September Folkeskolens kvalitetsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2011. Folkeskolens kvalitetsrapport 2011-2012"

Transkript

1 September 2011 Folkeskolens kvalitetsrapport

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Indledning og læsevejledning... 5 Læsevejledning... 5 Inspirationer og perspektiver Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolevæsenets rammebetingelser Styrelsesvedtægten: Den Sammenhængende Børn og Unge Politik Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014: Rammebetingelser Skolevæsenets struktur og elevforhold Rammebetingelser - resurser Undervisningsmidler og elevaktiviteter Skolens kompetencer Kompetenceudvikling Gennemsnitlige undervisningsandele i Svendborg og hele landet Elevernes fravær Antal elever pr. pc Planlagt, gennemført og aflyst undervisning Pædagogiske processer Skolevæsenets indsatsområder Den inkluderende skole Vejledningskultur Læsning Det naturfaglige område Digitalisering og medialisering af læringsmiljøet Idrætsskole

3 3.8 Ungepædagogik Helhedsskolen Nye, igangværende og kommende projekter De pædagogiske processer i forhold til Bekendtgørelsens spørgsmål Resultater Resultater set i lyset af nationale test Hvordan klarer elever, der modtager undervisning i specialklasse eller centerklasse i året op til afgangsprøven sig i forhold til eleverne set under ét? Hvordan klarer elever, der har modtaget DSA undervisning i året op til afgangsprøven sig i forhold til eleverne set under ét? Karaktergennemsnit for bundne prøvefag folkeskolens afgangsprøver Resultatet af læsetest OS Hvordan understøtter skolen den unges overgang til ungdomsuddannelserne? ,6 Klagefrekvens

4 FORORD Rapporten følger den angivne disposition i Bekendtgørelsen om anvendelse af Kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (BEK nr. 162 af 22/02/2007). Kommunen er langt med at udvikle undervisningen på almenområdet og dermed med implementeringen af Bekendtgørelse nr. 380 af 28/04/2012 om specialundervisning og udvikling af almenundervisningen. Den inkluderende skole i Svendborg Kommune efterlever anbefalingerne for praksis i Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning fra Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov. I forhold til digitalisering og medialisering af læringsmiljøet har projekt Ord til Billede understøttet og initieret arbejdet med multimodale lærings- og udtryksformer og bringer således mange forskellige typer elektroniske værktøjer i anvendelse. Projektet er motiverende for udvikling af skolebiblioteket og dermed implementeringen af en kommende ny bekendtgørelse for dette. Svendborg Kommune afslutter med denne kvalitetsrapport den periode, hvor udfordringsretten har givet mulighed for kun at udarbejde kvalitetsrapport for folkeskoleområdet hvert andet år. 4

5 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er den første rapport, som afspejler en ny skolestruktur. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne den med seneste rapport. Den ændrede resursetildelingsmodel gør det yderligere vanskeligt at drage sammenligninger mellem de økonomiske forhold fra tidligere rapport og denne. Afgangsprøveresultater kan kun for nogle skoler sammenlignes med sidste år. Processen bag denne rapport er skolernes besvarelse på et spørgeskema, der er kreeret med afsæt i bekendtgørelsen. Hertil kommer økonomi-data fra ØS Indsigt, data for antal ansatte fra Lønbudget- og normeringskontrollister (fra kommunens lønsystem), elevdata fra Tabulex TEA samt SFO-data fra KMD Institution. I rapporten indgår endvidere statistik fra UU-centeret og resultaterne fra de nationale test og folkeskolens afgangsprøver. Hvad angår økonomi-data skal det bemærkes, at der for folkeskolernes vedkommende ikke er tale om forbrugsdata for et helt regnskabsår (som i tidligere kvalitetsrapporter), men i stedet er tale om (anslået) forbrug for skoleåret 2011/12, se i øvrigt noterne under økonomitabellerne. Centralt for udarbejdelsen af denne rapport er nedenstående oplæg: A. Indsatsområder med afsæt i seneste kvalitetsrapport B. Indsatsområder som flg. af ny skolestruktur LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er i modsætning til tidligere kvalitetsrapporter for folkeskolen i Svendborg Kommune fyldigt beskrevet i den tværgående del og holdt på et minimum i skoleafsnittene. Det betyder i praksis, at fakta oplysninger og nøgletal kun er beskrevet i denne tværgående rapport. Rapporten og skoleafsnittene har inddraget digitale og multimodale fortællemåder i bestræbelsen på at gøre rapporten mere illustrativ og fortællende i forhold til skolens praksis omkring de pædagogiske processer og arbejdet med de kommunale indsatsområder. På hjemmesiden er der link til disse. INSPIRATIONER OG PERSPEKTIVER - fortsat udvikling af kvaliteten i pædagogikken Rapporten er udarbejdet i et udviklingsperspektiv. Det betyder, at arbejdet med fokuspunkterne viser vejen frem for arbejdet på skolerne og i administrationen for skoleåret Fokuspunkterne er ordnet under 5 overskrifter: Ledelse, den faglige undervisning, det inkluderende læringsmiljø, digitalisering og medialisering af læringsmiljøet og kulturudvikling på den enkelte skole. 5

6 Tabel 1: Inspirationer og perspektiver Den faglige undervisning: Progression i fagene Naturfag/matematik Projektarbejdsformen Ungepædagogik Læsning - mellemtrinnet Ledelse: Ledelse: Ledelse Ledelse af af forandringsprocesser forandringsprocesser -- inklusion inklusion og og digitalisering digitalisering Ledelse Ledelse gennem gennem andre andre Ledelse Ledelse i i team team Personligt Personligt lederskab lederskab Kulturudviklingen: Den inkluderende skole Vejledningskultur Kompetenceudvikling: ledere/lærere/pædagoger Praksislæring Evalueringskultur Det inkluderende læringsmiljø: Differentiering i almenundervisningen Helhedsskolen SP videreudvikles Inddragelse af elever og forældre i beslutninger. Samarbejde mellem PPR / Familieafdelingen /skole/dagtilbud/uu Digitalisering og medialisering og af læringsmiljøet: Læring og læremidler Omstilling af skolebiblioteket ifht kommende ny bekendtgørelse Hardware, software Tilgængelighed og sikkerhed Skolen i Skyen 1. SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU Det faglige niveau beskrives på baggrund af skoleledernes bidrag til kvalitetsrapporten og en central administrativ vurdering. Det faglige niveau vurderes på baggrund af løbende evaluering af undervisningen på den enkelte skole, OS64 læsetest i slutningen af 1. klasse, nationale test og resultater fra folkeskolens afgangsprøve (FA). Den standardiserede læsetest OS 64 viser, at der i dag er flere hurtige sikre læsere og færre usikre læsere end i 2009/

7 Gennemgående ligger testresultaterne fra de nationale test over landsgennemsnittet, men på niveau med resultatet i seneste rapport. Der er på nogle skoler stor variation i test niveauet på forskellige klassetrin og mellem fagene indbyrdes. Folkeskolens afgangsprøvekarakterer viser, at Svendborg Kommunes resultater i 2011 ligger over landsgennemsnittet, men under resultatet fra forrige skoleår. Tabel 2: Prøveresultater Resultater FA Dansk læs Dansk mdl. Dansk retskr. Dansk skr. Eng. mdl. Fys/ kemi Mat. pro. Mat. fær. Projekt opg. Landsgennemsnit 2011 Svendborg 2011 Svendborg ,0 7,3 6,2 6,3 7,2 6,0 5,7 6,6 6,2 7,8 6,5 6,7 7,3 6,6 6,2 6,9 6,2 7,5 6,2 6,2 7,2 6,4 5,7 6,7 7,2 Kvalitetsrapporten og tilsynssamtalerne har ikke givet anledning til at iværksætte handleplaner. 7

8 2. SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER Kommunens skolevæsen administreres med udgangspunkt i Vedtægt for styrelse af Svendborg Kommunes folkeskoler og Den Sammenhængende Børn og Unge Politik med delpolitikken på dagtilbuds og skoleområdet: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod De økonomiske rammer er begrundet i en resursetildelingsmodel, der som noget nyt for Svendborg Kommune inddrager socioøkonomiske faktorer. 2.1 STYRELSESVEDTÆGTEN: 2.2 DEN SAMMENHÆNGENDE BØRN OG UNGE POLITIK Den sammenhængende Bøn og Unge Politik er under revidering og vedtages først i FORMÅL FOR SKOLE OG DAGTILBUD FREM MOD ÅR 2014: %A5l%20for%20Skole%20og%20Dagtilbud%20frem%20mod%202014/Brochure%20- %20Form%C3%A5l%20for%20Skole%20og%20Dagtilbud%20frem%20mod%20%C3%A5r% pdf 2.4 RAMMEBETINGELSER SKOLEVÆSENETS STRUKTUR OG ELEVFORHOLD Tabel 3: Skoler i Skoler Bh.kl. 9. Kl. Skoler Bh.kl. 6. Kl. Skole 7. Kl. 10. Kl. Issø-skolen Thurø Skole Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskole Tved Skole Vestre Skole Ørkildskolen Tåsingeskolen med tilknyttet Centerafdeling Vestermarkskolen Tabel 4: Specialskoler i : Skoler Bh.kl. 10. Kl. Centerafdelingen på Ørkildskolen Byhaveskolen Den ny Heldagsskole, som er på fordelt på 4 matrikler. 8

9 Tabel 5: Udvikling i elevtallet og antal klasser i Elev Difference Elevtal i alt Integrerede og segregerede specialtilbud. Antal elever i alt Svendborg-børn: Svendborg-børn: Elevtal excl. centerklassr Klasse Almenklasser Specialklasser og modtageklasser Incl. 84 fra andre kommuner 2 Incl. 91 elever er fra andre kommuner 9

10 Tabel 6: Elevtal i alt pr. 5. september 2011 Elevtal i alt 5. sept Antal klassetrin (almen) Antal klasser 2 (almen) Elevtal klasse (almen) Modtageklasser Integrerede specialtilbud Segregerede specialtilbud Antal elever I alt Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen De 11 folkeskoler Tåsinge centerklasse Ørkild centerklasse De 2 centerklasser Byhaveskolen Den Nye Heldagskole De to segregerede tilbud TOTAL Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2012 m. data pr. 5. september ) I elevtallet på de 11 folkeskoler er indeholdt enkelte elever fra andre kommuner. I elevtallet i Tåsingeskolens centerklasse indgår 19 elever fra andre kommuner, i Ørkildskolens centerklasse indgår 9 elever 10

11 fra andre kommuner, i Byhaveskolen indgår 62 elever fra andre kommuner og på Den Nye Heldagsskole indgår 1 elev fra anden kommune (jf. belægningsoversigter for sept. 2011). 2) Pr. 5. september 2011 er 7. årgang på Issø-skolen og 0. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser. Tabel 7: Antal Svendborg-børn henvist til undervisning i specialklasse og specialskoler mv. Antal Svendborg-børn henvist til undervisning i specialklasser og specialskoler m.v. Antal elever I specialklasse i Svendborg 182 I specialskole i Svendborg* 195 I dagbehandlingstilbud i Svendborg** 26 I specialklasse i andre kommuner 7 I specialskole i andre kommuner 3 I dagbehandlingstilbud i andre kommuner 22 I anbringelsessteder i andre kommuner 28 I regionalt undervisningstilbud 1 I alt 464 Note: *) I specialskole I Svendborg er medtaget Svendborg-elever i centerklasser på Tåsingeskolen og Ørkildskolen samt i Byhaveskolen og Den Nye Heldagsskole. Antal elever svarer til elevantallet anført i tabel 1, men fratrykket 91 elever fra andre kommuner. **) Der er ikke medtaget børn, der bor i Svendborg, men hvor det er en anden kommune, der er betalingskommune. Elevtallet er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2012 m. data pr. 5. september 2011 for så vidt angår elever i skolerne i Svendborg. Elever i skoler i andre kommuner er trukket i TEA d. 11. juli 2012, ligeledes m. data pr. 5. september Elevtallet i regionale undervisningstilbud stammer fra oplysninger fra PPR. Elevtallet i dagbehandlingstilbud i Svendborg Kommune stammer fra betaling i ØS for september

12 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. I alt Kvalitetsrapport Tabel 8: Antal spor pr. klassetrin Spor pr. klassetrin (almenområdet) Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen I alt Note: Data er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2011 m. data pr. 5. september ) Pr. 5. september 2011 er 7. årgang på Issø-skolen og 0. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser. 12

13 Klassetrin almen Specialkl.rækker Funktionsklasse Heldagsklasse ADHD-klasse Specialklasse- Læsekompetencecenter i. Værksteds-klasse Centerklasser Kvalitetsrapport Tabel 9: Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialtilbud Integrerede specialtilbud på de 11 folkeskoler I alt Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen I alt Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2012 m. data pr. 5. september ) Nymarkskolen har i 2011/12 ekstraordinært 6. klasser fra Tved. Tved har således ingen 6. klasser i dette skoleår, men vil have det fremadrettet. 2) Der er ingen elever registreret i overgangsklassen (enkeltmandsundervisning) pr. 5. september

14 Tabel 10: Antal elever i modtageklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elever i Modtage-klasser Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Issø-skolen 0 Nymarkskolen Rantzausminde Skole 0 Skårup Skole 2 Stokkebækskolen 0 Thurø Skole 0 Tved Skole 52 Tåsingeskolen 0 Vestermarkskolen 1 Vestre Skole 26 Ørkildskolen De 11 folkeskoler Note: Elevtallene er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2012 m. data pr. 5. september 2011 (bl.a. Forvaltningsoversigten "Dansk som andetsprog"). Skolestrukturændringen har ændret fordelingen af Svendborg Kommunes elever med etnisk minoritetsbaggrund. Tidligere var koncentrationen af etniske minoritetselever på een af kommunens skoler således over 50 procent. I ses en mere ligelig fordeling, Nymarkskolen har 20,1 %, Ørkildskolen har 12,5 % og Tved skole har 19 % etniske minoritetselever. Samtidig med gennemførsel af strukturændringen og en beslutning om en decentral styring af resurser til inklusionsområdet blev timerne til DSA ligeledes lagt ud til de enkelte skoler. Tidligere var den centrale rammebevilling 14,5 U-timer pr elev. Fra skoleåret august 2011 blev denne tildeling lagt ud til den enkelte skole og indgår nu som en del af inklusionspuljen på den enkelte skole. 14

15 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. I alt Kvalitetsrapport Tabel 11: Antal elever pr. klasse (klassekvotient pr. årgang) Antal elever pr. klasse almenområdet (klassekvotient pr. årgang) Issø-skolen 1 20,0 16,5 24,0 18,5 23,0 20,5 26,0 35,0 20,0 14,0 0,0 21,1 Nymarkskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 17,5 21,0 22,5 20,4 22,0 21,0 Rantzausminde Skole 20,0 14,5 20,0 18,5 21,0 23,0 22,5 20,5 21,8 20,7 0,0 20,4 Skårup Skole 1 50,0 22,0 21,0 25,0 15,5 22,5 18,0 25,0 22,0 20,5 0,0 22,8 Stokkebækskolen 18,3 18,0 15,7 17,3 20,0 17,3 19,0 25,0 20,5 19,5 0,0 18,8 Thurø Skole 14,5 22,5 22,0 22,0 22,0 21,5 19,3 0,0 0,0 0,0 0,0 20,5 Tved Skole 20,0 26,0 20,5 21,0 20,0 16,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,9 Tåsingeskolen 22,3 25,0 21,3 18,7 24,7 22,3 21,3 22,0 21,8 20,0 0,0 21,9 Vestermarkskolen 19,5 16,0 17,0 17,5 11,0 19,0 20,5 18,0 22,0 16,0 0,0 17,6 Vestre Skole 24,5 24,0 24,0 24,0 25,0 24,5 20,0 0,0 0,0 0,0 0,0 23,7 Ørkildskolen 20,8 20,4 19,2 19,8 20,8 19,4 17,5 0,0 0,0 0,0 0,0 19,7 Alle 21,3 20,3 20,2 20,0 20,5 20,4 19,7 22,1 21,8 19,3 22,0 20,6 Note: Data er trukket i Tabulex TEA d. 24. april 2011 m. data pr. 5. september ) Pr. 5. september 2011 er 7. årgang på Issø-skolen og 0. årgang på Skårup Skole endnu ikke opdelt i klasser, hvilket i oversigten giver en kunstig høj klassekvotient. 15

16 Tabel 12: Andelen af elever I SFO Andel af elever i SFO ift. samlet elevtal klasse Indskrevne i SFO pr. 5. sept Elevtal klasse pr. 5. sept Belægningsprocent pr. sept. Issø-skolens SFO ,7% Rantzausminde Skoles SFO ,6% Skårup Skoles SFO ,8% Stokkebækskolens SFO ,7% Thurø Skoles SFO ,6% Tved Skoles SFO ,3% Tåsingeskolens SFO ,6% Vestermarkskolens SFO ,4% Vestre Skoles SFO ,3% Ørkildsskolens SFO ,0% ,9% Note: Antallet af indskrevne i september måned ligger normalt nogle procent over skoleårets gennemsnitlige antal indskrevne. Tallene for indskrevne i SFO er pr. 5. september 2011 og er trukket i KMD Institution d. 24. og 30. april Antal indskrevne svarer til samlede antal elev-hoveder, uanset om eleven kun har morgenmodul, kun eftermiddagsmodul eller både-og. Elevtallene er pr. 5. september 2011 og trukket i Tabulex TEA d. 26.april 2012 (Forvaltningsoversigten "Tiltag - Spec.uv."). I elevtallene medtages således alle elever i de 11 folkeskoler, der har elever registreret m. trin 0, 1, 2 og 3, dvs. incl. modtageklasse-elever og elever i integrerede specialtilbud. Centerklasserne er ikke indeholdt i tallene (der er manuelt trukket 15 elever i Tåsingeskolens centerklasse registreret m. trin 0.-3.). 1) Der er ikke tilmeldt 3. klasser i SFO, da disse i skoleåret i stedet har haft klubtilbud. 2) I en overgangsperiode har også 4. klasser kunnet tilmelde sig SFO 2.5 RAMMEBETINGELSER - RESURSER Antal elever pr. lærer Det reducerede antal klasser og den øgede klassekvotient betyder at antal elever pr. fuldtidsansat er ændret fra til 11,1. 16

17 Tabel 13: Antal elever pr. lærere i skoleår 2011/12 Antal elever pr. lærer på de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Bh.kl. ledere dec.2011 Lærere dec Bh.kl.+ lærere i alt Elevtal 5. sept Elever pr. bh/lærer Issø-skolen 1,6 37,5 39, ,0 Nymarkskolen 0,0 80,9 80, ,2 Rantzausminde Skole 2,0 38,6 40, ,6 Skårup Skole 1,7 38,0 39, ,7 Stokkebækskolen 2,6 39,4 42, ,1 Thurø Skole 1,8 20,6 22, ,8 Tved Skole 2,7 20,7 23, ,9 Tåsingeskolen 2,8 61,6 64, ,7 Vestermarkskolen 1,7 33,0 34, ,4 Vestre Skole 1,8 24,0 25, ,8 Ørkildsskolen 5,0 70,8 75, ,4 Alle skoler 23,7 465,2 488, ,1 Antal elever pr. lærer i centerklasser og i segregerede tilbud Bh.kl. ledere dec.2011 Lærere dec Bh.kl.+ lærere i alt Elevtal 5. sept Elever pr. bh/lærer Tåsingeskolens centerklasse 1,0 19,0 20,0 62 3,1 Ørkildskolens centerklasse 0,0 6,0 6,0 18 3,0 Byhaveskolen 2,0 38,3 40, ,8 Den Ny Heldagsskole 0,0 11,0 11,0 55 5,0 Alle tilbud 3,0 74,3 77, ,7 Note: Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2011 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Decemberlønnen 2011 er valgt, fordi septemberlønnen endnu ikke var helt på plads i lønsystemet efter implementeringen af ny skolestruktur. Elevtallet er pr. 5. september 2011 og trukket i Tabulex TEA d. 24. april Tallene for de 11 folkeskoler omfatter både almenområdet, modtageklasser og specialklasser (dog excl.centerklasser). Centerklasser og segregerede tilbud er anført separat. Det skal bemærkes, at pædagoger, der er med i undervisningen, ikke er medtaget i ovenstående tabel. 17

18 Tabel 14: Gennemsnitlige udgifter pr. elev. Gennemsnitlige udgifter 2011/12 pr. elev, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Forbrug 2011 i kr. (5 mdr) Forbrug 2012 jan-juni (6 mdr.) Forbrug 2011/12 (incl. 1 måned ekstra*) Antal elever 5. september 2011 Udgifter pr. elev (kr.), anslået for 2011/12 Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Alle skoler Note: Regnskabstal for 2011 er trukket i ØS d. 1. maj 2012 på sted til og med sted Regnskabstallene er excl. indtægter fra "salg af pladser" til Familieafdelingen (Heldagsklassen i Skårup). Regnskabstallene er desuden excl. lønmidler til fællestid i indskolingen, da fællestiden i 2011/12 er bogført under SFO-området. Regnskabstallene svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august Det bogførte beløb er derfor opskrevet til en anslået helårsvirkning ved at gange med 12 og dele med 5. Beløbene er anført i 2011-priser. Elevtal pr. 5. september 2011 trukket i Tabulex TEA d. 24.april Elevtal er incl. modtageklasseelever- og elever i integrerede specialtilbud (dog ikke centerklasseelever) I forbruget indgår midler til enkeltintegration, DSA-timer og inklusion samt til de integrerede specialtilbud og til modtageklasser. Tildelingsmæssigt indgår (på helårsbasis) ca. 2,4 mio. kr. til enkeltintegration, ca. 27,6 mio.kr. til DSA-timer og inklusion (tildelt via den socioøkonomiske tildeling til skolerne) samt 25,2 mio. kr. til de integrerede specialtilbud og 2 mio. kr. til modtageklasser. Nymarkskolen har mange elever og udskolingsklasser, som har mange undervisningstimer. I skoleåret var den gennemsnitlige udgift kr. pr. elev. Difference: kr. Forskellen skyldes, at tallene er angivet i to forskellige prisniveauer. 18

19 Tabel 15: Gennemsnitlig udgifter pr. elev i centerklasser & segregerede tilbud Gennemsnitlig tildeling 2011 pr. elev, centerklasser og segregerede tilbud Regnskab 2011 Faktisk elevtal 5. sept Udgifter pr. elev 2011 (kr.) Tåsingeskolens centerafd Ørkildskolens centerafd Byhaveskolen Den Nye Heldagsskole Alle Note: Regnskabstal for 2011 er trukket i ØS d. 14. maj 2012 på stederne henh , , og ). Regnskabstallene er i 2011-priser og er excl. indtægter fra salg afpladser. Elevtal pr. 5. september 2011 er trukket i Tabulex TEA d. 24.april Det faktiske elevtal i september svarer ikke til elevtallet hen over året. Det skal bemærkes, at Tåsingeskolens centerafdeling og Den Nye Heldagsskole er incl. fritidstilbud, hvilket ikke er tilfældet for Ørkildskolens centerafdeling, for Byhaveskolen og for Heldagsklassen på Skårup Skole. 19

20 2.6 UNDERVISNINGSMIDLER OG ELEVAKTIVITETER Tabel 16: Undervisningsmidler og elevaktiviteter bogført i 2011/12 De 11 folkeskoler Undervisningsmidler og elevaktiviteter, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2011 (aug-dec) Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2012 (januar-primo juli) Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2011/12 Elevtal pr. 5. sept Uv.midler + elevaktiviteter pr. elev, anslået helårsniveau Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Alle skoler Regnskabstal 2011 for undervisningsmidler og elevaktiviteter på de 11 folkeskoler er hentet i ØS d. 24. april 2012 (sted til , gruppering 046 Undervisningsmidler og 050 Elev-aktiviteter). Regnskabstallene for 2011 svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august Derfor der der desuden hentet forbrugstal for jan-juli 2012 (trukket i ØS d. 9. juli 2012), som er tillagt for at få et samlet forbrugstal for hele skoleåret 2011/12. Der forventes ikke bogføringer af betydning på skolerne i perioden 9. juli juli 2012 pga. sommerferie. Forbrugstallene er en blanding af og 2012-priser. Elevtal pr. 5. september 2011 er trukket i Tabulex TEA d. 24. april Elevtal på de 11 folkeskoler er incl. modtage- og spec.kl.elever (dog ikke centerklasseelever) I var gennemsnitsudgiften kr. pr. elev. Difference: 166 kr. 20

21 Tabel 17: Centerklasser og segregerede specialtilbud Undervisningsmidler og elevaktiviteter, centerklasser og segregerede tilbud Undervisningsmidler og elevaktiviteter, forbrug i 2011 (12 måneder) Elevtal pr. 5. sept Uv.midler + elevaktiviteter pr. elev (kr.) Tåsingeskolens centerklasse Ørkildskolens centerklasse Byhaveskolen Den Nye Heldagsskole Alle tilbud Note: Elevtal pr. 5. september 2011 trukket i Tabulex TEA d Regnskabstal 2011 er hentet i ØS d (på stederne henh , , og og på gruppering 046 Undervisningsmidler og 050 Elevaktiviteter). Regnskabstallene er anført i 2011-priser. Det skal bemærkes, at Tåsingeskolens centerafdeling og Den Nye Heldagsskole er incl. fritidstilbud, hvilket ikke er tilfældet for Ørkildsskolens centerafdeling og for Byhaveskolen. 21

22 Fysik/kemi Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde Geografi Biologi Tysk Billedkunst Musik N&T Idræt Historie Kristendom Matematik Engelsk Dansk Fysik/kemi Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde Geografi Biologi Tysk Billedkunst Musik N&T Idræt Historie Kristendom Matematik Engelsk Dansk Kvalitetsrapport SKOLENS KOMPETENCER I Bekendtgørelsen spørges der til i hvilket omfang undervisningen i folkeskolens fagrække varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagskompetencer - opgøres i %? De efterfølgende tabeller viser kompetencer i forhold til fag og skoler. Der er oversigt på almenskoler og specialskoler. Tabel 18: Linjefagskompetencer på almenskolen Skole Issø-skolen Nymarkskolen Rantzausminde Skole Skårup Skole Stokkebækskolen Thurø Skole Tved Skole Tåsingeskolen Vestermarkskolen Vestre Skole Ørkildskolen Tabel 19:Linjefagskompetencer på specialskolerne Skole Centerafd. Ørkild Byhaveskolen 85,7 78,6 28, ,4 7,10 71,4 64,3 14,3 21, ,4 21,4 21,4 0 Den Ny Heldagsskole

23 Tabel 20: Fordeling af kompetencer på fag i almenskolen Dansk Engelsk Matematik 23

24 Kristendom Historie Idræt 24

25 Natur og Teknik Musik Billedkunst 25

26 Tysk Biologi Geografi 26

27 Håndarbejde Hjemkundskab Sløjd 27

28 Fysik og kemi Tabel 21: Kursusudgifter bogført i 2011/12. De 11 folkeskoler Kursusudgifter, de 11 folkeskoler (excl. centerklasser) Kursusudgifter, forbrug i 2011 i kr. (aug-dec) Kursusudgifter, forbrug i 2012 i kr. (jan-juli) Kursusudgifter, forbrug i 2011/12 Antal lærere og bh.kl.ledere Kursusudgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. I kr. Issø-skolen , Nymarkskolen , Rantzausminde Skole , Skårup Skole , Stokkebækskolen , Thurø Skole , Tved Skole ,4 771 Tåsingeskolen , Vestermarkskolen , Vestre Skole , Ørkildskolen , Alle , Regnskabstal 2011 er hentet i ØS d (sted til , gruppering 031) Regnskabstallene svarer kun til et forbrug i 5 måneder, da skolerne fik helt nye kontoplaner i forbindelse med ny skolestruktur 1. august Derfor er der desuden hentet forbrugstal for jan-juli 2012 (trukket i ØS d. 9. juli 2012), som er tillagt for at få et samlet forbrugstal for hele skoleåret 2011/12. Der forventes ikke bogføringer af betydning på skolerne i perioden 9. juli juli 2012 pga.sommerferie. Forbrugstallene er en blanding af og 2012-priser. Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2011 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Decemberlønnen 2011 er valgt, fordi septemberlønnen endnu ikke var helt på plads i lønsystemet efter implementeringen af ny skolestruktur. Udover ovennævnte udgifter på de 11 folkeskoler er der i 2011 desuden afholdt udgifter til kurser centralt på skoleområdet ( kr. for hele 2011), og desuden er der ekstraordinært afholdt udgifter til kompetenceudvikling i forbindelse med ny skolestruktur ( kr. i 2011). Der er desuden tilført budget på 2,9 mio.kr. til skolerne til tid til lærerne til deltagelse i kompentenceudviklingen i 2011/12. 28

29 Tabel 22: Kursusudgifter bogført i Centerklasser & segregerede tilbud Kursusudgifter, centerklasser og segregerede tilbud Kursusudgifter 2011 Antal lærere og bh.kl.ledere Kursus-udgifter beregnet pr. lærer/bh.kl. I kr. Tåsingeskolens centerafd , Ørkildskolens centerafd , Byhaveskolen , Den Nye Heldagsskole , Alle , Regnskabstal 2011 er hentet i ØS d (på stederne henh , , og og på gruppering 031 Kurser). Regnskabstallene er anført i 2011-priser. Antal bh.klasseledere og lærere (beregnet som fuldtidsstillinger) er hentet fra LBN-listen for december 2011 (udskrift fra lønsystemet, der hver måned sendes til skolerne). Der er udelukkende medtaget "børnehaveklasseledere", "lærere" og "overlærere" bogført på fastlønskonti (dvs. ikke på vikarkonti) samt enkelte viceskoleinspektører og skolekonsulent (hvis de er ansat på lærerlønskonti). Der er altså ikke medtaget nuværende ledere. Derudover bør det anføres, at der kan være andre personalegrupper end lærere og børnehaveklasse-ledere, der har del i de bogførte kursusudgifter, bl.a. pædagogisk personale. 2.8 KOMPETENCEUDVIKLING I forhold til seneste rapport har vilkårene for kompetenceudvikling ændret sig i kraft af skolestrukturændringen. En del af provenuet blev øremærket til kurser for lærere og pædagoger. Teorien bag tilbuddet er, at kulturudvikling og udvikling af pædagogisk praksis blev set som to sider af samme sag. Kultur og værdier blev eksponeret i takt med, at praksis blev udviklet på den enkelte skole, og udviklingen blev initieret på en række centralt planlagte kurser. Se fordeling og omfang i tabellen under teksten her. For at finde frem til udviklingspunkter for kurserne blev der gennemført 7 fokusinterview med praktikere inden for de 7 indsatsområder, og samtalerne gav et billede af status på skolernes arbejde og visioner på, hvordan det kunne se ud. I dette udviklingsrum blev kurserne kreeret og afviklet. Korte teoretiske oplæg med hurtig omsætning i konkret praksis og så fremdeles. 29

30 Tabel 23: Kurser og deltagerstatistik Kursus Varighed Antal deltagere lærere, ledere og pædagoger Procesdidaktiker 48 timer 25 Sp-modellen PPR 12 timer 23 Sp- modellen team 6 timer 625 Sp-modellen tovholder 4 timer 145 Inklusionsvejleder 48 timer 50 Klasseledelse 6 timer 100 Specialpædagogisk viden i spil 12 timer 50 Cooperativ learning 6 timer 75 Læsning 9 timer 75 Tegnediktat 9 timer 29 Lydbilledlæsning 9 timer 17 At læse matematikkens 3 timer 24 sprog ml.trin At læse matematikkens sprog udskoling 3 timer 17 Ungepædagogik 9 timer 72 Foretagsomhedspædagogik 12 timer 37 De unges medievaner 3 timer 24 Medialisering af undervisningen 12 timer 26 Medier i SFO 12 timer 12 Mediecamp 3 6 timer 16 Helhedskole studiegrupper. Lokalt bestemt Lokalt Evalueringerne fra kurserne peger entydigt på, at den udviklede kursusform er rigtig. Kursustilbuddet i det kommende år 2012/13 byder på kurser indenfor indsatsområderne, men med vægt på naturfag og digitalisering og medialisering af læringsmiljøet samt det forhold, at vejlederrollen og vejledningskulturen skal udvikles videre i praksis. Der tilbydes i den forbindelse supervision til den enkelte skole. I den to-årige periode, hvor skolestrukturen implementeres, er lokale kurser prioriteret over kurser fra de sædvanlige kursusudbydere. 3 Camp dækker over en kursusform, hvor arrangører og deltagere sammen inspirerer og eksperimenterer og sammen udvikler ny viden. Den aktuelle camp var en blanding af børn og lærere, som udfordrede figurer fra spil, billedfortælling og lyd. 30

31 2.8.1 Status på kompetenceudvikling på lederniveau 2011/2012 Skoleleder Viceskoleleder/afdelingsleder SFO-Leder Grunduddannelse på COK i Grenå Lærer til leder (PD) Diplom i ledelse i gang Diplom i ledelse afsluttet Fem skoleledere har afsluttet deres kommunale diplomuddannelse i ledelse i foråret 2012 Tre viceskoleledere har afsluttet grunduddannelsesforløbet En lærer er i gang med en Lærer til lederuddannelse To afdelingsledere afslutter deres afgangsprojekt i slutningen 2012 og to andre mangler henholdsvis 1/2 tilvalgsmoduler og deres afgangsprojekt. Fire afdelingsledere har ønsket at gå i gang med en diplomuddannelse i ledelse pr. aug To viceskoleledere har afsluttet den kommunale lederuddannelse/ lederuddannelsen på Ledelsesakademiet. PD i ledelse i gang En SFO- leder er i gang med en PD Master (MMD) En skoleleder er i gang med en MMD (Master Management Development). Individuelt aftalte uddannelsesforløb To skoleledere har lavet individuelle aftaler med skolechefen I forbindelse med skolestrukturen og kompetenceudvikling for pædagoger, lærere og ledere blev det besluttet at igangsætte kompetenceudvikling for skoleledelserne i efteråret Temaet er pædagogisk ledelse at lede de pædagogiske læreprocesser gennem andre. 31

32 2.9 GENNEMSNITLIGE UNDERVISNINGSANDELE I SVENDBORG OG HELE LANDET Tabel 25: Gennemsnitlige undervisningsandele 2011/2012 for Svendborg og hele landet Område Arbejdstidsaftale Undervisningsandel skoleåret 2011/12 Undervisningsandel skoleåret 2009/10 Svendborg Hele landet Hele landet Opgjort på baggrund af skolernes grundskoleindberetning til UNI-C. Undervisningsandelen er udregnet i % og er udledt af arbejdstidsaftalerne ELEVERNES FRAVÆR Elevernes fravær er opgjort jf. bekendtgørelse nr. 773 af 25. juni 2010 om ændring af bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. I bekendtgørelsen er det fastsat, at elevfravær skal registreres elektronisk i de elevadministrative systemer. Listen er hentet i Tabulex TEA. S = Sygdom (UVM-kategori) L = Lovligt fravær (UVM-kategori) U = Ulovligt fravær (UVM-kategori) Y = Sygdom, bekymrende (Udvidet fraværsregistrering) B= Ulovligt, bekymrende (Udvidet fraværsregistrering) F = For sent fremmøde (Udvidet fraværsregistrering) Elevdage er udtryk for indskrevne elever pr. hel skoledag. I denne opgørelse er specialskolernes fravær medregnet. Det gennemsnitlige fravær på landsplan uden specialskoler var det seneste skoleår jf opgørelse i U-UNI-C godt 6 %, svarende til, at en elev på årsbasis var dagsfraværende i 12 dage. Heraf er 3,7 % pga. sygdom, 1,5 % pga. fravær med tilladelse, og 0,9 % pga. ulovligt fravær. 32

33 Tabel 26: Elevfravær Skolenavn Elevdage S L U Y B Total Byhaveskolen ,7 % 724 2,4 % 186 0,6 % ,6 5 Centerafdelingen for tale og sprog ,7 51 1,4 0 0, ,1 Den nye Heldagsskole ,8 % 122 1,0 % 387 3,1 % ,0 Issø-skolen ,7 % ,6 % 256 0,3 % ,6 % Nymarkskolen ,8 % ,6 % ,3 % ,6 % Rantzausminde Skole , , , ,2% Skårup Skole , ,3 61 0, ,7 % Stokkebækskolen , ,1 % 60 0,0 % ,5 % Thurø Skole ,2 % ,7 % 11 0,0 % ,0 % Tved Skole ,4 % 677 1,2 % 106 0,2 % ,8 % Tåsingeskolen ,6 % ,9 % 874 0,5 % ,0 % Vestermarkskolen ,8 % ,6 % 771 1,1 % ,5 % Vestre Skole ,8 % ,6 % 79 0,1 % ,5 % Ørkildskolen , ,0 % 1,6 % % 6,2 % I alt 3,2 % 1,5 % 0,5 % 0,0 % 0,0 % 5,2 % Bemærkning fra Den ny Heldagsskole: Det høje fravær på Team B, er begrundet i den særlige opgave. En stor del af de elever, der indskrives, har haft lange perioder uden skolegang. Et af målene er typisk, at lære eleverne at passe deres skole. 33

34 2.11 ANTAL ELEVER PR. PC Bekendtgørelsen spørger til antal elever pr. PC'er. I et medialiseret læringsmiljø anvendes en række forskellige elektroniske kommunikations- enheder, som eksempelvis telefoni, ipad og ipod. Tabel 27: Digitalisering og medialisering Computere i alt pr (**) Antal elever pr. computer (**) Skolenavn Nymarkskolen incl 10 årg 305 2,47 Thurø Skole 175 1,77 Vestre Skole 153 2,17 Ørkildskolen (*) 239 3,02 Rantzausminde Skole (****) 280 1,83 Tved Skole 144 1,94 Stokkebækskolen 237 2,15 Skårup Skole 230 2,02 Tåsingeskole (***) 517 1,48 Vestermarkskolen 133 2,74 Issø-skolen 180 2,34 Total for alle skoler ,09 (*) Her er medregnet 44 Mac-computere på Ørkildskolen/afd. Byen. Mac-computerne på Ørkildskolen/afd. Byen er overtaget fra Byskolen, der valgte at prioritere Mac's ved computerindkøbet i vinteren 2010/11. Mac's koster ca. det dobbelte i indkøb sammenlignet med den løsning langt de fleste andre skoler valgte. Dette forklarer det høje "Antal elever pr. computer" på Ørkildskolen. (**) R51 og R52 er ikke talt med i sammentælling og beregning af antal elever pr. computer. Disse computere er under udfasning. (***) Centerafdelingen er ikke medregnet. Her har alle børn hver én computer. (****) På Rantzausminde Skole er mange af computerne lånt ud til eleverne, der har dem med hjem. Windows 7 indlæses derfor løbende og ikke på en gang. På Den nye Heldagsskole er der pr PC'er til 55 elever. Gennemsnit 1,5. Der er afsat midler til opgradering til ibooks/ipads/1/1 i PLANLAGT, GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING UNI-C har foretaget undersøgelse i 2 dele dækkende 4-ugers perioder i 2010 og Svendborg Kommune har endvidere foretaget egen undersøgelse dækkende perioden uge til uge En sammenligning af to undersøgelsesperioder i UNI-C's undersøgelse viser, at gennemførelsesprocenten i Svendborg Kommune for den almindelige undervisning (91,8 %) ligger over landsgennemsnittet (91,2 %) for november I undersøgelsen fra november 2010 (90,0 %) lå Svendborg Kommune under landsgennemsnittet (90,7 %). Administrationens egen undersøgelse fra 2011/2012 viser en gennemførelsesprocent på 93,0 % 34

35 Tabel 29: Planlagt, gennemført og aflyst undervisning UNI-C undersøgelse november 2011 Issø-skolen, Kirkeby Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer (klokketimer) C. B. Selvstændige Vikarundervis- undervisningstimer ningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Antal timer % 100,0% 93,9% 6,1%,0%,0%,0% Nymarkskolen Antal timer Rantzausminde Skole % 100,0% 90,6% 8,3%,5%,0%,6% Antal timer % 100,0% 87,6% 12,4%,0%,0%,0% Skårup Skole Antal timer Issø-skolen, Stenstrup % 100,0% 94,8% 4,8%,2%,0%,2% Antal timer % 100,0% 90,9% 8,8%,0%,0%,4% Stokkebækskolen Antal timer % 100,0% 92,8% 7,2%,0%,0%,0% Thurø Skole Antal timer % 100,0% 92,7% 7,3%,0%,0%,0% Tved Skole Antal timer % 100,0% 89,4% 8,9%,0% 1,2%,6% Tåsingeskolen Antal timer % 100,0% 92,0% 7,7%,0%,0%,4% Vestermarkskolen Antal timer % 100,0% 95,8% 4,0%,1%,0%,1% Vestre Skole Antal timer % 100,0% 92,9% 7,1%,0%,0%,0% Ørkildskolen Antal timer % 100,0% 91,7% 7,8%,0%,0%,5% Alle skoler, Antal Svendborg timer % 100,0% 91,8% 7,8%,1%,1%,3% Hele landet % 100,0% 91,2% 7,9%,2%,2%,4% 35

36 3. PÆDAGOGISKE PROCESSER STATUS MED ARBEJDET MED KOMMUNALE INDSATSER ER BESKREVET FOR HVERT ENKELT OMRÅDE FOR SIG OG I SKOLEAFSNITTENE. De pædagogiske processer hviler på tre forhold: opfølgning på seneste rapport, indsatser som følge af skolestrukturændringen og statusanalysen fra Rambøll. 3.1 SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER Byrådets indstilling efter seneste rapport: Rapporten følger op på seneste Kvalitetsrapport, som Byrådet indstillede med nedenstående, at Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009/2010 godkendes Der i perioden frem til næste kvalitetsrapport er fokus på læsning i hele skoleforløbet Der fokuseres på kompetenceudvikling for lærere og pædagoger indenfor det naturfaglige område Der fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til vejledningsfunktionen omkring normalundervisningen, herunder LP-vejledere (LP henviser til Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) Der fokuseres på kompetenceudvikling i forhold til inkluderende undervisning Opfølgningen på denne indstilling fra 2011 faldt sammen med implementeringen af ny skolestruktur. Indsatsområder som følge af ny skolestruktur Med de radikale ændringer i skolestrukturen, på ledelsesniveauet og i personalegrupperne opstod der behov for resurser og rum til kompetenceudvikling, værdiarbejde og kulturudvikling. Det blev derfor besluttet at anvende en del af provenuet fra omlægningen af skolestrukturen til et to-årigt kompetenceudviklingsprojekt. Inspireret af Scharmers U-teori og en række fokussamtaler med fag-faglige grupper blev der tilrettelagt et kompetenceudviklingsprojekt indenfor følgende områder: inklusion vejledningskultur læsning i alle fag naturfagsområdet ungdomspædagogik medialsering af læringsmiljøet helhedsskolen I løbet af efteråret 2011 stod det klart, at omfanget af fokusområder og kursustilbud var for omfattende set i forhold til skolernes mulighed for at deltage og implementere ny viden samtidig med, at en praktisk hverdag skulle fungere, og der skulle udvikles nye rutiner og vaner. Dette var baggrund for, at naturfagskurserne blev udsat til skoleåret 2012/

37 3.2 DEN INKLUDERENDE SKOLE Gennem årene har folkeskolerne i Svendborg arbejdet med dette tema under forskellige overskrifter. I begyndelsen (2007) hed det Den rummelige skole, hvor der blev sat mange aktiviteter i gang for at afklare værdier bag barnesyn og læringssyn, og hvor der blev arbejdet med forskellige måder at organisere undervisningen på. Flere skoler uddannede AKT-vejleder. AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Kommunernes Landsforening (KL), Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har de seneste år gennemført flerårige forskningsprojekter på skoler og institutioner omkring såvel pædagogik, kompetencer, organisering og økonomi. Der er udgivet flere forskningsrapporter, hvor stat, kommuner og skoler får gode anbefalinger til, hvordan man kan udvikle og etablere bæredygtige tilbud pædagogisk, fagligt og økonomisk. Disse rapporter har sammen med den nyligt vedtagne Bekendtgørelse nr. 380 af 28/04/2012 om specialundervisning haft stor betydning for virkeliggørelsen af det politisk besluttede ønske om at gøre skolen mere inkluderende. Konkrete initiativer: Arbejdsgruppe i forbindelse med gennemførelsen af skolestrukturen gjorde status på specialundervisning og specialtilbud og udviklede efterfølgende oplæg til en ny struktur på området. Dette oplæg indeholdt en definition af den inkluderende skole, som har været retningsgivende for den enkelte skoles organisering af almenundervisningen og specialtilbud. Specialklasserækkerne starter ved 4. kl. mod tidligere i børnehaveklassen. Visitationsprocedurerne er blevet justeret og beskrevet. De er tilgængelige på kommunens hjemmeside. PPR s arbejdsgange er justeret og gjort mere konsultativt. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler mellem den enkelte skole og PPR. Kompetenceudviklingstilbuddet har trukket på sammen hammel, det betyder, at alle skoler har inklusionsvejleder(e) og en fælles systemisk model (SP-modellen) at arbejde på baggrund af. Sproget om almenundervisningen afspejler den udvikling, der har fundet sted fra 2007 frem til Etablering af helhedsskolen Definition: Almenskolen og specialtilbud Skoletilbud, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ud fra det synspunkt, at alle børn har ret til undervisning og ret til at udvikle sig i et relationelt fællesskab. Dette bygger på ligeværd og gensidig respekt for individuelle forskelle i forhold til fysisk fremtræden, social baggrund og udviklingstempo Lav udskillelse til segregerede foranstaltninger Alle børn indskrives på distriktsskolen, med mindre det tjener barnets tarv at blive indskrevet i et segregeret tilbud. I den almene skole skal der til enhver tid være kompetencer til at inkludere et barn, så længe det har personligt og fagligt gavn af det. Udgangspunktet er den almene skole. 37

38 Link til hjemmesiden Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats 3.3 VEJLEDNINGSKULTUR I Svendborg Kommune følges den trend og forskningsbaseret viden, at kompetenceudvikling tæt på praksis har større effekt end en mere leksikal undervisningsform. Der er således udbudt kurser til: Inklusionsvejlederne (51) Procesdidaktikerne (25) Vejlederne i det pædagogiske servicecenter (25) Læsevejlederne (fordelt på flere kurser om læsning) Tallene i parentes angiver antal deltagere i kurserne. Kursusformen har været oplæg og efterfølgende afprøvning i praksis med supervision/vejledning. Vejledningsformen i praksis kan være kollegavejledning, kollegasparring, ledersparring og sidemandsoplæring. En enkel skole har arbejdet med virtuel vejledning Medieminuttet. Parallelt med disse kurser gennemføres det 2-årige udviklingsprojekt Ord til billede, hvor 64 vejledere (læsning, it, matematik og skolebibliotekarer) deltager i implementeringen af digitale tjenester i forhold til læsning i alle fag. Kompetenceudvikling på vejledningsområdet udfordrer sammen med digitaliseringen og medialiseringen af læringsmiljøet hele opfattelsen af vejledningsarbejdet og strukturen omkring resursepersonerne i det hele taget er under revision på den enkelte skole. 3.4 LÆSNING Et af opmærksomhedsfelterne i Kvalitetsrapporten fra 2009/10 var læsning gennem hele skoleforløbet. I skoleåret 2011/12 har der i forbindelse med kompetenceudviklingsplanen været fokus på læsning i alle fag gennem 3 temaeftermiddage. Målet var at fokusere på, at der ikke længere er tale om et danskfagligt arbejde alene, men at hvert enkelt fag nu er forpligtet på faglig læsning. Kurserne var udbudt til faglærere, dansklærere og læsevejledere. Der er endvidere afholdt 2 kurser om at læse matematikkens særlige sprog på mellemtrinnet og i udskolingen. Der har yderligere været afholdt kurser i lydbilledlæsning og tegnediktat for indskolingen. Kurserne er evalueret, og der er udtrykt ønske om opfølgning på kurser om læsning i alle fag. Læsning i naturfagene er et fokusområde i skoleåret 2012/13. Enkelte skoler har udarbejdet læsetiltag for skoleåret 2012/13, hvor læsning i fagene er et fortsat indsatsområde på skolerne. 38

39 Læsning i alle fag er gennem hele skoleåret blevet understøttet af projekt Ord til billede. 3.5 DET NATURFAGLIGE OMRÅDE Et andet opmærksomhedsfelt fra den seneste rapport er kompetenceudvikling for lærere og pædagoger på det naturfaglige område. Da omfanget af kursustilbud i skoleåret 2011/12 var meget omfattende, ønskede skolerne at udsætte de naturfaglige kurser til skoleåret 2012/13. Kurserne er blevet designet i samarbejde med en gruppe naturfagslærere. Følgende kurser er i dette skoleår udbudt: Leg, samarbejde og eksperimenter med fokus på det eksperimenterende - et kursus, hvor deltagerne er aktive, hvor især åbne og undersøgelsesbaserede eksperimenter er i fokus især i forhold til progressionen i naturfagsundervisningen Det skal krible i fingrene - et innovativ scienceundervisningsforløb på 18 lektioner for undervisere i hele skoleforløbet. IPSE i undervisningen, som er et kursus samarbejde med SDU om et projekt omkring undersøgelsesbaseret naturundervisning. Endvidere er der også et tilbud om CL i naturfagene, hvor formålet med kurset er at give deltagerne viden, inspiration og ikke mindst konkrete redskaber til at tilrettelægge deres undervisning i naturfagene med Cooperative Learning. Naturfagsmaraton og Naturfagsfestivalen er events, som Svendborg Kommune understøtter og deltager i. I løbet af efteråret 2012 udarbejdes der en strategi for scienceområdet i Svendborg Kommune til politisk beslutning primo DIGITALISERING OG MEDIALISERING AF LÆRINGSMILJØET En mere og mere påtrængende opgave de seneste år på folkeskoleområdet er at uddanne unge til at leve og arbejde i et stadigt mere og mere medialiseret samfund. Det stiller krav til de unge, der forlader skolen. De skal orientere sig mod nye samværs-, produktions- og kommunikationsformer, som de ikke har haft mulighed for at stifte bekendtskab med i en skole, der på mange måder hænger fast i en industrikultur. Siden sidste rapport blev udarbejdet, er der blevet investeret i hardware og netforbindelsen til skolerne. Net opkoblingen fungerer tilfredsstillende. Der er blevet afholdt Store Idé Dag 1.0 og 2.0, hvor repræsentanter fra skolens interessenter har mødtes og på baggrund af oplæg om udviklingen på området opstillede visioner/udviklingsmål og spørgsmål til, hvordan en aktuel skole skal udvikle en egentlig digitaliserings- og mediestrategi for at omlægge læringsmiljøet. Stemningsbillede fra Store Idé Dag 2.0, hvor børn og unge demonstrere for forskellige tjenester for deltagerne. Med henblik på at styrke og optimere denne proces nedsatte skoleafdelingen en gruppe - mediepiloterne, som skal følge udviklingen omkring undervisning og læremidler og komme 39

September 2011. Folkeskolens kvalitetsrapport 2011-2012

September 2011. Folkeskolens kvalitetsrapport 2011-2012 September 11 Folkeskolens kvalitetsrapport 11-1 Kvalitetsrapport 11-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...4 Indledning og læsevejledning...5 Læsevejledning...5 Inspirationer og perspektiver...5 1. Sammenfattende

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2012 2013

Folkeskolens kvalitetsrapport 2012 2013 Folkeskolens kvalitetsrapport 2012 2013 Tværgående rapport Børn og Unge Indhold 1 Forord... 3 2 Skolernes Kvalitetsrapport... 4 2.1 Perspektiver i forberedelsen af skolen anno august 2014... 4 2.2 Læsevejledning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Visitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar 2012. Acadre 11-43140 løb.nr.:22571. KIM: (Koordinerende Interne Møder)

Visitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar 2012. Acadre 11-43140 løb.nr.:22571. KIM: (Koordinerende Interne Møder) Procesforløb for skoler op til visitation Barn / ung i vanskeligheder i almenundervisningen Skolen/teamet undersøger egne handlinger og muligheder: SP-modellen Vækstmodellen Cooperativ learning Klasseledelse

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Kvalitetsrapport. Børn og Unge. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010. Tværgående del

Kvalitetsrapport. Børn og Unge. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010. Tværgående del Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010 Tværgående del Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 1 Forord Denne kvalitetsrapport for folkeskolen er

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

NY SKOLE- STRUKTUR. Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune

NY SKOLE- STRUKTUR. Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune NY SKOLE- STRUKTUR Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune Østre Skole, Vestre Skole og Thurø Skole ændres til skoler med 0.-6. klasse. Der etableres en ny skole for

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. Børn og Unge. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010. Skoleafsnit

Kvalitetsrapport. Børn og Unge. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010. Skoleafsnit Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2009-2010 Skoleafsnit Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 1 Indholdsfortegnelse Bymarkskolen... 3 Byskolen... 15

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...

Læs mere

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2014/15-2027/28

ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE 2014/15-2027/28 ELEVTALSPROGNOSE SVENDBORG KOMMUNE /-/ INDHOLD Indledning og hovedforudsætninger Modelmæssige forudsætninger Elevfordelingstabeller 9 Elevtalsprognosens hovedresultater Resultattabeller 6 Elevtalsprognosen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012-13 Delrapport

Kvalitetsrapport 2012-13 Delrapport Kvalitetsrapport Delrapport Egedal Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 Udfordringsret... 2 Ny skolestruktur... 3 Den inkluderende skole... 4 Medielæringsstrategi... 5 Læsekompetenceplan...

Læs mere

FORORD... 3 DEFINITIONER OG FORSTÅELSER AF INKLUSION... 4

FORORD... 3 DEFINITIONER OG FORSTÅELSER AF INKLUSION... 4 Inklusion 2011 [1] Indholdsfortegnelse FORORD... 3 DEFINITIONER OG FORSTÅELSER AF INKLUSION... 4 VISION FOR DEN INKLUDERENDE FOLKESKOLE I SVENDBORG KOMMUNE... 5 Kvalitetskriterier i den inkluderende skole...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere