Bilag 6: Københavns Ejendomme
|
|
- Lone Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme Bilag 6: Københavns Ejendomme I 2009 besluttede Københavns Kommune, at gennemføre alle energispareforslag fra energimærkningen af de kommunale ejendomme, der har en tilbagebetalingstid (TBT) på mindre en 10 år. Ved større renoveringsprojekter, skal der desuden foretages en konkret vurdering af mulighederne for at gennemføre mere langsigtede rentable tiltag med en tilbagebetalingstid på indtil 20 år. Udmøntningen af disse beslutninger er påbegyndt i Energispareforslagene fra energimærkningen søges først om fremmest gennemført sammen med andre renoverings- og moderniseringsarbejder på kommunale ejendomme, for at sikre en effektiv koordineret proces. I ejendomme uden aktuelle planer om renovering eller modernisering søger man i stedet at gennemføre energispareforslagene fra energimærkningen via de virksomheder, som har ansvaret for den daglige drift og vedligehold i de kommunale ejendomme, eller via samlet gennemførsel af ensartede opgaver på en række ejendomme. Hvad satte indsatsen i gang baggrund I august 2009 vedtog Borgerrepræsentationen Københavns Kommunes Klimaplan. Planen indeholder 50 konkrete initiativer, som skal opfylde Københavns målsætning om 20% CO2-reduktion i perioden Med planen formuleres også en ambition om, at København skal være CO2-neutral i Energiforbruget i de kommunale bygninger er den væsentligste årsag til CO2- udledning fra kommunale aktiviteter. Derfor er Klimafokus ved renovering også et af Klimaplanens centrale initiativer i forhold til reduktion af kommunens egen CO2-udledning. Dette initiativ omfatter realisering af alle energispareforslag med TBT < 10 år fra energimærkningen af de kommunale bygninger og gennemførsel af mere langsigtede rentable energibesparelser i forbindelse med større renoveringsprojekter. 1
2 Et af de centrale principper for Klimaplanens indsats på bygningsområdet er koordineret gennemførsel af energibesparelser og andre renoveringsaktiviteter. Hermed opnås de bedste muligheder for samlet billiggørelse, minimering af generne for de berørte brugere samt synergi i forhold til løsning af vedligeholdelsesproblemer, løsning af andre miljøproblemer (f.eks. dårligt indeklima og trafikstøj) og forbedring af de fysiske rammer for brugerne (f.eks. bedre indretning og belysning). I Klimaplanen lægges generelt stor vægt på disse muligheder for at skabe synergi og forbedringer på andre områder via klimaindsatsen. Desuden lægges vægt på etablering af samarbejde med private aktører om udvikling og gennemførsel af aktiviteterne. Udmøntningen af klimaplanen er bl.a. sket via kommunens budget 2010, hvor det blev besluttet, at 20 mio. kr. ud af de årlige vedligeholdelsesbudgetter for kommunale ejendomme i skal anvendes til energibesparelser (i alt 80 mio. kr.). Det blev desuden besluttet, at de opnåede økonomiske besparelser skal tilbageføres til kommunekassen via justering af de berørte forvaltningers driftsbudgetter. I forbindelse med budget 2011 er der afsat yderligere 130 mio. kr. til energirenovering af kommunale ejendomme i perioden Dette omfatter ud over byggetekniske tiltag 15 mio. kr. til opgradering af energistyring, energirigtig drift og en pulje til finansiering af energispareforslag med god økonomi fra især brugere og driftspersonale. Disse aktiviteter forventes at føre til væsentlige energibesparelser i sig selv, men er også en forudsætning for at opnå det fulde udbytte af investeringerne i energirenovering. De afledte driftsbesparelser af investeringerne jf. budget 2011 tilbageføres også til kommunekassen. Endelig har Købehavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtaget nye retningslinjer for Miljø i byggeri og anlæg, som bl.a. rummer en række minimumskrav på energiområdet. De skal følges ved kommunalt og kommunalt støttede byggeaktiviteter (nybyggeri, renovering mv.). Hvordan var beslutningerne omkring energiparametre (hvordan er kriterierne for valg og udformning af energispareprojekter fastlagt) De overordnede rammer for valg og udformning af energispareprojekter i Københavns Kommune er således fastlagt via politisk godkendte planer, krav og budgetter. 2
3 Hvordan var forløbet De overordnede rammer for klimarenovering i Københavns Kommune (Klimaplan, Budget 2010, Budget 2011, Miljø i byggeri og anlæg) er fastlagt og politisk godkendt i løbet af På grundlag af disse rammer, er planlægningen og gennemførslen af de konkrete energispareprojekter igangsat. Udarbejdelsen af vedligeholdelsesplanen for 2010 (udvendig vedligeholdelse og vedligehold af tekniske anlæg) omfattede følgende hovedfaser: Datagrundlag Opdatering af databaser med vedligeholdelsesbehov og energidata (processer med fast cyklus). Indsamling af lejer/brugerønsker og forslag fra driftspersonale m.fl. i Københavns Ejendomme. Bruttoliste Udarbejdelse af bruttoliste over vedligeholdelsesopgaver (Højeste prioritet har akutte byggetekniske behov, væsentlige funktionssvigt, AT-påbud og ejendomme med beboere) Udarbejdelse af liste over ejendomme med særligt højt energiforbrug Indledende screening Identifikation af muligheder for synergi mellem vedligeholdelsesbehov, planer om ombygning/modernisering samt stort energisparepotentiale Udarbejdelse af forslag til plan og prognose Større selvstændige projekter Opgaver egnet til udførelse under driftsentreprise Tværgående samling af ensartede opgaver på mange ejendomme Formel høring hos kommunens forvaltninger Forvaltningerne repræsenterer de kommunale lejere og brugere Efterfølgende justering af plan Fremsendelse af plan til politisk godkendelse og bevilling Processen i forbindelse med udmøntningen af de 130 mio. kr. i budget 2011 følger de sammen principper. Koordinering med andre aktiviteter er dog rettet mod større renoverings- og ombygningsprojekter, som ligger ud over den almindelige vedligeholdelse. Der er heller ikke iværksat en formel høring af de berørte forvaltninger i planlægningsfasen. Forvaltningerne og brugerne vi blive inddraget efter de generelle retningslinjer herfor i Københavns Kommune. Alle faser i den beskrevne proces varetages af Københavns Ejendomme (placeret under Kultur- og Fritidsforvaltningen), som også efterfølgende har ansvaret for planens realisering og overholdelse af den givne bevilling. 3
4 Processen er i stort omfang styret af den overordnede tidsplan for budgetprocessen i Københavns Kommune, og formelle regler/aftaler om høring af de involverede forvaltninger. Planlægning og gennemførsel af de enkelte projekter følger følgende hovedfaser: Bestilling af opgavernes udførelse Udarbejdelse af byggeprogram for renoveringsprojekter (beskrivelse af vedligeholdelsesbehov og -opgaver, energikrav, forslag fra energimærker, krav til afrapportering mv.) Intern overdragelse fra planlæggende afdelinger i Københavns Ejendomme til afdelinger med ansvar for udførelse Overdragelse af opgaver til eksterne rådgivere eller driftsentreprenør (primært fundet via udbud) Projektering indledende screening af muligheder for energibesparelser Vurdering af alle forslag fra energimærke TBT < 10 år Identifikation af evt. rentable tiltag TBT < 20 år Vurdering af evt. andre tiltag (BR08-krav, brugerønsker mv.) Rådgivers afrapportering af energispareforslag via standard afrapporteringsskema sammen med aflevering af projektforslag Godkendelse af projektforslag Godkendelse af forslag til energibesparelser, herunder vurdering af budgetmæssige muligheder for at gennemføre rentable forslag med TBT år (godkendes af bygherren Københavns Ejendomme, lejer/bruger orienteres ved vedligeholdelsesopgaver, lejer/bruger inddrages ved ombygning mv. funktionsændringer) Færdiggørelse af projekt, udførelse og aflevering Afrapportering af energibesparelser via et standard afrapporteringsskema ifm aflevering Instruktion af driftspersonale og brugere, evt. egentlig uddannelse Der kan ske justeringer af vedligeholdelsesplanen efter den politiske godkendelse af planen, f.eks. forårsaget af uforudsete prisstigninger og akut opståede vedligeholdelsesbehov. Det politiske system og forvaltningerne orienteres herom. Desuden afleveres statusrapporter/notater om projekternes fremdrift. Processen i forbindelse med gennemførslen af de enkelte projekter er i stort omfang fastlagt via nedskrevne forretningsgange, som bl.a. beskriver rollefordelingen mellem Københavns Ejendomme (bygherre) og de forvaltninger, som lejer og bruger bygningerne. 4
5 Hvem var involveret i sagen og hvem var beslutningstagerne De overordnede kriterier for valg og udformning af energispareprojekter i Københavns Kommune er fastlagt via politisk godkendte planer, krav og budgetter. Oplæggene til disse rammer er udarbejdet via en proces, som har involveret alle kommunens forvaltninger. Disse rammer er desuden behandlet af de politiske udvalg og godkendt af Borgerrepræsentationen. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har dog spillet en særlig rolle, som de øverst ansvarlige for henholdsvis Klimaplan og kommunens budgetproces. Desuden har Københavns Ejendomme været en central aktør i forhold til de bygningsrelaterede forhold. De øvrige forvaltninger har også været inddraget, bl.a. via formelle høringsprocesser. De enkelte institutioner og andre brugere af de kommunale ejendomme har kun i meget begrænset omfang deltaget i eller været inddraget ved fastlæggelse af de overordnede rammer. Ansvaret for udarbejdelse og gennemførsel af kommunens vedligeholdelsesplaner og energirenoveringsprojekter er placeret i Københavns Ejendomme. Der indsamles input fra lejere/brugere og planernes sendes til formel høring i de relevante forvaltninger, hvorefter de godkendes politisk. Ansvaret for inddragelse af brugerne af de kommunale ejendomme er placeret i de forvaltninger, som benytter (og lejer) ejendommene. Brugerne inddrages ikke systematisk ved udarbejdelsen af disse planer. Forvaltningerne og Københavns Ejendomme får dog løbende en del henvendelser fra institutioner m.fl., som har forslag/ønsker om gennemførsel af vedligehold eller energibesparelser. I de fleste tilfælde fører disse henvendelser kun til en ekstra kontrol og evt. ajourføring af databaserne med oplysninger om de kommunale ejendommes tilstand. Der findes dog eksempler på, at brugerinitiativer har været medvirkende til udvikling af nye projekter. Inddragelsen af forvaltninger og brugere ved gennemførsel af de enkelte projekter, er styret af forretningsgange og SLA er (Service Level Agreement s) for disse processer. De overordnede rammer for inddragelsen af forvaltninger og brugere er politisk godkendt. Hvis der er tale om rene vedligeholdelsesopgaver orienteres forvaltninger og brugere primært. Ved projekter, hvor der sker ændringer/forbedringer af de berørte ejendomme inddrages forvaltninger og brugere i større omfang i beslutningsprocessen via byggeudvalg mv. Denne inddragelse sker primært i projekternes tidlige faser i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram og projektforslag. Ansvaret for denne brugerinvolvering er placeret hos den 5
6 aktuelle forvaltning, og den gennemføres i tæt samarbejde med Københavns Ejendomme. Når projekterne er politisk godkendt og bevillingen til projektets gennemførsel er overført til Københavns Ejendomme overtager Københavns Ejendomme ansvaret for projektets gennemførsel og økonomi. Hvilke kriterier var i spil og hvordan blev der i sidste ende prioriteret I forbindelse med udvælgelsen af projekter og energisparetiltag, har følgende forhold især betydning: Hvilke energibesparelser kan gennemføres i forbindelse med de renoverings- og ombygningsprojekter, det allerede er besluttet at gennemføre som følge af generelle vedligeholdelsesbehov, ønsker om modernisering, ændret anvendelse mv. Hvilke energibesparelser skal gennemføres ved disse projekter for at opfylde bygningsreglement (energikrav til renovering) og kommunens generelle retningsliner for Miljø i byggeri og anlæg Hvilke energispareforslag, som har en tilbagebetalingstid under 10 år, er registreret ved energimærkningen. Ved den indledende projektering af større renoveringsprojekter foretages desuden en vurdering af, hvilke andre rentable energibesparelser (investering med positiv nutidsværdi), det kunne være relevant at gennemføre. Dette kan også omfatte vurdering af brugerforslag. Den endelige beslutning om gennemførsel, afhænger dog af mulighederne for realisering inden for projektets økonomiske ramme, via de ekstra midler afsat til energirenovering, eller ved tilførsel af ekstra midler fra lejeren (forvaltningerne). I forbindelse med udarbejdelsen af den samlede vedligeholdelsesplan inddrages også viden om, hvilke ejendomme der har størst energiforbrug og størst potentiale for besparelser (vurderinger baseret på forbrugsnøgletal og energimærker). Formålet er at undersøge om, der er muligheder for at skabe synergi eller er overset væsentlige vedligeholdelsesbehov, der viser sig i form af stort energiforbrug. Ved udvælgelsen af opgaver til vedligeholdelsesplanen er det dog stadig de alvorlige byggetekniske problemer, der prioriteres højst. Tilsvarende prioriteres behov for funktionsændringer o.lign. også højst ved udarbejdelsen af planer for ombygning og modernisering (genopretning, strukturplaner mv.). Endelig søger man at inddrage mulighederne for skabe synergi i forhold til andre områder, f.eks. kendte indeklimaproblemer og gadestøj. Disse forhold er normalt ikke afgørende for udvælgelse af projekter. Alvorlige indeklimaproblemer og andre alvorlige miljøproblemer, som kan relateres til 6
7 bygninger og deres tekniske anlæg, herunder AT-påbud, medfører dog høj prioritering af en opgave ved planlægningen af vedligehold. Til gengæld kan mulighederne for at opnå synergi få betydning for, hvilken løsning der vælges. Især hvis merudgiften ved den optimale løsning er begrænset eller lejeren (forvaltning) vælger at tilføre ekstra midler. De afgørende forhold ved prioritering og udformning af energibesparelsesprojekterne er således: Politisk fastsatte energi- og miljøkrav til projekter (krav som skal opfyldes) Økonomiske rammer og kriterier for prioritering, herunder politisk fastlagte kriterier for prioritering af vedligeholdelsesbehov De afgørende økonomiske kriterier baserer sig primært på simple tilbagebetalingstider, og ved den økonomiske vurdering indgår kun energiinvesteringer, energibesparelser og rentabilitet. Det afgørende for, hvilke energibesparelsesforslag der overhovedet inddrages i vurderingerne er: Hvilke energispareforslag viser energimærkningen Hvilke yderligere energispareforslag fremkommer ved den indledende projektering, herunder især forslag fra rådgiver Desuden spiller forslag fra brugere, driftspersonale og medarbejdere i Københavns Ejendomme en mindre rolle. Hvilke barrierer var der i forbindelse med energirenovering De væsentligste barrierer for gennemførsel af energirenovering i Københavns Kommune er knyttet til: Etablering af et dækkende og realistisk datagrundlag, herunder bedre energimærkning (kvalitet og anvendelige data) og koordinering med vedligeholdelsesdata, data fra ventilationseftersyn mv. Mangel på enkle planlægningsværktøjer, som sikrer tidligt overblik og koordinering med andre renoverings- og ombygningsbehov i samlet ejendomsportefølje Metoder til tidlig identifikation og vurdering af relevante energispareforslag på projektniveau, herunder bedre energimærkning, værktøjer til programmering og helhedsvurdering af energibesparelser i de indledende projektfaser Kompetente og motiverede rådgiver, som arbejder innovativt, tværfagligt og helhedsorienteret med fokus på bygbarhed og drift 7
8 Organisationsformer og udbud, der kan håndtere de mange små energispareforslag fra energimærkning og tilsvarende tiltag i mange ejendomme Organisationsformer og udbud, som sikrer helhedssyn på tværs af projektfaser og sikrer opfyldelse af energibesparelser (og andre mål) Finansiering og incitamenter rettet mod mindre energispareprojekter, løbende optimering og energirigtig drift Finansiering af langsigtede energiinvesteringer ved større renoveringsprojekter Hvordan blev energirenoveringen finansieret Energirenovering i Københavns Kommune er primært finansieret via: Københavns Ejendommes bevilling til vedligeholdelse (grundbudget til udvendig og teknisk vedligehold), hvor der årligt er øremærket 20 mio. kr. til energibesparelser Særligt budget til energirenovering i på 130 mio. kr. Enkeltstående bevillinger til større renoverings- og ombygningssager, hvor der indgår aktiviteter, som medfører energibesparelser, herunder energibesparelser som skal gennemføres i henhold til kommunens retningslinier for Miljø i byggeri og anlæg Desuden gennemføres i mindre omfang energibesparelser, som er finansieret via de enkelte forvaltningers eller institutioners drifts- og vedligeholdelsesbudgetter. Det omfatter primært aktiviteter inden for forvaltningernes (lejernes) ansvarsområde. Det kan f.eks. være etablering af energibesparende belysning. Er sagen repræsentativ eller enestående for området. Repræsenterer den bedst praksis De beskrevne processer mv. ved energirenovering i Københavns Kommune er repræsentative i forhold til hovedparten af de igangværende energispareprojekter på kommunale ejendomme i København. Der er dog også gennemført projekter, som har haft et noget andet udgangspunkt eller forløb, bl.a. en række projekter, som rummer mere vidtrækkende og utraditionelle tiltag end ved energirenovering generelt. Tilsvarende projekter er på vej. De vigtigste projekter i den kategori blev igangsat forud for klimatopmødet i Desuden er et nyt ambitiøst energirenoveringsprojekt under forberedelse. Man kan bl.a. nævne: ESCO i De gamles by. Erfaringer med ny organisationsform og udbud 8
9 Renovering af Valhalsgade Kulturhus. Demonstration af et bredt spektrum af energisparetiltag med % energibesparelse, energibesparelser tilpasset arkitektur, værdiskabelse, samspil med Kvarterløft indsats med energi som tema Etablering af to Klimaskoler. Energioptimering ved renovering, energistyring og vedvarende energi som understøtter pædagogik Ny skole i Ørestad. Særlige energikrav ved udbud, lavenergiklasse 1 og solceller Renovering af Islands Brygge 37. Ambition CO2-neutral administrationsbygning Der er mange forskellige forhold, som har været afgørende for at disse projekter er sat i gang. Man kan bl.a. nævne: En særlig anledning, f.eks. Klimatopmøde Ønske om profilering forankret på højt politisk og administrativt niveau Gode muligheder for synergi mellem energibesparelser og andre prioriterede mål Konkrete og ambitiøse visioner og krav i tidlig fase Ildsjæle, beslutningskraft og kompetente samarbejdspartnere 9
Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereEnergirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp
InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser
Læs mereHvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS
Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereEnergipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme
Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje
Læs mereLokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns
Læs mereUdbud af entrepriser i Københavns Ejendomme
Udbud af entrepriser i Københavns Ejendomme Oplæg v. Dansk Byggeris temamøde, 25. maj 2010 i Ballerup v. Projektchef Kasper Jacoby Kilde ØKF 1 Formålet med Københavns Ejendomme Tværgående / Overblik Fokus
Læs mereBudget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.
Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereKlima- og Energipolitisk Udvalg
Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side
Læs mereBilag 1. Udmøntning af pulje til energirenovering af almene boliger i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for byplanlægning NOTAT Bilag 1. Udmøntning af pulje til energirenovering af almene boliger i København 1. Indledning... 1 2. Målgruppe... 2 3. Kriterier
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an?
ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,
Læs mereUdvalget for Teknik & Miljø REFERAT
REFERAT Sted: Sagnlandet Dato: Onsdag den 22. august 2018 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Ivan Mott (Ø) (Formand) Martin Stokholm (A) (Medlem) Frederik Dahl (C) (Medlem) Jens K.
Læs mereRedegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017
Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017 Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Indsatsområder...4
Læs mereSvendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering
Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS
Læs mereSPECIFIKATION på. Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse. Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud.
SPECIFIKATION på Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud Januar 2018 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 2 2. BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 2
Læs mereEnergirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo
Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:
Læs mereUDKAST følger ikke designmanual
UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder
Læs mereIndstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer
Læs mereEnergirenovering af erhvervsbygninger via ESCO-modellen. Gå-hjem møde med Ejendomsforeningen Danmark, d. 23. marts 2017
Energirenovering af erhvervsbygninger via ESCO-modellen Gå-hjem møde med Ejendomsforeningen Danmark, d. 23. marts 2017 siemens.dk/energirenovering 40% Page 2 Agenda ESCO konceptet ESCO beslutningsprocessen
Læs mereProces og rammer BUDGET
Proces og rammer BUDGET 2016 Budgetlægning 2016-2019 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog den 27. januar 2015 Tidsplan og proces for budget 2016. Processen er struktureret omkring 3 spor Spor 1 Struktur
Læs mereEnergioptimering af de kommunale bygninger.
Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation 2 02. juli 2013. Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereNotat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning.
Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Bygningskontoret Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og 2010. Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 1.
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereKlima og energibesparelser i bygninger
November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereEnergitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management
Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver
Læs mereOptimering af drift & data som forretning
Optimering af drift & data som forretning / Pernille Bahnson pebahn@kk.dk Københavns Ejendomme & Indkøb, Energi & Teknik 31. 05. 2018 Københavns Ejendomme og Indkøb Bygningsejer af kommunale ejendomme
Læs mereStatusnotat for projekter i bygge- og anlægsforum 10.03.2015
1 Statusnotat for projekter i bygge- og anlægsforum 10.03.2015 Udvalg Projekt Økonomi / budget / Til- og ombygning af Terndrup skole, idrætshal og svømmehal. (Tidligere benævnt Terndrupprojektet ) Licitation
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereVejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger
Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på
Læs mereVallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1
ESCO i Vallensbæk Vallensbæk k Kommunale Ejendomme ESCO i Vallensbæk 1 Indledning Et ESCO er en relativ ny forretningsmodel for energirigtig renovering af offentlige og private ejendomme påp det danske
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereCTS fra strategi til praksis
CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret
Læs mereMål og Midler Ejendomsvedligeholdelse
Fokusområder i 2014 Udbud af vedligeholdelsesopgaver Forvaltningen vil fortsat have fokus på at sikre optimal konkurrence på de vedligeholdelsesopgaver, der sendes i udbud, og forvaltningen vil derudover
Læs mereStatus for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune
Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune INDLEDNING: Ejendomsenheden står for bl.a. den udvendige bygningsvedligeholdelse samt energioptimering på de kommunale bygninger. Med
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereMulighederne for at høste økonomiske gevinster ved arealoptimering vil kunne øges ved at tænke på tværs af organisationen.
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme Faktabeskrivelse Serviceområdet indgår i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Afdelingen varetager vedligeholdelse af tag,
Læs mereAa+ Udvikling i areal i Aa+ TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23.
Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23. januar 2017 Orientering til Teknisk Udvalg om Aa+ Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Indledning Teknisk Udvalg modtog den 23. november 2015 en
Læs mereSektor: Offentlige bygninger
TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb
Læs merePartnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København NOTAT Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København Sekretariat Nyropsgade 1, 5. sal 1602 København
Læs mereEjendomme. Arbejdsopgaver og processer.
Ejendomme Arbejdsopgaver og processer. Omsætning Ejendomme Årlig omsætning cirka: Vedligehold skoler, børn, kultur, administration m.m.: 37 mio. Vedligehold boliger og erhvervsejendomme: 3 mio. Nybyggerier/større
Læs mereESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne
ESCO Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne Vi piller ikke ved misforståelsen mellem EPC og ESCO.men vi hører den tit brugt som undskyldning Hvilke ESCO potentialer er der i kommunerne
Læs mereProjektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)
Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.
Læs mereENERGIHANDLINGSPLANER En guide til at komme i gang
ENERGIHANDLINGSPLANER En guide til at komme i gang Maj 2015 Dette dokument indeholder det samlede materiale udarbejdet til projektet Energihandlingsplaner en guide til at komme i gang målrettet almene
Læs mereI dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Boligkontoret NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: i byggeproces I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere. For de almene byggerier er der anvendt
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs merelundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING
lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det
Læs mereModelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.
Læs mereKlimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009
Klimaplan 2009-2013 Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes
Læs mereNotat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010
Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en
Læs mereEjendomsstrategi Varde Kommune
Ejendomsstrategi Varde Kommune 2017-2022 1 Varde gamle Rådhus 2 Indholdsfortegnelse Fra mange m² til smarte m² Grunddata let anvendelige og valide grunddata Arealoptimering Smartere ud nyttelse af kvadratmeter
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af skolernes energimodel
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af skolernes energimodel 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mere1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden
3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereKan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?
Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereBygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen
Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereKlima- og Energipolitisk Udvalg
Greve Kommune Klima- og Energipolitisk Udvalg Referat Torsdag den 13.12.12 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Ikke til stede:
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereEnergirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering
Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme
Læs mereBilag 4: ESCO pilotprojekter
NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter
Læs mereENERGIHANDLINGSPLAN FOR KOMMUNENS BYGNINGER
ENERGIHANDLINGSPLAN 2018-2025 FOR KOMMUNENS BYGNINGER Gentofte Ejendomme September 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 4 Indledning... 5 Hvor langt er vi?... 5 Hvad er potentialet?... 5 Hvordan gør vi?...
Læs mereForvaltningshøring om Træpolitik for Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 3 Forvaltningshøring om Træpolitik for Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et forslag til en samlet træpolitik for Københavns
Læs mereRegion Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter
Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereKlima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi
indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning
Læs mereVedtægter for Områdefornyelsen Folehavekvarteret
Bilag 3 Vedtægter for Områdefornyelsen Folehavekvarteret 1 Navn Områdefornyelsen Folehavekvarteret 2 Baggrund Den 29. maj 2017 besluttede Borgerrepræsentationen at igangsætte og medfinansiere Områdefornyelsen
Læs mereAktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.
Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereIntroduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.
Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:
Læs mereNyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen
Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt Opsummering helhedsplanen Hvad er ESCO? ESCO står for Energy Service Company, og i et ESCOsamarbejde indgår bygningsejeren (den offentlige myndighed) et samarbejde med
Læs mereNotat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten
Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen
Læs mereSeminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri
Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800
Læs mereBudgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene
Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene 2017-2019 Budgetprocessen 2016 2019 er udarbejdet med det formål at fastlægge procedure, strategier og tidsplan for budgetlægningen for 2016
Læs mereKlima- og Energipolitisk Udvalg
Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 28.10.10 kl. 16:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereØkonomiudvalget. Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2. Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009. Følgende sager behandles på mødet
Økonomiudvalget Referat fra ekstraordinært møde 29. juni 2009 Mandag 29.06.2009 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Kokkedal Vest - status og beslutning om energiinvesteringer
Læs mereEfterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov
Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov 1 Totaløkonomi på den fede måde 2 Totaløkonomi er et lovkrav ved offentligt byggeri Lov om Offentlig Byggevirksomhed: Bekendtgørelse
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereKom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces
Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mere06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område
Bestyrelsesmøde 29. oktober 2015 / pkt. 6 / bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler JF Direkte +45 36 13 16 70 Fax - jf@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 06.1 Forslag til administrationsgrundlag
Læs mereResumé af byggeprogram Kingstrup, ombygning af Kuben samt bæredygtighedsvurdering
Resumé af byggeprogram Kingstrup, ombygning af Kuben samt bæredygtighedsvurdering 21 Marts 2012 RESUMÉ AF BYGGEPROGRAM 1. GENEREL BESKRIVELSE Indledning Nærværende notat er et udpluk af de væsentlige afsnit
Læs mereFælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer
Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet
Læs mereTM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Den 22. februar 2018 TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus Baggrund Københavns Kommune har tidligere vedtaget, at der i
Læs mereFORBEDRING AF EJENDOMME: OPNÅ LAVT ENERGIFORBRUG OG FORBEDRET INDEKLIMA ERHVERVS- OG BOLIGEJENDOMME SAMT BUTIKKER I SHOPPINGCENTRE
FORBEDRING AF EJENDOMME: OPNÅ LAVT ENERGIFORBRUG OG FORBEDRET INDEKLIMA ERHVERVS- OG BOLIGEJENDOMME SAMT BUTIKKER I SHOPPINGCENTRE 1 DEAS BRINGER DIG SIKKERT I MÅL MED ENERGI- OG INDEKLIMAOPTIMERING Reducerede
Læs mere