8 MEGET MERE I LØN TIL LEDERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8 MEGET MERE I LØN TIL LEDERNE"

Transkript

1 LEDELSE I SUNDHEDSVÆSENET 2 JUNI MEGET MERE I LØN TIL LEDERNE Sådan gjorde de i Region Nordjylland 10 TEMA: FOLD KOMPETENCERNE UD Sæt det bedst mulige team 24 SUNDHEDSMINISTER I LØB Forkant på morgentur med Nick Hækkerup

2 DET FØRENDE ALTERNATIV FOR optimal hygiejne & patient-integritet D 3D 3D PANTONE 291 C PRINT SELV I 3D Helt nye dimensioner for sundhed NICK I LØB Interview med 11,07 km/time FAGKONGRES 2014 Se fotos fra en inspirerende dag SOLDATEN & SYGEPLEJERSKEN To faglige ledere byttede job LEDER 4 Ledere med brede skuldre I SPINATEN 6 Få svar på dine ledelsesdilemmaer AKTUELT mere i de nordjyske lederløningsposer TEMA 10 Kvalifikationer til forskel Book tid for en GRATIS FREMVISNING hos jer af en Silentia foldeskærm på telefon eller mail BØGER IT PORTRÆT REPORTAGE Ny billedbog om ledelse Print din egen patient Ministeren leder forandringer i højt tempo Fagkongres for ledende sygeplejersker 2014 KRONIK 34 Perspektiv på fremtidens fagbevægelse for ledere Let at rengøre Let at folde sammen og trække ud Mobil eller fast monteret Silentia foldeskærme er svaret på de krav, som stilles til afskærmning indenfor sygeplejen. Systemet er godt gennemtænkt, fleksibelt i monteringen og kan tilpasses ethvert patientrum. Du får et godt overblik over stuen, ligesom patienternes privatliv sikres. Silentia s foldeskærme er lette at holde rene, lukker ikke lyset ude og har et flot design. THE FUTURE IN PRIVACY & HYGIENE SOLUTIONS UDSYN RUNDT OM NYT OM NAVNE Når du står i en krig, er der jo ikke tid til at diskutere Kigger på solen Læs om alle de nye lederansættelser 2 SILENTIA APS TEL: FAX: hstd FORKANT

3 LEDER LEDERE MED BREDE SKULDRE Når jeg kigger rundt i landskabet af ledere, så bliver jeg imponeret over de sygeplejefaglige lederes appetit på at videreuddanne sig og blive klogere på ledelse som disciplin og deres evne til at tage de nødvendige beslutninger Jeg har lyst til at starte med et citat fra en artikel længere inde i bladet, hvor sundhedsminister Nick Hækkerup udtaler: Det er vigtigt, at effektiviseringer i sundhedsvæsenet står på skuldrene af sygeplejerskernes faglighed. Ellers bliver det jo hovedløst. For jeg mener, han har ret. Det er helt afgørende for et sundhedsvæsen, der igen og igen udfordres af effektiviseringer, at de, som virkelig har den faglige indsigt, også bliver anset som eksperter på, hvordan det lykkes i praksis. Her mener jeg, at lederne har en helt afgørende rolle som frontløbere, som rollemodeller og som de, der konstant kommunikerer vejen for medarbejderne. Her taler jeg ikke om at udstikke ordrer, men at have øje for at lave forandringer, når de er nødvendige, på den rigtige måde og i et tempo, hvor medarbejderne kan være med. Forandringer er blevet noget, vi taler om som noget negativt, men sådan behøver det jo ikke at være. Sygehussektoren kan, som en af de få sektorer i den offentlige sektor, dokumentere støt stigende kvalitet. Det er godt gået, og det er, selvom forandringshastigheden er højere end nogensinde. Og det siger noget om, at det rent faktisk kan lykkes at effektivisere og samtidig skabe kvalitet. Så måske handler det mere om en bevidsthed om og et fokus på at øge kvaliteten af forandringerne? Kvalitet i forandringerne tror jeg er et stort fokus for mange ledere i deres arbejde. Men nogle gange haler virkeligheden indenom, og vi glemmer vores gode intentioner i hverdagens stress og jag. Men vi skal huske at hive i bremsen, når det går alt for stærkt. Al erfaring viser, at hvis vi øger kvaliteten af forandringerne, så kommer det faktisk godt igen på bundlinjen. Når jeg kigger rundt i landskabet af ledere, så bliver jeg imponeret over de sygeplejefaglige lederes appetit på at videreuddanne sig og blive klogere på ledelse som disciplin og deres evne til at tage de nødvendige beslutninger. Det er også et tema, vi berører i artiklen om sosu-uddannet personale længere fremme i bladet. Det er nemlig sådan, at i et sundhedsvæsen, hvor der skal effektiviseres med størst mulig kvalitet for pengene, så er det nødvendigt med en skarp ledelsesmæssig prioritering. Det kan betyde afskedigelse af sosu-uddannet personale og ansættelse af sygeplejersker i stedet. Men er det en klog ledelsesmæssig prioritering? Mit ståsted er, at det kan være en hel nødvendig og klog prioritering. FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM I år vil Lederforeningen i DSR være synlig på Folkemødet. Vi har to vigtige agendaer på ledernes vegne. Den ene er at få en drøftelse af, hvordan ledernes interesser varetages bedst muligt ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det er meget vigtigt for Lederforeningens bestyrelse, at lederoverenskomsten på både det regionale og det kommunale område bliver forbedret. Derfor vil vi gerne være endnu skarpere i vores krav til overenskomsten, og ikke mindst hvilken betydning Lederforeningen skal have, når aftalen skal forhandles. Vores anden agenda er at gøre opmærksom på, at du som leder har en afgørende betydning for kvaliteten af den pleje og behandling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen. Og hvorfor er den dagsorden så vigtig for os på Folkemødet? Jo for det handler nemlig også om løn. Løn for det vigtige arbejde, du som leder tager på dine skuldre. Det skal betale sig at være den, der går foran, når der skal forandres, effektiviseres og udvikles. Det skal betale sig at være den, der træffer de svære beslutninger, og den, der skal lægge skuldre til. Det kan nemlig lykkes at forbedre ledernes løn. Det har vist sig efter to års vedvarende forhandlinger med Region Nordjylland, hvor vi netop er kommet i mål med en lønaftale, der omfatter alle 150 afsnitsledere. Det har været en spændende proces, som vi fortæller meget mere om i artiklen på side 8. Vi kan ikke gøre det alene, men processen har vist os, at vi sammen kan kvalificere kravene til de lokale lønforhandlinger og dermed lægge pres på. I processen bad vi bl.a. afsnitslederne om at føre dagbog, og det kom der meget læring ud af for begge parter ved forhandlingsbordet. Alle bidragene var med til at skabe opmærksomhed på den kompleksitet, fleksibilitet og ansvarlighed, som vi mente berettigede til mere i lønningsposen og som i sidste ende skabte resultater. Det er dejligt at være tilbage i afsnittet og opleve, at man gør en forskel. I et afsnit, hvor der opleves ubalance mellem krav og ressourcer, er der altid brug for en hjælpende hånd i klinikken fra afsnitslederen. I fællesskab kan man klare mange opgaver, men det er nødvendigt at prioritere, hvilke der løses først. Det betyder ofte, at der er ledelsesmæssige opgaver, som må løses efter normal arbejdstid, og der falder mere ro i afsnittet. (Uddrag fra en afsnitsleders dagbog i Region Nordjylland) I erkendelse af, at det ikke er nok at have brede skuldre, men at man også som leder skal have gode vilkår at udfolde sin ledelse i, så vil jeg afslutte min leder med at sige, at vi i Lederforeningen har stort fokus på at blive klogere på ledernes arbejdsvilkår og ledelsesrum. Det vil bl.a. udmønte sig i en strategi på området, og det er også noget, der vil få gennemslag her i Forkant. Så følg med i de næste numre frem mod udgangen af 2014 og på vores hjemmeside God sommer Irene Hesselberg Formand for Lederforeningen i DSR 4 FORKANT

4 i Spinaten Referencer hvor meget må du spørge om? Du har sikkert stået i den situation, at du skulle indhente referencer på en mulig ny medarbejder. Men hvor meget må du egentlig spørge om, og hvor går grænsen? Og hvad gælder egentlig, hvis det er dig, der er jobsøgende, og du giver samtykke til at indhente referencer? SVAR: En arbejdsgiver må indhente referencer med henblik på at vurdere ansøgers kvalifikationer til at kunne varetage stillingen. Kvalifikationer kan i den sammenhæng tolkes bredt som de formelle faglige kvalifikationer, men også ansøgerens evne til at samarbejde. Forudsætningen for at indhente referencer i det offentlige er, at ansøger har givet samtykke. Det betyder helt konkret, at du afklarer med ansøger, hvad du spørger om på forhånd. Og det er en rigtig god idé, at du sikrer dig, at samtykket er givet skriftligt. Inden da skal du afklare med ansøger, hvad du spørger om. Det vil sige, at du ikke pludselig kan spørge ind til andre ting eksempelvis helbredsoplysninger, stabilitet og adfærd. En god huskeregel, som følger Persondatalovens 5, er: De oplysninger, du indhenter, skal være relevante, tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, de indhentes og senere anvendes til. Det betyder, at du ikke må spørge ind til andet end det, der er relevant for jobbet. En arbejdsgiver, der indhenter referencer uden samtykke eller indhenter helbredsoplysninger i strid med helbredsoplysningsloven, kan gøres erstatningsansvarlig. Når du har indhentet og indsamlet referencer, har ansøger ret til at kende til indholdet af de referencer, der er givet. Hvis du giver en ansøger afslag på stillingen på baggrund af referencer, har ansøgeren ret til partshøring, fordi der er tale om en afgørelse, som er omfattet af forvaltningslovens regler. Ansøgeren har også ret til at se grundlaget for den afgørelse, du har truffet. Husk også, at ansøger altid kan trække sit samtykke tilbage. Lederforeningen formidler svar på dilemmaer, du møder i din hverdag. Derfor hører vi gerne fra dig, hvis du har et tema, du vil have belyst. Skriv til og skriv I spinaten i emnefeltet. Her er nogle vigtige huskeregler: 1. Sørg så vidt muligt for, at samtykke gives skriftligt 2. Formålet med at indhente referencer beskrives tydeligt 3. Kommuniker reglerne om indsigt, og hvordan I håndterer oplysningerne. Husk også at gøre ansøger opmærksom på, at der er mulighed for at kommentere på oplysningerne 4. Definér konkret, hvad du vil spørge om, når du indhenter referencer, og kommuniker det til ansøgeren på forhånd. Husk også, at reglerne også gælder for dig, hvis du søger andet job Østre Landsret har i en principiel sag fra 2008 slået fast, at en arbejdsgiver ikke må indhente oplysninger om en jobansøger uden at have fået tilladelse fra ansøgeren. Det er i strid med persondataloven, fremgår det af dommen. Advokat fra FTF Michael Møllegaard Jessen førte sagen for Østre Landsret Må en medarbejder optage en samtale, du har indkaldt til? I Lederforeningen har vi modtaget henvendelser fra medlemmer, som spørger om det er i orden, at medarbejdere, pårørende eller patienter optager samtaler, uden at du som leder er informeret om det. SVAR: Du kan desværre ikke modsætte dig at deltage i møder, der bliver optaget på mobiltelefonen. Det er ikke strafbart at optage samtaler, som man selv deltager i. Ombudsmanden har samtidig i flere afgørelser udtalt, at hensynet til borgeren vejer rigtig tungt, når det skal vurderes, om en borger må optage en samtale eller et møde med en offentlig myndighed. Så svaret på det spørgsmål er, at du ikke kan modsætte dig, at samtaler optages, og derfor vil vores råd til dig være, at du tackler alle samtaler ud fra den forudsætning, at de optages. Hvis du ikke selv kan være med, kan du følge vores færden via Facebooksiden: Lederforeningen i DSR. Her kan du også deltage i vores konkurrence om et gratis ophold på Hotel Koldingfjord for to personer. - Vi popper op til Folkemødet på Bornholm Vores MASTER mission I PÆDAGOGISK på Folkemødet er at vise vores LEDELSE omverden, at I som sundhedsfaglige ledere har en afgørende betydning for den pleje og behandling, som befolkningen uddannelsesinstitution. tilbydes i det danske sundhedsvæsen. Leder Seminarerne finder sted i Aalborg og København. foreningen i DSR Mød os i Sveriges teltet torsdag kl , hvor Niels Krause Kjær er vært ved debatten: Ledernes ret til en stol ved forhandlingsbordet AKTUELT En videreuddannelse for dig, der er leder eller arbejder med ledelse af skole, dagtilbud eller anden Omdrejningspunktet på MPLuddannelsen er team- og medarbejderledelse, institutionsud-vikling, pædagogisk udvikling og ledelse i forhold til børn/elever, forældre og myndigheder. ET PUST AF FORNYELSE TIL DIN HVERDAG OG KARRIERE Aalborg Universitet udbyder forskningsbaserede og fuldt akkrediterede masteruddannelser inden for læring, ledelse og coaching MASTER I LÆREPROCESSER - UDDANNELSE I FORNYELSE For dig med erfaring inden for undervisning, medarbejderudvikling, klinisk vejledning mv. Du vil styrke og forny dine pædagogiske kompetencer, og du vil fordybe dig i viden om læring og forandring. - Flere specialiseringsmuligheder på 2. studieår. - Gode muligheder for at læse enkeltfag. Seminarerne finder sted i Aalborg. MASTER I LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI For dig, der arbejder med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling. Du opnår en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling. Seminarerne finder sted i Aalborg. MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING For dig, der arbejder med HR, procesledelse og forandringsledelse. Omdrejningspunktet er coaching som samtalebaseret læreproces. Du opnår redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringsprocesser. Seminarerne finder sted i Aalborg og København. ANSØGNINGSFRIST 1. NOVEMBER 2014 STUDIESTART FEBRUAR (kl ) 6 FORKANT

5 AKTUELT Vi kan ikke gøre det for en slik! Alternative metoder blev taget i brug i forhandlingen: Der blev sendt halloweenpostkort til regionen fra alle afsnitslederne for at lægge pres på forhandlingerne MERE I DE NORDJYSKE LEDERLØNNINGSPOSER Siden Region Nordjylland lancerede en ny organisationsstruktur i foråret 2012, har Lederforeningen stillet krav om en ny lønmodel. For en måned siden blev der endelig underskrevet en aftale, der betyder, at 150 afsnitsledere kan se frem til mere i løn. Det er epokegørende, fordi aftalen sætter helt nye standarder for, hvad det er muligt at forhandle hjem i kroner og øre i lokal løn, udtaler formand for Lederforeningen Irene Hesselberg AF ANNEGRETE DALL VISBY, LEDELSESKONSULENT I LEDERFORENINGEN Region Nordjylland har de seneste to år omstruktureret sundhedsvæsenet, hvilket har betydet nye titler og nye funktioner for et stort antal sundhedsledere. I kølvandet på omorganiseringen blev det tydeligt, at der var behov for nye tanker omkring honoreringen af de nye funktioner. Forhandlingerne om afsnitsledernes løn begyndte for alvor i januar Regionens udspil var, at der ingen penge var til de nye afsnitsledere, og at der kun kunne blive tale om revidering af forhåndsaftalen. Lederforeningen var klar i sin lønforventning: afsnitsledere i Region Nordjylland skulle have en løn, der matcher kompleksiteten i deres arbejde og det øgede ansvar, der var forbundet med de nye funktioner. Men efter mere end et års hårde forhandlinger er der endeligt indgået en aftale, hvor der kommer betydeligt flere lønningskroner til lederne (se faktaboks). Jeg er godt tilfreds med den aftale, vi har indgået. Det er simpelthen ikke set før, at der er indgået en så bred og visionær aftale for en samlet gruppe af ledere. Det har været meget Kære Ulla Astmann Du satte rammerne for FLO - Vi har fået det til at fungere! Vi vil som du, gerne at FLO bliver den succes Region Nords befolkning har fortjent. Derfor må du nu også sætte rammerne for, at vi får en løn, der afspejler det ansvar vi har fået. Det er jobl.a. det arbejdet vi udfører, der giver dig succes som regionsrådsformand. Venlig hilsen Afsnitsledende sygeplejerske Regionsrådsformand Ulla Astmann Regionshuset Niels Bohrs Vej Aalborg Ø vigtigt for os som organisation, at ledelsesarbejdet anerkendes i kroner og øre, og at alle kan mærke det. Det er lykkedes med denne aftale, og det kunne de andre regioner lære noget af, fremhæver en tilfreds formand for Lederforeningen, Irene Hesselberg. LANG VEJ TIL RESULTATET Undervejs er der for alvor blevet tænkt ud af boksen, for at parterne kunne nærme sig hinanden. I sensommeren 2013 var der endnu ikke opnået noget resultat på trods af et halvt års forhandlinger. Det blev tid til at tage andre forhandlingsmetoder i brug og ikke mindst tænke kreativt. Afsnitsledernes input på medlemsmøder kom til at betyde meget i forhandlingerne, fordi de var med til at kvalificere det grundlag, som Lederforeningen tog afsæt i. Der blev produceret kager, halloweenpostkort og årets tilbud indrammet med røde hjerter, og pludselig skete der noget. I slutningen af 2013 kom regionen med et nyt udspil i den rigtige retning. ENDELIG AFTALE INDGÅET Aftale indgås mellem Region Nordjylland og Lederforeningen i DSR: Hvad betyder det i kroner og øre for den enkelte? For en afsnitsleder med indtil 16 ansatte betyder den nye aftale en lønforbedring på: ,00 kr./årligt For en afsnitsleder med ansatte betyder den nye aftale en lønforbedring på: ,00 kr./årligt. For en afsnitsleder med 20 eller flere ansatte betyder den nye aftale en lønforbedring på: , ,00 kr./årligt (Ovenstående tal er baseret på gennemsnitlige beregninger.) NYE TAKTER I FORHANDLINGEN I starten af 2014 var forhandlingerne ikke i mål endnu. Derfor blev forhandlingsparterne enige om et stormøde, der kan kvalificere Lederforeningens forslag om en yderligere udvidelse af lønmodellen. Region Nordjylland var sammen med Lederforeningen initiativtager til et stormøde på Hotel Hvide Hus i Aalborg for 150 afsnitsledere. Inden mødet har afsnitslederne skrevet dagbog og taget selfies fra deres arbejdsdag. Det sammenfattes i en publikation, der har som mål at kvalificere drøftelserne på mødet og skabe opmærksomhed på opgaveporteføljens kompleksitet. Regionsledelsen lytter til ledernes tilbagemeldinger og tager imod ledernes input fra gruppearbejdet og den efterfølgende paneldebat, hvor det også er muligt at komme med input via SMS på storskærm. Det er ikke til at tage fejl af udmeldingerne: Afsnitslederne forventer løntrin 14 som deres fremtidige grundløn. HVAD HAR VI LÆRT? Det endelige resultat kom på et forhandlingsmøde en solrig forårsdag den 22. april i år. Vejret var muligvis et forvarsel om det, vi som forhandlingspart fik med hjem i bagagen til vores medlemmer i det nordjyske. Der var i hvert fald forår i luften i forhandlingslokalet, og begge parter kunne efter 13 møder endelig lande en aftale om en væsentlig forbedring af lønnen for afsnitsledere. Og hvad har vi så lært af det? Vi har lært, at konstruktive forhandlinger forudsætter, at begge parter er villige til at tage chancer og turde være uenige, og ikke mindst at resultater tager tid. Det er virkelig vigtigt, at det foregår i en konstruktiv dialog, og at vi har medlemmerne med os hele tiden. Vi kunne slet ikke have opnået det her resultat, hvis ikke medlemmerne havde kvalificeret vores input undervejs, og hvis vi ikke havde haft modet til at gå nogle nye veje i forhandlingsprocessen, som eksempelvis da vi fik alle medlemmerne til at sende halloweenpostkort til regionsledelsen, uddyber Irene Hesselberg. RESULTATET Det er lykkedes at rykke Region Nordjylland fra et udgangspunkt, hvor der var en udmelding om nul kroner i forhandlingskassen og til en lønforbedring, som kan mærkes for langt størsteparten. Du kan se udviklingen i kroner og øre i faktaboksen her på siden. Vi kunne ikke have nået resultatet uden en engageret og lydhør modpart. Regionen har vist vilje til at finde en vej til en model, som er langtidsholdbar, fordi den hæver grundlønnen for alle. Det har krævet et dybt greb i lommen i Region Nordjylland, og der ligger en knivskarp prioritering bagved den beslutning. Det synes jeg regionen skal have kredit for. Men de skal omvendt heller ikke hvile på laurbærrene, for i 2016, når modellen er fuldt implementeret, er det vores klare intention, at modellen skal udbygges med mulighed for tilføjelse af individuelle tillæg til forhåndsaftalen, slutter Irene Hesselberg. Besvar spørgeskema om din løn og vind et ophold på Hotel Koldingfjord Som din faglige organisation vil vi gerne blive endnu bedre til at rådgive dig om løn i forbindelse med lønforhandlinger og nyansættelse. Med dit bidrag til spørgeskemaet er du med til at kvalificere vores grundlag for at kunne rådgive dig og andre ledere fremadrettet, så du opnår den bedst mulige løn. Del dine lønoplysninger med os på Undersøgelsen er anonym og anvendes alene til at udarbejde en generel lønstatistik. Frist er den 9. juni 2014 Du har nok allerede modtaget en invitation til at deltage i undersøgelsen, hvis ikke kan du benytte ovenstående link. Når du deltager i undersøgelsen, kan du vinde et ophold for to personer til Hotel Koldingfjord, hvis du svarer senest 9. juni Vh. Lederforeningen i DSR 8 FORKANT

6 TEMA KVALIFIKATIONER TIL FORSKEL TENDENSEN ER TYDELIG: DER BLIVER FÆRRE SOSU-ASSISTENTER OG FLERE SYGEPLEJERSKER PÅ HOSPITALERNE I DISSE ÅR. MEN HVAD ER DE FORSKELLIGE PARTERS FAGLIGE FORKLARINGER PÅ UDVIKLINGEN? FORKANT UNDERSØGER ET FØLSOMT EMNE I SUNDHEDSVÆSENET AF METTE RABÆK, JOURNALIST FOTO: THOMAS NELLEMANN Politikerne vil have højere kvalitet i behandlingerne, og samtidig er der krav om besparelser. Det er den opgave, vi beder vores sygeplejeledere om at løfte, og det har selvfølgelig konsekvenser på personalesiden. Lederne skal sørge for, at deres team har de bedste kompetencer og den største fleksibilitet, når de skal leve op til de høje faglige og økonomiske krav. Det er ifølge Irene Hesselberg årsagen til, at der de seneste syv år er kommet ekstra fuldtidssygeplejestillinger i hospitalsvæsenet. I samme periode er der nedlagt 612 stillinger, der tidligere blev varetaget af sosu-assistenter. Og tendensen er klar i hele landet. Hospitalerne vælger at ansætte sygeplejersker frem for sosu-assistenter, når der skal ske udskiftning på personalesiden. Øget specialisering og kort indlæggelsestid En øget specialisering og kortere indlæggelsestid gør, at plejepersonalet på hospitalerne skal være fagligt kompetente til at varetage alle opgaver omkring de syge. Sosu-assistenternes arbejdsområde er de basale plejeopgaver, og dem bliver der altså færre af, når patien- 10 FORKANT

7 TEMA terne knap når at komme ind på hospitalet, før de er ude igen, forklarer Irene Hesselberg. Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener også, at arbejdet med patienterne på sygehusene er blevet mere komplekst, og det kræver personale med en længere uddannelse end sosu-assistenternes. Vi har et jævnt stigende antal læger og sygeplejersker i hospitalsvæsenet og et faldende antal af hjælpere og assistenter. Det er et udtryk for den overordnede specialisering den kræver højere uddannelser. Og det er en udvikling, der vil fortsætte, mener Kjeld Møller Pedersen. Basal sygepleje er stadig vigtig Karen Stæhr, der er formand for socialog sundhedssektoren i FOA, er enig i, at hospitalernes patientforløb er blevet mere specialiserede. Der er et accelererende patientforløb og en langt højere grad af specialisering, men det betyder altså ikke, at den basale sygepleje er blevet væsentligt mere kompliceret, siger hun. Ifølge Karen Stæhr skal sosu-assistenter stadigvæk løfte de basale plejeopgaver. Hun mener, at sygeplejelederne skal sørge for det lavest mulige effektive omkostningsniveau, når de sætter deres team på hospitalet: Du behøver jo ikke en meget højtuddannet og kvalificeret medarbejder til at udføre funktioner, som en med en kortere uddannelse kan varetage. Det er også en måde at økonomisere på. Men den økonomiske ekstraudgift ved at ansætte sygeplejersker er ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen ikke ret stor: Det koster selvfølgelig mere, men det er jo ikke astronomiske beløb, vi taler om. Og det skal vejes op imod den større faglige fleksibilitet hos personalet, som sygeplejerskerne kan levere. Fleksibilitet kræver høj faglighed Irene Hesselberg mener dog, at der er langt mere på spil end det faktum, at sosu-assistenter er billigere arbejdskraft end sygeplejersker. Ved nedskæringer står lederne ofte i den situation, at de kun lige præcis kan få en vagtplan til at hænge sammen med det personale, der er tilbage på afdelingen. Hvis man i stedet for 15 medarbejdere på en afdeling bliver nødt til at skære ned til 10, så skal du som leder sikre dig, at de kan løfte alle opgaver omkring patienterne. Så kan du ikke have fem ansatte, der kun kan indgå i enkelte af plejeopgaverne. Og sosu-assistenternes faglighed dækker selvfølgelig ikke så meget som sygeplejerskernes, forklarer Irene Hesselberg. Og ifølge Kjeld Møller Pedersen er det reelt nok, at sygehusenes økonomi er blevet strammere. Vi har set sygehusene levere en imponerende produktivitetsvækst på op mod 5 pct. samtidig med en lille økonomisk besparelse, så vi er da ved at have fjernet det, der kan kaldes det umiddelbare fedt i organisationen. Og for at levere en sådan produktivitetsstigning kræver det personale, der kan favne så meget som muligt, forklarer han. Flere sygeplejersker og færre sosu-assistenter. Det er konklusionen på rapporten Social- og sundhedsassistenter på hospitaler, som FOA sidste år bestilte hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Rapporten havde til formål at belyse sosu-assistenternes arbejdsvilkår og fremtid på hospitalerne. FORDELING AF PLEJEPERSONALE I HOSPITALSVÆSENET Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Sygeplejersker Sosu-assistenter Plejere Sygehjælpere Social- og sundhedshjælpere Øvrigt social-, syge- og sundheds-personale Kilde: Det kommunale og regionale løndatakontor (fra KORAs rapport: Social- og sundhedsassistenter på hospitaler). Bedre sygepleje forebygger genindlæggelser Hospitalerne har den mest fleksible arbejdsstyrke i sygeplejerskerne, men der følger en lang række basale plejeopgaver med, som sygeplejerskerne ikke altid oplever som fagligt fuldt tilfredsstillende. Det er sådan en pest eller kolera-problemstilling, forklarer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. Hertil mener Irene Hesselberg, at der er flere gevinster ved, at sygeplejerskerne i højere grad også dækker den basale sygepleje på hospitalerne: En sygeplejerske bør kunne observere andet og mere end en sosu-assistent, når hun plejer en patient. I sidste ende kan det måske være med til at forebygge nogle komplikationer hos patienten, som kan betyde en genindlæggelse, mener Irene Hesselberg. Det er altså vigtigt for behandlingskvaliteten, at sygeplejerskerne også varetager den basale sygepleje: Sygepleje er vores kerneområde, og vi har brug for en højere faglighed i plejen, hvis vi skal løfte kvaliteten i behandlingen, siger Irene Hesselberg. Sæt det rigtige hold Det er altafgørende, at lederne sætter det rigtige hold til at varetage plejeopgaven. Det er både Irene Hesselberg og Karen Stæhr enige om. Der er selvfølgelig højt specialiserede afdelinger, hvor der ikke er opgaver til sosu-assistenterne, men hele det medicinske område, almen kirurgi og gynækologiske afdelinger, der vil jeg mene, sosu-assistenterne har deres berettigelse, udtaler Karen Stæhr. Og det er den enkelte leders opgave at vurdere, hvilke faglige kompetencer personalet på afdelingen skal have for at løfte opgaven tilfredsstillende. Lederne skal vurdere plejetyngde og speciale på afdelingen og beslutte, om de har det rette team til opgaven. Og så må de vurdere, hvilke plejeopgaver der skal løftes. Og om de opgaver kan klares af en sosu-assistent, eller om det er nødvendigt at ansætte en sygeplejerske, 12 FORKANT

8 TEMA mener Irene Hesselberg. Hun opfordrer til, at lederne lægger autopiloten fra sig og ser fagligt og sagligt på de ansattes kompetencer. På den måde sikrer de det bedste hold til opgaven. Ingen faglig krig Tidligere har vi set, at sygehjælperne røg ud af hospitalerne til fordel for assistenterne. Nu er det assistenterne, der bliver erstattet af sygeplejersker. Og begrundelsen har altid været, at behandlingerne bliver mere specialiserede, forklarer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. Irene Hesselberg er ikke ude på at starte en faglig krig, hun mener diskussionen om kompetencer er langt mere interessant: I den ideelle verden ville vi kunne bruge alles kompetencer i plejeopgaverne på hospitalerne. Men når man beder lederne skære helt ind til benet, så ryger sosu-assistenterne først ud, fordi de ikke matcher sygeplejerskernes kompetencer i den komplekse pleje og behandling. Det er ikke et udtryk for faglig protektionisme, men fordi vi tager politikernes intentioner alvorligt og sikrer, at patienterne får den bedst mulige kvalitet i pleje og behandling indenfor de økonomiske rammer. Vi har set sygehusene levere en imponerende produktivitetsvækst på op mod 5 pct. samtidig med en lille økonomisk besparelse. For at levere en sådan produktivitetsstigning kræver det personale, der kan favne så meget som muligt. Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet. Hårde anklager fra FOA Konflikten mellem FOA og DSR handler om, at der de seneste år er afskediget sosuassistenter og sygehjælpere på hospitalerne i stort tal. På den baggrund anklager Karen Stæhr, der er sektorformand for social og sundhed i FOA, sygeplejelederne for at udøve faglig protektionisme ved at fyre sosuassistenterne og ansætte sygeplejersker i stedet. Konflikten trak bl.a. følgende overskrifter i pressen: Oversygeplejersker anklages for sosu-massakre (Ekstra Bladet juni 2013) Sygeplejersker møver sosu erne ud af sygehuse (avisen.dk juni 2013) Kold luft mellem sygeplejersker og sosu-assistenter (Berlingske juni 2013) For at få problematikken belyst bestilte FOA en undersøgelse af sosu-assistenternes arbejdsvilkår på hospitalerne hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.) Rapporten blev offentliggjort i november 2013 bl.a. med følgende konklusioner: Sosu-assistenter fungerer ofte som erstatning, når der er mangel på sygeplejersker. Den enkelte afdelings kultur og ledelsens faglige holdning er af afgørende betydning for arbejdsdelingen mellem sosu-assistenter og sygeplejersker. Sosu-assistenter er særligt gode til den nære pleje og de praktiske opgaver i forbindelse med f.eks. udskrivelse. Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, kommenterer: Jeg er rigtig ærgerlig over den italesættelse, der har været omkring opgaveglidningen fra sosu-uddannet personale til sygeplejerskerne. Jeg vil bare gerne forsvare den ledelsesmæssige prioritering, der ligger i, at man selvfølgelig er nødt til at ansætte de bedst uddannede til at varetage plejen af de mest syge patienter. Det siger sig selv. Men det betyder ikke, at sosu-uddannet personale ikke har en plads i det danske sygehusvæsen. Det har de, bare ikke i samme grad som tidligere, og det handler ikke om fagkrig eller andet men simpelthen om fornuftig brug af ressourcer og en ansvarlig ledelse. 14 FORKANT

9 TEMA HER ER DET KOMPETENCERNE, DER TÆLLER INDEN FOR DE SENESTE ÅR HAR DORTHE LECH BJARNHOLT FLERE GANGE SKULLET AFSKEDIGE PERSONALE. DEN SVÆRE BESLUTNING, OM HVEM DER SKULLE UD, ER TAGET EFTER EN GRUNDIG VURDERING AF DEN ENKELTES KOMPETENCER UDEN SKELEN TIL FAGGRÆNSER AF METTE RABÆK, JOURNALIST FOTO: BO NYMANN Vi skal være effektive og reducere liggetiden for patienterne mest muligt. Og effektivitet, kvalitet og kompetencer går altså hånd i hånd på min afdeling, fortæller Dorthe Lech Bjarnholt, der er afdelingssygeplejerske på kardiologisk afdeling på Slagelse Sygehus. Afdelingen har akutte og komplekse patientforløb, og derfor er det vigtigt, at plejepersonalet er fagligt kompetente til at løfte opgaverne. Det kræver en høj andel af sygeplejersker, fortæller Dorthe Lech Bjarnholt. Da hun for 11 år siden var ny i stillingen, var der omkring 50 sygeplejersker og 5-6 sygehjælpere og assistenter ansat. Siden har afdelingen været ude i flere sparerunder. De har både reduceret antallet af senge og medarbejdere, så der i dag er 35 ansatte, hvoraf en enkelt er sosu-assistent. En saglig og faglig vurdering For fire år siden blev Dorthe Lech Bjarnholt bedt om at afskedige 13 pct. af sit personale. For at værne om de rette kompetencer på afdelingen blev samtlige ansatte vurderet på en række saglige parametre. Bl.a. var evnen til at håndtere komplekse arbejdssituationer og faglig fleksibilitet vigtige ekspertiser at have. På afdelingen kan vi i begyndelsen af dagen have fire-fem patienter, udskrive de tre og modtage tre nye patienter i løbet af en vagt. Så er det selvfølgelig vigtigt, at de ansatte kan håndtere den skiftende arbejdssituation og ikke mindst kompleksiteten i opgaveløsningen uden at skulle bede en anden om hjælp. Kan plejepersonalet sikre kvalitet i komplekse patientforløb, samtidig med at de er effektive? Det er den slags kompetencer, vi har vurderet medarbejderne ud fra, forklarer hun. Lederne gav alle medarbejdere point på de forskellige parametre, og ud fra den vurdering blev afdelingens team sat. Udvikling og kompetenceløft Vores eneste sosu-assistent på afdelingen i dag er yderst kompetent. Hun er alderspræsident og har hele tiden været med på beatet, når det gjaldt om at imødekomme forandringer og udvikle sig i forhold til tidens krav. Det er hende, der 16 FORKANT

10 SUNDHEDSFAGLIG KOMPETENCEPROFIL Faglig viden/ relevante kurser/udd Overblik - evne til at håndtere komplekse arb.situationer TEMA Få mere sul på pensionen... Faglig fleksibilitet Fleksibilitet i organisationen Forudsætninger for at skabe kvalitet i patientforløb Forudsætninger for at skabe effektive patientforløb Indgår selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Forudsætninger for at indgå i målrettet udvikling af sygepleje Evne til at skabe fokus i de sygeplejefaglige opgaver Forudsætninger for at skabe læring i den samlede sygeplejefaglige gruppe Udsnit af skemaet, som Dorthe Lech Bjarnholt og hendes lederkolleger bruger, når de vurderer medarbejdernes kompetencer. Med sådan et redskab kan man være objektiv og fagligt saglig, uden det handler om uddannelse som sygeplejerske eller sosu-assistent, mener Dorthe Lech Bjarnholt. Forudsætninger for at håndtere komplekse patientforløb... er vores førende hygiejneansvarlige, og det er hende, der går foran med at dokumentere sin sygepleje via vores nye it-system, der er implementeret på samtlige af vores stuer. Hun er virkelig rollemodel på flere områder for nye såvel som erfarne sygeplejersker, fortæller Dorthe Lech Bjarnholt. Hun er bevidst om, at hun som leder har et ansvar for, at alle ansatte får mulighed for kompetenceudvikling, så de kan matche kravene på afdelingen. Som leder skal jeg selvfølgelig sørge for, at mine medarbejdere bliver uddannet, så de kan løfte opgaven. Det gælder også sosu-assistenterne. Der er blot grænser for, hvilke opgaver de må varetage. F.eks. kan det have afgørende betydning, at de ikke må give blodtransfusioner og intravenøs medicin i akutte situationer. Patienterne på vores afdeling for akut kardiologi bliver indlagt med rytmeforstyrrelser og blodpropper i hjertet, og det skal selvfølgelig gå lynhurtigt med behandlingen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at ingen plejepersonaler er begrænsede i deres kompetencer, fortæller Dorthe Lech Bjarnholt. KOMMENTAR Under researcharbejdet til dette tema har redaktionen været i kontakt med en række ledende sygeplejersker, der alle har oplevet, hvordan regionernes stadigt strammere budgetkrav gør det til en næsten umulig opgave at bibeholde sosuansatte i deres teams. Ingen af disse personer har dog ønsket at stå frem med deres historie. Hvis du som leder kender til problemstillingen og gerne vil dele den med Forkants læsere, vil vi meget gerne høre fra dig på redaktionen du kan skrive til forkant-redaktion.dk Se hvilken forskel en supplerende pensionsopsparing kan gøre 18 FORKANT

11 BØGER Eksplosivt visuel ledelseslitteratur AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE OG MPM Dette er en bog om ledelse. En bog, der fylder i volumen både fysisk, men også psykisk. Der er knald på illustrationer, farver, typografi og udtryk. Selve bogen er også omfangsrig i et stort og noget atypisk format. Første indtryk er, at dette var en tegneserie et frisk pust til al den tunge ledelseslitteratur. Men jeg blev alligevel overrasket over, hvor megen saglig tekst bogen på trods af de mange tegninger alligevel indeholder. Bogen er bygget op omkring de ufattelig mange teorier om ledelse og kommunikation, der findes i denne verden. Bogens design betyder, at de alle serveres med et rigtig friskt pust. Men man skal holde tungen lige i munden. Vibeke Hartkorn har valgt at benytte forskellige grafiske virkemidler lidt hulter til bulter i bogens kapitler. Som læser møder man derfor megen forskellig typografi, illustrative farvesammensætninger, der fanger læserens fokus, pasfotos af mennesker med en relevans for bogens indhold, længere tætskrevne sider og ikke mindst mange tegneseriefigurer, der smiler kækt, imens de leder og kommunikerer. Det kan virke meget overvældende, og man kunne få den mistanke, at teorierne blot er overfladisk gengivet. Dette er dog ikke tilfældet. Bogens teorier er grundigt gennemarbejdet og genfortalt. Vi er inde omkring anerkendende ledelse, mindfulness, kommunikation, militærstrategi, transparent kommunikation og har man som leder lige brug for en opdatering på de forskellige ledelsesretninger en sen søndag eftermiddag ja så er det bogen, hvor man hurtigt kan slå op og læse om Leadership Pipeline i Roskilde Brandvæsen. De mange eksempler fra forskellige toplederes hverdag er interessante at læse. Hvad man dog kunne savne lidt, er den dårlige ledelseshistorie. I bogen findes der cases der illustrerer, hvordan finanskrisens uheldige virkning influerede på en del af de private virksomheder. Fortællinger om fyringer af medarbejdere og lignende. Men sommetider kunne det være befriende at høre historien om, når ledelse går helt galt og hvordan lederen får rettet op igen i det kaos, som f.eks. dårlig kommunikation kan medføre. Men forståeligt nok er det de færreste ledere, der ønsker at stå frem som kommunikationsstrategiernes Klods Hans. Bogen egner sig som et opslagsværk, når forskellige teorier skal genopfriskes, og de mange illustrationer og cases, skabt i et stærkt visuelt miljø, gør bogen til et must have i enhver leders bibliotekssamling. Vibeke Hartkorn: En visuel guide til KOMMUNIKATION PÅ ALLE LEDERTRIN Dansk Psykologisk Forlag, sider, 398 kr. De værste ledere er unge, skaldede mænd, der løber maraton Thomas Milsted lægger ikke fingrene imellem, når han karakteriserer trivslen på danske arbejdspladser. Gennem de sidste 15 år har antallet af stressramte i Danmark været støt stigende. Der skal god ledelse til at bryde kurven, mener Milsted og har konkrete bud på hvordan. Ledere er supergode til at forholde sig strategisk, målrettet og resultatorienteret til deres arbejde og deres sportspræstationer. Men så snart vi rammer områder som trivsel, arbejdsglæde og arbejdsmiljø, synes de, det er svært og måske også lidt for blødt i kanten. Ordene er Thomas Milsteds. Han har i årevis arbejdet med netop trivsel, arbejdsglæde og arbejdsmiljø på danske arbejdspladser og vil med sin nye bog have lederne til at arbejde strategisk med området. Den gode nyhed er: Det er faktisk muligt at skabe arbejdsglade medarbejdere! Det kræver bare strategi og en målrettet indsats samt viden. Den enkelte leder skal tilegne sig denne viden og kombinere den med vilje, mod og handlekraft til at folde den ud i praksis. Hvis arbejdspladsen er ramt af langtidssygemeldinger, mistrivsel og dårligt arbejdsklima, er det den eneste vej ud, mener Thomas Milsted, der er en af landets mest benyttede foredragsholdere om stress, trivsel og arbejdsglæde og er forfatter til en række bøger om samme emner. Thomas Milsted: Arbejdsglad Sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere Gyldendal Business, 2014, 300 kr. Hvordan fremmer du social kapital i din organisation? Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes trivsel øges, samtidig med at effektiviteten højnes, når der arbejdes bevidst med social kapital. Men hvad gemmer sig bag begrebet social kapital, og hvordan får vi organisationens sociale kapital til at vokse? Hvordan bringer vi social kapital ind i organisationens hverdag på alle niveauer? Det belyses i denne bog, hvor social kapital knyttes til den systemiske tanke. Gennem en blanding af teori og praksisfortællinger viser bogen nye veje til at arbejde anderledes med kerneopgaven. Social kapital i organisationer henvender sig til ledere på alle niveauer i private og offentlige virksomheder, specialister, konsulenter samt medarbejdere, der ønsker en dybere forståelse af begrebet social kapital. Det er berigende at læse en ledelsesbog, som bruger ord som tillid, respekt og samarbejde oftere end ord som mål og resultater. Budskabet om, at sammenhængskraft i vores organisationer er en forudsætning for produktivitet, kunne ikke være mere aktuelt. Læs den langsomt det fortjener den! Kristian Kreiner, professor, Director, Institute of Organization, Copenhagen Business School. OM FORFATTERNE: Hanne V. Moltke er forfatter, cand.mag., organisations- og ledelseskonsulent og bl.a. ansvarlig for Rambøll Attractors certificeringsuddannelse i coaching. Heidi Graff er forfatter, mag.art., organisationsantropolog, leder- og organisationskonsulent samt ansvarlig chef for offentlig velfærdsudvikling og innovation i Rambøll Attractor. Hanne V. Moltke og Heidi Graff: Social kapital i organisationer. Ledelse, kommunikation og samarbejde Dansk Psykologisk Forlag, sider, 398 kr. 20 FORKANT

12 3D 3D 3D 3DFOTO: AMANDA VOISARD/LARS KOEFOED Man kunne forestille sig et fremtidsperspektiv, hvor organisationer kunne bygge flygtningelejre, i sikkert materiale, der skaber ly for flygtninge eller andre udsatte mennesker. Print et nyt menneske Ifølge Preben Mejer fra Innovation Lab har de første forsøg på at printe tre-d-reservedele til mennesker fundet sted. Han spår, at om 5-10 år kan lægevidenskaben via stamceller designe og tre-d-printe en unik ny lever til et menneske. Dette udføres ved hjælp af biologisk blæk. Det er selvsagt ikke blæk, men en flydende masse af stamceller med den rigtige DNA-kombination. Igen er fremtidsperspektivet spændende og måske også noget skræmmende. I den ideelle verden vil det være fantastisk for et menneske, som har mistet en legemsdel, at kunne indscanne f.eks. en ny hånd og få printet en fiks og færdig hånd ud. Men tænkes tanken til ende, kan en videnskab og måske en industri uden moral udnytte mulighederne til at skabe kloner, der intet har med mennesker at gøre Hvordan fungerer en tre-d-printer i virkeligheden? Det er ikke en almindelig printer, som vi kender den fra kopirummet. Den kan være udformet i mange størrelser. Fra almindelig til kæmpe størrelse. Den indlæser et billede og omformer det til en fast form. De fleste hjemme-tre-d-print er i plastisk masse. Har man gode håndarbejdsevner, kan man designe mange sjove og brugbare ting. Sådan gør man Man scanner eller fotograferer den ønskede form eller figur ind i en tre-d-scanner. Derefter genskabes figuren i tre-d-printerens kontrolrum En lille hul dyse på printeren sprøjter langsomt plastisk masse ud, indtil den ønskede form er færdig. Det behøver ikke kun at være plastik, der kommer ud af dysen. Det kan f.eks. også være chokolade eller dej. Hvilke muligheder giver det ikke i forhold til kagebordet søndag eftermiddag? Kilder: Alt om Data nr og Ingeniøren, IT Print din egen patient? LYDER OVERSKRIFTEN FULDSTÆNDIG SOM VOLAPYK? DET ER DET IKKE. INDEN FOR EN ÅRRÆKKE KAN SYGEPLEJERSKER OG LÆGER PRINTE RESERVEDELE TIL MENNESKEKROPPEN. HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE? SVARET ER BIOLOGISK BLÆK AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE OG MPM Der er kommet en teknologi på markedet, der minder om en printer, og som er under udvikling til at kunne printe alt muligt i en fast form. Det kaldes en tre-d-printer. Udtrykket printer får en til at tænke på kopimaskinen, der står og brummer i kopirummet, og denne sammenligning er ikke helt forkert. Bortset fra at en tre-d-printer kan spytte andet end bogstaver ud. Print en ny kop til yndlingsstellet Tanken er jo spændende. Hvis man smadrer yndlingskoppen, kan man printe en ny. Mangler man en skrue til at hænge maleriet op med eller en dejskraber, så klarer printeren også dette. For fem år siden var en tre-d-printer til hjemmet ubetalelig, men i dag er de kommet ned i pris. En tre-d-printer til husbehov kan købes for få tusinde kroner. Ifølge forskere vil tre-d-printerne revolutionere hele vores måde at distribuere på. Kunder, der ønsker helt specielle emner, kan selv designe dem, indscanne dem og printe dem ud hjemme på køkkenbordet. Udtrykket hjemmelavet får en helt ny betydning. Byg et hus på en formiddag I Japan har et bygningskonstruktionsfirma specialiseret sig i at printe kæmpe vægelementer ud og sætte dem sammen på en formiddag. En film på YouTube viser, hvordan en kæmpe printer pølser beton på beton op, det ligner nærmest en bollesprøjte der flyder over med beton. Det hele bliver udført i en arbejdsgang. Prisen for et 200 m2 nyt hus er kr. Health & Rehab Scandinavia september 2014 Bella Center København Besøg messen og oplev en verden af muligheder Gå ikke glip af Nordeuropas vigtigste mødested, når social- og sundhedssektoren sætter fokus på: Rehabilitering Teknologi Kost & trivsel Aktivt Liv Fremtidens Byggeri Deltag i workshops, produktfremvisninger, oplæg mv. og bliv opdateret på alt inden for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr. Arrangør: Læs mere på: Slip for at stå i kø Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du direkte besked, når vi åbner for den gratis besøgsregistrering. 22 FORKANT

13 PORTRÆT MINISTEREN LEDER FORANDRINGER I HØJT TEMPO AT KUNNE UDSTIKKE EN RETNING ER DEN VIGTIGSTE KOMPETENCE FOR LEDERE I SUNDHEDSVÆSENET. DET MENER MANDEN I SPIDSEN FOR DET HELE, SUNDHEDSMINISTER NICK HÆKKERUP. HAN FINDER SELV SIN KURS SOM TOPLEDER, NÅR HAN SNØRER SKOENE OG LØBER EN TUR I SKOVEN TÆT PÅ SIT HJEM. FORKANT FIK LOV AT LØBE MED EN MORGEN AF DORTHE LUNDH, JOURNALIST FOTO: THOMAS SØNDERGAARD Forårssolen har endnu ikke helt magt, da sundhedsminister Nick Hækkerup på slaget otte i lette hop kommer ned ad trappen fra sit hus ved Hillerød i Nordsjælland, selv om han i dag holder fri. Et håndtryk udgør opvarmningen, inden vi sætter i løb op ad grusvejen, over asfaltvejen og igennem et rækkehusområde. Kort efter bliver lyden af vores hårde skridt mod asfalt afløst af bløde dap mod skovbund. På trods af morgenkulden kommer kropsvarmen hurtigt, og inden længe fyrer Nick Hækkerup den første grønhakker af en spytklat ned blandt anemoner og brune blade fra i fjor. Han har haft skrivebord i Sundhedsministeriet siden februar. Dermed er han den øverste sundhedsleder i Danmark. På sin 24 FORKANT

14 PORTRÆT sædvanlige løberute, og med et åndedræt der tilpasser sig terrænets bløde stigninger og fald, fortæller han om, hvad det vil sige at være leder af det, han kalder velfærdsvirkeligheden i Danmark. Rigtig minister Sundhedsområdet er jo et stort driftsområde med mange kompetencer og personalegrupper, der skal have vores komplicerede sundhedsvæsen til at fungere hver eneste dag. De sager, der havner på mit bord, er udtryk for drift, der fungerer eller ikke fungerer. Som f.eks., at der er kemopatienter, der har fået forkert medicin. Så der er ikke meget elfenbenstårn over at være sundhedsminister. Det er mere rigtigt, lige som da jeg var borgmester (i Hillerød Kommune, red.). Da jeg var handels- og europaminister, var en vigtig del af mit job at tænke store tanker og deltage i internationale forhandlinger. Der kunne det være svært at se, hvordan mit arbejde skulle komme til at betyde noget for den almindelige dansker. Det er man ikke i tvivl om på sundhedsområdet. Alle har oplevelser og holdninger til det. Jeg står i spidsen for at gøre velfærdsvirkeligheden så god, så effektiv, så moderne som muligt. Luk døren og find din retning Inden han svarer på mit spørgsmål om, hvad der er det vigtigste, når man tiltræder som politisk leder, markerer Nick Hækkerup med en hånd, at vi skal til højre hen ad en smal sti mellem graner. Det er vigtigt, at man som leder hurtigt giver sit arbejde en retning. Der er mange politiske ledere, der kommer ind og bliver spist af deres ministerium. Ikke af ond vilje, men alt går så hurtigt. Man bliver feteret, og sagerne kommer væltende. Et ministerium vil enormt gerne have politisk retning, men hvis man som topleder ikke udstikker retningen, så er der bare nogle andre, der træder ind og gør det. Embedsmænd eller interesseorganisationer. Lyt, men beslut dig Symbolsk letter en rovfugl og krydser lydløst luftrummet over stien. Lidt længere fremme må vi springe over mudder. Ingen af delene får sundhedsministeren til at miste fokus: Man kan sige det sådan her: Enhver minister burde lukke døren til sit kontor og bruge en time på at skrive 5-10 ting ned, man vil nå i sin ministertid. Hos mig er de punkter rammerne for strategimødet, jeg ugentligt holder med mine ledere, så det hele ikke drukner i hverdag eller aktuelle sager. På den måde skaber jeg et rum med mine topchefer, så de kan bære mine nøglepunkter videre til ledere og medarbejdere. For jeg leder jo gennem min departementschef, min afdelingschef og centerchefer. Sundhedsministeren erkender, at han har måttet tilpasse nogle af sine planer: Lederne omkring mig har sagt Arh, Nick, det kan ikke lade sig gøre pga. det ene eller det andet. Det er fint. Pointen er, at det giver en frugtbar dialog at have en klar retning fra start. Ikke overraskende, at en politiker fremhæver dialog som et vigtigt ledelsesværktøj. Ifølge Nick Hækkerup ligger der en stor opgave i at kommunikere sin retning: Man skal fortælle om sin retning tydeligt og fortælle om den hele tiden. Men jeg tror simpelthen ikke på, at man kan træffe vigtige beslutninger ved bare at buldre igennem. Man er nødt til at inddrage. Der er selvfølgelig sager, hvor interesser er forskellige, hvor jeg som leder bliver nødt til at beslutte mig. Hvor jeg må gå en anden vej, end fagfolkene omkring mig har anbefalet. Der er det vigtigt at sige, at jeg har lyttet, men at jeg har en politisk dagsorden, der gør, at jeg går en anden vej. Nick Hækkerup bruger desuden dialogen til at eksekvere sin dagsorden på Christiansborg: Snakken med de andre partier tager jeg selv. Det er mig, der ringer til DF s og SF s ordførere for at samle så bredt et flertal som muligt bag et lovforslag, bl.a. det vi arbejder på i øjeblikket om sundhedspersoners interesser i medikoindustrien. Den anden del, driften, eksekveres langt hen ad vejen via mine ledere. Det er f.eks. departementschefen, der kontakter Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut, når de skal involveres i en sag. Tre trends, der kræver ledelse Vi løber lidt og bare løber. Hiver lidt efter vejret. Snøfter. Samtidig med at vi tager et skarpt sving, beder jeg sundhedsministeren om at forholde sig til de vigtigste tendenser i fremtidens sundhedsvæsen, uanset hvem der sidder på ministertaburetten. Nick Hækkerup fremhæver tre trends: Vi vil blive dygtigere. Viden om behandlingsformer vil hele tiden stige. Det udfordrer, hvordan vi gør i praksis, for vi kan ikke altid vælge den nyeste tendens. Det ville kræve uendelige ressourcer. En anden tendens er, at patienterne vil være en del af deres eget behandlingsforløb. At de er en integreret del af processen. Der er mange spændende ting i gang på det område nu, og mange sundhedsfaglige der gerne vil det. Og så er der selvfølgelig en tendens, der hedder krav om effektivisering og modernisering. Kan vi gøre det samme med færre ressourcer? Mange ledende sygeplejersker oplever, at det er en udfordring at lede effektiviseringsprocesser, fordi medarbejdere ofte først og fremmest er motiveret af medmenneskelighed. Hvad gør man der? Man er nødt til at være helt klar og eksplicit på, hvad man vil have ud af det, hvorfor man effektiviserer. Det bestemmer lederne sjældent selv, det kan jo komme fra dig? Ja, og derfor er det vigtigt, at jeg er tydelig og ikke bare siger, at vi skal effektivisere med 6 pct., men peger på, at vi effektivise- Nick Hækkerups løbevaner: Løber ca. tre gange om ugen a 5-6 km i Gribskov. Løb er opladning og en indadvendt proces, inden turen går til Christiansborg, så ministeren løber mest alene, af og til også med sin kone og nogle naboer. Hækkerup tager altid tid på sin løbetur og registrerer den via appen Sports Tracker. Standardtiden ligger omkring 5:30 minutter pr. km. Foretrukne løbesko: Brooks, som ministeren har løbet i de sidste par år, siden han opdagede mærket i USA. Nyeste par er dog købt i en løbebutik herhjemme. 26 FORKANT

15 PORTRÆT Sæt kryds i kalenderen og deltag i Sygeplejefestival mandag den 15. september 2014 rer for at frigøre ressourcer, så vi kan gøre noget andet. Desuden er det vigtigt, at en effektivisering står på skuldrene af sygeplejerskernes faglighed. Ellers bliver det jo hovedløst. Hverken en leder eller en minister kan sidde og lave effektiviseringer selv. Hvis det ikke bare skal blive til besparelse, så er det dem, der har fat i det derude, der kan sige, det her giver mening at gøre, det her giver ikke mening. Tilmelding: Medlemsprisen er 450 kr. Stædighed er altid godt Har du et råd til de ledende sygeplejersker ind i de tre tendenser? I virkeligheden løb jeg lige og tænkte over, at forandringer er den helt overordnede trend, vi vil opleve, og forandringerne kommer til os i et stadigt hurtigere tempo. Hvis jeg har ret i det, så kræver det, at lederen giver sine folk plads og lader dem udvikle deres faglighed via forandringerne. Hvis ikke man som leder er indstillet på det, løber man sig frustrationer i livet. Hvorimod hvis man tager forandringerne som en mulighed for at møde verden på en ny måde, så vil sundhedsvæsenet være et fantastisk sted, hvor man, i forhold til den offentlige sektor i øvrigt, vil være længst fremme. Det kan jeg sige, fordi jeg både har været borgmester og forsvarsminister. Kom med til Sygeplejefestival 2014 Hvilke ledelseskompetencer kalder forandringerne især på? Sundhedsfaglige ledere skal være motiverende og forklarende, så ændringerne ikke er solidt plantet i den blå luft, men så medarbejderne kan se det rigtige i at gøre tingene på en anden måde. Derfor er det en evne til at motivere, kommunikationskompetencer og kraft til at eksekvere forandringer, som ledende sygeplejersker får brug for. Men god ledelse, først og fremmest retning, repeterer ministeren. Vi er nået turen rundt og er tilbage i indkørslen. Inden udstrækningen lyder temaet fra filmklassikeren The good, the bad and the ugly fra ministerens lomme. Han afbryder ringetonen og konstaterer, at vi har løbet langsomt. 5:42 minutter pr. km. Jeg plejer at gøre det på 5:30. Det er faktisk hårdt at løbe og snakke. Nick Hækkerup er vist ikke helt tilfreds med eksekveringen af løbeturen. Han samler sammen til endnu en spytklat, som han sender ind i et bed. Med hænderne på en af carportens stolper strækker han lægmuskler. Herefter slynger han på skift benene op på havelågen, der ekser under belastningen. Jeg tænker, at det, Nick Hækkerup siger om ledelse, kræver, at man er god til at håndtere modstand. Hvad gør han egentlig selv på det punkt? Jeg holder fast og snakker. Det tror jeg godt, man kan overføre til ledelse af klinisk praksis. Vedholdenhed og almindelig stædighed er ingen skade til. Et godt råd, der også gælder løbetræning. Ministeren tager trappen i spring. Han har retning mod familien oppe i huset. Dansk Sygeplejeråd inviterer til Sygeplejefestival 2014 den 15. september i København. Sygeplejeprofessionen er i højsædet, og viden bliver delt, når sygeplejersker fra hele landet mødes. Kom og hør keynotespeakers og sygeplejersker der præsenterer forskningsprojekter, udviklingsprojekter og bachelorprojekter. Der vil både være store sessioner og helt små sessioner, hvor fagspecifikke emner er i fokus. Markedspladsen byder på mulighed for at tage nye redskaber med hjem til egen praksis, og der er rig mulighed for at gå i dialog med faglige eksperter bl.a. de faglige selskaber og andre eksterne samarbejdspartnere. Du kan følge med her På og på bliver du løbende opdateret med nyheder om programmet og andre gode aktiviteter, vi planlægger for at skabe den bedste Sygeplejefestival. PÅ FESTIVALEN ER DER BL.A.: Keynotespeakers Judith Shamian, præsident for International Council of Nurses, ICN Eva Jørgensen, journalist Mange faglige oplæg fx Tage Søndergaard Kristensen (professor på NFA) om arbejdsmiljø Bibi Hølge Hazelton forskningsleder: forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis Center for Kliniske retningslinjer: Fagligt skøn og kliniske retningslinjer Markedspladsen byder på syv tværgående faglige områder Forskning og udvikling Kvalitet og patientsikkerhed Forebyggelse/ tidlig sporing Læring og uddannelse Sygeplejeetik Ledelse og organisering Brugerindragelse og patientuddannelse Faglig dialog med eksperter Der er rig mulighed for at få en faglig dialog med De Faglige Selskaber, samarbejdspartnere fra sundhedsvæsnet og andre faglige eksperter og tage nye ideer og viden med hjem til arbejdspladsen Dagen vil også byde på en lang række overraskelser 28 FORKANT

16 ET SOLBESKINNET HOTEL KOLDINGFJORD VAR MANDAG DEN 3. MARTS 2014 SAMLINGSPUNKT FOR 230 LEDENDE SYGEPLEJERSKERS FAGKONGRES. EFTER EN VARM VELKOMST FRA BÅDE FORMANDEN FOR LEDERFORENINGEN I DSR OG NÆSTFORMANDEN I FAGLIGT SELSKAB FOR LEDENDE SYGEPLEJERSKER, BLEV DRØFTELSERNE SKUDT I GANG PÅ FIRE FORSKELLIGE WORKSHOPS AF ANNEGRETE DALL VISBY, LEDELSESKONSULENT FOTO: NILS ROSENVOLD Fagkongressen er i gang med en propfuld sal af forventningsfulde ledere. Det var blandt andet muligt at blive klogere på ledelse af patientforløb mellem sektorer, eller blive klædt på med mere faglig argumentation når plejetyngden skal måles. Et tredje oplæg handlede om at være ledende sygeplejerske i udlandet, og det sidste oplæg debatterede ledelse under nye former Fagkongres for ledende sygeplejersker 2014 Spørgelysten var stor blandt de ledende sygeplejersker under eftermiddagens paneldebat med fokus på faglige topledere i sundhedsvæsenet. Og en diskussion af, hvorfor man overhovedet skal have sygeplejersker i topledelsen? Undervejs i debatten havde kongresdeltagerne mulighed for at spørge panelet direkte eller stille spørgsmål via SMS 30 FORKANT

17 Chefkonsulent i Lederforeningen Heike Penzien, og Lederforeningens formand, Irene Hesselberg forsøger at få mikrofonerne til at sidde, som de skal, før dagens indlæg Humøret røg til tops, da skuespiller Berrit Kvorning afsluttede fagkongressen med en kraftig opfordring til, at de ledende sygeplejersker skal blive meget bedre til at fejre deres succeser hver eneste dag. Samtidigt gav skuespilleren også nogle helt konkrete bud på, hvordan ledere kan blive tydeligere i deres kommunikation og dermed opnå meget større gennemslagskraft Der diskuteres ledervilkår. Formand for Lederforeningen Irene Hesselberg i dyb samtale med ledelseskonsulent Morten Lykke Hansen Fagkongressens program var tætpakket med intense ledelses-workshops, og der var tryk på i pauserne for at nå til næste punkt i programmet Du kan downloade oplæg fra workshops og Berrit Kvorning på Lederforeningens hjemmeside: lederforeningen 32 FORKANT

18 RO NI K MAIBRITT ISBERG ANDERSEN 47 år, er uddannet sygeplejerske, coach og certificeret protreptiker af dr.phil. Ole Fogh Kirkeby. Hun har udgivet bogen Den Protreptiske Samtale og driver ZTRONG Akademiet, der arbejder med protreptik og tilbyder certificering af protreptikere. Maibritt Isberg Andersen er ikke modstander af coaching, men ser protreptik som et alternativ eller et supplement til coaching. På er det muligt at læse mere om protreptik. VIL DU LEDE ANDRE, MÅ DU FØRST OG FREMMEST LEDE EFTER DIG SELV Så enkelt kan det siges, men i dag er det ikke altid let at være en god leder. Arbejdsrummet med de selvledende medarbejdere er en realitet på de fleste arbejdspladser, og det stiller nye krav til lederrollen. Den filosofiske coachingform protreptik åbner op for en anden tilgang til ledelse, der baserer sig på værdier frem for målsætninger. I dag skal lederen i højere grad se den enkelte medarbejder som et individuelt menneske med forskellige behov for, hvordan ledelse skal udøves. Ledelsesstilen skal tilpasses den enkelte og frigøre dennes fulde potentiale. For at være i stand til at mestre ledelse ud fra disse forudsætninger er det nødvendigt hele tiden at udvikle sig selv og sit lederskab. I den kontekst er protreptik et fantastisk værktøj, der giver en stærk selvindsigt, ændrer ledelsesmønstrene og giver rum til medarbejderne og deres individuelle behov. Protreptikken og den protreptiske samtaleform kan bruges til selvudvikling, men kan også tages med ind i organisationen og integreres som en del af den daglige ledelse. Stærke historiske rødder Protreptik er et år gammelt filosofisk coachingværktøj med rødder i det antikke Grækenland. Her blev det brugt til at uddanne ledere, der skulle opbygge et demokratisk samfund funderet på retfærdighed. Samtaleteknikken stammer fra filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles og er filosofisk og dialogorienteret. Protreptikken gør op med vaner og mønstre og baserer sig på arbejdet med værdier og holdninger. I Danmark er det primært dr.phil. Ole Fogh Kirkeby, der har genoplivet protreptikken, og det er også ham, der første gang introducerede mig til denne samtalekunst. Større gennemslagskraft Den protreptiske samtaleform øger gradvist selvindsigten og kendskabet til egne værdier og gør det naturligt at agere mere selvsikkert, have større gennemslagskraft, træffe bedre beslutninger samt være mere nærværende og tolerant overfor andres værdier. Mit mål er at gøre protreptik tilgængeligt for alle og få den protreptiske samtaleform implementeret som et naturligt ledelsesværktøj. Hvis lederen selv lærer den protreptiske samtaleform, kan den med fordel benyttes i den daglige ledelse f.eks. ved MUS-samtaler, mødet med samarbejdspartnere, udviklingsmøder, teammøderne og ved akutte konfliktsituationer. Jeg har set mange eksempler på, at der opstår en langt bedre dialog og stærkere resultater ved at benytte protreptik i den daglige ledelse. Dog er det vigtigt, at teknikken er på plads, før man begynder at udøve protreptik på andre. Dette trænes bedst via kurser eller protreptiske samtaler med en erfaren protreptiker. Protreptik i praksis metoder til at indlede samtalen Den protreptiske samtale kan indledes på flere forskellige måder. Ingen samtaler er ens, og der er mange faktorer, som afgør, hvilken retning en samtale kan tage. Grundlæggende handler protreptikken om dialogen imellem to mennesker protreptikeren og den anden /modtageren. Samtalen baseres ofte på en værdi eller et emne. Fra bogen Den Protreptiske Samtale er her skitseret tre konkrete eksempler på indledning af en samtale: Metode 1 - Udgangspunkt i en værdi eller et begreb Lene kommer ind til dig i frokostpausen for at tale. Hun er igen frustreret over ikke at føle sig som en del af fællesskabet i lederteamet. I stedet for at tale om problemet vælger du den protreptiske tilgang. Du siger derfor til Lene, at I skal tale om, hvad fællesskab betyder for hende. Metode 2 - Udgangspunkt i en historie På teammødet skal I drøfte tolerance. Med udgangspunkt i tolerance kan du f.eks. fortælle en historie fra en anden arbejdsplads, eller du kan læse et brudstykke fra H. C. Andersens eventyr Den grimme ælling højt. Det kan også være, at du har din helt personlige historie, der kan fungere som en god indfaldsvinkel til at tale om tolerance. Metode 3 Udgangspunkt i billeder/ting/musik Din medarbejder Signe kommer ind til dig og fortæller om en situation, hvor hun blev vred på en kollega for et par uger siden. I denne situation kan du tale med hende om begrebet vrede og f.eks. bede hende vælge et musikstykke, som minder om den følelse, hun har. Hun vælger måske Vivaldis De fire årstider Efterår. Et meget temperamentsfuldt stykke musik. Afslutningsvis efter dialogen/samtalen spørger du ind til, hvilket stykke musik Signe nu ville vælge. Protreptik i praksis Samtalens form En vigtig opgave for protreptikeren er at være aktiv i samtalen også i form af små provokationer, hvor det er nødvendigt. Det er væsentligt, at protreptikeren ikke altid tager det, den anden siger, for gode varer, da det er nye perspektiver, der er med til at udvikle selvindsigt. Efterhånden som samtalen udvikler sig, inddrager protreptikeren sig selv og sine egne erfaringer. Herfra skal samtalen udvikle sig, så der foregår en ligeværdig dialog, hvor begge parter kan stille spørgsmål og udfordre hinanden. Formålet med den protreptiske samtale er ikke, som vi kender det fra almindelig coaching, konkrete mål og en handleplan, men derimod refleksion og fordybelse. Du risikerer kun at blive klogere på dig selv Protreptik kræver øvelse, og det tager tid at mestre samtaleformen, og for nogle ledere kan det være vanskeligt at arbejde protreptisk med sig selv og sit lederskab. Dette skyldes oftest, at protreptik er en meget anderledes arbejdsform end coaching i traditionel forstand. Protreptik er en dialog, hvor begge parter deler ud af erfaringer, værdier og holdninger, hvilket kan være svært for nogle ledere. For hvor går grænsen for, hvor meget medarbejderen skal vide om dig? Derfor bør der netop arbejdes med denne grænse i de protreptiske samtaler, du eventuelt selv modtager hos en protreptiker. Muligvis vil du også nå til en erkendelse af, at det ikke er en metode, du ønsker at benytte i ledelsesrummet, og så kan du nøjes med at glæde dig over, at du er blevet klogere på dig selv. 34 FORKANT

19 NÅR DU STÅR I EN KRIG, ER DER JO IKKE TID TIL AT DISKUTERE UMIDDELBART SYNES SOLDATERGERNINGEN OG SYGEPLEJEFAGET AT LIGGE MEGET LANGT FRA HINANDEN MÅSKE ENDDA SOM PERFEKTE MODSÆTNINGER. MEN PÅ LEDELSESNIVEAU ER DET ALLIGEVEL DEN SAMME GRUNDVIDEN, DER SKAL TRÆKKES PÅ, NÅR HVERDAGSKABALERNE PÅ ARBEJDSPLADSEN SKAL GÅ OP. DET KONSTATEREDE OVERSYGEPLEJERSKE JOY HULT OG OFFICER MADS MIKKELSEN, DA DE EN HEL UGE SKIFTEDE JOB SOM LED I DERES EFTERUDDANNELSE PÅ CBS AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST / FOTO: PETER EILERTSEN FORDOMMENE: OFFICEREN: Vi er refleksionspartnere på studiet, vi tænkte begge to, det kunne være spændende at udforske den andens univers. Min antagelse var, at der er stor forskel mellem det meget omsorgsfulde sygeplejefag og den militære kerneopgave, som jo et eller andet sted er at slå ihjel. OVERSYGEPLEJERSKEN: Vi talte på forhånd om, at der var noget historisk traditionelt ved begge fag. Han er så at sige manden, der er ude at skyde, og så er jeg kvinden, der går derhjemme og plejer de sårede. Hertil kom så, at jeg nok havde nogle personlige fordomme om en profession, der virker hierarkisk og ret firkantet. En profession med fokus på at løse opgaven frem for at se på de mennesker, der skal løse den. MODTAGELSEN: OVERSYGEPLEJERSKEN: Vi kendte jo lidt til hinandens job, fordi vi er sparringspartnere på studiet, og så fandt vi en uge, hvor vi kunne bytte. Vi brugte mandagen på at introducere hinanden til hver vores arbejdsplads. Vi begyndte på Rigshospitalet, hvor jeg introducerede ham til de forskellige mennesker, sørgede for, han fik et skilt, og viste ham rundt. Midt på dagen tog vi så ind til Hærens Officersskole, hvor jeg blev præsenteret. 36 FORKANT

20 JOBBYTTE SKÆRPER LEDELSESSANSEN Hvad sker der, når ledere bliver fjernet fra deres trygge faglighed? På CBS masteruddannelse MMD (Master of Management Development) eksperimenterer man med at lade deltagerne bytte job med hinanden i en uge. Det handler grundlæggende om ledelse som konstruktion og relation. Når man skal være leder i en andens sted, hvor man ikke kan tage de hurtige beslutninger, oplever mange, at de er nødt til at lytte mere. Lederen bliver tvunget til at øve sig i selve lederrollen med at lytte, undersøge og lede efter det, som man i uvante omgivelser ikke lige hører og ser. Derfor skærper jobbytteøvelsen ledelsessansen, forklarer John K. Christiansen, professor og MMD studieleder på CBS.. Det, jeg oplevede, var jo mennesker, som blev uddannet kadetter på et militært akademi og de bliver faktisk trænet i at tænke meget nuanceret. OFFICEREN: Mødedisciplinen var også meget anderledes. Folk kunne godt komme for sent eller gå undervejs eller tale i telefon. Og ikke kun hvis det var akut. Set fra min kontekst ville jeg måske anbefale, at man gjorde mere anvendelse af ledelsesretten, men det kræver selvfølgelig, at man skærer nogle perspektiver fra. Jeg synes, medinddragelse er godt, hvis det kan styres, for det giver en højere grad af accept af, hvordan tingene fungerer på ens arbejdsplads. OVERSYGEPLEJERSKEN: Jeg hæftede mig ved, at når en overordnet kom ind, så blev tingene også gjort, så blev der eksekveret. Det hænger nok sammen med de forskellige uddannelser. Som sygeplejersker har vi lært, at vi skal forholde os til hele mennesket og det giver jo et meget stort rum for dialog. Men på den anden side står vi jo også af og til selv i akutte situationer. Når liv og død kommer på spil, så følger man jo også ordrerne i sygeplejen. Så lige der ligner de to fag måske meget hinanden. Men på andre tidspunkter kan man godt være lidt mere kritisk. EFTERRATIONALISERINGEN: OFFICEREN: Selvom jeg ikke har en sygeplejefaglig baggrund, kan jeg som leder godt sige nogle ting. Min ledelsesmæssige ballast gjorde mig i stand til at reflektere og f.eks. deltage i MUS-samtaler og bidrage med nogle andre perspektiver end de gængse. Det blev meget positivt modtaget og fik mig til at indse, at OFFICEREN: Jeg oplevede med det samme en meget inkluderende arbejdsplads. Som noget af det første fik jeg en Mumitrolde-kop, fordi alle på afdelingen havde deres egne krus og det var en måde at vise mig, at nu var jeg en del af dem. OVERSYGEPLEJERSKEN: I forhold til mit personale havde det ikke været svært at sælge idéen. Hele klinikken syntes, det var spændende: Nu kommer der en kaptajn fra hæren. Skal vi så stå ret?, eller Kommer han i uniform?, var der nogen, der spurgte. Det blev sådan en lidt sjov ting, hvor alle glædede sig til at se en anden i min rolle. Men jeg har så også en fantastisk arbejdsplads. Plus det, at sygeplejersker er vant til at skulle forholde sig til mange forskellige slags mennesker det var klart en fordel. OBSERVATIONERNE: OFFICEREN: Jeg oplevede en meget inkluderende, demokratisk kultur også i forhold til centerledelsen det var nok den mest positive del. Når alle på forhånd bliver hørt, gør det, at der meget hurtigt er accept af de beslutninger, der bliver taget. Jeg oplevede også, at folk var meget ivrige efter at tilbyde deres viden, så tingene blev belyst fra mange perspektiver. Det er faktisk noget af det, jeg har kunnet tage med hjem igen. Ulempen er så, at et møde kan tage rigtig, rigtig lang tid også uden der bliver truffet en beslutning. Det undrede mig, for jeg er vant til, at vi altid opsummerer efter et møde: Beslutningen er sådan, og der skal gøres det og det. OVERSYGEPLEJERSKEN: Der var naturligvis mange gamle dyder. Man siger f.eks. ikke sin overordnede imod. Kritisk dialog er der ikke noget med. Men når du står i en krig, er der jo heller ikke tid til at diskutere, om man skal gå lige ud eller til højre. Og det er de meget præget af. Til gengæld blev jeg meget positivt overrasket over, hvor meget de talte om forskellige antagelser og om menneskers forforståelse. vi i virkeligheden sidder med de samme ledelsesmæssige udfordringer: at få skabt mening mellem forskellige niveauer i organisationen. Det var blot konteksten og kulturen, der var skiftet ud. OVERSYGEPLEJERSKEN: Jeg oplevede især en organisation, der diskuterede de samme dilemmaer om at gå på arbejde, om forandringer, om sparerunder, som jeg kender fra min egen arbejdsplads. Og så blev jeg klogere på, at vi måske nogle gange diskuterer lidt for meget frem og tilbage. Vi kunne godt lære at arbejde lidt DE BYTTEDE JOB mere løsningsorienteret, lidt hurtigere. Måske er det ikke altid nødvendigt at høre alle, for beslutningerne bliver ikke nødvendigvis rigtigere af, at alle rundt om bordet har givet deres besyv. OFFICEREN: Der var ikke en egentlig ahaoplevelse i jobskiftet, faktisk mere en bekræftelse af, at måden, man griber en ledelsesopgave an på, afhænger af målet og af arbejdspladsens kultur. Så det bekræftede mig i, hvad vi også har lært på studiet: Nemlig at ledelse er en specifik faglighed. OFFICEREN: Mads Mikkelsen, 36 år, uddannet officer i hæren. Har siden 2009 haft rang af kaptajn. Siden 2013 underviser på Hærens Officersskole i faget taktik. Gik direkte ind i hæren efter at have afsluttet gymnasiet i OVERSYGEPLEJERSKEN: Joy Hult, 39 år, uddannet sygeplejerske 2000, blev herefter ansat på Rigshospitalet, hvor hun blev afdelingssygeplejerske i 2007 og oversygeplejerske i Har taget Rigshospitalets lederuddannelse og Region Hovedstadens Ledelse af ledere. Begge studerer for tiden MMD på CBS, hvor de er hinandens refleksionspartnere. Jobskiftet fandt sted i februar FORKANT

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling?

Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Tak for invitationen til at belyse spørgsmålet: Hvad betyder speciale- og afdelingsstruktur for den faglige udvikling? Professor, overlæge Peter Schwarz Osteoporoseambulatoriet & Forskningscenter for Aldring

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE. Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni

4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE. Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni 4. ÅRSMØDE FOR MYNDIGHEDSCHEFER OG LEDERE Hotel Fredericia Den 1. - 2. juni 2015 Liv og ledelse i myndigheden Årsmøde for chefer og ledere sætter i år fokus på livet i myndigheden i lyset af de konstante

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Jeg ved dog godt at der kan opstå problemer med teksten når man vælger fast for og bagkant, som vil skabe huller i teksten.

Jeg ved dog godt at der kan opstå problemer med teksten når man vælger fast for og bagkant, som vil skabe huller i teksten. Typografi Sab Consult Folder Jeg fik til opgave at lave en folder for Sab Consult og valgte at fortsætte stilen i det rene og rolige layout. Der er brugt stemningsfyldte billeder og jeg valgte at bruge

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere