September Folkeskolens kvalitetsrapport

Transkript

1 September 2011 Folkeskolens kvalitetsrapport

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Indledning og læsevejledning... 5 Læsevejledning... 5 Inspirationer og perspektiver Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolevæsenets rammebetingelser Styrelsesvedtægten: Den Sammenhængende Børn og Unge Politik Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014: Rammebetingelser Skolevæsenets struktur og elevforhold Rammebetingelser - resurser Undervisningsmidler og elevaktiviteter Skolens kompetencer Kompetenceudvikling Gennemsnitlige undervisningsandele i Svendborg og hele landet Elevernes fravær Antal elever pr. pc Planlagt, gennemført og aflyst undervisning Pædagogiske processer Skolevæsenets indsatsområder Den inkluderende skole Vejledningskultur Læsning Det naturfaglige område Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet Idrætsskole

3 3.8 Ungepædagogik Helhedsskolen Nye, igangværende og kommende projekter De pædagogiske processer i forhold til Bekendtgørelsens spørgsmål Resultater Resultater set i lyset af nationale test Hvordan klarer elever, der modtager undervisning i specialklasse eller centerklasse i året op til afgangsprøven sig i forhold til eleverne set under ét? Hvordan klarer elever, der har modtaget DSA undervisning i året op til afgangsprøven sig i forhold til eleverne set under ét? Karaktergennemsnit for bundne prøvefag folkeskolens afgangsprøver Resultatet af læsetest OS Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? ,6 Klagefrekvens

4 FORORD Rapporten følger den angivne disposition i Bekendtgørelsen om anvendelse af Kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (BEK nr. 162 af 22/02/2007). Kommunen er langt med at udvikle undervisningen på almenområdet og dermed med implementeringen af Bekendtgørelse nr. 380 af 28/04/2012 om specialundervisning og udvikling af almenundervisningen. Den inkluderende skole i Svendborg Kommune efterlever anbefalingerne for praksis i Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning fra Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov. I forhold til digitalisering og medialisering af læringsmiljøet har projekt Ord til Billede understøttet og initieret arbejdet med multimodale lærings- og udtryksformer og bringer således mange forskellige typer elektroniske værktøjer i anvendelse. Projektet er motiverende for udvikling af skolebiblioteket og dermed implementeringen af en kommende ny bekendtgørelse for dette. Svendborg Kommune afslutter med denne kvalitetsrapport den periode, hvor udfordringsretten har givet mulighed for kun at udarbejde kvalitetsrapport for folkeskoleområdet hvert andet år. 4

5 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er den første rapport, som afspejler en ny skolestruktur. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne den med seneste rapport. Den ændrede resursetildelingsmodel gør det yderligere vanskeligt at drage sammenligninger mellem de økonomiske forhold fra tidligere rapport og denne. Afgangsprøveresultater kan kun for nogle skoler sammenlignes med sidste år. Processen bag denne rapport er skolernes besvarelse på et spørgeskema, der er kreeret med afsæt i bekendtgørelsen. Hertil kommer økonomi-data fra ØS Indsigt, data for antal ansatte fra Lønbudget- og normeringskontrollister (fra kommunens lønsystem), elevdata fra Tabulex TEA samt SFO-data fra KMD Institution. I rapporten indgår endvidere statistik fra UU-centeret og resultaterne fra de nationale test og folkeskolens afgangsprøver. Hvad angår økonomi-data skal det bemærkes, at der for folkeskolernes vedkommende ikke er tale om forbrugsdata for et helt regnskabsår (som i tidligere kvalitetsrapporter), men i stedet er tale om (anslået) forbrug for skoleåret 2011/12, se i øvrigt noterne under økonomitabellerne. Centralt for udarbejdelsen af denne rapport er nedenstående oplæg: A. Indsatsområder med afsæt i seneste kvalitetsrapport B. Indsatsområder som flg. af ny skolestruktur LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er i modsætning til tidligere kvalitetsrapporter for folkeskolen i Svendborg Kommune fyldigt beskrevet i den tværgående del og holdt på et minimum i skoleafsnittene. Det betyder i praksis, at fakta oplysninger og nøgletal kun er beskrevet i denne tværgående rapport. Rapporten og skoleafsnittene har inddraget digitale og multimodale fortællemåder i bestræbelsen på at gøre rapporten mere illustrativ og fortællende i forhold til skolens praksis omkring de pædagogiske processer og arbejdet med de kommunale indsatsområder. På hjemmesiden er der link til disse. INSPIRATIONER OG PERSPEKTIVER - fortsat udvikling af kvaliteten i pædagogikken Rapporten er udarbejdet i et udviklingsperspektiv. Det betyder, at arbejdet med fokuspunkterne viser vejen frem for arbejdet på skolerne og i administrationen for skoleåret Fokuspunkterne er ordnet under 5 overskrifter: Ledelse, den faglige undervisning, det inkluderende læringsmiljø, digitalisering og medialisering af læringsmiljøet og kulturudvikling på den enkelte skole. 5

6 Tabel 1: Inspirationer og perspektiver Den faglige undervisning: Progression i fagene Naturfag/matematik Projektarbejdsformen Ungepædagogik Læsning - mellemtrinnet Ledelse: Ledelse: Ledelse Ledelse af af forandringsprocesser forandringsprocesser -- inklusion inklusion og og digitalisering digitalisering Ledelse Ledelse gennem gennem andre andre Ledelse Ledelse i i team team Personligt Personligt lederskab lederskab Kulturudviklingen: Den inkluderende skole Vejledningskultur Kompetenceudvikling: ledere/lærere/pædagoger Praksislæring Evalueringskultur Det inkluderende læringsmiljø: Differentiering i almenundervisningen Helhedsskolen SP videreudvikles Inddragelse af elever og forældre i beslutninger. Samarbejde mellem PPR / Familieafdelingen /skole/dagtilbud/uu Digitalisering og medialisering og af læringsmiljøet: Læring og læremidler Omstilling af skolebiblioteket ifht kommende ny bekendtgørelse Hardware, software Tilgængelighed og sikkerhed Skolen i Skyen 1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU Det faglige niveau beskrives på baggrund af skoleledernes bidrag til kvalitetsrapporten og en central administrativ vurdering. Det faglige niveau vurderes på baggrund af løbende evaluering af undervisningen på den enkelte skole, OS64 læsetest i slutningen af 1. klasse, nationale test og resultater fra folkeskolens afgangsprøve (FA). Den standardiserede læsetest OS 64 viser, at der i dag er flere hurtige sikre læsere og færre usikre læsere end i 2009/

7 Gennemgående ligger testresultaterne fra de nationale test over landsgennemsnittet, men på niveau med resultatet i seneste rapport. Der er på nogle skoler stor variation i test niveauet på forskellige klassetrin og mellem fagene indbyrdes. Folkeskolens afgangsprøvekarakterer viser, at Svendborg Kommunes resultater i 2011 ligger over landsgennemsnittet, men under resultatet fra forrige skoleår. Tabel 2: Prøveresultater Resultater FA Dansk læs Dansk mdl. Dansk retskr. Dansk skr. Eng. mdl. Fys/ kemi Mat. pro. Mat. fær. Projekt opg. Landsgennemsnit 2011 Svendborg 2011 Svendborg ,0 7,3 6,2 6,3 7,2 6,0 5,7 6,6 6,2 7,8 6,5 6,7 7,3 6,6 6,2 6,9 6,2 7,5 6,2 6,2 7,2 6,4 5,7 6,7 7,2 Kvalitetsrapporten og tilsynssamtalerne har ikke givet anledning til at iværksætte handleplaner. 7

8 2. SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER Kommunens skolevæsen administreres med udgangspunkt i Vedtægt for styrelse af Svendborg Kommunes folkeskoler og Den Sammenhængende Børn og Unge Politik med delpolitikken på dagtilbuds og skoleområdet: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod De økonomiske rammer er begrundet i en resursetildelingsmodel, der som noget nyt for Svendborg Kommune inddrager socioøkonomiske faktorer. 2.1 STYRELSESVEDTÆGTEN: DEN SAMMENHÆNGENDE BØRN OG UNGE POLITIK Den sammenhængende Bøn og Unge Politik er under revidering og vedtages først i FORMÅL FOR SKOLE OG DAGTILBUD FREM MOD ÅR 2014: %A5l%20for%20Skole%20og%20Dagtilbud%20frem%20mod%202014/Brochure%20- %20Form%C3%A5l%20for%20Skole%20og%20Dagtilbud%20frem%20mod%20%C3%A5r% pdf 2.4 RAMMEBETINGELSER SKOLEVÆSENETS STRUKTUR OG ELEVFORHOLD Tabel 3: Skoler i Skoler Bh.kl. 9. Kl. Skoler Bh.kl. 6. Kl. Skole 7. Kl. 10. Kl. Issø-skolen Thurø Skole Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskole Tved Skole Vestre Skole Ørkildskolen Tåsingeskolen med tilknyttet Centerafdeling Vestermarkskolen Tabel 4: Specialskoler i : Skoler Bh.kl. 10. Kl. Centerafdelingen på Ørkildskolen Byhaveskolen Den ny Heldagsskole, som er på fordelt på 4 matrikler. 8

9 Tabel 5: Udvikling i elevtallet og antal klasser i Elev Difference Elevtal i alt Integrerede og segregerede specialtilbud. Antal elever i alt Svendborg-børn: Svendborg-børn: Elevtal excl. centerklassr Klasse Almenklasser Specialklasser og modtageklasser Incl. 84 fra andre kommuner 2 Incl. 91 elever er fra andre kommuner 9

10 Tabel 6: Elevtal i alt pr. 5. september 2011 Elevtal i alt 5. sept Antal klassetrin (almen) Antal klasser 2 (almen) Elevtal klasse (almen) Modtageklasser Integrerede specialtilbud Segregerede specialtilbud Antal elever I alt Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen De 11 folkeskoler Tåsinge centerklasse Ørkild centerklasse De 2 centerklasser Byhaveskolen Den Nye Heldagskole De to segregerede tilbud TOTAL Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2012 m. data pr. 5. september ) I elevtallet på de 11 folkeskoler er indeholdt enkelte elever fra andre kommuner. I elevtallet i Tåsingeskolens centerklasse indgår 19 elever fra andre kommuner, i Ørkildskolens centerklasse indgår 9 elever 10

11 fra andre kommuner, i Byhaveskolen indgår 62 elever fra andre kommuner og på Den Nye Heldagsskole indgår 1 elev fra anden kommune (jf. belægningsoversigter for sept. 2011). 2) Pr. 5. september 2011 er 7. årgang på Issø-skolen og 0. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser. Tabel 7: Antal Svendborg-børn henvist til undervisning i specialklasse og specialskoler mv. Antal Svendborg-børn henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler m.v. Antal elever I specialklasse i Svendborg 182 I specialskole i Svendborg* 195 I dagbehandlingstilbud i Svendborg** 26 I specialklasse i andre kommuner 7 I specialskole i andre kommuner 3 I dagbehandlingstilbud i andre kommuner 22 I anbringelsessteder i andre kommuner 28 I regionalt undervisningstilbud 1 I alt 464 Note: *) I specialskole I Svendborg er medtaget Svendborg-elever i centerklasser på Tåsingeskolen og Ørkildskolen samt i Byhaveskolen og Den Nye Heldagsskole. Antal elever svarer til elevantallet anført i tabel 1, men fratrykket 91 elever fra andre kommuner. **) Der er ikke medtaget børn, der bor i Svendborg, men hvor det er en anden kommune, der er betalingskommune. Elevtallet er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2012 m. data pr. 5. september 2011 for så vidt angår elever i skolerne i Svendborg. Elever i skoler i andre kommuner er trukket i TEA d. 11. juli 2012, ligeledes m. data pr. 5. september Elevtallet i regionale undervisningstilbud stammer fra oplysninger fra PPR. Elevtallet i dagbehandlingstilbud i Svendborg Kommune stammer fra betaling i ØS for september

12 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. I alt Kvalitetsrapport Tabel 8: Antal spor pr. klassetrin Spor pr. klassetrin (almenområdet) Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen I alt Note: Data er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2011 m. data pr. 5. september ) Pr. 5. september 2011 er 7. årgang på Issø-skolen og 0. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser. 12

13 Klassetrin almen Specialkl.rækker Funktionsklasse Heldagsklasse ADHD-klasse Specialklasse- Læsekompetencecenter i. Værksteds-klasse Centerklasser Kvalitetsrapport Tabel 9: Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialtilbud Integrerede specialtilbud på de 11 folkeskoler I alt Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen I alt Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2012 m. data pr. 5. september ) Nymarkskolen har i 2011/12 ekstraordinært 6. klasser fra Tved. Tved har således ingen 6. klasser i dette skoleår, men vil have det fremadrettet. 2) Der er ingen elever registreret i overgangsklassen (enkeltmandsundervisning) pr. 5. september

14 Tabel 10: Antal elever i modtageklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elever i Modtage-klasser Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Issø-skolen 0 Nymarkskolen Rantzausminde Skole 0 Skårup Skole 2 Stokkebækskolen 0 Thurø Skole 0 Tved Skole 52 Tåsingeskolen 0 Vestermarkskolen 1 Vestre Skole 26 Ørkildskolen De 11 folkeskoler Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2012 m. data pr. 5. september 2011 (bl.a. Forvaltningsoversigten "Dansk som andetsprog"). Skolestrukturændringen har ændret fordelingen af Svendborg Kommunes elever med etnisk minoritetsbaggrund. Tidligere var koncentrationen af etniske minoritetselever på een af kommunens skoler således over 50 procent. I ses en mere ligelig fordeling, Nymarkskolen har 20,1 %, Ørkildskolen har 12,5 % og Tved skole har 19 % etniske minoritetselever. Samtidig med gennemførsel af strukturændringen og en beslutning om en decentral styring af resurser til inklusionsområdet blev timerne til DSA ligeledes lagt ud til de enkelte skoler. Tidligere var den centrale rammebevilling 14,5 U-timer pr elev. Fra skoleåret august 2011 blev denne tildeling lagt ud til den enkelte skole og indgår nu som en del af inklusionspuljen på den enkelte skole. 14

15 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. I alt Kvalitetsrapport Tabel 11: Antal elever pr. klasse (klassekvotient pr. årgang) Antal elever pr. klasse almenområdet (klassekvotient pr. årgang) Issø-skolen 1 20,0 16,5 24,0 18,5 23,0 20,5 26,0 35,0 20,0 14,0 0,0 21,1 Nymarkskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 17,5 21,0 22,5 20,4 22,0 21,0 Rantzausminde Skole 20,0 14,5 20,0 18,5 21,0 23,0 22,5 20,5 21,8 20,7 0,0 20,4 Skårup Skole 1 50,0 22,0 21,0 25,0 15,5 22,5 18,0 25,0 22,0 20,5 0,0 22,8 Stokkebækskolen 18,3 18,0 15,7 17,3 20,0 17,3 19,0 25,0 20,5 19,5 0,0 18,8 Thurø Skole 14,5 22,5 22,0 22,0 22,0 21,5 19,3 0,0 0,0 0,0 0,0 20,5 Tved Skole 20,0 26,0 20,5 21,0 20,0 16,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,9 Tåsingeskolen 22,3 25,0 21,3 18,7 24,7 22,3 21,3 22,0 21,8 20,0 0,0 21,9 Vestermarkskolen 19,5 16,0 17,0 17,5 11,0 19,0 20,5 18,0 22,0 16,0 0,0 17,6 Vestre Skole 24,5 24,0 24,0 24,0 25,0 24,5 20,0 0,0 0,0 0,0 0,0 23,7 Ørkildskolen 20,8 20,4 19,2 19,8 20,8 19,4 17,5 0,0 0,0 0,0 0,0 19,7 Alle 21,3 20,3 20,2 20,0 20,5 20,4 19,7 22,1 21,8 19,3 22,0 20,6 Note: Data er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2011 m. data pr. 5. september ) Pr. 5. september 2011 er 7. årgang på Issø-skolen og 0. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser, hvilket i oversigten giver en kunstig høj klassekvotient. 15

16 Tabel 12: Andelen af elever I SFO Andel af elever i SFO ift. samlet elevtal klasse Indskrevne i SFO pr. 5. sept Elevtal klasse pr. 5. sept Belægningsprocent pr. sept. Issø-skolens SFO ,7% Rantzausminde Skoles SFO ,6% Skårup Skoles SFO ,8% Stokkebækskolens SFO ,7% Thurø Skoles SFO ,6% Tved Skoles SFO ,3% Tåsingeskolens SFO ,6% Vestermarkskolens SFO ,4% Vestre Skoles SFO ,3% Ørkildsskolens SFO ,0% ,9% Note: Antallet af indskrevne i september måned ligger normalt nogle procent over skoleårets gennemsnitlige antal indskrevne. Tallene for indskrevne i SFO er pr. 5. september 2011 og er trukket i KMD Institution d. 24. og 30. april Antal indskrevne svarer til samlede antal elev-hoveder, uanset om eleven kun har morgenmodul, kun eftermiddagsmodul eller både-og. Elevtallene er pr. 5. september 2011 og trukket i Tabulex TEA d. 26.april 2012 (Forvaltningsoversigten "Tiltag - Spec.uv."). I elevtallene medtages således alle elever i de 11 folkeskoler, der har elever registreret m. trin 0, 1, 2 og 3, dvs. incl. modtageklasse-elever og elever i integrerede specialtilbud. Centerklasserne er ikke indeholdt i tallene (der er manuelt trukket 15 elever i Tåsingeskolens centerklasse registreret m. trin 0.-3.). 1) Der er ikke tilmeldt 3. klasser i SFO, da disse i skoleåret i stedet har haft klubtilbud. 2) I en overgangsperiode har også 4. klasser kunnet tilmelde sig SFO 2.5 RAMMEBETINGELSER - RESURSER Antal elever pr. lærer Det reducerede antal klasser og den øgede klassekvotient betyder at antal elever pr. fuldtidsansat er ændret fra til 11,1. 16

17 Tabel 13: Antal elever pr. lærere i skoleår 2011/12 Antal elever pr. lærer på de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Bh.kl. ledere dec.2011 Lærere dec Bh.kl.+ lærere i alt Elevtal 5. sept Elever pr. bh/lærer Issø-skolen 1,6 37,5 39, ,0 Nymarkskolen 0,0 80,9 80, ,2 Rantzausminde Skole 2,0 38,6 40, ,6 Skårup Skole 1,7 38,0 39, ,7 Stokkebækskolen 2,6 39,4 42, ,1 Thurø Skole 1,8 20,6 22, ,8 Tved Skole 2,7 20,7 23, ,9 Tåsingeskolen 2,8 61,6 64, ,7 Vestermarkskolen 1,7 33,0 34, ,4 Vestre Skole 1,8 24,0 25, ,8 Ørkildsskolen 5,0 70,8 75, ,4 Alle skoler 23,7 465,2 488, ,1 Antal elever pr. lærer i centerklasser og i segregerede tilbud Bh.kl. ledere dec.2011 Lærere dec Bh.kl.+ lærere i alt Elevtal 5. sept Elever pr. bh/lærer Tåsingeskolens centerklasse 1,0 19,0 20,0 62 3,1 Ørkildskolens centerklasse 0,0 6,0 6,0 18 3,0 Byhaveskolen 2,0 38,3 40, ,8 Den Ny Heldagsskole 0,0 11,0 11,0 55 5,0 Alle tilbud 3,0 74,3 77, ,7 Note: Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2011 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Decemberlønnen 2011 er valgt, fordi septemberlønnen endnu ikke var helt på plads i lønsystemet efter implementeringen af ny skolestruktur. Elevtallet er pr. 5. september 2011 og trukket i Tabulex TEA d. 24. april Tallene for de 11 folkeskoler omfatter både almenområdet, modtageklasser og specialklasser (dog excl.centerklasser). Centerklasser og segregerede tilbud er anført separat. Det skal bemærkes, at pædagoger, der er med i undervisningen, ikke er medtaget i ovenstående tabel. 17

18 Tabel 14: Gennemsnitlige udgifter pr. elev. Gennemsnitlige udgifter 2011/12 pr. elev, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Forbrug 2011 i kr. (5 mdr) Forbrug 2012 jan-juni (6 mdr.) Forbrug 2011/12 (incl. 1 måned ekstra*) Antal elever 5. september 2011 Udgifter pr. elev (kr.), anslået for 2011/12 Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Alle skoler Note: Regnskabstal for 2011 er trukket i ØS d. 1. maj 2012 på sted til og med sted Regnskabstallene er excl. indtægter fra "salg af pladser" til Familieafdelingen (Heldagsklassen i Skårup). Regnskabstallene er desuden excl. lønmidler til fællestid i indskolingen, da fællestiden i 2011/12 er bogført under SFO-området. Regnskabstallene svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august Det bogførte beløb er derfor opskrevet til en anslået helårsvirkning ved at gange med 12 og dele med 5. Beløbene er anført i 2011-priser. Elevtal pr. 5. september 2011 trukket i Tabulex TEA d. 24.april Elevtal er incl. modtageklasseelever- og elever i integrerede specialtilbud (dog ikke centerklasseelever) I forbruget indgår midler til enkeltintegration, DSA-timer og inklusion samt til de integrerede specialtilbud og til modtageklasser. Tildelingsmæssigt indgår (på helårsbasis) ca. 2,4 mio. kr. til enkeltintegration, ca. 27,6 mio.kr. til DSA-timer og inklusion (tildelt via den socioøkonomiske tildeling til skolerne) samt 25,2 mio. kr. til de integrerede specialtilbud og 2 mio. kr. til modtageklasser. Nymarkskolen har mange elever og udskolingsklasser, som har mange undervisningstimer. I skoleåret var den gennemsnitlige udgift kr. pr. elev. Difference: kr. Forskellen skyldes, at tallene er angivet i to forskellige prisniveauer. 18

19 Tabel 15: Gennemsnitlig udgifter pr. elev i centerklasser & segregerede tilbud Gennemsnitlig tildeling 2011 pr. elev, centerklasser og segregerede tilbud Regnskab 2011 Faktisk elevtal 5. sept Udgifter pr. elev 2011 (kr.) Tåsingeskolens centerafd Ørkildskolens centerafd Byhaveskolen Den Nye Heldagsskole Alle Note: Regnskabstal for 2011 er trukket i ØS d. 14. maj 2012 på stederne henh , , og ). Regnskabstallene er i 2011-priser og er excl. indtægter fra salg afpladser. Elevtal pr. 5. september 2011 er trukket i Tabulex TEA d. 24.april Det faktiske elevtal i september svarer ikke til elevtallet hen over året. Det skal bemærkes, at Tåsingeskolens centerafdeling og Den Nye Heldagsskole er incl. fritidstilbud, hvilket ikke er tilfældet for Ørkildskolens centerafdeling, for Byhaveskolen og for Heldagsklassen på Skårup Skole. 19

20 2.6 UNDERVISNINGSMIDLER OG ELEVAKTIVITETER Tabel 16: Undervisningsmidler og elevaktiviteter bogført i 2011/12 De 11 folkeskoler Undervisningsmidler og elevaktiviteter, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2011 (aug-dec) Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2012 (januar-primo juli) Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2011/12 Elevtal pr. 5. sept Uv.midler + elevaktiviteter pr. elev, anslået helårsniveau Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Alle skoler Regnskabstal 2011 for undervisningsmidler og elevaktiviteter på de 11 folkeskoler er hentet i ØS d. 24. april 2012 (sted til , gruppering 046 Undervisningsmidler og 050 Elev-aktiviteter). Regnskabstallene for 2011 svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august Derfor der der desuden hentet forbrugstal for jan-juli 2012 (trukket i ØS d. 9. juli 2012), som er tillagt for at få et samlet forbrugstal for hele skoleåret 2011/12. Der forventes ikke bogføringer af betydning på skolerne i perioden 9. juli juli 2012 pga. sommerferie. Forbrugstallene er en blanding af og 2012-priser. Elevtal pr. 5. september 2011 er trukket i Tabulex TEA d. 24. april Elevtal på de 11 folkeskoler er incl. modtage- og spec.kl.elever (dog ikke centerklasseelever) I var gennemsnitsudgiften kr. pr. elev. Difference: 166 kr. 20

21 Tabel 17: Centerklasser og segregerede specialtilbud Undervisningsmidler og elevaktiviteter, centerklasser og segregerede tilbud Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2011 (12 måneder) Elevtal pr. 5. sept Uv.midler + elevaktiviteter pr. elev (kr.) Tåsingeskolens centerklasse Ørkildskolens centerklasse Byhaveskolen Den Nye Heldagsskole Alle tilbud Note: Elevtal pr. 5. september 2011 trukket i Tabulex TEA d Regnskabstal 2011 er hentet i ØS d (på stederne henh , , og og på gruppering 046 Undervisningsmidler og 050 Elevaktiviteter). Regnskabstallene er anført i 2011-priser. Det skal bemærkes, at Tåsingeskolens centerafdeling og Den Nye Heldagsskole er incl. fritidstilbud, hvilket ikke er tilfældet for Ørkildsskolens centerafdeling og for Byhaveskolen. 21

22 Fysik/kemi Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde Geografi Biologi Tysk Billedkunst Musik N&T Idræt Historie Kristendom Matematik Engelsk Dansk Fysik/kemi Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde Geografi Biologi Tysk Billedkunst Musik N&T Idræt Historie Kristendom Matematik Engelsk Dansk Kvalitetsrapport SKOLENS KOMPETENCER I Bekendtgørelsen spørges der til i hvilket omfang undervisningen i folkeskolens fagrække varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? De efterfølgende tabeller viser kompetencer i forhold til fag og skoler. Der er oversigt på almenskoler og specialskoler. Tabel 18: Linjefagskompetencer på almenskolen Skole Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Tabel 19:Linjefagskompetencer på specialskolerne Skole Centerafd. Ørkild Byhaveskolen 85,7 78,6 28, ,4 7,10 71,4 64,3 14,3 21, ,4 21,4 21,4 0 Den Ny Heldagsskole

23 Tabel 20: Fordeling af kompetencer på fag i almenskolen Dansk Engelsk Matematik 23

24 Kristendom Historie Idræt 24

25 Natur og Teknik Musik Billedkunst 25

26 Tysk Biologi Geografi 26

27 Håndarbejde Hjemkundskab Sløjd 27

28 Fysik og kemi Tabel 21: Kursusudgifter bogført i 2011/12. De 11 folkeskoler Kursusudgifter, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Kursusudgifter, forbrug i 2011 i kr. (aug-dec) Kursusudgifter, forbrug i 2012 i kr. (jan-juli) Kursusudgifter, forbrug i 2011/12 Antal lærere og bh.kl.ledere Kursusudgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. I kr. Issø-skolen , Nymarkskolen , Rantzausminde Skole , Skårup Skole , Stokkebækskolen , Thurø Skole , Tved Skole ,4 771 Tåsingeskolen , Vestermarkskolen , Vestre Skole , Ørkildskolen , Alle , Regnskabstal 2011 er hentet i ØS d (sted til , gruppering 031) Regnskabstallene svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august Derfor er der desuden hentet forbrugstal for jan-juli 2012 (trukket i ØS d. 9. juli 2012), som er tillagt for at få et samlet forbrugstal for hele skoleåret 2011/12. Der forventes ikke bogføringer af betydning på skolerne i perioden 9. juli juli 2012 pga.sommerferie. Forbrugstallene er en blanding af og 2012-priser. Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2011 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Decemberlønnen 2011 er valgt, fordi septemberlønnen endnu ikke var helt på plads i lønsystemet efter implementeringen af ny skolestruktur. Udover ovennævnte udgifter på de 11 folkeskoler er der i 2011 desuden afholdt udgifter til kurser centralt på skoleområdet ( kr. for hele 2011), og desuden er der ekstraordinært afholdt udgifter til kompetenceudvikling i forbindelse med ny skolestruktur ( kr. i 2011). Der er desuden tilført budget på 2,9 mio.kr. til skolerne til tid til lærerne til deltagelse i kompentenceudviklingen i 2011/12. 28

29 Tabel 22: Kursusudgifter bogført i Centerklasser & segregerede tilbud Kursusudgifter, centerklasser og segregerede tilbud Kursusudgifter 2011 Antal lærere og bh.kl.ledere Kursus-udgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. I kr. Tåsingeskolens centerafd , Ørkildskolens centerafd , Byhaveskolen , Den Nye Heldagsskole , Alle , Regnskabstal 2011 er hentet i ØS d (på stederne henh , , og og på gruppering 031 Kurser). Regnskabstallene er anført i 2011-priser. Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2011 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Derudover bør det anføres, at der kan være andre personalegrupper end lærere og børnehaveklasse-ledere, der har del i de bogførte kursusudgifter, bl.a. pædagogisk personale. 2.8 KOMPETENCEUDVIKLING I forhold til seneste rapport har vilkårene for kompetenceudvikling ændret sig i kraft af skolestrukturændringen. En del af provenuet blev øremærket til kurser for lærere og pædagoger. Teorien bag tilbuddet er, at kulturudvikling og udvikling af pædagogisk praksis blev set som to sider af samme sag. Kultur og værdier blev eksponeret i takt med, at praksis blev udviklet på den enkelte skole, og udviklingen blev initieret på en række centralt planlagte kurser. Se fordeling og omfang i tabellen under teksten her. For at finde frem til udviklingspunkter for kurserne blev der gennemført 7 fokusinterview med praktikere inden for de 7 indsatsområder, og samtalerne gav et billede af status på skolernes arbejde og visioner på, hvordan det kunne se ud. I dette udviklingsrum blev kurserne kreeret og afviklet. Korte teoretiske oplæg med hurtig omsætning i konkret praksis og så fremdeles. 29

30 Tabel 23: Kurser og deltagerstatistik Kursus Varighed Antal deltagere lærere, ledere og pædagoger Procesdidaktiker 48 timer 25 Sp-modellen PPR 12 timer 23 Sp- modellen team 6 timer 625 Sp-modellen tovholder 4 timer 145 Inklusionsvejleder 48 timer 50 Klasseledelse 6 timer 100 Specialpædagogisk viden i spil 12 timer 50 Cooperativ learning 6 timer 75 Læsning 9 timer 75 Tegnediktat 9 timer 29 Lydbilledlæsning 9 timer 17 At læse matematikkens 3 timer 24 sprog ml.trin At læse matematikkens sprog udskoling 3 timer 17 Ungepædagogik 9 timer 72 Foretagsomhedspædagogik 12 timer 37 De unges medievaner 3 timer 24 Medialisering af undervisningen 12 timer 26 Medier i SFO 12 timer 12 Mediecamp 3 6 timer 16 Helhedskole studiegrupper. Lokalt bestemt Lokalt Evalueringerne fra kurserne peger entydigt på, at den udviklede kursusform er rigtig. Kursustilbuddet i det kommende år 2012/13 byder på kurser indenfor indsatsområderne, men med vægt på naturfag og digitalisering og medialisering af læringsmiljøet samt det forhold, at vejlederrollen og vejledningskulturen skal udvikles videre i praksis. Der tilbydes i den forbindelse supervision til den enkelte skole. I den to-årige periode, hvor skolestrukturen implementeres, er lokale kurser prioriteret over kurser fra de sædvanlige kursusudbydere. 3 Camp dækker over en kursusform, hvor arrangører og deltagere sammen inspirerer og eksperimenterer og sammen udvikler ny viden. Den aktuelle camp var en blanding af børn og lærere, som udfordrede figurer fra spil, billedfortælling og lyd. 30

31 2.8.1 Status på kompetenceudvikling på lederniveau 2011/2012 Skoleleder Viceskoleleder/afdelingsleder SFO-Leder Grunduddannelse på COK i Grenå Lærer til leder (PD) Diplom i ledelse i gang Diplom i ledelse afsluttet Fem skoleledere har afsluttet deres kommunale diplomuddannelse i ledelse i foråret 2012 Tre viceskoleledere har afsluttet grunduddannelsesforløbet En lærer er i gang med en Lærer til lederuddannelse To afdelingsledere afslutter deres afgangsprojekt i slutningen 2012 og to andre mangler henholdsvis 1/2 tilvalgsmoduler og deres afgangsprojekt. Fire afdelingsledere har ønsket at gå i gang med en diplomuddannelse i ledelse pr. aug To viceskoleledere har afsluttet den kommunale lederuddannelse/ lederuddannelsen på Ledelsesakademiet. PD i ledelse i gang En SFO- leder er i gang med en PD Master (MMD) En skoleleder er i gang med en MMD (Master Management Development). Individuelt aftalte uddannelsesforløb To skoleledere har lavet individuelle aftaler med skolechefen I forbindelse med skolestrukturen og kompetenceudvikling for pædagoger, lærere og ledere blev det besluttet at igangsætte kompetenceudvikling for skoleledelserne i efteråret Temaet er pædagogisk ledelse at lede de pædagogiske læreprocesser gennem andre. 31

32 2.9 GENNEMSNITLIGE UNDERVISNINGSANDELE I SVENDBORG OG HELE LANDET Tabel 25: Gennemsnitlige undervisningsandele 2011/2012 for Svendborg og hele landet Område Arbejdstidsaftale Undervisningsandel skoleåret 2011/12 Undervisningsandel skoleåret 2009/10 Svendborg Hele landet Hele landet Opgjort på baggrund af skolernes grundskoleindberetning til UNI-C. Undervisningsandelen er udregnet i % og er udledt af arbejdstidsaftalerne ELEVERNES FRAVÆR Elevernes fravær er opgjort jf. bekendtgørelse nr. 773 af 25. juni 2010 om ændring af bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. I bekendtgørelsen er det fastsat, at elevfravær skal registreres elektronisk i de elevadministrative systemer. Listen er hentet i Tabulex TEA. S = Sygdom (UVM-kategori) L = Lovligt fravær (UVM-kategori) U = Ulovligt fravær (UVM-kategori) Y = Sygdom, bekymrende (Udvidet fraværsregistrering) B= Ulovligt, bekymrende (Udvidet fraværsregistrering) F = For sent fremmøde (Udvidet fraværsregistrering) Elevdage er udtryk for indskrevne elever pr. hel skoledag. I denne opgørelse er specialskolernes fravær medregnet. Det gennemsnitlige fravær på landsplan uden specialskoler var det seneste skoleår jf opgørelse i U-UNI-C godt 6 %, svarende til, at en elev på årsbasis var dagsfraværende i 12 dage. Heraf er 3,7 % pga. sygdom, 1,5 % pga. fravær med tilladelse, og 0,9 % pga. ulovligt fravær. 32

33 Tabel 26: Elevfravær Skolenavn Elevdage S L U Y B Total Byhaveskolen ,7 % 724 2,4 % 186 0,6 % ,6 5 Centerafdelingen for tale og sprog ,7 51 1,4 0 0, ,1 Den nye Heldagsskole ,8 % 122 1,0 % 387 3,1 % ,0 Issø-skolen ,7 % ,6 % 256 0,3 % ,6 % Nymarkskolen ,8 % ,6 % ,3 % ,6 % Rantzausminde Skole , , , ,2% Skårup Skole , ,3 61 0, ,7 % Stokkebækskolen , ,1 % 60 0,0 % ,5 % Thurø Skole ,2 % ,7 % 11 0,0 % ,0 % Tved Skole ,4 % 677 1,2 % 106 0,2 % ,8 % Tåsingeskolen ,6 % ,9 % 874 0,5 % ,0 % Vestermarkskolen ,8 % ,6 % 771 1,1 % ,5 % Vestre Skole ,8 % ,6 % 79 0,1 % ,5 % Ørkildskolen , ,0 % 1,6 % % 6,2 % I alt 3,2 % 1,5 % 0,5 % 0,0 % 0,0 % 5,2 % Bemærkning fra Den ny Heldagsskole: Det høje fravær på Team B, er begrundet i den særlige opgave. En stor del af de elever, der indskrives, har haft lange perioder uden skolegang. Et af målene er typisk, at lære eleverne at passe deres skole. 33

34 2.11 ANTAL ELEVER PR. PC Bekendtgørelsen spørger til antal elever pr. PC'er. I et medialiseret læringsmiljø anvendes en række forskellige elektroniske kommunikations- enheder, som eksempelvis telefoni, ipad og ipod. Tabel 27: Digitalisering og medialisering Computere i alt pr (**) Antal elever pr. computer (**) Skolenavn Nymarkskolen incl 10 årg 305 2,47 Thurø Skole 175 1,77 Vestre Skole 153 2,17 Ørkildskolen (*) 239 3,02 Rantzausminde Skole (****) 280 1,83 Tved Skole 144 1,94 Stokkebækskolen 237 2,15 Skårup Skole 230 2,02 Tåsingeskole (***) 517 1,48 Vestermarkskolen 133 2,74 Issø-skolen 180 2,34 Total for alle skoler ,09 (*) Her er medregnet 44 Mac-computere på Ørkildskolen/afd. Byen. Mac-computerne på Ørkildskolen/afd. Byen er overtaget fra Byskolen, der valgte at prioritere Mac's ved computerindkøbet i vinteren 2010/11. Mac's koster ca. det dobbelte i indkøb sammenlignet med den løsning langt de fleste andre skoler valgte. Dette forklarer det høje "Antal elever pr. computer" på Ørkildskolen. (**) R51 og R52 er ikke talt med i sammentælling og beregning af antal elever pr. computer. Disse computere er under udfasning. (***) Centerafdelingen er ikke medregnet. Her har alle børn hver én computer. (****) På Rantzausminde Skole er mange af computerne lånt ud til eleverne, der har dem med hjem. Windows 7 indlæses derfor løbende og ikke på en gang. På Den nye Heldagsskole er der pr PC'er til 55 elever. Gennemsnit 1,5. Der er afsat midler til opgradering til ibooks/ipads/1/1 i PLANLAGT, GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING UNI-C har foretaget undersøgelse i 2 dele dækkende 4-ugers perioder i 2010 og Svendborg Kommune har endvidere foretaget egen undersøgelse dækkende perioden uge til uge En sammenligning af to undersøgelsesperioder i UNI-C's undersøgelse viser, at gennemførelsesprocenten i Svendborg Kommune for den almindelige undervisning (91,8 %) ligger over landsgennemsnittet (91,2 %) for november I undersøgelsen fra november 2010 (90,0 %) lå Svendborg Kommune under landsgennemsnittet (90,7 %). Administrationens egen undersøgelse fra 2011/2012 viser en gennemførelsesprocent på 93,0 % 34

35 Tabel 29: Planlagt, gennemført og aflyst undervisning UNI-C undersøgelse november 2011 Issø-skolen, Kirkeby Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer (klokketimer) C. B. Selvstændige Vikarundervis- undervisningstimer ningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Antal timer % 100,0% 93,9% 6,1%,0%,0%,0% Nymarkskolen Antal timer Rantzausminde Skole % 100,0% 90,6% 8,3%,5%,0%,6% Antal timer % 100,0% 87,6% 12,4%,0%,0%,0% Skårup Skole Antal timer Issø-skolen, Stenstrup % 100,0% 94,8% 4,8%,2%,0%,2% Antal timer % 100,0% 90,9% 8,8%,0%,0%,4% Stokkebækskolen Antal timer % 100,0% 92,8% 7,2%,0%,0%,0% Thurø Skole Antal timer % 100,0% 92,7% 7,3%,0%,0%,0% Tved Skole Antal timer % 100,0% 89,4% 8,9%,0% 1,2%,6% Tåsingeskolen Antal timer % 100,0% 92,0% 7,7%,0%,0%,4% Vestermarkskolen Antal timer % 100,0% 95,8% 4,0%,1%,0%,1% Vestre Skole Antal timer % 100,0% 92,9% 7,1%,0%,0%,0% Ørkildskolen Antal timer % 100,0% 91,7% 7,8%,0%,0%,5% Alle skoler, Antal Svendborg timer % 100,0% 91,8% 7,8%,1%,1%,3% Hele landet % 100,0% 91,2% 7,9%,2%,2%,4% 35

36 3. PÆDAGOGISKE PROCESSER STATUS MED ARBEJDET MED KOMMUNALE INDSATSER ER BESKREVET FOR HVERT ENKELT OMRÅDE FOR SIG OG I SKOLEAFSNITTENE. De pædagogiske processer hviler på tre forhold: opfølgning på seneste rapport, indsatser som følge af skolestrukturændringen og statusanalysen fra Rambøll. 3.1 SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER Byrådets indstilling efter seneste rapport: Rapporten følger op på seneste Kvalitetsrapport, som Byrådet indstillede med nedenstående, at Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009/2010 godkendes Der i perioden frem til næste kvalitetsrapport er fokus på læsning i hele skoleforløbet Der fokuseres på kompetenceudvikling for lærere og pædagoger indenfor det naturfaglige område Der fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til vejledningsfunktionen omkring normalundervisningen, herunder LP-vejledere (LP henviser til Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) Der fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til inkluderende undervisning Opfølgningen på denne indstilling fra 2011 faldt sammen med implementeringen af ny skolestruktur. Indsatsområder som følge af ny skolestruktur Med de radikale ændringer i skolestrukturen, på ledelsesniveauet og i personalegrupperne opstod der behov for resurser og rum til kompetenceudvikling, værdiarbejde og kulturudvikling. Det blev derfor besluttet at anvende en del af provenuet fra omlægningen af skolestrukturen til et to-årigt kompetenceudviklingsprojekt. Inspireret af Scharmers U-teori og en række fokussamtaler med fag-faglige grupper blev der tilrettelagt et kompetenceudviklingsprojekt indenfor følgende områder: inklusion vejledningskultur læsning i alle fag naturfagsområdet ungdomspædagogik medialsering af læringsmiljøet helhedsskolen I løbet af efteråret 2011 stod det klart, at omfanget af fokusområder og kursustilbud var for omfattende set i forhold til skolernes mulighed for at deltage og implementere ny viden samtidig med, at en praktisk hverdag skulle fungere, og der skulle udvikles nye rutiner og vaner. Dette var baggrund for, at naturfagskurserne blev udsat til skoleåret 2012/

37 3.2 DEN INKLUDERENDE SKOLE Gennem årene har folkeskolerne i Svendborg arbejdet med dette tema under forskellige overskrifter. I begyndelsen (2007) hed det Den rummelige skole, hvor der blev sat mange aktiviteter i gang for at afklare værdier bag barnesyn og læringssyn, og hvor der blev arbejdet med forskellige måder at organisere undervisningen på. Flere skoler uddannede AKT-vejleder. AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Kommunernes Landsforening (KL), Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har de seneste år gennemført flerårige forskningsprojekter på skoler og institutioner omkring såvel pædagogik, kompetencer, organisering og økonomi. Der er udgivet flere forskningsrapporter, hvor stat, kommuner og skoler får gode anbefalinger til, hvordan man kan udvikle og etablere bæredygtige tilbud pædagogisk, fagligt og økonomisk. Disse rapporter har sammen med den nyligt vedtagne Bekendtgørelse nr. 380 af 28/04/2012 om specialundervisning haft stor betydning for virkeliggørelsen af det politisk besluttede ønske om at gøre skolen mere inkluderende. Konkrete initiativer: Arbejdsgruppe i forbindelse med gennemførelsen af skolestrukturen gjorde status på specialundervisning og specialtilbud og udviklede efterfølgende oplæg til en ny struktur på området. Dette oplæg indeholdt en definition af den inkluderende skole, som har været retningsgivende for den enkelte skoles organisering af almenundervisningen og specialtilbud. Specialklasserækkerne starter ved 4. kl. mod tidligere i børnehaveklassen. Visitationsprocedurerne er blevet justeret og beskrevet. De er tilgængelige på kommunens hjemmeside. PPR s arbejdsgange er justeret og gjort mere konsultativt. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler mellem den enkelte skole og PPR. Kompetenceudviklingstilbuddet har trukket på sammen hammel, det betyder, at alle skoler har inklusionsvejleder(e) og en fælles systemisk model (SP-modellen) at arbejde på baggrund af. Sproget om almenundervisningen afspejler den udvikling, der har fundet sted fra 2007 frem til Etablering af helhedsskolen Definition: Almenskolen og specialtilbud Skoletilbud, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ud fra det synspunkt, at alle børn har ret til undervisning og ret til at udvikle sig i et relationelt fællesskab. Dette bygger på ligeværd og gensidig respekt for individuelle forskelle i forhold til fysisk fremtræden, social baggrund og udviklingstempo Lav udskillelse til segregerede foranstaltninger Alle børn indskrives på distriktsskolen, med mindre det tjener barnets tarv at blive indskrevet i et segregeret tilbud. I den almene skole skal der til enhver tid være kompetencer til at inkludere et barn, så længe det har personligt og fagligt gavn af det. Udgangspunktet er den almene skole. 37

38 Link til hjemmesiden Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats VEJLEDNINGSKULTUR I Svendborg Kommune følges den trend og forskningsbaseret viden, at kompetenceudvikling tæt på praksis har større effekt end en mere leksikal undervisningsform. Der er således udbudt kurser til: Inklusionsvejlederne (51) Procesdidaktikerne (25) Vejlederne i det pædagogiske servicecenter (25) Læsevejlederne (fordelt på flere kurser om læsning) Tallene i parentes angiver antal deltagere i kurserne. Kursusformen har været oplæg og efterfølgende afprøvning i praksis med supervision/vejledning. Vejledningsformen i praksis kan være kollegavejledning, kollegasparring, ledersparring og sidemandsoplæring. En enkel skole har arbejdet med virtuel vejledning Medieminuttet. Parallelt med disse kurser gennemføres det 2-årige udviklingsprojekt Ord til billede, hvor 64 vejledere (læsning, it, matematik og skolebibliotekarer) deltager i implementeringen af digitale tjenester i forhold til læsning i alle fag. Kompetenceudvikling på vejledningsområdet udfordrer sammen med digitaliseringen og medialiseringen af læringsmiljøet hele opfattelsen af vejledningsarbejdet og strukturen omkring resursepersonerne i det hele taget er under revision på den enkelte skole. 3.4 LÆSNING Et af opmærksomhedsfelterne i Kvalitetsrapporten fra 2009/10 var læsning gennem hele skoleforløbet. I skoleåret 2011/12 har der i forbindelse med kompetenceudviklingsplanen været fokus på læsning i alle fag gennem 3 temaeftermiddage. Målet var at fokusere på, at der ikke længere er tale om et danskfagligt arbejde alene, men at hvert enkelt fag nu er forpligtet på faglig læsning. Kurserne var udbudt til faglærere, dansklærere og læsevejledere. Der er endvidere afholdt 2 kurser om at læse matematikkens særlige sprog på mellemtrinnet og i udskolingen. Der har yderligere været afholdt kurser i lydbilledlæsning og tegnediktat for indskolingen. Kurserne er evalueret, og der er udtrykt ønske om opfølgning på kurser om læsning i alle fag. Læsning i naturfagene er et fokusområde i skoleåret 2012/13. Enkelte skoler har udarbejdet læsetiltag for skoleåret 2012/13, hvor læsning i fagene er et fortsat indsatsområde på skolerne. 38

39 Læsning i alle fag er gennem hele skoleåret blevet understøttet af projekt Ord til billede. 3.5 DET NATURFAGLIGE OMRÅDE Et andet opmærksomhedsfelt fra den seneste rapport er kompetenceudvikling for lærere og pædagoger på det naturfaglige område. Da omfanget af kursustilbud i skoleåret 2011/12 var meget omfattende, ønskede skolerne at udsætte de naturfaglige kurser til skoleåret 2012/13. Kurserne er blevet designet i samarbejde med en gruppe naturfagslærere. Følgende kurser er i dette skoleår udbudt: Leg, samarbejde og eksperimenter med fokus på det eksperimenterende - et kursus, hvor deltagerne er aktive, hvor især åbne og undersøgelsesbaserede eksperimenter er i fokus især i forhold til progressionen i naturfagsundervisningen Det skal krible i fingrene - et innovativ scienceundervisningsforløb på 18 lektioner for undervisere i hele skoleforløbet. IPSE i undervisningen, som er et kursus samarbejde med SDU om et projekt omkring undersøgelsesbaseret naturundervisning. Endvidere er der også et tilbud om CL i naturfagene, hvor formålet med kurset er at give deltagerne viden, inspiration og ikke mindst konkrete redskaber til at tilrettelægge deres undervisning i naturfagene med Cooperative Learning. Naturfagsmaraton og Naturfagsfestivalen er events, som Svendborg Kommune understøtter og deltager i. I løbet af efteråret 2012 udarbejdes der en strategi for scienceområdet i Svendborg Kommune til politisk beslutning primo DIGITALISERING OG MEDIALISERING AF LÆRINGSMILJØET En mere og mere påtrængende opgave de seneste år på folkeskoleområdet er at uddanne unge til at leve og arbejde i et stadigt mere og mere medialiseret samfund. Det stiller krav til de unge, der forlader skolen. De skal orientere sig mod nye samværs-, produktions- og kommunikationsformer, som de ikke har haft mulighed for at stifte bekendtskab med i en skole, der på mange måder hænger fast i en industrikultur. Siden sidste rapport blev udarbejdet, er der blevet investeret i hardware og netforbindelsen til skolerne. Net opkoblingen fungerer tilfredsstillende. Der er blevet afholdt Store Idé Dag 1.0 og 2.0, hvor repræsentanter fra skolens interessenter har mødtes og på baggrund af oplæg om udviklingen på området opstillede visioner/udviklingsmål og spørgsmål til, hvordan en aktuel skole skal udvikle en egentlig digitaliserings- og mediestrategi for at omlægge læringsmiljøet. Stemningsbillede fra Store Idé Dag 2.0, hvor børn og unge demonstrere for forskellige tjenester for deltagerne. Med henblik på at styrke og optimere denne proces nedsatte skoleafdelingen en gruppe - mediepiloterne, som skal følge udviklingen omkring undervisning og læremidler og komme 39