Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Bibi Hølge-Hazelton (red.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Bibi Hølge-Hazelton (red.)"

Transkript

1 Den unge med kræft Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D Bibi Hølge-Hazelton (red.) 1

2 2

3 Den unge med kræft Et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D 1

4 Bibi Hølge-Hazelton (red.) Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D 1. Udgave 2008 Onkologisk Afdeling D Århus Universitetshospital Nørrebrogade Århus C ISBN: EAN: Copyright: Forfatterne Illustration: Oliemaleri af Elsa Theilmann, Silkeborg Grafisk produktion: WERKs Grafiske HUS a s, Bjødstrupvej Højbjerg Telefon Telefax Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelser. 2

5 Den unge med kræft Et praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D Bibi Hølge-Hazelton (red.) Århus Universitetshospital 3

6 4

7 Indhold Introduktion Forord Den unge med kræft et praksisforskningsprojekt Bibi Hølge-Hazelton, Pia Riis Olsen, Eva Taps & Inger Vithen Erfaringer og viden vi har om unge med kræft Erfaringer fra et ungdomsafsnit Sara Ravn, Nuka Hove & Else Mathiesen Teenagere og unge med kræft mellem to stole Pia Riis Olsen Yngre kræftoverleveres liv rask eller syg? Eva Taps Subjektive perspektiver på kræft i det unge voksenliv Bibi Hølge-Hazelton Udviklingsområder vi har arbejdet med Yngre voksne kræftpatienter og deres pårørende et praksisnært udviklingsprojekt Rikke Læssøe Schmidt Efterskrift: En vejleders pædagogiske overvejelser ved et udviklingsprojekt om pårørende til unge voksne med kræft i klinisk sygeplejepraksis Pia Riis Olsen 5

8 Projektudvikling med fokus på kontaktsygepleje til den unge palliative kræftpatient Kirsten Dahl Knudsen Fysisk aktivitetstilbud til den unge kræftpatient: Motion mens du er indlagt Irene D. Andersen & Birgitte T. Espersen Kostens betydning for den unge kræftpatient set fra diætistens perspektiv Line Bülow Sygeplejerskens funktioner i et onkologisk ambulatorium sundhedsfremme eller?? Elin Svendsen & Eva Taps Er den yngre enlige kræftpatients håb foreneligt med barnets tarv? Mette Lund Jensen & Anna-Grethe Dahl Unge familiers brug af hjemmesygepleje. Eller: Et projekt der ikke gennemføres, kan godt bruges til noget Bibi Hølge-Hazelton Det gode patientforløb for unge voksne med kræft. Ledelsesperspektiver Else Juul Projektafrunding Unge med kræft fra oversete til selvstændigt forskningsområde Bibi Hølge-Hazelton Den unge med kræft et praksisforskningsprojekt afrundes Bibi Hølge-Hazelton, Pia Riis Olsen, Eva Taps & Lisbeth Lagoni Fortatterliste

9 Forord Jeg tror, unge med kræft overses, fordi det mest er ældre mennesker eller folk midt i livet, der rammes af kræft, og så har det vel været naturligt, at det er dér fokus har ligget. Som ung og kræftramt oplever jeg først og fremmest, at man er en minoritet (kvinde 32 år). Hvornår er man ung kræftpatient? Hvordan og hvem definerer, hvad ungdom er? Kan man sige, man er ung, når man er 32 år? Spørgsmål som disse møder man igen og igen, når man arbejder med unge. I denne bog vi har i overensstemmelse med store dele af den øvrige forskning på området arbejdet med begreberne unge og unge voksne som strækkende sig fra cirka 15 til 25 år og igen fra cirka 25 til 40 år. Forskellen udgøres ofte af, hvor og hos hvem man bor, hvordan og hvem der betaler ens regninger, om man er under uddannelse eller i arbejde, og om man for eksempel er eller overvejer at blive forældre, leve i fast parforhold og så videre. Bogen har som sit primære formål at give læseren mulighed for at få øje på unge/unge voksne med kræft, noget man på Onkologisk Afdeling D på Århus Universitetshospital har haft længe. Her oprettedes i 2000 de første ungdomsstuer for unge med kræft i landet, og siden har man været optaget af at udvikle sin praksis omkring de helt unge patienter. Med henblik på at styrke afdelingens professionelle kompetencer på området, blev projektet Den unge med kræft. Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D påbegyndt i Projektet blev fra starten bakket praktisk og økonomisk op af afdelingsledelsen og sygehusledelsen. I projektet blev gruppen unge udvidet til at omfatte unge voksne med kræft, og dermed blev det muligt at invitere den samlede afdeling til at deltage i projektet. Gennem 16 artikler beskrives dét omfattende og enestående udviklings- og praksisforskningsprojekt, der har fundet sted i disse tre år, og som har involveret mere end 30 personer og flere projektideer, end der redegøres for i denne bog. Artiklerne giver et godt indblik i, hvordan de enkelte forfattere har arbejdet med de spørgsmål og problematikker, de har været optaget af med udgangspunkt i forskellige praksisser: sygeplejerskens, socialrådgiverens, forskerens, lederens, diætistens, og psykologens. 7

10 Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, og i den rækkefølge de appellerer mest, idet der er tale som selvstændige projekter, der alle på forskellige niveauer har kredset om aspekter af det samme tema: Unge/unge voksne med kræft. Alligevel er ingen af artiklerne løsrevne fra hinanden, idet de fleste er blevet til på baggrund af samtaler, vejledning og fremlæggelser i et tværfagligt forum, hvor de forskellige deltagere har bidraget til hinandens ideer og projekter. De fleste artikler er skrevet af helt nye praksisforskere, for hvem projektet blev anledning til de første interviews, de første observationer eller de første oplæg. Derfor beskriver en enkelt artikel en vejleders erfaringer med at guide et projekt igennem. Uden denne funktion, havde det været vanskeligt at gennemføre projekterne i hverdagen én i publiceringssammenhænge ofte usynlig funktion, men ikke desto mindre en nødvendig forudsætning, for gennemførslen af praksisforskningsprojekter, der finder sted i en højst foranderlig hverdag. Dette er også baggrunden for, at der er angivet vejledere på de enkelte projekter. Flere af de præsenterede artikler er allerede offentliggjort i tidsskriftet Klinisk Sygepleje, og flere er på nuværende tidspunkt accepteret eller under bedømmelse til publicering i Klinisk Sygepleje eller andre tidsskrifter. Baggrunden for denne dobbeltpubliceringsstrategi er, at vi har fundet det vigtigt, at den/de enkelte bidragsydere fik mulighed for at komme så bredt ud som muligt, men også at det er vigtigt, at vi præsenterer alle bidragene samlet i en bog om unge med kræft den første af sin art i Danmark. Nogle af artiklerne er skrevet af personale i afdelingen, der aldrig har skrevet en artikel før, andre af erfarne skribenter. Nogle er skrevet af ungt personale, der har litteratursøgning og opgaveskrivning tæt i erindringen, andre af erfarent personale, der aldrig tidligere har beskrevet deres praksis i artikelform. Nogle af artiklerne er skrevet af én person, andre af flere med samme eller forskellige faglige baggrunde. Frem for at tvinge alle artikler ind i et begrænsende format, har vi givet den plads, der var nødvendig for den/de enkelte skribent/er, derfor er nogle artikler lange og andre korte. Nogle af artiklerne er skrevet i projektets start, andre nåede det lige før deadline. Alle afspejler de et dybt engagement i praksis og en stolthed ved at bidrage til at udvikle viden om et så vigtigt og alvorligt område som unge/unge voksne med kræft. 8

11 De enkelte artikler behøver ikke nogen introduktion her. De er skrevet, så de præsenterer sig selv. For mig er der kun tilbage at sige særlig tak til sygehusledelsen ved chefsygeplejerske Kirsten Bruun, afdelingsledelsen på Onkologisk Afdeling D ved administrerende oversygeplejerske Lisbeth Kjær Lagoni og administrerende overlæge Ole Steen Nielsen, tidligere administrerende oversygeplejerske Inger Vithen der havde vision og handlekraft til at sikre projektet midler og husly, mine kollegaer i projektgruppen klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. studerende Pia Riis Olsen og cand. cur., klinisk sygeplejespecialist Eva Taps, til kunstner Elsa Theilmann, Silkeborg hvis oliemaleri pryder bogens forside og som har givet tilladelse til anvendelse af samme til projektets logo, samt til alle som har bidraget direkte eller indirekte til denne bog. Onkologisk Afdeling D, Århus Universitetshospital, oktober 2008 Bibi Hølge-Hazelton Projektleder & redaktør 9

12 10

13 Den unge med kræft et praksisforskningsprojekt 1 Bibi Hølge-Hazelton, Pia Riis Olsen, Eva Taps & Inger Vithen I denne artikel præsenteres et nyt projekt med fokus på unge med kræft. Hensigten er at tegne et billede af, hvordan projektet er etableret og organiseret, samt i efterfølgende artikler i projektperioden orientere Klinisk Sygeplejes læsere om projektets tre selvstændige forskningsprojekter. I gennem de sidste fem år har Onkologisk afdeling, Århus Sygehus, haft særligt fokus på, hvordan pleje og behandling af unge med kræft mellem år bedst organiseres og udføres. Nationalt har afdelingen markeret sig ved at gennemføre et sygeplejeinitieret projekt, der har medført etablering af et ungdomsafsnit og en særlig indsats i ungdomssygeplejen for de årige. Fra 2002 blev projektets program implementeret til drift og beskrevet i bogen Ungdomssygepleje nye arbejdsformer (1). Med inspiration fra blandt andet dette projekt, indledte afdelingen i 2005 et samarbejde med en seniorforsker med praksisbaggrund inden for onkologisk sygepleje. Hensigten var i begyndelsen, at etablere et forskningsprojekt, der på et ungdoms- og læringsteoretisk grundlag, skulle analysere afdelingens ungdomssygepleje. Det blev dog hurtigt i de indledende samtaler klart for forskeren, at afdelingen rummede et væld af ressourcestærke sygeplejersker, der havde mere lyst til at samarbejde og indgå aktivt i et forsknings- og udviklingsprojekt, frem for at være genstand for udefra kommende forskning. Dette skabte ideen om at etablere et større projekt for hele afdelingen med fokus på patienter fra gruppen unge voksne, fordi disse patienter dels ofte overses, dels er vanskelige og dels er repræsenteret i alle afdelingens afsnit. Der var også enighed om, at skulle projektet have gennemslagskraft, skulle alle afdelinger involveres. Grundtanken var, at projektet skulle kunne danne paraply for såvel mindre kliniske udviklingsprojekter som større egentlige forskningsprojekter. Et praksisforskningsprojekt var under etablering. 11

14 Om projektets målgruppe Valget faldt på gruppen unge voksne af flere grunde, dels var det denne gruppe seniorforskeren havde forskningserfaringer med (2) dels havde afdelingen særlig viden og erfaringer med unge via ungdomsprojektet, som kunne udbredes til sygeplejen af de lidt ældre unge, og endelig var det en gruppe, som alle afsnit på tværs af afdelingen havde berøring med. Men hvem er de egentlig de unge kræftpatienter og hvad ved man om dem? Unge og unge voksne beskrives i den videnskabelige litteratur som en overset patientgruppe (3) i aldersspektret 13 til 40 år (4). I et biologisk og udviklingspsykologisk perspektiv er det imidlertid vanskeligt at tale om én gruppe, hvorfor der i dette projekt skelnes mellem den helt unge mellem år og de unge voksne mellem cirka 20 og 40 år. De helt unge befinder sig i den sårbare periode mellem barndom og voksendom, hvor de og deres forældre skal støttes gennem livstruende sygdom, de unge voksne lever ofte et liv med uddannelse, karriere, skabelse af egen familie og forældreskab med små børn. Hovedparten af projekterne har fokus på de unge voksne. Unge mennesker udgør en patientgruppe, der i særlig grad spejler det, der kaldes det 21. århundredes individualiserede patientkultur (5). En senmoderne kultur præget af individualisering, specialisering, mindre normorientering og autoritetstro, der stiller særlige og nye krav både til de professionelle og til de metoder, der kan tages i anvendelse. Indsigt i unge kræftpatienters behov og subjektive oplevelser og tanker er således en vigtig kilde til udvikling af fremtidens sygepleje og sundhedsydelser generelt. Mange af disse unge vil blive helbredt og leve længe med sygdomserfaringerne, et forandret liv, påvirkninger psykosocialt og evt. fysiske skader. Kræftsygdommen følger den enkelte længe efter behandlingen er afsluttet. Nogle oplever at komme styrket ud af et kræftforløb, mens andre har brug for en særlig rehabiliterende indsats. Mange vil blive patienter igen senere i livet, enten pga. tilbagefald af kræftsygdommen eller pga. anden sygdom. Der er således tale om en målgruppe, som vil være potentielle brugere af sundhedsvæsenets ydelser i mange år frem. Om praksisforskning I foråret 2006 blussede debatten om videnskabernes hensygnende akademiske kosteskabstilværelser op igen blandt andet foranlediget af Ib Ravns nye bog Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfundsvidenskaberne kunne bidrage 12

15 mere til udvikling af liv og samfund (6). Ifølge Ravn har forskere generelt svært ved at forbinde abstrakte teoretiske idealer med noget, der kan gøre en forskel for samfundsborgerne. Lignede holdninger har vi ofte mødt i klinisk sygeplejepraksis. Sygeplejeforskere forsker for forskningens skyld, man kan ikke forstå, hvad de siger og de har ikke længere begreb skabt om, hvad der sker ude i virkeligheden. Der er en historisk skabt opsplitning (dikotomi) mellem teori og praksis, mellem hverdag og videnskab, en sejlivet opsplitning som er under pres, ikke mindst fra fortalere for praksisforskningen inden for det sociale område. Praksisforskningens mål er at producere viden fra, i og for praksis. Den antager blandt andet, at det er via erkendelse af praktikerens tavse viden, at praksis kan udvikles og målrettes (7). Den Unge med kræft, er et praksisforskningsprojekt i den forstand, at det har som mål at engagere og styrke personalet i afdelingens muligheder, for at udforske problemstillinger inden for området, som de møder i deres daglige arbejde. Afdelingens ledelse har fra starten bakket projektet op idet den har fundet det klinisk og ledelsesmæssigt umådelig vigtigt at teoretikere / forskere og klinikere indgår aftaler om fælles indsats i udforskningen af den kliniske praksis og af patientforløb. Ledelsen udtrykte således at den så det etablerede samarbejde som en enestående chance for en struktur hvor forskning/udvikling er en del af den kliniske praksis, og dermed også med til at præge sygeplejens fremtid. I projektet på blev der derfor hurtigt dannet en projektgruppe bestående af denne artikels forfattere nemlig forskeren, afdelingens oversygeplejerske og to kliniske sygeplejespecialister der begge har kandidatuddannelser i sygepleje. Projektgruppen udarbejdede i fællesskab projektets hovedformål: At skabe viden om unge og yngre mennesker (15-40 år) med kræft At udvikle sygeplejen i afdeling D til målgruppen i en treårig projektperiode At skabe bedre forløb mellem primær og sekundærsektoren for målgruppen At afprøve en model for samarbejde mellem forskere og praktikere Forsker-praktiker samarbejdet Onkologisk afdeling har tradition for selv at forske og for anvendelse af forskningsresultater, og det blev derfor et selvstændigt mål for projektet, at udvikle såvel forskersamarbejdet som forsker-praktiker samarbejdet. Der er derfor blevet 13

16 etableret et forskerforum med henblik på at give mulighed for gensidig inspiration, nuancering, perspektivering og sparring, og projektets tre forskere har været i gang med at skrive projektbeskrivelser og ansøgninger til deres selvstændige projekter. Herudover er der etableret en projekthjemmeside på sygehusets intranet, der udover specifikke projektoplysninger og relevante links, indeholder en fælles litteraturdatabase. Projektet ambition er, ud over udviklingsprojekterne i alle afsnit, at gennemføre mindst tre forskningsprojekter/delprojekter inden for projektets emne: Unge og yngre mennesker med kræft. Disse projekter har forskellige perspektiver, metoder og teoretisk forankring. Det er hensigten, at de enkelte projekter, knyttes sammen på tværs af deres øvrige interesser med henblik på udvikling af en fælles dynamisk vidensbase. På nuværende tidspunkt har projektet både resulteret i nye tværfaglige samarbejdsrelationer, konkrete tildelinger af forskningsmidler, undervisning og gåhjem møder for alt personale, antagelse af abstracts med henblik på projektpræsentation på den internationale kongres for onkologiske sygeplejersker i Canada i september 2006, samt indskrivningen af et af projektgruppens medlemmer som ph.d.-studerende. Det helt særlige ved dette initiativ er, at det udføres i et parallelt forløb med en fokuseret faglig indsats, hvor sygeplejerskerne i klinisk praksis arbejder med udvikling af området i tæt dialog med og under vejledning af forskerne, hvorved der skabes mulighed for synergi, inspiration, faglig formidling og supervision. Sygeplejepersonalet i alle afdelingens afsnit har på nuværende tidspunkt tilkendegivet, at de i projektperioden, vil dedikerer deres udviklingsindsatser i den kliniske sygepleje til projekter, der retter sig mod forbedring af den sygeplejemæssige indsats til unge og yngre mennesker med kræft, disse kan være mono- eller tværfaglige. På nuværende tidspunkt (juni 2006) er der, efter samtaler med projektlederen og opfølgende vejledning af enkelte af projektgruppens medlemmer, defineret følgende projekttemaer i afdelingerne: Tilbud om netværkssamtaler til yngre voksne kræftpatienter Opretholdelse af en normal hverdag - Internet-café Samarbejde med pårørende til unge voksne med kræft Unge voksne kræftpatienter med anden etnisk baggrund end dansk Unge voksne der ønsker at dø hjemme/samarbejdet med hjemmeplejen Når enlige mødre dør 14

17 Desuden har et par sygeplejersker, der er på videreuddannelse, ladet unge-temaet inspirere dem til valg af emne i deres specialeafhandlinger. I forskergruppen er følgende tre projekter defineret og befinder sig på forskellige steder i opstartsfasen: 1. Patientforløb der går over grænser. Samspillet mellem den unge kræftpatient og den alment praktiserende læge ved Bibi Hølge-Hazelton 2. Netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft i alderen år. En kvalitativ undersøgelse af ungdomssygepleje i en kræftafdeling ved Pia Riis Olsen 3. Syg men rask igen. En kvalitativ undersøgelse af unge voksne kræftpatienters rehabiliteringsbehov ved Eva Taps Hensigten er at lade alle disse projekter inspirere hinanden og lave et samlet vidensløft inden for området. Alle projekter skal afslutningsvist beskrives i artikler, der samles til en bog. Således søger projektet at afprøve en model for brobygning mellem forskere og praktikere eller mellem teori og praksis. Litteratur 1. Hove N, Thykjær S, Andersen U. Ungdomssygepleje nye arbejdsformer. Århus: Århus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, Hølge-Hazelton B. Diabetes en skole for livet. København: Roskilde Universitetsforlag, Haase J, Phillips C. The adolescent/young adult experience. J Pediatr Oncol Nurs 2004; 21(3): Aramaki M., Kawano K., Sasaki A., Ohno T., Tahara K., Kai S., Iwashita Y., Kitano S. Hepatocellular carcinoma in young adults. Hepatogastroenterology. 52(66), , Hede A, Andersen J. Når patienten vågner. Et debatoplæg om det 21. århundredes patientkultur. Mandag Morgen Strategisk Forum. København Ravn I. Forskning i sammenhænge: Hvordan natur- og samfundsvidenskaberne kunne bidrage mere til udvikling af liv og samfund. København: Multivers, Noter 1. Artiklen har været publiceret i tidsskriftet Klinisk Sygepleje, 20 årgang, nr. 4, 2006 side Klinisk Sygepleje har givet tilladelse til at gengive artiklen. 15

18 16

19 Erfaringer og viden vi har om unge med kræft At kommunikere med unge og deres familie er ikke en vuggegave (Sara Ravn, Nuka Hove & Else Mathiesen). Unge søger information - det er en integreret del af det at blive voksen og selvstændig. Behovet for at forstå og kunne forklare alt omkring sygdommen, behandlingen og forløbet er stort. Det er vigtigt for de unge selv og deres egen oplevelse af kontrol, men det er i høj grad også vigtigt for, at de kan forklare omverdenen, hvad der sker (Pia Riis Olsen). Det stiller store krav om professionalitet at arbejde i et ungdomsafsnit (Sara Ravn, Nuka Hove & Else Mathiesen). Mange overlevere er urealistisk bekymrede for risikoen ved graviditet og barnets sundhed. Ingen undersøgelser viser, at der er flere børn født med fødselsdefekter efter forældre behandlet for kræft (Eva Taps). De unge kendetegnede den gode sygeplejerske med ord som: vittig, sjov, smilende, glad, humor og evne til at få mig til at le (Pia Riis Olsen). De yngre inddrager oftere alternativ behandling og ønsker mere information om sund levevis. De mener ikke, at den information de får fra de professionelle, er relevant for deres alder (Eva Taps). En del af vores unge dør af deres kræftsygdom (Sara Ravn, Nuka Hove & Else Mathiesen). Forskellen mellem de problemer som yngre og ældre kræftoverlevere har, viser sig i forhold til familielivet (Eva Taps). Indtil videre må det konkluderes, at teenagere og unge med kræft generelt mangler et tilhørssted i sygehuset (Pia Riis Olsen). Et sted at begynde kunne være at sætte sig ind i hvordan de unges liv leves uden for institutionerne hvor praktikere møder dem. At erkende at s, mobiltelefoni og msm-teknologien er kommet for at blive, at den er i høj grad en del af unges hverdagskultur og derfor et oplagt kommunikationsmedie mellem såvel praktikere og unge, som forskere og unge (Bibi Hølge-Hazelton). 17

20 18

21 Erfaringer fra et ungdomsafsnit Sara Ravn, Nuka Hove & Else Matthiessen På Århus Sygehus onkologiske afdeling D1 eksisterer der som det eneste sted i landet et ungdomsafsnit med plads til fire onkologiske unge. Afsnittet så dagens lys i år 2000 de første år som et projekt og fra år 2002 som et fast implementeret tilbud til årige kræftpatienter (dog undtaget hæmatologiske kræftpatienter). Vi har som sygeplejersker i afsnittet gjort os mange erfaringer i disse otte år og ønsker med denne artikel at give læserne et indblik i nogle af disse. For overskuelighedens skyld har vi inddelt artiklen i følgende afsnit: Ungdomsstuernes indretning De 5 hjørnestene i ungdomssygeplejen Det tværfaglige samarbejde Forældrene Det er ikke omkostningsfrit at være sygeplejerske i et ungdomsafsnit Ungdomsstuernes indretning Når man træder ind i afdelingen, er man ikke et sekund i tvivl om, at man er i et ungdomsafsnit: Du bliver budt velkommen af en varm, solgul væg med farvestrålende neonrør, der forkynder Ungdomsstuerne. Et flot farvestrålende maleri omkranset af de to røde døre, der fører ind til de to ungdomsstuer. Der er plads til to unge på hver stue. Stuerne og de tilhørende to badeværelser er malet i strålende farver, gardinerne er røde og sengetøjet, vi har indkøbt, er ligeledes i glade farver. Til hver seng hører et TV, der er internetadgang, og på væggene er der opsat hylder og wires med plads til ungenips. De unge og deres besøgende kan benytte deres mobiltelefoner, og vi har indkøbt bærbare computere, playstations, film og spil. Hver måned får vi tilsendt nye ungemagasiner. Foruden de to sygestuer råder vi over ca. 50 m 2 i den fælles opholdsstue, der er beliggende tæt på ungdomsstuerne. Her er et ungehjørne med flydesofaer, TV og sækkestole med plads til ca. ti unge. Desuden har vi et pool- og et bordtennisbord. Lige uden for ungehjørnet findes et pårørendekøkken med kaffemaskine, mikrobølgeovn, ismaskine, køleskab og komfur. 19

22 Udenfor ungdomsstuerne er der placeret en kondicykel, og der findes håndvægte på de unges sygestuer. Tilbud om mad til de unge er suppleret med frostvarer såsom pizza, pølser, frikadeller, forårsruller o.a., som vi kan tilberede i en mikrobølgeovn. De unge har selv været med til at bestemme, hvad ungestuerne skulle indeholde, og hvorledes de skulle se ud. Ligeledes har de ønsket, at vores uniformer ikke skulle være hvide, hvilket de var indtil år De unge havde blot ønsket, at vores tøj ikke var trist og hospitalsagtigt. Derfor havde vi en del snakken med tøjfirmaer, vaskeriet og vores ledelse. Det hele endte med, at vi i ungdomsafsnittet nu går i bordeauxrøde tunikaer og hvide bukser. Alle andre ansatte i afdelingen går stadig i helt hvide uniformer. Vi ønsker, at ungeafsnittet skal signalere imødekommenhed at her er plads og rum til både de syge unge og deres netværk. De fem hjørnesten i ungdomssygeplejen Når vi tænker tilbage på de otte år, der er gået, fra vores projekt Unge med kræft mellem 15 og 22 år sluttede og til i dag, er der fem elementer, vi gerne vil fremhæve elementer der står stærkt i ungdomssygeplejen i dag. Elementer, der er grundlagt og udviklet i projektperioden, og videreudviklet i årerne efter. Disse er: 1. Kontaktsygeplejen 2. Kontaktlægeordningen 3. Netværksmødet 4. Tilbuddet forældrefritid 5. Kontakten med den unge patient og familien i det ambulante forløb 1. Kontaktsygeplejen Når vi i ungdomsafsnittet erfarer, at en ung er på vej til indlæggelse, studerer vi arbejdsplanen nøje. Vi planlægger, at de to kontaktsygeplejersker er på arbejde om dagen og kan etablere et godt forhold til den unge og familien. Endvidere planlægger vi, at en ungdomssygeplejerske er på aftenvagt. Det er vigtigt, at der er kontinuitet specielt de første dage, hvor alt er nyt for den unge, og hvor der skal ske så meget. Vi præsenterer os helt bevidst som deres kontaktsygeplejersker og fortæller, hvad det betyder: At de to navngivne kontaktsygeplejersker er ansvarlige for deres pleje og for at tilrettelægge indlæggelsesforløbene. Det er disse to sygeplejersker, de unge skal kontakte, når der eksempelvis dukker spørgsmål op, 20

23 uanset om det vedrører noget vedrørende indlæggelsen eller om der er noget derhjemme, de er i tvivl om. Kontaktsygeplejerskerne arrangerer netværksmødet og tilbyder at møde den unge ved kontrolbesøgene et år efter endt behandling. Selvfølgelig vil de unge opleve, at det ikke altid kan lade sig gøre. I så fald vil en af de to andre ungdomssygeplejersker overtage opgaverne. Vi fortæller også, at vi er et lille afsnit i en større afdeling, og at vi er fire sygeplejersker i alt. Nogle af de store fordele ved kontaktsygeplejen er, at vi kender den unge patient og dennes familien godt, således at vi kan yde en meget individuel sygepleje i et ofte meget langt behandlingsforløb. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger på kontaktsygeplejeordningen. Tilbagemeldingerne lyder således: at vi ved, hvem vi skal henvende os til, I kender os. og vi behøver ikke fortælle det samme igen og igen. De røde tunikaer er især i begyndelsen af et indlæggelsesforløb af stor betydning. Både for den unge og for familien. De fortæller, at de altid kan spotte os på lang afstand. De unge synes, det er rart, at det ikke er så hospitalsagtigt, når vi har de anderledes bluser på. 2. Kontaktlægen I ungdomsafsnittet kalder vi igen helt bevidst den unge patients læge for kontaktlæge. Lægen ER kontaktlæge. Det er ham eller hende, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, og det fortæller vi. De unge får således et billede af, at vi er et team, der samarbejder omkring dem. Vi taler nærmest dagligt med kontaktlægen, og denne er ligeledes med til netværksmødet. Her cementeres hans/hendes status som kontaktlæge. Mange af de unge spørger efter deres kontaktlæge, når de har spørgsmål, og det samme gør naturligvis deres forældre. Som sygeplejersker i ungdomsafsnittet, synes vi, det er en stor tilfredsstillelse at arbejde med de to begreber kontaktsygeplejerske og kontaktlæge. Der er et stort engagement fra både læge- og sygeplejerskeside og et stort ønske om at øge fagligheden. Kontaktlægen ved, hvem der er patientens kontaktsygeplejerske, og lægen er naturligvis også klar over, at hvis en af de to ikke er til stede en dag, så er det de to andre, der varetager plejen. Selvom det er kontaktlægen, der lægger den unges behandlingsplan, kan andre læger godt tilse patienten. I begyndelsen af indlæggelsesforløbet fortæller vi den unge, at de udover kontaktlægen vil møde andre læger. Er der spørgsmål, denne læge måtte være i tvivl om, så kontakter han/hun den unges kontaktlæge. At vi bevidst informerer om dette, skyldes at vi oplever, at det giver patienten og forældrene en ro og en tillid til, at der er styr på det. 21

24 3. Netværksmødet Til et netværksmøde er det almindeligt, at der deltager omkring 30 mennesker. Disse vil typisk være: den unge, forældre, søskende bedsteforældre, venner til familien, skole- og sportsvenner, lærere fra uddannelsesstedet, egen læge, sagsbehandler fra hjemkommunen, eventuel arbejdsgiver. Fra hospitalet vil typisk deltage; kontaktlægen, speciallæge, kontaktsygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver og lærer. Der er sket en stor udvikling i den måde, vi afvikler netværksmødet på. Det er otte år siden, vi afholdte vores første netværksmøde, og der er afholdt rigtig mange siden. Den udvikling, der har fundet sted, skyldes naturligvis de erfaringer, vi har gjort os i alle disse år. Vi er blevet klogere på plejen, og de behov et netværksmøde skal opfylde. Netværksmødet skal give alle de tilstedeværende en information om den unges sygdom og behandling, herunder bivirkninger af behandlingen. Mødet skal give svar på alle tænkelige spørgsmål i relation til de konsekvenser, behandlingen kan få for den unge og ikke mindst for hele familiens liv i den periode, behandlingen pågår, og tiden efter. Vi tænker alle meget mere netværksorienteret nu end for otte år siden. Med det mener vi, at vi tænker MEGET bredere: Det er ikke blot familien, der skal have en viden. Det er HELE netværket, der skal være rigtig grundig orienteret for at hjælpe og støtte optimalt. Kontaktlægen har ansvaret for at informere om de lægelige spørgsmål på mødet, og det er de to kontaktsygeplejersker, der har ansvaret for at få alle de tilstedeværende til at få øjnene op for, hvor de evt. kan støtte og hjælpe. Det er en stor hjælp, hvis dette også kan formuleres på mødet. Det er vigtigt, at alle får forståelse for, at behandlingstiden og rehabiliteringen er meget langvarig. Vi lader de forskellige faggrupper få ordet. På denne måde bliver de synlige, og resten af deltagerne får forståelse for, hvad de enkelte faggrupper kan, og hvilke områder af behandlingen de varetager. Kunsten er også at få netværket til at tale sammen. Hvordan de alle med hver deres bidrag kan støtte den unge og familien. Netværksmødet giver en helt unik mulighed for os som kontaktsygeplejersker at få et indblik i det netværk, der er omkring familien. Vi refererer til netværket gennem hele indlæggelsesforløbet. Netværksmødet er en ramme, hvor forskellige fagpersoner og vigtige mennesker i den unges liv mødes. Det faktum, at de har mødt hinanden og måske har talt sammen bevirker, at det er lettere at tage kontakt på et senere tidspunkt. De kan nu sætte ansigt på hinanden. 22

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Afdelingen: Ortopædkirurgisk børneafsnit modtager patienter i alderen 0-18 år. Afsnittet er placeret på Ortopædkirurgisk sengeafdeling

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Indhold: Velkomstbrev... 2 Præsentation af afdelingen....3-4 Mål for Klinikophold........5

Læs mere

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

Rejsen mod Den Gode Konsultation

Rejsen mod Den Gode Konsultation Rejsen mod Den Gode Konsultation Manglende tid til opgaver oplevelsen af travlhed i alle faggrupper ifølge Trivsel OP Lægegruppen var ved Trivsel OP enige om, at vi skulle arbejde med stuegangsfunktionen

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Aarhus Universitetshospital Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Hensigten med denne pjece Med denne pjece vil

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere