Mange ideer og god dialog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mange ideer og god dialog"

Transkript

1 8 KØDET KOMMUNIKERER VIA APPS 7 PER KAN IKKE PRODUCERE NOK 2 DET HANDLER IKKE KUN OM PRIS Kristians mølle maler fremragende 4-5 Mange ideer og god dialog Historien om maden er flyttet hjemmefra UDVIKLING: Forbrugerne vil vide, hvordan varerne bliver produceret, og det giver afsætnings muligheder for økologer - Interessen for fødevarer er skiftet fra det færdige resultat til råvaren. Hvilken gris skal vi have koteletten fra? Og er den nu økologisk? Hele fra hjemmet ud i marken og ind i stalden, og det er en interessant mulighed for landmændene, fordi vi vil vide, hvordan varerne bliver produceret. handelseksperten Flemming Birch, Birch & Birch, når han bliver bedt om at give sit bud på trends hos forbrugerne og efterfølgende muligheder for afsætning på det fremtidige økologiske marked. Birch argumenterer, at skiftet på fødevaremarkedet fra slutprodukt til råvare øger behovet for at fortælle historien bag produkterne. - Det har skabt grundlaget for, at vi for eksempel kan gå ud og fortælle forbrugerne, at en gris ikke bare er en gris. Og at æblemost ikke bare er æblemost. Og at der er forskel på, hvordan en økologisk og en konventionel vare er blevet fremstillet, siger Flemming Birch. Særligt til økologer Mange forbrugere vil have ansigt til ansigt-forbrug. De vil vide, hvor tingene stam- blevet behandlet, hvad de er fodret med, og hvad der er tilsat. I dag er hele argumentet for at sælge slutproduktet, at man har været om- gør pludselig producenten meget mere interessant end tidligere. Og netop kravet om gennemsigtighed har særligt bud til økologiske fødevareproducenter. eksempler på, at varens oprindelse er blevet en vigtig del af historien. - Vi tænker helt ud i stalden. Forbrugerne ser Duroc-grise ude på marken, når de kører forbi. Interessen for råvaren tet i restauranterne, hvor der står små historier om råvarerne, der bringer os tættere på producenten: Hvem er han og hvor kommer han fra? I detailhandelen ser man det i Coop, hvor der på posen er billeder af producenten, som bliver en del af råvarens historie og legitimitet siger handelseksperten. Dialog og erfaringsudveksling om afsætning Sådan lød invitationen, da Økologisk Landsforening inviterede medlemmer og andre interesserede landmænd til en møderække, der foregik over hele landet målrettet forskellige produktområder. ge ideer og god dialog frem, ligesom viklingen på fremtidens fødevaremarked fra indbudte eksperter. Med udgangspunkt i disse møder har Den grønne vej i denne udgave netop fokus på afsætning af økologiske landbrugsprodukter. Landmænd, eksperter og andet godtfolk mødtes med fokus på afsætning af økologiske varer.

2 2 8 vigtige argumenter for mere økologi FREMTIDEN: Oplevet værdi, bæredygtighed, sundhed og convenience. Sådan lyder nogle af de vigtigste drivkræfter bag markedsudviklingen i de kommende år Forudsigelsen om fremtidens marked kommer fra Flemming Birch, som driver Birch og har mange års erfaring som rådgiver for leverandører og dagligvarekæder i både ind- og udland. Her giver vi dig detailhandelsekspertens bud på, hvad der for alvor vil understøtte efterspørgslen af økologiske varer i fremtiden. Nr. 1: Oplevet værdi Selv om krisen fortsat kradser, og danskerne holder på sparepengene, så handler det for kriseforbrugeren ikke bare om pris, og hvor varen er billigst. Det handler derimod om, at forbrugerne oplever at få værdi for pengene. Det mest oplagte eksempel efter krisen er premiumkategorien. Det er ikke det samme som luksus. Men det er produkter, der giver forbrugeren nogle rationelle, nøgterne, fornuftige og logiske grunde til, at en vare er dyrere end en anden. Det kan være, råvarerne er dyrere eller fremstillet på en måde, som giver større omkostninger, eksempelvis at de er økologiske. - Vi skal ikke sælge vores produkter billigst muligt, men det er vigtigere end nogensinde at sikre, at forbrugerne forstår, hvorfor de er dyrere, mener Flemming Birch. Nr. 2: Sundhed og økologi Flemming Birch kalder økologi for et permanent vækstmarked. Lægger man dertil trenden i retning mod sundhed, så har man to in- - sammen. - Diskussionen om sundhed er lukket. Vi er stort set enige om, hvad der er sundt eller usundt. Det er sket på få år, og sundhedsbølgen har endnu ikke toppet. Det er, hvad jeg kalder en me- er i risiko for at få diabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk m.v., og forbrugerne ved godt, at sunde fødevarer og spisevaner er den bedste kur eller forebyggelse mod livsstilssygdomme. Derfor vil der fortsat være øget fokus på sunde fødevarer. Et af de steder, hvor vi for alvor ser sundhedstrenden banke igennem, er på økologien, der begynder at ligne et permanent vækstområde, forudser detailhandelseksperten. Økologiske producenter skal således forstå vigtigheden af, at forbrugerne allerede i forvejen ofte kæder økologi og sunde fødevarer sammen. Her er der muligheder. Det økologiske sortiment vil desuden fremover blive brugt for at give supermarkederne troværdighed i kølvandet på, at de af politikere bliver beskyldt for at være medansvarlige for fedmeepidemien, fordi de markedsfører usunde varer. Nr. 3: Kvinder og økologi Kvinder elsker økologi. Og det et interessant argument, fordi supermarkederne elsker kvinder. Det er stadig kvinderne, der foretager indkøb. - Desværre er kvinderne ved at gøre sig så populære ude hos kæderne, at de risikerer at tabe dem på gulvet, mener Selv om krisen fortsat kradser, og danskerne holder på sparepengene, så handler det for kriseforbrugeren ikke bare om pris, og hvor varen er billigst. Det handler derimod om, at forbrugerne oplever at få værdi for pengene, mener eksperter. Flemming Birch. Birch henviser til, at i kølvandet på kædernes iver for at tilfredsstille kvindernes behov for økologi og sundhed på vareområdet i butikkerne følger en hel skilte- og mærkningsskov, hvad enten det hedder Levevis, Grøn Balance, Omtanke, Änglamark eller Nøglehullet. - Ingen aner, hvad det står for. Og med god grund. Det er ikke konsekvent, men alt muligt blandet sammen. Problemet er, at forbrugerne taber overblikket, hvis det hele klistres til i mærkningsordninger. Man risikerer, at folk taber interessen og bare tager det nærmeste produkt, siger Flemming Birch. Nr. 4: Børn og økologi Det mest interessante argument for økologi i fremtiden økologi som bedst for deres børn. Undersøgelser viser, påpeger Birch, at sammenkædningen af børn med økologi gælder, uanset om de adspurgte de- ske forbrugere eller ej. - Det gælder både mad og tøj. Der sælges stort set ikke konventionel babymad på glas i Danmark. Det er økologisk, og det er økologisk bomuld, når det gælder undertøj. Det er interessant, at så mange danskere har idealer på babys vegne, at økologi er det bedste for kroppen også selv om man har andre holdninger gældende for sig selv. Økologisk forbrug er noget, vi prioriterer, fordi vi ønsker at beskytte og drage omsorg. Det er et meget interessant argument, fremhæver Flemming Birch. Nr. 5: Øko-kunder er bedst Økologi er mest populært i de større byer. Men faktisk er der et væsentligt argument for, at dagligvarebutikkerne også andre steder bør diske op med et økologisk udvalg. - De økologiske kunder er de bedste kunder i andre kategorier. Det vil sige, at de kunder, der stopper økologiske varer ned i kurven, køber gennemsnitligt for mere end andre kunder. Det gælder også, når det ikke er økologiske varer, siger Flemming Birch. Det er tal fra undersøgelser i norsk dagligvarehandel, Flemming Birch bygger på. I et norsk supermarked kommer den økologiske kunde ud med en indkøbskurv, der er 40 procent dyrere end den konventionelle. - Tallet i Norge er nok højere, end det vil være i Danmark. Men jeg tror, vi vil se samme tendens i Danmark, hvor butikkerne kan bruge de økologiske varer til at tiltrække de kunder, de helst vil have. Det vil sige kvinderne og de, der generelt køber for mest i andre kategorier, betoner Flemming Birch. Nr. 6: En ny værdidebat Danskerne vil i fremtiden spise mindre kød, fordi de i stigende grad opfatter det som problematisk. Det handler om sundhed og dyrevelfærd, men først og fremmest om bæredygtighed. Mange troede ellers, at bæredygtighed var et luksusfænomen. Det har vist sig omvendt, fordi det er kommet endnu mere i fokus efter krisen. Foreningen Stop Spild af Mad blev stiftet i Danmark i det første kriseår 2008, og det begynder at rykke nu. Det er i virkeligheden to trends, der mødes her, mener Flemming Birch. Det ene er krisen, hvor danskerne sparer penge på madbudgettet ved at lære at spise op og undgå madspild. Det andet er folks krisebevidsthed, der har ændret sig siden Krisen er dybere nu. Folk begynder at miste troen på systemet og på markedet. Man tror ikke længere på, at alt kan reddes, hvis vi bare øger privatforbruget. Vi holder ikke op med at bruge Økologisk mælke producent har også gang i kødsalget Landmand Ole Sørensen fra Højvang Økologi ved Rødkærsbro kan på en og samme tid kalde sig mælkeproducent og kødproducent. Den økologiske landmand er nemlig primært mælkeproducent, men han har fundet ud af at udnytte sin produktion maksimalt ved også at afsætte kød fra sine dyr til forbrugerne som supplement til hovedproduktionen. - Kødsalget er en måde for os at få lidt mere ud af tingene, men det giver også en større tilfredsstillelse, fordi vi på den måde møder nogle glade forbrugere og kunder, forklarer Ole Sørensen. Ole Sørensen driver en gård med cirka 100 malkekøer, og han ser på trods af økologiens stramme end begrænsninger. Han er således tæt ved at være 100 procent selvforsynende med foder, ligesom det er en mærkesag at have en næsten sygdomsfri besætning af dyr. - Vi har stort set hele tiden arbejdet med at sælge vores kød til private. I starten solgte vi meget få dyr, og vi har måttet lære afsætning på den hårde måde, husker Ole Sørensen. Ole Sørensen Og selv om udgangspunktet for Ole Sørensens kødproduktion er malkekøer af RDM-racen, så er det ikke noget problem. - Det er kvalitet, der skal få forbrugerne til at købe kødet. Og nu vil nogen nok spørge, hvordan kan landmand med malkekøer tale om kvalitet i kød? Men det betyder ikke noget. Landmænd med køddyr til en bedre pris. Men vi kan sagtens være med og producere god kødkvalitet. Det har ikke noget med racen at gøre, siger han. Ole Sørensen fastslår derimod, at modning af kødet og en god slagter er alfa og omega. - Det vigtigste er, at slagteren kan håndtere det, men så kan der faktisk også laves utrolig god kvalitet af alle dyr. Modningen af kødet er således meget vigtig, og vi har således kødet til siger Ole Sørensen.

3 3 penge. Men der kommer nye værdier ind. Brug-og-smidvæk får lavstatus og opfattes umoralsk. Der er en ny værdidebat på vej, når det gælder forbrug, og økologien kan være med til at sætte sig på den debat. Nr. 7: Sund convenience En af de helt store vindere i de kommende år bliver ifølge at kombinere sundhed med convenience. I alle undersøgelser efterlyser forbrugerne sunde, nemme måltidsløsninger, fordi de mangler tid. Birch nævner tankstationer som eksempler på, at der er ved at ske en tilpasning til forbrugernes ønsker. Sundere alternativer med fuldkornsbrød, fuldkornssnacks og grønne salater, økologiske energibarer, friske sandwich og frisk færdigpakket frugt ofte samlet i grønne øer under et slogan som Et sundere valg eller Green to go. - Jeg tror, der er et meget stort potentiale for sund convenience forstået som sund mad på farten f.eks. solgt fra tankstationen. Men også som færdigretter i supermarkedet, fastslår Flemming Birch. Detaileksperten er helt på det rene med, at økologien hidtil ikke har spillet den store rolle i supermarkedernes sortiment af færdigretter. - Det skyldes, at det med færdigretter har været ligesom med fastfood, at det skal være så billigt som muligt. Men det ændrer sig. Efterspørgslen på færdigretter af god kvalitet vil vokse. Det er også kun naturligt, at forbrugerne vil have økologisk færdigmad i takt med, at de råvarer, uddyber Flemming Birch. Nr.8: Gennemskuelighed Forbrugerne har svært ved at orientere sig, påpeger Flemming Birch. Hvad er sundt? Hvad er bæredygtigt? Og hvad er en ordentlig råvare? - En af dansk økologis største fordele er, at den er med til at gøre det gennemskueligt for forbrugerne, når de køber. Det er specielt for Danmark, at Ø-mærket er så kendt og udbredt. Det er godt mar- mærket og forbinder det med mange af de værdier, der driver markedet. Ø-mærket har for længst vundet forbrugernes tillid i Danmark. Det er etableret som et tegn på, at råvaren her grundlæggende er i orden. Det bliver mere og mere vigtigt fremover, fortsætter Flemming Birch, hvor vi får mere fokus på råvarerne, og hvor skoven af skilte i butikken og på emballagen med garanti vil vokse og vokse. Fra levevis og omtanke til kærlig kylling. Den største tjeneste, man kan gøre forbrugerne, er at gøre det nemt for dem. Her står økologien rigtig stærkt, når vi ser fremad. om, at forbrugerne oplever at få værdi for pengene, mener eksperter. Flemming Birch driver kon- og har mange års erfaring som rådgiver for leverandører og dagligvarekæder i både ind- og udland. Han giver sine bud på, hvad der for alvor vil understøtte efterspørgslen af økologiske varer i fremtiden. Ærlighed i højsædet hos avler af specialgrise Økologisk landmand Poul Lang Nielsen prioriterer kvalitet højere end historien bag produktet På en lille ejendom ved Martofte lidt nordøst for Kerteminde residerer Poul Lang Nielsen, som har gjort sig bemærket som producent af Hindsholmgrisen, der sidste år var årsagen til, at den fynske landmand modtog en hæderspris fra Det Danske Gastronomiske Akademi og blev betegnet som en af 10 gastronomiske højdespringere det år. Hovedprincippet bag afsætningen og markedsføringen af Hindsholmgrisen er 100 procent ærlighed. Dertil kommer, at produktet virkelig skal være anderledes end gennemsnitsgrisen, hvis man vil tiltrække forbrugernes grise lukket ud Poul Lang Nielsen lagde om til økologi i 1999 med en produktion af karse, spinatfrø og persillefrø. Jordbunden passede imidlertid ikke til denne produktion. Derfor prøvede han at dyrke havre til gryn, men det blev også opgivet, da priserne ikke kunne hamle op med udenlandske konkurrenters. Men for nogle år siden kom han på ideen om at blive svineproducent. - Vi vidste godt, at hvis en noget naturligt foder, så ville den komme til at smage anderledes og se anderledes lukkede dem ud. Succeskriteriet var, at når vi slagtede grisene, skulle kødet se anderledes ud og smage anderledes, og vi ville stoppe, hvis det ikke gjorde det, husker Poul Lang Nielsen. På ejendommen, hvor Poul Lang Nielsen har et par og tyve hektar til rådighed, blev der i første omgang lukket 100 grise ud. Usædvanligt koncept Konceptet bag Hindsholm- Grisene er enkelt og usædvanligt. De lever hele deres liv udendørs med mulighed for at søge ly i hytter. Grisene lever dobbelt så længe som andre slagtesvin. Foderet består af planter, rødder og jorden, samt 100 procent økologisk foder i form af korn og ærter, der dyrkes på ejendommen. HindsholmGrisen bliver ikke fodret med soja og lignende kraftfoder. En so får kun ét hold smågrise pr. år, og smågrisene får lov til at blive hos deres mor, indtil de er naturligt fravænnet. Svinene er krydsninger mellem almindelige svineracer og Duroc. - Vi lukkede grisene ud et efterår. De voksede sindsygt langsomt, naboen grinede, og de rodede hele marken op. Og senere, da slagteren havde slagtet de første, sagde han, at det ikke duede, fortæller Poul Lang Nielsen. Slagteren klagede blandt lille og der var et fedtlag på en centimeter. Næ, grise skal have kraftfoder, sojaskrå og proteiner for at få rigtig størrelse, anbefalede slagteren. Poul Lang Nielsen lod sig imidlertid ikke slå ud. - Jeg kørte ud til nogle restauranter, jeg havde aftaler med, og de var helt oppe at ringe over kødet og dets fedtmarmorering, husker han. En særlig kvalitet Det er først og fremmest kødkvaliteten, der gør HindsholmGrisen til noget særligt. Farven er mørk, og både fedtmarmorering og muskelstruktur i kødet er anderledes end andet grisekød - konventionelt eller økologisk. Det er nærmest som vildt, og tilbagemeldingerne fra restauranterne er da også, at kødet skal hænge og modne i mindst en uge for at kunne tilberedes ordentligt og det sørger Poul Lang Nielsens slagter nu for. Markedsføringen er foregået efter mund-til-øre-metoden, og det er især restaurationer, som har taget Hindsholmgrisen til sig. Men Poul Lang Nielsen har også gjort et solidt stykke salgsarbejde ved at stemme dørklokker. Økologisk landmand Poul Lang Nielsen afsætter HindsholmGrisen til restauranter. kokke, og så har jeg simpelt hen kørt ud til fra toppen af restauranter og nedefter. stykke kød uden historie og mærke. Først bagefter, da de ringede tilbage og spurgte, hvorfor kødet var anderle- godt vil give lidt for historien og for Ø-mærket, men det er kvaliteten, de går efter. Jeg giver ikke meget for historiefortællinger med Den glade gris og alt det der, for hvad betyder det, at noget har en god historie, hvis produktet ikke er anderledes, spørger Poul Lang Nielsen. Ærlighed i top Den fynske landmands store kæphest er ærlighed, og det demonstrerede han, da dyrkning af nye foderafgrøder slog fejl sidste år. - Vi måtte ud og købe foder, og vi meldte ud til forbrugerne på både hjemmeside og Facebook, at vi i dette tilfælde ikke kunne overholde vores principper. Forbrugerne kan godt gennemskue, at det er ærligt. Man undergraver sit mærke, hvis man lemper på reglerne hen ad vejen, kommenterer Poul Lang Nielsen. Poul Lang Nielsen oplyser i øvrigt, at Odense Universitet har bebudet en analyse af kød fra Hindsholmgrise. Kødet sammenlignes med andet kød vedrørende fedtsammensætning, marmorering og muskelstruktur. Danskerne ved ikke meget om svinekød Selv om danskerne er rundet af en svinekødkultur, så er der lang vej endnu, når det gælder forbrugernes viden om svinekød. Sådan fastslår Trine Krebs, som i mange år har rejst rundt for Danish Crown med et rullende køkken på dyrskuer, hvor hun har mødt og talt med forbrugerne om svinekød. Trine Krebs er partner i Frugtformidlingen, der laver events for mad, råvarer og sundhed. - Danskerne ved ikke, hvor lang tid et stykke magert svinekød skal have på panden. De tror, det er farligt, hvis kødet har blot et rødt skær. Men det er ikke farligt, for svinekød skal blot have 1 minut pr. side pr. centimeter som forbrugere svinekødet, som bliver tørt og kedeligt, lyder erfaringen fra Trine Krebs. Det hører heller ikke til forbrugernes paratviden, at svinekød kan være fedtmarmoreret, og at det giver en god spisekvalitet. - Jeg håber, avlerne tager viden og vejledning af forbrugerne alvorligt, for det er meget påkrævet, Trine Krebs: Danskerne skal lære mere om svinekød, og her har avlerne et medansvar. understreger Trine Krebs. Krebs henviser til, at når først forbrugerne har lært, hvordan de tilberede svinekød på den rigtige måde, så bliver de glædeligt overrasket. - For eksempel er folk vilde med simremad, når de ser, hvor let det er, fortæller Trine Krebs og efterlyser i samme åndedrag, at der bindevævsrige udskæringer af svinekød på markedet.

4 4 Mølleriet giver Kristian brød på bord Kristian Andersen har med stor succes konverteret sit landbrug fra økologisk mælkeproduktion til biodynamisk planteproduktion med eget mølleri besluttede at sælge mælkekvoten og lægge om til ren planteavl og grønsagsproduktion. - Mælkepriserne var ikke for lidt ud af det i forhold til arbejdsindsatsen, forklarer Kristian. - Jeg stod lidt i det vadested, som en del andre økologiske mælkeproducenter nok har stået i. Enten skulle jeg sætte gang i en større staldrenovering og måske investere i en malkerobot, eller også skulle jeg holde helt op eller lægge om til en anden produktionsform. Og jeg valgte altså det sidste. Så vi pløjede græsmarkerne op og såede korn på det meste. Samtidig startede vi med at dyrke ro- jordskokker, som vi også gør den dag i dag. Det meste af vores grønsagsproduktion går til Aarstiderne og Solhjulet. Kornproduktionen fyldte stadig mest, men det var ikke uden problemer. I starten solgte Kristian kornet som fremavls- og konsumkorn, men kornpriserne var som mælkepriserne dykket gevaldigt, og Kristian begyndte derfor at blive alvorligt frustreret over tingenes tilstand. Økomølleriet - Vi havde længe solgt korn til et lille mølleri, som hed Økomølleriet nær Kerteminde. Det var et ældre ægtepar, der drev det, og jeg spurgte derfor, om ikke de var interesserede i at sælge mølleriet til mig. Det ville de gerne, men betingelsen var, at jeg gennem et halvt år skulle arbejde sammen med manden, der hed Bent, for at blive sat ind i møllerfaget. Så jeg kom hver onsdag igennem et halvt år og hjalp Bent i mølleriet, forklarer Kristian begejstret. Kristian overtog mølleriet i Tekst og foto: Morten Telling Kragegården ligger på den meter sydøst for Odense. Her har Kristian Andersen boet siden han blev født kun afbrudt af nogle år, da han som ung tog sin landbrugsuddannelse. Gården er fra 1760 og har altid været i familiens eje. Kristian er derfor ottende generation på Kragegården, som han overtog efter sin far i Vi lagde om til økologi i Landmændene her omkring tog det næsten som en personlig fornærmelse og opfattede det som et angreb på deres måde at gøre tingene på, begynder Kristian. - Jeg blev nærmest opfattet som en ekstremist. Men landmænd kan jo som regel acceptere noget, der er anderledes, hvis det er en god forretning, så da jeg beviste, at det godt kunne lade sig gøre at være økolog og samtidig tjene penge, så blev det accepteret, at gården blev drevet økologisk. Men det Solgte køerne Da Kristian overtog gården, havde han knap 100 malkekøer, som nåede at blive til over 200, inden han i 2002 Kristian Andersen med de mange mel- og kornprodukter. Nye muligheder for specialgrise produceret. Dermed bliver historien bag produktet vigtig, og det giver nye muligheder for at afsætte andet end standardgrise til slagteriet. vokser meget. Her er der mulighed for at lave specialgrise, og i kantinerne vil man gerne tilberede råvarer, der har en historie. Her er der også mulighed for at afsætte halve grise, så produktionen af noget specielt bliver nemmere at håndtere. Det er en rigtig spændende udvikling, hvor der er mulighed for at starte forsøgsproduktion, oplyser Randi Kok, Friland A/S. Forskere slår et slag for svinekød Med en markedsandel på omkring en procent er der et stort potentiale for et øget salg af økologisk svinekød på det danske marked. Mens forbrugerne i stor stil går efter økologiske æg og mælk, så kniber det noget mere med økologisk kød, herunder svinekød, skriver Maskinbladet. Det vil en forsker, Anne Grete Kongsted fra Aarhus Universitet, gerne rette lidt op på med et nyt forskningsprojekt under Nationalt Center for Fødevarer har som mål at forbedre kvaliteten af økologisk kød - ikke kun i form af mørhed og smag, men også den etiske kvalitet, så forbrugerne nemmere forstår, hvorfor økologisk kød er dyrere. Webshop er super salgskanal Landmand Tine Thybo fra Johannesminde ved Skanderborg afsætter sine økologiske grise som en splitleverance mellem Friland A/S og sig selv, således at 10 procent af produktionen ender i egen gårdbutik. Hun fremhæver salg via webshop som en super salgskanal, hvis man forbereder det grundigt og ikke er bange for at købe sig til hjælp med teknologien. Succeskriterierne for en gårdbutik er derudover at kunne levere varerne helt til døren. - Man skal være troværdig, og varerne skal være i orden hver gang, og så skal man være klar til at gå i dialog med forbrugerne, siger Thine Thybo, som også forhandler eget Limousinekød fra butikken.

5 5 et gegården. Hans gamle lærermester, Bent, der nu er fyldt 86 år, kører i dag varetur - beholdt, og han holder også fast i, at mølleriet fortsat skal være et lille mølleri. - Vi har ingen ambitioner om, at det skal være større. Det er jo ikke en melfabrik, vi vil - Det er samtidig en stor fordel, at mølleriet er meget kan skrue op og ned for produktionen. Vi kan lave små og store portioner. Hvis det går højt, kan vi lave godt et halvt ton mel om dagen, men vi producerer fra dag til dag, da vi ikke har noget egentligt lager, og produkterne har en kortere holdbarhed, fordi vi maler med kim. Stort set alt melet males egne marker, og det meste er gamle sorter som petkusog svedjerug, ølandshvede, uhrehvede, spelt m.m. - Jeg vil tro, at vi kører cirka 75 % af vores eget korn gennem mølleriet. De kornsorter, vi ikke selv dyrker, bytter vi med Aurion, som vi også leverer til. På lidt længere sigt håber jeg, at vi kører alt det korn, vi selv producerer, igennem mølleriet, forklarer Stor succes Mølleriet er blevet en stor succes,og afsætningen af mølleriets produkter udgør stians bedrift. I starten var det mest lokale, der kiggede forbi for at købe mel, men i dag afsættes det dels via økomølleriets webshop, som besøges af cirka 1000 tilbagevendende kunder, dels til kunder fra oplandet, som gerne kører helt fra Odense for at købe et par kilo mel, samt til en række bagerier, hoteller, restauranter og specialforretninger over hele Danmark. ger vores produkter i deres vinafdeling, som en specialvare, men de helt store aftagere er bagerne, som køber - Vi gør lidt en dyd ud af, at vores produkter males skånsomt med lave omdrejninger på stenkværne, og at håndteringen foregår ved håndkraft og som sagt males med kim, så det har en højere kvalitet end industrielt fremstillede melprodukter. Rent markedsføringsmæssigt holder vi kan ikke rigtig nå mere, end vi gør lige nu. Vi har jo døgnåbent. Folk kan gå ind fra gaden og tage det, de vil have på hylden og lægge penge, - Omlægning til biodynamisk landbrug stian at lægge om til biodynamisk drift, og i år er hele bedriften lagt om. - Helt tilbage i 80 erne kom jeg i biodynamiske kredse og forsøgte at forstå, hvad det gik ud på. Det prøver jeg med et skævt smil. - Jeg har altid været meget tiltrukket af tanken om at lægge om til biodynamisk drift, men økologien lå mere til højrebenet i starten med malkekøerne. Jeg kan godt lide ideen om, at det mere handler om jordens tilstand end plantens. At man er nødt til at sikre sig, at jorden, som planten skal vokse i, har det godt, for at planten også kan BLÅ BOG er født 1958 og 8. generation af familien på gården. som er født bankassistent. Sammen har de Emma på 14 år og Rasmus på 19 år. ca. 300 ha jord, hvoraf ca. 210 er forpagtet. På og grøntsager, som bl.a. leveres til Aarstiderne og Solhjulet, og der dyrkes brødkorn på ca. 200 ha. Til gården hører fedekvæg, som indgår i det biodynamiske jordbrug. Gården er omlagt til økologisk i 1986 og er omlagt fuldt ud til biodynamisksidste år. og kun to ansatte i vinterperioden. Kristian Andersen - Ottende generation på Kragegården. have det godt. Der har ikke været nogen økonomisk fordele ved at lægge om, for priserne er ikke så meget større for det biodynamiske, at det dækker udbyttetabet efter omlægningen. Men jeg har en god fornemmelse og kan se, det nok skal komme til at gå. Naboer døde af grin til biodynamisk drift budt på både udfordringer og et par sjove oplevelser. - Det værste har været at skulle have gang i sprøjten - Men udbyttet falder altså ret markant. Det har det i alt fald gjort for mig. Jeg har svært ved at nå op på mere end tre ton pr. ha. Som økolog havde ha. Så gyllen virker. Men jeg forsøger at kompensere lidt for det ved at dyrke de gamle sorter, som har en højere kvalitet og bedre faldtal. Ved at køre det gennem møllen får jeg så samtidig et forædlet produkt, som jeg burde kunne få en merpris for. Jeg må dog erkende, at jeg har svært ved at få ret meget mere for det, men jeg tror alligevel på, at det nok skal løbe rundt i sidste ende. Jorden får kold tyrker En af hovedårsagerne til det stian skyldes, at jorden slet ikke har vænnet sig til den omvæltning, det trods alt er at gå fra økologisk til biodynamisk dyrkning. - Det er lidt samme oplevelse, man har, når man går fra konventionelt til økologisk, - Jorden har det jo lidt som en narkoman, man giver en kold tyrker. I dette tilfælde den bliver helt forskrækket, når man tager gyllen fra den. Så det er en proces, hvor jorden skal opbygges igen. Derfor lægger jeg også rødkløver ud under alt, hvor vi kan komme til det, og både humus- og kiselpræparaterne ser også ud til at have en effekt på jordens frugtbarhed. sig til de nye vilkår, så tror jeg også, jeg vil opleve et lidt større udbytte og frem for alt en endnu bedre kornkvalitet. Proces at være landmand fale andre at gøre som ham, men han synes heller ikke, man skal afholde sig fra at kaste sig ud i noget nyt, hvis man har lysten og modet til det. - At går fra at være økolog til at være biodynamisk er ikke så stort et skridt. Det kræver, at man er åben og parat til stian. - Man kan godt være biody- niveauer, og det er som så meget andet her i livet en proces, man skal igennem. Mange af de landmænd, der starter som økologer af økonomiske grunde, bliver jo ofte så grebet af økologien, at de ender med at være økologer af hjertet. at han har lagt om både fra mælkeproduktion til planteproduktion og fra økologisk til biodynamisk. - Hele det her koncept med, at vi selv dyrker kornet, maler melet løbende efterhånden som det bestilles og så til sidst sælger det videre til kunder, som vi selv har kontakten med, er nok det sjoveste, jeg har lavet. Det giver en enorm stor tilfredshed og stolthed at være med i hele processen fra de første korn sås i marken til det malede mel langes over disken. Og det biodynamiske er spændende og giver mig nogle nye og anderledes faglige udfordringer som landmand. Og det trives jeg rigtig godt Landmænd klar til nye ejerformer Landmænd og landbrugselever vil allerhelst selv eje deres gård. De kommende landmænd er dog i høj grad villige til at overveje andre ejerformer, mens de ældre holder fast i selvejet, som den eneste brugbare model. Det viser en spørgeundersøgelse om holdning til og landbrugsstuderende foretaget af Videncentret for Landbrug. Af den fremgår det at landmænd med store bedrifter er mere åbne for nye ejerformer, end ejere af mindre landbrug. Danmark har højeste øko-andel Ingen lande i verden kan matche økologiens andel af fødevarehandlen i Danmark som ligger på 7,8 procent. Danmark er fortsat det land i verden, hvor økologien med en andel på 7,8 pct. Men de økologiglade danske det er schweizerne, som kan bryste sig af at købe mest økologi per indbygger. Behov for erfaringsudveksling Økologisk svineavler Jørgen Holst, Højagergaard ved Roskilde, vil gerne mødes med kollegaer for at drøfte små producenters udfordringer på afsætningsområdet. - Alle små producenter har de samme udfordringer. Vi har en million opgaver i landbruget derhjemme, og det er svært både at have tid, kræfter og penge til at klare det salgsfremmende arbejde ved siden af. Jeg mener, af noget i fællesskab, mener Jørgen Holst og foreslog nedsættelsen af en erfagruppe. Økologisk Landsforening har allerede taget ideen til sig og påtaget sig at hjælpe den videre.

6 6 Jagten på merværdien og det bedste produkt MEL: Per Grupe lever og ånder for bedste kornsorter til mel af høj kvalitet, men den energiske økolog har samtidig måttet sande, at gode varer ikke sælger sig selv På Mørdrupgård lige ned til naturskønne Buresø mellem Lynge og Slangerup på Nordsjælland hedder bonden Per Grupe. Han er en af pionererne i økologisk planteavl, når det gælder dyrkning af såsæd og brødkorn. Per Grupe har været frontkæmper i arbejdet med at opspore og opdyrke gamle og nye kornsorter. Gennem samarbejdet med forskere, Nordisk Genbank og kontakter i udlandet er adskillige hundrede sorter af korn blevet udvalgt og testet på Mørdrupgårds jorder, og sorter som Ølandshvede og Svedjerug hører til blandt resultaterne. Målet er perfekte råvarer til bagning, men det skal samtidig også være kornsorter, der er velegnet til økologisk dyrkning. Derfor var det også en drøm, der gik i opfyldelse, da Per Grupe for nogle år siden for første gang kom på detailmarkedet med mel fra Mørdrupgårds marker. Per måtte imidlertid konstatere, at gode varer ikke sælger sig selv, og at funktioner som markedsføring og branding er meget vigtige, men samtidig også meget vanskeligt håndterbare funktioner, når bonden overtager rollen som mærkevareproducent. Den svære start Mørdrupgård er et bofællesskab, og Per forpagter de ca. 100 hektar, der hører til gården. Dertil kommer forpagtning i sidste omgang med byudviklingsjord fra Allerød kommune, jord forpagtet af Skov- og Naturstyrelsen samt fra en økolog i nabolaget. I dag driver Per Grupe således i alt 300 hektar i fællesskab med sin jævnaldrende ven, Poul Smith, som bor i København, og som kom til efter at have solgt sin kvæggård. Det var i økologiens pure ungdom, Per Grupe kom til Mørdrupgård. Han gik staks i gang med at lægge om til økologi. Først en tredjedel. Resten kom med i de følgende fem til seks år. Per Grupe har altid udelukkende beskæftiget sig med økologisk planteavl, fordi han efter eget udsagn aldrig rigtig har haft interesse eller evne for at holde dyr. Og Per har ledt efter afgrøder og produktioner, som kunne tilføres noget ekstra. - Det har været planteavl fra starten og en interesse for at holde pengene hjemme på gården, så både merarbejde og merværdi har hele tiden ligget i det, vi har lavet. I star- og var blandt de første, der lavede økologiske læggekar- arbejde, man kunne forædle lidt på, der var en lidt bedre økonomi i det, og så var det dengang forholdsvis let at mekanisere, husker Per Grupe. Den unge økolog kastede sig ud i projektet med læggekar- Lysten til faglige udfordringer og til at gå nye, ubetrådte veje var nemlig allerede dengang karakteristisk for Per Grupe. - Jeg elsker faglige udfordringer, og det er stadig vigtigt for mig. Man skal bare kaste sig ud i tingene, spørge sig for, læse nogle bøger, gå på kurser og lige pludselig er man i gang. Man får en masse kontakter, og man møder stor kollegial hjælpsomhed. lægge en naturlig linje i det, der skulle ske selv om der på gården også blev dyrket korn, frø og kløverfrø. Per Grupe kastede sig nemlig over såsæd som det næste store projekt igen blandt de første i den økologiske branche. Sammen med en kollega i Sønderjylland blev Grupe registreret som såsædsproducent. Såsæden blev lønforarbejdet blandt andet hos Nielsen & Smith A/S. Det førte senere til et egentligt samarbejde mellem Grupe og Nielsen & Smith om økologi og såsæd, korn og forskellige afgrøder. Og dette samarbejde fungerer stadig. Per Grupe driver Mørdrupgård og 300 hektar inklusive forpagtning. Her dyrker han brødkorn og har Jagten efter sorter Det var under arbejdet som såsædsproducent, at Per Grupe begyndte at interessere sig for kornsorter, fordi han ville have den bedste kvalitet. Jagten førte ham rundt i Europa hos andre forædlere. I den forbindelse mødte han også den svenske forsker Hans Larsson, som via Nordisk Genbank allerede havde gjort et stort stykke gamle sorter, og hvis arbejde Per Grupe har bygget videre på. - Det var meget inspirerende. Jeg fandt ud af, at korn ikke bare er korn, men at der er en masse valgmuligheder i nogle af de gamle kornsorter. De har et lavere udbytte, men også en højere kvalitet, fastslår Per Grupe. Flere gode kræfter var med i jagten på sorter, og det lykkedes sammen med Økolo- frem til velegnede sorter, der kunne produceres økologisk mel i god konsumkvalitet af. Dengang var der nemlig ikke meget økologisk mel i butikkerne. Men det var svært at overbevise møllerne om, at der skulle betales en merpris som kompensation for det lavere udbytte. På et tidspunkt var der mulighed for at søge økonomisk støtte til udnyttelse af plantegenetiske ressourcer, og Per Grupe gik i gang med et stort og indviklet projekt, hvor han har været med til at teste forskellige sorter. Mange er siet fra, mens andre blev fundet velegnede til dyrkning i dag. Drøm om eget mel Bag ved arbejdet med sorterne lå i baghovedet hos Per Grupe en gammel drøm om at lave sit eget mel. - Jeg er en ivrig hjemmebager, og når man har korn stående på marken, ja, så er det ligesom forkert at skulle gå hen i Brugsen og købe mel. Derfor har det hele tiden været et mål for mig at kunne lave mit eget mel, fortæller han. De store investeringer ved at etablere sig i melproduktion et tip om den svenske møller Ulf Carlsson på Gissleberga Kvärn, ændrede situationen sig. - Møllen havde kapaciteten, og der var god kemi mellem mig og Ulf Carlsson, som er en dygtig møller. Og Sverige er tæt på. Det gav muligheder og gennembruddet, husker Per Grupe. Resultatet blev Mørdrupgård Mel, og det lykkedes at komme i sortimentet hos Coop Nyt liv i produktet Et stykke tid efter lanceringen måtte Per Grupe dog konstatere, at der skulle noget nyt til for at holde liv i drømmen om også at sælge mel fra egne marker. - Dengang vi startede med økologi, troede vi, at bare vi havde lavet nogle gode produkter, så solgte de sig selv. Det gjorde de altså ikke. Og sådan er det stadig. Det er lidt tankevækkende, at det ikke er nok at have gode pro- Muligheder i udvikling af kartoffelmarkedet Der er et stort stort potentiale i økologiske de rigtige sorter, og salget følges op af kampagner. Både avlere og branchefolk vurderer, at der er plads til produktudvikling. Især vil det kunne betale sig at få bedre fat i de unge forbrugere ved at gøre det moderne og nemt at spise Det handler om udvikling af sorter, smag og spisekvalitet. Men der er også mulighed for at tage udgangspunkt i avlernes lokalområder som f. eks. Michael Sylvester-Platz, fastslår, at det vil kræve samarbejde mellem avlerne, hvis man vil udvikle særlige kvaliteter. - Flere avlere kunne gå sammen om at indkredse, hvad de vil være gode til at dyrke med den lokalitet og bonitet, de har til rådighed, og så kunne man spore sig ind på nogle sorter. Økologisk Landsforening kunne være et udmærket regi at lade det foregå i. Med en rimelig mængde på en given kvalitet kan man begynde at arbejde med afsætning, sagde Michael Sylvester-Platz. På fødevareområdet er der en generel trend i retning mod nemhed og convenience. Det vil også kunne udnyttes, når det drejer sig om økologiske udvikling af nye økologiske frostboksen.

7 7 Når bonde og kunde driver landbrug skabt værditilvækst ved selv at producere mel til detailhandelen. dukter, siger Per Grupe. Han måtte erkende, hvad andre økologer, der har lavet værditilvækst helt frem til supermarkedet, har måttet sande. - Når man er alene, er det svært at få tid og kræfter til markedsføring og skabe et navn for dit produkt. Det er også en disciplin i sig selv, og enten skal man kunne det hele, eller også skal man lyder erkendelsen fra Per Grupe. Løsningen blev, at Per Grupe lavede et samarbejde med Claus Meyer, som han havde mødt i forbindelse med et tv-program, Meyer lavede. Melet fra Mørdrupgård bliver nu solgt under navnet Grupe & Meyer i Kvickly og Super- Brugsen, ligesom kundekredsen er udvidet med Meyers kantiner og bagerier. - Vi har lavet et fælles selskab, som tager sig af melet. Claus Meyer har tilført en masse knowhow, og på området med at sælge og skabe opmærksomhed omkring et produkt, ja, der har han en kolossal gennemslagskraft, forklarer Per Grupe. Per Grupe er meget glad for samarbejdet med Claus Meyer, som han har fået mere og mere respekt for. - Claus Meyer er et brand i sig selv, og navnet betyder rigtig meget for et produkt i detailhandelen. Og vi var nok røget ud af sortimentet i Coop, hvis vi ikke havde lavet samarbejdet med Claus Meyer, fastslår Per Grupe. For øjeblikket består sortimentet af fem varianter af mel. Men på sigt er det meningen at gøre sortimentet bredere. I princippet med alt, hvad der kommer fra korn, som kan spises og som passer ind i produktionen. Efterspørgslen på melet fra Grupe & Meyer er større, end Per Grupe selv kan producere på Mørdrupgårds egne marker. Per Grupe har opbygget en kreds på 30 avlere, som leverer korn til melet. Kredsen er netop nu ved at blive udvidet. EJERSKAB: Ideen bag Landbrugslauget er at være lokalt økologisk fødevarenetværk med direkte afsætning til andelshaverne En forbrugerejet økologisk andelsgård med fair afregning og ordentlige arbejdsvilkår for landmanden. Sådan lyder den korte version af konceptet bag Landbrugslauget, der driver den 35 ha store bedrift, Brinkholm, mellem Hårlev og Karise syd for Køge. Landbrugslauget er et andelsselskab bestående af 500 forbrugere, der køber deres fødevarer direkte fra gården. Det sker primært via grøntsags- og frugtabonnementskasser, men der er også mulighed for køb af supplerende varer som hjemmemalet mel, æg, lammespegepølser, honning og lammeuld-strikkegarn. De første tanker om at lave bæredygtigt landbrug som et fællesskab mellem forbruger og landmand blev tænkt helt tilbage i slutningen af mand, leder og stadig frivillig på Brinkholm, var blandt initiativtagerne, og han husker visionen: - Vi ville skabe rammer for det gode liv sammen med andre. Nogle af de første ideer var at bringe landmænd og forbrugere sammen. Landmænd havde svært ved at starte med egen gård, fordi de var meget dyre. Og forbrugerne vidste på den anden side for lidt om fødevareproduktion. Vi tænkte: Hvorfor ikke slå sig sammen? De første tanker blandt andet som forfatter til bogen Smag for Etik. Til daglig er han lektor ved University College Sjælland. imidlertid også landmand, fordi han har været aktiv i landbruget på Brinkholm siden starten. - Brinkholm skulle skabe bedre forbindelse mellem land og by ved at gøre produktionen mere gennemskuelig. Men også ved at forbrugerne kunne komme på gården for at se, føle og opleve produktionen og selv give en hånd med i arbejdet. Det var en måde at skabe tillid på. Fødevarer skulle ses som en social relation, som giver nærvær, oplevelser, viden, tilhørsfor- - Landbrugslauget var imidlertid også tænkt som en helt ny måde for landmænd at blive selvstændige på med forankring i et fødevarenetværk. - Vi ville gerne være med til adgang til at drive en gård og sikre dem en indtægt, når de ikke selv kunne få råd til at købe en gård. Og her kunne de producere fødevarer direkte til deres forbrugere. På den anden side skulle forbrugerne rejse af gården og til andelskapitalen, fremhæver Christian Ideen set med forbrugerøjne var at give andelshaverne adgang til friske økologiske grøntsager leveret til døren hele året rundt med viden om maden, sikkerhed for produktionsform, dyrevelfærd, miljø, vilkår for bonden samt mulighed for at støtte økologisk fødevareproduktion og lokale varer. Endelig skulle Landbrugslauget også give forbrugerne selvstændighed. - Vi ville selv bestemme, hvad vi ville spise. Og det kunne vi, fordi andelshaverne var med til at bestemme, hvad der skulle produceres, Tro på afsætning En gruppe af landmænd og folk fra byen arbejdede videre med ideerne. Foreningen Landbrugslauget A.m.b.a. blev stiftet, og der blev solgt andele à kr. I 2002 var man klar til start på Brinkholm. - Vi var meget optimistiske og ville producere alting selv. Vi startede med 40 forskellige slags grøntsager, og vi havde grise, høns, gryn, mel, kød, brød, og der foregik i det hele taget mange forskellige ting på gården, På Brinkholm troede man, at afsætningen af gårdens produkter til andelshaverne ville foregå mere eller mindre automatisk. Mekanismen var jo klar: Hvis andelshaverne ikke købte deres grøntsager hos Landbrugslauget, så ville økonomien blive dårlig, og andelshavernes indskud ville komme i fare. I løbet af det første år viste det sig imidlertid, at kun 47 af de 500 forbrugere købte kassen. - Mange var med i andre abonnementsordninger og købte ind på andre gårde, og for dem var kr. ikke så mange penge. De ville bare gerne støtte ideen bag projektet, forklarer Christi- krise. Opstarten var bekostelig og afsætningen ikke som forventet. Og egenproduktionen var for ambitiøs. Redningsplanen blev frasalg af 30 af de oprindelige 65 ha jord, dyrehold blev indskrænket til høns, produktionen af grøntsager blev indskrænket, ligesom andelshaverne blev opfordret til at bidrage både økonomisk og med mere frivillig arbejdskraft. Landmænd tøver På landsmandsdelen var det som nævnt visionen at jord, fair afregning og ditto arbejdstider. Andelstanken, hvor hver andelshaver kun hæfter for sit eget indskud, skulle også forhindre, at landmanden blev gældsplaget og tynget af rentebyrden. Man skulle tro, at det burde være begrundelse nok for landmænd til at ville deltage. Fra starten var der også en lille gruppe landmænd med til at investere, men generelt har det været et problem at engagere landmænd i Brinkholm. Fremtiden Men hvad er så status på det projekt, der var ment som et partnerskab mellem forbrugere og landmænd? - Det har ændret sig meget siden dengang, og det ændrer sig stadig. I dag arbejder vi som et sted for eksperimenter for udvikling af nye produkter, landskabspleje, nye ting i marken osv. og med nyt på afsætningssiden i kraft af samarbejde med de fremadstormende forbrugerfællesskaber som det i København. Jo, vi har Men bemærk venligst, at vi stadig eksisterer og vel at mærke i en tid, hvor den ene gård efter den anden bukker under. Så jeg tror ikke, forbrugerne vil svigte Potentiale for øget salg af frugt og bær Omlægning af storkøkkener til økologi, supermarkeders satsning på sundhed samt vækst hos alternative salgskanaler som forbrugerfællesskaber er gode varsler for afsætningen af økologisk frugt og bær, men især lokale avlere har brug for at opruste på en række områder for at få bedre fat i markedet. Sådan lyder konklusionen om fremtidens udfordringer for økologiske avlere af frugt og bær. Lise Faurschou, som er madvejleder og arbejder med omlægning til økologi i storkøkkener over hele landet, minder om, at potentialet er speciel stort i har fødevareminister Mette Gjerskov som bekendt en vision om at nå 60 pct. økologi i aftagere af økologien. Der bliver serveret ikke mindre måltider om dagen i Danmark. På økologien så vi en stigning fra på 46 pct. mål i kroner og ører. Det er mange penge, der er brugt mere køkkener. Og nu bliver der virkelig sat turbo på, fordi kommuner, institutioner og regioner med sygehuse har Lise Faurschou, som er madvejleder og arbejder med omlægning til økologi i storkøkkener over hele landet, ser stort potentialet for lokale, lige køkkener. meldt ud, at de vil omlægge til økologi, siger Lise Faurschou. I samme åndedrag erkender Lise Faurschou, at der er forhindringer for især lokale avlere på vejen mod køkkener. Kommunale indkøbsaftaler er reguleret i EU og skal i udbud dér. Det kan give vanskeligheder for lokale økologiske varer. - Det er vigtigt at hjælpe kommunerne med at skrive lokale varer ind i eksisterende indkøbsaftaler. Jeg ved, at Økologisk Landsforening arbejder med at geare indkøbsaftalerne til økologi. Der er brug for en vis smidighed, uddyber Lise Faurschou og henviser til, at byen Rom køber mange lokalt producerede fødevarer til økologisk skolemad, selv om det er samme indkøbsskabelon som den danske. Lise Faurschou opfordrede lokale avlere til at henvende sig direkte til både storkøkkener og grossister for at gøre opmærksom på sig selv og deres produkter, fordi køkkener gerne vil bruge lokale råvarer, selv om det kan være vanskeligt i forhold til kommunale indkøbsaftaler.

8 8 Sporbarhed kan skabe merværdi for slagteri og primærproducent KØD: Foodtag er navnet på en teknologi, der gør det nemmere at kommunikere direkte med mange forbrugere på én gang og det bliver en vigtig konkurrenceparameter i fremtidens afsætning Sporbarhed er lig med historie. Og for økologer og andre, der sælger kvalitetsprodukter, er det afgørende at kunne fortælle en god og troværdig historie. Sådan fastslår direktør Søren Andersen, Himmerlandskød, om de udvidede muligheder, virksomheden har fået ved at bruge den nyeste teknologi i arbejdet med sporbarhed på kødopskæringsfabrikken i Farsø. Ved hjælp af det særlige system, Foodtag, som følger varen, kan Himmerlandskød spore produkterne hele vejen tilbage i systemet fra forbruger til landmand. Sporbarhedssystemet Foodtag udmærker sig ved at kunne downloades til den nye generation af smarte mobiltelefoner, og en QRkode på færdigvaren sikrer, deres varer med mobilen og dermed også får adgang til alle informationer vedrørende sporbarhed. Dertil byder systemet på en række andre valgmuligheder, forbrugerne kan klikke sig ind på via mobilen, lige fra historien om den økologiske landmand til opskrifter. fylder Himmerlandsslagteriet således de lovpligtige krav om sporbarhed og sikkerhed, som gælder for alle fødevarevirksomheder. I tilgift hertil giver den nye teknologi desuden mulighed for at kommunikere direkte med mange forbrugere på én gang. - Vi oplever det som en styrke, at vi har muligheden for den tættere kontakt med forbrugeren, hvor man kan gå dybere ned i tingene og fortælle hele historien fra jord til bord. Og skal man ud og have en merværdi, så skal man også kunne kommunikere historien ud, uddyber Søren Andersen. Moderne fabrik Himmerlandskød i Farsø blev etableret i 2008 og udbener et halvt hundrede ansatte. ugen på afdelingerne i Aale- merlandskød A/S står slagteriet Hjalmar Nielsen A/S og DLK Århus A.m.b.a. - Sporbarhed er en gammel, kendt ting, der har været anvendt i mange år. Det nye er den teknologi, der er kommet i kraft af iphones, ipad, QR-koder osv. Det muliggør kommunikation med forbrugeren omkring den historie, der ligger bag økologiske produkter, frilandsprodukter eller konventionelle produkter fra slagterierne, fortæller Søren Andersen, Himmerlandskød. Himmerlandskød har arbejdet sammen med Thise og Løgismose på platformen med informationer. - Trykker man på Himmerlandskød, så ryger man direkte ind på vores portal. Hver virksomhed har en portal, hvor vi selv kan kommunikere med forbrugeren. Det er også en af de ting, vi ser som fremtiden, at vi gerne vil i tættere kontakt med forbrugeren omkring vores produkter, fortsætter Søren Andersen. Himmerlandskød leverer f. eks. hakkekød til Løgismose. hakkekødet med QR-koden, kommer man ind på Løgismoses portal. Systemet gør det muligt at se datoen for, hvornår småkødet til hakningen er udbenet. Der er en gennemgang ningen og forbrugeren kan efterfølgende gå ned i hver er typisk for den. Derudover Direktør Søren Andersen, Himmerlandskød, ser virksomhedens nye sporbarhedskoncept som nye muligheder for at kommunikere med forbrugerne. kan Løgismose kommunikere med forbrugerene omkring sig selv, virksomhedens værdier og lignende. Løgismose har også muligheden for at fortælle om andre produkter, virksomheden har i sit sortiment. Hele historien Går man ind på de lidt dyrere, primære udskæringer, fortælles hele historien fra jord til bord. Man kan se billeder af Himmerlandskød eller ansatte. Og man kan få det nøjagtige tidspunkt for, hvornår den er slagtet i Aalestrup, og man kan få en præsentation af slagteriet. Det er også muligt at se datoen for, hvornår dyret blev leveret til slagteriet, hvad landmanden hedder, og så kan man igen gå et niveau ned og få historie samt billede af landmanden. - Disse ting bliver genereret automatisk. Man skal selvfølgelig opdatere databaserne, men når det er lavet, så kører det i vores daglige drift. Det har vi stor glæde af, siger Søren Andersen. En del af oplysningerne vedrørende sporbarhed henter stre. Himmerlandskød lægger kun data ind for, hvornår den pågældende vare er pro- - Derfor er det heller ikke informationer, vi kan ændre på. supplerer Søren Andersen. Direktøren for Himmerlandskød minder samtidig om, at fødevaresikkerhed er et vigtigt aspekt af Foodtag. - Hvis man nu forestiller sig, at der kommer en tilbagekaldelse, så kan vi hurtigt gå ind i vores database med information til forbrugerne om, hvordan de skal forholde sig. Det lægges ind i administrationssystemet bag Foodtag. Og alle de forbrugere, der vil blive informeret direkte Himmerlandskød i Farsø blev etableret i 2008 og udbener cirka 200 ton om ugen med et halvt hundrede ansatte. Der slagtes ca dyr om ugen på afdelingerne i Aalestrup og Kjellerup. om tiltagetrækningen, fremhæver Sørensen Andersen, som dog betoner, at tilbagetrækninger derudover fortsat mesider efter reglerne. Men man får altså med Foodtag en direkte adgang til nogle af forbrugerne. En ekstra service Indholdet på Foodtag skal fortsat udvikles i retning af at gøre det nemmere for forbrugerne. F. eks. en udvidet for opskrifter på de enkelte stykker kød samt mulighed for at få en indkøbsseddel til brug ved køledisken i supermarkedet, forklarer Søren Andersen. Himmerlandskød henter opskrifter fra Vores Mad, som er Landbrug & Fødevarers store database. Og den teknologiske ud- mediers udbredelse skaber positive forventninger hos Himmerlandskød vedrørende målrettet markedsføring. stærkt. I løbet af kort tid kan du komme ud med et tilbud mennesker. Det eksploderer som en kædereaktion, hvor folk sender videre til vennerne. Vi tror på den fagre, nye verden, når det drejer sig om målrettet forbrugerkommunikation, fremhæver Søren Andersen. Himmerlandskød A/S håber forbrugerne for Himmerlands kødprodukter og produkter med Foodtag. Søren Andersen håber på sigt, at det vil udmønte sig i merværdi, hvilket også skal komme leverandørerne til gode i form af en bedre notering. Særudgave af Økologi & Erhverv udgivet af Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 4 gange årligt ISSN Design og layout Louise P. Lykkegaard I redaktionen: Erland Rasmussen Den grønne Vej udgives med tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

FORBRUGERINDSIGTER. HVORDAN BRUGER MAN DEM?

FORBRUGERINDSIGTER. HVORDAN BRUGER MAN DEM? 1 FORBRUGERINDSIGTER. HVORDAN BRUGER MAN DEM? V. HANNE HARBO, FOODPLANNER, PARTNER NØRGÅRD MIKKELSEN REKLAMEBUREAU 2 INDSIGT / En indsigt er et spejlbillede af de behov, der driver forbrugeren til at tænke

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Velkommen til pressemøde

Velkommen til pressemøde Velkommen til pressemøde Tivoli, tirsdag 3. juni 2014 Coop / Jens Visholm Klik Mad for ligger at redigere i vores DNA i masteren 1866: H. C. Sonne - fødevarer til folket 1976: FDB s madpyramide - billig,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Referat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole

Referat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole Referat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole Titel: Omstilling til økologi Dato: 26-10-2016 Tid: 09.00 16.00 Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Denmark Deltagere: 17

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Inspirationskilder til. Fremtidens fællesskabsvirksomheder

Inspirationskilder til. Fremtidens fællesskabsvirksomheder Inspirationskilder til Fremtidens fællesskabsvirksomheder Jordbrugsfonden Samsøkologisk Jordbrugsfonden Samsøkologisk Aktieselskabet opkøber jorden, som lejes ud til økologiske landmænd på Samsø. Producerer

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø

i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø i samarbejde med Praktisk Økologi Økologisk kornmod på Livø 28. juli 2012 Program 28. juli 2012 12.30 Mødested er LIVØ AVLSGAARD hos Bente og Karsten Kjærgaard (for enden af vejen) Markvandring med Karsten

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

LØRDAG. Dansk app sparker døren op til USA

LØRDAG. Dansk app sparker døren op til USA LØRDAG 12. MARTS NR. 11 / 2015 LØRDAG Dansk app sparker døren op til USA Kort efter en opringning fra universitetshospitalet i San Francisco fløj medstifter og direktør i AidCube, Allan Murphy Bruun, til

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Er jeres kantineløsning den bedste? Der var en gang, hvor maden i kantinen kom fra frostposer, dåser og halvfabrikata. Sådan er det heldigvis sjældent i dag. Nu forventer

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren t a Har du først fundet de helt rigtige medarbejdere, melder der sig et nyt spørgsmål: hvordan får du dem til at blive? Det er ikke nogen let opgave og det er dyrt, når dygtige medarbejdere forlader butikken.

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Økologisk slagtesvineproduktion

Økologisk slagtesvineproduktion Økologisk slagtesvineproduktion Ved Niels Schelde Jensen 1 2 Kvik up harve 3 4 5 Forhold sig til fremtiden 6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 3. marts 2016 ægt Nøgletal Vægt ved indsættelse 31,4kg

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Jon Sundbo, RUC Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Hvad er en oplevelse? 2 Hvad er oplevelsesøkonomi? Kaffen koster 100 kr + 50 kr oveni for musik Servicen

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Himmerlandskød case story

Himmerlandskød case story Case story Himmerlandskød A/S Himmerlandskød case story Catellae Farm & Food FAKTABOKS Sporbarhed fra ko til køledisk Ligesom vi danskere har et CPR-nummer, har dansk kvæg også et individuelt CKR-nummer.

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

4/2016. Nordjylland SIDE 4-5. Derfor ville de på aftenholdet SIDE 3. Pepperoni-boom sikrer jobfest i Svenstrup. DC Beef

4/2016. Nordjylland SIDE 4-5. Derfor ville de på aftenholdet SIDE 3. Pepperoni-boom sikrer jobfest i Svenstrup. DC Beef 4/2016 Nordjylland SIDE 4-5 Derfor ville de på aftenholdet hos DC Beef SIDE 3 Pepperoni-boom sikrer jobfest i Svenstrup Johns leder Kamp om grisen Jobfest i Svenstrup Det er med stor fornøjelse, at jeg

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere