DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd?"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd? 1

2 Michael Barrett og Staffan Löfving Ungdom, marginalitet og statsborgerskab Et perspektiv fra det sydlige Afrika og Centralamerika I denne artikel undersøger vi relationerne mellem unge og to stater i forandring, Zambia og Guatemala. Uden at tage hensyn til den plads vi er blevet tildelt, maler vi med den brede pensel, og vi forsøger at følge udviklingen i det vi kalder den politiske subjektivitet hos unge. Med dette begreb refererer vi til de måder hvorpå unge mennesker er i stand til at få indflydelse eller blive en del af de politiske processer i de samfund de lever i. Da den unge Ernesto Ché Guevara skrev sin Motorcykeldagbøger i 1952, gav han meget passende det sidste og mest programagtige kapitel titlen Noter i marginen. Når man læser det et halvt århundrede senere, bliver man slået af tekstens blanding af personlige og politiske projekter. Det er som om den unge mands vej til voksenalderen bliver opfattet som en vej, der løber parallelt med vejen til udvikling for hele det latinamerikanske kontinent. Nøglen til debatterne om politisk forandring og udvikling dengang og i de årtier der fulgte, var konstruktionen af en rumlig og begrebsmæssig dualitet i kerne og periferi, centrum og margin. Fattigdom var indeholdt i det marginale rum i underudviklede samfund. I Ché Guevaras revolutionære udlægning af denne geografiske asymmetri med hensyn til rigdom og indflydelse var margin et sted med en bestemt slags subjektivitet et rum befolket af potentielle oprørere, der ventede på politisk og militær mobilisering (Guevara 1995). Men, tiderne skiftede og afhængighed og 1970ernes teorier om verdenssystemerne omformulerede marginer til at være en del af systemet og viste på overbevisende måde, at fremgang i centeret nødvendigvis må hvile på skuldrene af arbejdere andre steder. Denne indsigt fik store og indlysende konsekvenser for hele området inden for udviklingsstudier, og senere kom også forbrugerne til i forsøgene på at holde trit med stadigt mere liberale økonomier, med en stadigt større global rækkevidde. Vi kan nu se en stigende interesse i marginalitetshypoteserne fra 1950erne og 1960erne, for eksempel i den herskende opfattelse af ungdommen som en speciel og marginal kultur eller identitet. Ligesom afhængighedsteoretikerne fra 1970erne udfordrer vi den forestilling, at marginale DEN NY VERDEN 2004:3 Ungdom, marginalitet og statsborgerskab 39

3 DEN NY VERDEN 2004:3 Michael Barrett og Staffan Löfving 40 mennesker på en eller anden måde er afskåret fra de økonomiske og sociale systemer som de lever i, og den tid som de vokser op i. Intentionen med vort argument er, at det har betydning for, hvordan man forstår problematikken omkring den ændrede subjektivitet hos unge i den nuværende postpolitiske periode. Aldrende revolutionære i Guatemala Både unge mennesker og ideen om en oprørsk ungdom havde indflydelse på de centralamerikanske revolutioner de der ikke lykkedes i El Salvador og Guatemala, og den nicaraguanske som sejrede i Materialistiske forklaringer på de revolutionære potentialer hos utilfredse unge peger på den begrænsede adgang til jord, som i tidligere generationer og i kraft af at der var relativt meget af den, havde udgjort magtbasen for de gamle i den lokale sfære: Opdelingen i jordlodder blandt arvinger var mulig generation efter generation for eksempel i Guatemalas højland, så længe ny jord kunne ryddes i udkanten af landsbyerne og byerne. Befolkningstilvæksten forudsatte således territorial udvidelse. De forandringer, som kom med en tidligere bølge af kapitalistisk indtrængen i periferierne sent i det 19. århundrede, satte en stopper for denne udvikling. Privatiseringen af fællesjord var en betingelse for, at Guatamala kunne optages i den på det tidspunkt ekspanderende globale økonomi. I midten af det 20. århundrede blev indianernes territorier indskrænket og overbefolket i en sådan grad, at gammelmandsvældet mistede selve betingelsen for sin egen reproduktion. De gamle mænd mistede magt i takt med, at de ikke længere havde nogen jord at dele ud af. Den massive mobilisering af unge mennesker ind i de oprørske rækker gennem fagforeninger og kirkegrupper blev i løbet af 1970erne en del af en dobbelt logisk følge af den økonomiske forandring på den ene side og på den anden geopolitiske problemer i anden halvdel af det 20. århundrede. For at støtte både regeringer og de store firmaer, som opererede i Centralamerika, gjorde USA regionen til et af de varmeste steder under den Kolde Krig hvor nogle af landets mange fjender var centralamerikanske unge, som umiddelbart før havde gjort oprør, først og fremmest mod deres egne ældre. Nok havde oprøret engang gjort fælles sag med de lokale oprørere mod gammelmandsvældet og mangelen på jord i 1970erne, men det var også lykkedes at skabe noget, der lignede en politisk klasse i en ny krigsøkonomi. Disse guatemalanske kadrer nærede et menneskeligt ideal, der var centreret om ungdom en renhed, fri fra traditionens og korruptionens falskhed og en styrke, der var nødvendig for at skabe et nyt samfund. Men efterhånden som medlemmerne blev ældre, viste den politiske struktur, som blev etableret af de engang rene og stærke, sig ikke at være ukuelig nok til at leve op til dens egne idealer. I stedet beskyttede den politiske klasse sine lederstillinger gennem hele krigen og marginaliserede sine egne unge og formindskede af den grund hurtigt den folkelige støtte.

4 Parallelt med svækkelsen af det revolutionære projekt i Guatemala begyndte en anden slags oppositionel mobilisering, nemlig Mayabevægelsen. Den byggede på et diametralt modsat projekt om etnicitet i stedet for klasse, og på forfatningsmæssige reformer i stedet for revolution. Det vi gerne vil vise her om unges rolle, som historisk er under forandring, går et stykke af vejen i forklaringen af dette skifte. Det er slående, at så mange aktivister i bevægelsen for en Maya-vækkelse i det moderne Guatemala faktisk har en fortid i oprørsbevægelsen. Fra stillinger både i ud- og hjemland var der mange, der fandt det nødvendigt at revurdere målene, midlerne og indholdet i kampen, som tiderne skiftede, og til sidste udskiftede de idealet om ungdom og renhed med et om alderdom og gammel visdom en udvikling der falder sammen med deres egen gang i livet. Forandringerne i Guatemala og indianerbevægelsens opståen skyldes et komplekst sæt af faktorer, herunder en hidtil uset international opmærksomhed omkring oprindelige folks rettigheder og den racisme, som var så indgroet i den postkoloniale nationalstat. Efter vor mening er der behov for mere forskning med fokus på unge generationers politiske indflydelse i forskellige tidsperioder. I den lokale kontekst, som var genstand for Löfvings undersøgelse, forekom dette generationsaspekt ikke som en glidende overgang fra et menneskeideal og en politisk utopi til en anden, men mere som gnidninger uden løsninger (Löfving 2004). I de samfund, som blev administreret af guerillaen, havde hver landsby et råd af ældre, en slags moralsk autoritet uden noget lovligt mandat. Rådene blev dannet i 1992, da guerillaen aktivt nærmede sig den dengang voksende Maya-bevægelse i en søgen efter fælles interesser. Blandt de opgaver som de ældre fi k tildelt, var at modvirke ægteskabelig utroskab og korruption samt at give den politiske beslutningstagning en aura af legitimitet. Disse råd var uden magt til at øve indflydelse på lokalpolitik. En del af det politiske projekt var på dette tidspunkt en markedsføring af disse samfund som en fortsættelse af mayaernes politiske systemer et billede som man mente ville tiltrække europæiske donorer. Da en skinnende rød EU helikopter en dag i april 1997 ankom med fire delegerede fra Bruxelles og et spansk filmhold, samledes folk for at hilse de besøgende velkommen og i fællesskab repræsentere samfundene. Der deltog fem ældre, men deres entusiasme over at repræsentere folket vendte sig gradvist til skuffelse som tiden gik og oprørssoldaterne, som fulgte en hård linje, ikke viste noget tegn på at lade andre komme med i diskussionerne med de fremmede donorer. Det fremgik senere af diskussionen med de EU-delegerede, at oprørerne havde forkastet dele af den traditionelle maya-kultur, som man betragtede som udemokratisk. Bare et par måneder senere var guerillaen imidlertid demobiliseret, og de fleste mennesker vendte tilbage til deres oprindelsessteder, hvor Mayabevægelsen og de ældres autoritet ikke skulle konkurrere med magten DEN NY VERDEN 2004:3 Ungdom, marginalitet og statsborgerskab 41

5 DEN NY VERDEN 2004:3 Michael Barrett og Staffan Löfving 42 fra AK 47ere. De afvæbnede og aldrende revolutionære i Guatemala var nu optaget af en ny subjektivitet i form af et rettighedsbaseret og ikkevoldeligt apolitisk projekt i Maya-vækkelsen. Andre muligheder, andre begrænsninger Hvad så med ungdommen af i dag? Det der normalt slår besøgende i efterkrigstidens El Salvador og Guatemala, for ikke at sige det der i bogstaveligste forstand slår salvadoranere og guatemalanere, er det høje niveau af ikke-politisk vold. Dennis Rodgers skriver, at den verdensomspændende stigning i kriminel vold er blevet specielt tydelig i Latinamerika, hvor ideologiske konflikter ikke mere udgør de mest synlige former for vold. I El Salvador for eksempel overgik det gennemsnitlige antal dødsfald pr. år som følge af vold i forbindelse med kriminalitet i midten af 1990erne det gennemsnitlige antal dødsfald som følge af krig gennem 1980erne med over 40%, medens de økonomiske omkostninger ved kriminalitet i Guatemala blev beregnet til at være USD 565 millioner i 1999, sammenlignet med et anslået tab på USD 575 millioner i landets bruttonationalprodukt som følge af krig i perioden (Rodgers 2003, 2). Den generelle tendens blandt forskere er at se på denne vold som en ny type og forklare den med en vis grad af demokrati medens den åbenlyse brug af vold tidligere kunne tilskrives den autoritære stat, ofte gennem dens paramilitære netværk, opfatter man nu udøverens identitet og rationale for meget mere kompleks. Det ville imidlertid være en misforståelse at overbetone en kvalitativ forskel i magtbalancen USA-Centralamerika med udviklingen af et stadigt mere åbent marked og erstatningen af en lav-intensitet krig med en liberal fred. Supermagtens tilstedeværelse i Guatemala i 1980erne var forskellig fra situationen nu, på grund af den dengang åbenlyse militære støtte til hærens antioprørs-krigsførelse. Men mekanismerne til en økonomisk omfordeling er stadig bemærkelsesværdigt underudviklede, på trods af den FN-overvågede fredsaftale fra 1996 og de forfatningsmæssige omredigeringer. Medens åben militær vold er ophørt, så er strukturel vold som fattigdom og social udelukkelse i øjeblikket i stigning. Og det bringer os til den forskel som interesserer os mest her, den der har med ungdommens subjektivitet at gøre. Opfattelsen af afstanden mellem et rigt samfund oppe nordpå og de centralamerikanske unges økonomisk underkuede hjemlande har forandret sig dramatisk siden 1970ern og 1980erne. Gennem de sidste 15 år har pengeoverførsler fra migranter i udlandet, især i USA, udviklet sig til at være den vigtigste enkeltkilde til indkomst for millioner af salvadoranere og guatemalanere. Pengeoverførsler er interessante ikke kun set ud fra et økonomisk synspunkt, men også et socialt, fordi de opretholder familiernes økonomier netop ved at opbryde familierne socialt. Unge

6 forlader deres hjem med, om ikke andet, så løftet om at bidrage til deres familiers indtægter, når de engang har slået sig ned i USA. Sammen med forbruget af nordamerikansk populærkultur i Centralamerika genererer dette migrationsmønster historier, billeder og erfaringer om et forskelligt og mere attraktivt liv end det, man kan leve derhjemme. Hvis samfund som af sociologen Ghassan Hage defineres som det der fordeler håb, og samfundets sundhed måles ved succesen af denne fordeling (Hage 2003), så forbindes håb i det moderne Centralamerika med muligheden for at slippe væk fra samfundet. Velstandens umiddelbare nærhed er selvfølgelig lokkende. Udelukket fra det lovlige marked og de sociale fordele, som et nordamerikansk statsborgerskab giver, vender latinamerikanere i USA og de, der befinder sig i transit mellem syd- og nordamerikansk økonomi, sig mod de ulovlige midler, som er til rådighed for dem til at få en indkomst. Selv om smugleraktiviteter både af narkotika, våben og mennesker og arbejdsmuligheder i USA for illegale immigranter er politisk strukturerede, skønt det sker uden om lovene i staterne i de to lande, og skønt sådanne aktiviteter gør nogle rigere end de var før, så repræsenterer de antitesen på statsborgerskab og velfærdsstatens sociale kontrakter og sikkerhedsnet (se Zilberg 2004). De autoritære stater i Centralamerika, kunne man indvende, gav jo aldrig nogen rettigheder til deres borgere, og det er derfor migration kunne forklares som en ægte mulighed i den betydning, at tingene kun kan ændre sig til det bedre. Men det er denne opfattelse af at være i umiddelbar nærhed af rigdom, som underminerer en politisk mobilisering blandt unge i dag. Hvis de unge rebeller fra Guatemalas revolution for en generation siden også ønskede at slippe væk fra deres skrøbelige positioner i den globale økonomi, så var det der forekom dem den mest fornuftige løsning at ændre selve systemet ved fra marginen at ødelægge centret. Derimod synes migration at være den individuelle, apolitiske valgmulighed i vor tid. De unge så at sige fravælger (kampen om) statsborgerskabet. Veje til voksenalder i Vestzambia Forandringen af forholdet mellem ungdom og statsborgerskab i Centralamerika udfordrer moderne analyser af historisk forandring. Sådanne analyser lider af det, som Barrett kalder problemerne i nu og dengang og her og nu (2004). På den ene side opstår nu-og-dengang problemet ud af en analytisk sammenkædning af unge mennesker og udtryk for modernitet. Der er en fælles afrikanistisk opfattelse af, at generationskløfter i det koloniale og postkoloniale afrikanske samfund, som undergår en hurtig social og kulturel transformation, manifesterer sig som en forskel mellem tradition og modernitet (Gable 2000). De ældres moralske og stabile orden stilles således op over for de unges umoralske og flygtige praksis. Der er, som vi senere vil fremhæve, grund til være skeptisk DEN NY VERDEN 2004:3 Ungdom, marginalitet og statsborgerskab 43

7 DEN NY VERDEN 2004:3 Michael Barrett og Staffan Löfving 44 overfor disse brede modstillinger. På den anden side forekommer herog-nu problemet, når en legitim bekymring for her-og-nu erfaringerne hos unge mennesker (Bucholtz 2002) indarbejdes i en videnskabelig optagethed af tidspunktet der normalt falder sammen med tidspunktet for feltarbejdet hvilket fører til en reduktiv forståelse af hvordan dette tidspunkt er socialt og historisk skabt. Det vil sige, man glemmer at sætte de unges her-og-nu-oplevelser ind i deres historiske sammenhæng. Hvis man ser specifi kt på den lokale historie i Vestzambia, møder vi de differentierede temaer i unge mænds muligheder, svarende til de tre forskellige perioder i arbejdsmigrationen ( ), op- og nedtursårene efter uafhængigheden ( ), og endelig overgangen til den økonomiske liberalisering (1990-til nu) tre tidsperioder som hver indeholder sin egen specifikke form for økonomiske, politiske og sociale forhold. Da den internationale arbejdsmigration fra Zambia blev suspenderet af det regerende United National Independence Party (UNIP) kun få år efter dannelsen af det uafhængige Zambia i 1964, var denne praksis blevet den vigtigste kilde til indkomst på landet siden begyndelsen af det 20. århundrede. Den organiserede hyring af arbejdskraft skaffede masser af unge mænd en lettilgængelig vej til relativ rigdom, ægteskab og voksenstatus i minerne og på gårdene i hjertet i de koloniale økonomier i Sydafrika og det sydlige Rhodesia (Zimbabwe). På trods af en potentiel trussel mod det landlige gammelmandsvælde (forstærket af det indirekte kolonistyre) fra de unge, som vendte tilbage påvirkede af bylivet, så gavnede arbejdsmigrationsperioden tydeligvis voksne og ældre mænds position på bekostning af unge mænd og kvinder i landsbyerne på landet (van Binsbergen 1975). Spændingerne mellem gamle og unge, som var voldsomme, blev kanaliseret ind i tusindårs-kirker, nye politiske bevægelser, smag for modernitet, men også i enorme bølger af anklager om trolddom. Vejen til voksenalderen for mænd på landet var således i denne periode fuldstændigt afgrænset til det landlige univers, som kolonimagten ihærdigt forsøgte at holde adskilt fra et hvidt by-univers (Ferguson 1999). I sådanne bestræbelser var der ikke plads til afrikansk statsborgerskab i den koloniale stat, medlemskab blev minimeret til periodisk adgang (gennem arbejde) til de bymæssige områder. Sådan et politisk skabt arbejdsmarkedssystem bar imidlertid kimen til sin egen undergang i sig, da den lidt uddannede afrikanske elite begyndte at organisere sig imod udelukkelse fra det koloniale projekt. Da uafhængigheden kom, var et aspekt i UNIPs politiske dagsorden et velovervejet angreb på det landlige gammelmandsvælde med henblik på at transformere relationerne mellem gamle og unge mænd, hvilket kulminerede i 1970erne i forsøgene på at skabe en ungdomsorden i samfundet (van Binsbergen 1975). I forbindelse hermed blev der foretaget massive investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed i de landlige centre, hvilket var muligt på grund

8 af store indtægter fra kobber i de første ti år efter uafhængigheden. Disse reformer gik hånd i hånd med afrikaniseringen af den offentlige sektor efter koloniårenes farve-skel, som stort set havde holdt afrikanere væk fra funktionærjobs. Resultatet var en frigørelse for unge uddannede mennesker i landdistrikterne gennem politisk deltagelse og lønarbejde i statslig, halvstatslig og privat beskæftigelse. Demografisk medførte skiftet en flugt mod byen en betydelig migration til byerne og små byområder (Barrett 2003, 2004). Mænds vej til voksenalderen gik således i denne periode, umiddelbart efter uafhængigheden, fra landsbyen til byområderne, uden om høvdinge- og ældrestrukturerne, ved hjælp af et nationalt statsborgerskab og politisk fremkaldt økonomisk vækst. Allerede i 1973 var Zambias økonomiske formue dog svundet ind på grund af oliekrisen, international tilbagegang og et kollaps i kobberpriserne. Denne udvikling fyldte hurtigt selv den uformelle sektor med overflødig arbejdskraft, og gjorde det meget vanskeligt for nye migranter (både mandlige og kvindelige) at få adgang til handelen i byen. Den økonomiske nedgang indvarslede udskiftningen af det socialistiske UNIP med Movement for Multiparty Democracy (MMD) i 1991 og en ny neoliberal dagsorden, der stort set blev dikteret af internationale multilaterale økonomiske institutioner. Den beskedne økonomiske vækst fortsatte imidlertid, medens statslige goder blev skåret ned sammen med ansættelsesmulighederne i det offentlige. I denne nedgangsøkonomi søgte unge mænd i regionen som i stigende grad var bedre uddannede, mere fortrolige med de globaliserede måder og artefakter forgæves efter de muligheder som blev givet deres forældregeneration. Migration og mobilitet, som engang var en forudsætning for at nå voksenalderen for en mand, var i 1990erne blevet en eksklusiv affære. Nogle unge mænd var stadig i stand til at skaffe sig arbejde med at skære sukkerrør (symbol på Zambias drejning væk fra kobber og industri over til dyrkning af udvalgte salgsafgrøder) i den sydlige provins, specielt hvis de havde ressourcer til at bestikke dem der hyrede dem, med. At bo i byen er kun blevet en mulighed for dem som allerede har penge, ikke for dem som ikke har. For de fleste er at sidde i landsbyen den triste udsigt for den umiddelbare fremtid. I stedet for disse eftertragtede strategier til at opretholde livet, er der opstået alternative veje. Det som Barrett har kaldt de små veje mod voksenalder (2004), er ofte en kombination af modvilligt subsistenslandbrug og fouragering i skyggeøkonomier (diamanter, smugling) og en stigende tendens til at sætte sin lid til heldet: til at finde den store juvel, til at modtage et legat. Økonomiske aktiviteter for dem der ikke ejer kapital, er ofte direkte relateret til handel, muliggjort af økonomisk liberalisering som for eksempel fri bevægelse af varer. Det er imidlertid ikke den slags indkomstskabende strategier, som Verdensbankens økonomer forestiller sig vil kunne føre ud af fattigdom, de tager mere form af løs arbejdskraft som flytter varer fra et sted til et andet, næsten uden at få løn. Som en af DEN NY VERDEN 2004:3 Ungdom, marginalitet og statsborgerskab 45

9 DEN NY VERDEN 2004:3 Michael Barrett og Staffan Löfving 46 Barretts interviewede mente i en kommentar til dette begrænsede udvalg af måder at tjene til livets ophold på: du har forvandlet din krop til en bus. Midt i den svindende rigdom og fordømmelser fra forældregenerationen som genopfinder sig selv som vogtere af tradition er de unge mænds vej til voksenalderen lang og krævende, og det går langsomt. Afhængige af de ældre og bundet i et globalt økonomisk system, som holder de nationale regeringers politiske handlekraft fanget, tvivler ungdommen i Vestzambia, i lighed med unge afrikanere over hele kontinentet, på muligheden for statsborgerskab som middel til at skabe forandring. De tager tilflugt i transnationale strategier, hvor deres kroppe forvandles til transportcontainere, i desperate forsøg på at blive rige. Ungdom i teori og praksis Kolonisamfundene i både Afrika og Latinamerika tilpassede ungdommens subjektivitet i forhold til det stabile gammelmandsvælde, som generelt ikke blev nedbrudt, før de nationaløkonomiske transformationer efter kolonitiden. Veje til voksenalder i Zambia blev så forbundet med gradvise skridt mod modernitet. Denne proces blev også tydelig i Guatemala, skønt de stadigt eksisterende kolonistrukturer i en post-kolonial, men stadig racemæssigt opdelt, nationalstat gjorde denne vej til voksenalder og modernitet for unge mænd til en mere voldelig stræben, i opposition til både staten og de ældres lokale magt. Den tredje historiske fase, som denne artikel har behandlet, viser sig også egnet til at foretage sammenligninger, idet den nuværende post-politiske periode efterlader unge i både Afrika og Latinamerika med få andre muligheder end at udforske mulighederne for at blive voksne i omgivelser, som ligger uden for staten, både territorialt og lovligt. Muligheder for fremgang fi ndes ikke ved at overholde nationale love og institutioner (som tidligere i Zambia) eller gennem det aktive engagement i transformeringen af selve staten (som tidligere i Guatemala), men i at gå de transnationale og ofte illegale økonomiske veje. Ved at se på ungdommen isoleret fra historie, politik og økonomi kan man undgå forudfattede opfattelser af en marginaliseret ungdom som en udviklingsmæssig station på vej til kulturel voksenalder gennem en snæver opmærksomhed på de mange og variable former for handlekraft, som unge menneskers søgen efter tilhørsforhold og mening involverer. Derfor ønsker vi ikke på nogen måde at give indtryk af, at unge menneskers problemer er irrelevante. Men efter vor mening er et fokus på ungdom som en specifi k kultur og identitet ikke i sig selv i stand til at behandle betydningen af historisk forandring (se Neyzi 2001). Et snævert fokus på den sociale og kulturelle praksis hvormed [unge mennesker] former deres verdner (Bucholtz, 2002) medfører en risiko for at overse andre sociale forhold end dem, som er defineret af ungdomsgruppernes identificering og stil, og fremstiller derved metodisk ungdommen som

10 marginal, eller uden for samfundet. Det kan føre til falske påstande om, at alder er hovedårsagen til sociale kløfter i regioner som Centralamerika og det sydlige Afrika, og at man derved antyder en mislykket socialiseringsproces. Det kan man kun hævde, hvis ungdomskategorien betragtes separat fra samfundet som helhed, altså marginaliseret, og ikke som fast indlejret i de relationer som udgør selve samfundet. Oversat af Ellen-Marie Bentsen Michael Barrett, er antropolog og Ph.D.-kandidat ved Institutionen för Kulturantropologi och Etnologi, Uppsala Universitet Staff an Löfving, er antropolog og adjunkt ved Latinamerika-institutet, Stockholms Universitet Litteratur Barrett, Michael (2003): Social Landscapes and Moving People: The Mysterious Meaning of Migration in Western Zambia, New Issues in Refugee Research, Working Paper No. 78, Geneva: UNHCR Barrett, Michael (2004): Paths to Adulthood: Freedom, Belonging and Temporalities in Mbunda Biographies from Western Zambia, Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis, Uppsala Studies in Cultural Anthropology, 38. Bucholtz, M. (2002): Youth and cultural practice, Annual Review of Anthropology Vol. 31: Ferguson, J. (1999): Expectations of Modernity: Myths and Meanings of Urban Life on the Zambian Copperbelt, Berkely, CA.: University of California Press. Gable, E. (2000): The Culture and Development Club: Youth, neo-tradition, and the construction of society in Guinea-Bissau, Anthropological Quarterly 73(4): Giroux, Henry A. (2001): Mis/Education and Zero Tolerance: Displosable Youth and the Politics of Domestic Militarization, Boundary 2, 28:3. (Ingen henvisning i tekst til denne reference.) Guevara, E. (1995): The Motorcycle Diaries: A Journey around South America, London: Verso. Hage, Ghassan (2003): Against Paranoid Nationalism: Searching for Hope in a Shrinking Society, Annandale, N.S.W.:Pluto Press Löfving, Staffan (2004): Silence, and the Politics of Representing Rebellion: On the Emergence of the Neutral Maya in Guatemala, in Paul Richards, ed., No War, No Peace: Ethnographic Essays on Contemporary Armed Confl icts, Oxford: James Currey. Neyzi, Leyla (2001): Object of Subject? The Paradox of Youth in Turkey, International Journal of Middle East Studies, 33.: DEN NY VERDEN 2004:3 Ungdom, marginalitet og statsborgerskab 47

11 DEN NY VERDEN 2004:3 Michael Barrett og Staffan Löfving Rodgers, Dennis (2003): Dying for It: Gangs, Violence and Social Change in Urban Nicaragua, Working Paper no. 35, Crisis State Program, London School of Economics. Zilberg, E. (2004): Fools Banished from the Kingdom: Remapping Geographies of Gang Violence between the Americas (Los Angeles and San Salvador), American Quarterly, Vol. 56, No. 3, September 2004, pp van Binsbergen, W. (1975): Labour Migration and the Generation Confl ict: An essay on social change in central western Zambia, 34th Annual Meeting, Society for Applied Anthropology, Section: Anthropological Contributions to the Study of Migration, March, Amsterdam 48

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd?

DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd? DEN NY VERDEN 2004:3 Vrede unge mænd? 1 Simon Turner Introduktion I de senere år har der i dansk udviklingsbistand og i udenrigspolitikken generelt været et øget fokus på bekæmpelse af terror og fundamentalisme.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Stig Jensen Boganmeldelse Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? København 2008: Geografforlaget og Mellemfolkeligt Samvirke Forventningerne

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 11. marts 2002 2002/2051(COS) UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Den rådne banan et politisk valg?

Den rådne banan et politisk valg? Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Hjemmeopgave i PRR, Forår 2005 Søren Arvé, Martin Schultz Gruppe 32

Hjemmeopgave i PRR, Forår 2005 Søren Arvé, Martin Schultz Gruppe 32 2.1. Diskutér på baggrund af kursuslitteraturen, de forandringer i de samfundsmæssige, rumlige relationer som fremvæksten af territorialstaten og storbyen har betydet. Fremkomsten af territorialstaten

Læs mere

Virksund som kommerciel kursuscenter

Virksund som kommerciel kursuscenter Virksund som kommerciel kursuscenter Stort potentiale til god økonomi Det vil sikre centrets overlevelse på lang sigt Et modernecenter som vi kan være stolte af Det vil appellere til den yngre generation

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 1 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere