MAN VS. ANIMAL TEST DIG SELV I FORHOLD TIL DYRENE. An interactive installation for Odense ZOO

Transkript

1 MAN VS. ANIMAL TEST DIG SELV I FORHOLD TIL DYRENE An interactive installation for Odense ZOO Gruppe: DKB06, Camilla Wessing, Kris K. Olsen, Line Fauerholm og David B. K. Wolff. Vejledere: Anni, Mona, Dan & Andrea. D Anslag: MMD Odense

2 ODENSE 2

3 Table of Content Resumé Side: 4 Introduktion Side: 6 Problemformulering Side: 7 Metode og projekt overblik Side: 8 Discover Side: Define Side: Develop - Koncept 1 Side: 22 Develop - Koncept 1 Side: 23 Develop - Koncept 1 Side: 24 Deliver - Final concept Side: Project Management Side: 30 Konklusion Side: 32 Læringsproces Side: Bibliografi Side: 36 Bilag Side: 36 Synopsis Dette projekt er udarbejdet af en gruppe 1. års studerende på Multi Medie Designer uddannelsen i Odense. Opgave er at fremstille en interaktiv installation for Odense Zoo. Reporten er omkring udarbejdelsen af konceptet Man vs. Animal for målgruppen 8-12 årige. 3

4 ODENSE Resumé Rapporten vil belyse hvordan vi har løst projektet, der gik det ud på at lave en interaktiv installation til Odense Zoo, da de skal udvide. Rapporten vil forklare vores process fra idé til prototype, samt hvilke valg vi har taget for at nå til den endelige prototype. Vi kom frem til vores prototype ved at evaluerer på vores tre hovede ideer og finde den der havde færrest ulemper, hvor vi derefter tegnede den op. Prototypen består af en skitse, en app der skal bruges til at måle data og en hjemmeside hvor man vil kunne se dataen. Prototypen er beregnet til børn, hvilket har været et gennemgående tema da vi skulle skitsere det, hvilket ses i skrift -og farve valg. 4

5 Fun Fact The roar of a lion can be heard from 8 kilometers (5.0 miles) away. 5

6 ODENSE Introduktion Odense Zoo stræber efter at skabe en unik oplevelse for parkens gæster - det er deres vision at skabe et forhold mellem dyr og mennesker. Dette vil de gøre ved at udvide deres nuværende tilbud af forlystelser med nyskabende og innovative installationer, på en sådan måde hvor gæsterne kommer tættere på dyrene i parken. Vores fantasi blev sat på en prøve efter vores udflugt til Odense Zoo. Vi så mange muligheder, men også mange begrænsninger - fx. hvad tiltrækker børn i teenagealderen? Vi satte vores hoveder i blød og begyndte at komme med interaktive ideer, for at ramme børn fra alderen 8-16 år. 6

7 Problemformulering Odense Zoo vil gerne udvide og har derfor brug for hjælp til at finde ud af hvad deres udvidelse skal indeholde, de vil gerne have at udvidelse skal være i en form af en interaktiv installation. Ud fra Odense Zoo kriterier, vi vil undersøge hvordan man bedst muligt kan skabe en interaktiv installation, de kan bruge til når der udvides. 7

8 ODENSE Metoder og projekt overblik For at vores udviklingsprocess skal blive så god som mulig, har vi brugt den dobbelte diamant model (Hinman 2012) som kan ses på billedet. Modellen er med til at danne rammerne for design udviklingen af installationen og er opdelt i fire kategorier, der garanterer at alle punkter i design udviklingen bliver berørt. Discover: I denne fase opdager vi Odense Zoo med sanserne og det er kun fantasien der sætter grænser. Define: Her begynder vi at brainstorme og finde koncepter til en installation. Vi kigger også nærmere på Odense Zoo som en virksomhed og begynder at analysere med disse akademiske metoder: STP: Vi har valgt at anvende STP modellen, da den vil gøre det lettere for os at definere vores målgruppe samt hvilket segmenter målgruppen er. Parameter Mix: Ud fra Paramter mix kan vi se hvordan Odense Zoo skal håndtere den nye installation, for at differentiere sig fra konkur renter og opfylde kundernes behov. SWOT: En super effektiv analyse der viser Oden se Zoo s stærke og svage sider, samt deres mu ligheder som en virksomhed, samt trusler ude fra. Porter s Five Forces: Viser styrke forholdet og strukturen i Odense Zoo og belyser vigtige punk ter som har/kan have stor indflydelse økonomisk for Odense Zoo. PEST: Viser hvordan de eksterne makro forhold. Analysen har dog ikke den store relevans for vores installation. Den er stadig taget med i rap porten for at vise vores forståelse af analysen. Develop: Her begynder vi at finde de gode koncepter og udvikle dem visuelt, men stadig med et åbent sind. På samme tid kigger vi på fordele og ulemper ved vores koncepter. Deliver: Her finpudser vi vores endelige koncept. Laver protyper af installationen og finder de tekniske specifikationer samt pris. 8

9 Fun Fact Elephants can swim they use their trunk to breathe like a snorkel in deep water. 9

10 ODENSE Discover I starten af projektet skulle vi have alle de små detaljer på plads først. Hvad var ens stærke og svage sider. Vi fik lavet en gruppe kontrakt (bilag), som udgjorde et grundlag for gruppe, mht. forpligtelser og evt. handling af ikke at nå sin deadline. Derefter tog vi på eventyr i Odense Zoo med alle sanserne på fingerspidserne - nu skulle vi opdage Odense Zoo fra en helt ny vinkel. Vi delte os op i 2 grupper, hvilket tillod os at dække et større terræn på mindre tid. Under hele forløbet i Odense Zoo dokumenterede vi mange vinkler af de forskellige installationer, med billeder, mhp. senere udarbejdelse af koncept. 10

11 Discover Opdelingen i Zoo ser man med det samme - alt det sjove ligger i den venstre del, hvis man deler Odense Zoo op på midten, som det ses på kortet. Dette var også vores umiddelbare førstehåndsindtryk, hvilket vi undrede os meget over, da gæsterne ikke har den store lyst til at besøge Odense Zoo højre halvdel. 11

12 ODENSE Discover Vi fik masser af indtryk af besøget og vi var alle ivrige efter at komme i gang og søgte inspiration på deres hjemmeside, for at finde overordnede temaer - hvilket vi også gjorde inde i Odense Zoo. 12

13 Fun Fact The orangutan has the strength of eight men. 13

14 ODENSE Define Vores hoveder var sprængfyldt med ideer og vi gik straks i gang med at få det hele ned på papir i form af en brainstorm. Som det fremgår af vores brainstorm på billedet, så blev ideerne smidt i luften til højre og venstre - vi kunne næsten ikke stoppe os selv igen. Vi havde svært ved ikke også at tænke realistisk på det og hang os meget i opgavebeskrivelsen som Odense Zoo havde lagt frem: En interaktiv installation. Dette skabte også lidt gnidninger i gruppen, men vi fik det diskuteret igennem og kom frem til en fælles enighed. 14

15 15

16 ODENSE Define Målgruppen havde vi endnu ikke fundet, men der var bred enighed om at det skulle være tiltalende for børn. Vi spurgte os selv: Syntes en teenager at det er sjovt at tage i Odense Zoo?. Line har selv børn i teenage alderen, og hendes søn svarede: Næh, der har jeg været før!. Ud fra dette synspunkt begyndte vi at se nærmere på hvordan vi kunne gøre det sjovt og spændende for denne målgruppe, teenagere. Vi manglede noget målbart data og her er STP (Market Segmetation, Targeting and Positioning) analyse esset i ærmet. Marked Underholdning --> zoo Markedssegmentering Aldersgruppe: 8-17 år. Kompas 1 tager udgangspunkt i hele Danmark. Kompas 2 tager udgangspunkt på fyn. Alle livsstile i Danmark er inkludderet i begge Kompasser. Vores markedssegmentering er blandt unge i aldersgruppen 8 til 17 årige. Vi har valgt at fokusere på de segmenter der udgør den største andel i Kompasset; moderne, moderne-individ og individerne, da de samlet set udgør 37,8% af befolkningen (41,7% på fyn). (tns-gallup) Moderne Segment Yngre del af befolkningen der vil sætte sit præg på erhvervslivet. Veluddannet og vellønnet gruppe, samt en del af de højere socialklasser. Stor repræsentation af mænd. Meget fokus på luksus og deres egen levestandart. Meget begejstret for ny teknologi. Moderne-individorienterede Segment Stor del er unge der er fremme og oppe på beatet. Unge personer, med stor repræsentation af mænd. Hyppige brugere af aktiviteter uden for hjemmet. Knaphed på tid, men bruger stadig kvalitetstid med venner og familie på ferie. Egen lykkes smed. Ny teknologi og IT har stærkt interesse og er hyppige brugere af PC og internet. Individorienterede Segment Udgør den yngre del af befolkningen. Interesse for det samfundsøkonomiske og erhvervsmæssig forhold. Stor interesse for lokale området. Center Segment Denne gruppe udgør også en stor del, men betragtes som gennemsnitlig segement - dvs folks holdninger i dette segment er lige høje eller lave og kan inddeles i hvert segment. Derfor har vi valgt ikke at tælle dem med, da vi ikke kan bruge den som en målbar enhed. 16

17 17

18 ODENSE Define Evaluering af segmenterne For at nå ud til de segmenter vi har valgt at fokusere på, skal vi se på deres interesser. De moderne og moderne-individer har meget stor interesse for ny teknologi. Der hvor de moderne-individer adskiller sig, er deres interesse for aktivitet uden for hjemmet og hyppige brug af Pc og internettet. Ligeledes er deres stræben efter at blive deres egen lykkes smed, også et godt punkt der kan målrettes efter. Så vores endelige koncept skal forsøge at ramme alle disse interesse punkter så godt som muligt. Placering og strategi af koncept Vores koncept rammer meget godt disse segmenter. Der er rig mulighed for at interagere med IT og internettet og på samme tid er der inkorporere et konkurrence element. Specielt de moderne-individer, vil gerne selv yde for at få det bedste resultat - egen lykkes smed. 18

19 Define Produktet skal være et højt kvalitetsprodukt, som er meget moderne. Produktet skal kunne indsamle en masse data og samtidig underholde brugeren og anvende det ind samlede data. Produktet skal være utrolig brugervenligt for at selv mindre børn (8 år) kan anvende det. Prisen for produktet vil blive indgangsprisen i Odense Zoo, og vil derfor afhænge af Odense Zoo s tilbud, rabatter ol. Installationen skal stå et sted et af to steder: Placeres et sted hvor gæsterne kommer konstant eller et sted hvor der ikke er så mange gæster, men hvor de er villige til at tage hen for at opleve installationen. Produktet skal være tilgængelig i hele Odense Zoo s åbningstid. Når det kommer til at promoverer produktet, vil det være optimalt at forholde det til unge (8-12 årige) da det er meget moderne. Da unge bruger meget tid foran fjernsynet og computeren, vil det være bedst at udnytte det og sørge for at ramme vores målgruppe. 19

20 ODENSE Define Odense Zoo står som en stærk virksomhed. Dette er resultatet på vores analyser vi har lavet, SWOT, Porters Five Forces og PEST (Bilag). Odense Zoo tilbyder unikke oplevelser i deres park. Man kan få lov til at overnatte derinde, spise god mad med levende lys og udsigt til dyrene - ange gode social arregementer, også skoleudflugter. Deres umiddelbare svaghed og trussel består i deres økonomiske faktor, da de er meget afhængige af sponsorer og deres lille størrelse og næsten ingen mulighed for udvidelse af parken. Odense Zoo s trussel kommer hovedesageligt fra København Zoo, da alle turister der besøger Danmark kender København Zoo, men ikke nødvendigvis Odense Zoo. Dette er måske vendt en smule, i hvertfald i Europa, da Odense Zoo blev kåret til Europas bedste zoo i

21 Fun Fact Turtles have existed for around 215 million years. 21

22 ODENSE Develop Vi fandt frem til tre koncepter som vi ville arbejde videre med. Vi gik straks i gang med at visualisere hvert koncept, hvorefter vi fandt fordele og ulemper ved hvert koncept. Her prøvede vi at sortere i vores kæmpe udvalg af ideer, som kom frem i vores brainstorm. Koncept 1 - Man vs. Animal Vores første ide var hvor man skulle konkurrere mod dyrene. Som det kan ses på billedet, så skal man løbe en afstand som bliver målt af en sensor og når man når enden af banen skal man så hoppe så langt man kan. Langs banen vil der være et lys i siden, der indikere en gennemsnitlig hastig, så der bliver inkorporeret et konkurrenceelement. Man vil derefter gå op til en touchskærm hvor man bliver vejet, højden målt, for til sidst at blive bedt om at hoppe så højt man kan, hvilket også vil blive registreret. På touchskærmen vil man så kunne sammenligne sig selv med dyrene i Odense Zoo. Det kan være alt fra, hvilket dyr ligner du på hastighed, hvilket dyr hopper lige så højt som dig og hvilket dyr hopper du lige så langt som. Man vil også kunne vælge andre dyr og se værdierne i fht. hvad de kan. Ligeledes med vægt. Der vil også være opstillet kamera, der tager billeder når man løber og mens man er i luften, til at fremvise sjove øjeblikke efter besøget. Vi lavede også en model af hvordan interfacen skulle se ud på touchscreen, hvilket kan ses på billedet, eller nærmere på linket: 22 Med blod og tårer lykkedes det til sidst at finde 3 gode koncepter, som vi alle følte at vi kunne stå inde for og videre udvikle på.

23 Vi blev enige om at kalde konceptet for Man vs. Animal, da det meget godt forklarer hvad der sker. Det er en super interaktiv installation, som er med til at skabe en god, sjov og ny oplevelse for gæsterne, med hver deres egen oplevelse. En af ulemperne vil være kødannelse, hvis der er mange i området der vil prøve installationen. Målgruppen vil være 8-12 årige, men pga. konkurrenceelementet og det teknologiske aspekt, vil det stadig skabe en lyst hos ældre børn og voksne, til at prøve installationen. Koncept 2 - ZOO LIVE FEED I dette koncept havde vi en idé om at skabe en sammenspilning mellem de sociale medier (hovedsageligt Instagram). Idéen gik ud på at man kunne tage billeder af dyrene og tagge dem på Instagram med hashtagget Odenzoo og derved få dem vist på en storskærm. Der ville blive sat storskærme op rundt omkring i Odense Zoo hvor hver skærm vil have et tilpasset hashtag man kan benytte sig af for at få det vist på den specifikke skærm også. Billederne der bliver tagget med #Odenzoo vil også kunne ses på deres hjemmeside. Denne idé ville også kunne bruges til at skolebørn kunne tage i Odense Zoo og lave opgaver hvor de vil få udleveret Ipads fra Odense Zoo som er logget ind på Instagram og på den måde kan dele deres oplevelse med fx. #Zoo3kl hvis det fx var en 3. klasse. Selve idéen ville også indehave et konkurrence element, da der ville være mulighed for at stemme på det bedste selfie ved hjælp af hashtagget zooselfieanimal. Vi besluttede os for at kalde idéen for ZOO LIVE FEED,da det stemte godt overens med at man hele tiden ville kunne blive opdateret på hvad der skete i Zoo, samt at man også kunne se sine egne billeder. Det er en utrolig moderne idé som er med til at tiltrække de nye generationer, dog har idé nogle ulemper, da den ikke er særlig interaktiv, og samtidig vil kunne fjerne fokus fra dyrene. 23

24 ODENSE Develop Koncept 3 - Animals Thoughts Denne ide sprang ud fra at vi undrede os over hvordan dyrene ser på os som mennesker, når de er inde bag burene, indhening, bassin m.m. Konceptet gik ud på at vi ville lave en skærm hvor man kunne vælge forskellige typer tekstbokse og derefter indtaste hvad man selv troede at dyrene tænke om en eller de andre omkring sig. Derefter ville dette så blive vist på en storskærm så andre kunne se det. Tekstboksen vil så følge pingvinerne rundt i bassinet på skærm. Dette vil kunne lade sig gøre med live feeds inde fra pingvin bassinet som bliver vist på skærmen. Dette vil skabe en sjov og anderledes oplevelse for gæsterne, som også vil kunne se hvad andre før dem havde skrevet på skærmen. Dette setup vil også kunne installeres hos andre dyr i Odense Zoo. Dette vil desværre fjerne fokus fra pingvinerne og hen på skærmen, hvilket ikke vil være så hensigtsmæssigt. 24 Idéerne var gode og det var derfor svært at vælge mellem dem, dog var der en idé der opfyldte kravene bedre end de andre. Vi var meget kritiske for at sikre os at vi udvalgte den bedste af idéerne, og ud fra de forskellige fordele og ulemper ved idéerne kom vi frem til at det var Man vs Animal. Man vs Animal indeholdte den interaktive del der manglede i ZOO LIVE FEED og som stadig ikke risikerede at fjerne fokus fra dyrene som Animal Thoughts.

25 Fun Fact The Ostrich can reach speeds up to 70 Km/h! 25

26 ODENSE Deliver - Final concept Valget var svært, da vi meget godt kunne lide 2 af koncepterne.valget blev dog koncept 1; Man vs. Animal. Den endelige beslutning af dette koncept, faldt efter vi fik professionelt feedback. Det var specielt sætningen: each her/his own experience, som netop er det vi ville udvikle. Konceptet rammer hovedet på sømmet mhp. vores analyser; SWOT og STP. Vi kan sætte vores målgruppe lavt, men vil stadig skabe stor interesse for det ældre publikum. Ligeledes er tilgangen og læringskurven til den interaktive installation meget lav, hvilket vil øge frekvensen af brugen. Man vs. Animal Konceptet blev ikke ændret så meget yderligere, men der kom nye tiltag samt nogle punkter blev mere specificeret. Selve den interaktive installation vil foregå på følgende måde: På bagsiden af billeten til Odense Zoo er der en QR kode, som bruges til at sætte banen i gang. Den scanner man ved (1) på billedet. - Her efter vil der lyde en stemme: Klar til at løbe og hoppe så langt du kan. Starter om 3 sekunder LØB! - Da personen skannede sin billet, blev der oprettet en tråd i en database, som gemmer de efterfølgende informationer. - På løbebanen er der en lille skærm, langs hele nederste side, i højre side. Der vil starte en lys (rødt), som viser en gennemsnitlig given hastighed, som øger konkurrenceelementet. - Under løb, vil der være et kamera på siden af banen, som tager et billede, når personen løber forbi en sensor. - Personen kommer hen for enden af løbebanen og hopper ud i sandkassen. Der sidder sensorer som måler hvor langt man har hoppet. Når denne måling er taget, så er første step færdig. - Dernæst gå man hen til den anden QR scanner, som sidder med touchskærm. Grunden til at der også sidder en QR scanner her, er pga kødannelse, ellers er man tvunget til at gå direkte hen til touchskærm efter man har hoppet. Dette kan være med til at skabe en dårlig stemning. - Når man har scannet sin QR kode, bliver man bedt om at hoppe så højt man kan, samme koncept med stemme. Man er per automatik også blevet vejret, af den vægt man står på, når man står foran touchskærmen. - Man vil også blive bedt om at kigge ind i kameraet (markeret tydeligt), så der kan tages et profil billede. 26

27 Deliver - Final concept - På touchskærmen vil der så komme data frem som viser hvilket dyr man ligner mest, i fht. til ens bedrifter: - Man vil også kunne se andre sammenligninger med andre dyr, og hvor meget man ligner dem på nogle punkter. - Til sidst vil man få mulighed for at indtast sin mail, hvor man så vil få tilsendt et link, til sin profil på Odense Zoo s hjemmeside: a053.web.wwi.dk/ - På hjemmesiden vil man gå på opdagelse og se mange flere sammenligninger, samt dele sine sammenligninger med familie og venner Målgruppen er unge i alderen 8-12 år. Valget af farverne og designet skal tiltale denne målgruppe, samt gøre det så simpelt som muligt. Selvom designet ser lidt børneagtig ud og er meget simpelt, så vil det stadig tiltale de ældre børn og voksne, fordi det er nyt og sjovt, samt der er et konkurrenceelement ind over, hvor man kan sammenligne hinandens score, iblandt venner og familie. Den interaktive installation er også lige til at gå til og burde ikke skabe unødig forvirring. Farverne er varme, dog ligger den lilla farve tæt på grænsen til det kolde. Farvevalget er med til at skabe en varm og tryg stemning, hvilket er meget tiltalende for børn. Disse valg er også bærende i vores prototype af touchskærmen og det er med til at skabe en sammenhæng på tværs af platformene. En blød og læselig skrifttype er også med til at kæde platformene sammen på tværs. Igen er der taget højde for læselighed, da det ikke skal se forkludret og uoverskuelig ud. Sammenligningen er placeret til venstre og dyrene til højre på hjemmesiden, hvilket er med til at gøre det overskueligt og let at læse. Man er heller ikke i tvivl om hvilket dyr man bliver sammenlignet med. 27

28 ODENSE Deliver - Final concept Prisen på den interaktive installation er svær at bedømme. Dette kræver en målbar tegning over det udvalgte område, så vi er i stand til at komme med forslag hvor meget der konkret skal flyttes om. Men et bud kunne vi finde frem til, ved at finde resten af materialerne online, samt forhøre os hos en tømre og elektriker. Vi har sat prisen til ca kr, hvilken burde give et pusterum i økonomien. Men der er stadig nogle ukendte faktorer, som kræver nærmere samtale med Odense Zoo, for at finde svar på. Sammenhæng og overensstemmelse er med til at gøre at vores endelig prototype rammer målgruppen utrolig godt, men som samtidig kan give alle lyst til at prøve det. Prototypen er meget detaljeret hvilket har været med at løse de problemer der har opstået undervejs, om selvom prototypen virker kompleks, er den simplificeret så selv børn kan anvende den. Den interaktive idé er med til at gøre det sjovt at bruge, og selv når man er færdig vil man kunne lege videre på Odense Zoo s hjemmeside. 28

29 Fun Fact A baby koala is called a joey. 29

30 ODENSE Project management Selve projektforløbet er foregået meget godt. Vi har haft et godt sammen spil i gruppe, da vores kompetencer er spredt godt ud på forskellige områder. Vi har brugt en blanding af forskellige udviklingsmetoder (Fischer & Oosterbaan 2010). Da vi ikke har haft kontakt med Odense Zoo, kan vi ikke definere præcis hvilken udviklingsmetode vi har brugt 100%, men nok nærmere en sammensætning af to af dem: Vandfaldog prototyping metoden. Vi har sat klare mål med projektet som skulle opfyldes fra gang til gang, men vi har på samme tid stadig evalueret løbende, da vi alle ønskede den mest optimale løsning. Hvis vi havde haft mulighed for at tage kontakt til kunden, havde vi nok valgt Prototyping for at få kundes input, for så derefter at ændre hvad der skal ændres. Hvis vi kigger på selve gruppe fordeling, så passer vi meget godt sammen i fht. læringsstile (Steainmüller 2004). Gruppen er meget præget af teoretikere og meget lidt af pragmatikere, som det også fremgår på billedet. Hvert medlem har skrevet deres egen mening om gruppens sammensætning længere nede, hvor der bliver gået lidt mere i dybden. Gruppen har haft sine diskussioner og vi har også lært af dem. Vi er jo alle forskellige, med hver vores meninger og forståelse af tingene. Det har ikke været en barriere, men nærmere en lærings process for hvert enkelt medlem. 30

31 Fun Fact The largest turtle is the leatherback sea turtle, it can weigh over 900 kg! 31

32 ODENSE Konklusion Odense Zoo ville have en interaktiv installation når de skulle udvide, vi har derfor skabt en prototype der opfylder kravene. Vores prototype består af optegnelser af de diverse standere samt et uddrag til hvad der skulle være af information på både den ene stander samt hjemmesiden. Dette var dog ikke vores første idé, da vi havde utrolig idéerne igennem brainstorm fasen, der dog blev kortet ned til tre hoved idéer. Grunden til at vi valgte netop denne prototype er fordi den opfylder det stillede krav om at være interaktiv, ved at indbyde til leg og konkurrence, som mange personer holder af, især børn, som vi har valgt at fokuserer på. Ud fra vores tegninger kan vi dog se at produktet vil blive dyrt at fremskabe, der var dog for mange ukendte faktorer til at give en præcis pris. 32

33 Fun fact No two zebras look alike. Each has a different stripe pattern. 33

34 ODENSE Læringsprocess Camilla: I dette projekt har jeg lært en del om prototyper især. Vi har i vores endelige koncept arbejdet meget med at skabe prototyper i form af en hjemmeside og en app lavet vha pop der kan forvandle en række tegninger eller billeder til en app der kan trykkes på og det hele. Det har det meste af tiden været mig der har stået for arbejdet i pop og designet til denne app vi har fået ud af det, hvilket har lært mig en del om hvad der er relevant at have i en app og hvad der ikke er, hvad der er relevant for prototypen og at ting nogle gange tager længere tid at lave end man lige havde forestillet sig da der pludselig kan blive brug for mere end du havde regnet med. Gruppen har fungeret fint, vi har ikke rigtig snakket så meget om læringsstile ud over lige i starten, men vi har ihvertfald fundet ud af at få det hele til at fungere og spille på folks styrker igennem projektet. Planlægningen har været fin, vi fik lavet en overordnet plan i starten, men er ikke sikker på at vi rigtig fik holdt den efterhånden som det hele skred frem, men det har fungeret fint med at lave aftaler om hvornår og hvor man mødes og hvem der laver hvad. Kris: I løbet af projektet har vi arbejdet i grupper, hvilket har været med til at realiserer mine færdigheder, og fundet ud af at man altid kan få støtte hvis noget ikke fungerer ordentligt. Min læringsstil, ifølge testen vi fik, var teoretiker, dog var der også en del pragmatiker, dette har jeg anvendt i forbindelse med vores idéudvælgelse da jeg var meget kritisk. I løbet af projektet har vi været meget organiseret, hvilket betyder vi har holdt Skype møder hver dag, samt delt alle filer på et fælles google drive, for at sikre os vi havde alle filer. Dette har også været med til at skabe et godt fællesskab i gruppen. I projektet fokuserede jeg mest på det teoretiske, både rapport skrivning og analyser, da jeg følte mig mest sikker i det, dog vil jeg i fremtiden gerne arbejde en smule mere kreativt for at blive bedre. Jeg synes at projektet var godt, da jeg fik brugt mine færdigheder og samtidig fik støtte i forhold til mine svagheder. Vi er ikke stødt på de helt store problemer ud over uventet sygdom på skift i gruppen, men skype har været en fin løsning og en god form for kommunikation med resten af gruppen hele vejen igennem, både på skrift, men også gruppesamtaler hvor der bliver opsummeret hvor langt folk er nået og givet beskeder fra blandt andet projektlederen og feedback fra resten af gruppen. 34

35 Læringsprocess Line: Omkring det at lave gruppe arbejde, har jeg måtte reflektere lidt over mine egne evner (eller mangel på samme)mere end et par gange. Baggrundsinfo: Jeg er den suveræn ældste i klassen (44 år) og har arbejdet som selvstændig i mange år (enmandsfirma) + jeg har undervist unge (jævnaldrende med dem jeg går i klasse med) igennem flere år. Min indgangsvinkel har hele tiden være åben mind og vilje til at ville have det til at lykkedes. Og det syntes jeg også er sket. Min læringsstil jf. testen vi fik, er jeg teoretiker, sådan har jeg aldrig set mig selv, jeg har altid set mig selv som kreativ og alle andre test jeg har taget gennem årene har bekræftet mig i det. Så jeg var lidt overrasket, men det forklarer jo også hvorfor jeg kun læser fag litteratur. Men det forklarer også hvorfor jeg havde lyst til at råbe stop! til en af mine gruppe venner da vedkommende bare gik i gang med opgaven, uden så meget som 2 min forberedelse eller gennemlæsning af opgaven. Omkring planlægning har vi faktisk været ret gode, for vi har delt opgaverne op i mellem os (lidt efter evner og interesser) og så har vi aftalt hvornår og hvor næste møde skulle være, fra gang til gang. Vi har også holdt nogle Skype møder... hvilket har vist sig at være en ret effektivt måde at cleare tingene af på. Vores filer har vi delt på Google Drev og det har fungeret fint. I dette gruppe projekt har jeg lavet hjemmeside opsætning, skitsetegning af installationen, design på baggrund til app, og design i InDesign på plakaten og rapporten her. I mit næste gruppe projekt vil jeg gerne arbejde mere med de områder, som ikke er mine stærkeste sider, eks. div. analyser og skrivning af rapport. Alt i alt et fint, første gang forløb. David: Det har været en god og spændende oplevelse for mig. Jeg fik ansvaret som projektleder og har efter bedste evne prøvet at opretholde dette ansvar overfor gruppen. Jeg har arbejdet med nye værktøjer, som Gantt Chart, til at opretholde et overblik over vores projektarbejde. Jeg har har skulle holde styre på tropperne, men i særdeleshed også mig selv. Når der har været diskussioner, skulle jeg prøve at holde et overordnet overblik som projektleder og høre alle meninger, selvom jeg har mine egne meninger og holdninger, som jeg gerne vil have dem fremført. Det har været sundt for mig at prøve, da jeg ellers altid har set mig selv som en meget åben person, men måtte indse at jeg måske ofte stiller mange eller høje krav. Er selv blevet overrasket over hvor gode alle vores ideer blev - selv dem vi ikke valgt som den endelige idé. Blev også positivt overrasket over min egen kreativitet. Jeg synes jeg har udviklet mig, men bestemt også gruppen som en helhed. Min læringsstil passer meget godt ind med resten af gruppen, men jeg savner nogle gange input fra en der mere fantasifuld og fri i sin tankegang. 35

36 ODENSE Bibliografi Bilag Steinmüller, L, 2004, Læring, læringsstile og intelligenser i e-løring. Hinman, Rachel, The mobile Frontier tns.gallup, Kompas Segmenter. Kan findes på Betabox, Parametermix. Kan findes på Fischer, LH, Oosterbaan, M, 2010, 3. udagave, Multi Media Management. Her efterfølgende, forefindes følgende bilag: - Gruppekontrakt - Brainstorm - SWOT - Porter s Five Forces - PEST 36