brancher (inklusive Reparation og installation af maskiner og udstyr, som ikke indgik eksplicit i NR130). Ud over at nogle NR130-brancher således er sammenlagt, er der også sket en flytning, idet dagblade og forlag mv. uden eget trykkeri (DB93 kode , , og ) er flyttet til NR117-kode , dvs. til sektoren handel og service. Tabel 6 viser NR117's 38 brancher inden for landbrug og industri mv. I tabellen er branchernes energiforbrug og elforbrug i 2011 anført. Desuden er anført de branchenotater fra og 2008-kortlægningerne, som beskriver de enkelte NR117-brancher. Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 19

22 Energiforbrug TJ Heraf el TJ Branchenotat Landbrug og gartneri , 2, Skovbrug Fiskeri Indvinding af grus og sten Slagterier Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv , Anden fødevareindustri , 10, 12, Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træindustri Papirindustri Trykkerier mv , dele af 23 og Fremst. af basiskemikalier , 28, 29, 30, Fremst. af maling og sæbe mv , Medicinalindustri Plast- og gummiindustri , 36, Glasindustri og keramisk industri Betonindustri og teglværker , Fremst. af metal , 42, 43, Metalvareindustri , Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv Fremst. af andet elektronisk udstyr , del af Fremst. af elektriske motorer mv }Del af Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv Fremst. af motorer, vindmøller og pumper , del af Fremst. af andre maskiner , 49, Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af skibe og andre transportmidler , Møbelindustri Fremst. af medicinske instrumenter mv Del af Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Reparation og installation af maskiner og udstyr Sum Tabel 6: NR117-brancher inden for landbrug og industri mv. med energiforbrugene i 2011 ( [3]) og med angivelse af branchenotater Sammenlægningen af brancher fra NR130 til NR117 har betydet, at nogle brancher er blevet meget store i energimæssig henseende og samtidig meget uensartede med hensyn til energiens anvendelse. Det gælder især NR117-branche Landbrug og gartneri og Betonindustri og teglværker. Samtidig har udviklingen i industrisektoren betydet, at nogle NR117-brancher nu er meget små og derfor kunne sammenlægges. Nedenfor stilles forslag til opsplitning og sammenlægning af NR117-brancher. 20 Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet

23 4.1.1 Disaggregering af NR117-brancher Det kan være nødvendigt i kortlægningsarbejdet at opdele de større og uhomogene brancher fra NR117 i delbrancher, således at energianvendelsen kan beskrives i energimatricerne på en måde, som bliver nogenlunde dækkende for alle virksomheder i hver delbranche. Det gælder således følgende brancher: Landbrug og gartneri, som bør opdeles i tre delbrancher Landbrug, Gartneri og Maskinstationer. Denne opdeling blev benyttet i de tidligere kortlægninger, hvor landbrug stod for ca. 70 % af de tre delbranchers energiforbrug, gartneri for ca. 20 % og maskinstationer for ca. 10 % Anden fødevareindustri, som kan opdeles i Fremstilling af foder, Sukkerfabrikker og Øvrige fødevareindustri. De to førstnævnte delbrancher vil hver stå for omkring 30 % af branchens energiforbrug. Sidstnævnte delbranche med omkring 40 % af energiforbruget er stadig ret uhomogen, men den skal opdeles i mindst tre delbrancher (Frugt og grøntsager, Fortykningsmidler, Andet) for at disse bliver nogenlunde homogene Fremstilling af basiskemikalier kan opdeles i tre delbrancher: Fremstilling af industrigasser, Fremstilling af enzymer og Øvrige basiskemikalier. Industrigasser stod i 2008-kortlægningen for 15 % af branchens energiforbrug, og det er næsten kun el. Enzymer står måske for halvdelen af branchens energiforbrug. Den væsentligste produktion i delbranchen Øvrige basiskemikalier er pesticider Betonindustri og teglværker kan opdeles i tre delbrancher: Cementfabrikker, Teglværker og Betonindustri, hvor cementfabrikker står for omkring 70 % af branchens energiforbrug, teglværker for godt 10 % og betonindustri for ca. 20 %. Sidstnævnte delbranche er ret inhomogen og derfor forslås det at udskille Stenuldsfabrikker og Asfaltfabrikker som to selvstændige delbrancher. Stenuldsfabrikker står for måske 10 % af branchens energiforbrug, asfaltfabrikker for 5 % Aggregering af NR117-brancher Brancher med et lille energiforbrug, som er nogenlunde ens i henseende til energiarter og slutanvendelser, kan sammenlægges af hensyn til overskueligheden i kortlægningen. Dette gælder især: Beklædningsindustri og Læder- og fodtøjsindustri, som tilsammen står for 0,2 % af energiforbruget i landbrug og industri Fremstilling af andet elektronisk udstyr, Fremstilling af elektriske motorer mv. og Fremstilling af ledninger og kabler, som står for 0,7 % af energiforbruget i landbrug og industri og har et nogenlunde ensartet energiforbrug. 4.2 Handel og service I Tabel 7 ses NR117 s brancher indenfor handel og service, samt branchernes energiforbrug i Brancherne markeret med fed er de brancher, som kortlægningen forslås opdelt på. Procenterne angiver branchernes andel i forhold til handel og service s samlede energiforbrug. Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet 21

24 Branchestruktur Energiforbrug TJ G Handel I Hoteller og restauranter Bilhandel og -værksteder mv Bilhandel Bilværksteder mv Engroshandel Detailhandel Hoteller og restauranter Hoteller mv Restauranter J Information og kommunikation JA Forlag, tv og radio Udgivervirksomhed Forlag Udgivelse af computerspil og anden software Radio- og tv-stationer samt produktion af film, tv, musik JB Telekommunikation Produktion af film, tv og musik mv Radio- og tv-stationer Telekommunikation JC It- og informationstjenester It- og informationstjenester It-konsulenter mv Informationstjenester 302 K Finansiering og forsikring Finansiel virksomhed Pengeinstitutter Kreditforeninger mv Forsikring og pension Finansiel service 146 LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme Ejendomsmæglere mv Udlejning af erhvervsejendomme M Videnservice MA Rådgivning mv Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter Advokatvirksomhed Revision og bogføring Virksomhedskonsulenter Arkitekter og rådgivende ingeniører MB Forskning og udvikling Forskning og udvikling, markedsmæssig 141 MC Reklame og øvrige erhvervsservice Reklame- og analysebureauer Dyrlæger og anden videnservice Anden videnservice Dansk Energi Analyse & Viegand Maagøe Kortlægning af slutanvendelser af energi i erhvervslivet %

KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER

KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER Energistyrelsen KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG I VIRKSOMHEDER Januar 2015 I samarbejde med Projektnummer: 988 Version: 4, 19. januar 2015 Udarbejdet af: Viegand Maagøe v. / Louise Hedelund Sørensen og Peter

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Danmarks Statistik, Nationalregnskab Januar 2013 Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 73 Dk

Læs mere

Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi

Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi af Peter Rørmose Jensen Marts 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø [TITEL]ANALYSE AF DANSKE UNIVERSITETERS BETYDNING FOR DANSK

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME. Gastekniske dage 14. maj 2014

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME. Gastekniske dage 14. maj 2014 UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME Gastekniske dage 14. maj 2014 AGENDA Lidt historie om overskudsvarme og afgifter* Rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme Potentialer for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1

asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1 asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Erhvervslivets energiforbrug... 4 3. Varmebesparelser... 8 3.1 Tab i kedler og varmedistribution... 8 3.2 Tørring og

Læs mere

KORTLÆGNING AF ENERGISPAREPOTENTIALER I ERHVERVSLIVET

KORTLÆGNING AF ENERGISPAREPOTENTIALER I ERHVERVSLIVET JUNI 2015 ENERGISTYRELSEN KORTLÆGNING AF ENERGISPAREPOTENTIALER I ERHVERVSLIVET SLUTRAPPORT JUNI 2015 ENERGISTYRELSEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Energibesparelser i erhvervslivet

Energibesparelser i erhvervslivet Energibesparelser i erhvervslivet Februar 2010 Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS Energibesparelser i erhvervslivet Udarbejdet af: Mogens Johanson, Dansk Energi Analyse A/S Peter Maagøe Petersen,

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 15. oktober 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning Særkørsel Ph.d.

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Bilag D. Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer

Bilag D. Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer Bilag D Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer Landbrug, gartneri og fiskeri Brancher i DB07 Branchegruppering i rapporten Kortlægning af slutanvendelser 2014 127 Std 127 std Branchegruppering,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug September 2000

Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug September 2000 Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug September 2000 Dansk Energi Analyse A/S Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug Udarbejdet af: Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Søren Draborg,

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

04/12/15. Eldistributørernes bidrag til samfundsøkonomien. Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Dansk Energi

04/12/15. Eldistributørernes bidrag til samfundsøkonomien. Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Dansk Energi 04/12/15 Eldistributørernes bidrag til samfundsøkonomien Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Dansk Energi For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI. Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug

VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI. Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug VedvarendeEnergi HURTIG OMSTILING TIL VEDVAREN- DE ENERGI Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug November 2013 Projektnummer: 881 Version: 1. udgave 2013 Udarbejdet af: CJE og PMP

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug November 2008

Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug November 2008 Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug November 2008 Dansk Energi Analyse A/S Viegand & Maagøe ApS Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug Udarbejdet af: Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse

Læs mere