PROGRAMKATALOG 1. Gellerup Dagtilbud November 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGRAMKATALOG 1. Gellerup Dagtilbud November 2012"

Transkript

1 PROGRAMKATALOG 1 RULL-PROJEKT I OMRÅDE silkeborgvej November 2012

2 2 PROGRAMKATALOG Indholdsfortegnelse Baggrund og Proces...3 Tids- og Procesplan...6 Kommunen Visioner og kvaliteter i byggeriet...7 Aarhus Kommunes Pædagogiske Rammesætning...8 Områdevision...9 De 6 tænketanksprincipper...10 Kategorier for læringsmiljøer Læring og Pædagogik Institutionens læringsforståelse...12 Dagtilbuddets Læreplan...14 Bygningen Rumtyper, Funktionsdiagrammer og funktionsbeskrivelser...20 Beskrivelse / hjemmebaser...26 Beskrivelse / indgang, garderobe, toilet, pusleplads...28 Beskrivelse / krybberum...30 Beskrivelse / fællesrum...31 Beskrivelse / fællesarealer, værksteder mv...32 Beskrivelse / køkken...38 Beskrivelse / gangarealer...39 Beskrivelse / klimazone og udearealer...40 Beskrivelse / personalefaciliteter og familiefaciliteter, café mv...48 Sundheds- og tandpleje...58 Bilag fra workshops...62

3 3 Baggrund / Proces Projektideen er at samle dagtilbudsafdelingerne fra Gudrunvej 32, 34, 36 og 82 samt Dortesvej 37 og 39 på den tidligere Nordgårdsskoles arealer på Sigridsvej 46, hvor der allerede er en dagtilbudsafdeling i Hus 1. I projektudviklingen er der fokus på, hvorledes man bibeholder kvaliteterne ved de mindre dagtilbudsafdelinger. Mindre enheder med en tydelig sammenhæng pædagogisk, organisatorisk og bygningsmæssigt understøtter, at der på en gang er overskuelighed, tryghed og tætte relationer mellem børn og voksne. Samtidig øges muligheden for samarbejde og videndeling mellem det pædagogiske personale og tværfaglige samarbejdspartnere internt såvel som eksternt. Proces I foråret 2012 har der været afholdt tre workshops (19. april, 9. maj og 31. maj), hvor ledelse og medarbejder fra, Sundhedplejen, Tandplejen Specialpædagoger, Dagtilbudsledere fra Aarhus Kommune, Uddannelsesinstitutioner, forældre, Brabrand Boligforening, Tovshøjskolen, Gellerupsekretariatet, Foreningslivet, Cirkus Tværs og FU deltog. De tre workshops har dannet grundlag for udarbejdelsen af nærværende pædagogiske programkatalog. Workshopsene har beskæftiget sig med tre forskellige detaljeringsniveauer i skalaerne: 1:5000 1:500 1:50 Børne- og ungemiljøet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, behov, aktiviteter og muligheder Børne- og ungemiljøets organisering og struktur Børne- og ungemiljøets indretning Bilag fra de tre workshops er vedhæftet nærværende programkatalog.

4 4 PROGRAMKATALOG Baggrund / Proces Pædagogisk supportteam Det pædagogiske supportteam består af pædagogisk konsulent Lone Hauberg Toft, arkitekt Nanna Calmar Andersen og arkitekt Hanne Lehrskov. Teamet skal på baggrund af Områdevisionen, en favnende bruger-inddragelse, samt prioriteringer i projektstyregruppen levere et program-katalog, der beskriver den pædagogiske programmering i den nye institution. Programmeringen vedrører de pædagogiske visioner for projektet, principper for organisering, samt forventede faciliteter, der skal være til rådighed for at understøtte realisering af visionen i ord og illustrationer. Programkataloget supplerer/er et delelement til byggeprogrammet. udfordringer set i lyset af workshoppens fokus. Projektstyregruppen har efterfølgende ud fra de byrådsvedtagne rammer og projektets vision prioriteret de input, der er kommet fra hver workshop til den fremadrettede projektudvikling. Materialet er løbende blevet opsamlet i tekst og illustrationer og formidlet til deltagerne i nyhedsbreve og på workshops. Efter sidste workshop og på baggrund af projektstyregruppens prioriteringer har supportteamet udarbejdet nærværende pædagogiske programkatalog. Materialet er løbende blevet opsamlet i tekst og illustrationer og formidlet til deltagerne på workshops. Det færdige programkatalog fremlægges på styregruppemøde d. 12. september og for medarbejderne og øvrige relevante interessenter ultimo september Metode På baggrund af det allerede gennemførte visionsarbejde, som er udført decentralt og i forvaltningen, planlagdes og afholdtes tre workshops med forskellige fokusområder(skala 1:5000, 1:500, 1:50). Deltagerkredsen til disse workshops afspejlede potentielle brugere af byggeriet. Hver workshop startede med en rammesætning fra projektleder og et oplæg fra supportteamet, der belyste de pædagogiske muligheder og

5 5 Baggrund / Proces Workshop 1:5000. Relationer Formålet med workshoppen er at give et bud på, hvordan Gellerup Dagtilbud kan drage nytte af at samarbejde med omverdenen og ikke mindst se kendte omgivelser i et nyt perspektiv. Der var således fokus på relationer, og følgende blev undersøgt: Hvilke funktioner skal byggeriet indeholde for at imødekomme et evt. samarbejde? Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige Gellerup Dagtilbud? Hvem kan have udbytte af at bruge byggeriets faciliteter? Produktet af workshoppen (1:5000) blev et diagram, der viser disse relationer mellem byggeri og det omgivende samfund. Diagrammet giver et billede af, hvilke funktioner byggeriet skal rumme, og hvilke funktioner man benytter sig af andre steder. og få et bud på hvilke funkioner de pædagogiske praksis i enhederne har brug for. Produktet af workshoppen blev en beskrivelse af hvilke rum og indretninger institutionen ønsker. Overdragelse Overdragelsen skal sikre ejerskab og identifikation til indholdet i programkataloget for ledelse og medarbejdere. Programkataloget danner grundlag for formidling af de pædagogiske intentioner og opkvalificeres løbende i den videre proces. Programkataloget skal endvidere danne grundlag for de kommende beslutninger som udmøntes i byggeprogrammet. Workshop 1:500. Organisering og faciliteter Formålet med workshoppen og produktet heraf var at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for kunne se ud. hvilke funktioner og faciliteter skal byggeriet indeholde? hvilken placering skal de have i ft. hinanden? er der overlap i brug af funktioner? hvad betyder placeringen i forhold til organisering og samarbejde? Workshop 1:50. Indretning Formålet med workshoppen var at detaljere funktionsdiagrammet fra 1:500

6 6 PROGRAMKATALOG Tids- og procesplan Workshop 1:500 Børnemiljøets pædagogik, organisering og faciliteter Workshop 1:5000 Børnemiljøet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, behov, aktiviteter og muligheder Workshop 1:50 Børnemiljøets pædagogik og indretning Overdragelse af programkatalog til relevante interessenter 20. februar 2012 Styregruppemøde Præsentation af proces Interessent analyse 19. april Kl Sted: Gudrunsvej 25. april Styregruppemøde Opsamling fra workshop 1:500 Næste workshop 9. maj Kl Sted: Tovshøjskolen 16. maj Styregruppemøde Opsamling fra workshop 1:5000 Næste workshop 31. maj Kl Sted: Gudrunsvej 15. juni Styregruppemøde Opsamling fra workshop 1: juni / august Skriveproces for konsulenter Udformning af programkatalog 29.august Styregruppemøde Gennemgang af programkatalog 12. september Styregruppemøde Kl.? Sted:? Workshop 1:500 Formålet med workshoppen og produktet heraf, er at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for vuggestue og børnehave kan se ud. Hvilke funktioner og faciliteter skal byggeriet indeholde? Hvilken placering skal de have i forhold til hinanden? Er der overlap i brug af funktioner? Hvad betyder placering i forhold til organsiering og samarbejde? Workshop 1:5000 Formålet med workshoppen er at give et bud på, hvordan kan drage nytte af at samarbejde med omverdenen og ikke mindst se kendte omgivelser i et nyt perspektiv. Der er således fokus på relationer, og følgende undersøges: Hvilke funktioner skal byggeriet indeholde for at imødekomme et evt. samarbejde? Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige? Hvem kan have udbytte af at bruge byggeriets faciliteter? Produktet af workshoppen er et diagram, der viser disse relationer mellem byggeri og det omgivende samfund. Workshop 1:50 Formålet med workshoppen er at detaljere funktionsdiagrammet fra 1:500 og få et bud på hvilke funkioner de pædagogiske praksis i enhederne har brug for. Produktet af workshoppen blev en beskrivelse af hvilke rum og indretninger institutionen ønsker. Overdragelse Overdragelsen skal sikre ejerskab og identifikation til indholdet i programkataloget for ledelse og medarbejdere. Programkataloget danner grundlag for formidling af de pædagogiske intentioner og opkvalificeres løbende i den videre proces. Programkataloget skal endvidere danne grundlag for de kommende beslutninger som udmøntes i byggeprogrammet.

7 7 Vision og kvaliteter for byggeriet I skal kvaliteterne i mindre enheder ses i sammenhængen: den lille institution i den store. Byggeriet skal organiseres i mindre enheder med en tydelig pædagogisk og organisatorisk sammenhæng, således at de fysiske rammer understøtter overskuelighed, tryghed og tætte relationer mellem børn og voksne. skal række ud over normale daginstitutioners funktioner og åbningstider, hvor både børn, forældre og familier er brugere. Børn og Unge, Aarhus Kommune ønsker at bidrage aktivt med at fremme Helhedsplanens intentioner om et samlet kvalitetsløft for hele Gellerup og Toveshøj. Institutionen skal opbygges, så der sikres sammenhænge og kontakt til hele institutionen for, at understøtte en optimal anvendelse af eksisterende ressourcer og synergieffekter ved videndeling, og effekter ved, at være en bred vifte af fagligheder samlet lokalt. Gellerup dagtilbud skal på alle måder være en sanselig og æstetisk oplevelse at bevæge sig rundt i. Bygningen skal fungere funktionelt og tydeligt indikere, at her er tale om et særligt sted for børn. Ledelse og medarbejdere ønsker at nytænke, hvordan den pædagogiske praksis, den institutionelle hverdags anatomi og de fysiske rammer spiller sammen, når både de fysiske og mentale rums potentiale hos børn, forældre og professionelle udfordres så der udvikles nye platforme for leg og læring i et trygt og innovativt miljø. Dagtilbuddet er et lærings- og udviklingssted, der gennem en målrettet praksis, skal udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer, som forudsætning for at børnene bliver livsduelige og robuste.

8 Børn og Unge UDGIVET: December 2008 Hartmann Schmidt Fotografi I perioden fra juni 2007 til februar 2008 har børn, unge og voksne i Århus Kommune snakket, diskuteret, malet og Å R H U S K O M M U N E P R Æ S E N T E R E R 8 PROGRAMKATALOG Aarhus Kommunes Pædagogiske Rammesætning Fysiske rammer UDGIVET AF: Århus Kommune Hvordan børn og unge-politikken er blevet til? LAYOUT: U28 rappet sig frem i en debat om Århus Kommunes børn og unge-politik. FOTO: Læringsmiljø TRYK: Århus Kommunes Kopicenter Første oplag: Der har været nedsat en ungdomsredaktion, som har stået for debat og indhold til børn og unge på hjemmesiden Børn har lånt politikere, og unge har freestyle-rappet om det gode ungdomsliv. Børn i mange af kommunens institutioner har malet deres billeder på børn og unge-politikken, og et midlertidigt børn og unge-byråd har været med til at præge debatten. Pædagogisk praksis Organisering RuLL-blomsten Børn- og Ungepolitikken Differentiering en tilgang 95% målsætning RuLL-blomsten, Rum til Leg og Læring, viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre objektiver danner i ligelig balance tilsammen læringsmiljøet. Den pædagogiske praksis stiller krav til både de fysiske rammer og den måde institutionen organiserer sig på. De fysiske rammer skal således være med til at understøtte, at overordnede pædagogiske mål praktiseres. En optimal udnyttelse af de fysiske rammer kræver en tydelig organisering af hverdagen, så de muligheder, de fysiske rammer giver, udnyttes optimalt. Med en ændring af organiseringen følger også en kompetenceudvikling af medarbejderne Det er et grundlæggende princip i børn og unge politikken, at børn og unge skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt Arbejde for at skabe helhed og sammenhæng mellem tilbud og indsatser for børn og unge(...)konsekvent inddrage børn og unge som aktive medudvikler af fællesskaber i dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud, øvrige institutioner mv. Vi skal derfor ikke kun se på hvordan vi skaber overgange men skabe et stærkt sammenhængende system omkring børnene. Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i organisationen. Differentiering er at give børn og unge noget forskelligt og forstås ikke som individualisering, men som det at møde den enkelte i fællesskabet. At fokusere på den enkeltes muligheder, potentialer og behov skal være et stærkt bidrag til øget sammenhængskraft. Differentiering et princip for pædagogisk praksis Differentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser i en gruppe, hvor den enkelte tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt I Aarhus er vi meget bevidste om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både leg og læring, og det tidlige sproglige fundament er det, barnet bygger videre på resten af livet.

9 9 Områdevision Vi skal skabe rum til leg og læring Der arbejdes aktivt med rum og indretning, Der skal skabes rum - fysiske som virtuelle Rummet Anerkendelse ladet med og medborgerskab således at der kan skabes optimale betingelser - hvor fællesskabet kan dyrkes såvel lokalt for børns lege, udvikling og læring. Når det som globalt. Det betyder, at vi skal tænke i Glæde og trivsel Vi vil skal være fylde de rum, tydelige vi er i, og og troværdige lykkes, virker rummet i vores som samarbejde en ekstra resurse med helheder på tværs af område Silkeborgvej, det skal kunne mærkes i hverdagen i dagtilbud, skoler og en 3. pædagog. Aarhus, Danmark og verden. Den interkulturelle og internationale dimension ser vi som borgerne fritidstilbud i område Silkeborgvej. Det fysiske, virtuelle og mentale rum Sammenhæng og helhed i indsatsen helt central ind i den dannelsesproces, børn skal understøtte de aktiviteter, der foregår i Såvel lokalt som på tværs i og af forvaltningerne skal der skabes helhed og sammenhæng. globaliseret verden. og unge gennemgår for at kunne begå sig i en Vi vil skabe rum for medinddragelse, således at borgerne rummet, og den læring og udvikling, der finder sted. Børn og tager unges lyst ansvar til at lære og udvikle I Børn og Unge er der opmærksomhed på det sig skal understøttes af rummenes indretning lokale råderum og forvaltningens særlige ansvar Al kommunikation i område Silkeborgvej skal for at være en resurse, der understøtter have en anerkendende tilgang. Børn, unge og og æstetik. Vi skal altså skabe rum for leg og læring. Vi anerkender, at forældre den har lokale forskellige indsats. I fællesskab måder vi sætte at udøve voksne skal opleve, og udvikling. at alle gør det, vi siger - deres medborgerskab på ord på, håndtere og minimere bagsiderne, der at der er handling bag ordene. Aarhus Byråd har vedtaget en plan for fremtidens står i vejen for visionerne om et godt børneder byggeri for børn og unge. Visionen hed- Rum til Leg og Læring, RULL. Vores rum til leg og læring skal bl.a. appellere til: og ungdomsliv i område Silkeborgvej gennem målrettet, involverende og effektorienteret arbejde på tværs af faggrænser. Differentiering og læringsmotivation Differentiering og læringsmotivation Fællesskab Medborgerskab Vildskab og risikovillighed Aktivitet og udfoldelse Kreativitet og eksperimenter Vi vil skabe fleksible læringsmiljøer Alt sammen på tværs af ligheder, forskelle, nationaliteter, kulturer og sprog. Fremtidens byggeri for børn og unge skal i Gellerup/ Toveshøj afstemmes med Helhedsplanen Rum skaber altså muligheder - men også rammer for udfoldelse. Rammer som traditioner, tryghed og det, vi plejer at gøre. Pædagogisk praksis, fysiske rum og organisering skal skabe sammenhæng mellem kontinuitet og udvikling. Rum og rammer skal være fleksible, foranderlige og multianvendelige. Rum og rammer skal tænkes lokalt og globalt. Disse nøgleord bruges som fundament for de mål, vi opstiller for det pædagogiske arbejde og fremtidens byggeri. Vi vil bruge nærmeste udviklingszone og anerkendende tilgang i skabelsen af læringsmiljøer Medborgerskab og inkluderende fællesskaber Alle børn og unge skal opleve anerkendelse. Alles bidrag er betydningsfuldt for fællesskabet. Inddragelse af børn, unge og voksne skal tænkes ind i vores arbejde, så alle føler med- Vi vil skabe rum og muligheder for udnyttelse af potentialer og succeser Professionsudvikling/professionsidentitet Vi har forventning om og giver mulighed for uddannelse og ejerskab og lærer at tage ansvar for hinanden og hinandens rum og steder. Børn, unge og voksne skal tage ansvar for og har pligt til at bidrage til fællesskabet med respekt for, at den enkelte har forskellige resurser at byde ind med og udøve medborgerskab på. Børn og unge er forskellige, og derfor skal de rum, som børn og unge færdes i, og de tilbud, vi giver, være differentierede og fleksible, så de kan rumme denne forskellighed. Alle børn skal støttes og udfordres uanset, hvor de befinder sig i deres udvikling. Der skal tænkes nyt og kreativt, så alle uanset alder får lyst til at lære, lege og udvikle sig indenfor de differentierede og fleksible muligheder. Professionsudvikling og -identitet og kontinuitet Børn, unge og forældre skal mødes af motiverede og engagerede medarbejdere og ledere. Sammen skaber vi balance mellem kontinuitet og udvikling. Alle skal føle sig rustet til at bruge rummenes differentierede og fleksible muligheder til skiftende krav til læring og udvikling. Rummet som den 3. pædag VISION FOR OMRÅDE 12 HARLEV BRABRAND ÅBYHØJ Professionsudvikling og -identitet og kontinuitet Børn, unge og forældre skal mødes af motiverede og engagerede medarbejdere og ledere. Sammen skaber vi balance mellem kontinuitet Alle skal føle sig rustet til at bruge rummenes differentierede og fleksible muligheder til skiftende krav til læring og udvikling. Vi gør det, vi siger! Fællesrum Hjerterum Innovative rum Det fleksible rum Fordybelsesrum Sted Ikke-sted Overgang Rummelighed Rum i rummet Rummet Rammer Råderum

10 10 PROGRAMKATALOG De 6 tænketanksprincipper I kommissoriet for tænketanken hedder det blandt andet at: der er behov for at nytænke de fysiske rammer for børn og unges læring og udvikling i pasningstilbud, skoler og fritidstilbud Tidssvarende læringsmiljøer, der direkte er med til at udfordre børns sanser og invitere til læring og leg, savnes generelt. Der er brug for rum, der sikrer oplevelser og stimulering til både drenge og piger. Når vi indretter rum, skal det tænkes ind, hvordan rum påvirker mennesker, og hvordan rummets iscenesættelse spiller sammen med barnets aktuelle udviklingsniveau. Fra tænketankens drøftelser Fremtidens børnebyggeri Rum til leg og læring Rapport udarbejdet af tænketank om fremtidens børnebyggeri Udviklingstrin Engagement i inspirerende rum Innovation og tværfaglighed Aktivitet og kropslighed Sociale fællesskaber baseret på anerkendelse af individualitet Integration af informationsteknologi (IKT) Rum og indretning skal tage højde for, at børn udvikler sig fra 0-18 år, og at forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer. Vi skal indrette sådan, at børn løbende møder nye udfordringer og tilbydes et miljøskifte, når deres udvikling kræver det. Rum skal skabe mulighed for, at børn kan engagere sig helhjertet. Rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet og give mulighed for indflydelse på egen aktivitet. Rum og indretning skal stimulere til innovation og tværfaglig udforskning og udvikling af ideer gennem eksperimenter. Rummene skal give plads og mulighed for kontinuitet i længerevarende projektarbejde. Omgivelserne skal være fleksible, så de kan indrettes til forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser. Mulighederne for kropslig udfoldelse, motorisk træning og aktivitet skal tænkes ind, når vi indretter fremtidens læringsrum. De fysiske rammer skal imødekomme forskellige interesser og behov for udfordringer. Miljøer skal være designet til, at vi både kan tage hensyn til individuelle forskelligheder og interagere socialt dvs. man skal kunne bevæge sig sammen uden at være tvunget til det. Rummenes indretning skal danne ramme om og stimulere til fællesskabsdannelse, uden at det bliver for meget. Børn skal kunne læse og skrive digitale medier lige så godt som de traditionelle papirbårne medier. Trådløst Internet og mobilnettet vil være ligeså central en del af infrastrukturen som strøm og vand. Der skal være adgang til relevante IKT redskaber i alle typer af rum og ikke kun i specielle computerrum. IKT har potentialer i forhold til mange forskellige læringsstile og udendørs projektarbejde.

11 11 Kategorier for læringsmiljøer Alder Køn Små og store fællesskaber Små og store armbevægelser Rum der støtter børn med særlige behov Børne- og voksenstyrede aktiviteter Børn udforsker verdenen ved hjælp af sanseindtryk. Tænk derfor i et varieret legelandskab, der tilgodeser alle alderstrin i institutionen og som involverer alle sanser, f.eks.: Gulv- og vægflader i forskellige materialer: Kolde, varme, ru, bløde, hårde og glatte. Mulighed for små rum i de store rum: nicher, aflukker, huler, gemmesteder. Motoriske udfordringer i henhold til alderstrin: Steder hvor børnene kan kravle/klatre og konstruere egne lege. inddrag også dufte, lyde og lys, som en del af den sansemæssige indretning af rummene. Indretningen bør tage højde for, at pige og drenge i nogle typer lege leger forskelligt. Rummene kan indrettes, så de er specielt kodet til pige- og drengeleg, eller så fleksibelt at de kan bruges på forskellig vis. I institutionen skal der være både store og små rum, således flere typer og størrelser af fællesskaber kan tilgodeses. Plads til store fællesskaber omkring fødselsdage, højtider/ traditioner og fælles-spisning Og små fællesskaber omkring f.eks. rollelege, konstruktionsleg, teater, bevægelse, mv. Hen over dagen vil børn have brug for forskellige udfordinger, tænk derfor i plads til både store og små armbevægelser. Fordybelse, dæmpet lyd og belysning, afgrænset krog, ro til oplæsning, sprogtræning Plads til motoriske udfordringer og udfoldelser, høje lyde og høj musik. Ofte er det vigtigt for børn med særlige behov at kunne trække sig tilbage til rolige områder, hvor aktivitetsmulighederne er overskuelige og meget tydelige - langt de fleste børn har i virkeligheden brug for det samme! Aktiviteterne skal indrettes, så både forældre og voksne i institutionen er trygge ved at lade børnene få lov at lege frit. Undgå for mange voksenstyrede aktiviteter, da de ikke kan bruges i samme omfang, som de faciliteter hvor børnene selv kan gå til og fra. Et bredt udvalg af forskelligartede steder og rum skaber oplevelser, der udfordrer børnene, stimulerer deres sanser, giver afveksling i hverdagen. Mulighederne skal understøtte barnets alsidige udvikling og den enkelte medarbejders arbejdsmetode og opgave. Det er centralt, at børnene løbende præsenteres for nye påvirkninger og vuggestuens rum og indretning skal være med til at stimulere et miljøskifte i perioder, hvor børnenes udvikling medfører behov for nye udfordringer. Som supplement og uddybelse af funktionerne er der udvalgt forskellige kategorier, der har betydning for læringsmiljøets udformning. Kategorierne skal afspejle den mangfoldighed som de fysiske rammer skal understøtte.

12 12 PROGRAMKATALOG Institutionens Læringsforståelse Barnet skal trives, for at det lærer Barnet skal have opfyldt de basale behov for mad, søvn, fysisk og psykisk omsorg og opleve følelsen af tryghed, for at det kan være i en lærende proces. Barnet skal være med og selvbestemmende i sin læring Barnet skal føle sig hørt, forstået, set og anerkendt som ligeværdig medspiller i de relationer, det indgår i. De lærende miljøer skal tage udgangspunkt i de spor (udtryk, interesser, motiver), verbale som nonverbale, som børnene sætter. Barnet skal have indflydelse på sin egen historie og liv i institutionen, opleve helhed og sammenhæng og føle sig som en vigtig del af et fællesskab. Barnets læring skal tage udgangspunkt i dets ressourcer og kompetencer Barnets nærmeste udviklingszone og dermed potentielle handlekompetence, skal funderes dér, hvor det enkelte barns ressourcer og styrkesider findes. Her skal barnet tilpas udfordres Den voksne skal være katalysator for børnenes læring Vores børn skal lære at lære, og børn lærer bedst og mest gennem leg og samvær med andre børn. De skal lære, gennem guidning og med støtte fra voksne, at etablere, udvikle og vedlige-holde relationer og venskaber med andre børn, De skal møde autentiske voksne med noget på hjerte. Voksne, som er troværdige, nærværende og til at stole på. Voksne, som vil være rollemodel og indgå i en betydningsfuld relation.

13 13 Institutionens Læringsforståelse Konteksten har stor betydning for barnets læringsmuligheder Vores børn har brug for trygge, overskuelige og genkendelige rammer det giver overskud til at lære. De har brug for læringsrum, der er tydeligt afgrænsede i tid og sted, ofte med få andre børn og kendte voksne. Gentagelser og visualisering af det erfarede, er med til at danne mening for børnene. Barnet har brug for at dets forældre er trygge Børn og forældre er tæt forbundne med hinanden. Det gode forældresamarbejde bygget på gensidig tillid, tryghed og anerkendelse er en forudsætning. Vi ved, at alle forældre vil deres børn det allerbedste, og vi vil gå mange veje for at møde dem i deres behov til gavn for børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi arbejder med undtagelsen som pædagogisk begreb Ofte ser vi børn, der af forskellige årsager og i forskellige situationer eller perioder, ikke trives eller udvikler sig. Disse børn benævner vi beredsskabsbørn og dem møder vi i deres behov og understøtter med social og/eller specialpædagogiske tiltag. Vi tror på det lange, seje træk Rom blev ikke bygget på en dag og at gøre en forskel, som gør en forskel i børnenes liv, tager ofte årevis i et dagtilbud som vores. Men vi har tålmodighed og ser det store i det små.

14 14 PROGRAMKATALOG Dagtilbuddets Læreplan ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Globalt Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: Hvem er jeg og hvad kan jeg? Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det og viser, at det vil ses, som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intui-tion og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnets søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Lokalt For hovedparten af børnene i vores dagilbud gælder, at de vokser op i familiemønstre, hvor fællesskabet er mere fremherskende end det individuelle. Dette kan bevirke, at barnet ikke umiddelbart får bevidsthed om egen identitet og kompetencer; hvem er jeg, hvad kan jeg. Mødet med den danske institutionskultur og tradition kan være forbundet med skepsis og utryghed, fordi krav og forventninger til barnets udvikling og dermed forståelsen af begrebet opdragelse, oftest er forskellig fra det, som barnet og familien hidtil har kendt til. Derfor er den pædagogiske opgave heri rettet mod at give barnet lyst, redskaber og muligheder for at navigere i sin to-kulturelle identitetsdannelse. En anden præmis i forhold til dette læreplanstema er, at vi ser familier, som er præget af traumeproblematikker, psykiske lidelser og/eller socioøkonomisk marginalisering. Dette har naturligvis afgørende betydning for børnenes mulighed for trivsel og udvikling, og kalder på en særlig tidlig indsats for at imødekomme dels børnenes aktuelle behov, men også i be-stræbelserne på at nå 95 % målsætningen. Mål Børnene lærer selvstændighed. De har fornemmelse af sig selv og deres kunnen. De udvikler egen identitet. Børnene finder et eget ståsted i fællesskabet. De oplever værdien af at have medbe-stemmelse, medansvar, føle sig anerkendt og respekteret. Børnene lærer at have tillid til sig selv og deres omverden. De lærerat udvise åben-hed og føler glæde, lyst og mod overfor nye ting. Børnene lærer at navigere i to kulturer. De udvikler en selvfølelse, der kan hjælpe dem til at balancere i begge verdener. Børnene får selvværd og selvtillid.

15 15 Dagtilbuddets Læreplan SOCIALE KOMPETENCER Globalt Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sam-menhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Lokalt Arbejdet med sociale kompetencer er noget af det, vi som dagtilbud beskæftiger os rigtigt meget med. Vi oplever, at en del af vores børn, når de starter hos os, har meget lille erfaring i det at være del af større fællesskaber, der ligger udenfor familiens rammer. De kan være impulsstyrede, have svært ved behovsudsættelse og dermed at agere hensigtsmæssig i sociale sammenhænge. Børnene kan være usikre, utrygge og har i mange tilfælde et lavt selvværd. De har svært ved at mærke egne grænser og har brug for støtte til at aflæse egne og andres hensigter eller behov. I perioder kan der være konflikter i børnenes relationer (både til andre børn, personale og forældre). Børnene kan have svært ved at etablere, vedligeholde og bevare venskaber, da de ikke er i stand til at løse konflikter verbalt, men må ty til mere udad agerende reaktioner. En anden væsentlig faktor er, at børnenes sociale arena er begrænset, fordi de i mange tilfælde har få legekompetencer, dvs. at le- gen som det vigtigste socialiserende læringsrum, som udgangspunkt har ringe vilkår. Mål Børnene lærer at respektere og acceptere andre menneskers forskelligheder. Børnene opnår den tryghed og tillid til andre børn og voksne, der skal til for, at de kan knytte venskaber og være i stand til at fastholde dem. Børnene viser initiativ til at indgå i anerkendende fællesskaber med andre. Børnene lærer at udvise omsorg og tager hensyn til andre. De lærer at sætte sig i andres sted og udsætte egne behov. Børnene føler sig som en del af et fællesskab og udvikler samarbejdsevner. Børnene lærer at løse konflikter på hensigtsmæssige måder.

16 16 PROGRAMKATALOG Dagtilbuddets Læreplan SPROGLIG UDVIKLING Globalt Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommu-nikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i de situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Lokalt Størstedelen af dagtilbuddets børn er tosprogede. Dagtilbuddet ligger i et område med et indbyggertal på 90 % flygtninge/indvandrere, hvilket betyder at familiernes berøring med danske børn, familier og kultur er meget begrænset. Derfor vil børnenes sprog ofte være domænespecifik med risiko for at udvikle to halve sprog eller at modersmålet bliver lav-status. Børnenes omverdenssprog er lille og ordforråd, sætningsdannelse mm. begrænset set i forhold til jævnaldrende børn i andre dele af Århus. Den pædagogiske opgave er derfor at lære børnene et så nuanceret dansk, at det giver dem en god start på vejen til skole, uddannelse og job samt sikre, at de oplever, det at være et to-sproget barn som en ressource. Mål Børnene lærer at tale og forstå dansk, så de kan gøre sig forståelige og kommunikativt indgå i forskellige sociale sammenhænge. Børnene udvider deres ordforråd. De lærer et nuanceret sprog, dvs. at de anvender sproglige begreber som op/ned, kort/ lang osv. Børnene kan bruge følelsernes sprog. Børnene kan omsætte ord til handling og handling til ord. Børnene kan bruge sproget til at skabe mening og sammenhæng. Børnene lærer at værdsætte og respektere de forskellige sprog, også deres eget modersmål

17 17 Dagtilbuddets Læreplan KROP OG BEVÆGELSE Globalt Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelses-mæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelses-mæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevæ-gelser. Lokalt Når børnene starter i dagtilbuddet, har de ofte kun lidt erfaring med at udfolde sig kropsligt, de er usikre på, hvad de rent faktisk kan med deres krop og kender sjældent ord og begreber for de enkelte kropsdele. Vi har en børnegruppe, som ikke er grovmotorisk eller finmotorisk aldersvarende; de har som udgangspunkt oftest ringe koordinations- og balanceevner. Vores børnegruppe er inden for dette tema præget af de opdragelsesmønstre, der ligger implicit i familiernes kulturelle ophav. Således er børnene oftest ikke selvhjulpne, fordi de serviceres og hjælpes me- get af deres forældre eller ældre søskende. Børnene har generelt ringe kendskab til eller føling med deres krop. Fx hvad er rart, hvor gør det ondt, hvad er mine kropslige styrker eller begrænsninger. Det er ofte meget motorisk urolige børn, som har svært ved finde ro i deres egen krop og fysiske tilstedeværelse i en kontekst. Det betyder også, at børnene samtidig har vanskeligt ved at aflæse og/eller acceptere andre børns kropslige signaler eller grænser. Nogle af vores børn har psykosomatiske problemer; lider af hovedpine, mavepine, er meget trætte el. lign. Det kan også udtrykkes som en generel fysisk utilpashed, hvor barnet har svært ved at beskrive eller placere en smerte. Den pædagogiske opgave er således at skabe rum, tid og relationer til at børnene gennem bevægelsen oplever større trivsel og gennem kroppen lærer sig selv og verden at kende. Mål Børnene oplever glæde, når de bruger og udfordrer deres krop i fysiske aktiviteter. De får succesoplevelser, og de lærer hvilke styrker og begrænsninger, deres kroppe har. Børnene lærer egne kropssignaler at kende. De kan sætte ord på kroppens dele og lærer derved at udtrykke når noget er rart, ubehageligt eller gør ondt. Børnene bliver selvhjulpne og selvstændige og oplever at kunne mestre tingene selv. Børnene lærer at finde ro og balance i egen krop. Børnene lærer at aflæse andre børns kropssignaler, og de lærer at respektere deres grænser. Børnenes fysiske sundhed styrkes via fokus på bevægelse, sund ernæring og god hygiejne.

18 18 PROGRAMKATALOG Dagtilbuddets Læreplan KULTURELLE UDTRYK OG VÆRDIER Globalt Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte særlige kulturelle udtryk som en del af fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx Hvordan er man venner eller uvenner? eller Hvad er rigtigt eller forkert?. De lærer af hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne er-faringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. ret liv i Gellerupparken og har som følge heraf et ringe omverdenskendskab. 90 % af vores børn er to-kulturelle, og vi er som institution oftest det første møde med den danske kultur, med hvad det indebærer af normer, værdier, traditioner og kulturarv. Ligeledes kendetegnes vores forældregruppe ved, at mange enten har svært ved at læse dansk eller er analfabeter, hvilket har stor negativ betydning for fx børnenes indføring i bør-nebogslitteratur i familien. Dertil kommer, at børnene oftest intet kendskab har til kreative materialer fx maling, klippe/klistre osv.; dette kan være grænseoverskridende for børnene at beskæftige sig med, når de starter i institution. Mål Børnene opnår kendskab til kulturelt betingede normer, værdier og traditioner. Børnene får et bredt kendskab til dansk børnekultur: sange, bøger, teater osv. Børnene oplever, at der er sammenhæng mellem de kulturelle verdener de færdes i. Børnene opnår omverdensforståelse og indsigt. Børnene bruger aktivt forskellige kulturelle udtryk og indtryk, de udfolder sig kreativt og fantasifuldt. Børnene oplever, at deres fortællinger og historier bliver en del af et større kulturelt fællesskab. Børnene oplever en gensidig udveksling af kulturelle værdier via anerkendende, to-vejs- kommunikation og formidling. Lokalt Vores børnegruppe er karakteriseret ved at leve et forholdsvist isole- Børnene opnår kendskab til Århus som kulturrum.

19 19 Dagtilbuddets Læreplan NATUR OG NATURFÆNOMENER Globalt Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselig-hed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen få det nogle afgørende eksistenti-elle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Lokalt De fleste børn i dagtilbuddet befinder sig i deres fritid mest indenfor Gellerupparkens områ-de, hvorfor deres muligheder for at danne omverdenserfaring og dermed opleve naturen, er begrænsede. Det er vores oplevelse, at børnene i dette begrænsede omfang, oftest oplever naturen alene uden en voksen ved deres side. Dette udmønter sig i ringe viden om, forståel-se og respekt for naturen. Således er mange af vore børn bange for helt almindelige dyr og insekter, og kan reagere ved at slå eller spytte efter disse. Vand, luft, ild og jord er som regel elementer, som børnene først stifter bekendtskab, når vi introducerer dem til det, men det er tydeligt, at åben himmel og luft under vingerne gør godt for børnenes fysiske, mentale og sociale trivsel. Derfor betragter vi naturen som et ekstra udviklingsrum. Mål Børnene lærer, hvor vigtigt det er at passe på naturen, f. eks. at man ikke må smide affald. Børnene lærer, hvordan man omgås dyr på en hensynsfuld måde. Børnene lærer, hvordan de kan bruge naturen til leg og fysisk udfoldelse. Børnene opnår kendskab til og lærer at respektere naturen. Børnene oplever glæde i naturen og har lyst til og mod på at udforske den. Børnene lærer, hvilke madvarer der kommer fra naturen og landbruget, f.eks. frugt og bær, æg, mælk, kød osv. Børnene opnår viden om / kendskab til dyrene; husdyr/vilde dyr, dyr der lever i forskellige verdensdele, kategorier af dyr (insekter, fugle, fisk, pattedyr osv.). Børnene opnår kendskab til årstidernes skiften samt elementerne ild, vand, jord og luft.

20 20 PROGRAMKATALOG RUMTYPER FUNKTIONSDIAGRAMMER FUNKTIONSBESKRIVELSER

21 21

22 22 PROGRAMKATALOG Rumtyper Garderobe toiletter Grupperum til børn Børnegarderober, -toiletter Krypperum Garderobe toiletter Krybberum Personalerum, kontorer, køkken, samtalerum Garderober, Toiletter Tand- og sundhedspleje Fællesarealer, nicher m. legemiljøer, værksteder, samlingsrum osv. Pædagogisk køkken Klimazone 1 : overgang mellem ude og inde Udearealer Zone 2: små armbevægelser Zone 3-til store armbevægelser Zone 4-udenfor institutionen Diagrammet skal aflæses som typer af rum, der ønskes indeholdt i, og angiver således ikke en præsic pladsering og størrelse af funktionerne.

23 23 Funktionsdiagram / Zone 1 Diagrammerne afspejler ønsket, om den lille institution i den store institution. Princippet om den lille institution understøttes af, at institutionen organiseres omkring begrebet Ind i livet, ud i verden med 3 zoner der også er udtryk for graden af offentlighed. Zone 1 indeholder institutionenes private rum, hvor børn og voksne har deres hjem og tryghedszone intakt. Hvorimod Zone 2 og Zone 3 indeholder faciliteter som også kan være tilgængelig for eksterne brugere, fritidsbrugere, forældre mv. efter kl. 18. ZONE 1 Krybbe rum Hjemmebase 0-6 år. Indgang toilet garderobe Flex Indgang toilet garderobe Flex Hjemmebase 0-6 år. Krybbe rum Fælles adgangszone ZONE 1 Zone 1 består af fire hjemmebaser med grupperum til hhv. vuggestuebørn 0-3 år, børnehavebørn 3-6 år og en integreret afdeling med børn i alderen 0-6 år. Afdelingerne organiseres så de har egen indgang, toilet og garderobe. Dog kan flere afdelinger dele en indgang. Hjemmebase 0-6 år Krybbe rum Krybbe rum Hjemmebase 0-6 år Hjemmebaserne tænkes som mange rum, af varierende størrelser eller som større rum med mulighed for underopdeling, så personalet kan organisere børnene i varierede størrelser af fællesskaber. Hjemmebaserne benytter fællesfaciliteter, som værksteder, motoriksal, snozel rum, og et eller flere fællesrum i zone 2. Flex Indgang toilet garderobe Flex Indgang toilet garderobe Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige relationer og organisering og angiver således ikke en præsic pladsering og størrelse af funktionerne.

24 24 PROGRAMKATALOG Funktionsdiagram / Zone 2 ZONE 2 ZONE 2 Zone 2 indeholder fællesfaciliteter som værksteder og fællesrum i forskellige størrelser. Fællesrummene er organiseret som selvstændige rumlige enheder. Fællesrummene er ikke tænkt som gennemgangsrum. Rummene skal kunne sektioneres og indrettes med nicher og afskærmninger til grupper af variende størrelser. Produktions køkken Orangeri Fælles værksteds faciliteter Det tætte og forpligtigende forældre samarbejde i institutionen understøttes af faciliteter i Zone 2. Eksemplvis kan det pædagogiske køkken anvendes af forældre til madlavning i institutionens åbningstid og om aftenen i et fritidsbrugerperspektiv. Det samme gør sig gældende for de øvrige værksteder. Pædagogisk køkken Fælles adgangszone Fællesrum Motorik mv. Fællesrum Fællesrum Nicher Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige relationer og organisering og angiver således ikke en præsic pladsering og størrelse af funktionerne.

25 25 Funktionsdiagram / Zone 3 ZONE 3 Zone 3 Zone 3 indeholder ledelses og personalefaciliteter inklusiv tand- og sundhedsplejen. Her findes også institutionens hovedingang. Personalefaciliteter er fælles mellem pædagogerne i de forskellige hjemmebaser og det daglige mødested for fagligudveksling og organisering. Arealet er organiseret med faciliteter til pause, mødevirksomhed, forberedelse samt garderobe og toiletter. Personalefaciliteter indrettes så der er en klar sondring mellem pause, møde og forberedelse. Der er fælles kontor for de pædagogiske ledere og dagtilbudsledere med tilhørende mødefacilieter Tand- og Sundhedsplejen er en tæt og betydningsfuld samarbejdspartnere ift. den samlede opgaveløsning og kerneydelse i institutionen. Sundhedsplejens faciliteter er af mere offentlig karakter og der må forventes et flow af forældre og børn, der ikke skal forstyrre den pædagogiske hverdag. Faciliteter til sundheds- og tandplejen placeres derfor i særskilt areal, med egen indgang, toilet og garderobe, mødefaciliteter mv. Sundhedsog tandpleje Fælles adgangszone Indgang toilet garderobe Personalefaciliteter Ledelse og medarbejdere Hoved indgang Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige relationer og organisering og angiver således ikke en præsic pladsering og størrelse af funktionerne.

26 26 PROGRAMKATALOG Hjemmebaser / Zone 1 Institutionen består af hjemmebaser med egen identitet og understøtter visionen om den lille institution i den store det nære og det fjerne. Basen skal skabe tryghed hos barnet samtidigt med, at det inspireres og anspores til at udfordre sig selv. Basen skal sikre barnet både fysisk og psykisk omsorg, det særlige tilknytningsforhold, den følelsesmæssige kontakt og relation til voksne og børn. Basen er samtidig forudsætningen for, at kunne etablere det tætte forpligtigende samarbejde og involvering af forældrene. Forældrene har på samme måde, som børnene brug for tryghed, overskuelighed og genkendelighed i hverdagen Læsekrog Børnekulissen, Århus Flere børn i har brug for særlige afgrænsede miljøer for, at øge deres trivsel og minimere deres angst. Institutionens opbygning og sammenhæng skal skabe mulighed for ro, tryghed og plads til, at kunne udfolde sig alsidigt. Personalet ønsker, at spisesituationen for de fleste børn foregår i deres hjemmebaser. En organisering, hvor de store børn spiser sammen på tværs af hjemmebaserne, i det store fællesrum er også mulig. Funktioner og faciliteter i hjemmebaserne Hjemmebaserne skal være muligt at opdele i mindre grupperum, så børnene kan være i gang med forskellige aktiviteter samtidigt, uden at forstyrre hinanden. Personalet ønsker mulighed for, at kunne organisere børnene i mindre grupper, for at kunne arbejde uforstyrret med børnene. Grupperummene er kendetegnet ved at have en særlig kodning, der Børnekulissen, Århus Spinderihallerne, Vejle

27 27 Hjemmebaser / Zone 1 knytter sig til funktioner og æstetik, og som skal være oplevelsesrigt og inspirerende for børn og voksne. Indretningen skal støtte børns udvikling og naturlige behov for, at være fysisk aktive, sanselige og nysgerrige, det betyder, at byggeriet skal indeholde flytbare niveauforskelle, trapper, hemse, brede vindueskarme, gulvflader mv. Indretning skal kodes til børnenes forskellige alderstrin og udviklingsbehov og miljøerne skal være nemt aflæseligt for børnene, så de har mulighed for, at igangsætte sig selv. Kodningen af miljøerne skal understøtte børnenes koncentration og fastholde og udvikle deres opmærksomhed og fokus. tænkes ind i hver base, som en naturlig del af indretningen og ikke i særskilte rum. Depot og opbevaring Hver base skal have mulighed for at have sit eget depot, således at opbevaring er en integreret del af basens indretning og funktion. Kontor til Pædagogisk Leder og Thekøkken Et mindre kontor til at løse dagens ad hoc opgaver. I tilknytning til kontoret findes et mindre thekøkken. Pædagogisk IT Anvendelse af it skal være en integreret og naturlig del af læringsmiljøet i Gellerup dagtilbud. It værktøjer rummer et stort læringspotentiale og flere af de nuværende institutioner har allerede god erfaring med brug af it-værktøjer. Børnene skal opleve udfordringen og sucessen når mestringen lykkes. It skal

28 28 PROGRAMKATALOG Garderobe / Toiletter / Puslerum / Zone 1 For børnene skal garderoben være nem og overskuelig at orientere sig i. Det betyder bl.a, at man ved hjælp af visualiseringer kan guide og understøtte børnenes mulighed for at mestre almene hverdagsopgaver, som at tage tøj af og på. Garderoben har en vigtig pædagogisk funktion i ft. at være et læringsmiljø, hvor børnene får understøttet og udviklet deres selvhjulpethed, og lærer at store børn hjælper de mindre. Hver garderobe skal afspejle individualitet, så det enkelte barn og dets forældre nemt kan identificere egen garderobe. Der skal etableres god plads ved den enkelte garderobe, således at flere børn og deres forældre kan betjene garderoberne samtidigt. I indretningen af garderoben skal det indtænkes, hvordan daglige rutiner tager hensyn til medarbejdernes arbejdstillinger. Podier hvor børnene selv kan kravle op på kan være med til at lette hjælpen til påklædning. Designbørnehaven, Kolding Designbørnehaven, Kolding Man kan overveje at inddele garderoben i en grovgarderobe og en almindelig garderobe. Grovgarderoben er til beskidte sko og støvler, våde flyverdragter og regntøj, og skåner resten af institutionen for skidt og snavs. Der skal disponeres således, at forældrenes fodtøj ikke gør den øvrige institution våd og beskidt. Garderoben er bindeleddet til lege- og læringsrummene udendørs. Både ankomst og afskedssituationen mellem børn og forældre skal signalere åbenhed og kunne foregå på en måde, der skaber tryghed for børn og forældre. Langenæsstien, Aarhus Langenæsstien, Aarhus

29 29 Garderobe / Toiletter / Puslerum / Zone 1 Garderoben er også forældrenes første møde med institutionen. Her er det muligt for den pædagogiske leder og øvrige pædagoger at kommunikere direkte med forældrene og inddrage dem i deres barns læring og udvikling. I garderoben møder forældrene hinanden, så garderoben bliver et centralt mødested for uformel snak mellem forældre. Toilet og puslerum skal ligge i tæt forbindelse med garderoben og hjemmebasen. Toilet og puslerummet skal afspejle skiftesituationen, muligheden for den tætte interaktion både verbal og nonverbal kommunikation. En skiftesituation er en vigtig pædagogisk opgave, hvor kontakten mellem barn og voksen er det særlig grundlæggende og betydningsfuldt for det enkelte barns trivsel Børnehaven Myretuen, Viborg Børnehaven Ellekjær, Aarhus Situationen skal tage hensyn til barnets naturlige blufærdighed og samtidig skal der ikke kunne opstå utrygge situationer for børn og voksne. Integ. Institution Brobækken, Odense Integ. Institution Solkernen, Odense

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Vejledning til personalets arbejde status- og udviklingssamtaler Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 0 6 år Indhold Indhold Hvad er en status- og

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere