Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Bibi Hølge-Hazelton (red.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Bibi Hølge-Hazelton (red.)"

Transkript

1 Den unge med kræft Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D Bibi Hølge-Hazelton (red.) 1

2 2

3 Den unge med kræft Et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D 1

4 Bibi Hølge-Hazelton (red.) Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D 1. Udgave 2008 Onkologisk Afdeling D Århus Universitetshospital Nørrebrogade Århus C ISBN: EAN: Copyright: Forfatterne Illustration: Oliemaleri af Elsa Theilmann, Silkeborg Grafisk produktion: WERKs Grafiske HUS a s, Bjødstrupvej Højbjerg Telefon Telefax Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelser. 2

5 Den unge med kræft Et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D Bibi Hølge-Hazelton (red.) Århus Universitetshospital 3

6 4

7 Indhold Introduktion Forord Den unge med kræft et praksisforskningsprojekt Bibi Hølge-Hazelton, Pia Riis Olsen, Eva Taps & Inger Vithen Erfaringer og viden vi har om unge med kræft Erfaringer fra et ungdomsafsnit Sara Ravn, Nuka Hove & Else Mathiesen Teenagere og unge med kræft mellem to stole Pia Riis Olsen Yngre kræftoverleveres liv rask eller syg? Eva Taps Subjektive perspektiver på kræft i det unge voksenliv Bibi Hølge-Hazelton Udviklingsområder vi har arbejdet med Yngre voksne kræftpatienter og deres pårørende et praksisnært udviklingsprojekt Rikke Læssøe Schmidt Efterskrift: En vejleders pædagogiske overvejelser ved et udviklingsprojekt om pårørende til unge voksne med kræft i klinisk sygeplejepraksis Pia Riis Olsen 5

8 Projektudvikling med fokus på kontaktsygepleje til den unge palliative kræftpatient Kirsten Dahl Knudsen Fysisk aktivitetstilbud til den unge kræftpatient: Motion mens du er indlagt Irene D. Andersen & Birgitte T. Espersen Kostens betydning for den unge kræftpatient set fra diætistens perspektiv Line Bülow Sygeplejerskens funktioner i et onkologisk ambulatorium sundhedsfremme eller?? Elin Svendsen & Eva Taps Er den yngre enlige kræftpatients håb foreneligt med barnets tarv? Mette Lund Jensen & Anna-Grethe Dahl Unge familiers brug af hjemmesygepleje. Eller: Et projekt der ikke gennemføres, kan godt bruges til noget Bibi Hølge-Hazelton Det gode patientforløb for unge voksne med kræft. Ledelsesperspektiver Else Juul Projektafrunding Unge med kræft fra oversete til selvstændigt forskningsområde Bibi Hølge-Hazelton Den unge med kræft et praksisforskningsprojekt afrundes Bibi Hølge-Hazelton, Pia Riis Olsen, Eva Taps & Lisbeth Lagoni Fortatterliste

9 Forord Jeg tror, unge med kræft overses, fordi det mest er ældre mennesker eller folk midt i livet, der rammes af kræft, og så har det vel været naturligt, at det er dér fokus har ligget. Som ung og kræftramt oplever jeg først og fremmest, at man er en minoritet (kvinde 32 år). Hvornår er man ung kræftpatient? Hvordan og hvem definerer, hvad ungdom er? Kan man sige, man er ung, når man er 32 år? Spørgsmål som disse møder man igen og igen, når man arbejder med unge. I denne bog vi har i overensstemmelse med store dele af den øvrige forskning på området arbejdet med begreberne unge og unge voksne som strækkende sig fra cirka 15 til 25 år og igen fra cirka 25 til 40 år. Forskellen udgøres ofte af, hvor og hos hvem man bor, hvordan og hvem der betaler ens regninger, om man er under uddannelse eller i arbejde, og om man for eksempel er eller overvejer at blive forældre, leve i fast parforhold og så videre. Bogen har som sit primære formål at give læseren mulighed for at få øje på unge/unge voksne med kræft, noget man på Onkologisk Afdeling D på Århus Universitetshospital har haft længe. Her oprettedes i 2000 de første ungdomsstuer for unge med kræft i landet, og siden har man været optaget af at udvikle sin praksis omkring de helt unge patienter. Med henblik på at styrke afdelingens professionelle kompetencer på området, blev projektet Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D påbegyndt i Projektet blev fra starten bakket praktisk og økonomisk op af afdelingsledelsen og sygehusledelsen. I projektet blev gruppen unge udvidet til at omfatte unge voksne med kræft, og dermed blev det muligt at invitere den samlede afdeling til at deltage i projektet. Gennem 16 artikler beskrives dét omfattende og enestående udviklings- og praksisforskningsprojekt, der har fundet sted i disse tre år, og som har involveret mere end 30 personer og flere projektideer, end der redegøres for i denne bog. Artiklerne giver et godt indblik i, hvordan de enkelte forfattere har arbejdet med de spørgsmål og problematikker, de har været optaget af med udgangspunkt i forskellige praksisser: sygeplejerskens, socialrådgiverens, forskerens, lederens, diætistens, og psykologens. 7

10 Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, og i den rækkefølge de appellerer mest, idet der er tale som selvstændige projekter, der alle på forskellige niveauer har kredset om aspekter af det samme tema: Unge/unge voksne med kræft. Alligevel er ingen af artiklerne løsrevne fra hinanden, idet de fleste er blevet til på baggrund af samtaler, vejledning og fremlæggelser i et tværfagligt forum, hvor de forskellige deltagere har bidraget til hinandens ideer og projekter. De fleste artikler er skrevet af helt nye praksisforskere, for hvem projektet blev anledning til de første interviews, de første observationer eller de første oplæg. Derfor beskriver en enkelt artikel en vejleders erfaringer med at guide et projekt igennem. Uden denne funktion, havde det været vanskeligt at gennemføre projekterne i hverdagen én i publiceringssammenhænge ofte usynlig funktion, men ikke desto mindre en nødvendig forudsætning, for gennemførslen af praksisforskningsprojekter, der finder sted i en højst foranderlig hverdag. Dette er også baggrunden for, at der er angivet vejledere på de enkelte projekter. Flere af de præsenterede artikler er allerede offentliggjort i tidsskriftet Klinisk Sygepleje, og flere er på nuværende tidspunkt accepteret eller under bedømmelse til publicering i Klinisk Sygepleje eller andre tidsskrifter. Baggrunden for denne dobbeltpubliceringsstrategi er, at vi har fundet det vigtigt, at den/de enkelte bidragsydere fik mulighed for at komme så bredt ud som muligt, men også at det er vigtigt, at vi præsenterer alle bidragene samlet i en bog om unge med kræft den første af sin art i Danmark. Nogle af artiklerne er skrevet af personale i afdelingen, der aldrig har skrevet en artikel før, andre af erfarne skribenter. Nogle er skrevet af ungt personale, der har litteratursøgning og opgaveskrivning tæt i erindringen, andre af erfarent personale, der aldrig tidligere har beskrevet deres praksis i artikelform. Nogle af artiklerne er skrevet af én person, andre af flere med samme eller forskellige faglige baggrunde. Frem for at tvinge alle artikler ind i et begrænsende format, har vi givet den plads, der var nødvendig for den/de enkelte skribent/er, derfor er nogle artikler lange og andre korte. Nogle af artiklerne er skrevet i projektets start, andre nåede det lige før deadline. Alle afspejler de et dybt engagement i praksis og en stolthed ved at bidrage til at udvikle viden om et så vigtigt og alvorligt område som unge/unge voksne med kræft. 8

11 De enkelte artikler behøver ikke nogen introduktion her. De er skrevet, så de præsenterer sig selv. For mig er der kun tilbage at sige særlig tak til sygehusledelsen ved chefsygeplejerske Kirsten Bruun, afdelingsledelsen på Onkologisk Afdeling D ved administrerende oversygeplejerske Lisbeth Kjær Lagoni og administrerende overlæge Ole Steen Nielsen, tidligere administrerende oversygeplejerske Inger Vithen der havde vision og handlekraft til at sikre projektet midler og husly, mine kollegaer i projektgruppen klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. studerende Pia Riis Olsen og cand. cur., klinisk sygeplejespecialist Eva Taps, til kunstner Elsa Theilmann, Silkeborg hvis oliemaleri pryder bogens forside og som har givet tilladelse til anvendelse af samme til projektets logo, samt til alle som har bidraget direkte eller indirekte til denne bog. Onkologisk Afdeling D, Århus Universitetshospital, oktober 2008 Bibi Hølge-Hazelton Projektleder & redaktør 9

12 10

13 Den unge med kræft et praksisforskningsprojekt 1 Bibi Hølge-Hazelton, Pia Riis Olsen, Eva Taps & Inger Vithen I denne artikel præsenteres et nyt projekt med fokus på unge med kræft. Hensigten er at tegne et billede af, hvordan projektet er etableret og organiseret, samt i efterfølgende artikler i projektperioden orientere Klinisk Sygeplejes læsere om projektets tre selvstændige forskningsprojekter. I gennem de sidste fem år har Onkologisk afdeling, Århus Sygehus, haft særligt fokus på, hvordan pleje og behandling af unge med kræft mellem år bedst organiseres og udføres. Nationalt har afdelingen markeret sig ved at gennemføre et sygeplejeinitieret projekt, der har medført etablering af et ungdomsafsnit og en særlig indsats i ungdomssygeplejen for de årige. Fra 2002 blev projektets program implementeret til drift og beskrevet i bogen Ungdomssygepleje nye arbejdsformer (1). Med inspiration fra blandt andet dette projekt, indledte afdelingen i 2005 et samarbejde med en seniorforsker med praksisbaggrund inden for onkologisk sygepleje. Hensigten var i begyndelsen, at etablere et forskningsprojekt, der på et ungdoms- og læringsteoretisk grundlag, skulle analysere afdelingens ungdomssygepleje. Det blev dog hurtigt i de indledende samtaler klart for forskeren, at afdelingen rummede et væld af ressourcestærke sygeplejersker, der havde mere lyst til at samarbejde og indgå aktivt i et forsknings- og udviklingsprojekt, frem for at være genstand for udefra kommende forskning. Dette skabte ideen om at etablere et større projekt for hele afdelingen med fokus på patienter fra gruppen unge voksne, fordi disse patienter dels ofte overses, dels er vanskelige og dels er repræsenteret i alle afdelingens afsnit. Der var også enighed om, at skulle projektet have gennemslagskraft, skulle alle afdelinger involveres. Grundtanken var, at projektet skulle kunne danne paraply for såvel mindre kliniske udviklingsprojekter som større egentlige forskningsprojekter. Et praksisforskningsprojekt var under etablering. 11

14 Om projektets målgruppe Valget faldt på gruppen unge voksne af flere grunde, dels var det denne gruppe seniorforskeren havde forskningserfaringer med (2) dels havde afdelingen særlig viden og erfaringer med unge via ungdomsprojektet, som kunne udbredes til sygeplejen af de lidt ældre unge, og endelig var det en gruppe, som alle afsnit på tværs af afdelingen havde berøring med. Men hvem er de egentlig de unge kræftpatienter og hvad ved man om dem? Unge og unge voksne beskrives i den videnskabelige litteratur som en overset patientgruppe (3) i aldersspektret 13 til 40 år (4). I et biologisk og udviklingspsykologisk perspektiv er det imidlertid vanskeligt at tale om én gruppe, hvorfor der i dette projekt skelnes mellem den helt unge mellem år og de unge voksne mellem cirka 20 og 40 år. De helt unge befinder sig i den sårbare periode mellem barndom og voksendom, hvor de og deres forældre skal støttes gennem livstruende sygdom, de unge voksne lever ofte et liv med uddannelse, karriere, skabelse af egen familie og forældreskab med små børn. Hovedparten af projekterne har fokus på de unge voksne. Unge mennesker udgør en patientgruppe, der i særlig grad spejler det, der kaldes det 21. århundredes individualiserede patientkultur (5). En senmoderne kultur præget af individualisering, specialisering, mindre normorientering og autoritetstro, der stiller særlige og nye krav både til de professionelle og til de metoder, der kan tages i anvendelse. Indsigt i unge kræftpatienters behov og subjektive oplevelser og tanker er således en vigtig kilde til udvikling af fremtidens sygepleje og sundhedsydelser generelt. Mange af disse unge vil blive helbredt og leve længe med sygdomserfaringerne, et forandret liv, påvirkninger psykosocialt og evt. fysiske skader. Kræftsygdommen følger den enkelte længe efter behandlingen er afsluttet. Nogle oplever at komme styrket ud af et kræftforløb, mens andre har brug for en særlig rehabiliterende indsats. Mange vil blive patienter igen senere i livet, enten pga. tilbagefald af kræftsygdommen eller pga. anden sygdom. Der er således tale om en målgruppe, som vil være potentielle brugere af sundhedsvæsenets ydelser i mange år frem. Om praksisforskning I foråret 2006 blussede debatten om videnskabernes hensygnende akademiske kosteskabstilværelser op igen blandt andet foranlediget af Ib Ravns nye bog Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfundsvidenskaberne kunne bidrage 12

15 mere til udvikling af liv og samfund (6). Ifølge Ravn har forskere generelt svært ved at forbinde abstrakte teoretiske idealer med noget, der kan gøre en forskel for samfundsborgerne. Lignede holdninger har vi ofte mødt i klinisk sygeplejepraksis. Sygeplejeforskere forsker for forskningens skyld, man kan ikke forstå, hvad de siger og de har ikke længere begreb skabt om, hvad der sker ude i virkeligheden. Der er en historisk skabt opsplitning (dikotomi) mellem teori og praksis, mellem hverdag og videnskab, en sejlivet opsplitning som er under pres, ikke mindst fra fortalere for praksisforskningen inden for det sociale område. Praksisforskningens mål er at producere viden fra, i og for praksis. Den antager blandt andet, at det er via erkendelse af praktikerens tavse viden, at praksis kan udvikles og målrettes (7). Den Unge med kræft, er et praksisforskningsprojekt i den forstand, at det har som mål at engagere og styrke personalet i afdelingens muligheder, for at udforske problemstillinger inden for området, som de møder i deres daglige arbejde. Afdelingens ledelse har fra starten bakket projektet op idet den har fundet det klinisk og ledelsesmæssigt umådelig vigtigt at teoretikere / forskere og klinikere indgår aftaler om fælles indsats i udforskningen af den kliniske praksis og af patientforløb. Ledelsen udtrykte således at den så det etablerede samarbejde som en enestående chance for en struktur hvor forskning/udvikling er en del af den kliniske praksis, og dermed også med til at præge sygeplejens fremtid. I projektet på blev der derfor hurtigt dannet en projektgruppe bestående af denne artikels forfattere nemlig forskeren, afdelingens oversygeplejerske og to kliniske sygeplejespecialister der begge har kandidatuddannelser i sygepleje. Projektgruppen udarbejdede i fællesskab projektets hovedformål: At skabe viden om unge og yngre mennesker (15-40 år) med kræft At udvikle sygeplejen i afdeling D til målgruppen i en treårig projektperiode At skabe bedre forløb mellem primær og sekundærsektoren for målgruppen At afprøve en model for samarbejde mellem forskere og praktikere Forsker-praktiker samarbejdet Onkologisk afdeling har tradition for selv at forske og for anvendelse af forskningsresultater, og det blev derfor et selvstændigt mål for projektet, at udvikle såvel forskersamarbejdet som forsker-praktiker samarbejdet. Der er derfor blevet 13

16 etableret et forskerforum med henblik på at give mulighed for gensidig inspiration, nuancering, perspektivering og sparring, og projektets tre forskere har været i gang med at skrive projektbeskrivelser og ansøgninger til deres selvstændige projekter. Herudover er der etableret en projekthjemmeside på sygehusets intranet, der udover specifikke projektoplysninger og relevante links, indeholder en fælles litteraturdatabase. Projektet ambition er, ud over udviklingsprojekterne i alle afsnit, at gennemføre mindst tre forskningsprojekter/delprojekter inden for projektets emne: Unge og yngre mennesker med kræft. Disse projekter har forskellige perspektiver, metoder og teoretisk forankring. Det er hensigten, at de enkelte projekter, knyttes sammen på tværs af deres øvrige interesser med henblik på udvikling af en fælles dynamisk vidensbase. På nuværende tidspunkt har projektet både resulteret i nye tværfaglige samarbejdsrelationer, konkrete tildelinger af forskningsmidler, undervisning og gåhjem møder for alt personale, antagelse af abstracts med henblik på projektpræsentation på den internationale kongres for onkologiske sygeplejersker i Canada i september 2006, samt indskrivningen af et af projektgruppens medlemmer som ph.d.-studerende. Det helt særlige ved dette initiativ er, at det udføres i et parallelt forløb med en fokuseret faglig indsats, hvor sygeplejerskerne i klinisk praksis arbejder med udvikling af området i tæt dialog med og under vejledning af forskerne, hvorved der skabes mulighed for synergi, inspiration, faglig formidling og supervision. Sygeplejepersonalet i alle afdelingens afsnit har på nuværende tidspunkt tilkendegivet, at de i projektperioden, vil dedikerer deres udviklingsindsatser i den kliniske sygepleje til projekter, der retter sig mod forbedring af den sygeplejemæssige indsats til unge og yngre mennesker med kræft, disse kan være mono- eller tværfaglige. På nuværende tidspunkt (juni 2006) er der, efter samtaler med projektlederen og opfølgende vejledning af enkelte af projektgruppens medlemmer, defineret følgende projekttemaer i afdelingerne: Tilbud om netværkssamtaler til yngre voksne kræftpatienter Opretholdelse af en normal hverdag - Internet-café Samarbejde med pårørende til unge voksne med kræft Unge voksne kræftpatienter med anden etnisk baggrund end dansk Unge voksne der ønsker at dø hjemme/samarbejdet med hjemmeplejen Når enlige mødre dør 14

17 Desuden har et par sygeplejersker, der er på videreuddannelse, ladet unge-temaet inspirere dem til valg af emne i deres specialeafhandlinger. I forskergruppen er følgende tre projekter defineret og befinder sig på forskellige steder i opstartsfasen: 1. Patientforløb der går over grænser. Samspillet mellem den unge kræftpatient og den alment praktiserende læge ved Bibi Hølge-Hazelton 2. Netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft i alderen år. En kvalitativ undersøgelse af ungdomssygepleje i en kræftafdeling ved Pia Riis Olsen 3. Syg men rask igen. En kvalitativ undersøgelse af unge voksne kræftpatienters rehabiliteringsbehov ved Eva Taps Hensigten er at lade alle disse projekter inspirere hinanden og lave et samlet vidensløft inden for området. Alle projekter skal afslutningsvist beskrives i artikler, der samles til en bog. Således søger projektet at afprøve en model for brobygning mellem forskere og praktikere eller mellem teori og praksis. Litteratur 1. Hove N, Thykjær S, Andersen U. Ungdomssygepleje nye arbejdsformer. Århus: Århus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Hølge-Hazelton B. Diabetes en skole for livet. København: Roskilde Universitetsforlag, Haase J, Phillips C. The adolescent/young adult experience. J Pediatr Oncol Nurs 2004; 21(3): Aramaki M., Kawano K., Sasaki A., Ohno T., Tahara K., Kai S., Iwashita Y., Kitano S. Hepatocellular carcinoma in young adults. Hepatogastroenterology. 52(66), , Hede A, Andersen J. Når patienten vågner. Et debatoplæg om det 21. århundredes patientkultur. Mandag Morgen Strategisk Forum. København Ravn I. Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfundsvidenskaberne kunne bidrage mere til udvikling af liv og samfund. København: Multivers, Noter 1. Artiklen har været publiceret i tidsskriftet Klinisk Sygepleje, 20 årgang, nr. 4, 2006 side Klinisk Sygepleje har givet tilladelse til at gengive artiklen. 15

18 16

19 Erfaringer og viden vi har om unge med kræft At kommunikere med unge og deres familie er ikke en vuggegave (Sara Ravn, Nuka Hove & Else Mathiesen). Unge søger information - det er en integreret del af det at blive voksen og selvstændig. Behovet for at forstå og kunne forklare alt omkring sygdommen, behandlingen og forløbet er stort. Det er vigtigt for de unge selv og deres egen oplevelse af kontrol, men det er i høj grad også vigtigt for, at de kan forklare omverdenen, hvad der sker (Pia Riis Olsen). Det stiller store krav om professionalitet at arbejde i et ungdomsafsnit (Sara Ravn, Nuka Hove & Else Mathiesen). Mange overlevere er urealistisk bekymrede for risikoen ved graviditet og barnets sundhed. Ingen undersøgelser viser, at der er flere børn født med fødselsdefekter efter forældre behandlet for kræft (Eva Taps). De unge kendetegnede den gode sygeplejerske med ord som: vittig, sjov, smilende, glad, humor og evne til at få mig til at le (Pia Riis Olsen). De yngre inddrager oftere alternativ behandling og ønsker mere information om sund levevis. De mener ikke, at den information de får fra de professionelle, er relevant for deres alder (Eva Taps). En del af vores unge dør af deres kræftsygdom (Sara Ravn, Nuka Hove & Else Mathiesen). Forskellen mellem de problemer som yngre og ældre kræftoverlevere har, viser sig i forhold til familielivet (Eva Taps). Indtil videre må det konkluderes, at teenagere og unge med kræft generelt mangler et tilhørssted i sygehuset (Pia Riis Olsen). Et sted at begynde kunne være at sætte sig ind i hvordan de unges liv leves uden for institutionerne hvor praktikere møder dem. At erkende at s, mobiltelefoni og msm-teknologien er kommet for at blive, at den er i høj grad en del af unges hverdagskultur og derfor et oplagt kommunikationsmedie mellem såvel praktikere og unge, som forskere og unge (Bibi Hølge-Hazelton). 17

20 18

21 Erfaringer fra et ungdomsafsnit Sara Ravn, Nuka Hove & Else Matthiessen På Århus Sygehus onkologiske afdeling D1 eksisterer der som det eneste sted i landet et ungdomsafsnit med plads til fire onkologiske unge. Afsnittet så dagens lys i år 2000 de første år som et projekt og fra år 2002 som et fast implementeret tilbud til årige kræftpatienter (dog undtaget hæmatologiske kræftpatienter). Vi har som sygeplejersker i afsnittet gjort os mange erfaringer i disse otte år og ønsker med denne artikel at give læserne et indblik i nogle af disse. For overskuelighedens skyld har vi inddelt artiklen i følgende afsnit: Ungdomsstuernes indretning De 5 hjørnestene i ungdomssygeplejen Det tværfaglige samarbejde Forældrene Det er ikke omkostningsfrit at være sygeplejerske i et ungdomsafsnit Ungdomsstuernes indretning Når man træder ind i afdelingen, er man ikke et sekund i tvivl om, at man er i et ungdomsafsnit: Du bliver budt velkommen af en varm, solgul væg med farvestrålende neonrør, der forkynder Ungdomsstuerne. Et flot farvestrålende maleri omkranset af de to røde døre, der fører ind til de to ungdomsstuer. Der er plads til to unge på hver stue. Stuerne og de tilhørende to badeværelser er malet i strålende farver, gardinerne er røde og sengetøjet, vi har indkøbt, er ligeledes i glade farver. Til hver seng hører et TV, der er internetadgang, og på væggene er der opsat hylder og wires med plads til ungenips. De unge og deres besøgende kan benytte deres mobiltelefoner, og vi har indkøbt bærbare computere, playstations, film og spil. Hver måned får vi tilsendt nye ungemagasiner. Foruden de to sygestuer råder vi over ca. 50 m 2 i den fælles opholdsstue, der er beliggende tæt på ungdomsstuerne. Her er et ungehjørne med flydesofaer, TV og sækkestole med plads til ca. ti unge. Desuden har vi et pool- og et bordtennisbord. Lige uden for ungehjørnet findes et pårørendekøkken med kaffemaskine, mikrobølgeovn, ismaskine, køleskab og komfur. 19

22 Udenfor ungdomsstuerne er der placeret en kondicykel, og der findes håndvægte på de unges sygestuer. Tilbud om mad til de unge er suppleret med frostvarer såsom pizza, pølser, frikadeller, forårsruller o.a., som vi kan tilberede i en mikrobølgeovn. De unge har selv været med til at bestemme, hvad ungestuerne skulle indeholde, og hvorledes de skulle se ud. Ligeledes har de ønsket, at vores uniformer ikke skulle være hvide, hvilket de var indtil år De unge havde blot ønsket, at vores tøj ikke var trist og hospitalsagtigt. Derfor havde vi en del snakken med tøjfirmaer, vaskeriet og vores ledelse. Det hele endte med, at vi i ungdomsafsnittet nu går i bordeauxrøde tunikaer og hvide bukser. Alle andre ansatte i afdelingen går stadig i helt hvide uniformer. Vi ønsker, at ungeafsnittet skal signalere imødekommenhed at her er plads og rum til både de syge unge og deres netværk. De fem hjørnesten i ungdomssygeplejen Når vi tænker tilbage på de otte år, der er gået, fra vores projekt Unge med kræft mellem 15 og 22 år sluttede og til i dag, er der fem elementer, vi gerne vil fremhæve elementer der står stærkt i ungdomssygeplejen i dag. Elementer, der er grundlagt og udviklet i projektperioden, og videreudviklet i årerne efter. Disse er: 1. Kontaktsygeplejen 2. Kontaktlægeordningen 3. Netværksmødet 4. Tilbuddet forældrefritid 5. Kontakten med den unge patient og familien i det ambulante forløb 1. Kontaktsygeplejen Når vi i ungdomsafsnittet erfarer, at en ung er på vej til indlæggelse, studerer vi arbejdsplanen nøje. Vi planlægger, at de to kontaktsygeplejersker er på arbejde om dagen og kan etablere et godt forhold til den unge og familien. Endvidere planlægger vi, at en ungdomssygeplejerske er på aftenvagt. Det er vigtigt, at der er kontinuitet specielt de første dage, hvor alt er nyt for den unge, og hvor der skal ske så meget. Vi præsenterer os helt bevidst som deres kontaktsygeplejersker og fortæller, hvad det betyder: At de to navngivne kontaktsygeplejersker er ansvarlige for deres pleje og for at tilrettelægge indlæggelsesforløbene. Det er disse to sygeplejersker, de unge skal kontakte, når der eksempelvis dukker spørgsmål op, 20

23 uanset om det vedrører noget vedrørende indlæggelsen eller om der er noget derhjemme, de er i tvivl om. Kontaktsygeplejerskerne arrangerer netværksmødet og tilbyder at møde den unge ved kontrolbesøgene et år efter endt behandling. Selvfølgelig vil de unge opleve, at det ikke altid kan lade sig gøre. I så fald vil en af de to andre ungdomssygeplejersker overtage opgaverne. Vi fortæller også, at vi er et lille afsnit i en større afdeling, og at vi er fire sygeplejersker i alt. Nogle af de store fordele ved kontaktsygeplejen er, at vi kender den unge patient og dennes familien godt, således at vi kan yde en meget individuel sygepleje i et ofte meget langt behandlingsforløb. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger på kontaktsygeplejeordningen. Tilbagemeldingerne lyder således: at vi ved, hvem vi skal henvende os til, I kender os. og vi behøver ikke fortælle det samme igen og igen. De røde tunikaer er især i begyndelsen af et indlæggelsesforløb af stor betydning. Både for den unge og for familien. De fortæller, at de altid kan spotte os på lang afstand. De unge synes, det er rart, at det ikke er så hospitalsagtigt, når vi har de anderledes bluser på. 2. Kontaktlægen I ungdomsafsnittet kalder vi igen helt bevidst den unge patients læge for kontaktlæge. Lægen ER kontaktlæge. Det er ham eller hende, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, og det fortæller vi. De unge får således et billede af, at vi er et team, der samarbejder omkring dem. Vi taler nærmest dagligt med kontaktlægen, og denne er ligeledes med til netværksmødet. Her cementeres hans/hendes status som kontaktlæge. Mange af de unge spørger efter deres kontaktlæge, når de har spørgsmål, og det samme gør naturligvis deres forældre. Som sygeplejersker i ungdomsafsnittet, synes vi, det er en stor tilfredsstillelse at arbejde med de to begreber kontaktsygeplejerske og kontaktlæge. Der er et stort engagement fra både læge- og sygeplejerskeside og et stort ønske om at øge fagligheden. Kontaktlægen ved, hvem der er patientens kontaktsygeplejerske, og lægen er naturligvis også klar over, at hvis en af de to ikke er til stede en dag, så er det de to andre, der varetager plejen. Selvom det er kontaktlægen, der lægger den unges behandlingsplan, kan andre læger godt tilse patienten. I begyndelsen af indlæggelsesforløbet fortæller vi den unge, at de udover kontaktlægen vil møde andre læger. Er der spørgsmål, denne læge måtte være i tvivl om, så kontakter han/hun den unges kontaktlæge. At vi bevidst informerer om dette, skyldes at vi oplever, at det giver patienten og forældrene en ro og en tillid til, at der er styr på det. 21

24 3. Netværksmødet Til et netværksmøde er det almindeligt, at der deltager omkring 30 mennesker. Disse vil typisk være: den unge, forældre, søskende bedsteforældre, venner til familien, skole- og sportsvenner, lærere fra uddannelsesstedet, egen læge, sagsbehandler fra hjemkommunen, eventuel arbejdsgiver. Fra hospitalet vil typisk deltage; kontaktlægen, speciallæge, kontaktsygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver og lærer. Der er sket en stor udvikling i den måde, vi afvikler netværksmødet på. Det er otte år siden, vi afholdte vores første netværksmøde, og der er afholdt rigtig mange siden. Den udvikling, der har fundet sted, skyldes naturligvis de erfaringer, vi har gjort os i alle disse år. Vi er blevet klogere på plejen, og de behov et netværksmøde skal opfylde. Netværksmødet skal give alle de tilstedeværende en information om den unges sygdom og behandling, herunder bivirkninger af behandlingen. Mødet skal give svar på alle tænkelige spørgsmål i relation til de konsekvenser, behandlingen kan få for den unge og ikke mindst for hele familiens liv i den periode, behandlingen pågår, og tiden efter. Vi tænker alle meget mere netværksorienteret nu end for otte år siden. Med det mener vi, at vi tænker MEGET bredere: Det er ikke blot familien, der skal have en viden. Det er HELE netværket, der skal være rigtig grundig orienteret for at hjælpe og støtte optimalt. Kontaktlægen har ansvaret for at informere om de lægelige spørgsmål på mødet, og det er de to kontaktsygeplejersker, der har ansvaret for at få alle de tilstedeværende til at få øjnene op for, hvor de evt. kan støtte og hjælpe. Det er en stor hjælp, hvis dette også kan formuleres på mødet. Det er vigtigt, at alle får forståelse for, at behandlingstiden og rehabiliteringen er meget langvarig. Vi lader de forskellige faggrupper få ordet. På denne måde bliver de synlige, og resten af deltagerne får forståelse for, hvad de enkelte faggrupper kan, og hvilke områder af behandlingen de varetager. Kunsten er også at få netværket til at tale sammen. Hvordan de alle med hver deres bidrag kan støtte den unge og familien. Netværksmødet giver en helt unik mulighed for os som kontaktsygeplejersker at få et indblik i det netværk, der er omkring familien. Vi refererer til netværket gennem hele indlæggelsesforløbet. Netværksmødet er en ramme, hvor forskellige fagpersoner og vigtige mennesker i den unges liv mødes. Det faktum, at de har mødt hinanden og måske har talt sammen bevirker, at det er lettere at tage kontakt på et senere tidspunkt. De kan nu sætte ansigt på hinanden. 22

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) i Risskov. Det er et alment børnepsykiatrisk afsnit bestående

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere