Af Hans Hartvich-Madsen (formand Unima Danmark)

Transkript

1 nr.01/2012

2 Puppet Road, som jeg har omtalt i mine årsrapporter, har nu åbnet op for internetportalen Road Of Puppetry. Alle, der falder ind under følgende grupperinger, kan deltage i denne portal: teatre, både stationære teatre og de der er på turné, dukketeaterskoler og workshopsteder, museer og arkiver, scenografer og dukkemagere samt festivaler. For at komme med i portalen skal man sende følgende oplysninger til mig pr. mail: navn, postadresse, telefonnumre, mailadresse, www adresse og foto. Jeg vil så i samarbejde med Ruth Brockhausen fra Theater der Nacht sørge for at informationerne kommer på nettet og at der kommer en markering på kortet (som kan ses på portalen) om hvor institutionen har til huse. Projektet er blevet gennemført takket været et tilskud fra Den Europæiske Kommission, der er en af UNIMA s kommissioner. I rådes til at tjekke før I sender oplysninger og foto til mig. Jeg håber meget at I vil tage imod dette tilbud og bruge det, da det vil være med til at gøre dansk dukke og animationsteater mere kendt i udlandet. Af Hans Hartvich-Madsen (formand Unima Danmark)

3 *Road of Puppetry *Æresprisen 2011 * Dukke og animationsteater uddannelse i Odsherred *Og meget mere... * Profilbank på hjemmesiden * Dukketeater på besøg fra Island * Festivals *Københavns musikteater * Faust på besøg i Warehouse9 * * * Sanseteater workshop på generalforsamlingen * Nye kurser på Odsherred *Referat af mødet 27/11/11

4 Road of Puppetry Dear puppeteers, dear colleagues, The European Commission of Unima is keen on creating a Road of Puppetry throughout Europe. This project is supported by the German and international Unima and wants to go online This project is planned as a directory for tourists that are especially interested in puppetry and similar forms of theatre. Travelling along this route would enable people to go from one place to another and thereby visit a number of theatres that are otherwise unknown. The different places will be marked on a map and listed in a catalogue online. These should have opening hours for guests to make a visit possible. We aim to describe the unique art in every one of these theatres and workshops by giving a short summary. More information can then be found on the individual websites. For this purpose, we would like to create a kind of business card for every place on the map. To include you in this project and give a short, impressive idea of what you are doing, we need a good picture of your institution and would like you to answer the following questions (don t worry this should only take about ten minutes of your time!). Your inclusion in the Road of Puppetry, the upkeep of the website and keeping things upto-date would cost 5 Euros per Year and institution. Would you like to participate? Then please answer these questions and send them back to info@road-of-puppetry.com Name of the puppet-place: Responsible person: Street: Town: Land: Telephone: Mail: Homepage: 1. Are you a touring theatre Yes No 2. Are you a puppet theatre house Yes No 3. Are you a museum Yes No 4. Do you organize a festival Yes No 5. Are you a school Yes No 6. Are you a puppet-atelier Yes No 7. Are you an organization Yes No a) Are you a professionally working puppetplace? Yes No b) Are you working as a puppet-place beside a main job? Yes No c) Do you get state support for your theatre work? Yes No What are the specifics of your puppet-activities? (give a small description of your history, activities and place.) Konto: Owner: Bankname: BLZ: Signature: Vedhæftet dette nummer af UNIMA nyt finder du Skemaet som skal udfyldes hvis du vil være med i Road of Puppetry. Det skal så sendes til: Hans@unima.dk Best Regards Ruth Brockhausen 2nd board of UNIMA Germany

5 Æresprisen 2011 Den 22. januar 2012 ved The Downstairs Puppet Cabaret i Kulturanstalten modtog Maria Suh og Barnaby Stig Swann Pedersen, festival arrangørerne af Copenhagen Puppetfestival, og Puppet Junior, æresprisen 2011 fra UNIMA Danmark. De kvitterede med en fænomenal ordløs takketale, hvor de til musik holdt papirer op, hvorpå de på en meget kreativ måde med ord og tegninger, fortalte om Puppetfestivalen fra første idé til nu. De sluttede takkeltalen af med masser af konfetti og sæbebobler - og alt dette uden et ord. Det var fantastisk og publikum var helt vilde. Her kommer talen fra UNIMA: UNIMA har besluttet at uddele 2 ærespriser i år - fordi I er to om det - om at skabe dukketeaterfestival her i København - både Copenhagen Puppet festival for voksne og Puppet Junior for børn. Derudover har I været værter for workshops og I har sammen med os fået denne cabaret op at stå. Dermed har I i den grad være med til at synliggøre kunstarten i Danmark og har gjort meget for udviklingen og udbredelsen af dukketeatermiljøet. Det er der grund til at værdsætte. Desuden har I forstået at få tiltrukket interessante indenlandske og udenlandske moderne teatergrupper, der er med til at højne dukketeaterniveauet og endelig har dette medført at udenlandske specialister har fundet det spændende og formålstjenligt at deltage i festivalerne. Æresprisen er en lille skulptur af billedkunstneren Pontus Kjerrman, som beskæftiger sig meget med mennesker - ofte set som mytologiske væsner. Den lille skulptur hedder Du og Jeg. Den synes UNIMA passer både til kunstarten animationsteater - og til jer. Den kan være et billede på dukkespilleren og dukken, som nok er adskilt, men samtidig lever af hinanden, altid i en tæt vekselvirkning, som giver de overraskelser og det liv, som er så unikt for netop denne teaterform. Du og jeg kan også være et billede på samspillet mellem spiller og publikum. Og den kan desuden ses som et symbol for jeres samarbejde. Altså: til lykke med de fine resultater I har opnået sammen med jeres medarbejdere - med et stort ønske om held og lykke fra UNIMA. Foto: Sune Aske Jørgensen Foto: Malene Lela

6 Dukke og animationsteateruddannelse i Danmark Dukke og animationsteateruddannelse på Scenekunstens Udviklingscenter I 2011 fik Scenekunstens Udviklingscenter kr. i tilskud til en væksthuspakke indenfor dukke og animationsteaterområdet. Vi valgte at bruge beløbet til at starte et 2 års efteruddannelsesprogram primært for professionelle teaterfolk. Yderligere ville vi lægge uddannelsesniveauet på et plan hvor det var muligt at sammenligne denne nye kunstneriske uddannelse med andre lignende uddannelser på Scenekunstens Udviklingscenter. Præsentationen af projektet fik følgende udformning:. Den visuelle scenekunst, dukke- og animationsteaterområdet er inde i en rivende udvikling. En række nye europæiske centre for dukketeater er opstået omkring uddannelsesstederne i Frankrig, Tyskland, England og Polen. Dukkespillere udklækket fra skoler som Ecole Nationale Supérieure des Arts de la Marionnette i Charleville-Mézières og Ernst Busch i Berlin har været med til at udvikle nye kunstneriske udtryk i gensidig dialog med andre kunstarter. Dukke- og animationsområdet er også i Danmark inde i en rivende udvikling. Mere end 45 teatre i Danmark beskæftiger sig i større eller mindre grad med dukke- og animationsdisciplinerne, og disciplinerne integreres hvert år i en række små og store forestillinger på de øvrige teatre og i projekterne. PRAKTISK INFO Scenekunstens Udviklingscenter er en selvejende institution under Kulturministeriet. Den Scenekunstneriske moduluddannelse er en ny kunstnerisk uddannelsesplatform, hvor scenekunstnere kan mødes om tværkunstneriske udviklingsforløb. Uddannelsen og lærerkræfter bliver tilrettelagt i forhold til de studerendes egne læringsmål. Projektet er støttet af Scenekunstudvalget. Undervisningen på Dukke og Animations Scenekunstlinjen koordineres af Hans Hartvich-Madsen og Anders Holst i samarbejde med de førende europæiske skoler, Animation Workshop samt scenekunstnere og teoretikere fra Danmark og hele verdenen bl.a. Neville Tranter (Holland), Hans-Jochen Menzel (Tyskland) leder af Puppenspielkunst Ernst Busch i Berlin, samt Keith Johnstone (Canada), Steve Jarand (Canada) og Thomas Eisenhardt, Nullo Facchini, Steen Haakon Hansen, samt prof. Ole Fogh Kirkeby, Søren Friis Møller B.A., MMD, Ph.d.- stipendiat, CBS, Copenhagen Business School. Og med masterclass deltagelse af bl.a. Bodil Alling, Katrine Karlsen, Gertrud Exner, Peter Holst, Sven E Kristensen. OPBYGNING Modul 1: Det personligt skabende, Modul 2: Det interaktivt skabende, Modul 3: Det tværkunstnerisk skabende, Modul 4: Værkproduktion 1, Modul 5: Værkproduktion 2, Modul 6: Afslutningsprojekt. Vi modtog 175 ansøgninger til Dukke og animations, samt Auteur uddannelsen. Dette var et overvældende antal som vi selvfølgelig var meget glade for, men til gengæld var det også svært at skulle udvælge hvem der kunne blive optaget. Vi besluttede os for at sammensætte holdene ud fra et diversitets princip, så vi fik så mange forskellige kompetencer ind på de

7 to hold som muligt. Følgende 11 blev optaget på Dukke og animationslinjen: 1/ Katrine Nielsen, 2/ Dorte Petersen, 3/ Charlotte Grum, 4/ Camille i Dali Grønne, 5/ Lisa Mette Juvonen, 6/ Ida Marie Rasmussen, 7/ Anette Asp Christensen, 8/ Uffe Kristensen, 9/ Morten Aagaard, 10/ Asger Gomez Frøkov og 11/ Gert Pedersen. Uddannelsen startede i september Lige nu har vi overstået første semester og skal i gang med det andet. De studerende bliver indtil nu undervist 3 weekender hvert semester, men de skal selvfølgelig også arbejde hjemme enten i grupper eller alene. Indtil videre er de blevet undervist af Vibeke Wrede, Rikke Heinsen i teoretiske fag, Ida Tjalve i skyggeteater, Hans-Jochen Menzel i animation og Alesja Kovalova underviste i dukkespil og bevægelse i begge weekender. Hermed sluttede det personligt skabende modul og det interaktive modul startede i februar. Her bliver de bl.a. undervist af Reinhard Stelter, Nicolas Gousseff og i april af Emil Hansen og Sven E. Christensen og i juni af Hans Jochen Menzel og som nævnt underviser Alesja Kovalova på samtlige tre weekender. Endelig vil jeg tilføje, at vi har modtaget yderligere ,- kr. fra Scenekunstudvalget til det andet undervisnings år og ,- kr. fra skuespillerforbundet. Så alt i alt er der stor opbakning til denne forsøgsuddannelse, hvilket gør at vi håber at Kulturministeriets kommende Udredningsudvalg vil anbefale Kulturministeren, at Dukke og animationsmodul uddannelsen og Auteurmoduluddannelsen kan blive godkendt som kompetencegivende kunstneriske diplomuddannelser, så endnu flere kan få mulighed for at få en kunstnerisk videreuddannelse på Scenekunstens Udviklingscenter. Hans Hartvich-Madsen Som en af mine kolleger udtrykker vores grundsyn i denne forbindelse: Moduluddannelserne tager udgangspunkt i et kunstsyn, der ser scenekunsten som væsentligt erkendelsesrum og som en generøs og dynamisk del af det omkringliggende samfund. Udgangspunktet for skabelsen af ny, mangfoldig, original scenekunst må være at ville fortælle og bidrage med væsentlige fortællinger, skabt af nye æstetiske formsprog og udviklet på baggrund af tværfaglige og tværkunstneriske arbejds- og produktionsprocesser.

8 Små-snak om teater og lavendelposer Af Ole Bruun Rasmussen Nytår - - igen et nyt år. Egentlig er jeg et tænke-frem menneske, men netop når året slutter og et nyt begynder, så læner jeg mig tilbage i min lænestol, tænder min pibe trods onde kræfter, der vil forbyde mig mit velvære og så kigger jeg tilbage. Jeg ser ikke bare tilbage på det år, der netop er gået, men også langt længere tilbage. Hvert nytår - hver gang. Når det gælder det teater som vi beskæftiger os med, så skal jeg kun kigge 45 år tilbage - til da det startede for mig og os for alvor. Jeg var for første gang på en scene med en lille figur på hånden og i salen sad der mennesker, der havde betalt for at se, hvad vi havde på hjertet. Det var i 1966 at Det lille Teater startede i København i en af de små gader bag rådhuset - Lavendelstræde hed den. Der var virkelig Lavendelduft over vores start selvom det var et sent efterår, at dørene blev åbnet. Noget af det vi lavede den gang var vel en smule primitivt. Vi vidste ikke meget om det, at lave teater og så var det noget, der skulle appellere til børn. Det var børne-teater vi skulle lave og vi havde egentlig ikke rigtigt noget at sammenligne med. Der var Staffan Westerberg i Sverige, men det han skabte var så personligt, at det ikke kunne bruges som model. Det væsentlige vi fik ud af mødet med Staffan, da han kom på gæstespil på Det lille Teater i 1967, var hans respekt for de børn forestillingerne var beregnet for. Den respekt for publikum, har jeg haft lige siden og den har udvidet sig til også at gælde de voksne der kommer på teatret. Respekten for publikum. Men hvad vil det egentlig sige at vise respekt for noget eller nogen? For mig betyder det, at jeg tager mine publikummer alvorligt. De bruger deres tid sammen med mig - de betaler ofte til og med for det - og den tid skal de ikke føle, at de har spildt. Det er som med en vare man køber. Lever den ikke op til det vi mener den bør, så er vi blevet snydt. Vi kan levere en vare tilbage og gå til kassen og få pengene igen. Sådan er det desværre ikke med teatret. Har man betalt og forestillingen er blevet set, så er der ingen penge at få tilbage, hvad enten man syntes at stykket var for kort, for langt eller indholdet for ringe. Kommer vi ikke ud fra teatret med en stærk og god oplevelse, så er det bare ærgerligt. Damen eller manden i billetsalget har for længst lukket lugen og er gået hjem med pengekassen. Når jeg tænker tilbage på alle de år, jeg har været med indenfor det vi nu måske skal kalde animations-teater, men som jeg foretrækker at kalde teater med dukker, så er der da højdepunkter, men jeg må desværre indrømme, at jeg har oplevet flere ligegyldige forestillinger med dukker (og somend også uden dukker) end forestillinger der satte sig fast i mit hjerte og hjerne. De forestillinger der løftede publikum ud over den hverdag de kom fra og satte dem af i netop Lavendelstræde og ikke i Pisserenden (begge gader er i det indre København men pisserenden eksisterer vidst ikke længere), de forestillinger var ikke de mange. Når jeg nævner Lavendelstræde så har det absolut intet med Det lille Teater at gøre i denne sammenligning, men kun fordi lavendel planten har smukke blålilla blomster, en skøn duft og gør sindet let og lykkeligt. Duften af lavendel kan føre os direkte tilbage til lykkelige stunder i barndommen, til en gamel have hvor en mormor havde en hel lille lav hæk med disse blomster og det summede af bier og farverige sommerfugle dansede deres elskovsdans. Hun plukkede blomsterne og syede dem ind i små poser som blev lagt mellem det rene tøj i skabet. Når man tog det tøj på, så var duften der stadig selvom mange måneder var gået, siden klæderne kom i skabet med lavendelposerne.

9 Det er sådan jeg mener at en god forestilling bør være. Den skal bevare sin duft i tiden frem og gøre os lykkelige over, at vi fik den oplevelse da vi satte os sammen med vore børn. Den skal efter min mening få de små tilskuere til at spørge - at fantasere og lege ud fra den oplevelse. I deres kloge spørgsmål får det også os voksne til at tænke efter. Og så skal man nok lige minde sig selv om, at leg er alvor, når det drejer sig om børn. Børneleg har et sigte mod voksenlivet. Det meste af det såkaldte børneteater jeg har set, har været ligegyldighedens teater. Ikke noget man havde lyst til at sy ind i en lille pude og gemme i sin sjæls klædeskab. Teater man forlader med et - Nå! og så tænker man på andre og langt vigtige ting fremover. Jeg forstår godt, at børneteater og teater med dukker er så lavt vurderet. Det er ikke fordi det er for børn men fordi det ikke er noget for nogen, der er ude efter en virkelig oplevelse som de så ikke får. Vi kan ikke respektere det, der ikke respekterer os som mennesker, der både kan se og tænke efter. Børn er også mennesker der kan se og tænke. Desværre har vi lært dem at sige tak, når de får noget, hvad enten dette noget er godt eller mindre godt. De protesterer sjældent over det teater de blev budt på, for der er egentlig så lidt af det. Hvis man ønsker at se noget af det, jeg nu frækt påstår er ligegyldigt teater, så behøver man bare at lukke op for dansk barne-tv. De kalder det udsendelser fra Landet Ramasjang. Det er ikke fra landet Ramasjang, men slet og ret selv ramasjang. Ligegyldigt teater som man kun kan more sig over fordi det viser os hvor tåbelige dem, der laver det opfører sig. Hvad kan vi bruge det til - intet. Vi kan knap nok huske hvad der egentlig skete - vi fandt aldrig ud af hvad det handlede om og det er nok fordi det ikke handlede om noget som helst andet end at fjolle rundt. For en sikkerheds skyld slog jeg lige ordet ramasjang op i ordbogen. Der stod: - - ramasjang subst. -en el. -et 1. (spøg.) en larmende løssluppenhed, fx i forbindelse med en fest. Det er ganske præcist hvad det er - larmende løssluppenhed. Det bliver man så - børn og muligvis også voksne - udsat for som tilskuer. Det her er bare et grelt eksempel som vi alle betaler til. Hvorfor reagerer vi ikke. Skal der være fest vil vi deltage ikke blot være passive tilskuere der end ikke får et lille åndeligt glas øl eller en snaps til at dølje. Hvorfor finder vi os i den slags. Jeg er så glad for at jeg ikke har små børn der kunne komme til at se den slags ligegyldigheder - spilde deres tid på den slags forurening. Men jeg har 8 børnebørn, som jeg ikke aner noget om, hvad de egentlig ser af den slags. Fire af dem bor i Afrika og der er man helt forskånet for børneunderholdning, så deres små sjæle er jeg ikke så bekymrede for. Men dem i Danmark. Er det dette ligegyldighedernes teater og TV der skaber ligegyldighed hos dem der konfronteres med det. Er det sådan modellen for voksenlivet illustreres - ramasjang. Jeg har levet i Vestafrika i ganske mange år, så det interesserer mig meget, når der er noget på fjernsynet fra dette kontinent. Jeg var fyldt med forventning om, at opleve noget spændende, da man i det år der netop er slut, lavede de små introer om det Vestafrikanske land, som julekalenderpengene skulle gå til. Hvor blev jeg dog skuffet. Det var ikke de gode billeder fra landet, der skuffede, men Hr. Ramasjang var den, der skulle præsentere dette land for os. Det var respektløst - lavmålt - nedgørende - det han gjorde på skærmen og altså også havde gjort derude i forbindelse med optagelserne. Det var netop den der manglende respekt for det liv og de vilkår menneskene dernede levede under. Det var hans latterliggørende holdninger til det, der er blodig alvor for små mennesker dérnede, som vores danske børn så kunne bruge som model for deres egne holdninger til befolkningen nede ved ækvator. Deres liv og hverdag var bare ramasjang kunne man se på TV et. Det er præcis den samme ligegyldighed og manglende repekt jeg ofte møder, når jeg bliver konfronteret med teater med figurer for børn og en del af dette såkaldte børneteater er netop noget med dukker. Når jeg så får vores medlemsblad i hånden, så oplever jeg lidt den samme disrespekt men for os teaterfolk. Jeg tænker på den visuelle udformning. Barnagtige tegninger. Tåbelig indramning omkring siderne.

10 Bladet ligner mere en malebog for små børn end et seriøst fagblad for voksne mennesker, der arbejder seriøst med teater med dukker. Det ligner meget en manglende respekt for os læsere, der jo da nok mest er voksne mennesker. På min reolhylde for fagtidsskrifter lægger jeg nu altid dukketeater bladet nederst under mere seriøst udseende tidsskrifter. Jeg synes det blad er blevet lidt pinligt, at have liggende tilgængeligt for hvem som helst. Teksterne er der som regel ikke så meget dårligt at sige om, men det er et blad der henvender sig til voksne og det ser man først når man gennemlæser det, hvis man altså føler at det er et blad der vil os voksne noget. Et blad det er umagen værd at åbne. Det blev en lang rejse for at komme til denne, min kritik af vores UNIMA-blad. Men nogle rejser er lange, før vi når til det endelige mål. Jeg håber bare, at denne barnlige udformning af vores fagblad, ikke får den effekt, at vores forestillinger bliver ligeså barnlige - barnlige på en dum måde. Der er jo ikke noget i vejen med at være barnlig hvis man er barn - så er det nemlig den ægte vare - men fri os for barnlige voksne. Hvilket barn kan lære noget væsentligt om at blive voksen af dem. Man behøver ikke at være barnlig for at omgås børn. Jeg tror børn respekterer os allermest, hvis vi er de voksne vi ser ud til at være, når man ser på størrelsen af os, klædedragten, de dybe stemmer og de rynkede pander. rigtig godt nyt år uden for meget ramasjang - et nyt år fyldt med åndelige lavendler. Dette skriveri blev så det, jeg brugte en del af min 75-års fødselsdag på og det synes jeg faktisk var i orden. PS: Livet er som en rejse til ukendte steder. Det man skriver hjem om, er som regel de ubehagelige oplevelser, regnvejs dagene, kulden, blæsten, lommetyvene osv osv. Det betyder ikke, at der ikke var fyldt op med dejlige ting og sager på denne rejse, men det er som med teaterkritik - gode anmeldelser er bare dejlige, men det er de dårlige anmeldelser, der måske får os til at tænke og overveje - som vi måske lærer noget af om os selv og de andre. Ovenstående er et af mine livs-rejsebreve til dem jeg holder af. GODT NYTÅR Ole Bruun-Rasmussen - Hörby den 22. dec Måske er det vi trænger allermest, i vores arbejde med teater: nogle fornuftige voksne kritikere, der har respekt for de børn, der skal se vore forestillinger. Gerne indenfor egne mure og med nedrullede gardiner, men så sandelig også i medierne så alle kan følge med. Og så slutter jeg dette her og tager endnu et stop i piben i anledning af det nye år der snart kommer. Om lidt skal jeg hen og renskrive hvad jeg har noteret på min blok - men først en pibe og måske lige en kop kaffe, så jeg virkelig får tid til at tænke igennem. Nytår bør være tid for eftertanke, men også tid for en varm hilsen til ens medmennesker. Jeg slutter altså også med, at ønske jer alle et

11 World Puppetry day 21. Marts af Joan Baixas Today, it s a celebration day With a firm gesture we put aside newspapers, switch off newscasts and propose a toast to the art and the brotherhood, today is a festive day, we celebrate the World s Day of Puppetry. We cannot forget about the grief, the painful reality of mishaps and penuries troubling the world, but exactly because we do not want to forget, we commit ourselves to celebrate human dignity, the insatiable zeal of men to strengthen life against misfortune and death. Art is a hymn to this dignity, bringing together in continuous tides past and future generations, cultures and clans, by poetry. Art establishes complicity of views between persons who are marvelling together, creator and spectator, about the exploration of the unknown. Every artistic act is a disturbing grain of sand in the gearing of reality. The art of puppetry is leading towards these objectives at a fair speed. Every time we animate a character we sign a declaration of independence. As an unruly child of the arts of images and words, of interpretation and narration, the marionette reinforces the commitment to innocence, place of happiness and also calls for the other extreme, cruelty. Innocence is important, is harmonious and fertile, as testified by Jarry or Kurosawa, Miró or Arseniev and many others. A territory where reason verges on the flows of the animal and vegetal kingdoms, of earth and water, the imaginary is the energy reserve of people and tribes and the marionette plays there freely like a king, does not analyse, does not intervene, prospers. The differentiating feature of the human animal is the animation and the first animation which made men are the gods. Animation makes us to persons. (P. Sloterdijk). The sharpness of this philosophical reflection pervades the mood in the main act of the puppeteer: to give life to the inanimate and to convene people around this sorcery. Already some years ago, a handful of puppeteers had the wise idea to create an organization to strengten international exchange. Unima, already turned into a consolidated reality and extended all over the world, is now more than ever necessary to manage the professional efforts regarding the objectives of the art and human dignity. So, we praise the gods for granting us this profession, we thank our grandfathers for creating Unima and we celebrate the magnificence of the art of the imaginary, we bring a toast to the marionette. Friends, let s have a GREAT PARTY! Joan Baixas For cruelty one only has to take measures of the costume and look in the face with sarcasm. The animal lives in nature like the water in the water (M. Eliade). The marionette lives in the imaginary like the water in the water.

12 Referat bestyrelsesmøde af Sif Jessen Hymøller Unima Bestyrelsesmøde Søndag den 27. november kl. 10:00 På Teatercentrum Farvergade 5 sal, 1463 Kbh. K. Fremmødte: Astrid, Sune, Stine, Hans og Sif Afbud: Morten, Ida 1) Valg af ordstyrer og referent. Sune er ordstyrer. Sif er referent. 2) Godkendelse af Sif referat fra september. Godkendt Hans forslår, at vi får nedfældet, når der bliver talt om nye tiltag og hvem der står for dem. Derved kan vi referere til disse tiltag bl.a. når vi skal søge penge og intet går i glemmebogen. 3) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 14. august 2011 Referatet er forsvundet og det beklages meget. 4) Rapport fra diverse udvalg. Unima prisen: Vi vedtager, at der på første bestyrelsesmøde hvert år, skal besluttes hvem der skal have prisen, hvornår det skal overrækkes og hvem der står for det. Amatørudvalget: Sune fortæller om temaweekenden om hånddukker med Carl Press d januar Det koster 400 kr at deltage og er kun for Unima medlemmer. Der er plads til 12 deltagere og det bliver i salen på Kulturanstalten, hvor der afsluttes med visning på The Downstairs Puppet Cabaret. UNIMA Kongres i Kina: Hans og Astrid tager afsted. Sif, Astrid og Hans holder møde derom efter bestyrelsesmødet og beslutter bl.a. hvad Unima Danmark skal have med og hvad vi vil præsentere Danmark med. Der er i budgettet sat ,- kr. af til dette projekt, men dette forslår ikke, derfor søges der midler andre steder. 5) Økonomi v. Sune. Sune meddeler, at vi har et overskud på kr. Turen til Kina og temaweekenden kommer til at koste. Medlemtallet i Unima er nede på 87 medlemmer og det er altså faldende. Sune meddeler, at de nye der har meldt sig ind, glemmer at betale. Det besluttes, at den årlige indbetalingsopkrævning igen kommer til at foregå pr. alm. post. Vi vil med andre ord gå tilbage til at sende girokort pr. brev. Astrid foreslår, at folk tilmelder det til PBS, men det mener Sune, at Unima skal betale for, hvis det er. Det diskuteres, hvorvidt alle får nyhedsbrevet, når nu det kommer pr. mail eller om dem, der ikke har internet, skal have brevet med posten. Har Morten ringet til de medlemmer, vi ikke har mail adresse på og hørt, om de har en mailadresse?. Hans siger at for mange teatre, der spiller med dukker, ikke er medlemmer. Stine stiller spørgsmålet, hvad vi kan tilbyde dem. Her opstod der en lang diskussion der førte frem til Stines følgende formulering: Der skal være en gulerod for at få folk til at blive medlemmer. Stine efterlyser et separat møde om dette, så der bliver arbejdet for sagen og gjort noget konkret. Bestyrelsesmødet d. 8. januar bliver udelukkende om dette emne. Vi vil gerne have en person udefra som kan komme og hjælpe os med at få konkretiseret en klar profil og klare mål. Stine vil høre en kontakt ad, hvad det ville koste og vil vende tilbage omkring dette. Regning fra Teater Lampe - deres 20 års jubilæum. Dette er ikke snakket om, men Hans gav dem champagne i denne anledning på Unimas vegne. Vi vedtager hermed at samtlige udgifter der skal dækkes, skal meddeles til hele bestyrelsen og godkendes af Sune, Hans og Morten. Derved sker sådanne overraskelser ikke. 6) Vinterkurset og sommer GF. Sune har allerede fortalt om vinter temamødet. Hans har talt med Bjarne om sommer temamødet. Det kan lade sig gøre at holde temaweekenden på Teater Refleksion september 2012, men ikke i Det diskuteres, hvorvidt vi skal holde det i Odsherred eller i Århus. Vi vil holde fast i, at vi sætter fokus på, at der skal komme mange medlemmer og derfor holder vi fast på beslutningen om Odsherred.

13 7) Evaluering af nyhedsbrevet. Astrid og Morten måtte aflyse nyhedsbrevmødet sidst, da ingen kunne komme. Hans efterlyser billeder i nyhedsbrevet. Astrid har ofte ikke billeder. Sif foreslår, at man efterlyser fotos i bladet. Hans foreslår, at der bliver efterlyst billedserier, der senere bliver sendt i bladet. Astrid vil opfordre folk til at sende billeder ind af deres dukker til billedserier med et fokusområde. Sune vil lave billedstribe af punkerne på hjemmesiden. Stine vil overveje og tænke over, hvordan man kan få folk til at sende materiale ind til bladet. Astrid vil lave billedserie fra workshop i Silkeborg til næste nummer. Evt. fast punkt på bestyrelsesmøderne. Hans foreslår, at hvert blad skal have en ny farve, så man kan se forskel. 8) Bestyrelsens meddelelser Astrid spørger ind til valget om at beholde hjemmesiden, som den er. Sune forklarer hvilke muligheder vi talte om på sidste møde og Sune fortæller, at han har updateret hjemmesiden med billeder etc. Profilbank - der er kun modtaget profiler fra 2 personer. Hvad kan man gøre for at alles profiler bliver ensrettede? Vi udarbejder et ark hvor folk kan udfylde med info, så alles profiler bliver ens udformet. Dette sendes ud pr. mail til alle medlemmer snarest. Han foreslår, at alle i bestyrelsen tjekker hjemmesiden og meddeler til Sune, hvis noget indenfor deres felt eller udvalg skal ændres. Hans meddeler at uddannelsen i Odsherred har modtaget yderligere kr. til Dukke og animationsuddannelsen til de 11 elever i det næste år. Astrid efterlyser info om uddannelsen. Hvem er kommet ind osv? Hans vil skrive om det til næste nummer af Nyhedsbrevet. Det besluttes at indkaldelser til og referater fra bestyrelsesmøderne sendes til bestyrelsen og til suppleanterne. 9) Nye ideer og tiltag: Dette punkt er taget undervejs Mødedato for næste bestyrelsesmøde: Søndag d.18. marts 2012 Referat bestyrelsesmøde Fortsat af Sif Jessen Hymøller

14 UNIMA samler ind til en UNIMA-profilbank, over dukkespillere, dukkemagere, dukkeinteresserede o.s.v. Så send dit C.V. eller en beskrivelse af dig selv og dit arbejde til WEB-master Sune Aske Jørgensen ( saj@unima.dk) gerne med billeder, så lægger han det ud på hjemmesiden. ALLE UNIMA medlemmer er inviterede til at benytte sig af dette tilbud SKRÍMSLIÐ LITLA SYSTIR MÍN Søndag den 4. marts kl Nordatlantensbrygge, Billetpris: 50 kr. Teatergruppen 10 Fingur og Nordatlantens Brygge præsenterer anmelderrost islandsk dukketeater Skrímslið litla systir mín (Min lille søster, monsteret). Stykket handler om en dreng, der kommer på en eventyrlig rejse gennem uhyggelige skove, ad mørke drageveje til verdens ende, og undervejs lærer at elske sin monstrøse lillsøster. Alt i forestillingen er lavet af papir og bliver skabt på stedet af dukkeføreren Helga Arnalds. Her bliver malet, revet og formet og både dukker og scenografien bliver til for øjnene af os. Derudover spiller lyd, lys og skygge en stor rolle i forestillingen. OBS: Forestillingen er på islandsk. Fra 4 år. Forfatter: Helga Arnalds Instruktør: Charlotte Bøving Musik: Eivør Pálsdóttir Kommende Festivaler: Puppet Junior, København : august 2012 Ringsted børneteaterfestival: april 2012 Unima verdens kongres med festival, Chengdu, Kina: 27.maj-3.juni 2012 Fidena, Bochum, Tyskland: maj 2012 ****************************************************************************************

15 Naddi - Portrait of a Sea Monster En dukkeforestilling fra Island 18. maj maj Københavns Musikteater Dukkerne indtager Københavns musikteater med forestillingerne Winterreise og et Gæstespil fra Island i maj Naddi - Portrait of a Sea Monster bygger på legenden om uhyret Naddi, som boede på den farlige vej Borgafjordur Eystri i det nordøstlige Island. Det siges, at han var ansvarlig for mange dødsfald i området, indtil han blev slået ihjel af en lokal landmand i en dramatisk kamp i året Legenden om Naddi er en fortælling om menneskets kamp mod den barske nordiske natur og den evige kamp mellem det gode og det onde. Forestillingen giver indblik i uhyrets indre, som viser sig også at have sårbare og smukke sider. Medvirkende: Naddi: Sverrir Gudjonsson Musik, interaktive instrumenter og lyd: Hugi Gudmundsson Video, elektromagneter og lysreflektioner: Gudmundur Vignir Karlsson Viola da gamba: Hanna Loftsdottir Lysdesign: Aðalsteinn Stefánsson Scenografi og kostumer: Elin Edda Arnadottir Instruktion: Rasvir Idé af Sverrir Gudjonsson og Hugi Gudmundsson WINTERREISE En eventyrlig teaterkoncert 17. februar - 3. marts ( extra forestilling 5. marts) Foreningen Elfensbenstaarnets WINTERREISE er et musikalsk scenedigt, baseret på Schuberts sangcyklus. Sammen med den internationalt anerkendte billedkunstner Peter Callesen giver de en nyfortolkning af liedgenrens klassiker med elektroniske lydbilleder, dukkeførere og storslået papirklip. PÅ OG BAG SCENEN På scenen: Mezzosopran Trine Bastrup-Møller, pianist Julie Andkjær Olsen & dukkefører Henriette Aarup Instruktør: Anna Dirckinck-Holmfeld Papirklipscenografi: Peter Callesen Elektroniske lydlandskaber: Thomas Gooseman Tonemester: Anders Due-Boje Kostumedesign: Lise Marker Lysdesign: Michael Breiner Dukkemagere: Karen Monrad & Maiken Bruun-Aamodt

16 FAUST april 2012 Det er nu helt sikkert, at Karl Huck (Seebühne Hiddensee, tidl. Homunkulus i Berlin) kommer på gæstespil i København med sin forestilling Faust, i dagene fra , april. Der bliver forestillinger i Warehouse9, torsdag d. 19, fredag d. 20, begge dage kl. 20, og lørdag d. 21 kl. 17. Sandsynligvis vil vi arrangere en lille artist s talk med Karl søndag eftermiddag. Forestillingen Faust spilles af Karl Huck, og deres to måneder lange turne i hele Tyskland med omkring 100 forestillinger vil blive afsluttet i København. Ligesom Antje König, som sidste år spillede sin Anna Karenin i W9, repræsenterer Karl en dukkespiltradition, som ikke ses så meget her i landet. Her kombineres klassisk dukkespilteknik med skuespilkunst og performancetænkning. Billetter kan bestilles hos: Venlig hilsen Jette Lund (foto Karsten Bartel)

17 Workshop på Generalforsamlingen september 2012 holder UNIMA generalforsamling og seminar i Scenekunstens Udviklingscenter, Odsherred. Temaet på årets workshop er: Sanser og animationer Vi skal udforske rummet mellem det sentoriske teater og animationsteatret. Det sentoriske teater arbejder med at skabe oplevelser ved brug af andre kanaler end vi er vant til at opleve teater igennem. Hvilken duft har en forestilling? Hvilken smag har et eventyr? Fra forestillingen: Memoria del Vino TdS Og hvordan bruger vi sanserne som oplevelsekanal? Underviser Betina Birkjær arbejder blandt andet for Teatro de los Sentidos fra Barcelona. Teatret har rejst verden rundt med deres unikke og meget personlige forestillinger. I Danmark har vi senest kunnet opleve Orakler og City Puzzle begge opført på Republique i København. Betina har tidligere undervist i denne særlige teaterform, blandt andet sammen med sansernes mester Enrique Vargas, som er leder af Teatro de los Sentidos. Workshoppen vil søge ind i rummet hvor det sentoriske teater og animationsteatret afløser hinanden og måske skaber en helt ny teaterform. Leg, nysgerrighed, lethed og imaginære rum er nøgleordene. Der undervises i seks timer. Medbring behageligt tøj. Mere info følger i næste nummer...

18 Kommende kurser på Scenekunstens udviklingscenter i Odsherred 27.feb marts International Dukketeater Workshop v./thomas Hejlesen og Svend E. Kristensen (Theatre: Von Heiduck, Mediet og Masken) Pris: Kr og og Dukkekonstruktion. v./ Mariann Aagaard Pris: (eksl. mad og logi) Kurset foregår i Århus på Teater Reflektion. Duda Paiva 03.dec dec 2012 Animated Movement v./ Duda Paiva Pris kr.: Tilmelding på ODSHERRED TEATERSKOLE Scenekunstens udviklingscenter Annebergparken 22 DK 4500 Nykøbing Sjælland tlf:

19 OBS Næste UNIMA- NYT! planlægges udsendt juli Deadline for indsendelse af materiale hertil er: 15. juni 2012! Artikler, læserbreve o.lign. sendes til:

20 U N I M A UNION INTERNATIONALE DE LA MARIONNETTE grundlagt 1929 medlem af unesco Unima Danmark Odsherred Teaterskole Annebergparken Nykøbing Sjælland Telefon: MEDLEM af Unima Danmark Medlem bliver du ved at kontakte os på ovenstående adresse eller via vores hjemmeside Medlemskabet løber fra januar til december. KONTINGENT Kontingentet er p.t.: 500 kr. for teatre og institutioner 300 kr. for enkelt-medlemmer dog: 100 kr. for studerende. UNIMA Danmarks bestyrelse: Formand og rådsmedlem: Hans Hartvich-Madsen hans.hartvich.madsen@gmail.com Næstformand: Morten Aagaard Borg morten@unima.dk rådsmedlem for : Sif Jessen Hymøller sifpif@hotmail.com Blad redaktør og rådsmedlem : Astrid Kjær Jensen astridkjaer@hotmail.com Kasserer, WEB Master: Sune Aske Jørgensen saj@unima.dk Bestyrelsesmedlem: Martin Elung Odsherred Teaterskole Institut for Ny Scenekunst martin@otcenter.dk Suppleant: Jette Klit Nationalmuseet jette.klit@natmus.dk Suppleant: Ida Marie Tjalve Suppleant: Ida Hamre ida.hamre@mail.dk Bestyrelsesmedlem: Stine Pagh stineqpagh@hotmail.com