Bilag 6: Københavns Ejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 6: Københavns Ejendomme"

Transkript

1 Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme Bilag 6: Københavns Ejendomme I 2009 besluttede Københavns Kommune, at gennemføre alle energispareforslag fra energimærkningen af de kommunale ejendomme, der har en tilbagebetalingstid (TBT) på mindre en 10 år. Ved større renoveringsprojekter, skal der desuden foretages en konkret vurdering af mulighederne for at gennemføre mere langsigtede rentable tiltag med en tilbagebetalingstid på indtil 20 år. Udmøntningen af disse beslutninger er påbegyndt i Energispareforslagene fra energimærkningen søges først om fremmest gennemført sammen med andre renoverings- og moderniseringsarbejder på kommunale ejendomme, for at sikre en effektiv koordineret proces. I ejendomme uden aktuelle planer om renovering eller modernisering søger man i stedet at gennemføre energispareforslagene fra energimærkningen via de virksomheder, som har ansvaret for den daglige drift og vedligehold i de kommunale ejendomme, eller via samlet gennemførsel af ensartede opgaver på en række ejendomme. Hvad satte indsatsen i gang baggrund I august 2009 vedtog Borgerrepræsentationen Københavns Kommunes Klimaplan. Planen indeholder 50 konkrete initiativer, som skal opfylde Københavns målsætning om 20% CO2-reduktion i perioden Med planen formuleres også en ambition om, at København skal være CO2-neutral i Energiforbruget i de kommunale bygninger er den væsentligste årsag til CO2- udledning fra kommunale aktiviteter. Derfor er Klimafokus ved renovering også et af Klimaplanens centrale initiativer i forhold til reduktion af kommunens egen CO2-udledning. Dette initiativ omfatter realisering af alle energispareforslag med TBT < 10 år fra energimærkningen af de kommunale bygninger og gennemførsel af mere langsigtede rentable energibesparelser i forbindelse med større renoveringsprojekter. 1

2 Et af de centrale principper for Klimaplanens indsats på bygningsområdet er koordineret gennemførsel af energibesparelser og andre renoveringsaktiviteter. Hermed opnås de bedste muligheder for samlet billiggørelse, minimering af generne for de berørte brugere samt synergi i forhold til løsning af vedligeholdelsesproblemer, løsning af andre miljøproblemer (f.eks. dårligt indeklima og trafikstøj) og forbedring af de fysiske rammer for brugerne (f.eks. bedre indretning og belysning). I Klimaplanen lægges generelt stor vægt på disse muligheder for at skabe synergi og forbedringer på andre områder via klimaindsatsen. Desuden lægges vægt på etablering af samarbejde med private aktører om udvikling og gennemførsel af aktiviteterne. Udmøntningen af klimaplanen er bl.a. sket via kommunens budget 2010, hvor det blev besluttet, at 20 mio. kr. ud af de årlige vedligeholdelsesbudgetter for kommunale ejendomme i skal anvendes til energibesparelser (i alt 80 mio. kr.). Det blev desuden besluttet, at de opnåede økonomiske besparelser skal tilbageføres til kommunekassen via justering af de berørte forvaltningers driftsbudgetter. I forbindelse med budget 2011 er der afsat yderligere 130 mio. kr. til energirenovering af kommunale ejendomme i perioden Dette omfatter ud over byggetekniske tiltag 15 mio. kr. til opgradering af energistyring, energirigtig drift og en pulje til finansiering af energispareforslag med god økonomi fra især brugere og driftspersonale. Disse aktiviteter forventes at føre til væsentlige energibesparelser i sig selv, men er også en forudsætning for at opnå det fulde udbytte af investeringerne i energirenovering. De afledte driftsbesparelser af investeringerne jf. budget 2011 tilbageføres også til kommunekassen. Endelig har Købehavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtaget nye retningslinjer for Miljø i byggeri og anlæg, som bl.a. rummer en række minimumskrav på energiområdet. De skal følges ved kommunalt og kommunalt støttede byggeaktiviteter (nybyggeri, renovering mv.). Hvordan var beslutningerne omkring energiparametre (hvordan er kriterierne for valg og udformning af energispareprojekter fastlagt) De overordnede rammer for valg og udformning af energispareprojekter i Københavns Kommune er således fastlagt via politisk godkendte planer, krav og budgetter. 2

3 Hvordan var forløbet De overordnede rammer for klimarenovering i Københavns Kommune (Klimaplan, Budget 2010, Budget 2011, Miljø i byggeri og anlæg) er fastlagt og politisk godkendt i løbet af På grundlag af disse rammer, er planlægningen og gennemførslen af de konkrete energispareprojekter igangsat. Udarbejdelsen af vedligeholdelsesplanen for 2010 (udvendig vedligeholdelse og vedligehold af tekniske anlæg) omfattede følgende hovedfaser: Datagrundlag Opdatering af databaser med vedligeholdelsesbehov og energidata (processer med fast cyklus). Indsamling af lejer/brugerønsker og forslag fra driftspersonale m.fl. i Københavns Ejendomme. Bruttoliste Udarbejdelse af bruttoliste over vedligeholdelsesopgaver (Højeste prioritet har akutte byggetekniske behov, væsentlige funktionssvigt, AT-påbud og ejendomme med beboere) Udarbejdelse af liste over ejendomme med særligt højt energiforbrug Indledende screening Identifikation af muligheder for synergi mellem vedligeholdelsesbehov, planer om ombygning/modernisering samt stort energisparepotentiale Udarbejdelse af forslag til plan og prognose Større selvstændige projekter Opgaver egnet til udførelse under driftsentreprise Tværgående samling af ensartede opgaver på mange ejendomme Formel høring hos kommunens forvaltninger Forvaltningerne repræsenterer de kommunale lejere og brugere Efterfølgende justering af plan Fremsendelse af plan til politisk godkendelse og bevilling Processen i forbindelse med udmøntningen af de 130 mio. kr. i budget 2011 følger de sammen principper. Koordinering med andre aktiviteter er dog rettet mod større renoverings- og ombygningsprojekter, som ligger ud over den almindelige vedligeholdelse. Der er heller ikke iværksat en formel høring af de berørte forvaltninger i planlægningsfasen. Forvaltningerne og brugerne vi blive inddraget efter de generelle retningslinjer herfor i Københavns Kommune. Alle faser i den beskrevne proces varetages af Københavns Ejendomme (placeret under Kultur- og Fritidsforvaltningen), som også efterfølgende har ansvaret for planens realisering og overholdelse af den givne bevilling. 3

4 Processen er i stort omfang styret af den overordnede tidsplan for budgetprocessen i Københavns Kommune, og formelle regler/aftaler om høring af de involverede forvaltninger. Planlægning og gennemførsel af de enkelte projekter følger følgende hovedfaser: Bestilling af opgavernes udførelse Udarbejdelse af byggeprogram for renoveringsprojekter (beskrivelse af vedligeholdelsesbehov og -opgaver, energikrav, forslag fra energimærker, krav til afrapportering mv.) Intern overdragelse fra planlæggende afdelinger i Københavns Ejendomme til afdelinger med ansvar for udførelse Overdragelse af opgaver til eksterne rådgivere eller driftsentreprenør (primært fundet via udbud) Projektering indledende screening af muligheder for energibesparelser Vurdering af alle forslag fra energimærke TBT < 10 år Identifikation af evt. rentable tiltag TBT < 20 år Vurdering af evt. andre tiltag (BR08-krav, brugerønsker mv.) Rådgivers afrapportering af energispareforslag via standard afrapporteringsskema sammen med aflevering af projektforslag Godkendelse af projektforslag Godkendelse af forslag til energibesparelser, herunder vurdering af budgetmæssige muligheder for at gennemføre rentable forslag med TBT år (godkendes af bygherren Københavns Ejendomme, lejer/bruger orienteres ved vedligeholdelsesopgaver, lejer/bruger inddrages ved ombygning mv. funktionsændringer) Færdiggørelse af projekt, udførelse og aflevering Afrapportering af energibesparelser via et standard afrapporteringsskema ifm aflevering Instruktion af driftspersonale og brugere, evt. egentlig uddannelse Der kan ske justeringer af vedligeholdelsesplanen efter den politiske godkendelse af planen, f.eks. forårsaget af uforudsete prisstigninger og akut opståede vedligeholdelsesbehov. Det politiske system og forvaltningerne orienteres herom. Desuden afleveres statusrapporter/notater om projekternes fremdrift. Processen i forbindelse med gennemførslen af de enkelte projekter er i stort omfang fastlagt via nedskrevne forretningsgange, som bl.a. beskriver rollefordelingen mellem Københavns Ejendomme (bygherre) og de forvaltninger, som lejer og bruger bygningerne. 4

5 Hvem var involveret i sagen og hvem var beslutningstagerne De overordnede kriterier for valg og udformning af energispareprojekter i Københavns Kommune er fastlagt via politisk godkendte planer, krav og budgetter. Oplæggene til disse rammer er udarbejdet via en proces, som har involveret alle kommunens forvaltninger. Disse rammer er desuden behandlet af de politiske udvalg og godkendt af Borgerrepræsentationen. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har dog spillet en særlig rolle, som de øverst ansvarlige for henholdsvis Klimaplan og kommunens budgetproces. Desuden har Københavns Ejendomme været en central aktør i forhold til de bygningsrelaterede forhold. De øvrige forvaltninger har også været inddraget, bl.a. via formelle høringsprocesser. De enkelte institutioner og andre brugere af de kommunale ejendomme har kun i meget begrænset omfang deltaget i eller været inddraget ved fastlæggelse af de overordnede rammer. Ansvaret for udarbejdelse og gennemførsel af kommunens vedligeholdelsesplaner og energirenoveringsprojekter er placeret i Københavns Ejendomme. Der indsamles input fra lejere/brugere og planernes sendes til formel høring i de relevante forvaltninger, hvorefter de godkendes politisk. Ansvaret for inddragelse af brugerne af de kommunale ejendomme er placeret i de forvaltninger, som benytter (og lejer) ejendommene. Brugerne inddrages ikke systematisk ved udarbejdelsen af disse planer. Forvaltningerne og Københavns Ejendomme får dog løbende en del henvendelser fra institutioner m.fl., som har forslag/ønsker om gennemførsel af vedligehold eller energibesparelser. I de fleste tilfælde fører disse henvendelser kun til en ekstra kontrol og evt. ajourføring af databaserne med oplysninger om de kommunale ejendommes tilstand. Der findes dog eksempler på, at brugerinitiativer har været medvirkende til udvikling af nye projekter. Inddragelsen af forvaltninger og brugere ved gennemførsel af de enkelte projekter, er styret af forretningsgange og SLA er (Service Level Agreement s) for disse processer. De overordnede rammer for inddragelsen af forvaltninger og brugere er politisk godkendt. Hvis der er tale om rene vedligeholdelsesopgaver orienteres forvaltninger og brugere primært. Ved projekter, hvor der sker ændringer/forbedringer af de berørte ejendomme inddrages forvaltninger og brugere i større omfang i beslutningsprocessen via byggeudvalg mv. Denne inddragelse sker primært i projekternes tidlige faser i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram og projektforslag. Ansvaret for denne brugerinvolvering er placeret hos den 5

6 aktuelle forvaltning, og den gennemføres i tæt samarbejde med Københavns Ejendomme. Når projekterne er politisk godkendt og bevillingen til projektets gennemførsel er overført til Københavns Ejendomme overtager Københavns Ejendomme ansvaret for projektets gennemførsel og økonomi. Hvilke kriterier var i spil og hvordan blev der i sidste ende prioriteret I forbindelse med udvælgelsen af projekter og energisparetiltag, har følgende forhold især betydning: Hvilke energibesparelser kan gennemføres i forbindelse med de renoverings- og ombygningsprojekter, det allerede er besluttet at gennemføre som følge af generelle vedligeholdelsesbehov, ønsker om modernisering, ændret anvendelse mv. Hvilke energibesparelser skal gennemføres ved disse projekter for at opfylde bygningsreglement (energikrav til renovering) og kommunens generelle retningsliner for Miljø i byggeri og anlæg Hvilke energispareforslag, som har en tilbagebetalingstid under 10 år, er registreret ved energimærkningen. Ved den indledende projektering af større renoveringsprojekter foretages desuden en vurdering af, hvilke andre rentable energibesparelser (investering med positiv nutidsværdi), det kunne være relevant at gennemføre. Dette kan også omfatte vurdering af brugerforslag. Den endelige beslutning om gennemførsel, afhænger dog af mulighederne for realisering inden for projektets økonomiske ramme, via de ekstra midler afsat til energirenovering, eller ved tilførsel af ekstra midler fra lejeren (forvaltningerne). I forbindelse med udarbejdelsen af den samlede vedligeholdelsesplan inddrages også viden om, hvilke ejendomme der har størst energiforbrug og størst potentiale for besparelser (vurderinger baseret på forbrugsnøgletal og energimærker). Formålet er at undersøge om, der er muligheder for at skabe synergi eller er overset væsentlige vedligeholdelsesbehov, der viser sig i form af stort energiforbrug. Ved udvælgelsen af opgaver til vedligeholdelsesplanen er det dog stadig de alvorlige byggetekniske problemer, der prioriteres højst. Tilsvarende prioriteres behov for funktionsændringer o.lign. også højst ved udarbejdelsen af planer for ombygning og modernisering (genopretning, strukturplaner mv.). Endelig søger man at inddrage mulighederne for skabe synergi i forhold til andre områder, f.eks. kendte indeklimaproblemer og gadestøj. Disse forhold er normalt ikke afgørende for udvælgelse af projekter. Alvorlige indeklimaproblemer og andre alvorlige miljøproblemer, som kan relateres til 6

7 bygninger og deres tekniske anlæg, herunder AT-påbud, medfører dog høj prioritering af en opgave ved planlægningen af vedligehold. Til gengæld kan mulighederne for at opnå synergi få betydning for, hvilken løsning der vælges. Især hvis merudgiften ved den optimale løsning er begrænset eller lejeren (forvaltning) vælger at tilføre ekstra midler. De afgørende forhold ved prioritering og udformning af energibesparelsesprojekterne er således: Politisk fastsatte energi- og miljøkrav til projekter (krav som skal opfyldes) Økonomiske rammer og kriterier for prioritering, herunder politisk fastlagte kriterier for prioritering af vedligeholdelsesbehov De afgørende økonomiske kriterier baserer sig primært på simple tilbagebetalingstider, og ved den økonomiske vurdering indgår kun energiinvesteringer, energibesparelser og rentabilitet. Det afgørende for, hvilke energibesparelsesforslag der overhovedet inddrages i vurderingerne er: Hvilke energispareforslag viser energimærkningen Hvilke yderligere energispareforslag fremkommer ved den indledende projektering, herunder især forslag fra rådgiver Desuden spiller forslag fra brugere, driftspersonale og medarbejdere i Københavns Ejendomme en mindre rolle. Hvilke barrierer var der i forbindelse med energirenovering De væsentligste barrierer for gennemførsel af energirenovering i Københavns Kommune er knyttet til: Etablering af et dækkende og realistisk datagrundlag, herunder bedre energimærkning (kvalitet og anvendelige data) og koordinering med vedligeholdelsesdata, data fra ventilationseftersyn mv. Mangel på enkle planlægningsværktøjer, som sikrer tidligt overblik og koordinering med andre renoverings- og ombygningsbehov i samlet ejendomsportefølje Metoder til tidlig identifikation og vurdering af relevante energispareforslag på projektniveau, herunder bedre energimærkning, værktøjer til programmering og helhedsvurdering af energibesparelser i de indledende projektfaser Kompetente og motiverede rådgiver, som arbejder innovativt, tværfagligt og helhedsorienteret med fokus på bygbarhed og drift 7

8 Organisationsformer og udbud, der kan håndtere de mange små energispareforslag fra energimærkning og tilsvarende tiltag i mange ejendomme Organisationsformer og udbud, som sikrer helhedssyn på tværs af projektfaser og sikrer opfyldelse af energibesparelser (og andre mål) Finansiering og incitamenter rettet mod mindre energispareprojekter, løbende optimering og energirigtig drift Finansiering af langsigtede energiinvesteringer ved større renoveringsprojekter Hvordan blev energirenoveringen finansieret Energirenovering i Københavns Kommune er primært finansieret via: Københavns Ejendommes bevilling til vedligeholdelse (grundbudget til udvendig og teknisk vedligehold), hvor der årligt er øremærket 20 mio. kr. til energibesparelser Særligt budget til energirenovering i på 130 mio. kr. Enkeltstående bevillinger til større renoverings- og ombygningssager, hvor der indgår aktiviteter, som medfører energibesparelser, herunder energibesparelser som skal gennemføres i henhold til kommunens retningslinier for Miljø i byggeri og anlæg Desuden gennemføres i mindre omfang energibesparelser, som er finansieret via de enkelte forvaltningers eller institutioners drifts- og vedligeholdelsesbudgetter. Det omfatter primært aktiviteter inden for forvaltningernes (lejernes) ansvarsområde. Det kan f.eks. være etablering af energibesparende belysning. Er sagen repræsentativ eller enestående for området. Repræsenterer den bedst praksis De beskrevne processer mv. ved energirenovering i Københavns Kommune er repræsentative i forhold til hovedparten af de igangværende energispareprojekter på kommunale ejendomme i København. Der er dog også gennemført projekter, som har haft et noget andet udgangspunkt eller forløb, bl.a. en række projekter, som rummer mere vidtrækkende og utraditionelle tiltag end ved energirenovering generelt. Tilsvarende projekter er på vej. De vigtigste projekter i den kategori blev igangsat forud for klimatopmødet i Desuden er et nyt ambitiøst energirenoveringsprojekt under forberedelse. Man kan bl.a. nævne: ESCO i De gamles by. Erfaringer med ny organisationsform og udbud 8

9 Renovering af Valhalsgade Kulturhus. Demonstration af et bredt spektrum af energisparetiltag med % energibesparelse, energibesparelser tilpasset arkitektur, værdiskabelse, samspil med Kvarterløft indsats med energi som tema Etablering af to Klimaskoler. Energioptimering ved renovering, energistyring og vedvarende energi som understøtter pædagogik Ny skole i Ørestad. Særlige energikrav ved udbud, lavenergiklasse 1 og solceller Renovering af Islands Brygge 37. Ambition CO2-neutral administrationsbygning Der er mange forskellige forhold, som har været afgørende for at disse projekter er sat i gang. Man kan bl.a. nævne: En særlig anledning, f.eks. Klimatopmøde Ønske om profilering forankret på højt politisk og administrativt niveau Gode muligheder for synergi mellem energibesparelser og andre prioriterede mål Konkrete og ambitiøse visioner og krav i tidlig fase Ildsjæle, beslutningskraft og kompetente samarbejdspartnere 9

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Proces og rammer BUDGET

Proces og rammer BUDGET Proces og rammer BUDGET 2016 Budgetlægning 2016-2019 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. januar 2015 Tidsplan og proces for budget 2016. Processen er struktureret omkring 3 spor Spor 1 Struktur

Læs mere

Energioptimering af de kommunale bygninger.

Energioptimering af de kommunale bygninger. Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation 2 02. juli 2013. Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet

Læs mere

Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København

Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København NOTAT Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København Sekretariat Nyropsgade 1, 5. sal 1602 København

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

ENERGIHANDLINGSPLANER En guide til at komme i gang

ENERGIHANDLINGSPLANER En guide til at komme i gang ENERGIHANDLINGSPLANER En guide til at komme i gang Maj 2015 Dette dokument indeholder det samlede materiale udarbejdet til projektet Energihandlingsplaner en guide til at komme i gang målrettet almene

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Klimaplan 2009-2013 Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes

Læs mere

Statusnotat for projekter i bygge- og anlægsforum 10.03.2015

Statusnotat for projekter i bygge- og anlægsforum 10.03.2015 1 Statusnotat for projekter i bygge- og anlægsforum 10.03.2015 Udvalg Projekt Økonomi / budget / Til- og ombygning af Terndrup skole, idrætshal og svømmehal. (Tidligere benævnt Terndrupprojektet ) Licitation

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden 3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 24. februar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 24. februar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 24. februar 2009 Forhøjelse af anlægsbevilling samt ændret finansiering vedr. renovering m.v. af tagene på Brobjergskolen, Århus

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Økonomiudvalget. Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009. Følgende sager behandles på mødet

Økonomiudvalget. Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009. Følgende sager behandles på mødet Økonomiudvalget Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009 Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Kokkedal Vest - status og beslutning om energiinvesteringer

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Investeringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2

Investeringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2 smodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2 smodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - Teknik & Miljø September 11 Ekstern ESCO, 15. m2 Scenarie 1: Ekstern ESCO, 15.

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet. Budgetlægningen for 2013. Samtlige regioner

Økonomi- og Indenrigsministeriet. Budgetlægningen for 2013. Samtlige regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Samtlige regioner Dato: 29. juni 2012 Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: BS

Læs mere

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015

MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 MILJØHANDLINGSPLAN 2014/2015 REVIDERET SEPTEMBER 2014 Miljøhandlingsplanen indeholder projektbeskrivelser for de miljøindsatser, som ønskes igangsat, videreført eller gennemført i administrationen og de

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Oversigt over anlægsblokke Udvalg: Børn- og Skoleudvalg I 2016-priser Budget 2016

Oversigt over anlægsblokke Udvalg: Børn- og Skoleudvalg I 2016-priser Budget 2016 Oversigt over anlægsblokke Udvalg: Børn- og Skoleudvalg I 2016-priser Budget 2016 Ark Pol. Omr. Prioritering Nr Projektnavn Afledt drift i 2016 2016 2017 2018 2019 Prioritet 1 71 A3 1 PC'er i folkeskolen

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Energiforbrug i KEjd December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Tema: Kommunen

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012 KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN KØBENHAVNS EJENDOMME Bilag 1 14. juni 2012 NOTAT OM PRIORITERINGSPRINCIPPPER 2013 1. Indledning Nærværende notat specificerer kriterierne for udvælgelse af de vedligeholdelsesopgaver,

Læs mere

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område

06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område Bestyrelsesmøde 29. oktober 2015 / pkt. 6 / bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler JF Direkte +45 36 13 16 70 Fax - jf@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 06.1 Forslag til administrationsgrundlag

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

ET PARADIGMESKIFT I ENERGIRENOVERINGER. Temamøde, Hobro, 5. maj 2015 Jan Damkjær

ET PARADIGMESKIFT I ENERGIRENOVERINGER. Temamøde, Hobro, 5. maj 2015 Jan Damkjær ET PARADIGMESKIFT I ENERGIRENOVERINGER Temamøde, Hobro, 5. maj 2015 Jan Damkjær Kan man se på et energispareprojekt som en investering med et afkast?... i stedet for simpel tilbagebetalingstid på en omkostning

Læs mere

MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010

MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010 MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010 KOLOFON MBAtillæg 2012 er udarbejdet af Københavns Ejendomme Projektleder: Bidrag: Projektleder i Projekt og Bygherre Jens

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på Analyse af private virksomheders erfaringer med energisparetiltag

Invitation til at afgive tilbud på Analyse af private virksomheders erfaringer med energisparetiltag N O T AT 19. december 2014 Invitation til at afgive tilbud på Analyse af private virksomheders erfaringer med energisparetiltag 1. Baggrund Som en del af Vækstaftalen af 14. juli 2014 har Klima-, Energi-

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde Strategikoncept FDF har fire vigtige styringsredskaber for at sikre landsforbundets daglige drift samt sikre en ordentlig implementering af landsforbundets ambition og udviklingsmål. Disse styringsredskaber

Læs mere

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. 1 Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. Træk ved udviklingen af den almene sektor 1945-1959 Boligmangel og bolignød 1960-1974 Byplanlægning- og industrialisering 1975 2000 Spredning og

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer:

Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: PORTEFØLJER Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: Portefølje 1 (BUF 1 ): Udvidelse, ombygning, renovering og helhedsrenovering af eksisterende skoler. Kapacitetsbehov

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

BF2015 BO2016 BO2017 BO2018

BF2015 BO2016 BO2017 BO2018 Oplæg til anlægsbudget for 2015-2018 I dette notat fremlægges anlægsbudgettet for 2015-2018 som det foreligger juni 2014 på baggrund af vedtagelsen af budgettet for 2014 med overslagsårene 2015-2017. I

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Gymnasiefællesskabet i Roskilde

Gymnasiefællesskabet i Roskilde Gymnasiefællesskabet i Roskilde Samarbejdsmodel Vi har samarbejder på personaleadministration, jura, It, løn, Bogholderiområdet og Bygningsområdet. 2007 6 Selvstændige Gymnasier 2013-15 Gymnasier Lokal

Læs mere