Bilag 2. Refleksionsfeedback: Borgersamarbejde version 2.0 i regi af DemokraCity. Den 11. marts Aarhus Kommune

Transkript

1 Bilag 2 Den 11. marts 2013 Refleksionsfeedback: Borgersamarbejde version 2.0 i regi af DemokraCity Refleksionsfeedback noteret fra videooptagelse og notater modtaget fra deltagerne i forbindelse med den uformelle høring - i uredigeret form: Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Hvad inspirerer dig ved DemokraCity? Hvor ser du vanskeligheder? Hvad kan gøre projektet skarpere og bedre? Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Hvad inspirerer dig ved DemokraCity? Det er oplagt, rigtigt og godt at borgerne skal have indflydelse og at vi skal samarbejde. De vide grænser/diversiteten. Arbejde med udearealer anderledes aktiviteter end vi plejer, på trods af vejret. Dyrkelse af fællesskaber. Meget inspirerende at slippe energien løs og bruge de kompetencer, der er i civilsamfundet. Det er inspirerende at se eksempler på, hvad man kan få ud af inddragelse, og at der skabes uformelle og ukommercielle mødesteder i byens rum. Og så er det godt, at der kommer et netværk som vi kan bruge til medarbejdere i kommunen, når vi gerne vil lave projekter. Det ejerskab det giver, når folk selv er medskabere. Styrke, hvis kommunen bliver bedre til at tage imod de ideer som borgerne selv kommer med. Forskellige områder har forskellige behov, derfor positivt at man tager udgangspunkt i involvering af lokalområdet. Godt, at uddannelse er tænkt ind for både borgere og os selv, så alle kan lære at bidrage og lære at 'brugerinddrage'. Fællesskaber - de svage skal med. De unge studerende kan puste nyt liv ind i kommunen, men de kan også blive skræmt væk af det kommunale bureaukrati i virkeligheden. Det er godt med nye og flere kompetencer (borgernes kompetencer), da det vil skabe bedre løsninger, hvilket igen vil øge ejerskabsfor- Sagsnummer 12/ Sagsbehandler Pia Katballe Sørensen Telefon Direkte telefon Telefax E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte pks@aarhus.dk Refleksionsfeedback: Borgersamarbejde version 2.0 i regi af DemokraCity

2 nemmelsen. Endvidere vil det nedbryde barrierer mellem borger og kommune. Godt at trække på de kompetencer, der er. Det er vigtigt, hvordan vi får uddannet os selv og borgerne til at tage del i processerne. Skabe lyst og engagement. Værdisætte områder, byrum, midlertidighed. Det giver mulighed for at skabe et større tilhørsforhold til sin egen by. Mere ejerskab, hvis vi selv er med til at planlægge byens rum og hvordan de skal bruges fremefter. Ansvarsfølelse for området. Eksemplet fra Bremen er meget godt, det giver synlighed for borgerne og det bliver tydeligt, hvor kommunen ønsker udvikling. Fortsættelse af udvikling om mere direkte medbestemmelse. At man kan opnå resultater ved at gøre ting anderledes. At man siger, at man ønsker at gøre ting anderledes. Medborgerskab her bor jeg. I borgerservice perspektiv: Borger til borger. Projekter med god energi. Medborgerskab. Borger perspektiv: Mulighed for at realisere mine ideer og behov. Tag ejerskab over mit liv = nærområde. Mit liv skal ikke kun leves inden for murerne i mit hjem. Muligt fællesskab med andre, nye venner og fællesskaber. Fællesskab. Fra repræsentativt til deltagende demokrati. At være med. Med; medansvar, modspil, medborger, ejerskab, i møde, kommunikation/dialog, aktivitet. Mangfoldighed, diversitet. Tværgående samarbejde tværfaglighed. At slippe energien løs. Bruge den energi og kompetencer, der er i civilsamfundet. Inspirerende at man kan se andre eksempler på hvad man kan få ud af inddragelse. At der skabes uformelle og ukommercielle mødesteder i byens rum. Godt, at der kommer et netværk vi som medarbejdere i kommunen kan bruge konkret. Fagligt inspirerer det mig, at der er andre, der har de samme tanker og ønsker som mig, og at jeg på den måde kan få et netværk, der kan hjælpe mig med at udvikle processer i samarbejde med borgerne og andre relevante aktører tidligt i processen. F.eks. i forbindelse med kommuneplan. Det inspirerer mig, at der er et organ som kan få ting til at ske i stedet for kommunens tunge og langsomme arbejdsgang. Som privatperson inspirerer det mig i forhold til flere ting. Vi har netop talt meget om kommunen burde lade de lokale beboere lave tiltag i Refleksionsfeedback: Borgersamarbejde version 2.0 i regi af DemokraCity Side 2 af 6

3 den lokale park. Lad os gøre ting uden at kommunen med en løftet pegefinger siger, at det skal straks pilles ned igen. Hvor ser du vanskeligheder? Vi samarbejder i dag med forskellige organisationer (F.eks. arbejdsmarkedets parter) når vi skal tage beslutninger om forskellige indsatser. Hvor er vi henne, hvis vi skifter forskellige partnere ud med borgergruppe? Hvordan kan de to niveauer lægges sammen så det stadig danner ramme om legitimt beslutningsgrundlag? En mulig vanskelighed. Man skal sørge for at få de svage med, hvilket er en stor udfordring, da mange af tiltagene tiltaler ressource-stærke mennesker. Måden at samarbejde på og deltage i længevarende processer er ikke altid lige let for de svageste i samfundet. Udfordring for Gellerup. Formidling, hvordan når vi borgerne. Skal vi bruge sociale medier, og hvordan? For visse borgere vil en foranderlighed skabe en vis utryghed. Det at ændre omgivelserne kan være med til at skabe utryghed blandt svage folk. Det skal der tages hensyn til. Det er ikke alle områder, der skal ind og laves om. Nogle områder skal bare få lov til at blive som de er. Og det skal man anerkende. Når der kommer borgerinitiativer, hvem afgør så, om det er en god ide? Nogen kan synes, at det er en god ide, mens andre synes, at den er dårlig. Hvilke hensyn er de vigtigste? Er det vigtigst, at der kommer et mødested, eller er det vigtigst, at der bliver taget nogen sociale hensyn, at man får ressourcesvage med, og hvordan får man dem med? Hele lovgivningen kan være med til at sætte nogle stive rammer for, hvad der kan ske og ikke ske. Det hele kan gøres mere frit. I nogle projekter ønskes ikke samarbejde med borgerne! Her kan opstå vanskeligheder med folk, der allerede har snakket med politikere og sørget for finansiering. Udfordring af vanetænkning. Og det vi kommer til at kæmpe med i kommunen. Koblingen til et forskningsmiljø og systematisk opsamling af viden. Men også en udfordring at viden og erfaring kommer tilbage til kommunen igen og bruges i praksis. Fare: godgørenhedssheriffer, der drager rundt. Proces for ressourcestærke mennesker. Hvordan forankres det i Gellerup med en helt anden social basis. I praksis! Anerkende behov for tryghed. Hos nogle er der mange ting som ikke fungerer i hverdagslivet. Her bliver forandring særlig vanskelig. Refleksionsfeedback: Borgersamarbejde version 2.0 i regi af DemokraCity Side 3 af 6

4 Hvilke borgere er det, der skal kompetenceudvikles? Og er dette realistisk i forhold til at bruge modellen i større skala (Eller er det kun tænkt som enkeltstående projekter). Processen kræver et relativt stort ressourceforbrug. Hvis borgere skal have medindflydelse skal de også kunne tage medansvar efterfølgende. Dette kræver nogle mere veldefinerede aktører end bare borgere i bred forståelse. Etablering af midlertidige ting har også omkostninger - hvilket ofte skal finansieres indenfor projektets i forvejen begrænsede økonomi. Vigtigt at rammerne gøres klare for hver enkelt projekt - ellers danner de inddragede borgere evt. større forventninger end man kan indfri. Det kan blive et problem, hvis ambitionsniveauet er for højt i forhold til borgernes vilje og engagement. Økonomi og administrationsdelen kan godt være en udfordring. Det kan være en udfordring at få alle medarbejdere med på ideen. Faglighed i forhold til hvad borgerne ønsker. Hvordan tager processen højde for de svage borgere? Hvad med alle de stille sjæle i byen? De trives ikke ved at deltage ved det runde bord. Ønsker man reelt set at samarbejde med borgerne (eller er det smarte buzzwords). Svært at arbejde på tværs af magistrater organisation belønner er der sker optimering inden for egen søjle. Omfatter projektet også eks. Nytænkning inden for eks. Lovpligtig borgerinddragelse i forhold til fysisk planlægning? Økonomi er der penge til at støtte lokale ildsjæle / midlertidige installationer? Borgerserviceperspektiv: Kreativt kaos i byen. Hvor vil vi hen? Får alle plads? Borgerperspektiv: Hvor skal jeg henvende mig, synlighed (også af igangsatte projekter) At turde, turde at ville, ville. Hvor er den dør initiatvtagerne skal gå ind ad. Hvor skal de henvende sig. Hvis det blomstrer som borgerinitiativer hvem afgør så om det er en god ide og hvilke ide der er den bedste. Hvilke hensyn er de vigtigste? Hvordan får vi ressourcesvage med? Loven kan gøre det knap så frit. I nogle projekter ønskes ikke samarbejde med borgerne. Når en privat developer har smurt byrådet. Kommunens medarbejdere på tværs af de forskellige forvaltninger har ikke kutyme for at arbejde sammen om en fælles sag / et fælles projekt. Refleksionsfeedback: Borgersamarbejde version 2.0 i regi af DemokraCity Side 4 af 6

5 Hvad kan gøre projektet skarpere og bedre? Alt efter, hvor vi sidder i kommunen (hvilke forvaltninger) har vi forskellige indfaldsvinkler. Disse forskellige indfaldsvinkler skal der tages højde for. Det skal måske præciseres og gøres skarpere. Hvad er det vi taler om, når vi taler om borgere? Taler vi om borgere i lokalmiljøet som har nogle ønsker/interesser eller taler vi om borgere som er i afklarings- og vejledningsforløb som del af lovgivningen hos kommunen, hvor der er nogle definerede rammer? Situationer, hvor vi i samarbejde med borgere som forvaltning skal være med til at igangsætte, finansiere og lade medarbejdere indgå i nogle sammenhænge, hvor vi ikke er sikre på, hvilke output vi får i den anden ende. Defineret mere skarpt, hvad rammerne er. Er det så bredt formuleret, at det bare er en tænkning som skal gennemsyre de kommunale forvaltningers møde med samtlige borgere uanset situation, eller er det nogle særlige områder? Gode råd: Bruge medarbejderne som ambassadører, men også som nogen med øje og ører for udvikling ude i lokalområder og/eller der, hvor de selv bor. Vær åben overfor input, der kommer derfra. Hvis der nu kommer nogen med et fedt projekt de gerne vil have iværksat, hvilken dør skal de så gå ind af i kommunen? Gør det lidt mere tydeligt, hvordan man henvender sig. Eventuelt lave en drejebog for hvordan man gør. En fra afdelingen (Kommuneplanafdelingen) har været med til at kvalificere, hvordan det gøres, hvis man gerne vil iværksætte midlertidige aktiviteter. Konkrete eksempler og efteruddannelse af kommunens medarbejdere på tværs af forvaltningerne er vigtigt. Tydelighed på ledelse!! Enormt vigtigt. Hvis det her skal gennemsyre organisationen er det rigtig godt og vigtigt, at rådmændene og direktørerne har nikket og skrevet under, men det vil ikke altid præge vores forvaltninger, så der bør også tænkes i, hvad der rent ledelsesmæssigt skal foretages. Hvad er chefopgaverne og chefansvaret for, at det her skal lykkes? Projekter vokser sig store med tid. Hvornår er det vi går fra projekter og noget innovativt til noget mere driftsorienteret? Hvad er det man vil ind og støtte? Hvad skal man have fokus på? Er det demokratiseringsprocesser man vil understøtte, der er endemålet? Tydelighed i forhold til borgeren; hvad er det de arbejder med det her for? Anerkendelse af, at der er arbejdet med det her før. Ud fra indstillingen virker det som om, at Aarhus Kommune skal starte op på en helt ny tankegang. Uskarp i forhold til eksisterende borgerinddragelse. Er det her et supplement eller et alternativ? Folk er ikke helt klare over det. Refleksionsfeedback: Borgersamarbejde version 2.0 i regi af DemokraCity Side 5 af 6

6 Dækker den her indsats over al borgerinddragelse? Der skal være en klar relation til civilsamfundsstrategien. Savner noget om hvordan dette stemmer overens med øvrige krav til kommunal sagsbehandling om øget effektivitet, begrænset økonomi. Savner beskrivelse af hvilke ressourcer (til processen) der skal til, for at kan føre dette ud i livet. Hvad koster det at køre disse processer (Uddannelse, tidsforbrug). Eller nogle eksempler på hvad en standard-proces skal indeholde (evt. som minimum, for at den kan leve op til formålet). Er Participatory Budgettering tænkt ind? Tværmagistralt netværk jo større, jo bedre Italesætte præcist hvilke projekter / planer / programmer DemokraCity omfatter. Konkrete eksempelprojekter, gerne banebrydende. Økonomi tværmagistratslig pulje. Borgerservice perspektiv: Medarbejderne skal dedikeres. Tydelige spilleregler for både borgere og medarbejdere i kommunen. Borgerperspektiv: Behov for platform til at møde andre og engagere mig i andre projekter. Oversætte til det, der allerede er i gang rundt omkring. Roller / omskrives til dem der skal handle. Konkrete eksempler. Efteruddannelse af kommunens medarbejdere på tværs af forvaltninger. Tydelighed på ledelse. Konkrete pilotprojekter. Stor vægt på uddannelse af kommunens medarbejdere. Refleksionsfeedback: Borgersamarbejde version 2.0 i regi af DemokraCity Side 6 af 6