Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation"

Transkript

1 Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Landsnetværket for Multimediedesigner Gældende fra august 2004

2 Indholdsfortegnelse Studieordningen...3 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler...3 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...3 Rammeudkast til studieordning...4 Uddannelsens formål....4 Model for opbygning af kompetencer...4 Fordeling af ECTS points på emneområder og semestre semester semester semester semester...7 Eksamensordning semester 1. prøve Førsteårsprøven semester 2. prøve Projektprøve semester 3. prøve Fagprøve semester 4. prøve Afsluttende projekt...10 Eksamensordning omprøve og sygeeksamen semester 1. prøve Førsteårsprøven semester 2. prøve Projektprøve semester 3. prøve Fagprøve semester 4. prøve Afsluttende projekt...14 Fordeling af læringsmål Virksomheden semester og 2. semester 12 ECTS semester. 6 ECTS...15 Kommunikation og formidling semester. Kommunikation. 8 ECTS semester. Markedskommunikation. 8 ECTS semester. Kommunikation og mediesociologi. 8 ECTS...17 Interaktionsudvikling semester. Interaktionskonstruktion. 8 ECTS semester. Konstruktion og modellering. 8 ECTS semester. Konstruktion og databaser. 8 ECTS...19 Visualisering og konceptudvikling semester. Multimediedesign. 8 ECTS semester. Multimedieudvikling. 8 ECTS semester. Multimedieintegration. 8 ECTS...21 Uddannelsens interne prøver og bundne forudsætninger m.m Eksamenstilmelding Sygeeksamen og omprøve Genindstilling til prøver Klager over eksamen Undervisnings- og arbejdsformer Pligt til at deltage i undervisningen Regler om meritoverførsel Indgåede meritaftaler Undervisningen udbudt som åben uddannelse Multimediedesigneruddannelsen Side 2 august 2004

3 Studieordningen Denne studieordning for Multimediedesigneruddannelsen er udarbejdet efter retningslinierne i bekendtgørelse nr. 642 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation (Multimediedesigner AK). Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er således normeret til i alt 120 ECTS. Uddannelsen reguleres af følgende love og regler KVU-loven: Lov nr af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser). Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 642 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation (Multimediedesigner AK) Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 2000 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser samt bekendtgørelse nr. 591 af 23. juni 2000 om ændring af bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser. Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse. Censorbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Åben Uddannelse: Lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse mv. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Erhvervsakademiuddannelsen inden for medie og kommunikation. Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen Multimediedesigner AK. På engelsk skal anvendes betegnelsen Multimedia Designer. Multimediedesigneruddannelsen Side 3 august 2004

4 Rammeudkast til studieordning Uddannelsens formål. Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at designe, planlægge, realisere og styre multimedieopgaver samt til at medvirke ved implementering, administration og vedligeholdelse af multimedieproduktioner. Den studerende skal kunne: anvende forskellige principper og metoder til planlægning og styring af udviklingsprocessen fra idé til implementering, kombinere dybere viden om kommunikation, design, og udvikling med viden om kreative, nyskabende, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold og indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Model for opbygning af kompetencer Det er uddannelsens mål at den studerende gennem studiet opnår en række kernekompetencer som giver den studerende forudsætninger for kontinuerlig læring og løsning af fremtidens opgaver i et globaliseret vidensamfund. Den studerende opnår læringskompetence og meningskompetence, der sætter den studerende i stand til selvstændigt at kunne sikre sig både faglig og dannelsesmæssig udvikling. Den studerende opnår forandringskompetence ved at der sættes fokus på fleksibilitet og tilpasning af løsninger til aktuelle erhvervsmæssige vilkår. Den studerende opnår relationskompetencerne - evnen til at kunne begå sig i netværk og at kunne kommunikere i komplekse og flade strukturer gennem selvstændig påtagelse af ansvar der etableres omkring evnen til at skabe sig en faglig identitet. Multimediedesigneruddannelsen Side 4 august 2004

5 Fordeling af ECTS points på emneområder og semestre. Uddannelsens emneområder er: Interaktionsudvikling 24 ECTS Visualisering og konceptudvikling 24 ECTS Kommunikation 24 ECTS Virksomheden 18 ECTS Specialisering og hovedopgave 30 ECTS Fordeling og omfang (ECTS) af uddannelsens emner sker efter følgende model på de enkelte semestre. Interaktionsudvikling - 24 Visualisering - 24 Kommunikation Virksomhed semester semester semester semester - 30 Specialisering - 15 Hovedopgave - 15 Uddannelsen er emne- og temabaseret med en tværfaglig og projektorienteret tilgangsvinkel. Den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsen fremgår af lokale studieplaner og semesterbeskrivelsen, som på den enkelte skole udleveres forud for hvert semester. Følgende mål styrer sammen med eksamensordningens bestemmelser planlægningen og den praktiske gennemførelse af de fire semestre. Progressionen på de enkelte semestre er udtrykt i: Simpel ("Dur det - virker det?") Dynamisk ("Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre?") Kompleks ("Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre og kunne det være anderledes?) Fordybelse og perspektivering. ( Demonstrerer forståelse for helheden! ) 1. semester Digital kommunikation som realisering af et simpelt produkt fra idéstadie til funktionsdygtig produktion. Formål - "Dur det - virker det?" De studerende skal på et metodisk grundlag kunne udvikle et statisk digitalt produkt med anvendelse af interaktive og visuelle virkemidler. De studerende skal ligeledes kunne arbejde med kreative processer og samarbejde teambaseret. Den studerende skal kunne udvikle digitale produkter, der kan implementeres optimalt under hensyntagen til organisationsstruktur, -kultur og -kontekst. Følgende elementer skal indgå i tilegnelsen af kompetencer: Den studerende skal kunne anvende aktuelle multimedieværktøjer, have kendskab til konfiguration af relevant hardware og software samt kunne udforme konkrete multimedieproduktioner. Multimediedesigneruddannelsen Side 5 august 2004

6 Den studerende skal have grundlæggende kendskab til designteori, herunder typografi, farver, formgivning og billedbehandling. Der skal lægges vægt på at sikre kendskab til grundlæggende kommunikationsformer der gør den studerende i stand til at fortælle en god historie. Endelig skal den studerende kunne anvende én multimedieudviklingsmetode og være i stand til at anvende metoder til idégenerering og konceptudvikling. Samtidig tilegnes en grundlæggende studiekompetence baseret på projektarbejdsformen - individuelt og i teams. 2. semester Digital kommunikation som realisering af produkters funktionalitet i samspil med omverdenen. Formål - "Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre?" Den studerende skal i såvel teori som praksis kunne udvikle et digitalt produkt, som lever op til de krav, målgrupper og brugere stiller til funktionalitet, kommunikerbarhed og kvalitet og indgå som en del af organisationens strategi- og målopfyldelse. Målet er ligeledes, at den studerende har viden om metoder til test, dokumentation, omverdenforståelse og projektledelse, hvilket sikres gennem implementeringen af et produkt. Følgende elementer skal indgå i kompetencetilegnelsen: Den studerende skal på en håndværksmæssig forsvarlig måde kunne anvende relevant hard- og software til produktion af digitale multimedieløsninger og herunder kunne forstå og beherske relevante IT udviklingsmiljøer. Den studerende skal ligeledes kunne designe navigation og brugergrænseflader i relation til digitale kommunikationsløsninger Der lægges vægt på, at den studerende kan anvende forskellige medievirkemidler og evner at sikre kvalitet i faserne fra idé til færdigt produkt, hvorfor kendskab til procedurer for test, vedligeholdelse og dokumentation er nødvendig. For at kunne realisere funktionalitet i samspil med omverdenen er det vigtigt, at den studerende behersker målgruppe- og markedsanalyse samt forstår og efterfølgende kan inddrage brugerne i forbindelse med multimedieudvikling. Derfor er indsigt i økonomiske sammenhænge herunder forståelse for budgetlægning, budgetopfølgning og prisfastsættelse i forbindelse med multimedieprojekter væsentlige og at beherskelse af projektstyringsværktøjer sikrer en effektfuld implementering af multimedieproduktionen. 3. semester Digital kommunikation som komplekse produkter i samspil med omverden. Formål - "Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre og kunne det være anderledes? Den studerende skal kunne realisere et digitalt kommunikationsprodukt med en kompleks problemstilling og en bredt sammensat modtagergruppe. Den studerende skal kunne indgå i forskellige samarbejdsrelationer mellem afsender og modtager, kunne kommunikere klart med bruger og aftager og kunne forestå implementering af løsninger i konktekst. Følgende elementer skal indgå i kompetencetilegnelsen: Multimediedesigneruddannelsen Side 6 august 2004

7 Den studerende skal have kendskab til de nyeste teknologier indenfor digital kommunikation og kunne forstå forskellige mediers betydning (mediesociologisk) og deres indbyrdes integrationsmuligheder. Tilegnelsen af netværks- og relationskompetencer betyder, at den studerende kan begå sig i og forstå en organisation og dens relationer med omgivelserne. Herunder have forståelse for kommunikationsveje og muligheder i komplekse organisationer og organisatoriske netværk såvel lokalt som globalt. Endelig skal den studerende gennemføre multimedieprojekter gennem projektarbejder i sammenhæng med den øvrige organisation, herunder mestre at arbejde i selvstyrende teams. 4. semester Formål - Specialisering og perspektivering - Demonstrere forståelse for helheden Den studerende får mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering. Den studerende skal i sit afsluttende eksamensprojekt dokumentere evne til analytisk og metodisk at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave indenfor multimedieområdet. Alle kompetencer bør inddrages i opgaveløsningen og specialiseringen. Eksamensordning Eksamensordningen er fælles for Erhvervsakademier, der udbyder multimediedesigner uddannelsen. Formålet med en fælles eksamensordning er at sikre uddannelsens kvalitet og at beståede uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. For at sikre sammenhæng i undervisningen og mellem eksamen og undervisning, fastlægger det enkelte Erhvervsakademi nærmere krav til eksamensprojekter mv. Det fremgår af hver prøve, hvad det enkelte Erhvervsakademi selv fastlægger. 2. semester 1. prøve Førsteårsprøven. Digital kommunikation - Multimedieprodukt i brugssammenhæng - en prøve, der viser, at den studerende kan kommunikere visuelt til en målgruppe, kan udvikle et interaktivt digitalt produkt under hensyntagen til interessenter og gennemføre et projekt i et team udfra en vejledende projektbeskrivelse. Ekstern prøve. "Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre?". Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i projektarbejde udarbejdet i gruppe på 3-5 studerende. Prøven afholdes efter 2. semester. Projektarbejde, produkt og rapport. Den vejledende projektbeskrivelse udformes af den eksamensafholdende institution og skal som minimum indeholde: Projektomfang angivet i ECTS point, den anvendte vejledningsform herunder den støtte og hjælp de studerende modtager i projektforløbet samt udleverings- og afleverings krav bla. tidspunkter, omfang og øvrige kvalitetskrav. Multimediedesigneruddannelsen Side 7 august 2004

8 Projektarbejdet skal være tværfagligt og problemorienteret. Det skal resultere i en fungerende digital prototype og en rapport, der dokumenterer udviklingsarbejdet og produktet. Aflevering. Digital prototype. Rapport på maksimalt 10 normalsider ** plus 8 normalsider pr. gruppemedlem, eksklusiv bilag, f.eks. gruppe på 3 medlemmer afleverer 34 sider. Eksamen. Der eksamineres i flere emneområder (virksomhed, kommunikation, visualisering og interaktion). Den individuelle eksaminationen skal sikr, at der eksamineres i emner, der ikke allerede er bedømt/ udprøvet i rapporten 1. Individuel præsentation med udgangspunkt i produkt og rapport: 5 minutter. 2. Individuel eksamination: 20 minutter. 3. Votering og meddelelse af karakterer: 5 minutter. Bedømmelse. Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af produkt, rapport, præsentation og individuel eksamination. Præstationen bedømmes i forhold til opfyldelse af formål og lærings mål for 1. og 2. semester, der er beskrevet i studieordningen. Erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet fastlægger de nærmere krav til projektet, således at væsentlige områder af 1. års undervisning bredt kombineres. Erhvervsakademiet kan stille nærmere krav til gruppestørrelse, produktomfang og procesdokumentation. Erhvervsakademiet skal sikre, at den vejledende projektbeskrivelses tilgår de studerende, eksaminator og censor. 3. semester 2. prøve Projektprøve. Digital kommunikation - Komplekse produkter og den kontekst produktet anvendes i - en prøve der viser at den studerende kan sætte sig ind i et anvendelsesområde og i relevante forhold hos samarbejdspartner og modtagergrupper, kan udvikle en kompleks applikation, har forståelse af betydningsdannelse og kan arbejde i et selv ledende team udfra den vejledende projektbeskrivelse. Ekstern prøve. "Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre og kunne det være anderledes? Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektarbejde udarbejdet i gruppe på 3-5 studerende. Prøven afholdes efter 3. semester. Projektarbejde, produkt og rapport. Projektarbejdet skal være problemorienteret og bør gennemføres med en ekstern samarbejdspartner. Det skal resultere i en digital applikation og en rapport, der omfatter dokumentation af analyse, metodeovervejelser, proces og produkt og dokumentation til samarbejdspartneren. ** 1 normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum Multimediedesigneruddannelsen Side 8 august 2004

9 Aflevering. Digital prototype. Rapport på maksimalt 15 normalsider * plus 10 normalsider per gruppemedlem, eksklusiv bilag. Eksamen. Der eksamineres i flere emneområder (virksomhed, kommunikation, visualisering og interaktion) og således at de studerende kan vise, at de er i stand til at redegøre for metoder og reflektere over ledelses og samarbejdsmæssige sammenhænge. Gruppeeksaminationen skal sikre, at der eksamineres i emner der ikke allerede er bedømt/ udprøvet i rapporten. 1. Gruppepræsentation af produkt og rapport: 15 minutter. 2. Gruppeeksamination med udgangspunkt i produkt og rapport: 15 minutter pr. studerende. 3. Votering og meddelelse af karakterer: 10 minutter Bedømmelse. Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af produkt, rapport, præsentation og individuel eksamination. Præstation bedømmes i forhold til opfyldelse af formål og læringsmål for 3. semester. Erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet fastlægger de nærmere krav til projektet, således at 2. prøve på tredje semester er den ene af de 2 prøver på 2. studieår, der tilsammen dokumenterer mindst 2/ 3 dele af uddannelsen. Erhvervsakademiet kan stille nærmere krav til gruppestørrelse, produktomfang og procesdokumentation. Den 2. prøve på 3. semester dokumenterer sammen med den 3. prøve på 3. semester mindst 2/ 3 dele af uddannelsen. 3. semester 3. prøve Fagprøve. Prøven omfatter et af følgende emneområde: Interaktion, virksomhed, kommunikation eller visualisering og er en prøve, der viser, at den studerende kan formidle og drøfte en faglig problemstilling inden for de faglige emner, der indgår. Den faglige problemstilling udarbejdes af det eksamensafholdende akademi. Ekstern prøve. "Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre og kunne det være anderledes? Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i tidligere projektarbejder og udarbejdet synopsis. Prøven afholdes efter 3. semester. Synopsis. * 1 normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum Synopsis i MMD eksamensordningen defineres som en grundig disposition på max. 2 sider med klart fokus på det udvalgte emneområde. Synopsis fungerer som diskussionsoplæg til eksamensdialogen og har ikke et egentlig konkluderende sigte men udpeger derimod relevante problemstillinger i feltet mellem det praksisnære og det teoretiske. Multimediedesigneruddannelsen Side 9 august 2004

10 Den studerende uddyber i stikordsform en problemstilling med relation til tidligere projektarbejder baseret på teorier, metoder og indsigt inden for ét af de fire emneområder, der indgår i multimediedesigneruddannelsen - og som er udvalgt som eksamensbærende emneområde i den pågældende eksamensperiode. Aflevering. Den studerende udleverer et eksemplar af synopsis til både eksaminator og censor ved prøvens start. Eksamen. Den studerende tildeles emneområde 48 timer før prøven afholdes. Den studerende forbereder et mundtligt oplæg med udgangspunkt i en synopsis på 2 sider i stikordsform og skal til prøven demonstrere evnen til at kombinere dybere viden om det udleverede emneområde med en praktisk problemstilling 1. Individuelt oplæg med udgangspunkt i synopsis: 10 minutter. 2. Individuel prøve: 20 minutter 3. Votering og meddelelse af karakterer: 10 minutter Bedømmelse. Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af den studerendes præsentation, eksamensdialog og synopsis. Erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet kan stille nærmere krav til den studerendes oplæg, herunder præcisere hvilken problemstilling, der ønskes uddybet. Erhvervsakademiet kan i den enkelte eksamenstermin udtage et enkelt emneområde til prøven, men skal over tid gennemføre prøver i alle emneområder - emneområdet skal variere fra eksamensperiode til eksamensperiode Den 3. prøve på 3. semester dokumenterer sammen med den 2. prøve på 3. semester mindst 2/ 3 dele af uddannelsen. 4. semester 4. prøve Afsluttende projekt. Det afsluttede projekt omfatter alle emneområder. Til prøven skal den studerende dokumentere sin evne til, på et analytisk og metodisk grundlag, at kunne bearbejde en kompleks og praksisnære problemstilling i relation til en konkret opgave inden for multimedieområdet. Ekstern prøve. Specialisering og perspektivering - Demonstrerer forståelse for helheden. Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektarbejde udarbejdet individuelt eller i grupper af normalt op til 3 studerende. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del og afholdes efter 4. semester. Projektarbejde, rapport og produkt. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med erhvervsakademiet og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Erhvervsakademiet godkender Multimediedesigneruddannelsen Side 10 august 2004

11 opgavens formulering. Projektet munder ud i en rapport og et produkt. Produktet skal være en digital applikation eller en digital formidling. Specialeforløb. Formålet med specialeforløbet er, at den studerende profilerer sin uddannelse gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til det multimediale område. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Den studerende vælger fra skolens udbud, men der er dog også mulighed for at vælge fag på andre uddannelser i ind eller udland til erstatning herfor. Aftale herom træffes med skolen. Afsluttende projekt. Formålet med det afsluttende eksamensprojekt er, at den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for IT-området. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt indenfor centrale problemstillinger i uddannelsen. Aflevering Rapport på maksimalt 30 normalsider plus 15 normalsider pr. gruppemedlem, eksklusiv bilag - en gruppe med et medlem afleverer 45 sider. Den individuelle eksamination skal sikre, at der eksamineres i specialeemne og i emner, der ikke allerede er bedømt/ udprøvet i rapporten Eksamen. 1. Gruppepræsentation af produkt og rapport: 15 minutter. 2. Individuel eksamination med udgangspunkt i produkt og rapport: 25 minutter pr. studerende. 3. Votering og meddelelse af karakterer: 10 minutter Bedømmelse. Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af produkt, rapport, præsentation og individuel eksamination. Erhvervsakademiet. Det afsluttende eksamensprojekt skal sammen med de 2 prøver i 2. studieår dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået.. 1 normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum Multimediedesigneruddannelsen Side 11 august 2004

12 Eksamensordning - omprøve og sygeeksamen Omprøver og sygeeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Sygeeksamen. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang afholdes sygeeksamen som individuel prøve med udgangspunkt i gruppens projektarbejde. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende ikke har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang afholdes sygeeksamen som individuel projekteksamen. 2. semester 1. prøve Førsteårsprøven. Grundlaget for omprøve gruppeprojekt eller individuelt projekt - beror på en faglig vurdering af årsagen for behovet for omprøve. Årsagen til behovet for omprøve kan være det mundtlige forsvar, selve projektet eller andre forhold. Udfra den faglige vurdering gennemføres omprøves som gruppeprojekt (projektet var utilstrækkeligt) eller som individuelt projekt (forsvaret var utilstrækkeligt). Omprøve som gruppeprojekt. Prøven gennemføres som den ordinære prøve. Det nye projektet kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der var grundlag for den ordinære prøve eller en ny problemstilling. Omprøve som individuelt projekt. Projektet kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der var grundlag for den ordinære prøve eller en ny problemstilling. Prøven har samme formål som den ordinære prøve, men da projektet gennemføres individuelt indgår arbejde i team ikke. I stedet lægges der vægt på, at den studerende kan arbejde metodisk og selvstændigt tilrettelægge sit arbejde udfra den vejledende projektbeskrivelse. Ekstern prøve. "Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre?". Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i projektarbejdet. Projektarbejde, produkt og rapport. Projektarbejdet skal være tværfagligt og problemorienteret. Det skal resultere i en fungerende digital prototype og en rapport, der dokumenterer udviklingsarbejdet og produktet. Aflevering. Digital prototype. Rapport på maksimalt 10 normalsider * plus 8 normalsider pr. gruppemedlem, eksklusiv bilag, f.eks. gruppe på 3 medlemmer afleverer 34 sider. Eksamen. Som ved ordinær prøve. Bedømmelse. Som ved ordinær prøve. * 1 normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum Multimediedesigneruddannelsen Side 12 august 2004

13 Erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet fastlægger de nærmere krav til projektet, således at væsentlige områder af 1. års undervisning bredt kombineres. Erhvervsakademiet kan stille nærmere krav til gruppestørrelse, produktomfang og procesdokumentation. 3. semester 2. prøve Projektprøve. Grundlaget for omprøve gruppeprojekt eller individuelt projekt - beror på en faglig vurdering af årsagen for behovet for omprøve. Årsagen til behovet for omprøve kan være det mundtlige forsvar, selve projektet eller andre forhold. Udfra den faglige vurdering gennemføres omprøve, som gruppeprojekt (projektet var utilstrækkeligt) eller som individuelt projekt (forsvaret var utilstrækkeligt). Omprøve som gruppeprojekt. Prøven gennemføres som den ordinære prøve. Det nye projektet kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der var grundlag for den ordinære prøve eller en ny problemstilling. Omprøve som individuelt projekt. Projektet kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der var grundlag for den ordinære prøve eller en ny problemstilling. Prøven har samme formål som den ordinære prøve, men da projektet gennemføres individuelt indgår arbejde i team ikke. I stedet lægges vægt på, at den studerende kan etablere relationer til en eller flere samarbejdspartnere i projektet. Projektet udarbejdes udfra den vejledende projektbeskrivelse. Ekstern prøve. "Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre og kunne det være anderledes? Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektarbejdet. Projektarbejde, produkt og rapport. Projektarbejdet skal være problemorienteret og bør gennemføres med en ekstern samarbejdspartner. Det skal resultere i en digital applikation og en rapport, der omfatter dokumentation af analyse, metodeovervejelser, proces og produkt og evt. dokumentation til samarbejdspartneren. Aflevering. Digital prototype. Rapport på maksimalt 15 normalsider *, eksklusiv bilag. Prøve som gruppeprojekt. Som ved ordinær prøve. Prøve som individuelt projekt. Der eksamineres således, at den studerende kan vise, at han er i stand til at redegøre for metoder og reflektere over ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge. 1. Individuel præsentation af produkt og rapport: 10 minutter. 2. Individuel eksamination med udgangspunkt i produkt og rapport: 15 minutter pr. studerende. 3. Votering og meddelelse af karakterer: 5 minutter Bedømmelse. Samme som ved ordinær prøve * 1 normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum Multimediedesigneruddannelsen Side 13 august 2004

14 3. semester 3. prøve Fagprøve. Ekstern prøve. "Dur det? Hvorfor dur det? Dur det for andre og kunne det være anderledes? Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i tidligere projektarbejder og udarbejdet synopsis. Prøven gennemføres som den ordinære prøve. 4. semester 4. prøve Afsluttende projekt. Grundlagt for omprøve gruppeprojekt eller individuelt projekt - beror på en faglig vurdering af årsagen for behovet for omprøve. Årsagen til behovet for omprøve kan være det mundtlige forsvar, selve projektet eller andre forhold. Udfra den faglige vurdering gennemføres omprøve, som gruppeprojekt (projektet var utilstrækkeligt) eller som individuelt projekt (forsvaret var utilstrækkeligt). Omprøve som gruppeprojekt. Prøven gennemføres som den ordinære prøve. Det nye projekt kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der var grundlag for den ordinære prøve eller en ny problemstilling. Omprøve som individuelt projekt. Projektet kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektarbejde, der var grundlag for den ordinære prøve eller en ny problemstilling. Ekstern prøve. Specialisering og perspektivering - Demonstrerer forståelse for helheden. Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektarbejde gennemført individuelt eller i grupper på normalt op til 3 studerende. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del og afholdes efter 4. semester. Prøven gennemføres som den ordinære prøve. Synopsis i MMD eksamensordningen defineres som en grundig disposition på max. 2 sider med klart fokus på det udvalgte emneområde. Synopsis fungerer som diskussionsoplæg til eksamensdialogen og har ikke et egentlig konkluderende sigte men udpeger derimod relevante problemstillinger i feltet mellem det praksisnære og det teoretiske. Multimediedesigneruddannelsen Side 14 august 2004

15 Fordeling af læringsmål Virksomheden 1. Semester og 2. semester 12 ECTS Formålet er at kvalificere den studerende til at kunne inddrage organisatoriske aspekter i multimedieudvikling og -anvendelse samt at sætte den studerende i stand til at kunne planlægge, styre og gennemføre et udviklingsprojekt. Organisation har indsigt i organisationsstrukturer og de bagvedliggende faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning har indsigt i virksomhedens styrings-, kommunikations- og beslutningsprocesser har viden om virksomhedskultur som betydende faktor for virksomhedens konkurrence, strategi og image. Økonomi og virksomhedens IT-systemer kan anvende metoder og værktøjer til økonomisk planlægning og kontrol af multimedieproduktioner. har indsigt i faktorer, der påvirker en virksomheds forretningsgrundlag. Samfunds- og teknologiudvikling har indsigt i miljømæssige perspektiver og muligheder ved anvendelse af informationsteknologi, herunder miljø som handlings- og imageskabende faktor. har indsigt i relevante emner inden for erhvervsret, herunder ophavsret, registerlovgivning, aftaleret og erstatningsret. Projektarbejde kan initiere, organisere og styre udviklingsprojekter. kan anvende relevante teorier, metoder og IT-værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse af udviklingsprojekter. 3. Semester. 6 ECTS Organisation kan vurdere og beskrive de organisatoriske konsekvenser af de forandringer, et projekt kan foranledige i en organisation. Økonomi og virksomhedens IT-systemer Multimediedesigneruddannelsen Side 15 august 2004

16 har indsigt i virksomhedens økonomistyringssystemer set i sammenhæng med virksomhedens organisatoriske opbygning har indsigt i virksomhedens IT-systemer og sammenhæng mellem disse Samfunds- og teknologiudvikling har indsigt i den teknologiske udvikling inden for medieproduktion og anvendelse heraf. har indsigt i sammenhæng mellem teknologi og samfundsudvikling. Projektarbejde har indsigt i kvalitetssikringsmetode i forbindelse med udviklingsprojekter. Kommunikation og formidling 1. semester. Kommunikation. 8 ECTS Formålet med faget Kommunikation er at sikre, at de studerende opnår viden og forståelse for anvendelse af grundlæggende kommunikation og kommunikationsmodeller - herunder planlægning af kommunikation. Pædagogik og læring kan forstå relevante undervisningsformer og pædagogiske principper. kan forstå pædagogiske princippers betydning for udformningen af et medieprodukt. Almen kommunikationsteori (Dramaturgi, idé/ koncept, definition og analyse af genstandsområdets multimedier) har kendskab til kommunikative virkemidlers betydning for udformning af budskabet. kan anvende relevante kommunikationsteorier/ -modeller i udviklingsarbejdet. kan vælge og anvende relevante kommunikationsstrategier i formidlingssammenhænge. Kommunikationsplanlægning (Journalistik, formidling, analyse, præsentationsteknik) kan analysere genstandsområdet for multimedieudvikling med henblik på at opnå forståelse og fastlægge krav. via modeller kan fastholde og formidle analyseresultater. kan analysere og vurdere de muligheder, der ligger i anvendelsen af forskellige medier. kan forstå relevante journalistiske principper. Multimediedesigneruddannelsen Side 16 august 2004

17 2. semester. Markedskommunikation. 8 ECTS Formålet med faget Markedskommunikation er at sikre, at de studerende opnår viden og forståelse for kommunikation til udvalgte målgrupper, herunder identifikation af målgrupper. Markedsføring (Medievalg, kommunikationsplanlægning, kommunikationsudformning, E-commerce/ E-services, målgruppeanalyse, segmentering, markedsføring og parameteranvendelse). har kendskab til grundlæggende markedsføringsteori. har kendskab til kulturelle faktorers betydning for såvel national som international kommunikation med henblik på at se sammenhænge mellem kulturel identitet og udtryksformer. har viden om og forståelse for kommunikation til udvalgte målgrupper, herunder kan analysere og beskrive en målgruppe. kan vælge medier i forhold til en kommunikationsstrategi under hensyntagen til målgruppe, distributionsforhold og omkostninger/ ressourcer. 3. Semester. Kommunikation og mediesociologi. 8 ECTS Formålet med faget Kommunikation og Mediesociologi er at sikre, at de studerende kan analysere, vurdere og perspektivere mediernes rolle i det moderne samfund, herunder refleksivt at vurdere egen rolle. Mediesociolog (Mediehistorie, mediegenre, medier og offentlighed, mediernes funktion i samfundet, medier og samfundsbeskrivelse, etik og moral, medier og politik/ demokrati, almen kommunikationsteori). har viden om informationsteknologiens sammenhæng med national og international samfundsudvikling. kan vurdere og perspektivere mediernes rolle i det moderne samfund. Almen kommunikationsteori (Semiotik og analyse) kan analysere genstandsområdet for multimedieudvikling med henblik på at opnå forståelse og fastlægge krav. kan analysere og vurdere kommunikative elementer i forskellige medieproduktioner. har kendskab til kulturelle faktorers betydning for såvel national som international kommunikation med henblik på at se sammenhænge mellem kulturel identitet og udtryksformer. Multimediedesigneruddannelsen Side 17 august 2004

18 Interaktionsudvikling. 1. Semester. Interaktionskonstruktion. 8 ECTS Formål: Den studerende skal kunne strukturere og implementere simple multimedieapplikationer, herunder kunne realisere brugergrænseflader. Den studerende skal opnå et basalt kendskab til den teknologi, som er knyttet til udviklingen af multimedier. Mål: Fagets mål er opdelt i en række overordnede emner. Teknologiforståelse - 1 ECTS point : har kendskab til computerens forskellige komponenter har kendskab til lokale og globale netværks opbygning og anvendelse, herunder de grundlæggende principper ved klient/ server -løsninger har kendskab til databevægelighed mellem forskellige platforme. Systemudvikling - 1 ECTS point kan modellere interaktion mellem brugere og system samt kan strukturere en simpel multimedieapplikation. Konstruktion 6 ECTS point : kan anvende aktuelle standardiserede formaterings- og præsentationssprog til udarbejdelse af simple multimedieapplikationer. kan anvende simple kontrolstrukturer og datarepræsentationer i et problemorienteret sprog. har viden om kriterier for kvalitetsmål inden for design, realisering, test, implementering og vedligeholdelse. 2. Semester. Konstruktion og modellering. 8 ECTS Formål: Den studerende skal kunne strukturere, dokumentere og implementere simple dynamiske multimedieapplikationer, herunder applikationer, der afvikles i et klient/ server miljø. Den studerende skal opnå en grundlæggende forståelse af systemudvikling og modellers betydning i denne sammenhæng. Mål: Fagets mål er opdelt i en række overordnede emner. Systemudvikling - 3 ECTS point : har kendskab til grundlæggende begreber inden for systemudvikling. kan forstå betydningen af at anvende modeller i systemudvikling, kan modellere og dokumentere multimedieapplikationers statiske og dynamiske strukturer Konstruktion 5 ECTS point : Multimediedesigneruddannelsen Side 18 august 2004

19 har kendskab til basale begreber inden for et programmeringsparadigme. kan konstruere dynamiske multimedieapplikationer ved anvendelse af scriptsprog og programmering. kan anvende client/ server-interaktion til håndtering af dynamisk interaktion mellem bruger og system. 3. semester. Konstruktion og databaser. 8 ECTS Formål: Den studerende skal kunne strukturere og implementere mere komplekse dynamiske multimedieapplikationer integreret med databaser. Der er fokus på multimedieapplikationer i et klient/ server miljø. Den studerende skal opnå et dybere kendskab til den teknologi, som er knyttet til udviklingen af multimedier. Den studerende skal kunne opstille kvalitetsmål og kvalitetssikre multimedieapplikationer. Mål: Fagets mål er opdelt i en række overordnede emner. Teknologiforståelse - 1 ECTS : kan forstå sikkerhedsaspekter ved netværksanvendelse. kan forstå, hvordan teknologiske valg indgår som et element i multimedieudvikling. Konstruktion - 3 ECTS : har kendskab til testprocedurer og -teknikker. har kendskab til implementeringsprocedurer og -teknikker. kan forstå forskellige udviklingsmiljøers tekniske muligheder og begrænsninger. kan anvende teknikker til opnåelse af kvalitetsmål inden for design, realisering, test, implementering og vedligeholdelse. kan integrere databaseanvendelse i multimedieapplikationer. Databaser - 4 ECTS kan forstå centrale begreber inden for databaseteorien. kan anvende relevante modeller i forbindelse med udvikling af databaser. kan definere og realisere datamodeller i et databasesystem. kan anvende databaserede manipuleringssprog og -værktøjer. kan håndtere tilgang til DBMS på serverside. Visualisering og konceptudvikling. 1. Semester. Multimediedesign. 8 ECTS Formålet er, at den studerende på metodisk grundlag skal kunne anvende principper for design og konceptudvikling. Faget består af nedenstående emner: Multimediedesigneruddannelsen Side 19 august 2004

20 Grafisk Design kan anvende designprincipper. har viden om konceptudvikling. kan vurdere anvendelse af principper i den digitale billedbehandling. kan analysere sammenhængen mellem budskab og design. Proces og metode kan arbejde metodisk med multimedieudvikling. har kendskab til relevante multimedieudviklingsstrategier. Medieintegration har viden om integration af medievirkemidler. har viden om integration og kontrol af navigationsformer. 2. Semester. Multimedieudvikling. 8 ECTS Formålet er, at den studerende på metodisk grundlag kan designe og udvikle interaktive brugergrænseflader. Faget består af nedenstående emner: Design af brugergrænseflade kan designe forskellige navigationsformer. kan designe interaktive brugergrænseflader. Multimediedesigneruddannelsen Side 20 august 2004

21 Kvalitetssikring kan forstå prototypers roller i multimedieudvikling. kan anvende teknikker til udvikling af prototyper. kan anvende principperne for et brugervenligt design. Æstetik har kendskab til formgivningen og æstetikkens betydning. kan analysere samspillet mellem form og funktion. har kendskab til anvendelsesmuligheder og aktuel betydning af forskellige stilarter og genrer. har kendskab til farvelære og -psykologi. 3. Semester. Multimedieintegration. 8 ECTS Formålet er at give den studerende kendskab til virkemidler og medieintegration i multimedieproduktion samt at kunne arbejde analytisk og kreativt med innovationsprocessen. Faget består af nedenstående emner: Medievirkemidler har kendskab til medievirkemidler og digitalisering. har kendskab til digital efterbehandling af video og audio. har kendskab til principperne for modellering og konstruktion i 3D. har kendskab til principperne for animation. Proces og metode kan analysere faserne i innovationsprocessen. kan forstå opbygningen af kreative strukturer og samarbejdsmønstre. Design af brugergrænseflade kan analysere og vurdere, hvordan valg af virkemiddel indgår som element i multimedieudvikling. kan forstå brugernes roller i forbindelse med multimedieudvikling. Multimediedesigneruddannelsen Side 21 august 2004

22 Uddannelsens interne prøver og bundne forudsætninger m.m. Interne prøver. Der er ingen interne prøver på uddannelsen. Bundne forudsætninger. Det fremgår af det enkelte akademis studieplan. Eksamenstilmelding Den studerende skal skriftligt og rettidigt tilmelde sig samtlige eksterne prøver, sygeeksamen og omprøver på akademiets eksamenstilmeldingsblanket. Sygeeksamen og omprøve Skolen tilstræber, at sygeeksamen og eventuelle omprøver afholdes umiddelbart før, eller i starten af det følgende semester. Genindstilling til prøver Den studerende har ret til to omprøver. Det er en forudsætning for at deltage i en omprøve, at den studerende tidligere har deltaget i en ordinær prøve og fået en ikke bestået karakter. Første omprøve afholdes senest ved næste ordinære prøve. Omprøve er kun mulig ved prøveformerne: skriftlig prøve og mundtlig prøve/ -forsvar. Prøven fastlægges med mindst 2 ugers varsel. Der deltager altid en ekstern censor. Der skal ske en individuel og skriftlig tilmelding. Anden omprøve afholdes normalt, efter at forløbet næste gang har været afholdt. Klager over eksamen Klager over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen, bortset fra praktikbedømmelser, indgives af den studerende til akademiet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen, jf. 22, stk. 2 og 3 i eksamensbekendtgørelsen. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen gennemføres som en kombination af klasseundervisning, forelæsninger, workshops, studiekredse, øvelser og større projektarbejder. Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Der vil i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Multimediedesigneruddannelsen Side 22 august 2004

23 I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i iværksætterkultur, miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Pligt til at deltage i undervisningen Det er et krav, at den studerende er studieaktiv og deltager aktivt i de stillede obligatoriske projektarbejder og -opgaver, jf. de bundne forudsætninger. For yderligere regler henvises til den enkelte skoles regelsæt. Regler om meritoverførsel Uddannelsen giver efter første studieår umiddelbart merit til andre uddannelsesinstitutioner, der gennemfører samme uddannelse. Således følger denne studieordning de øvrige uddannelsesinstitutioners. Indgåede meritaftaler Indgåede meritaftaler er tilgængelige på eller skolens hjemmeside. Undervisningen udbudt som åben uddannelse Uddannelsen kan udbydes som enkeltfag under lov om åben uddannelse. For nærmere oplysninger henvises til den enkelte skoles studieplan. Multimediedesigneruddannelsen Side 23 august 2004

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning For Multimediedesigner

Studieordning For Multimediedesigner For Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt August 2009 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 3

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademi Sjælland 46H Køge Handelsskole August 2009 Forord Denne studieordning for Multimediedesignereuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademi Sjælland Campus Køge August 2011 Denne studieordning for Multimediedesignereuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner. August 2012 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation

STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Campus Køge Campus Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2012 Multimediedesigneruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation &

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation & Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 2 Fælles del... 2 1. Uddannelsens struktur... 4 1.1 1.2 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning Multimediedesigneruddannelsen fællesdel Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

Forord... 4. Studieordningen... 5. Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5. Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Forord... 4. Studieordningen... 5. Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5. Uddannelsens navn og dimittendernes titel... Indhold Forord... 4 Studieordningen... 5 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 5 Uddannelsens formål... 6 Mål for læringsudbytte for Multimediedesigner

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksamensprojekt. 3. semester DK Efterår 2015

Eksamensprojekt. 3. semester DK Efterår 2015 Eksamensprojekt 3. semester DK Efterår 2015 Billedtekst: Copenhagen Yoga Festival 2015 Beskrivelse Jeres kunde er Copenhagen Yoga Festival (CYF). Copenhagen Yoga Festival er en festival som har til formål

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for multimediedesigner

Studieordning for multimediedesigner Studieordning for multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design and Communication Godkendt

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 Indhold Studieordningens fællesdel... 4

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation

Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordning 2015-2016 Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi MidtVest D. 1. august 2015 Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 1 Indhold Studieordningens fællesdel...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning, august 2015

Studieordning, august 2015 Fælles del Studieordning, august 2015 Multimediedesigneruddannelsen Multimedia Design and Communication Fællesdel revideret 1. august 2014 Institutionsdel revideret august 2015 0 Fælles del Indhold Fælles

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Studieordning, august 2015

Studieordning, august 2015 Studieordning, august 2015 Professionsbachelor i digital konceptudvikling Bachelor s Degree Programme in Digital Concept Development 0 Indhold 1. Studieordningens fællesdel... 3 1.1. 1.2. 1.3. 1.4. 1.5.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

eksamensprojekt 3. sem

eksamensprojekt 3. sem Multimediedesigner Watoto Wetu Tanzania eksamensprojekt 3. sem nov. - dec. 2010 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby Introduktion Watoto Wetu Tanzania (WWT) er et børnehjem i udkanten af

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning, august 2014

Studieordning, august 2014 Fælles del Studieordning, august 2014 Multimediedesigneruddannelsen Multimedia Design and Communication Revideret 1. august 2014 0 Fælles del Indholdsfortegnelse Fælles del: 1. Uddannelsens struktur...

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere