DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA 2007 2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA"

Transkript

1 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I ZAMBIA

2 INDHOLD Indledning 1 Danmark en del af et partnerskab 2 Danmarks bistand Uddannelsessektorprogram 2 Vejsektorprogram 3 Vandsektorprogram 3 Nærområdeindsats 4 Støtte til god regeringsførelse og demokratisering 6 Støtte til mediesektor 6 Miljøbistand 6 Business-to-Business program 6 BOKSE Danske bistandspolitiske mærkesager 5 Fokusering giver bedre bistand 7 Fattigdom og udvikling i Zambia 12 Omfang og fordeling af bistanden 16 Zambia fakta om landet 17 Arbejdsdeling blandt Zambias samarbejdspartnere 18 Fra egen til fælles bistandsstrategi 9 Gennemførelse, monitorering og evaluering af den fælles strategi 14 Håndtering af risici 14 En levende proces 15 FOTOS: Klaus Holsting

3 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA INDLEDNING Der er sket store politiske og økonomiske forandringer i Zambia siden midten af 1990 erne. Kenneth Kaundas étpartistat hører fortiden til, ligesom der er sket en gennemgribende liberalisering af økonomien. Zambia er fortsat et af verdens fattigste lande, men de iværksatte politiske og økonomiske reformer har gjort landets fremtidsudsigter væsentligt bedre. Kaundas socialistiske ét-partisystem fungerede i de første år efter uafhængigheden i Kobberpriserne var høje, og Zambia havde en fremstillingsindustri, som gjorde landet til et af de mest velhavende i Afrika. Den internationale økonomiske afmatning i 1970 erne ramte Zambia hårdt. Landet gik ind i en langvarig og smertefuld økonomisk og politisk deroute. I 1991 blev der afholdt demokratiske valg med deltagelse af flere partier, og Kaunda måtte forlade præsidentembedet. Med genindførelsen af flerparti-demokrati fulgte også en liberalisering af økonomien. Den økonomiske vækst har siden været stigende og de seneste år ligget på over 4 pct. om året. Udfordringerne er dog fortsat mange. Den årlige gennemsnitsindkomst for en zambier var i 2005 på 465 dollars, men indkomstfordelingen er meget skæv. Næsten 70 pct. af befolkningen lever således for mindre end en dollar om dagen. Over 50 pct. af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Den økonomiske vækst er ikke tilstrækkelig til for alvor at gøre indhug i den udbredte fattigdom. Uden en stærk politisk vilje til at fortsætte de økonomiske reformer, effektivisere den offentlige forvaltning og sikre en mere ligelig fordeling af den økonomiske vækst vil Zambia ikke kunne nå FN s mål om at halvere fattigdommen inden Zambia er et af de lande i Afrika, der siden uafhængigheden har modtaget mest udviklingsbistand per indbygger. Landet er i dag stærkt afhængig af udefrakommende bistand. Zambia har imidlertid ikke været god til at administrere bistanden. Korruption og en ineffektiv offentlig sektor har medført et betydeligt ressourcespild. Donorer har også fejlet: Der har ikke været tilstrækkelig samarbejde imellem de forskellige partnere, og en stor del af bistanden er blevet givet til enkeltstående projekter, der ikke var forankret i Zambias egne institutioner. I løbet af de seneste år har udviklingssamarbejdet i Zambia imidlertid formet sig i en positiv retning. Den zambiske regering har påtaget sig et langt stærkere ejerskab af udviklingsprocessen, og der er etableret et godt samarbejde inden for rammerne af landets egen strategi for bekæmpelse af fattigdommen. En stigende del af bistanden ydes som sektorprogramstøtte og stadig mindre i form af fritstående projekter, som ofte har vist sig kun at have en meget begrænset effekt. Zambias internationale samarbejdspartnere har desuden aftalt en klarere arbejdsdeling imellem sig og har samtidig forpligtet sig til at koncentrere deres støtte på færre forskellige områder.

4 2 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA DANMARK EN DEL AF ET PARTNER- SKAB Den danske udviklingsbistand til Zambia er en del af en betydelig international bistand. Størstedelen af den internationale bistand til Zambia ydes af lande og organisationer, som har forpligtet sig til at arbejde inden for rammerne af regeringens overordnede strategi for bekæmpelse af fattigdom, i overensstemmelse med regeringens principper og retningslinjer for internationalt udviklingssamarbejde. De internationale samarbejdspartnere har i samarbejde med regeringen vedtaget en fælles strategi for udviklingsbistand til Zambia, som svar på regeringens nye, fem-årige strategi for bekæmpelse af fattigdom, den såkaldte 5. Nationale Udviklingsplan ( ). Inden for rammerne af den fælles landestrategi, Joint Assistance Strategy for Zambia (JASZ), er det besluttet, at dansk bistand vil fokusere på tre hovedområder: uddannelse, veje samt vand og sanitet. Danmark vil desuden støtte demokrati og god regeringsførelse, miljø og naturressourceforvaltning samt flygtninge og de lokalsamfund, der huser dem. Som en del af aftalen mellem donorerne om en klarere arbejdsdeling er det besluttet, at den danske bistand til sundhedsvæsenet og til de tekniske og faglige uddannelser skal ophøre. Der blev udviklet og implementeret exit-strategier for begge områder i For Danmarks vedkommende er fokuseringen således godt på vej. DANMARKS BISTAND Den samlede danske bistand til Zambia forventes at ligge på ca. 245 mio. kr. om året frem til udløbet af strategiperioden i I finansloven for 2007 er der afsat 200 mio. kr. om året indtil 2010 til sektorprogrammerne. Hertil skal lægges miljø, god regeringsførelse, nærområde-indsatsen, virksomhedssamarbejde (Business-to-Business Programmet), Blandede Kreditter, forskning samt bistand via private danske udviklingsorganisationer. Fokuseringen af bistanden på færre sektorer medfører således ikke en nedgang i den samlede bistand til Zambia, men en koncentration af midlerne inden for færre områder. Den danske sektorprogramstøtte vil fremover være fokuseret på tre sektorer: Uddannelse, veje samt vand og sanitet. Herudover omfattes en række specifikke danske mærkesager, nemlig god regeringsførelse, miljø og støtte til flygtninge i nærområder. UDDANNELSESSEKTORPROGRAM Uddannelsessektorprogrammet yder bistand til de zambiske myndigheders bestræbelser på at nå de internationale målsætninger om Uddannelse For Alle samt FN s 2015 målsætninger om uddannelse. De internationale målsætninger er en integreret del af Undervisningsministeriets strategiske plan for uddannelsessektoren. Denne plan danner grundlag for et tæt koordineret samarbejde mellem Undervisnings-ministeriet og otte internationale samarbejdspartnere, hvor den økonomiske bistand ydes som ikke-øremærkede bidrag til en fælles sektor-

5 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA pulje, som ministeriet administrerer. Fra den fælles sektorpulje finansierer Undervisningsministeriet implementeringen af den strategiske plan, som dækker hele uddannelsessektoren (dvs. alt fra grundskolen til de videregående uddannelser). Programmet vil skulle fornyes, når den nuværende fase udløber i slutningen af I forbindelse med forberedelsen af det nye program overvejer de internationale samarbejdspartnere at flytte den økonomiske bistand fra den fælles sektorpulje under Undervisningsministeriet til en form for øremærket budgetstøtte gennem Finansministeriet. Danmark yder ikke generel budgetstøtte til Zambia, idet forudsætningerne ikke fuldt ud er til stede. Danmark vil imidlertid overveje mulighederne for enten helt eller delvist at følge de øvrige samarbejdspartneres planlagte overgang til sektorbudgetstøtte. VEJSEKTORPROGRAM Vejsektorprogrammet understøtter regeringens bestræbelser på gennem investeringer i infrastruktur at fremme en stærkere økonomisk vækst. Programmet indeholder dels støtte til rehabilitering af hovedvejen mellem hovedstaden Lusaka og provinshovedstaden Mongu, dels støtte til rehabilitering eller forbedring af mindre distriktsveje langs hovedfærdselsåren. Hertil kommer støtte til kapacitetsopbygning i såvel det centrale vejdirektorat som i de berørte distrikter. Det igangværende program udløber i midten af Næste fase af programmet, som ventes forelagt Styrelsen i juni 2007, vil fortsætte og forstærke det gode samarbejde med Vejdirektoratet. Fremover vil den danske støtte således blive administreret af de zambiske myndigheder, med teknisk assistance fra Danmark. Der vil også fremover være tale om en integreret tilgang, hvor der ydes støtte til såvel hovedveje som de distriktsveje, der grænser op til hovedvejene. VANDSEKTORPROGRAM Vandsektorprogrammet, der trådte i kraft i slutningen af 2005, søger at fremme en effektiv og bæredygtig udnyttelse af Zambias vandressourcer, for derved at understøtte regeringens bestræbelser for at bekæmpe fattigdom. Det sker konkret ved at forbedre folks adgang til rent drikkevand, bedre sanitetsforhold samt en bedre udnyttelse af vandressourcer i dyrkning af afgrøder osv. Vandsektorprogrammet arbejder med et budget på 245 mio. kr. i perioden Den zambiske regering har forpligtet sig til at yde et særskilt eget bidrag på 20 mio. kr. Vandsektorprogrammet har fire overordnede indsatsområder: Støtte til integreret forvaltning af vandressourcer; støtte til vand og sanitetsforbedringer i landdistrikter; støtte til vand og sanitet i byområder; og støtte til udviklingen af den nationale sektorpolitik og forvaltningskapacitet.

6 4 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA NÆROMRÅDEINDSATS Nærområdeindsatsen støtter primært angolanske flygtninge, der opholder sig i bosættelser i det vestlige Zambia, og de lokalsamfund, der huser flygtningene. Der ydes bl.a. støtte til forbedring af den lokale infrastruktur samt landbrugsudvikling. Desuden styrkes myndighedernes evne til at beskytte flygtningene og dermed leve op til gældende internationale forpligtigelser på området. Endelig er der en større komponent på den anden side af grænsen, hvor UNCHR i samarbejde med ikke-statslige organisationer forsøger at forbedre forholdene for de flygtninge, der har valgt at lade sig repatriere til Angola. Den nuværende fase udløber i slutningen af 2009, hvor det må formodes, at den angolanske flygtningebyrde vil være aftaget betydeligt.

7 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA Danske bistandspolitiske mærkesager Tværgående hensyn ligestilling mellem kønnene, miljø, menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse afspejles i de bilaterale aktiviteter, både via direkte indsatser og i form af indarbejdning i de enkelte sektorprogrammer. Herudover indgår de ofte meget centralt i de hyppige bilaterale og multilaterale drøftelser med Zambias regering om fremdriften i gennemførelsen af fattigdomsstrategien. Som konsekvens af fokuseringen og arbejdsdelingen mellem donorerne varierer omfanget af de fritstående direkte indsatser inden for de enkelte tværgående indsatsområder. Danmark spiller således en ikke uvæsentlig rolle på miljøområdet, hvor der har været projektaktiviteter i gang siden Hvad angår ligestilling mellem kønnene, er dette et område, hvor især en række FN-organisationer og to-tre andre bilaterale donorer har været i front i dialogen med myndighederne og finansieret enkelte direkte indsatser, hvor dette har været relevant. Der er dog tale om et område, hvor Danmark bl.a. gennem vandsektorprogrammet bliver stadig synligere. Alle tværgående hensyn er indarbejdet i den fælles bistandsstrategi, og den aftalte arbejdsdeling mellem donorerne sikrer, at der i princippet er den nødvendige finansiering på de enkelte områder. I situationer, hvor det ikke er finansieringen, der er afgørende for at sikre fremdrift, vil der blive lagt mere vægt på dialogen med Zambias myndigheder, evt. suppleret af faglig bistand i form af kort- eller langtidsrådgivere. Zambias fattigdomsstrategi lægger vægt på styrkelse af rammevilkårene for den private sektor som et middel til at opnå en fortsat høj økonomisk vækst. Fremme af den private sektor indgår også som en strategisk overvejelse i tilrettelæggelsen af den bilaterale bistand. Særligt inden for vej- og vandsektorprogrammerne spiller den private sektor en særdeles væsentlig rolle. Eksempelvis er det en målsætning inden for vejsektorprogrammet at udvikle de mindre lokale entreprenørers kapacitet til at gennemføre bygge- og rehabiliteringsopgaver. Nærområdeindsatsen er et andet særligt dansk indsatsområde. Indsatsen er karakteriseret ved at være geografisk koncentreret og tidsbegrænset støtten vil som udgangspunkt ophøre, når de angolanske flygtninge er vendt hjem eller integreret i Zambia. Støtten ydes derfor som traditionel projektbistand. Der er en række FN-organisationer, men kun ganske få bilaterale donorer, der er aktive på dette område. Den danske indsats er tæt koordineret med FN s flygtningehøj-kommissariat (UNHCR), der er den ledende donor i flygtningespørgsmål.

8 6 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA STØTTE TIL GOD REGERINGSFØRELSE OG DEMOKRATISERING Til at understøtte de øvrige indsatser og fremme udviklingen af demokrati og retsstatens principper ydes der endvidere støtte gennem et tematisk program for God Regeringsførelse og Demokratisering. Programmet arbejder med fire overordnede indsatsområder, som ligger i forlængelse af regeringens strategi for bekæmpelse af fattigdom, som beskrevet i den 5. nationale udviklingsplan: 1) Støtte til forbedring af koordination på området; 2) Støtte til udvikling af en gennemsigtig og effektiv administration af offentlige midler; 3) Styrkelse af demokratisering gennem øget offentlig deltagelse i den politiske proces; 4) Adgang til en retfærdig rettergang for alle, særligt kvinder og børn. STØTTE TIL MEDIESEKTOR Under samme emneområde arbejdes der med udvikling af mediesektoren i Zambia. I forlængelse af midtvejsreviewet af medieprogrammet er der igangsat en omlægning af støtten med større vægt på udvikling af medier (især radioer) rettet mod lokalsamfund. Omlægningen indebærer en justering af projektets umiddelbare målsætninger bort fra et fokus på de enkelte institutioner til fordel for en vægtning af tematisk prioriterede og sammenhængende indsatsområder koordineret af én institution (PANOS). En exitstrategi for programmet er under udarbejdelse baseret på en etårig, budgetneutral forlængelse til udgangen af MILJØBISTAND Miljøbistanden har indtil videre været fokuseret på forvaltning af naturressourcer i landdistrikter samt affaldshåndtering i hovedstaden Lusaka. Der er primært tale om projektaktiviteter, der skal afprøve en række forskellige modeller for samarbejde inden for miljøsektoren. Formuleringen af et sektorprogram for miljøområdet er i gang. Det nye sektorprogram forventes at lægge afgørende vægt på opbygning af distrikternes kapacitet til at forestå integreret miljøplanlægning og gennemføre egentlige miljøaktiviteter. Der forventes således at være gode muligheder for samarbejde med vandprogrammet og vejsektorprogrammet, der også arbejder på distriktsniveau. Den nye, mere programmatiske tilgang forventes sat i værk i begyndelsen af BUSINESS-TO-BUSINESS PROGRAM Zambia er et såkaldt ikke-fokus-land for Business-2-Business Programmet. I strategi- perioden forventes det således, at programmet alene vil være efterspørgsels-drevet. Støtten til sundhedssektoren og de tekniske og faglige uddannelser er under afvikling. Der er stadig enkelte aktiviteter som først vil blive endelig afsluttet i løbet af 2007.

9 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA Fokusering giver bedre bistand Der er efterhånden bred international enighed om behovet for en grundlæggende ændring af den måde, det internationale udviklingssamarbejde fungerer på. Der er behov for en mere effektiv tilrettelæggelse og administration af bistanden. I den sammenhæng er det lokale ejerskab og ansvar afgørende: Hvis ikke udviklingsbistanden målrettes og tilrettelægges i overensstemmelse med Zambias egen udviklingsstrategi, vil bistanden ikke have nogen varig indflydelse på landets økonomiske udvikling. Zambia er nødt til at forbedre sin planlægningskapacitet. De internationale samarbejdspartnere er til gengæld nødt til at tilpasse sig et stærkere lokalt ejerskab. Det kræver bedre koordination, mere forudsigelighed, og en harmonisering og forenkling af donorernes mange forskelligartede procedurer og tilgange. Ved at tilpasse sig modtagerlandets egne systemer og regler skal de internationale samarbejdspartnere understøtte udviklingen af den lokale planlægningskapacitet. En øget tilpasning til modtagerlandets egne procedurer vil modvirke det eksisterende virvar af parallelle indkøbsprocedurer og rapporteringsregler og dermed styrke landets ejerskab, skabe større gennemsigtighed og samtidig forhåbentlig modvirke den korruption, som næres af forvirringen omkring de mange forskelligartede regelsæt. I det omfang, det ikke er muligt fuldt ud at tilpasse sig modtagerlandets egne systemer, er donorerne indstillet på at harmonisere deres egne systemer, dvs. ensarte og koordinere deres traditionelt meget forskellige krav til programformulering, rekruttering, rapportering osv. Harmonisering omfatter også øget fokusering af den enkelte samarbejdspartners bistand gennem en klarere arbejdsdeling, hvor der tilstræbes en mere ligelig fordeling af samarbejdspartnere og udviklingsbistand på tværs af sektorer. Det skaber grobund for en mindre skæv samfundsudvikling. Desuden viser erfaringen, at effekten af bistanden svækkes, desto flere samarbejdspartnere der sidder med ved bordet. Overvejelserne om, hvorledes det danske bistandsprogram kunne fokuseres på færre sektorer, tog udgangspunkt i en række kriterier: 1) et ønske om at fastholde en balance mellem produktive og sociale sektorer; 2) et ønske om under hensyntagen til den danske ressourcebases styrke og svagheder at bygge videre på danske erfaringer og resultater; samt 3) antallet og størrelsen af øvrige donorer inden for de forskellige sektorer, herunder ambassadens mulighederne for at påtage sig en ledende rolle inden for en sektor. På den baggrund blev det efter drøftelser med de zambiske myndigheder og de øvrige internationale samarbejdspartnere besluttet at fokusere på uddannelse, veje samt vand og sanitet.

10 8 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA Zambias fattigdomsstrategi lægger afgørende vægt på udviklingen af de menneskelige ressourcer som led i en langsigtet, bæredygtig økonomisk vækst. Dette er i fuld overensstemmelse med målsætningerne for det danske uddannelsessektorprogram, der bl.a. har været med til at understøtte regeringens indførelse af gratis grundskoleundervisning over hele landet og dermed skabe grundlaget for en opfyldelse af FN s 2015 Mål herom. Danmark har ydet sektorprogrambistand til vejsektoren siden Forbedring af vejnetværket er højt prioriteret i Zambias fattigdomsstrategi. Landets handelspolitik lægger også afgørende vægt på en forbedring af transportruterne (indenrigs såvel som regionalt), hvilket ventes at kunne nedbringe transportomkostningerne og dermed forbedre landets konkurrenceevne. Der er relativt få samarbejdspartnere inden for denne sektor, hvor Danmark inden for en kortere årrække har opnået stor anerkendelse og respekt. Danmark har dog ikke og forventes heller ikke at påtage sig rollen som ledende samarbejdspartner. Danmark har som ledende partner inden for vand og sanitet de øvrige donorers opbakning til at lede den faglige og politiske dialog med myndighederne på området. Danmark har bidraget aktivt til udarbejdelsen af den nye lov om forvaltning af vandressourcer, der forventes forelagt parlamentet i januar Endvidere leder Danmark sammen med Tyskland arbejdet for at udarbejde et nationalt program for vand og sanitet i landdistrikterne. Danmark har således opbygget en betydelig erfaring og faglig kapacitet på området.

11 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA FRA EGEN TIL FÆLLES BISTANDS- STRATEGI Internationale erfaringer og beslutninger De seneste år har udviklingen af nye og mere effektive måder at yde bistand på stået højt på den internationale dagsorden. I 2005 vedtog mere end 100 lande en erklæring i Paris, der fokuserer på øget udviklingseffektivitet og bedre resultater gennem øget koordinering og harmonisering samt tilpasning af bistanden til modtagerlandets regler og politikker. Erklæringen er gensidigt forpligtende for modtagerlande og donorer og indeholder konkrete indikatorer med fastsatte mål for de forandringer, der skal være opnået allerede i Harmoniseringen af bistanden stiller krav til donorerne om at ensarte og koordinere deres traditionelt meget forskellige krav til rapportering og procedurer. Zambia har tidligere været nødt til at udarbejde forskellige rapporter til de forskellige samarbejdspartnere, ligesom ministerierne har været nødt til at beværte mange forskellige og sjældent koordinerede besøg fra samarbejdspartnernes hovedstæder. Det er en voldsom belastning for en i forvejen svag offentlig administration. I Zambia er der nu indført en besøgsfri periode i første kvartal hvert år, for at give regeringen og centraladministrationen fred til at fokusere på udarbejdelsen og fremlæggelsen af finansloven og opdateringen af den rullende, treårige finansielle ramme. Zambia påtager sig et større ansvar Zambia udarbejdede i med støtte fra de internationale samarbejdspartnere en strategi til bekæmpelse af fattigdom. Strategien var langt fra ideel, men som et første skridt i retningen af en mere sammenhængende politik var Zambias internationale partnere villige til at bakke op om regeringens strategi. Den nuværende strategi, den 5. nationale udviklingsplan, blev udarbejdet i og blev officielt lanceret i januar Strategien løber i princippet til udgangen af Den 5. nationale udviklingsplan lægger vægt på en bæredygtig reduktion af fattigdommen gennem en bredt funderet og balanceret vækst, som skaffer flere i arbejde. Væksten skal skabes af den private sektor, som derfor skal have bedre rammevilkår. Udenrigshandelen skal øges og Zambias internationale konkurrenceevne styrkes. Det skal opnås gennem en større værdi-tilvækst i forarbejdningsindustrien, især af landbrugsvarer, en generel forbedring af varekvaliteten og et bredere produktsortiment. Strategien lægger vægt på God Regeringsførelse, bl.a. gennem fokus på bekæmpelse af korruption og reformer af den offentlige forvaltning. FN s 2015 Mål er indarbejdet i strategien. Midlerne til gennemførelsen af fattigdomsstrategien kommer primært fra Zambia selv, men også i betydeligt omfang fra internationale donorer, der finansierer ca. 25 pct. af landets offentlige udgifter. For at sikre en koordineret og sammenhængende støtte til fattigdomsstrategien tog Zambia inspireret af erklæringen

12 10 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA fra Paris initiativ til at formulere en række grundlæggende principper for udviklingssamarbejdet. De internationale samarbejdspartnere har i princippet tilsluttet sig disse og har samtidigt gjort det klart, at man forventer, at Zambia forpligter sig til at sikre øget fremdrift i reformerne. Regeringens udviklingsstrategi (Aid Policy) opregner centrale principper og retningslinjer for harmonisering, for styrkelse af national kapacitet (herunder gennem faglig bistand), for arbejdsdeling i regeringen og mellem donorerne, foretrukne finansieringsinstrumenter og udviklingsformer, mekanismer for tilsagn om og udbetaling af udviklingsmidler, indkøb, revision, dialog mellem regering og donorer samt civilsamfundets rolle. Det understreger desuden vigtigheden af at flytte ansvaret for udviklingen fra donorerne til zambiske institutioner og aktører. Faglig bistand vil blive mere efterspørgselsdrevet og på sigt primært blive indkøbt i åben og international konkurrence under Zambias ledelse. Faglig bistand skal desuden afbindes fra finansieringskilden og i stigende grad finansieres gennem brug af fælles fonde. I strategien forpligter donorerne sig bl.a. til at udvise mere fleksibilitet i forhold til at anvende zambiske regler og procedurer. De forbeholder sig dog ret til at anvende egne revisorer og indkøbsprocedurer, indtil kapaciteten i de nationale myndigheder er blevet styrket tilstrækkeligt. Desuden forpligter donorerne sig til at øge den andel af den samlede bistand, der ydes som budgetstøtte. Samtidig anerkendes det, at projektbistand fortsat kan være mest hensigtsmæssigt i visse situationer. Donorerne vil tilstræbe større forudsigelighed i bistanden, hvilket bl.a. kan opnås gennem længere bevillingsperioder og øget anvendelse af budgetstøtte. Bistand til offentlige myndigheder, der går uden om statsbudgettet, vil ophøre. Den direkte støtte til ikke-statslige organisationer vil kunne fortsætte. Til at supplere den zambiske regerings udviklingsstrategi, der fastlægger de grundlæggende principper, har landets internationale samarbejdspartnere udarbejdet en fælles analyse af landets udviklingsmæssige udfordringer samt en fælles beskrivelse af, hvorledes deres fremtidige bistand vil bidrage til at imødegå udfordringerne og bidrage til at opnå målene i fattigdomsstrategien, på en måde der lever op til de nye principper for international bistand til Zambia. Denne fælles strategi går under navnet JASZ (Joint Assistance Strategy for Zambia). De internationale samarbejdspartnere har endvidere udarbejdet et fælles programmeringsdokument, der beskriver, hvorledes deres fremtidige bistand vil bidrage til at opfylde målsætningerne i fattigdomsstrategien, på en måde der lever op til de nye principper for bistand til Zambia. Som led i udarbejdelsen af dette dokument blev der aftalt en klarere arbejdsdeling. Målet er at skabe et levende dokument, der skal gøre det muligt at få et overblik over, hvem der bidrager med hvor meget, hvordan og hvor, samt hvilke planer de enkelte donorer har for de kommende år. Selve arbejdsdelingen fremgår af bilag 1. Som led i arbejdsdelingen er det aftalt, på hvilke områder hver enkelt samarbejdspartner er henholdsvis ledende, aktiv eller baggrunds - partner. Som ledende partner på et område

13 forestår man organiseringen af samarbejdet internt mellem de aktive samarbejdspartnere og fører ordet i dialogen med Zambias myndigheder. Danmark var ved indgangen til strategiperioden i samarbejde med Tyskland ledende partner inden for vand og sanitet. På de øvrige indsatsområder er Danmark aktiv partner, bortset fra miljø, hvor Danmark hidtil har været baggrunds -partner. Denne rolle vil imidlertid ændres med den planlagte lancering af et nyt miljøsektorprogram. DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA

14 12 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA Fattigdom og udvikling i Zambia Zambia er blandt de ganske få lande i Afrika, der har oplevet fred og politisk stabilitet uafbrudt siden dets uafhængighed fra Storbritannien i Politisk er Zambia et flerpartidemokrati. Efter en lang periode med étpartistyre genindførte Zambia i 1991 flerpartisystemet. Ved valgene i 1995 og 2001 vandt således partiet Movement for Multiparty Democracy (MMD) regeringsmagten med et komfortabelt flertal. Den nuværende præsident, Levy Mwanawasa, fik over 43 pct. af stemmerne ved præsidentvalget i september Der findes et stort antal oppositionspartier, men ingen som på kort sigt udgør en trussel mod MMD. Dels har oppositionspartierne ikke opstillet et troværdigt alternativ til MMD, dels formår de ikke at samarbejde. Zambia har i dag en forholdsvis fri presse, en menneskerettighedskommission og en antikorruptionsstrategi. Der er imidlertid fortsat problemer med politibrutalitet, udbredt korruption og undertiden indgreb over for pressen. Zambias økonomi er siden starten af 1990 erne gradvis blevet omdannet fra en socialistisk planøkonomi til en markedsøkonomi. I løbet af de seneste 10 år har landet opnået en makroøkonomisk stabilitet og har nu nået en inflationsrate på under 10 pct. Siden 2000 har den økonomiske vækst i gennemsnit ligget på ca. 4,6 pct. årligt. Dette har været muligt på grund af de stigende kobberpriser, understøttet af en afbalanceret økonomisk politik, betydelig udviklingsbistand og gradvist stigende skatteindtægter, der i 2005 udgjorde 17 pct. af bruttonationalproduktet. Ifølge den seneste nationale fattigdomsundersøgelse er andelen af befolkningen under den internationalt anerkendte fattigdomsgrænse (under 1 dollar om dagen) faldet fra 73 pct. i 1998 til 68 pct. i Samme undersøgelse viser, at fattigdommen er særlig udtalt i landdistrikterne, hvor op mod 78 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Som det er normalt for udviklingslande, savnes der dog solide statistiske data. Væksten har været ubalanceret og tilgodeset byområder frem for landområder, velstående befolkningsgrupper frem for fattige, samt minedrift og servicefag frem for landbrug. For effektivt at bekæmpe fattigdommen er årlige vækstrater på 8-10 pct. igennem en længere periode nødvendige. Det bliver imidlertid også nødvendigt at se på fordelingen af den stigende økonomiske velstand, hvis regeringen vil den udbredte fattigdom til livs. Zambia har gjort betydelige fremskridt hen imod at opnå flere af FN s 2015 Mål. Enkelte af målene er godt på vej til at blive opfyldt, f.eks. at alle børn skal i grundskole. Antallet af børn, der optages i grundskolen, er steget jævnt de seneste år og var allerede i 2005 oppe på

15 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA pct. De største udfordringer ligger i at opnå målene inden for sundhed. Der er f.eks. de seneste år flere ikke færre kvinder, der dør af komplikationer i forbindelse med fødsler. Målet er i 2015 at have nedbragt antallet med tre fjerdedele i forhold til, hvad det var i 1990, hvilket under de nuværende tendenser ikke synes sandsynligt. Børnedødeligheden er heller ikke blevet nedbragt i en grad, der giver håb om uden en ekstraordinær indsats at opnå målet om en to tredjedele reduktion i forhold til Samlet set vil det kræve en fastholdelse af den politiske vilje til at fortsætte de økonomiske reformer, sikre en mere ligelig fordeling af ressourcerne og effektivisere den offentlige forvaltning, samt øget international bistand, hvis Zambia skal gøre sig håb om at nå målet om at halvere fattigdommen inden 2015.

16 14 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA GENNEMFØRELSE, MONITORERING OG EVALUERING AF DEN FÆLLES STRATEGI Til at følge op på, i hvilket omfang parterne lever op til forpligtelserne og målsætningerne i JASZ en, vil der blive udformet en handlingsplan og etableret et system til monitorering af bistandens effektivitet, herunder opfyldelsen af forpligtelserne i Paris-erklæringen. Arbejdet er forankret i et sekretariat i Finansministeriet. Sekretariatet vil understøtte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for regeringen og de internationale samarbejdspartnere. Partnerne vil i fællesskab en gang om året gøre status for gennemførelsen af den fælles udviklingsstrategi. Den årlige gennemgang vil ske med inddragelse af civilsamfundet. Ud over den årlige gennemgang vil et team af uafhængige eksperter blive bedt om at lave en kritisk vurdering af fremdriften i gennemførelsen af strategien. Det vil ske midtvejs og ved udløbet af strategiperioden, efter fem år. Monitorering af effekten af de enkelte samarbejdspartneres bistand vil i stigende grad finde sted på baggrund af indikatorer i Zambias egen fattigdomsstrategi. Samtidigtforventes de årlige gennemgange med deltagelse af regeringen, civilsamfundet og donorerne at spille en stadig større rolle i monitoreringen og evalueringen af opnåelsen af konkrete resultater i de enkelte sektorer. Resultaterne heraf indgår i den årlige gennemgang af fremdriften i gennemførelsen af fattigdomsstrategien. HÅNDTERING AF RISICI At yde bistand til Zambia er forbundet med forskellige typer af risici, varierende fra politiske til økonomiske og forvaltningsmæssige. Donorerne har opstillet en række risici, der potentielt har en betydelig negativ indvirkning på effekten af bistanden, og der er opnået enighed om hvilke skridt der skal tages for at imødegå disse. Sandsynligheden for, at de enkelte risici bliver et reelt problem, varierer betydeligt. Der er en risiko for, at bistanden ikke anvendes efter hensigten. Risikoen vurderes som reel. Landets administrative og institutionelle strukturer er svage. Det samme gælder rigsrevisionen og parlamentets overvågningsudvalg. De rapporter, som f.eks. finansudvalget udarbejder på baggrund af rigsrevisionens årlige rapport, drøftes kun i et af parlamentets underudvalg. Risikoen vil blive søgt mindsket ved en styrkelse af den forvaltningsmæssige kapacitet i den offentlige sektor, især hvad angår statsfinanserne. Desuden vil der blive arbejdet for, at rigsrevisionens rapporter bliver drøftet i parlamentet og for en styrkelse af parlamentsudvalgenes evne til at analysere rapporterne. Endelig vil der blive ydet støtte til gennemførelsen af antikorruptionsstrategien, og korruption fastholdes som et centralt emne på højniveaudrøftelser mellem donorerne og de zambiske myndigheder. Der er en risiko for forværret regeringsførelse i form af svigtende politisk opbakning til en fortsættelse af reformprocessen eller den afbalancerede økonomiske politik, med flere overtrædelser af menneskerettighederne som følge. Risikoen

17 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA vurderes som begrænset og vil blive søgt imødegået gennem bl.a. en styrkelse af parlamentets rolle, støtte til modernisering af retsvæsenet og et peer-review af Zambias regeringsførelse i regi af NEPAD. Endelig er der en mindre risiko for øget politisk ustabilitet, bl.a. som følge af splittelsen mellem land og by, hvilket afspejles i den politiske konfrontation mellem det regerende MMD og partiet den Patriotiske Front (PF). Risikoen vil blive forsøgt fastholdt på et minimum, dels gennem en fortsat tæt dialog mellem de internationale samarbejdspartnere, regeringen og oppositionen frem mod valget i 2011, dels gennem målrettede indsatser til bl.a. styrkelse af den folkelige deltagelse og indsigt i de politiske beslutningsprocesser. Inden for disse rammer arbejdes der videre på gennemførelsen af strategien. Der er ved at blive formuleret en handlingsplan og et monitoreringssystem til at følge op på, i hvilket omfang parterne lever op til forpligtelserne og målsætningerne i strategien. Derudover har Zambia f.eks. forpligtet sig til at udforme en national politik for kapacitetsopbygning og faglig bistand. Arbejdet med at udvikle og styrke arbejdsdelingen mellem donorerne vil også fortsætte. Såfremt en af disse risici alligevel skulle blive en realitet, vil de internationale samarbejdspartnere i første omgang undersøge mulighederne for at reagere samlet. Hvis det af politiske eller andre årsager ikke er muligt af reagere i fællesskab, har hver enkelt partner fortsat ret til at reagere, men har forpligtet sig til at gøre dette på en åben og gennemsigtig måde. EN LEVENDE PROCES Den fælles strategi for bistanden til Zambia er en levende proces. Zambia og donorerne har indledt en ny form for samarbejde, der vil blive videreudviklet i løbet af strategiperioden. Det er således ved indgangen til strategiperioden i 2007 kun de overordnede rammer, der ligger fast.

18 16 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA Omfang og fordeling af bistanden Zambia er meget afhængig af udenlandsk bistand. Den samlede gavebistand udgjorde sig i ,6 pct. af bruttonationalproduktet eller ca. 25 pct. af de samlede offentlige udgifter. Ca. tre fjerdedele af bistanden er gavebistand, resten er lån på fordelagtige vilkår. Zambias afhængighed af bistand forventes ikke at falde markant på kort sigt. De statslige indtægter vokser ganske vist løbende, men samtidig er der international enighed om at øge bistanden til de fattigste lande for at nå 2015 Målene. Zambia betragtes internationalt som et af de afrikanske lande, der inden for flere sektorer er i stand til at udnytte mere bistand, og de samlede eksterne overførsler forventes derfor at vokse i de kommende år. Danmarks bilaterale gavebistand til Zambia udgjorde i 2006 ca. 230 mio. kr., hvilket gør Danmark til en mellemstor donor. De største donorer er foruden EU og Verdensbanken, Storbritannien, USA og Japan. Danmark ligger på linje med Sverige, Norge og Nederlandene.

19 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA ZAMBIA FAKTA OM LANDET Hovedstad Lusaka (1,4 mio. indb.) Areal kvadratkilometer (Danmark: kvadratkilometer) Indbyggertal 11,5 millioner (2006) Befolkningstilvækst pr. år 2,11 pct. (2006 est.) Befolkning Multi-etnisk samfund med 73 forskellige stammer Sprog Engelsk (officielt), 7 hovedsprog: Bemba, Kaonda, Lozi, Lunda, Luvale, Nyanja og Tonga samt over 70 lokale sprog. Religion 85 pct. kristne, 14 pct. muslimer og hinduer og 1 pct. oprindelige religioner

20 18 DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED ZAMBIA Proposed Sector CP Presence by GRZ version June 13th 2006 Sector from NDP Lead Ministry China (proposed) ADB BADEA EC (excl. EIB) IMF KUWAIT FUND OPEC UN SYSTEMS WB CANADA DENMARK FINLAND FRANCE GERMANY IRELAND JAPAN NETHERLANDS NORWAY SWEDEN UK USA Total lead/active Agriculture MACO 8 Decentralization MLGH 6 Education MoE 10 Energy MEWD 4 Gender CO-GIDD 4 Governance MOJ 10 Health MOH 9 Housing MLGH, MOL 2 HIV/Aids MOH 7 Macro-economics MOFNP 9 Private Sector Dev. CO-DSC/MCTI 7 Social Protection MCDSS 4 Science and Tech. MTEVT 0 Tourism MTENR 4 Water (WR and WSS) MEWD/MLGH 7 Transport MWS/MCT 7 Environment MTENR 4 Total lead responsibilities Non-signature to the WHIP MoU. Lead CP Active CP Background CP Phasing out

21 Danida UDENRIGSMINISTERIET Danmarks udviklingssamarbejde med Zambia Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Opsætning og Tryk Udenrigsministeriet Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version)

22

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007-2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA

DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007-2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007-2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA INDHOLD Oversigt 2 Landeprogrammet 2 Fattigdomsstrategi budgetstøtte 4 Erhvervssektorprogram

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 5. januar 2005 Til orientering

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007

Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007 Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh 6/2007 Beretning

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2014

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2014 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2014 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud til?...

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ Oktober 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi Ligestilling i dansk udviklingsbistand Strategi Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533 E-mail: um@um.dk Internet:

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere