2 ARKKLUMMEN: HOME, SWEET HOME Rapport fra et sølvbryllupskvarter. 11 HELIKOPTERE PÅ RIGSHOSPITALET 26 FORBUNDSNYT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 ARKKLUMMEN: HOME, SWEET HOME Rapport fra et sølvbryllupskvarter. 11 HELIKOPTERE PÅ RIGSHOSPITALET 26 FORBUNDSNYT"

Transkript

1 INDHOLD: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) F (+45) E Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) F (+45) E Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Claus Padkær Jensen og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Pernille Herzberg, Sidse Grangaard, Thomas Dickson Forsiden Panoptikon i ny laboratoriebygning, Haukeland Universitetssygehus, i den norske by Bergen. Arkitektfirmaet C. F. Møller. Annoncer Steffen Petersen, E Per Christensen, E Lone Andersen, E Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 ARKKLUMMEN: HOME, SWEET HOME Rapport fra et sølvbryllupskvarter. TEMA: DANSK HOSPITALSARKITEKTUR 4 SYGEHUSE I VERDENSKLASSE Danske arkitektfirmaer er blandt verdens bedste, når det gælder hospitalsbyggeri. 8 IT OG BRUGERNE I FOKUS It skal tænkes med ind fra begyndelsen på fremtidens hospitaler. 10 BREMSEKLODS FOR NYT HOSPITALSDESIGN Personalet på hospitalerne står i vejen for nytænkning. 11 HELIKOPTERE PÅ RIGSHOSPITALET 12 NETWORKING I DEN GLOBALE VERDEN Gode råd til danske arkitekter og designere. 14 ARKITEKTEN SOM FORMIDLER ARKFOKUS har mødt udstillingsarkitekten Anne Schnettler i kasematterne under Kronborg. 18 BYVÅBEN TIL TIDEN Grafikeren Klaus Bjerager om designernes rolle i kampen om storkommunernes byvåben. 22 KULTURARVENS SKYTSENGEL Debat: Bygningskultur Danmark i offensiven. 26 FORBUNDSNYT 28 NEWS: KORT NYT FRA IND- OG UDLAND. 30 PRITZKER PRIZE 2006 Paulo Mendes da Rocha årets modtager af arkitekturens nobelpris. 28 BAGSIDEN: ARKFLASH 1

2 HOME, SWEET HOME Rapport fra et typisk dansk villakvarter Af Flemming Kyed Min far var bygningsingeniør, uddannet på teknikum og med svendebrev som brolægger. Han var en praktisk mand og nærede en dyb modvilje mod de mere akademiske aktører i byggeriet. Hans galde gjaldt især civilingeniører og arkitekter. Arkitekttegnet var et af hans yndlingsskældsord. Det blev aldrig sagt, altid vrænget. Selv voksede jeg op i brutal-entreprenørernes tid, hvor folkeviddet havde travlt med, at de arkitekter, der tegnede de endeløse betonblokke, selv boede i totalrenoverede husmandssteder med stokroser. Siden har skæbnen villet, at jeg med få, korte afbrydelser har boet i murstenshuse fra 1930 erne, og været glad for det. Dejligt indeklima og nul allergiproblemer, hverken for mig eller mine. Og solidt bygget. Det har jeg aldrig tænkt videre over, før jeg for nylig besøgte Dansk Design Centers udstilling om begrebet hjemlighed. Den er bygget op om den tese, at vi er splittede mellem tidens og vore egne krav om geografisk og karrieremæssig mobilitet på den ene side og behovet for tryghed og forankring på den anden. Foto: Klaus Holsting Det var blandt andet illustreret i en installation, hvor man på den ene side havde parcelhuset med hæk og have, og på den anden moderne byggeri op ad metroen i den nye Ørestad på Amager. I baggrunden lød en båndet dialog mellem dem, der havde valgt den ene eller den anden boform. I hovedstaden ser vi masser af nybrud og flot arkitektur, også inden for boligområdet. Der er meget at se og meget at beundre. Selv er jeg bestemt fascineret af eksempelvis Torpedohallen på Holmen, siloerne på Islands Brygge og Plots VM-huse i Ørestaden. Der er bare det ved det, at jeg ikke kunne tænke mig selv at bo der. Og det er sådan set heldigt nok, for jeg har heller ikke rigtig råd. Det er den ene ting. Den anden kunne måske være, at jeg er for gammel, født som jeg er i Jeg er bestemt fascineret af eksempelvis Torpedohallen på Holmen, siloerne på Islands Brygge og Plots VM-huse i Ørestaden. Der er bare det ved det, at jeg ikke kunne tænke mig selv at bo der. Og det er sådan set heldigt nok, for jeg har heller ikke rigtig råd. Så jeg bor i en gulstensbungalow fra 1938 på en stille villavej på Amager. Med bump i vejen, gamle træer og fred og ro. Det er lidt af et sølvbryllupskvarter, hvor der er en begyndende udskiftning af beboerne, og hvor priserne det sidste halve snes år er steget ganske voldsomt. Men nu kommer det: De nye indflyttere i bungalowerne og murermesterhusene omkring mig er ingeniører, it-folk og journalister. Og de er sidst i tyverne eller først i trediverne. Honey I m Home vises i Dansk Design Center 3. marts 18. juni Åbningstider: mandag-fredag kl , onsdag kl (gratis adgang onsdage kl 17-21), weekend og helligdage kl

3 De flytter til noget, der ligner det, de er vokset op i, så snart de får råd (og evt. det første barn). Desværre er det så dyrt, at de tager af sted i den årle morgen og vender hjem efter borgerlig spisetid, for at få råd. Jeg vil nødig fremstå som en maskinstormer og en Jeronimus, og selvfølgelig skal der være plads til det nye, det smarte og det spektakulære. Men hjemligheden har et fast tag i os. Jo mere kaotisk og omstillingsparat og global, den omgivende verden bliver, jo større bliver vores tørst efter noget, der virker trygt og forankret. Og er der egentlig noget galt i det? REND OS I TRADITIONERNE! I næste nummer af ARKFOKUS har vi kastet os over utraditionelle arkitektjobs og nyskabende designprojekter. Her kan du bla læse om en stribe arkitekter og designere, der tør gå deres helt egne veje, om danske arkitektstuderende i Trankebar og om design af Danmarks største interaktive uderum, hvor brugerne inddrages i beslutningsprocessen fra første streg til sidste punktum. ARKFOKUS no. 4 udkommer fredag d. 26. maj. ARKKLUMMEN 3

4 TEMA: DANSKE HOSPITALER Er danske arkitekter de bedste i verden til at tegne nye sygehuse? Noget kunne tyde på det. For arkitektfirmaer som fx C.F. Møller og Arkitema har inden for de seneste år vundet den ene prestigefyldte internationale konkurrence efter den anden på hospitalsfronten, hvor der er stolte skandinaviske traditioner at leve op til. Vi har i en menneskealder været verdenskendte for vores lyse, venlige og funktionelle sygehusbyggeri, der var en naturlig del af velfærdsstaten. Vores hospitaler blev opført med indbygget humanisme og social bevidsthed og har inspireret både politiske beslutningstagere og arkitekter over hele jordkloden op gennem det 20. århundrede. Bla i Brasilien, hvor den store arkitekt Lelé* har tegnet et hav af hospitalsbygninger, opført af præfabrikerede betonelementer for relativt få midler med kærlig tanke til de danske sygehuse, som ARKFOKUS går efter i fugerne i dette nummer: DANSK HOSPITALSARKITEKTUR I VERDENSKLASSE Både i Danmark, Norge, Sverige, Island og Kina har danske arkitektfirmaer med Arkitema og C.F. Møller i front vundet internationale prestigekonkurrencer om nyt sygehusbyggeri. Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas. Det kan godt være, der er al mulig grund til, at kritikken hagler ned over det danske sygehusvæsen berygtet for de lange ventetider, de overfyldte hospitalsafdelinger og det stressede personale, der ikke har tid til at tage sig ordentligt af patienterne. Men når det gælder dansk hospitalsarkitektur, så er det en helt anden snak: Faktum er, at vi danskere er kendt som nogle af de bedste i verden til at bygge hospitaler. Stolte skandinaviske arkitekturtraditioner med indbygget social bevidsthed og humanistisk tankegang har i det 20. århundrede været inspirationskilde for sygehusbyggeriet i hele verden. Bla i Brasilien, hvor den store arkitekt Lelé har opført masser af hospitaler. Hans industrialiserede elementbyggerier er opført for relativt få midler og stærkt inspireret af de danske sygehuse. Ja, det begyndte i virkeligheden allerede i 1893 med arkitekten Martin Nyrops Bispebjerg Hospital, og vi er lige siden blevet kopieret og hyret af udlandet til at vise, hvad vi duer til på hospitalsfronten. Fx er C.F. Møller ved at opføre det store nye universitetshospital i Akershus uden for Oslo, der efter planen står færdigt i Og både i Danmark, Norge, Sverige, Island og Kina er der eksempler på danske arkitektfirmaer der har vundet internationale prestigekonkurrencer om nyt sygehusbyggeri. Bispebjerg var unikt for sin tid med moderne underjordiske transportgange og elevatorer. Helt nyt var også systemet med lysende røde lamper i stedet for larmende klokker, når patienten ville have kontakt med en sygeplejerske. Det nye Akershus Universitetshospital er unikt, bla på grund af sin størrelse: hele m 2 nye bygninger og m 2 renoverede bygninger skal servicere af Oslos borgere fra I skrivende stund arbejder danske arkitekter på henved ti internationale hospitalsprojekter. Opgaver, der hver gang er enorme både med hensyn til de økonomiske ressourcer og antallet af medarbejdere. Og projektdirektør Bård Rane i bygherre- *João Filgueiras Lima, kaldet Lelé (f. 1933) brasiliansk arkitekt med stort socialt engagement. Lelé er især kendt for sine mange hospitalsbyggerier for Sarah Network et netværk af gratis behandlingssygehuse, som har eksisteret siden Lelés hospitaler er kendt for deres unikke samspil mellem lægevidenskab og arkitektur. 4

5 Vi danskere er kendt som nogle af de bedste i verden til at bygge hospitaler. organisationen Nye Ahus ved godt, hvorfor det er danske streger og ikke norske der tegner det nye hospital: Det danske arkitektfirma har i høj grad formået at sætte sig ind i forskellige problemstillinger og løser de fleste opgaver vældig godt. Samtidig har C.F. Møller en god forretningsmæssig kultur og en driftskultur, som er superprofessionel, siger han og fortsætter: Valget af et dansk arkitektfirma er resultatet af en international arkitektkonkurrence. Det danske vinderudkast fra C.F. Møller viste et smukt God økonomi i hospitaler I Danmark brugte vi i ,1 mia. kroner på hospitaler, der stort set alle sammen var tegnet af danskere, og i 2005 steg beløbet til 1,7 mia. kr. Der er med andre ord rigtig mange penge i industrien, både nationalt og internationalt. Det danske Innovationsråd vurderer da også, at sundhedsvæsenet eller hele helseindustrien med både offentlige og private hospitaler bliver en milliardindustri i fremtiden hvis vi vel at mærke fokuserer på at blive ved med at være blandt de dygtigste. Men det er ikke nogen let sag at tegne hospitaler, så der er kun et lille udvalg af tegnestuer, der er i stand til at klare opgaven. Preben Scheutz, selvstændig arkitekt i 25 år, har været med til at tegne hospitaler både i Nigeria, Jordan og herhjemme i Med det stigende internationale fokus på sundhed og velvære er der intet, der tyder på, at hospitals- og sundhedssektorbyggeri i fremtiden bliver mindre. sygehus, en god klarhed i bygningsstrukturen, et godt fungerende hus, en god totaldisposition på grunden og gode muligheder for bearbejdning og ændringer. Glostrup. Han mener, det er vores sans for detaljen og vores specialistviden, der skaffer os danskere points internationalt: Det er ikke nok at være en god arkitekt. Man skal også have specialviden om, hvordan man fx indretter en operationsstue, et røntgenrum og epidemiafdelinger. Dér bliver detaljen vigtig og jeg tror, de danske arkitekter, der er førende inden for hospitalsbyggeri, efterhånden har indhøs- Til venstre: Rigshospital i Reykjavik, Island. I midten: Nye Ahus, Universitetssygehus i Akershus, Norge. Til højre: Ny børneafdeling til Ålesund Sygehus, Norge. Alle tre projekter er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller. TEMA: HOSPITALSBYGGERI 5

6 Det er ikke nok at være en god arkitekt. Man skal også have specialviden om, hvordan man fx indretter en operationsstue, et røntgenrum og epidemiafdelinger. (Arkitekt Preben Scheutz) tet så meget erfaring, at de simpelthen er bedre end de fleste andre. Men også vores logistik- og samarbejdsevner har betydning, fremhæver Preben Scheutz: Vi forstår bedre end så mange andre at skrue en opgave sammen med folk fra mange forskellige professioner og nationer og derefter få den til at køre. Vi er nemlig vant til at samarbejde på den måde herhjemme, understreger han. Og den slags er netop vigtigt, når de ofte meget store hospitalsbyggerier skal gennemføres. Bendt Almvig, arkitekt MAA og partner i Arkitema, har tegnet flere hospitaler i Norden og senest et nyt hospital i den kinesiske millionby Shenzhen. Shenzhen People s Hospital på m 2 med sengepladser skal stå færdig i 2010 og kommer til at indeholde både medicinsk og kirurgisk hospital, VIP-hospital og undervisnings- og forskningsfaciliteter. En af grundene til, at vi vandt konkurrencen, var nok, at vores forslag er mindre end de andres. Vi har en enkel infrastruktur og logistik, fortæller Bendt Almvig. Hospitaler kan også være runde Det kan godt lyde lidt firkantet med al den fokus på logistik og infrastruktur. Men hvem siger, at en sygehusbygning altid skal være firkantet? C.F. Møller har vundet arkitektkonkurrencen om en ny akutog infektionsklinik til Universitetssygehuset MAS i Malmø. Og de danske arkitekter har slået en cirkel omkring udformningen: Klinikken er rund og det er temmelig smart, når det drejer sig om optimal beskyttelse. Det er en kendt sag, at sygehuse har stigende problem med komplicerede infektioner, og klinikken er derfor indrettet til at beskytte bedst muligt mod smittespredning. Med den m 2 runde akut- og infektionsklinik i syv etager minimeres gangarealerne, og det giver samtidig fleksibilitet i forhold til opdeling af sygehusfunktionerne. Både de byplanmæssige og funktionsmæssige forudsætninger gør, at den runde tilbygning til Universitetshospitalet i Malmø bliver mere eksklusiv, forklarer Klavs Hyttel fra C.F. Møller, der har erfaring fra hospitalsprojekter i både Danmark, Norge og Sverige. Sygehuset i Malmø ligger spredt over en stor, lidt usammenhængende campus, og den runde bygning vil her skabe et meget tydeligt fokuspunkt eller vartegn. Brugerne vil let kunne finde frem til akut-modtagelsen lige ved siden af, og der er nem og logisk adgang til tunnelbanen og byen. Den runde klinik skal stå færdig i Shenzhen People s Hospital, stort hospitalskompleks i det sydlige Kina, Tegnestuen Arkitema. 6

7 UDENLANDSKE HOSPITALER MED DANSKE ARKITEKTERS FINGERAFTRYK: Sverige: Malmø Universitetshospital Norge: Nye Ahus, universitetshospital i Akershus Ullevål Universitetssygehus Haukeland Universitetssygehus Sygehuset i Vestfold Ålesund Sygehus Island: Rigshospitalet i Reykjavik, Kina: Shenzhen People s Hospital, Shenzhen, Også hospitaler i Jordan og Nigeria har danske fingeraftryk. Øverst + plan: Akut- og Infektionsklinik til Universitetssygehuset MAS i Malmö. Nederst: Nye Ahus, Universitetssygehus i Akershus, Norge. Begge projekter er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller. TEMA: HOSPITALSBYGGERI 7

8 HOSPITALER MED IT OG BRUGERNE I FOKUS Brugernes behov kommer i højsædet, når arkitekter i fremtiden skal designe nye hospitaler. Og så skal it integreres i langt højere grad end i dag. Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas. Fotos: Morten Fauerby. Forskningsprojekter inden for hospitalsarkitekturen i Danmark: Undersøgelse af arbejdsprocesser inden for sundhedsområdet ved anvendelse af Mixed Media Devices (MMD) Gunnar Kramp, Arkitektskolen Aarhus. AWARE Project, Det interaktive hospital Thomas Riisgaard Hansen og Mads Soegaard, Aarhus Universitet. Der bliver eksperimenteret med hospitalssenge, som har skærm og internetopkobling, så patienten kan sende s, ringe, se tv eller passe sit arbejde. Men ikke nok med det computeren i sengen kan også holde øje med, at patienten får den rigtige medicin. 8

9 Hvordan ønsker vi i fremtiden at få foretaget en knæoperation? Og hvordan skal vores medicin doneres? Svaret på spørgsmål af denne type vil få afgørende betydning for designet af nye hospitaler. For fremtidens milliardindustri drejer sig blandt andet om sundhedsområdet, fortæller Innovationsrådet i deres årsrapport fra Rapporten beskriver, hvordan hospitaler kan være med til at tjene penge til samfundet i stedet for kun at være en udgiftsbyrde. Og her spiller arkitekterne en stor rolle. Ved Centre for Pervasive Healthcare på Aarhus Universitet arbejder man på at skabe computerteknologi til hospitaler. Teknologien vil ikke alene ændre den måde, man arbejder på, men også stille store krav til arkitekturen. holde øje med, at patienten får den rigtige medicin. Til operationsstuer arbejder man på storskærme, der er stemmestyrede. It er ikke tænkt ind i de nuværende hospitalsmiljøer. Der skal være sterilt på en operationsstue, og man kan ikke bare sætte skærme op i de eksisterende rum. Jeg mener, at arkitekturen kan være med til at løse den udfordring. På nogle hoteller er skiltene skærme, som er tænkt ind i miljøet. På samme måde kan teknologien tænkes ind i arkitekturen på et hospital, siger Thomas Riisgaard Hansen. Læs mere: Ph.d.-studerende Thomas Riisgaard Hansen fra Centre for Pervasive Healthcare under Alexandrainstituttet arbejder på at gøre computeren til en integreret del af både patienternes og personalets dagligdag. Det vil være en stor udfordring for arkitekter at få teknologi og bygninger til at smelte sammen, både på operationsstuen og på sengeafdelingen ved patienten. Arbejdsfunktionerne på et hospital var for ti år siden papirbaserede, og meget tid gik med at lede efter den rigtige journal og koordinere arbejdet. Computeren hjælper på mange af disse problemer, men i takt med at computerne blev et arbejdsredskab, blev der på hospitalerne skabt små kontorer. På den anden side bliver computere billigere og mindre, og en mobiltelefon i dag kan det samme som en fem år gammel computer. En it-arbejdsplads fylder ikke længere ret meget, og kan integreres på en helt anden måde end tidligere, siger Thomas Riisgaard Hansen. Der bliver eksperimenteret med hospitalssenge, som har skærm og internetopkobling, så patienten kan sende s, ringe, se tv eller passe sit arbejde. Men ikke nok med det computeren i sengen kan også TEMA: HOSPITALSBYGGERI 9

10 PERSONALET = HINDRING FOR NYTÆNKNING I HOSPITALSDESIGN Dagens hospitaldesign afspejler hierarkiet af bygningens brugere. Og det kan være svært at ændre ved om- eller nybyggeri, hvis personalet sætter sig imod, fortæller forsker. Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas. Læger, sygeplejesker og andet hospitalspersonale kan godt lide designet på danske hospitaler, fordi det bekræfter dem i deres professionelle position og det hierarki, de er en del af. Derfor ønsker de ikke de store ændringer eller forbedringer i fremtiden. Det siger Kristian Larsen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Pædagogisk Sociologi. Han har søgt at stille spørgsmål og få svar i spændingsfeltet mellem arkitektur, pædagogik, antropologi, filosofi og sociologi. Når et hospital skal bygges eller ombygges, mødes arkitektens tanker og visioner med de tanker og visioner, som allerede er indbyggede i hospitalet rent fysisk, men de strukturer er også indbygget i de ansattes kroppe og mentale strukturer. Derfor er det ikke så mærkeligt, at arkitekten let kommer i kamp med de personer, der skal anvende bygningerne. For de vil hellere have det, de kender, og det, der ikke ændrer ved hierarkiet, siger Kristian Larsen. Han forklarer, at vi ikke tænker over vores rumlige omgivelser, når vi er i dem, fordi de på en måde er indbygget i vores krop. Vi læser rummene med kroppen; det vil sige vi bevæger os helt overvejende rundt og kommunikerer på et ikke-bevidst plan med artefakterne, her det rumlige. Men når der så laves om på det rumlige, så genopdager vi dem. Rummene tilhører særlige personer Et hospital har en række rum, som er forbeholdt særlige personer. Medicinrummet på sengeafdelingen er et eksempel på et rum, hvor kun få har adgang, og hvor rummet har en særlig aura. Man skal have nøgle for at få adgang til medicinskabet, der er en særlig stærk belysning, der gøres fine og forsigtige bevægelser, og der er stille det er ikke her, man lige tager en kop kaffe med ind, forklarer Kristian Larsen og fortsætter: Medicinrummet er sygeplejerskens hellige rum, på samme måde som operationsstuen er kirurgens, og konferencerummet, hvor diagnosen stilles, er den interne mediciners hellige rum, siger lektoren. De særlige rum signalerer til omverdenen, at her arbejder personer, der er højere oppe i hierarkiet end andre. På et hospital er der akkurat ligesom udenfor et magthierarki, som alle ansatte har fået indprentet i krop og sjæl, og det afspejler sig også i det rumlige, fx i placeringer af rum i hele bygningsstrukturen, opdelinger af rum, artefakter/interiør i rum og i rumstørrelser. For eksempel er der prestige i at have et stort kontor, fordi det er med til at signalere ens placering i magthierarkiet, siger Kristian Larsen. Kristian Larsen er sygeplejerske, ph.d. og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har redigeret bogen Arkitektur, krop og læring, hvor en række danske, norske og svenske forskere præsenterer deres teoretiske og empiriske analyser af det subtile samspil mellem os mennesker, vores omgivelser og vores bevidste og ubevidste læreprocesser, blandt andet i hospitalsog behandlingsmiljøer. Arkitektur, krop og læring, 296 sider, 268 kr., 2005, Hans Reitzels Forlag HOSPITALER FØR OG NU Før i tiden var Gud styrende for behandlingen og pasningen af de syge. I tallet var sygestuerne korsformede. Vi kan se nu, at det understregede, at det var troen og Gud, der grundlæggende skulle og kunne hjælpe de syge. I 1800-tallet fik man øje på bakterien, og man fik fokus på lys, luft og renlighed, og der blev opført pavillonbyggerier med maksimalt solindfald til pleje af de syge. I dag er det videnskabens og kampens gudinde Athene, som er styrende på højt specialiserede hospitaler med forskellige faggrupper. Kirken er rykket i baggrunden eller helt væk. 10

11 HELIKOPTERLANDINGSPLADS PÅ RIGSHOSPITALET God hospitalsarkitektur kan også optræde i mindre skala: Hovedstadens Sygehusråd har længe sukket efter en mere direkte vej til Rigshospitalets traumecenter, og sidste år kom der endelig grønt lys for projektet. Pengene stammer fra A.P. Møller og Hustrus Fond, og det er Creo Arkitekter, der har stået for den arkitektoniske udformning. Projektet består af tre elementer, som placeres på taget af hospitalets centralbygning: selve platformen, en gangbo og en adgangsbygning. Alle tre elementer fremstår i aluminium og med bløde former, så de skiller sig ud fra selve hospitalsbygningen. Landingspladsen skal primært betjene Rigshospitalets traumecenter et af de fire specialiserede traumecentre i landet, der kan modtage svært tilskadekomne på alle tider af døgnet. Hidtil har redningshelikoptere måttet lande på græsplænen i den nærliggende Fælledparken, men med den nye landingsplads regner man med at kunne spare op til 40 minutters transport til traumecentret. Og dét kan fx blive redningen for mange hjertepatienter og svært tilskadekomne. cc Helikopterplatformens landingsdæk ligger 71 m over terrænet og har en gangbro over til adgangsbygningen. Herfra transporteres patienten med en særlig elevator direkte ned til traumecentret i hospitalets kælder. Visualiseringer: Creo Arkitekter. TEMA: HOSPITALSBYGGERI 11

12 NETWORKING I EN GLOBAL VERDEN Lær at networke: Hvad hjælper det at være en blændende god arkitekt, hvis ingen andre ved det? I en tid, hvor en flybillet fra København til London koster mindre end en togbillet mellem København og Århus, må vi erkende, at globaliseringen har ramt lille Danmark. Verden har aldrig været mindre, og det betyder, at vi skal lære at markedsføre os selv på en helt anden måde end for bare 5-10 år siden. Og det er vi danskere ikke særlig gode til. Af Finn Drouet Majlergaard. Uanset om man er på jagt efter et nyt job, en ny medarbejder eller en ordre, så er det evnen til at netværke effektivt, der er altafgørende for den succes, man opnår. Det nytter ikke noget at være fantastisk god, hvis ingen andre ved det. Vi bliver oversvømmet af reklamer og annoncer, hvilket betyder, at hvis man vil gøre opmærksom på sig selv via de traditionelle metoder, er det en uoverstigelig opgave både tidsmæssigt og især økonomisk. Gensidig nysgerrighed Løsningen er at få skabt sig et netværk, der passer perfekt til det, man vil opnå. Er man som arkitektfirma på udkig efter flere ordrer, handler det om at få skabt relationer og fortrolighed til mennesker, der er beslutningstagere hos ens kundekreds. Det lyder enkelt, men jeg kan konstatere, at vi i Danmark har nogle barrierer, der forhindrer os i at gøre det. For det første har vi danskere det ikke godt med at tage kontakt til folk, vi ikke kender. Ca. 85 % af os føler det ubehageligt. Det kan man overbevise sig selv om, når man går til en reception. I Danmark snakker man stort set kun med dem, man kender, og kender man ikke nogen, så står man for sig selv og forlader hurtigt receptionen. I andre, mere udadvendte, lande vil man opleve et helt andet billede. Her ser man en sund gensidig nysgerrighed over for dem, man ikke kender, og der skabes meget hurtigt relationer, udveksles visitkort og aftales møder. Det kan godt være, at 85 % af os finder det ubehageligt at tage kontakt til personer, vi ikke kender, men de fleste af os kan godt li at blive kontaktet til fx en reception. Selvværd og planlægning På vores kurser i at lære folk at netværke, arbejder vi netop med at få kursisterne til at tage det første skridt og tage kontakt til personer, de ikke kender, og vi har endnu ikke haft kursister, der er blevet afvist. Viden er den eneste ressource, der bliver mere værd, når den bliver delt. Men det store spørgsmål er jo: Hvordan indleder man en konversation med en fremmed til en reception, og hvad siger man, når den fremmede, man gerne vil i kontakt med, tager telefonen? Det handler alene om netværksmæssigt selvværd og planlægning. For at blive en god netværker skal man være langt mere bevidst om, hvad man har at tilbyde end om, hvad man vil opnå med at få kontakt med en given person. Hvis der sidder otte mennesker omkring et bord med det eneste formål at få noget viden fra de andre, er der ingen, der får noget. Hvis alle otte derimod giver, hvad de har, så bliver alle otte personer syv gange rigere. Viden er den eneste ressource, der bliver mere værd, når den bliver delt. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvorfor man er attraktivt selskab for andre. 12

13 I Danmark er vi ikke så gode til at netværke, men det kan læres. Vi har i hvert fald endnu ikke haft nogle kursister, der ikke har fået det lært. Er det, fordi man altid kommer med gode ideer? Er god til at overholde deadlines, er en god konfliktløser eller noget helt fjerde? Det er noget, man er nødt til at finde ud af som det allerførste, hvis man arbejder på at forbedre sine evner til at netværke. Det kan man gøre ved at spørge kolleger, venner, familie, konkurrenter, medarbejdere eller andre, som kan holde ud at være sammen med én i længere tid af gangen. På vores kurser har vi en ret struktureret model, men det kan gøres meget simpelt. Så hvis du tør spørge om, hvad andre ser som dine stærke og svage sider, så er du allerede godt på vej. Når du har fået svarene, skal du omformulere alle styrkerne til sætninger, der starter med Jeg er god til... eller Jeg elsker at... Vejen frem Derefter skal du i gang med planlægningen, således at du får kontakt med de mennesker, der passer til din målsætning. Til en reception er det mere tilfældigt, hvem man kommer i kontakt med, men det er også fint nok, da det sjældent er den lige vej til målet, der er den mest farbare. Få mødt en masse mennesker og se, hvor kemien og mulighederne er. Skal du opnå noget bestemt, er du nødt til at være mere struktureret. Start med at finde ud af, hvem du vil have fat i. Find ud af alt, hvad du kan om vedkommende. Det er langt mere sandsynligt, at en fremmed gider tale med dig, hvis du har brugt noget energi på at lære noget om vedkommende, og du i begyndelsen af samtalen/ en roser vedkommende for det, du synes er positivt. Lad være med at rose, bare for at rose. Det skal komme fra hjertet! Dernæst kan du fortælle, hvorfor I begge er interesseret i samme evne. Med brug af dine netværksmæssige styrker skal du fortælle, hvad du kan bidrage med. Hvis det modtages positivt, kan du foreslå et møde. Det lyder enkelt, og det virker, men det kræver noget øvelse, så derfor er det en god idé at øve sig på nogle mennesker, hvor det ikke er så kritisk, hvis det ikke går som forventet. Her er receptioner en genial ting. Alene det at du går rundt og taler med mange forskellige, signalerer selvtillid. Du får nogle gode oplevelser, og du lærer også at afslutte en konversation hurtigt, hvis den er helt ude i skoven i forhold til, hvad du har lyst til at tale om. Vi er ikke så gode i Danmark til at netværke, men det kan læres. Vi har i hvert fald endnu ikke haft nogle kursister, der ikke har fået det lært. Finn Drouet Majlergaard er MBA fra Henley Management College og managing partner i Gugin, der er specialiseret i internationalisering og effektivisering af internationale organisationer og virksomheder. Finn Drouet Majlergaard holder bla kurser i networking og er desuden gæsteprofessor på fakultetet for internationale studier ved Bangkok Universitet. GLOBALISERING 13

14 ARKITEKTEN SOM FORMIDLER ARKFOKUS har besøgt udstillingsarkitekt Anne Schnettler og Holger Danske i kasematterne under slottet Kronborg i Helsingør, hvor hun arbejder på en udstilling om ham. Af Stine Munch-Nielsen. Til at begynde med skræmte arkitektfaget mig lidt. Jeg syntes fx, det var underligt at skulle fungere som smagsdommer og bestemme, hvad andre skulle syntes var pænt. Det var først, da jeg fik kombineret arkitektfaget med min lyst til at formidle, at det blev rigtig sjovt, fortæller Anne Schnettler, der arbejder som udstillingsarkitekt med speciale i formidling og rumlige virkemidler. Anne Schnettler forbereder i skrivende stund udstillingen Holger Danske en lysende legende, der fra maj vil kaste lys over sagnfiguren i kasematterne under Kronborg. ARKFOKUS slog vejen forbi Annes underjordiske arbejdsplads for bla at høre om hendes holdninger til arbejdsprocesser og udstillingskoncepter. Holger Danske i lommelygtens strejflys. Vi sidder i forrummet til kasematterne under Kronborg Anne Schnettlers arbejdsplads gennem de seneste tre måneder. Med en gennemsnitstemperatur på fem grader og et ubeskriveligt højt fugtniveau lever arbejdsklimaet næppe op til nutidens arbejdsmiljøkrav. Men Anne har investeret i en kort pelsjakke, hendes Holger Danske-jakke, som hun kalder den. Med den godt op om ørerne en lommelygte i den ene hånd og en 15 centimeter lang Kronborg-nøgle i den anden åbner Gennem rumlige virkemidler skal udstillingsarkitekt Anne Schnettler vække sagnlegenden om Holger Danske til live, så historierne kommer til at sive ud af murværket sammen med fugt og afskallet kalk. 14

15 Man kan jo ikke stå stille hernede, men må være i konstant bevægelse for at holde varmen. Derfor duer det ikke med lange tekster på væggen. Det er meningen, at gæsterne skal gå på jagt i gangene med deres strejflys på væggene. hun den tunge trædør ind til de mørke underjordiske gange. Rammerne for udstillingen er de tykke mure, kulden, lugten af kælder, den knasende lyd under fødderne og stemmernes genklang i det kolde rum: Man kan jo ikke stå stille hernede, men må være i konstant bevægelse for at holde varmen. Derfor duer det ikke med lange tekster på væggen. Det er meningen, at gæsterne skal gå på jagt i gangene med deres strejflys på væggene, forklarer Anne. Strejflyset kommer fra en lommelygte, som gæsterne kan trække i lommelygteautomaten i forrummet ind til kasematterne. På væggene bliver der malet korte statements, der både skal informere, stimulere og mane til eftertanke i stil med Holger Danske er en universel sagnfigur, eller Kan din helt flyve eller gå på vandet? Vi bevæger os forbi det, der engang var Frederik II s private nødudgang, passerer den fire meter tykke ringmur og går videre ned ad udbryderkongens hemmelige gang. Det fede ved lommelygten er, at man virkelig kan komme tæt på; man kan undersøge rummet og fornemme murenes struktur og stoflighed. Med lygten i hånden kan man gå på opdagelse og få bygget flere lag på fortællingen om sagnet Holger Danske. Gangen her er simpelthen fantastisk; den virker nærmest uendelig og giver en fornemmelse af, at man er på vej ned til underverdenen. Derfor skal rummet kun røres nænsomt med et lille refleksskilt for enden, hvor der står Holger Danske en lysende legende. Lys- og lydinstallationer Som kontrast til de mørke omgivelser har Anne valgt lysmetaforen som udstillingens bærende element, og det afspejler sig i lommelygterne, selve lyssætningen og lysinstallationen omkring Holger Danske, der hele tiden vil variere i styrke og forandre sig. Selve sagnet om Holger Danske formidles ganske kort, fortæller Anne. KRONBORG Slottet Kronborg, der hører under Slots- og Ejendomsstyrelsen, kom i 2001 på UNESCO s liste over verdens kulturarv. Udstillingen med Holger Danske er del af et større projekt, hvor landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen har udarbejdet en ny landskabsplan for de samlede arealer mellem Kronborg og det nu nedlagte Helsingør Værft. Oplægget skal være med til at synliggøre Kronborg yderligere og knytte slottet til byen Helsingør. I den forbindelse har Anne Schnettler udarbejdet et idéoplæg, til hvordan man kan synliggøre de gode historier fra området imellem slot og by. For længe siden kæmpede Holger Danske mod mægtige fjender. Nu sover han i kasematten under Kronborg. Men kommer Danmark i fare, vil Holger Danske vågne og frelse landet. JOB OG KARRIERE 15

16 Som regel arbejder jeg ud fra en historisk eller kulturel kontekst, hvor det handler om at udnytte rummet bedst muligt og skabe de optimale rammer for udstillingen. Det, som jeg synes er rigtig spændende ved sagnet om Holger Danske, er, at det er en universel sagntype. Der findes simpelthen massevis af lignende sagn mange forskellige steder i Danmark. Der har fx været Klintekongen på Møn, og Holger Danske i Havrebjerg. Også uden for landets grænser ser vi lignende sagn. I Tyskland sidder Barbarossa i et bjerg i Harzen og venter på, at landet kommer i knæ; så vil han vågne op og redde folket. Jeg har lige lavet nogle lydforsøg med en form for retningsbestemt lyd. Her fik du nærmest fornemmelsen af, at væggene talte til dig. Om der er økonomi til at prioritere lyden, er desværre usikkert for det bliver dyrt. Samarbejde Tilbage i forrummet på Kronborg er der udsigt til muren kaldet Krogen, som også skal vækkes til live af en skiftende lysinstallation; her kommer samtalen ind på samarbejde, arbejdsprocesser, rum og brugen af virkemidler. Jeg arbejder alene med opgaven her på Kronborg. Men selvfølgelig er der også en masse andre mennesker koblet til arbejdet med hver deres ekspertise. Især folk, jeg tidligere har samarbejdet med, fx omkring lys, lyd, maling, skilte og grafik. Arbejdsprocessen skifter meget efter opgavens karakter, og det er både lærerigt og fascinerende at arbejde sammen med forkellige mennesketyper fra forskellige fagområder fra de lærdeste cand.mag. er, arkæologer og historikere i den ene ende af skalaen, til praktikere som håndværkere, vagter, rengøringspersonale, driftspersonale og flyttefolk i den anden. Rum og arbejdsprocesser Når Anne skal i gang med en udstillingsopgave på et kunstmuseum eller som i dette tilfælde i en kold underverden, bruger hun som udgangspunkt sin rumopfattelse for at udnytte de eksisterende rammer optimalt i forhold til den historie, der skal formidles. Man kan sammenligne processen lidt med at udarbejde funktionsdiagrammer. Som regel arbejder jeg ud fra en historisk eller kulturel kontekst, hvor det handler om at udnytte rummet bedst muligt og skabe de optimale rammer for udstillingen. Det kan fx handle om, hvilke virkemidler man kan benytte? Hvordan skal lyset og bevægelsesmønstret være? Hvilke far- ver skal anvendes? Skal der bruges grafik? Og hvordan kan de forskellige formidlingsniveauer i grafikken være med til at guide gæsterne rundt uden problemer og skabe den rette stemning? Her er opgaven med Holger Danske atypisk i forhold til de øvrige udstillingsprojekter, som Anne har været involveret i på Louisiana, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og andre museer. Her på Kronborg er der i princippet kun Holger Danske; der er med andre ord ikke andre genstande eller skulpturer, som skal udstilles eller allerede står i rummet. Så her kan man sige, at det i mindre grad handler om statuen af Holger Danske og i højere grad er et spørgsmål om at udbygge det, som allerede findes, og så give det en ekstra dimension. På den måde er opgaven meget formidlingsorienteret, siger Anne, der har travlt med at få det nye udstillingskoncept om Holger Danske færdigt, så det kan præsenteres for offentligheden i slutningen af maj. Det kræver sin kvinde, for der er bud efter udstillingsarkitekten Anne Schnettler, der bla er i gang med opgaver for Louisiana og Frederiksborg Slot. Men det er helt andre historier, der ikke skal formidles her. Soltemplet udstilling af 450 præcolumbianske kunstgenstande, Louisiana,

17 CV: UDSTILLINGSARKITEKT ANNE SCHNETTLER 1999 Multimediedesigner, Kunstakademiets Arkitektskole 1996 Arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, Afdelingen for Visuel kommunikation Studier i journalistik, visuel formidling og kommunikation på RUC Udstillingsopgaver: Igangværende opgaver: Wessel Bagges samling permanent opgave på Louisiana Holger Danske, en lysende legende opgave på Kronborg Christian IV s Frederiksborg opgave på Frederiksborg Tidligere opgaver, bla: 2005 Tyl & Trikot, Bournonvilles balletkostumer særudstilling på Nationalmuseet 2004 Maskingeværets kulturhistorie særudstilling på Tøjhusmuseet 2003 Soltemplet udstilling på Louisiana 2003 Sejrens Triumf udstilling på Nationalmuseet 2002 Robert Jacobsen og Paris Statens Museum for Kunst 2001 Umisteligt, danske kulturværdier udstilling på Det Kgl. Bibliotek LINKS: Om Umisteligt danske kulturværdier: Om udviklingen af Kronborg som attraktion: Udstillingen Tyl & Trikot Bournonvilles balletkostumer på Nationalmuseet, JOB OG KARRIERE 17

18 DET KAN NÅS ENDNU BYVÅBEN TIL TIDEN Kommunesammenlægningerne er over os. Skal der tegnes nye (sammenlægnings)byvåben efter de heraldiske forskrifter (når det nu ikke længere er et krav), eller skal de nye kommuner bare have et logo? Dette spørgsmål er lejlighedsvis dukket op i efterårets løb, og ARKFOKUS artikel Byvåben og storkommunerne (nr. 5, 2005) viste med al tydelighed, at meningsforskellene er markante. Situationen er historisk set unik, og det forekommer relevant at friske begreberne omkring heraldik op og se på, hvem der kvalificerer til at praktisere dette speciale. Der kan også argumenteres for en opgradering af statens 70 år gamle praksis omkring heraldik. Af Klaus Bjerager. I ARKFOKUS kunne man læse heraldisk konsulent N.G. Bartholdy hævde, at designere og grafikere ikke sætter sig ordentligt ind i heraldikkens sprog. Det er dilettanteri og fuldstændigt sindssygt. Jeg er uenig med Bartholdy i denne generalisering. Heraldiske tegnere Der findes i Danmark et antal arkitekter med speciale i grafisk design og visuel kommunikation fra Kunstakademiets Arkitektskole, uddannet under professor Claus Achton Friis. Det er seriøst arbejdende professionelle, flere af dem med specialviden om heraldik. Achton Friis der er anerkendt for at have været en af Danmarks væsentligste heraldiske grafikere i nyere tid, bla med ansvar for tegningen af de nok mest autoritative versioner af rigsvåbenet, det kongelige våben, broderparten af de grønlandske kommunevåbener samt mange danske kommunevåbener delte generøst ud af sin omfattende viden til de studerende, der interesserede sig for heraldikkens univers. Achton Friis understregede, at heraldikkens natur er dynamisk og (over)lever alene i kraft af den fornyelse, som enhver tids heraldiske tegnere tilfører. Heraldikkens dynamiske væsen Som studerende blev vi også mindet om, at vi står på skuldrene af fortiden, men ikke må være bange for at se ud og frem og ikke kun ned! Dette synspunkt sekunderes af Hans Cappelen, bestyrelsesmedlem i Societas Heraldica Scandinavica i artiklen Moderne design og behovet for heraldisk fornyelse: At våbenskjoldene forandrer sig, er ikke noget nyt. Ser vi på den heraldiske udvikling, finder vi nyheder i hvert århundrede Våbnene følger med, når behovene for identitetsmærker og udsmykning ændrer sig. Dette er velkendt for den, som blot har et begrænset indblik i heraldisk teori. Der har været skrevet meget om dette dynamiske aspekt i heraldikken, og alligevel kan det være vanskeligt at få folk med på denne tankegang. Fra Skandinavisk Heraldisk Kollokvium, Kalmar d. 13. maj 2001 (oversættelsen fra norsk er min). Heraldisk fagkompetence At det kan være vanskeligt ikke alene at få lægfolk med på denne tankegang men også fagfolk, har en naturlig forklaring. Heraldiker er hverken en beskyttet titel eller en entydig størrelse, ikke noget man sådan lige uddanner sig til. Faktisk kan man ikke formelt læse til heraldiker herhjemme. På Hvad kan jeg blive? (Guide til erhvervsuddannelser) er søgeresultatet nedslående. Der findes ingen sider med ordet heraldiker. Bedre bliver det heller ikke ved en søgning blandt uddannelserne på Københavns Universitets hjemmeside. Så hvad skal beslutningstagerne ude i kommunerne mene, når Bartholdy kommer med udsagn som følgende, der stod at læse i Politiken i efteråret: ellers ser jeg så meget bras fra designere, der ikke gider 18

19 sætte sig ind i heraldikkens regler omkring våben, og som endda mener, de er ekstra smarte, når de overtræder dem. Og Bartholdy fortsatte: Jeg kan selvfølgelig ikke forhindre, at nogle kommuner gør, som de har lyst til, også selvom de laver det værste møg, men jeg kan sørge for, at makværket ikke bliver indregistreret med en godkendelse fra Rigsarkivet. Sådan er det. I første omgang vil jeg foreslå dem at læse videre her. Heraldik pr. definition Peter Kurrild-Klitgaard, professor ph.d. ved Syddansk Universitet, der er medlem af redaktionsrådet for Heraldisk Tidsskrift, definerer heraldik som en historisk hjælpedisciplin I praksis benævnt historie i stenografiform. Det er ikke raketvidenskab, og det er ikke esoterisk viden. Heraldik er et system af kende- og ejermærker, kaldet våbener, som regel i form af et skjold evt. med hjelm og andet tilbe- hør; desuden kundskaben om våbener og den kunstneriske gengivelse af dem Den Store Danske Encyklopædi, s. 393 (Bind 8, 1997). Med andre ord, heraldik forudsætter kompetencer inden for to fagdiscipliner: 1. Det kvantitative indhold vedrører elementerne i et våben (fx antallet af løver i rigsvåbenet, våbenskjoldets opdeling i felter m.v.), hvilket forudsætter en historisk heraldisk fagkompetence. 2. Det kvalitative indhold vedrører selve udformningen af våbenet, hvilket forudsætter æstetisk fagkompetence. To ligeværdige heraldiske optikker Som udgangspunkt er det naturligt at lytte til fagekspertisen. Problemet vedrørende heraldik i Danmark er blot, at vandene deles ud fra de forskellige fagkompetencer og deraf følgende opfattelser. Ad pkt. 1: Historikerens optik vil typisk fokusere på heraldikkens kvantitative aspekt, og hvordan traditionen foreskriver, at indholdet skal præsenteres. Ad. pkt. 2: Den æstetisk orienterede heraldikers optik vil typisk fokusere på heraldikkens kvalitative aspekt, dvs. hvordan det heraldiske mærke kan se ud, og hvordan brugsfunktionen tilgodeses bedst muligt. Disse to faglige afsæt kan enten berige og befrugte hinanden, eller de kan bekrige og begrænse mulighederne for heraldikkens udvikling. Achton Friis var fortaler for det første synspunkt og indprentede os vigtigheden af at have respekt for systemet uden dog at forfalde til ureflekteret historicisme. Byvåben til tiden med eller uden tidssvarende heraldisk rådgivning Kommunesammenlægningerne er en unik historisk situation, som kan benyttes til at modernisere statens heraldiske rådgivning, så Danmark kan få byvåben til tiden samtiden og fremtiden. I øjeblikket er kun den historisk-heraldiske optik repræsenteret i Rigsarkivet. En tilføjelse af professionelle æstetiske kom- Forenklingens kunst fra det traditionelt, heraldisk overdådige til det minimalistisk piktogram-agtige. Claus Achton Friis heraldiske fortællekunst var autoritativ og ikke uden humor. Achton Friis rigsvåben i al sin pragt til venstre. Det er i den sort/hvide udgave i midten reduceret til det mest basale. I 1991 videreudviklede Achton Friis løverne til Told- og Skattestyrelsens identitetsprogram. Foto Stig Nørhald. DESIGN 19

20 petencer kunne medvirke til at afbalancere den faglige dialog og garantere det kvalitative æstetiske niveau fremover. Og hvorfor ikke? Der er gået 70 år siden Statens heraldiske konsulent indstiftedes. Dengang udformede en eksklusiv håndfuld arkitekter (hjulpet af skilte-, portræt-, våben- og bataljemalere med indsigt i den heraldiske genre) fortrinsvis de heraldiske våben. Heraldisk viden og forståelse var en del af den kulturelle arv og integreret i visse erhvervs faglighed. Sådan er det ikke i dag. Heraldik er en hensygnende specialviden, som holdes i live blandt nogle få historikere og grafikere, for der eksisterer ikke ét autoritativt, fælles studieformat, repræsentativt for begge optikker i det nuværende uddannelsessystem og mesterlæren er som bekendt afskaffet. Derfor vil det for flertallet af de grafikere og designere, der i dag skal løse heraldiske opgaver, statistisk set være ukendt specialviden. På den baggrund er det ikke overraskende, at nogle har foreslået, at byvåbnene helt afskaffes eller som designchef Erik Ambjørn, Datagraf A/S mere tankevækkende har foreslået, at staten lader udarbejde ét universelt byvåben, som kommunenavnet så kunne tilføjes. Fornyelse og forandring Er ønsket at fortsætte med heraldiske byvåben, kunne måden være at styrke den heraldiske konsulentfunktion. At lade designbranchen repræsentere i en nytænkt statslig heraldisk rådgivningsfunktion. (Der findes som nævnt en lille håndfuld grafikere/designere med denne specialviden inden for heraldik, som kunne kandidere om posten). En sådan nytænkning vil med overvejende sandsynlighed sikre, at heraldikken overlever som offentlig udtryksform. At forandring er en nødvendighed, er ikke fremmed blandt heraldikere. Cappelen udtrykker det på følgende måde: Udgør nutidens design en fare for [udformningen af] våbenskjolde? Vil de heraldiske våben forsvinde og blive fortrængt af andre typer mærker? Der er mange heraldikere, som er bange for en sådan udvikling. Selv er jeg ikke bekymret. Det er sandt, at ældre våbentegninger er ved at forsvinde fra praktisk brug, og flere vil følge efter. Alligevel tror jeg, at nye tegn og former vil fortsætte med at udvikles. De heraldiske udtryksformer vil overleve, men ikke uden forandringer. Det er ikke alene heraldikkens udtryksformer, der må undergå forandring. Uden en opgradering af statens rådgivende funktion vil jeg vove den påstand, at heraldikken risikerer at degenerere og ende som ligegyldig og overfladisk dekoration. Identitet i 32x32 pixel Kommuner anno 2006 er servicevirksomheder, der i højere grad vælges på grund af deres erhvervspolitik eller udbud af pasningsmuligheder, frem for om de har en domkirke og en tilhørende katedralskole inden for kommunegrænsen. Laksegl og ståltryk er erstattet af nutidens elektroniske skærmbilleder fra desktop til PDA hvor identiteten skal være knivskarp i 32x32 pixel. Alene af den grund er det naturligt at drøfte, om de kommende sammenlægningskommuner bør få udformet traditionelle byvåben eller mere nutidige identitetsmærker. a. c. d. b. 20 Fire prægnante skandinaviske byvåben med logoets unikke karakterfuldhed a. Det arketypiske tegn: byvåben for Liperi (Fi) b. Det heroiske tegn: byvåben for Oripää (Fi) c. Det arkitektonisk abstrakte tegn: byvåben for Pirttikyllä (Fi). Portebyen en bygningsgavl spejler sig i vandfladen. d. Det fantasiæggende, eventyrlige tegn: byvåben for Lardal (N). Den fagre kvinde er en huldra en troldkvinde født med en kohale, som ifølge sagnet falder af, når hun bliver gift. Er ægtemanden ikke kærlig og omsorgsfuld, transformeres hun til den fæleste trold og mister sin store mytiske skønhed!

21 Det er min klare holdning, at form bør følge funktion også selvom det heraldiske udtryk må undergå forandring. En ny standart til Ballerup kommune* Et eksempel på en kommune, der allerede i begyndelsen af 1990 erne forstod nødvendigheden af at kommunikere kommunens identitet i et samtidigt sprog, er Ballerup. Her var der tale om visionær ledelse, under kommunaldirektør Uffe Stormgaard og borgmester Ove E. Dalsgaard, der i årevis havde formået at tiltrække et dynamisk erhvervsliv, så kommunen kunne glæde sig over prædikatet Danmarks Silicon Valley. Ballerup var et sted, hvor man bevidst arbejdede på at blive en del af Danmarks Medicon Valley, og hvor der førtes en forbilledlig børne- og ungdomspolitik. Hvorfor ville kommunen så have nytegnet sit byvåben? For at signalere kommunens progressivitet via en visuel identitet, der i enhver sammenhæng spejlede, at man kunne og turde gå forrest. gamle byvåben og anvende det ved ceremonielle lejligheder og til udsmykning udvalgte steder som fx i byrådssalen. Det nye byvåben, som forudsigeligt nok ikke faldt i Rigsarkivarens smag, ville få funktion af kommunens logo, i erkendelse af visdommen i det kinesisk ordsprog, der siger: Man kommer ikke først, hvis man følger i andres fodspor. Ejermærker i det nye århundrede Ballerup kommune havde gjort sig klart, at en kommune er til for at servicere sine interessenter borgerne og det erhvervsliv, den kan tiltrække og fastholde. Det identitetsmærke, kommunen valgte, skulle leve op til langt flere funktionelt definerede krav, end det gamle byvåben var i stand til. Et sådant dilemma krævede heraldisk nytænkning og skabte afsæt for fornyelse. Byd fremtiden velkommen Personligt tror jeg ikke, at der kan gives noget entydigt svar på, hvad der er i sammenlægningskommunernes bedste interesse at kommunikere Hvem var vi? eller Hvem vil vi gerne være? Men det er et spørgsmål, en del kommunalbestyrelser skal have afklaret meget snart behov og beliggenhed bør i hvert tilfælde afgøre, hvad der er det rigtige valg. Netop nu har vi alle en enestående chance for at gøre op med vanetænkning og byde fremtiden velkommen. Jeg er varm fortaler for, at det heraldiske islæt bevares, men opfordrer til at skue både ud og frem og ikke kun ned. Gør Peter Kurrild-Klitgaards 1 fremtidsprofeti til skamme, så heraldikken ikke reduceres til: En smuk, interessant og privat hobby. Klaus Bjerager er grafisk designer MAA og indehaver af firmaet DesignCo. 1) Magt og symboler, Thomas Hobbes ( ) som heraldiker. En introduktion til, hvorfor en politisk filosof som Thomas Hobbes beskæftigede sig med heraldik i sit hovedværk Leviathan, Heraldisk Tidsskrift. Både og byvåben og logo Da det er en naturlov i Danmark, at enhver nytænkning eller udfordring af tradition og autoritet bliver mødt med spot, havde kommunen overvejet sin position, i fald det nytegnede byvåben ikke blev godkendt. Alt kunne kritiseres ved forslaget set med en traditionel heraldisk-historisk optik: Feltinddelingen var ophævet, rudimentært antydet af en vandret skillelinje med samme vægt som de øvrige elementer. Bundfladen blev nu repræsenteret af hvid (sølv), hvor det øverste felt tidligere havde været sort. Stilen var inspireret af piktogrammet. Der eksisterede intet fortilfælde. Det var hidtil uset og uhørt. Kommunen havde forlods besluttet, at man ville bevare arkivar Grandjeans Arkivar Grandjeans byvåben fra 1935 (t.v.). Her fortælles historien om kommunens to middelalderkirker og Ibs kilde i Måløv. Desværre med anvendelse af farverne blå og sort sammen, hvilket svækker aflæseligheden. DesignCos byvåben fra 1994 (t.h.). Et centralt funktionskrav til Ballerups nye byvåben var at skabe et klart og prægnant tegn, der bevarede sin kommunikative styrke i stor såvel som lille skala. Derfor var det naturligt at råde båd på den heraldiske fejldisposition. Foto: Stig Nørhald. DESIGN 21

DET KAN NÅS ENDNU BYVÅBEN TIL TIDEN

DET KAN NÅS ENDNU BYVÅBEN TIL TIDEN DET KAN NÅS ENDNU BYVÅBEN TIL TIDEN Kommunesammenlægningerne er over os. Skal der tegnes nye (sammenlægnings)byvåben efter de heraldiske forskrifter (når det nu ikke længere er et krav), eller skal de

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner.

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. 1 Vi gjorde det sammen I er en stor del af en succes! Vi havde en vision i Domeas bestyrelse. Vi satte meget ambitiøse mål med Domea 2015 om at blive

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

VELFÆRDS ARKITEKTUR -sygehus byggeri i en demokratisk tradition Klavs Hyttel Arkitektfirmaet C. F. Møller. Arkitektfirmaet. C. F.

VELFÆRDS ARKITEKTUR -sygehus byggeri i en demokratisk tradition Klavs Hyttel Arkitektfirmaet C. F. Møller. Arkitektfirmaet. C. F. VELFÆRDS ARKITEKTUR -sygehus byggeri i en demokratisk tradition Klavs Hyttel Arkitektfirmaet Arkitektfirmaet God arkitektur er perfekt afstemt; så ingenting kan lægges til, trækkes fra eller ændres Leon

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Dansk Folkepartis budgettale 2007

Dansk Folkepartis budgettale 2007 Talen består af: 1. Ældre 2. Børn & Unge 3. By & Kultur 4. Visioner Odense Kommune skal tilbage til kerneydelserne. Det vil først og fremmest sige vore børn og ældre. Vor fortid og fremtid. Nutiden skal

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Norge: Navn: Charlotte Lilbæk Meldgaard Hjem-institution: VIA University College Viborg Holdnummer: 164939 Værts-institution/Universitet: Høgskolen Gjøvik Praktikplads/Hospital:

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. DAGPLEJEN SPROG Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Naturen trækkes ind i salonen

Naturen trækkes ind i salonen Naturen trækkes ind i salonen Personlig og en unik atmosfære har været kodeordene for René Beck, da han skulle indrette Uné ved Skodsborg Kurhotel og Spa. Dyrehaven og Øresund er inspirationskilderne i

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU.

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU. Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Lærervejledning: At sanse naturen langsomt Forløb: At sanse naturen langsomt Målgruppe: Indskoling Fag: Dansk, billedkunst Christen Dalsgaard: Solplettet bøgestamme, 1852 Indledning: I materialet her kan

Læs mere