Grænsebyer Border Cities

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænsebyer Border Cities"

Transkript

1 Grænsebyer Border Cities Experiencescape Gruppe 5 Anders Halkjær Anya Kiberg Anders Zølck Charlotte Karademir Karina Kivi Thuebæk MMD. 30. Maj 2008

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Forord: Problemformulering og afgrænsning: Metode og udviklingsmetode udviklingsmetode Konceptbeskrivelse og redegørelse for valg af målgruppe Oplevelsesøkonomi Konceptbeskrivelse: Den kreative klasse : Redegørelse for valg af målgruppe Målgruppeanalyse BDF analyse Organisationsdiagram Strukturanalyse Konsekvenser for BDF s arbejdsmetoder BDF s Kultur, identitet og værdier SWOT analyse for øresundsregionen: SWOT analyse Delkonklusion for SWOT i forhold til produktet: Kommunikationsplan Design manual Konklusion Litteratur og kildefortegnelse: Bilag 1 Fokusgruppeinterview: Side 2 af 23

3 1. Indledning Solen er ved, at gå ned over hustagene, som er ved at suge de sidste stråler til sig. Rådhusklokkerne har lige ringet solen ned, der nu vil tage sig et velfortjent hvil til den igen skal på. Gaden emmer stadig af nærvær og varme. Jeg tænker på om jeg skal vende næsen hjemad eller blive lidt længere og nyde det at være lige her, lade mig blive draget endnu mere ind i den stemning og det liv, der udspiller sig lige for øjnene af mig, som pirrer mine sanser og skubber til min nysgerrighed. Folk sidder på fortovscafeerne og nyder deres latte, chai eller indtagende sandwich, der til tider kan være svære at finde den rette indfaldsvinkel til. Der er også plads til lidt pizza eller er det lasagne til det lidt mindre folk? Et par farvestrålende gademusikanter kommer slæbende med alt deres udstyr og jeg opdager at de heldigvis ikke er på vej hjem, men netop skal til at gå i gang lidt længere nede på pladsen som gaden munder ud i. Jeg finder mig en plads, der midt imellem alle de andre, der har valgt at være lige her og bestiller en stor fad. Hvor er her dog dejligt. Selvom solen næsten er væk udspiller der sig lige for øjnene af mig den mest fantastiske harmoni af farver og krystaller. Muren på den anden side driver og klukker af vand akkompagneret af lysets farver. Lyden er lige tilpas og sætter mig en stemning af beroligende vandfald og jeg nyder lyden af de eksotiske fugle. Jeg kan godt nok ikke finde dem, se dem eller logisk forstå hvad de laver her, men dejligt får de mig til at føle. Nogen flokkes om et vandfald lidt længere oppe af gaden og kan så pludselig se at det skifter farve. Gaden er behageligt oplyst, så jeg ser de omkringstående træer og planter i anderledes farver. Lidt længere væk høres de sidste råb fra gadehandlerne og basaren, der har efterladt sig spor af velduftende krydderier, kaffe, chokolade og blomster. Dufte der skiftevis og periodevis kommer tilbage. Jeg forstår ikke helt deres vedholdenhed, men nyder de duftpust der indimellem dukker op. Et lille barn griner. Løvehovedet på muren lidt længere nede af gaden puster frisk vandstøv ned der kilder hende i ansigtet. Hendes forældre kan næsten ikke få hende med 1.1 Forord: Vi er Bauhaus Copenhagen, et fiktivt datterselskab under Bauhaus Dessau Foundation, der hovedsagligt arbejder med byplanlægning. Vores kunde er Øresund Region, et konsortium nedsat af kulturministerierne i henholdsvis Sverige og Danmark. Side 3 af 23

4 Vi skal producere et website der har til formål, at vise Vores tiltag i forhold til fremme af Øresunds Regionens overordnede marketingsstrategi. Målet er, at profilere Øresundsregionen, for at gøre den mere attraktiv for "den kreative klasse". Den kreative klasse er mennesker der går op i tolerance mangfoldighed og accept, der skal være plads til forskellighed i det samfund de vælger at leve i. De skaber økonomisk værdi, ud fra deres kreativitet, nærmere uddybelse følger i kapitel Problemformulering og afgrænsning: Øresundsregionen er et sted der bugner af muligheder og potentialer, men hvordan får vi gjort opmærksom på det både i og udenfor regionen, så folk ikke valfarter væk fra grænsebyerne, men tværtimod tiltrækkes. Øresundsregionen skal profileres og gøres til et endnu mere attraktivt sted at være, bo, opholde sig, besøge og flytte til. Samtidigt skal der tiltrækkes kapital fra investorer og turister for at regionen kan overleve, balancere og udvikles. Regionen skal være bæredygtig både i forhold til økonomi, men også i forhold til den sociale og dermed kulturelle sammenhængskraft. Der er behov for en fælles markedsføring for at skabe samhørighed og en fælles gennemslagskraft for svenskere og danskere. Derigennem vil vi blandt andet kunne skabe en større og stærkere metropol, der vil blive hørt internationalt. Fælles vil vi få en stærk region, der kan generere vækst i hele regionen og medføre bedre konkurrenceevne i forhold til resten af Europa og større medindflydelse på det globale marked. Der er mange måder hvorigennem man kan sælge, gøre opmærksom på og profilere sig selv. Vi vælger, at satse på oplevelsesøkonomien i forbindelse med at brande Øresundsregionen. Det gør vi ud fra et synspunkt om, at det ikke længere er nok for folk bare at have et sted at arbejde, at bo, at være, hvorfor der også i høj grad skal investeres i oplevelsesdimensionen. Det er det emotionelle/sanserne, der foruden fornuften her skal appelleres til. En måde at skabe oplevelsesøkonomi er igennem experiencescape, der er et eller flere tiltag der sætter dig i en stemning ved at spille på dine sanser, eksempler på experiencescape kan være, belyste træer der får oplevelsen af årstidernes skift til at blive forstærket, kilder med køligt vand der blidt puster en let sky på de forbipasserende, eller lyden af eksotiske fugle der synger fra en af de skjulte højtalere. Experiencescape uddybes nærmere i afsnit 3.2.(Kilde: Side 4 af 23

5 Afgrænsning: Med udgangspunkt i ovenstående, arbejder vi ud fra et koncept om at skabe en experiencescape i Københavns midtby, for at skabe liv, puls, dynamik og give vores bud på et alternativt gadebillede med sanserne i fokus. En experiencescape, der på samme måde vil kunne leve og ånde i Malmø. Gaderne trænger til en reformation, hvor der skabes dynamiske gader, der kan ændre udseende, form og struktur, og dermed følge med tidens nytænkning og de dertil anderledes behov. Emnet er interessant fordi det skal bygge bro og skabe en sameksistens mellem to områder på hver sin side af broen, og i hvert sit land. Problemformulering: Kan man brande Øresundsregionen gennem anvendelsen af experiencescape? Med experiencescape mener vi tiltag, hvor oplevelserne er det vigtige og der bliver spillet på og rørt ved sanserne. 2. Metode og udviklingsmetode 2. udviklingsmetode Når man er i en udviklingsproces er der forskellige udviklingsmetoder man kan tilrettelægge arbejdet efter. Vi arbejder ud fra tre forskellige udviklingsmetoder som vi kort vil forklare før vi illustrerer det. Explorative: I den udforskende metode er slutresultatet ikke givet på forhånd. Man udarbejder hurtigt i processen et udkast, som skal videreudvikles igennem brugernes ønsker krav og meninger, det vil sige at udviklingen er meget brugerstyret. Man udforsker og afprøver meget for at indfri brugernes ønsker. Prototype: Den iterative udvikling går ud på afprøvning og gentagelser, der gør at produktet hele tiden bliver forbedret. Prototype er en måde at arbejde på, hvor man hele tiden erstatter den gamle type med en ny. Målet er at forbedre ens evner til at stille specifikke krav. Side 5 af 23

6 Waterfall: Er en lineær og faseopdelt metode at arbejde efter, der er vægt på løbende dokumentation og godkendelser. Udgangspunktet er klart og der arbejdes meget systematisk og målrettet. Explorativ: Brainstorm, diskussioner, litteratur søgning, litteratur læsning, SWOT. Prototype: Fokusgruppe test, Roughboard. Waterfall: Planlagt arbejdsproces hvor hvert enkelt dokument og proces valideres og godkendes. Test: Iterativ proces 15 idéer til tiltag, og Vi startede ud med, at diskutere, brainstorme og søge viden gennem forskellige medier. Vi lavede ydermere en SWOT-analyse af øresundsregionen for at skabe et overblik over styrker, svagheder, muligheder og trusler i vores område. Kulturanalysen brugte vi til at belyse BDF s værdier og traditioner. Ud fra den har vi skabt vores designmanual der ligger til baggrund for vores website. Ud fra ovenstående udformede vi en fokusgruppetest som vi afprøvede på en del af målgruppen. Forinden havde vi lavet et roughboard, som også var en del af testen. På baggrund af testresultatet udformede vi femten forskellige idé forslag / tiltag, som ifølge fokusgruppen ville være gode at bruge i og på vores experiencescapegade. Vi valgte dog at begrænse det til ti tiltag. Efterfølgende har vi arbejdet systematisk og målrettet med vores idé. Vi har ikke afveget fra den grundidé vi nåede frem til efter fokusgruppetesten. Vi er selvfølgelig klar over at en usabilitytest kunne have belyst brugervenligheden af vores produkt bedre, men det har vi ikke haft mulighed for, grundet tidsperspektivet. Udover det har vi i processen lært vigtigheden af kende, omkring en usabilitytest og vil vægte den højere næste gang. Side 6 af 23

7 3. Konceptbeskrivelse og redegørelse for valg af målgruppe 3.1 Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomien er det nyeste skud på stammen inden for samfundsudviklingen. Danmark har før i tiden været et servicesamfund, hvor økonomien i samfundet var baseret på serviceydelser, taler man nu om en oplevelsesøkonomi 1 hvor forbrugeren har mere fokus på den oplevelse man får, når man køber et bestemt produkt. Man kan sammenligne det med at gå på museum, man betaler for oplevelsen, ikke for en fysisk vare, det er den tendens som er begyndt at brede sig til de danske virksomheder, hvor der er mere og mere fokus på oplevelsen frem for produktet. Goods and services are no longer enough. To be successful in today s increasingly competitive environment companies must learn to stage experiences for each one of their individual customers. 2 Grunden til oplevelsesøkonomiens opsving har været så stor i de senere år, er fordi folks behov ændrer sig i takt med økonomien. Danmark har oplevet et økonomisk boom de seneste år, som har bevirket at alle de ting som vi har drømt om, har kunnet realiseres. Det vil sige de materielle goder som før er blevet efterspurgt nu er hver mands eje, det er ting som bil, båd, tv og køkken, derfor kommer oplevelsen ind som den næste vare, der vil blive efterspurgt. Da en oplevelse er svært definer bar, oftest meget unik og personlig, bliver den derfor tillagt en stor værdi hos forbrugeren der konsumerer disse varer 3. Danmarks position på det internationale marked bliver derfor et interessant emne, når man taler om at skabe nye oplevelser for borgere og forbrugere. Danmark har altid brystet sig med at være et samfund med mange dygtige kreative mennesker, og ikke mindst et videnssamfund som skal klare sig på den store viden som er i samfundet 4. Danmarks position på det internationale marked har i de senere år sakket bagud i forhold til pris og effektivitet, derfor er netop oplevelsesøkonomien særlig interessant for Danmark Det politiske forbrug (sidste del) 4 Uddrag fra artikel af Jakob Rosenkrands, bragt i mandag morgen d Side 7 af 23

8 Tendensen i samfundet er i øjeblikket at man sammensmelter brancher med det ene formål; at skabe oplevelser. Dette ses blandt andet ved at man i øjeblikket eksperimenterer med at kombinere computerspil og madkultur, for at skabe nye tiltag og oplevelser der tilsammen kan skabe nye konkurrencedygtige oplevelsesprodukter, der samtidig er i stand til at kunne bære en højere pris Konceptbeskrivelse: Konceptet som vi har valgt at brande os på, er en experiencescape, som er et nyt tiltag inden for byplanlægning, grundet at det giver et helt nyt perspektiv til det at bo i et bestemt område. Det handler om at skabe en stemning i gadebilledet som brugeren kan være en del af, altså skabe en bestemt stemning og en oplevelse af at færdes i et område hvor netop dette tiltag er implementeret. Alle har et billedet af hvordan det må være at bo i en storby som New York, London eller Paris, og det er netop billeder som disse, vi vil skabe med vores tiltag. Fremover skal Øresundsregionen ikke kun forbindes med den lille havfrue og gamle bygninger. Regionen skal markedsføres på nytænkning og oplevelser. Det skal være en oplevelse at gå i vores gader, det skal være spændende, vi vil prøve at skabe et langt mere levende gadebillede, netop ved at implementere vores tiltag i gadebilledet. Den følelse vi vil have frem med vores experiencescape er, at du selv bliver en aktiv del af dit gadebillede. Vores tiltag skal gøre det muligt for den daglige bruger, at have høj medbestemmelse på gadens lyde, dufte og udseende. Vi vil skabe en sansegade som ikke er set før. Brugeren skal aktivt som passivt få inputs som kan være forudsigelige men samtidig overraskende. En gade som man nyder at færdes i, en gade som ikke er stillestående, men som aktivt skaber kulør til din hverdag. Et eksempel på en experiencescape er det tiltag som er lavet på Frederiksberg, ved Solbjerg plads. Stedet har som udgangspunkt taget sanserne i fokus. Solbjerg plads fungerer som et torv mellem, CBS, Frederiksberg centeret og handelshøjskolen. På dette torv er der lavet forskellige tiltag med vand, lys, damp, forskellige lyde og dufte. Flere af disse tiltag er skabt med henblik på at skabe en stemning til stedet i aftentimerne, da pladsen godt kan virke stor og mørk om aftenen, det er løst ved at sætte lysspots op af bygninger og træer, blandet med fuglelyde, som kommer op fra kloakkerne Side 8 af 23

9 Med udgangspunkt i den teknologi som vi i dag har mulighed for at anvende, mener vi at chancen for at kunne skabe et interaktivt gadebillede er meget sandsynlig. Ved at implementere den nye teknologi i gadebilledet, mener vi at Øresundsregionen vil rykke et stort skridt videre, fra den traditionelle måde at tænke storby på, og samtidig fremtidssikre regionen som Skandinaviens Big Apple. 3.3 Den kreative klasse : Den kreative klasse er en ny definition på en generation der gør op med den gamle måde at tænke/arbejde/leve på. En generation der ifølge Richard Florida er kendetegnet ved at beskæftige sig med arbejde, hvis funktion er at skabe nye meningsfulde former (Kilde: Florida 2005, s.93) Når man taler om den kreative klasse vil man støde på mange forskelligheder og nogle få ligheder, som karakteriserer denne nye klasse. Med forskellighed mener vi at den kreative klasse er at finde inden for mange forskellige fag, men også i mange forskellige aldre, man taler om at den kreative klasse strækker sig fra år, det siger noget om, dels hvor udbredt den er, men også at den altid har været der, og i vid ustrækning er på vej. Den kreative klasse er ifølge Richard Florida defineret ud fra to komponenter, den super kreative kerne af den nye klasse, som inkludere videnskabsfolk, entertainere, musikere, forfattere, digtere etc. samt det moderne samfunds forestillede ledere som er redaktører, analytikere, kulturfigurer og andre opinionsdannere. Det væsentligste ved denne klasse er at de alle er beskæftiget i den kreative proces. (Kilde: Florida 2005, s.93) 3.4 Redegørelse for valg af målgruppe Overordnet er målgruppen som tidligere beskrevet den kreative klasse. Den har vi valgt at indsnævre til aldersgruppen år, da vi mener, at vores tiltag er hvad den del af målgruppen efterspørger. Et pulserende og levende bymiljø, som skaber oplevelser i gadebilledet, vil styrke forholdet til området, for vores segment. Vi har derfor valgt at skabe et tiltag, der appellerer til en målgruppe som er kendetegnet ved at være særdeles kreative, og som efterspørger oplevelser som konsumenter. De mennesker som befinder sig i den kreative klasse, er typisk arkitekter, reklamefolk, musikere og andre som lever af at være kreative. Side 9 af 23

10 3.5 Målgruppeanalyse Minerva modellen: (Kilde:http://www.acnielsen.dk/produkter/livsstil/minerva/minerva.asp) I vores målgruppeanalyse har vi valgt at bruge Minerva modellen, for at belyse hvilket segment vores målgruppe passer til. Vores primære målgruppe er: den kreative klasse mellem år med interesse for by udsmykning, café kultur, arkitektur og som er kunstinteresserede. Vores sekundære målgruppe er: Børnefamilier og turister. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det grønne segment, da vi her finder nogle fællesværdier, som vi mener, er afgørende for det at være en del af den kreative klasse. Det grønne segment lægger vægt på kultur og er forandringsvillige. Disse elementer finder vi nødvendige i forhold til vores produkt, som stiller krav til både kultur og tolerance. Side 10 af 23

11 Kendetegn ved det grønne segment: Det grønne segment: lægger vægt på selvrealisering og evnen til at forandre sig med tiden. Har blik for "det ægte" og "den gode smag", tager afstand fra det populære. Går op i kunst, kultur og gode bøger. Høj uddannelse og ikke helt den økonomiske formåen, som den gode smag egentlig kræver for f.eks. at kunne indrette boligen som man gerne vil. Arbejder primært indenfor den offentlige sektor (uddannelse, omsorg og administration). 7 Vi kan derfor konkludere at den overvejende del af vores primære målgruppe vil være at finde i det grønne segment, da man her deler de vigtigste værdier, for vores produkt, som er tolerance og kulturinteresse. Vi mener at disse to elementer er grundlæggende for dem som befinder sig i den kreative klasse. Vores sekundære målgruppe befinder sig længere nede mod det rosa segment, da man her vægter det familiære højere. Karakteristika Segment Personlighed Fritidsinteresser Medievaner Politisk ståsted BLÅ Selvtillid Forbrug Status Karriereorienteret Tennis Golf Kultur Faglitteratur Børsen Berlingske Tidende Jyllands Posten Tv nyheder Venstre Konservative GRØN Engagement Målrettet aktivitet Forandringsvillig Miljøbevidst Kultur Natur Skønlitteratur Politiken Information Debatprogrammer i TV/radio Det radikale venstre SF ROSA Tradition Havearbejde Familien Lotto Indkøbsture til tysk. Billedbladet Familie journalen BT Giro 413 TV underholdning Socialdemokratiet Dansk folkeparti VIOLET Tradition Enhver er sin egen lykkes smed Forbrug Skeptisk over for politikere Havearbejde Gør det selv Ekstra Bladet BT Jyllands posten Dansk Folkeparti Venstre Konservative 7 Side 11 af 23

12 4. BDF analyse 4.1 Organisationsdiagram (Kilde: Kjær et.al.2007, 284) 4.2 Strukturanalyse Formålet i dette afsnit er at få klarlagt BDF s opbygning og struktur samt deres kulturværdier, for at få et overblik over organisationen og deres artefakter. I kulturanalysen gør vi brug af Edgar Scheins Model. Side 12 af 23

13 Bauhaus har en bureaukratisk/organisk opbygning med en formel struktur. Ledelsen er opbygget efter funktionsprincippet, hvor fordelene er, at alle medarbejdere kan lave de samme opgaver, mange har kernekompetencer og der er stor vidensdeling. Nogle af ulemperne kan så være, at det er svært at placere ansvaret, når noget er gået galt og at arbejdet kræver meget koordinering. 4.3 Konsekvenser for BDF s arbejdsmetoder Matrixorganisation BDF er til dels opbygget efter et topstyret matrixprincip. I en matrixorganisation er projektarbejde en permanent arbejdsform og der foregår kun få stabile og gentagne opgaver i organisationen. En matrixorganisation lever af at levere unikke produkter til kunder eller brugere. Derfor bliver hver ny ordre til et nyt produkt, som skal bygges op fra bunden. Opgaverne er som regel kendetegnet ved at være tværfaglige, arbejdskrævende og af midlertidig karakter. Fordele ved matrixorganisationen kan være stor synergieffekt og vidensdeling, da der arbejdes i grupper. Ulemperne er derimod, at medarbejdere, og i dette tilfælde elever, skal være gode til at omstille sig til nye forhold i arbejdsprocesserne og at de ofte bliver udsat for et højt stressniveau (Kilde: Kjær et.al.2007, 270) Organisk Organisation En organisk organisation gør det nemmere at håndtere komplekse og dynamiske opgaver. Man deler ekspertise, erfaring og bidrager til fælles løsning af opgaver på kryds og tværs i organisationen. Man kan sammenligne det med en fælles erfaringsbank. Der er en løbende gensidig tilpasning og opgaverne redefineres til stadighed. Der er skiftende og decentralt ansvar. Der er hovedsagligt tværgående arbejde, igennem information og rådgivning. Der er fokus på personlig indsigt, viden, erfaring, dygtighed og opfyldelse af mål. (Kilde: Kjær et.al.2007, 219) 4.4 BDF s Kultur, identitet og værdier Kulturanalyse Eksterne faktorer Samfundskultur Lokalsamfund: lille by med indbyggere. Dateret tilbage til år Faglige organisationer: Sandsynligvis ikke så vigtig/tydelig i sådan Industriel Kontekst Markedssituation: Relativ stabil branche (byplanlægning) Delvis offentlig organisation Regler, rutiner, et vist hierarki Produkttype: Side 13 af 23

14 en organisations Advisory Board Arkiv i Berlin Universitet i Weimar Virksomhedsfaktorer: Historie/myter: Virksomhedens alder og historie: Bauhaus Dessau er gammel med mange traditioner, holdninger og normer er rodfæstet Organisationen kan være vanskelig at ændre pga. af organisationens alder. Størrelse: BDF er en mindre organisation. Bedre kommunikation Ledelse/Lederstil: Direktør Omar Akbar. Diktatorisk lederstil. Forkert adfærd kan føre til afskedigelse. Lederen har stor indflydelse på fysiske symboler og indretning af organisationen (påklædning og adfærd) Derved sættes normen for hvad der er korrekt. Autoritær ledelse opmuntrer til en anden mere formel adfærd end demokratisk lederstil. Ansvar, engagement Teknologi: Eksperter Individ Faktorer: Værdier og holdninger: Køn og alder: De fleste ansatte har en lang uddannelse, dermed baserer vi deres alder fra midt i trediverne og op. Den forholdsmæssige høje gennemsnitalder kan fastholde de ansatte i traditionerne og modarbejde nytænkning. Mange kvindelige ansatte giver en indirekte kommunikationsstil i med fokus på omsorg. Uddannelsesniveau: Fagligt højt, giver akademisk omgangstone. Sprog: Tysk. Formelt Subkulturer: Administrationsrutiner: Opfordrer ansatte til at være beslutningsorienterede. Hvis der i forbindelse med styringen af virksomheden kræves en høj dokumentationsgrad, vil der være tendens til, at alle kommende handlinger er nøje planlagt. Påvirker kulturen i retning af rutiner og dokumentation og måske væk fra kreativitet og spontanitet. (Kilde: Kjær et.al.2007, 290)(Edgar Scheins model) Artefakter Validiteten er kulturanalysen er en smule begrænset i og med vi ikke har mulighed for at gøre vores egne observationer i organisationen. Nedenstående er et opstillet skema, der giver et teoretisk billede over kulturen i BDF. Fysiske udtryk: Side 14 af 23

15 - Bauhaus bygningen og 4 masterhouses er designet af hovedsagligt Walter Gropius i Stilen er Klassisk Modernisme. Det er en stærk arv. - Bauhaus eget møbel design og indretning er valgt ud fra tre grundprincipper: Simpelt, funktionelt og elegant. - Logoet er stilrent, lineært og enkelt i sit design. Det viser bl.a. en cirkel, en trekant og en firkant, der er grundformerne hos Bauhaus Bauhaus bruger deres navn som logo, da det har et godt ry og en lang historie bag sig. Sprog: Formelt. Pga. de ansattes høje uddannelser. Traditioner Der er lange traditioner i Bauhaus, men om der er faste ritualer og ceremonier blandt de ansatte er for os uvist, da vi ikke har kunnet finde information om dette. Historier Der er sandsynligvis mange legender og anekdoter på et sted som Bauhaus, der har så dybe rødder tilbage i tiden og som har haft så mange kreative, innovative mennesker samlet under ét tag. (Kilde: Kjær et.al.2007, 296) )(Edgar Scheins model) Værdier Vi mener at Bauhaus ånden, som er blevet videreført fra det gamle Bauhaus, er den primære drivkraft i Bauhaus organisationen. Omar Akbar har dog også tilført stedet nye værdier og visioner og har med sin stærke personlighed skabt en ny stemning og fremdrift. (Kilde: Artikel, metropolismag.com, The man who would be Gropius) (Kilde: Artikel, Herold Tribune, The battle over the ghost of bauhaus, 15 january 2002) Grundlæggende antagelser De grundlæggende antagelser er underforstået og ikke altid umiddelbart til at få øje på. De styrer reelt adfærden på virksomheden. De kan normalt ikke diskuteres og dermed udfordres, fordi de bliver taget for givet. (Kilde: Edgar Schein (1986), Organisationskultur og ledelse) Bauhaus holder fast i og fokuserer på de gamle dage, da samfundet og verdenen omkring dem har en stærk idé om hvad Bauhaus er, og ikke er særlig åbne for modernisering og nye påfund. Med tanke på de nye tiltag i forskningsafdelingen og Omar Akbar, som direktør, hentyder det, at de vender sig mod nye tiltag, tanker og ideer. (Kilde: Artikel, Side 15 af 23

16 metropolismag.com, The man who would be Gropius) (Kilde: Artikel, Herold Tribune, The battle over the ghost of bauhaus, 15 january 2002) Nu om dage er Bauhaus en institution med fokus på eksperimental design, forskning, og undervisning. Den overordnede dagsorden er kritisk refleksion af modernisme, hvilket danner bro mellem det historiske Bauhaus og Bauhaus, som det er i dag. (Kilde: The foundation Bauhaus Dessau today) Vi har indtryk af at Omar Akbar er en meget sprudlende person med mange følelser og udbrud. Måske én type, man ikke føler sig helt komfortabel at være i samme rum som, fordi man ikke ved hvad der venter om næste hjørne. Han virker også meget konsekvent og målrettet og tager beslutninger ud fra sin vision om Det Nye Bauhaus (Kilde: Artikel, Herold Tribune, The battle over the ghost of bauhaus, 15 january 2002) Konsekvenser for vores webdesign Bauhaus har en lang historie. Det historiske Bauhaus havde en stor skare af, nytænkende, meget dygtige, nutidige designere og arkitekter. Det nye Bauhaus er mere stringent og fokuserer på forskning, men er stadig nytænkende. Da vi er et datterselskab af Bauhaus Dessau Foundation vil vi gøre brug af deres udtryksform og værdier. I vores webdesign får det betydning for vores valg af farver, stil, skrifttyper og kommunikationsform sideløbende med at vi skal fremstå som nytænkende og nyskabende. Derfor tager vi udgangspunkt i regionen og dens bygninger. Vi har valgt at gøre vores website til en tur gennem Øresundsregionen, hvor man bliver præsenteret for vores både historiske og moderne arkitektur. Sitet er hovedsagligt holdt i sort/hvidt for at symbolisere at gaderne mangler liv og farve, og ved at klikke på bygningerne, vil man blive præsenteret for vores interessante sansetiltag, der er installeret på Store Kannikestræde, og som gerne skulle sprede sig til mange flere gader i regionen. 5. SWOT-analyse for øresundsregionen: Vi har anvendt SWOT-analysen, da den hurtigt giver et overblik over nogle af de styrker, svagheder, muligheder og trusler der kan forekomme i forbindelse med at promovere øresundsregionen gennem et eller flere tiltag, derved kan vi finde ud af hvad der evt. kunne få målgruppen til at flytte dertil og hvad der modsat kunne hindre dem i at se øresundsregionen som et attraktivt sted at leve og bo. Side 16 af 23

17 5.1 SWOT-analyse S: Strength Korte afstande God infrastruktur (transport) Tæt ved vandet Storbyliv Historie/fælles historie Gode uddannelsesmuligheder Miljø Forskning Byliv Mode Sundhedssystem Arbejdsmarked Videnskab/forskning Velfærdssystem Solidariske i grupper Fritid Fri adgang til uddannelser O: Opportunities To byer Kulturliv Gode transportmidler Havnemiljø Rig på kultur Godt studiemiljø Lande størrelsen Natur Tolerance Interne forhold W: Weaknesses To lande Bro pris Vejret Dyrt sted at leve/bo Danmarks image / tolerance Lande størrelsen Jantelov Lukkethed Lovgivning (skat, pension m.m.) Natur (ensartet) Eksterne forhold T: Threats Regering (politik) National forskellighed Jantelov Image gammel by Muhammed-krisen Ghettoer Indtægtsfordeling/udgifter (superoptimering) De andre regioner 5.2 Delkonklusion for SWOT i forhold til produktet: I SWOT-analysen ser vi værdier som kulturliv, byliv og tolerance, disser værdier passer overens med hvad vores målgruppeundersøgelse viser om målgruppen, derved kan vi se at vores produkt som har de samme elementer vil have meget til fælles med målgruppen og appellere til deres nysgerrighed. (Kilde: Kjær et.al.2007, ) Side 17 af 23

18 6. Kommunikationsplan Formålet med vores kommunikationsplan er at skabe klarhed over; hvad der skal kommunikeres, med hvem og hvordan - og med hvilken effekt. Kommunikationsplanen skal sikre, at projektets resultater formidles til den rette målgruppe. Afsender: Øresundsregionen. Øresundsregionen er en af Europas mest dynamiske regioner. Her fremstilles en fjerdedel af Sveriges og Danmarks samlede BNP og væksten er på 2,7 %. I den sydlige del flettes regionen sammen af Øresundsbroen, den faste forbindelse mellem København og Malmø, og i den nordlige del af færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. Øresundsregionen har den største koncentration af højtuddannet befolkning i Nordeuropa. Her findes flere innovationsmuligheder af verdensklasse og et veludviklet samarbejde mellem industri, universitets- og myndighedsverdenen. Regionens 12 universiteter og højskoler huser hele studenter og forskere. I Øresundsregionen er man tæt på både de pulserende storbyer med deres etniske og kulturelle mangfoldighed og en fredfyldt natur med strande, skov, bjerge og et åbent landskab. (Kilde: Formål: Branding af Øresundsregionen gennem anvendelsen af en sanse oplevelsesgade (experiencescape). Gaden er fuld af lys, vand, lyde og dufte, alle præsenteret ved forskellige kreative tiltag. Budskab: Et sanseligt oplevelsesbidragende indslag i byrummet. Medie: Vi har valgt at designe et website mhp. at formidle vores budskab. Internettet rammer bredt, både børn, unge, ældre og endda gamle er flittige brugere. Der bliver læst aviser, fundet informationer, booket rejser og meget, meget andet. Modtager: Vores primære målgruppe er den kreative klasse, med interesser for café/byliv, kunst, kultur og arkitektur. Vores målgruppe er år. Vi er klar over at dette er en meget bred Side 18 af 23

19 målgruppe og at der er et stort spring fra at være 22 til at være 35, med henblik på ens livssituation og derfor også interesser. Men vi mener at interessen for en sanse oplevelsesgade / experiencescape er spændende for dem alle, fordi det appellerer til barnet og nysgerrigheden i os alle. Formålet med oplevelsesgaden for modtageren: Formålet er at give brugeren / beskueren en æstetisk og anderledes oplevelse. At gøre gaden til et rart sted at være, der stimulerer og pirrer dine sanser. At vække kreativiteten. Formålet med oplevelsesgaden for afsenderen: At gøre Øresundsregionen, som helhed, til et mere attraktivt sted at være og bo. At tiltrække nye beboere, besøgende og investorer. ESP for modtageren: Vækker dine sanser Giver dig indflydelse og medbestemmelse over gadens liv Dit liv din gade USP for modtageren: Gaden gør dig til centrum. Gaden giver dig mulighed for at påvirke bybilledet. 7. Design manual En visuel identitet er de grafiske elementer som en organisation anvender i sin skriftlige kommunikation. Det er ord og billeder, som personificerer og synliggøre organisationens personlighed. Logo, farver, skrifttyper, website, foldere m.v. er alle dele af en organisations visuelle identitet. Logo Vi har valgt et simpelt logo, der er let genkendeligt og symboliserer den samlede region, gennem Ø et og broen. Simpelheden i logoet, gør det også meget anvendeligt på print. Farvevalg Vores website er holdt i 5 grundfarver. Vi har valgt farverne bl.a. for at forstærke indtrykket Side 19 af 23

20 af vores tiltag, dvs. en form for neutralitet, der derved giver en stærkere effekt til vores sansetiltag. For at repræsentere vores region som skandinavisk, er der taget udgangspunkt i farverne man finder i årstidernes vand, skyer, sten og sol. Samtidig er vi bevidste om at disse farver ligeledes ofte er brugt af Bauhaus. Font Vi har valgt at bruge Bauhaus egne fonter, for at styrke vores identitet gennem vores website design. Vi synes den rene stil i fonten passer godt til et skandinavisk website. Bauhaus 93 er benyttet til knapper samt overskrifter. BauhausMedium er benyttet til al beskrivende tekst på sitet. 8. Konklusion Vores formål med opgaven var at belyse om man kan brande Øresundsregionen gennem anvendelse af experiencescape? Vi er på baggrund af vores fokusgruppetest, kommet frem til, at vores målgruppe finder en experiencescape som et godt og spændende tiltag til gadebilledet. En gade man gerne ville bruge, og altid slå et smut forbi, hvis man var i området. Hvis det er æstetisk udført, ville man også gerne bo der. Fokusgruppen mener at oplevelsesgaden ville være et sjovt og spændende tiltag for alle aldre, og derved har vi fået bekræftet, at det rammer både vores primære og sekundære målgruppe. På baggrund af litteratur om experiencescape og oplevelsesøkonomi samt vores fokusgruppetest, er vi kommet frem til 10 tiltag, der appellerer til sanserne og følelserne. Efter vi har udarbejdet en SWOT-analyse, er vi blevet klar over at Øresundsregionen er klar til mere oplevelsesøkonomi, og allerede er storforbruger af denne. Vi er derfor kommet frem til, at man godt kan brande Øresundsregionen gennem anvendelsen af experiencescape. Side 20 af 23

21 Litteratur- og kildefortegnelse: Bøger: Christensen, Marie og Fischer, Louise Harder (2006): Udvikling af Multimedier En helhedsorienteret metode. Nyt Teknisk Forlag. ISBN Florida, Richard (2005): Den Kreative Klasse. Forlaget KLIM. ISBN Kjær, Henrik m.fl. (2008): Organisation. Forlaget Trojka. ISBN Artikler: Eakin, Hugh, The Man WhoWouldBe Gropius. FitzGerald, Nora (15. januar 2002): The battle over the ghost of bauhaus. Herold Tribune Links: The foundation Bauhaus Dessau today Det politiske forbrug s. 9 Uddrag fra artikel af Jakob Rosenkrands, bragt i mandag morgen d Side 21 af 23

22 Bilag 1 - Fokusgruppeinterview: Idé oplæg: Experiencescape To gågader, en i det centrale København, en i det centrale Malmø. Oplevelsesgade, mærk byens puls, skærp sanserne, personlig indflydelse på bybilledet, i form af ildsøjler, vandkunst, bevægelige kunst/skulptur, Gade belægning i farver, musik i gadebilledet, Intelligent gadebelysning, knapper med funktioner (belysning, røg, vindpust, duft, varme, kulde) Ligge plader over byens tage med mønstre, der vil danne lyskunst for oven, og mønstre på gaden, infopoles være aktiv i gadebilledet, lade brugerne have høj indflydelse på gadens indhold, lave en elektronisk mur, hvor indholdet bliver bestemt af folk som sms er indholdet til skærmen, lave lysspot på vægge, sådan at de sammen skaber et værk set fra himlen (ville vises flot i Google Earth). Opening event: Pakke gaden ind i papir, og lade folk designe deres egen bydel Evt. Events: gadesport, koncerter, bazar, dans. Hvilken stemning sætter gaden jer I? Henholdsvis dag og aften. Helt vildt sjovt at gå der, for alle aldre, en stor legeplads, sanserne bliver skærpet, med høre og lys og det ene med det andet. En rigtig oplevelse, minder mig om eksperimentariet, hvor man kan alle mulige ting, et sted man kunne være flere timer, det er jo en turistattraktion, når man er i Købehavn skal man i hvert fald ned igennem den gade dér, ville sætte en i et godt humør, god stemning, det er der ingen tvivl om, også bare det at det ikke koster noget, der kommer vel også til at være cafeer, griner at sidde på cafe og vente på der er nogen som bliver forskrækkede, bare sidde at se deres reaktioner, ligesom hurlumhej huset, det kunne jeg godt finde på. Gør det byen/området attraktivt? Det kan tiltrække folk, alle slags folk, det er noget man skulle opleve, Hvad med på længere sigt? Så kunne man ændre på lys og lyd, så man havde en grund til at komme igen, det er jo også noget med lys, det kan man jo nemt ændre, det kan være årstider, det kan være sæson præget det kunne være rigtig fedt, ligesom tivoli, der er en grund til at komme 3 gange om året. Er der noget som I savner i gadebilledet, tiltag: Skulle være nogle cafeer, det nævnte i ikke så meget, sådan så man også er der i længere tid, så man ikke bare går igennem og tænker så var det dét, man får meget mere ud af det, hvis man kan få en kop kaffe, gaderestauranter og butikker måske. Hvilke faldgrupper ser I, i projektet eller idéen? Det økonomiske, investorer, det lyder lidt dyrt, man kunne også lave reklamer via lyset via skærmene som firmaer så sponsorerede, eller der var logoer nede i stenene, der får man da en lille smule ind igen. Hvad synes I så appellere til sanserne? Skaber en hel anderledes form for oplevelse, det går meget på oplevelsen, det er ikke så traditionelt overhovedet, noget man kan føle og lugte til, man vil hele tiden blive underholdt af at være der, jeg tror ikke det er noget man siger jamen så er det det, man har lyst til at komme tilbage. Side 22 af 23

23 Hvem kunne I forstille jer ville benytte denne gade, aldersgrupper? Alle, jeg kunne godt se min far gå gnaven gennem det der, han ville ikke kunne lade være med at gå hen til et eller andet og pille ved det, tror også det ville tiltrække yngre, de små, børnene, de bille blive helt vilde, børnene ville trykke på det hele, og hen til det ene og hen til det andet. Er det et sted I kunne forestille jer selv at ville bo? I nærheden ja, men ville ikke bo på gaden, for der ville nok være for meget larm. Det er vigtigt at I ikke må forstå det sådan som det hele på et sted, det er smagfuldt, det er ikke hurlumhej. Svar: Så kunne man nok godt, hvis det ikke ville være for højt og for meget, det kunne man sagtens, det kunne være fedt at bo under et vandfald. Hvordan tror I folk vil benytte muligheden for selv at kunne styre/forme teksten på skærmen? Det er noget som er oppe i tiden, man går jo meget væk fra det der standardisering, det er meget mere individualistisk, folk kan sætte deres eget præ på det, det er meget oppe i tiden, det er også et rigtig godt tiltag. Er det noget som ville blive misbrugt? Det kan godt være der skal være noget filter ind over, noget censur hvis der sad en og tjekkede hver gang der kom noget ind. Sms koster 5,- evt. til godtgørende formål eller til gaden? Det ville nok frasortere de som ville udnytte at det var gratis, hvis der kom et lille beløb på. Det er et lille beløb, så man ikke tror det er nogle griske forretningsmænd som står bag, men at det går til et godt formål. Det skal være pakket ind i noget rimelig stærkt, der ville nok være nogle bøller der ville gå rundt og smadre det. Hvordan ville det virke, med et dansk islæt i Sverige og et Svensk i Danmark? Ja det kunne man sagtens, det ville være sjovt. Ville events og festivaler på pladsen tiltrække jer og ville I deltage i dem? Sådan noget bazar kunne være sjovt, og loppemarked og sådan noget, det ville være fedt hvis man kunne få noget i stil med ramblaen i Barcelona til Danmark, gade gejl hvor folk står og laver det ene og det andet og sådan noget, det ville så småt udvikle sig, hvis man kunne arrangere noget i starten, hvis man betalte dem et lille beløb så ville det måske, sætte en bølge i gang så folk gør det helt automatisk, det kunne også skabe sådan lidt anderledes stemning, Miro har også lavet en skulptur nede i gulvet, i kan slå det op på nettet, der er også alle mulige farver neden under på ramblaen. Hvad synes I om idéen om Google Earth? Jeg tror virkelig der skal meget lys til, det tror jeg ikke. Det ville ligesom være prikken over i et, sådan en ekstra feature, som binder det hele sammen, det ville være en meget fed idé. Side 23 af 23

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Jonas Michael Johansen. Kommunikation/IT. Facebook- side

Jonas Michael Johansen. Kommunikation/IT. Facebook- side Jonas Michael Johansen Kommunikation/IT Facebook- side Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LAYOUT... 3 MEDIA... 4 KOMMUNIKATIONSARBEJDETS 6 FASER... 4 KOMMUNIKATIONSMODELLER... 6 MÅLGRUPPE/ MINERVAMODELLEN...

Læs mere

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015. Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015. Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX RESPONSIV WEBDESIGN Gøg og Gokke Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015 Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX Indhold Indledning... 2 De seks faser... 2 Problemanalyse... 2 K-strategi... 3

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Nichlas Weber Fenst IT & Kommunikation Eksamensprojekt Kursist: 41034

Nichlas Weber Fenst IT & Kommunikation Eksamensprojekt Kursist: 41034 Opgave 3: Kultur- og/eller samfundsfaglig formidling. Distortion Kampagne: Projektet kan omhandle oplysning og/eller promovering af kultur- eller Samfundsvidenskabelige forhold, i bred forstand. Der kan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Grønnere Grønsted AFSLUTTENDE PROJEKT KOMMUNIKATION/IT. Kristine Marie Løfgren Krighaar Kommunikation/IT 11. maj 2015

Grønnere Grønsted AFSLUTTENDE PROJEKT KOMMUNIKATION/IT. Kristine Marie Løfgren Krighaar Kommunikation/IT 11. maj 2015 Grønnere Grønsted AFSLUTTENDE PROJEKT KOMMUNIKATION/IT Kristine Marie Løfgren Krighaar Kommunikation/IT 11. maj 2015 Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse: 1.1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægningsprocessen...

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

05-08-2013. Gruppe: 7. Shiko Nzorubara MULTIMEDIEDESIGNER CPH BUSINESS

05-08-2013. Gruppe: 7. Shiko Nzorubara MULTIMEDIEDESIGNER CPH BUSINESS 05-08-2013 Gruppe: 7 Shiko Nzorubara MULTIMEDIEDESIGNER CPH BUSINESS INDHOLDSFORTEGNELSE Problemformulering... 2 Metode... 3 Produkter... 3 Planlægning og proces... 4 Interessent... 4 Analyse af toys R

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

15-11-2013 TANDLÆGE KAMPAGNE. Marc Sztuk, Simon Drabsch og Marcus Rasmussen

15-11-2013 TANDLÆGE KAMPAGNE. Marc Sztuk, Simon Drabsch og Marcus Rasmussen 15-11-2013 TANDLÆGE KAMPAGNE Marc Sztuk, Simon Drabsch og Marcus Rasmussen Forord Vi har tilmeldt os konkurrencen fra Tandlægeforeningen, om at lave en kampagne for at få flere unge til at tage til tandlæge.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner.

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. 1 Vi gjorde det sammen I er en stor del af en succes! Vi havde en vision i Domeas bestyrelse. Vi satte meget ambitiøse mål med Domea 2015 om at blive

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Drømme er individuelle. Natascha Fuchs MUL-08. Pia Svensson. Jeffrey Lai. Stefan B. Eilers. Visuel ID. og kommunikation

Drømme er individuelle. Natascha Fuchs MUL-08. Pia Svensson. Jeffrey Lai. Stefan B. Eilers. Visuel ID. og kommunikation Natascha Fuchs MUL-08 Pia Svensson Jeffrey Lai Stefan B. Eilers Visuel ID og kommunikation KNORD - Multimediedesigner 1. sem, nov 2008 Indholdsfortegnelse Kapitel 1.0 Indledning 1.1 Læringsmål 1.2 Problemformulering

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Virksomhed og forretningsplan Dato: 11-11-2013 12:36 1 af 5 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt inviting nature FILOSOFIEN AT MØBLERE DET GODE LIV. MED Hånden på hjertet INVITEREr vi NATUREN IND I vores HJEM og SOM I DET GODE MÅLTID, DER NYDES SAMMEN MED MENNESKER vi HOLDER AF, ER SANSELIGHED OG

Læs mere

DESIGN MANUAL. Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse.

DESIGN MANUAL. Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse. DESIGN MANUAL Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse. Designmanualen er et værktøj til brug for dem, der i det daglige

Læs mere

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever.

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever. Copenhagen Forever Copenhagen Forever er design fabrikeret i København af materiale genbrugt fra affald og biprodukter fra Københavns indbyggere, institutioner, handel, håndværk og industri. Copenhagen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014.

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014. GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET REGNBUEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014 Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

GAVNØ TEAMBUILDING & FIRMAARRANGEMENTER

GAVNØ TEAMBUILDING & FIRMAARRANGEMENTER GAVNØ TEAMBUILDING & FIRMAARRANGEMENTER Hold Jeres næste firmaarrangement på naturskønne Gavnø Gavnø Den idylliske ø Gavnø, ligger i Karrebæk Fjord syd for Næstved. Her ligger Gavnø Slot, som udover at

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 10/11 HTX

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer

Villa. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic

Læs mere