Undervisernoter: Børn og unges rettigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisernoter: Børn og unges rettigheder"

Transkript

1 Undervisernoter: Børn og unges rettigheder Alle plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte dias til undervisningen Del 1: Baggrundsviden til underviseren Overskrift Anvendelsesområde: Noter Materialet er målrettet undervisning af plejefamilier, ledere og medarbejdere i private opholdssteder og på alle typer af døgninstitutioner, dvs. almindelige åbne døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner samt åbne, sikrede og særlig sikrede afdelinger på sikrede institutioner. Regler i fokus: Anvendte kilder til materialet: Modulet kan betragtes som et grundlæggende og introducerende modul til lov om voksenansvar. Modulet har fokus på anbragte børn og unges rettigheder, som de fremgår af grundloven, internationale konventioner og konkrete love. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Lov nr. 619 af 8. juni 2016) Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Lov nr. 647 af 8. juni 2016) 1

2 Materialets anvendelse: Forslag til Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge (Lovforslag nr. L 162, Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren) Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Lov nr af 13. december 2016) Lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Lov nr af 13. december 2016) Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge (Bek. nr af 20. december 2016) Vejledning til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Vejl. nr af 21. december 2016) Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (LBK nr. 750 af 19. oktober 1998) Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (BKI nr. 6 af 16. januar 1992) Betænkning fra Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget) Betænkning nr Marts 2015 Konsulentbistand i relation til magtanvendelsesudvalget Afrapportering. Rambøll, november 2013 Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (2000) Materialet er udarbejdet, så det kan anvendes til et selvstændigt undervisningsforløb, fx ved en temadag, et personalemøde eller lignende. Formålet med modulet er at det skal give et kendskab til de anbragte børn og unges rettigheder, herunder de rettigheder, der gøres indgreb i. Der skal derfor alene ske en præsentation af de enkelte rettigheder, og ikke en egentlig undervisning i rettighederne. Derfor er det alene til underviserens orientering, når der ved enkelte dias, er en gengivelse af ordlyden i de relevante bestemmelser i grundlov og konventioner. Baggrund for lov om voksenansvar for anbragte børn og unge: Modulet forventes at kunne gennemgås på 20 minutter. I juni 2013 nedsatte den daværende regering Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget). Udvalget havde til formål at afklare, beskrive og analysere de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for anbragte børn og unge, herunder analysere udfordringerne ved det daværende regelsæt. Magtanvendelsesudvalget skulle endvidere komme med forslag til et kommende regelsæt. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var bl.a., at både Folketingets Ombudsmand og Folketingets 71-tilsyn havde påpeget, at det eksisterende hjemmelsgrundlag for magtanvendelse på børne- og ungeområdet var uklart. Magtanvendelsesudvalget havde en bred sammensætning af medlemmer 2

3 bl.a. med kommunale og regionale repræsentanter, repræsentanter for relevante organisationer for praksisfeltet, børneorganisationer samt faglige eksperter. I udvalgsarbejdet deltog tre børneeksperter, som tidligere har været anbragt. Daværende direktør ved Folketingets ombudsmand Jens Møller fungerede som formand for udvalget. Børnerådet sikrede endvidere yderligere inddragelse af børn og unge gennem tre børneekspertgrupper. Magtanvendelsesudvalget afgav i marts 2015 betænkning nr. 1551/2015 om Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Magtanvendelsesudvalget anbefalede, at der blev udarbejdet et helt nyt og selvstændigt regelsæt om magtanvendelse over for anbragte børn og unge med en tydeliggørelse af de eksisterende regler, herunder med tydeliggørelse af børn og unges rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i børn og unges selvbestemmelsesret. På enkelte områder anbefalede udvalget en vis udvidelse af adgangen til at gribe ind overfor anbragte børn og unge, herunder muligheden for afværgehjælp og undersøgelse af et barn eller en ung person på sikrede døgninstitutioner. Udvalget tog i sine overvejelser og anbefalinger udgangspunkt i børn og unges grundlægende rettigheder, herunder retten til omsorg og beskyttelse. Den 5. november 2015 indgik Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om rammerne for voksenansvar over for anbragte børn og unge (Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge). Aftalen følger op på aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet. Aftalen ligger sig tæt op ad anbefalingerne fra Magtanvendelsesudvalget, og loven om voksenansvar overfor anbragte børn og unge er en udmøntning af den politiske aftale. Lov om voksenansvar har til formål at fastsætte rammer for plejefamilier og personales adgang til, som led i varetagelsen af den daglige omsorg, at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret og sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse hermed. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge regulerer forholdene under anbringelsen, og den indeholder således blandt andet flere af de bestemmelser, der før fandtes i Servicelovens d samt den tidligere magtanvendelsesbekendtgørelse. Bestemmelser om afgørelser om anbringelse og kriterier for anbringelse på delvis lukkede afdelinger og delvis lukkede institutioner samt sikrede afdelinger og særlig sikrede afdelinger er samlet i servicelovens 63a-63c i kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. 3

4 Del 2: Noter til de enkelte dias Dias 2: Noter: Børn og unge og rettigheder Dias 2 Anbragte børn og unge har samme rettigheder som alle andre børn og unge, og børn og unge har som udgangspunkt de samme rettigheder som voksne, dog under hensyn til deres alder og modenhed, og det forhold, at de er underlagt forældremyndighed. Rettighederne er fastsat i internationale konventioner og grundloven, hvor der også sættes grænser for, hvilke indgreb, der kan gøres i de enkelte rettigheder. De væsentligste konventioner i forhold til magtanvendelse er: Den Europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), der er vedtaget som lov i 1992 FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap Med udgangspunkt i grundlov, konventioner samt bestemmelser i serviceloven samt voksenansvarsloven er de væsentligste rettigheder ift. anbragte børn og unge: Ret til at blive behandlet med respekt (forbud mod nedværdigende og ydmygende behandling) Ret til respekt for den personlige integritet og til selvbestemmelse Ret til omsorg og beskyttelse Ret til personlig frihed og bevægelsesfrihed (forbud mod fiksering) Ret til privatliv Ret til familieliv Ret til at blive inddraget i forhold vedrørende en selv Ret til at klage 4

5 Lov om voksenansvar indeholder kun i begrænset omfang beskrivelse af de anbragte børn og unges rettigheder (Loven indeholder dog bestemmelser om inddragelse og klageadgang). Loven har derimod i sin formålsparagraf 1 en henvisning til børn og unges selvbestemmelsesret og retssikkerhed. En del af retssikkerheden handler om, at der ikke sker usaglige indgreb i fastsatte rettigheder. Lov om voksenansvar 1. Formålet med loven er at fastsætte rammer for plejefamiliers og personales adgang til, som led i varetagelsen af den daglige omsorg, at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret, og at sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse hermed. Loven skal først og fremmest beskytte de anbragte børn og unge mod overgreb og unødvendig magtanvendelse og andre indgreb. Der kan i den daglige omsorg for barnet eller den unge opstå situationer, hvor der er uoverensstemmelse mellem barnet eller den unges ønsker og plejefamiliens eller personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den pågældende. I sådanne situationer skal der ske en afvejning af barnets og den unges ret til med- og selvbestemmelse i forhold til retten til omsorg. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal således altid ske i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der følger af grundloven, Den Europæiske menneskerettighedskonvention, FN's Børnekonvention m.fl. Sådanne indgreb kan være påkrævede for at sikre et anbragt barn eller en ungs ret til omsorg. 5

6 Dias 3 Dias 3 Noter: Principper, rettigheder og indgreb Illustrationen kan anvendes til at give et grafisk overblik over sammenhængen mellem de grundlæggende principper, de konkrete rettighedsbestemmelser samt de mulige indgreb i forhold til anbragte børn og unge. Husets fundament er den menneskelige værdighed, med respektfuld behandling og forbuddet mod nedværdigende, ydmygende og hånende behandling. Grundpillerne er de centrale grundprincipper som indsatsen til udsatte børn og unge bygger på, nemlig principperne om sundhed, udvikling og trivsel, beskyttelse, integritet, lighed, frihed og retssikkerhed. Byggestenene er de enkelte rettighedsbestemmelser, som er fastsat bl.a. i grundlov, konventioner samt voksenansvarsloven, og som udmønter principperne. Husets åbninger vinduer illustrerer indgrebsmulighederne, som kan være nødvendige, når mennesker skal leve og bo sammen, fx på et anbringelsessted. Udøvelsen af de enkelte rettigheder, kan nemlig enten stride imod eller true andre af individets rettigheder (fx retten til personlig integritet og selvbestemmelse kan true retten til omsorg) eller de kan true andre personers rettigheder. Som tag på huset står praksis på anbringelsessteder og i plejefamilier for at illustrere at praksis skal bygge på de grundlæggende principper og børnenes rettigheder (hovedreglerne), og at indgrebene er undtagelser. Illustrationen har endvidere også til formål at give et overblik over de væsentligste relevante rettigheder for anbragte børn og unge, samt hvilke rettigheder, der kan gøres indgreb i. 6

7 Dias 4 Dias 4 Noter: Respektfuld behandling Opmærksomhed Ret til respektfuld behandling hænger, som illustrationen af huset viser, tæt sammen med forbuddet mod ydmygende, nedværdigende og hånende behandling. Praktikere og fagpersoner med kendskab til praksis peger på, at netop dette område kræver særlig opmærksomhed. På en del anbringelsessteder kan der have udviklet sig en kultur, der medfører, at børnene og de unge ikke bliver behandlet med den fornødne respekt. Det kan også være enkelte medarbejdere, der i perioder har en optræden, der betyder, at der sker en ydmygende eller nedværdigende behandling af et anbragt barn eller en ung. Rettighed og forbud Lov om voksenansvar indeholder et klart forbud mod fiksering, nedværdigende, ydmygende og hånende behandling Forbuddet mod nedværdigende behandling findes i flere konventioner, eks. EMRK. Ydmygende, hånende eller nedværdigende behandling er karakteriseret ved tilsigtet eller utilsigtet at nedgøre et barn eller en ung i vedkommendes egne og eventuelt også andres øjne. Forbuddet gælder både når der anvendes fysisk magtanvendelse, og ved anden omgang, fx samtale med de anbragte børn og unge. Eksempelvis skal der ved indgreb tages hensyn til at undgå andres overværelse af episoden, så der ved indgrebet ikke sker en unødig krænkelse af barnet, hvor barnet oplever at blive ydmyget eller nedværdiget. Ethvert indgreb skal kombineres med tryghedsskabende initiativer. Af andre eksempler på ydmygende, hånende eller nedværdigende behandling kan nævnes at omtale barnet, den unge eller deres forældre i negative vendinger i barnet eller den unges samt eventuelt andet personales eller andre anbragte børn og unges påhør, at gøre grin med et barn eller en ung over for an- 7

8 dre, at undlade at gribe ind og påtale, at andre gør grin med barnet eller den unge, vedvarende at kommentere og korrigere eller konsekvent at behandle eller omgås et barn eller en ung negativt. Opremsningen er ikke udtømmende. Der bør bl.a. være særlig opmærksomhed på, hvorledes man som plejeforældre eller personale omgås børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller kommunikationsvanskeligheder. Fx i forhold til om man ubevidst ofte påpeger de ting over for barnet, som barnet på grund af sit handicap ikke kan eller om man ofte bliver utålmodig, når et barn skal have god tid til at give et verbalt svar. Der eksisterer ligeledes et hensyn til de andre anbragte børn og unge, for hvem overværelsen af en magtanvendelse kan være en voldsom oplevelse. Det kan fx. være, at der blandt de andre kan være børn og unge, der er anbragt pga. omsorgsvigt i form af vold i hjemmet. Personalet skal ligeledes her være opmærksomt på, at indgreb skal kombineres med tryghedsskabende initiativer. Endvidere skal der være opmærksomhed på, at de forhold, under hvilke en person er frihedsberøvet, efter omstændighederne kan udgøre en krænkelse. Denne opmærksomhed gælder således unge på delvis lukkede institutioner og sikrede institutioner. I vurderingen af, om det er tilfældet indgår bl.a. muligheder for rekreation og fysisk aktivitet mv. (Betænkning fra magtanvendelsesudvalget, s. 22). Brug af magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten er ikke tilladt i straffe- eller behandlingsøjemed. Det betyder, at man ikke må anvende magt med det formål at straffe et barn eller en ung. Det betyder også, at man ikke med magt kan tvinge et barn eller en ung til at deltage i pædagogiske eller andre behandlingsmæssige tiltag. Magt kan således kun anvendes, når de særskilte kriterier i bestemmelserne i voksenansvarsloven er til stede. Forslag til refleksion og gruppedrøftelser om, hvorledes det sikres, at de anbragte børn og unge behandles med respekt. Drøftelserne kan evt. indledes med at vise film 2: En presset kollega Herefter kan refleksionsspørgsmål anvendes: Hvordan oplever I situationen og konflikten? 1. Set fra barnets perspektiv? 2. Set fra pædagogens perspektiver? 3. Set som udenforstående? Kender I til situationer fra jeres arbejde, som har fællestræk med den viste? I. Hvilke? II. Hvordan blev de håndteret? Identificér mindst tre episoder fra jeres egen praksis, hvor der er risiko for, at et anbragt barn eller en ung ikke er blevet behandlet med den fornødne respekt? Prøv særligt at overveje din egen optræden over for børnene og de unge. Supplerende refleksionsspørgsmål: Hvordan er dit syn på børnene eller de unge, og din opfattelse af deres problemer? 8

9 Hvad er jeres syn på børnene og de unges forældre? Giv nogle eksempler på, hvordan forældrene kan bidrage til deres børns opvækst? Hvordan er sprogbrugen på jeres anbringelsessted? Er der nogen børn eller unge, der ved deres optræden eller handlinger, ofte fremstår irriterende, eller som man bliver irriteret på? Har I børn og unge med kommunikationsproblemer, der i bestemte situationer konsekvent reagerer negativt? Har I analyseret baggrunden herfor? Hvordan tænker du barnet eller den unge oplever situationen? 9

10 Dias 5 Dias 5 Noter: Personlig integritet og selvbestemmelse Integritet og selvbestemmelse hænger tæt sammen. Ordet Integritet henviser til 1. Et (abstrakt) rum, der omgiver personen og som adskiller vedkommende fra omgivelserne. Dvs. rummet beskytter mod krænkelser osv. 2. En persons evne og vilje til at handle selvstændigt, ærligt og redeligt uden uvedkommende eller upassende hensyntagen til nogen eller noget. I forhold til menneskeretten betyder integritet således at personens krop og selvbestemmelse skal respekteres (kilde: Den danske ordbog). I forbindelse med lov om voksenansvar anvendes begrebet personlig integritet. Herved forstås, at børn og unge skal beskyttes mod indgreb i den fysiske integritet i form af fx udnyttelse, ydmygelse og krænkelse. Børn og unge skal endvidere behandles med respekt for deres person, herunder beskyttes mod følelsesmæssige overgreb og offentlig udlevering. Børn og unge har ikke fuld selvbestemmelsesret. På grund af deres alder og umodenhed kan de have vanskeligt ved at overskue konsekvenserne af deres handlinger. De er derfor underlagt forældremyndighed, der har ansvaret for, at varetage deres interesser. Og deres selvbestemmelse justeres ift. alder og modenhed, jf. voksenansvarsloven. Børn og unges selvbestemmelsesret og deres ret til respekt for deres personlige integritet er centrale begreber i forbindelse med lov om voksenansvar. 10

11 Dias 6 Dias 6 Noter: Omsorg og beskyttelse Børn og unges ret til omsorg og beskyttelse er bl.a. beskrevet i forældreansvarslovens 2. Alene til underviserens orientering: Forældreansvarslovens 2 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Stk. 3. Forældre, der har forældremyndigheden, kan anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling. Efter forældreansvarslovens 2, er det forældrene, der skal drage omsorg for barnet, og forældremyndighedsindehaverne, som kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har efter forældreansvarslovens 2, stk. 2, ret til omsorg og tryghed, skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Børn har behov for nogen til at passe på sig. Derfor har forældremyndighedsindehaveren en pligt til at drage omsorg og en ret til at træffe bestemmelse om barnets forhold, herunder hvordan barnet skal opdrages. Omsorgspligtens nærmere indhold fremgår ikke af 2, stk. 1, i forældreansvarsloven, men det er almindeligt antaget, at forældremyndighedsindehaveren har 11

12 pligt til at sikre, at barnets fysiske og psykiske behov bliver opfyldt, og at barnet bliver socialiseret og modtager læring. Overlader forældremyndighedsindehaveren det fuldstændig til barnet selv at bestemme over dets person, kan der efter omstændighederne være tale om passiv fysisk eller psykisk omsorgssvigt. For at omsorgspligten kan få et indhold, må forældremyndighedsindehaveren således kunne foretage visse dagligdags ting over for barnet, herunder handle mod barnets vilje og ved brug af en vis mængde magt. Forældreansvarslovens 2, stk. 1, er dog ikke udformet som en positiv hjemmel i forhold til, hvilke magtmidler der kan bruges og i hvilken udstrækning, ligesom bestemmelsen ikke regulerer ansvaret, hvis forældrene går for langt i deres magtanvendelse. Hvor meget, forældre kan gribe ind, afhænger af det aktuelle beskyttelses- eller opdragelseshensyn og barnets eller den unges alder og modenhedsniveau. For mindre børn, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger eller undladelser, må der antages at være en forholdsvis vid adgang til at anvende magt. Adgangen til magtanvendelse, særligt i opdragelsesøjemed, er omvendt generelt mere begrænset i forhold til større børn. Således må det af hensyn til barnets integritet indgå i vurderingen, hvilken alder barnet eller den unge har, og hvilket udviklingstrin barnet eller den unge befinder sig på. Der skal foretages en proportionalitetsvurdering, hvor magtanvendelsen skal vejes op mod barnets forudgående adfærd og det formål, der søges opnået med indgrebet. Adgangen til magtanvendelse i opdragelsesøjemed er desuden begrænset af straffelovens bestemmelser, ligesom serviceloven giver lovhjemmel til at iværksætte foranstaltninger, hvis børn eller unge udsættes for omsorgssvigt af deres forældre. At varetage omsorgen over for et barn eller en ung indebærer bl.a., at man er opmærksom på at sikre barnet eller den unges interesser. Det betyder samtidig, at man hjælper barnet eller den unge i svære situationer, hvor barnet eller den unge ikke kan overskue konsekvenserne af egne handlinger. Der kan således være behov for, at en voksen griber ind i en konkret situation og drager omsorg for, at barnet eller den unge ikke volder skade på sig selv, på andre eller på ting. 12

13 Dias 7: Noter: Retten til personlig frihed og bevægelsesfrihed Dias 7 Den personlige frihed og bevægelsesfriheden Retten til frihed og den personlige friheds ukrænkelighed fremgår bl.a. af Grundloven, Den Europæiske Menneskeretskonvention og Børnekonventionen. For anbragte børn og unge betyder det: At de som udgangspunkt skal kunne færdes frit på anbringelsesstedet og uden for dette Som led i husregler / husordenen kan der dog fastsættes regler om, bestemte steder, hvor børnene ikke selv må opholde sig, fx af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, eller af hensyn til andre. Fx kontoret, vagtværelset til sovende nattevagt, de andre børns værelser, et værksted Der kan også i husordenen fastsættes regler om, hvornår barnet skal være hjemme på anbringelsesstedet Gengivelse af bestemmelsernes ordlyd er alene til underviserens orientering dvs. bestemmelserne skal ikke gennemgås. Grundlovens 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3-5 vedr. strafferetsplejen. Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er 13

14 besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 5 Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde: a-c) vedr. domfældelse og strafferetspleje d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed; e) vedr. forebyggelse af spredning af sygdomme. f) vedr. uretmæssigt indtrængen i landet eller udvisning/ udlevering. Stk. 4 og 5 vedr. henholdsvis domstolsprøvelse og erstatning. 4. tillægsprotokol Artikel 2 Frihed til valg af opholdssted 1. Enhver, der retmæssigt opholder sig på en stats territorium, har inden for dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit opholdssted. 2. Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget. 3. Udøvelsen af disse rettigheder skal ikke være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som i et demokratisk samfund er nødvendige af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde ordre public, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder. 4. De i stk. 1 nævnte rettigheder kan endvidere inden for særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund tjener almenvellet. Artikel 5 er begrænset til berøvelse af den fysiske frihed og omfatter ikke begrænsninger i bevægelsesfriheden, der i stedet er omfattet af artikel 2 i den 4. tillægsprotokol. Vurderingen af, om der er tale om frihedsberøvelse eller begrænsninger i bevægelsesfriheden, bygger på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår foranstaltningens karakter, varighed, virkninger og udførelsesmåde. Særligt restriktionens intensitet har betydning for, om indgrebet falder 14

15 under artikel 5. FN s Børnekonvention Artikel 37 Deltagerstaterne skal sikre, at: a. (Vedr. tortur og straf overfor børn). b. Intet barn ulovligt eller vilkårligt berøves sin frihed. Anholdelse, tilbageholdelse eller fængsling af et barn skal følge lovens forskrifter og må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum; c. Ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv, og skal have ret til at opretholde kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg, bortset fra under særlige omstændigheder; d. (Ret til retssikkerhed og domstolsprøvelse). (Se evt: Betænkning om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, 2015, pp , og 27-28). 15

16 Dias 8: Dias 8 Noter: Privatliv Ret til respekt for privatlivet Begrebet privatliv (EMRK) er et overbegreb, der beskytter individets personlige sfære i bred forstand Privatliv omfatter bl.a.: Personlig integritet Familieliv Hjem, opholdsrum, tasker o.l. Korrespondance og anden kommunikation Personfølsomme oplysninger Det betyder for anbragte børn og unge, bl.a.: At de som udgangspunkt skal kunne have deres ting for dem selv, og at der skal være helt særlige grunde til, at personalet på anbringelsessteder kan gennemgå deres ejendele At plejeforældre og personale på anbringelsessteder ikke må læse deres korrespondance eller overhøre deres telefonsamtaler, medmindre børn og unge-udvalget har truffet en særlig afgørelse herom At de kan forvente, at personale, plejeforældre og andre børn banker på døren til deres værelse inden de går ind Tre bestemmelser er centrale, når det gælder beskyttelsen af privatlivet, og særligt offentlige myndigheders indgreb overfor børn og unges privatliv: Grundlovens 72 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), Artikel 8 Børnekonventionen artikel 16 Gengivelsen af ordlyden i de tre relevante bestemmelser, er alene til underviserens oriente- 16

17 ring. Bestemmelserne skal ikke gennemgås: Grundloven Grundlovens 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Grundlovens 72 giver først og fremmest en processuel beskyttelse, derved at den stiller krav om, at der skal foreligge en retskendelse, medmindre der er en særegen lovregel, der undtager herfor. Lov om voksenansvar 16 er et eksempel på, hvorledes lovgiver angiver en sådan undtagelse kan uden retskendelse beslutte. Den europæiske menneskerettighedskonvention: Artikel 8 Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Børnekonventionens Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller ulovlige angreb på sin ære eller sit omdømme. 2. Barnet har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb. 17

18 Dias 9: Noter: Familieliv Dias 9 Familielivet er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8. og Børnekonventionen artikel 16, jf. ovenfor. Artikel 8 sikrer mod indgreb, der medfører, at familien splittes. Er det ikke længere muligt at holde familien samlet, sikrer bestemmelsen ret til fortsat kontakt mellem familiens medlemmer. En anbringelse er ofte foranlediget af, at de acceptable grænser og normer for familielivet er overskredet. Respekten for barnets familieliv er her medmindre det skrider mod barnets tarv og ønsker at støtte op om de biologiske forældre og andre nære relationer barnet har til sin familie. Respekten for familielivet kommer i servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, til udtryk ved, at barnet som udgangspunkt har ret til samvær med forældre og netværk. Hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges behov, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om omfanget og rammerne for samværet mellem børn og forældre samt det øvrige netværk. Afbrydelse af kontakt kan kun ske på baggrund af en børne- og unge-udvalgsbeslutning. 18

19 Dias 10: Noter: Inddragelse Dias 10 Børn og unge under 18 år har ret til medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Det er derfor helt centralt, at barnet eller den unges synspunkter altid inddrages i tilrettelæggelsen af indsatsen i overensstemmelse med barnets alder, funktionsniveau og modenhed, og at såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelse af foranstaltninger så vidt muligt sker i dialog med barnet eller den unge (betænkning fra Magtanvendelsesudvalget s. 17). Eksempler på inddragelse af udsatte børn og unge i sager vedr. dem selv, er børnesamtalen, der skal ligge forud for en række afgørelser; at sagsbehandleren er forpligtet til at tale med barnet som led i det personrettede tilsyn; at den unge, der er fyldt 15 år skal give samtykke ved anbringelse; samt at børn fra 12 år er givet partstatus ift. klage i en række afgørelser. En måde at forstå inddragelsen på er at skelne mellem om barnet eller den unge er informant, medspiller eller aktør i en given sammenhæng (Håndbog om Anbringelsesreformen, 2007, s. 31f). At være informant indebærer, at man får lejlighed til at bidrage med sin viden og at oplyse, hvor man befinder sig i det sociale univers, og hvordan det virker på en. At være informant er, i det mindste at blive tillagt betydning i forhold til at oplyse om egen situation At være medspiller er en mere omfattende rolle end at være informant. Her indgår man ikke kun med sin viden, men også med sin personlige opfattelse og kompetence med hensyn til handlingsforslag. At være medspiller indebærer både retten til at blive hørt og til at sige sin mening At være aktør er den mest omfattende rolle og indebærer at man, udover muligheden for at bidrage med sin viden og at have en mening, selv kan træffe beslutninger. Her er tale om selvbestemmelse, autonomi og retten til selv at afgøre vigtige ting i livet. Selvbestemmelse angår spørgsmål om personlig integritet i forbindelse med egen 19

20 krop, egen hverdagstilværelse samt egne menneskelige og følelsesmæssige tilknytninger Eksempler på inddragelse konkret i forhold til lov om voksenansvar kan være: Synspunkter skal inddrages ved myndighedsbeslutninger (tilbageholdelse ved og under anbringelsen, samt ved afgørelser om alarm og pejlesystemer) Børnene og de unge skal have tilbud om at overvære undersøgelse af den unges værelse og genstande Børnene og de unge skal have en oversigt, når effekter tages i bevaring Børnene og de unge skal give samtykke ved åbning af breve, ved medhør til telefonsamtaler Børnene og de unge skal efter en magtanvendelse eller et andet indgreb have orientering om registreringen og skal kunne udfærdige deres egen redegørelse, der skal følge med indberetningen 20

21 Dias 11 og 12: Noter: Klage Dias 11 & 12 Ret til at klage og til domsstolsprøvelse. Lederen af et opholdssted eller en døgninstitution er i forbindelse med anbringelsen forpligtet til at informere barnet eller den unge og forældrene om børnenes rettigheder, de indgreb, der kan gøres heri, samt hvilke klagemuligheder, de har. For børn og unge, der anbringes i en kommunal plejefamilie, er den anbringende kommune (sagsbehandleren) forpligtet til at informere barnet eller den unge og forældrene om børne- 21

22 nes rettigheder, de indgreb, der kan gøres heri, samt hvilke klagemuligheder, de har. Illustrationen skal vise sondringen mellem afgørelser, beslutninger, og forholdene i øvrigt, der kan give anledning til klager, bekymring eller beklagelse, og hvor klagen eller beklagelsen skal rettes til. Med beklagelser henvises der til de forhold i dagligdagen, som børn og unge kan være trætte af, fx. sengetider, maden, værelsernes indretning mv. Dvs. det er forhold, der oftest vil ligge uden for de forhold, der kan klages over i henhold til voksenansvarsloven, men som børnene og de unge kan tage op enten internt på anbringelsesstedet eller i forbindelse med det driftsorienterede eller personrelaterede tilsyn. Socialtilsynene er forpligtede til at oplyse de anbragte børn og unge om adgangen til anonymt at kontakte socialtilsynet pr. telefon eller om bekymrende forhold på stedet. Oplysning herom kan også med fordel gives af såvel lederen som sagsbehandleren. Børnene og de unge skal have at vide, at henvendelserne til socialtilsynene gælder alle forhold. Men der kan på anbringelsesstedet med fordel lægges op til, at ledere og medarbejdere gerne vil have input fra børnene og de unge, og at det er vigtigt at børnene eller de unge fortæller, hvis der er noget de er vrede eller frustrerede over. Mulighederne er fx at lave fora, hvor børnenes beklagelser drøftes, eller der kan være brevkasser med ris og ros. Klage over afgørelser Når et barn eller en ung under 18 år er part i en forvaltningssag, fx en børnesag, så repræsenterer forældremyndighedsindehaverne umiddelbart deres barn, dvs. at forældremyndighedsindehaverne udøver partsbeføjelser på deres børns vegne Dansk lovgivning har givet børn og unge, der er fyldt 12 år, partsbeføjelser til at klage over en række afgørelser truffet efter reglerne om særlig støtte til børn og unge, jf. servicelovens 167 og 168 Anbragte børn og unge over 12 år og forældremyndigheds-indehavere kan klage over afgørelser truffet efter voksenansvarsloven Klagen over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget eller kommunalbestyrelsen i henhold til voksenansvarsloven indbringes for Ankestyrelsen inden fire uger Kommunalbestyrelsen har dog pligt til at genvurdere sagen inden den går videre til Ankestyrelsen I praksis betyder det særligt for børnene og de unge, at de - hvis de ønsker at klage kan henvende sig til deres sagsbehandler Mulighed for domstolsprøvelse af Ankestyrelsens afgørelser i klager over Børn og Unge-udvalgets afgørelser samt kommunalbestyrtelsens afgørelse om opretholdelse af tilbageholdelse ( 11 stk. 5) Klager over den faktiske forvaltningsvirksomhed. Klager over anvendelsen af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, der sker på anbringelsessteder, kan indbringes for kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune. Det vil i praksis sige til barnet eller den unges sagsbehandler 22

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder Døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Undervisernoter: Tilsyn

Undervisernoter: Tilsyn Undervisernoter: Tilsyn Plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

Undervisernoter: Rusmiddeltest. Private opholdssteder. Alle typer døgninstitutioner. Undervisernoterne består af to dele.

Undervisernoter: Rusmiddeltest. Private opholdssteder. Alle typer døgninstitutioner. Undervisernoterne består af to dele. Undervisernoter: Rusmiddeltest Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele. 1 del: Baggrundsviden til underviseren 2 del: Noter til de enkelte dias til undervisningen.

Læs mere

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning.

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning. Undervisernoter: Læring gennem registrering og indberetning Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen Del 1: Baggrund

Læs mere

Undervisernoter: Afværgehjælp

Undervisernoter: Afværgehjælp Undervisernoter: Afværgehjælp Kommunale plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de

Læs mere

Undervisernoter: Fysisk magtanvendelse

Undervisernoter: Fysisk magtanvendelse Undervisernoter: Fysisk magtanvendelse Private opholdssteder og alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte dias

Læs mere

Undervisernoter: Isolation sikrede institutioner

Undervisernoter: Isolation sikrede institutioner Undervisernoter: Isolation sikrede institutioner Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger på sikrede døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Undervisernoter: Husorden

Undervisernoter: Husorden Undervisernoter: Husorden Private opholdssteder Alle døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte dias til undervisningen

Læs mere

Undervisernoter: Tilbageholdelse og fastholdelse. Delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Delvis lukkede institutioner

Undervisernoter: Tilbageholdelse og fastholdelse. Delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Delvis lukkede institutioner Undervisernoter: Tilbageholdelse og fastholdelse Delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner Delvis lukkede institutioner Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Undervisernoter: 6 Fysisk guidning

Undervisernoter: 6 Fysisk guidning Undervisernoter: 6 Fysisk guidning Kommunale plejefamilier, private opholdssteder og alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge 2015/1 LSV 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-9621 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2016 Forslag

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge 2015/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-9621 Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2015/2016 Fremsat den 16/17. marts 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge Kapitel 1 Lovens

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Undervisernoter: Voksenansvaret 3.

Undervisernoter: Voksenansvaret 3. Undervisernoter: Voksenansvaret 3. Alle anbringelsessteder Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte dias til undervisningen Del 1: Baggrundsviden

Læs mere

1(1. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: cawsim.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim.

1(1. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: cawsim.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim. 1(1 Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til: cawsim.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim.dk Svar på høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte

Læs mere

Socialtilsyn Nord. Magtanvendelse Roller og forventninger

Socialtilsyn Nord. Magtanvendelse Roller og forventninger Socialtilsyn Nord Magtanvendelse Roller og forventninger Magtanvendelse Grundloven alle har ret til selv at bestemme over sig selv m.v. og hvis der skal ske indskrænkninger så skal det ske ved lov 71.

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: sthisim.dk og capsim.dk samt i kopi til p-boernsim.

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: sthisim.dk og capsim.dk samt i kopi til p-boernsim. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til: sthisim.dk og capsim.dk samt i kopi til p-boernsim.dk Vedrørende svar på høring over udkast til forslag til lov om

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A

Læs mere

Hvis hele modulet gennemføres som foreslået, vil der skulle sættes ca. 3½ timer af til undervisningen eksklusiv pauser.

Hvis hele modulet gennemføres som foreslået, vil der skulle sættes ca. 3½ timer af til undervisningen eksklusiv pauser. Undervisernoter: Konflikthåndtering og forebyggelse på institutioner håndtering Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen

Læs mere

Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner

Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner Januar 2012 Handlemuligheder for personale på døgninstitutioner Et anbringelsessted kan ikke træffe beslutninger, der griber ind barnets eller den unges frihedsrettigheder og selvbestemmelsesret, medmindre

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: cawsirn.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim.

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: cawsirn.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim. Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 2060 København K Sendt pr. mail til: cawsirn.dk og riwasim.dk samt i kopi til p-boernsim.dk KL's svar på høring over udkast til vejledning om voksenansvar for

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder ser positivt på den påtænkte styrkelse af grønlandske borgeres retsstilling.

Institut for Menneskerettigheder ser positivt på den påtænkte styrkelse af grønlandske borgeres retsstilling. Departementet for Familie og Justitsvæsen ikinn@nanog.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 9 6 P V K @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Instruks for: Hvordan magtanvendelser registreres og indberettes Hvordan magtanvendelsesepisoderne

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Maj 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Forord Disse retningslinjer om magtanvendelse er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. august 2012. Med retningslinjerne har vi fået et værktøj for ledere og

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Mail: scf@sm.dk og sthi@sm.dk med kopi til boern@sm.dk. 18. maj 2015 Vedr. Høring over betænkningen

Læs mere

FADD ÅRSMØDE 11. NOVEMBER 2016.

FADD ÅRSMØDE 11. NOVEMBER 2016. FADD ÅRSMØDE 11. NOVEMBER 2016. OPLÆG OM VOKSENANSVARSLOVEN Fhv. direktør, professor Jens Møller -------------------------------------------------------- Velkommen Introdktion til voksenansvarsloven Løsning

Læs mere

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge

Februar 2012 Bilag 1. Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Februar 2012 Bilag 1 Retningslinier vedrørende magtanvendelser over for anbragte børn og unge Lovgrundlag Tilsynsenheden, Frederikssund Kommune har til opgave at administrere bestemmelserne i Servicelovens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet April 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Henstillet til socialministeren i overvejelser om en eventuel ændring af bistandslovens regler om døgnpleje at inddrage nogle spørgsmål vedrørende de gældende

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse Lovgivning Retssikkerhed Magtanvendelse Faglighed Omsorg Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014 Dato: 5. marts 2015 Brevid: 2488513 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014 Indledning Nye regler om behandling af magtanvendelse. Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar

Læs mere

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud.

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud. Vejledning om Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts 2010 i medfør at lov om folkeskolen, LBK. Nr. 593 af 24. juni 2009 52. Vejledningen gælder

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge

Magtanvendelse overfor børn og unge Magtanvendelse overfor børn og unge Retningslinier vedrørende registrering og indberetning af magtanvendelser overfor børn og unge. Retningslinierne beskriver hvordan og hvornår magtanvendelse overfor

Læs mere

Temamøde 26. januar 2017 Socialtilsynets opgaver på plejefamilieområdet. Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden

Temamøde 26. januar 2017 Socialtilsynets opgaver på plejefamilieområdet. Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden Temamøde 26. januar 2017 Socialtilsynets opgaver på plejefamilieområdet Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden Dagsorden 9.00-9.10 Velkomst v. Chef for Socialtilsyn Øst Henriette Lindberg og Chef for

Læs mere

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser N O T A T Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 Kbh. K Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser Her er Danske Regioners kommentarer til Social- og Integrationsministeriets

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Lovtidende A. 2010 Udgivet den 23. september 2010. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Lovtidende A. 2010 Udgivet den 23. september 2010. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. september 2010 21. september 2010. Nr. 1093. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet I medfør af 123, 123 a, stk. 7, 123

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3

Læs mere

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Vedrørende høring af bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Pr. e-mail: chvi@sm.dk og caw@sm.dk Social, Børne- og Integrationsministeriet Att.: Charlotte Avnsted Socialtilsyn Nord Sdr. Vråvej 9760 Vrå Telefon: 7233 6930 socialtilsynnord@hjoerring.dk. www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

De spørgsmål, som jeg sigter til, angår bl.a. hjemlen til at bruge de forskellige foranstaltninger.

De spørgsmål, som jeg sigter til, angår bl.a. hjemlen til at bruge de forskellige foranstaltninger. Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K OPCAT-enheden Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Foranstaltninger

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET FORÅRET 2016 JURAOPLÆG AF PH.D., ADJUNKT, CAROLINE ADOLPHSEN

AARHUS UNIVERSITET FORÅRET 2016 JURAOPLÆG AF PH.D., ADJUNKT, CAROLINE ADOLPHSEN JURAOPLÆG AF PH.D., ADJUNKT, CAROLINE ADOLPHSEN præsen TATION 1 DAGENS EMNER Siden sidst Ændringer i den socialretlige og familieretlige lovgivning Brush-up de overordnede regler og de primære problemer

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 30. april 2014. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 30. april 2014. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet Lovtidende A 2014 Udgivet den 30. april 2014 29. april 2014. Nr. 419. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet I medfør af 123, stk. 1, 2, 5 og 6, 123 a, stk. 7,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet primsund@im.dk lfi@im.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 1.

Læs mere

Magtanvendelse. Retningslinier for personalets brug af fysisk magt på børneområdet

Magtanvendelse. Retningslinier for personalets brug af fysisk magt på børneområdet Magtanvendelse Retningslinier for personalets brug af fysisk magt på børneområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Hvorfor retningslinier om magtanvendelse? side 4 3. Hvad må man ikke? side

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Retningslinje for magtanvendelse

Retningslinje for magtanvendelse Holmstrupgård Juli 2014 r Indholdsfortegnelse Magtanvendelse over for børn, unge, voksne og elever... 3 Definition af nødret og nødværge... 3 Tilladt magtanvendelse... 4 Procedure efter tilladte magtanvendelser...

Læs mere

Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet

Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet BEK nr 186 af 20/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 20-06-2013 28-06-2013 93-13 4300174-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - valg af anbringelsessted - ændring

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Køreplan for pædagogisk personale

Køreplan for pædagogisk personale Køreplan for pædagogisk personale 1 Formål: - At medarbejderne bliver fortrolige med fortrinsvis nye regler for magtanvendelse herunder hvornår de kan anvendes. - At medarbejderne diskuterer dilemmaer

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom

Læs mere

Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet I medfør af 123, 123 a og 174 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere