Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Transkript

1 Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde : 01 Finansiering I hele kr., nettoudgifter i løbende priser Basisbudget fra sidste års budgetlægning Rammeændringer, Budgetstrategi og Budgetaftale (14Æ01) + Ændringer fra budgetkontr. 1/4-13 (14Æ02) + Omflytninger mellem politikomr. (14Æ03) + Lov- og cirkulæreprogram (14Æ04) Andre tekniske korrektioner (14Æ05) Demografi (14Æ06) Budget 2014 til Budgetseminaret Indarbejdet til 1. behandlingen (14Æ07) Indarbejdet til 2. behandlingen (14Æ08) Øvrige korrektioner/omflytninger (13Æ09) Vedtaget budget Korrigeret budget 2013, hele politikområdet Regnskab 2012, hele politikområdet Forklaring af beløbene i skemaet: Ad) Basisbudget fra sidste års budgetlægning. Basisbudgettet er helt identisk med budgetbeløbene fra sidste års budgetlægning, da budgetindberetningerne altid foretages i løbende priser, og derfor ikke påvirkes af den normale P/L-fremskrivning som er gældende for alle øvrige politikområder. Ad 4) Lov- og cirkulæreprogram. Første udmelding om særligt tilskud til folkeskolereformen blev anslået til -4,3 mio. kr. Beløbet er senere opkorrigeret til -9,2 mio. kr. til 2. behandlingen. Ad 5) Der er indarbejdet i alt 31,1 mio. kr. i 2014, 148,3 mio. kr. i 2015, 266,9 mio. kr. i 2016 og 228,4 mio. kr. i 2017 i tekniske ændringer. Det er primært ændringer i tilskud, skatter og lån, men samtidig er kassebeholdningens bevægelser også teknisk 0-stillet frem mod budgetseminaret. Se specifikation af tekniske ændringer nedenfor:

2 I hele kr., nettoudgifter i løbende priser Specifikation: Funktion 7.22 Renter af likvide aktiver Funktion 7.28 Renter af kortfr. tilgodehav Funktion 7.32 Renter af langfr. Tilgodehav Funktion 7.35 Renter af forsyningsvirksomh Funktion 7.51 Renter af langfr. Gæld til staten Funktion 7.52 Renter af langfr. Gæld i øvrigt Funktion 7.55 Renter af langfristet gæld Funktion Garantiprovision Funktion Udligning og tilskud Funktion Udligning, udlændinge Funktion Bidrag til regionerne Funktion Særlige tilskud Funktion Købsmoms Funktion Kommunal indkomstskat Funktion Selskabsskat Funktion Anden skat Funktion Grundskyld Funktion Anden skat på fast ejendom Funktion 8.22 Forskydn. i likvide aktiver Funktion 7.28 Forskydn. af kortfr. tilgodehav Funktion 8.32 Forskydn. i langfr. Tilg.hav Funktion Kirkelige skatter og afgifter Funktion Mlm.regning Funktion 8.55 Afdrag på lån Funktion 8.55 Låneoptagelse Tekniske korrektioner budget Ad 7) Til 1. behandlingen blev følgende ændringer indarbejdet: Fleksjobbonus 50 mikrofleksjobs Lånereduktion Ring Syd Lånereduktion Ring Syd, afledt rente/afdrag Lån ESCO, udvalgsprioritering Lån ESCO, afledt rente/afdrag I alt ændringer til 1. behandlingen

3 Ad 8) Ved 2. behandlingen blev følgende ændringer indarbejdet Tekniske ændringer: Fjern oprindelig indarbejdet låneforudsætn Lånedispens. til KM med lav likviditet Lånedispens. til projekt m/effektiv.potentiale Låneoptag udskiftning af armatur, vejbelysning Opskrivning af tilskud til ny skolereform Indskud landsbyggefond, budgetkontrol 1/ Ny skatteprognose. Statsgaranti 2014, øget skat Ny skatteprognose. Statsgaranti 2014, bloktilskud Nedjusteret skøn grundskyld og dækningsafgift Nyt skøn renter og afdrag, langfristet gæld Tekniske ændringer i alt Ad 9) Øvrige korrektioner/omflytninger. Endelig likviditetspåvirkning Øvrige korrektioner/omflytninger ialt

4 Specifikation af budget Nedenfor er vist en specifikation af det samlede budget inkl. alle tekniske indberetninger, som det foreløbigt ser ud til budgetseminaret. I hele kr., nettoudgifter i løbende priser Specifikation: Funktion 7.22 Renter af likvide aktiver Funktion 7.28 Renter af kortfristet tilgodehaven Funktion 7.32 Renter af langfristet tilgodehave Funktion 7.35 Renter af forsyningsvirksomhede Funktion 7.52 Renter af kortfr. gæld i øvrigt Funktion 7.55 Renter af langfristet gæld Funktion Garantiprovision Funktion Udligning og tilskud Funktion Udligning, udlændinge Funktion Bidrag til regionerne Funktion Særlige tilskud Funktion Købsmoms Funktion Kommunal indkomstskat Funktion Selskabsskat Funktion Anden skat, forsker-/dødsbos Funktion Grundskyld Funktion Anden skat på fast ejendom Funktion 8.22 Forskydn. i likvide aktiver Funktion Indskud i Landsbyggefonden Funktion 8.52 Kirkelige skatter og afgifter Funktion 8.55 Afdrag på lån Funktion 8.55 Låneoptagelse Budget Nedenfor er foretaget en specifikation af ovennævnte beløb Budget Funktion Renter Der er afsat et nettoudgiftsbudget på 16,4 mio. kr. til renter i Der forventes heraf renteindtægter på -4,5 mio. kr. af kommunens likvider. Renter af kortfristede tilgodehavender vedrører indtægter på -3,0 mio. kr. fra rentetilskrivning af debitorer i betalingskontrol. Indtægter på hhv. -0,1 og -0,2 mio. kr. kommer fra hhv. pantebreve og beboerindskud. Af andre poster udgør de primære indtægtsposter -0,5 mio. kr. fra rentetilskrivning af lån til betaling af ejendomsskat.

5 Nettorenteudgiften på kr. af udlæg til forsyningen udgør væsentligt en renteudgift på kr. til renovation og kun kr. vedr. rotter. Afregningen med renovation beregnes på baggrund af forventet ultimo saldo 2013 på 26,1 mio. kr. med den opgjorte rentesats på 1,9 % fra budgetdirektivet for For rotter forventes den tilsvarende ultimo saldo 2013 at udgøre 0,4 mio. kr. Den samlede renteudgift af kortfristet gæld udgør 0,5 mio. kr. De kr. vedrører kompenserende rentegodtgørelse ved nedsættelse af grundværdier. 2 x kr. vedrører hhv. ydelser udbetalt via KMD-Aktiv og forrentning af mellemværende med ældreboligerne. Renteudgifterne til langfristet gæld på samlet 25,1 mio. kr. fordeler sig med hhv. 0,2 mio. kr. vedr. selvejende institutioner, 0,4 mio. kr. til realkreditlån, 0,7 mio. kr. til lån i pengeinstitutter, 0,4 mio. kr. til kommunekreditlån vedr. kommunal andel af ældreboliger og 23,3 mio. kr. vedr. øvrige kommunekreditlån. Garantiprovision på 1% ved kommunale garantistillelser for forsyningsselskabernes låntagning budgetteres med en indtægt i 2013 på -1,4 mio. kr. Funktion Udligning og generelle tilskud Budget til udligning og generelle tilskud, kan specificeres således: Kommunal udligning Statstilskud Statstilskud, betinget (service 3 mia.) Efterreguleringer Udligning af selskabsskat Udligning og generelle tilskud i alt Den samlede indtægt til udligning og generelle tilskud udgør -1,143 mia. kr. i Beregningen af tilskud og udligning i KL s tilskudsmodel er senest foretaget pr. 10/9-13 på baggrund af de forventede udskrivningsgrundlag omtalt under afsnittet for indkomstskatter. Der er regnet med et statsgaranteret betalingskommunefolketal på pr. 1/ Betalingskommunefolketallet skønnes i at svare til vores egen befolkningsprognose korrigeret for en difference på 382 personer som forskellen mellem faktisk folketal og betalingskommunefolketal opgjort pr. 1. januar Der regnes herefter med et betalingskommunefolketal på hhv pr. 1/1-15, pr. 1/1-16 og pr. 1/1-17.

6 Det samlede beløb til tilskud og udligning i 2014 ved selvbudgettering er foreløbig 32,270 mio. kr. større end statsgarantien. Sammenholdes dette dog med et skatteprovenu som er -31,645 mio. kr. mindre end statsgarantien i 2014, så udgør gevinsten ved valg af selvbudgettering i ,624 mio. kr. før efterregulering i Medtages i opgørelsen en foreløbig negativtiv efterregulering på -0,696 mio. kr. vedr i 2017, så udgør tabet netto -0,072 mio. kr. ved valg af selvbudgettering vedr. indkomstår Beregningen er foretaget på baggrund af skatteprognose fra 27. kørsel pr. 24/ Forskellen er umiddelbar minimal, men punktet har i budgetlægningen været behandlet særskilt, med anbefaling af valg af statsgaranti. For 2014 er der derfor valgt statsgaranti. For alle årene er kalkuleret med 100% indtægt fra det betingede balancetilskud. Forudsætningen herfor er i første omgang at kommunernes budgetlægning samlet skal overholde servicerammen. Der er ikke længere et betinget balancetilskud tilknyttet anlægsrammen. Udmelding går dog på at begge budgetrammer er opfyldt med budgetvedtagelserne. Efterfølgende skal servicerammen også overholdes regnskabsmæssigt. Alternativt kan modregnes helt op til 3 mia. kr. ved overskridelse af servicerammen på landsplan ved regnskabsafslutningen. Funktion Udligning og tilskud vedr. udlændinge Budgettet til udligning og tilskud vedr. udlændinge, kan specificeres således: Tilskud vedr. indvandrere og flygtninge Tilsvar vedr. indvandrere og flygtninge Efterreg. vedr. tidligere tilskudsår Udligning og tilskud vedr. udlænd. i alt Den samlede netto merudgift udgør 16,5 mio. kr. i Beregningen af udligning og tilskud vedr. udlændinge er baseret på den samme kørsel i KL s tilskudsmodel pr. 10/9-13, og for 2014 er indarbejdet i statsgarantien. Funktion Kommunale bidrag til regionerne Budgettet til kommunale bidrag til regionerne kan specificeres således: Kommunalt udviklingsbidrag Kommunale bidrag til regionerne i alt

7 Kommunerne skal betale et udviklingsbidrag til regionerne. For 2014 er taksten sat til 125 kr. pr. indbygger i udviklingsbidrag. Bidragene skal ganges med et befolkningstal på i 2014 svarende til det garanterede betalingskommunefolketal. Der skal således afregnes 10,1 mio. kr. i udviklingsbidrag i Funktion Særligt tilskud Budgettet til særlige tilskud, kan specificeres således: Tilskud til omstilling af folkeskolen Det særlige ældretilskud (generelt løft) Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet) Tilskud til bedre kvalitet i dagplejen Beskæftigelsestilskud Fleksjobbonus mikrofleksjobs Udligning og generelle tilskud i alt Fra 2014 indføres nyt særtilskud til omstilling af folkeskolen. Tilskuddet udgør - 9,228 mio. kr. i Tilskuddet ydes over en 3-årig skoleperiode, som dog berører 4 budgetår. Tilskuddet ydes med ½ tilskud i 2014 og 2017 og fuldt tilskud i årene Der modtages 2 særlige tilskud til kommunen vedrørende ældreområdet. Begge særlige ældretilskud er blevet gjort permanente i Det ene ældretilskud ydes til et generelt løft og udgør -10,044 mio. kr. i Det andet ældretilskud ydes med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen i kommunerne og udgør i ,464 mio. kr. (I forbindelse med Finansloven for 2010 blev denne pulje øget med årligt over yderligere -4 mio. kr. for Næstved). Tilskuddene er tidligere blevet tilført ældreområdets budgetter. Beskæftigelsestilskuddet udgør -180,996 mio. kr. i Beskæftigelsestilskuddet udgør finansieringen til de forsikrede ledige efter, at kommunen har overtaget hele opgaven. De modsvarende driftsudgifter medtages under politikområde Arbejdsmarked, helt udgiftsneutralt for Næstved Kommune. Tilskud til bedre kvalitet i dagplejen udgør -6,78 mio. kr. i Tilskuddet er en videreførelse af tilskuddet som blev indført i Tilskuddet er tilført dagpasningsområdets budgetter. På baggrund af business case om mikrofleksjob indarbejdes indtægt på -1,25 mio. kr. årligt i årene svarende til en bonus på kr. pr. helårsperson x 50 årsværk/jobs. De berørte udgiftsområder hhv. fleksjob

8 (merudgift) og ledighedsydelse (mindreudgift) indarbejdes på politikområde Arbejdsmarked. Funktion Kommunal indkomstskat Ovenstående budget til kommunal indkomstskat, kan specificeres således: Forskudsbeløb kommunal indkomstskat Afregning forskelsbeløb Afregning vedr. skrå skatteloft Udligning og generelle tilskud i alt Forskudsbeløb af indkomstskatter udgør -3,048 mia. kr. i 2014, -3,138 mia. kr. i 2015, -3,207 mia. kr. i 2016 og -3,262 mia. kr. i Der er forudsat en udskrivningsprocent på 25,0. Modsat budgetteres årligt med en udgift til skrå skatteloft på ca. 1,2 mio. kr. Der indgår ikke efterregulering (3 år efter) i perioden , da der i alle aktuelle efterreguleringsår er valgt statsgaranti. Indtægtsprognosen bygger på 25. skattekørsel fra 10/9-13 til fastlæggelse af udskrivningsgrundlaget i første omgang for indkomståret Der er pr. 10/9-13 opgjort ca. 99,1 % af indkomsterne, og i mandtal mangler i alt 648, der ikke er slutlignede. Den fremadrettede beregning af udskrivningsgrundlaget besværliggøres af ændrede skatteregler i alle årene Fra 2014 skal tages højde for nyt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Fra 2013 er personfradragene nedsat, samtidig med at fradragsretten for indbetaling på kapitalpensioner er afskaffet og beskæftigelsesfradraget gradvist hæves. Fra 2012 er loftet over indbetalinger til ratepension med ratepension nedsat til kr. Betydningen af de enkelte skatteændringer kan have varierende betydning fra kommune til kommune. Alligevel bygger beregningen primært på KL s skønnede fremskrivningsprocenter gældende for hele landet, dog med en korrektion i den forventede udvikling i antal skattepligtige borgere, tilpasset primært i nedadgående retning i forhold til egen befolkningsprognose. Der er regnet med et statsgaranteret betalingskommunefolketal på pr. 1/ Betalingskommunefolketallet skønnes i at svare til vores egen befolkningsprognose korrigeret for en difference på 382 personer som forskellen mellem faktisk folketal og betalingskommunefolketal opgjort pr. 1. januar Der regnes herefter med et betalingskommunefolketal på hhv pr. 1/1-15, pr. 1/1-16 og pr. 1/1-17.

9 indt. år Ny beregning Fremskr. % Benyttet til samm.lign. med KL Fremsk. % fra år til år Faktisk Fremskrevet beløb UG (Statsgaranti ) Skatte-% Forventet indtægt 2006 opgørelse ,7% opgørelse 2, ,7% opgørelse 1, ,0% opgørelse 4, ,0% Opgørelse 3, ,0% Opgørelse 3, ,0% Fremskrivning 2,4 2, ,0% Fremskrivning 6,2 5, ,0% Fremskrivning 2,7 1, ,0% Fremskrivning 3,1 2, ,0% Fremskrivning 2,5 2, ,0% Fremskrivning 2,3 1, ,0% Næstved Kommune valgte i alle årene statsgaranti. Det samlede beløb til tilskud og udligning i 2014 ved selvbudgettering er foreløbig 32,270 mio. kr. større end statsgarantien. Sammenholdes dette dog med et skatteprovenu som er -31,645 mio. kr. mindre end statsgarantien i 2014, så udgør gevinsten ved valg af selvbudgettering i ,624 mio. kr. før efterregulering i Medtages i opgørelsen en foreløbig negativtiv efterregulering på -0,696 mio. kr. vedr i 2017, så udgør tabet netto -0,072 mio. kr. ved valg af selvbudgettering vedr. indkomstår Beregningen er foretaget på baggrund af skatteprognose fra 27. kørsel pr. 24/ Forskellen er umiddelbar minimal, men punktet har i budgetlægningen været behandlet særskilt, med anbefaling af valg af statsgaranti. For 2014 er der derfor valgt statsgaranti. Funktion Selskabsskat Der er budgetteret med -15,59 mio. kr. i indtægter fra selskabsskat i Beløbet er faktisk opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sidste år forventede KL en negativ vækst fra 2013 til 2014 på -9,85%, hvilket nu faktisk kan opgøres til positivt 10,5 % for hele landet. Den faktiske udvikling blev til sammenligning i Næstved negativ på -16,1 %, svarende til et mindreprovenu på 1,2 mio. kr. i forhold til den indarbejdede forventede indtægt ved sidste års budgetlægning af overslagsår Havde Næstved fuldt landsudviklingen, så ville provenuet i 2014 have været -4,9 mio. kr. større end det faktisk blev! Der findes ikke et lokalt fremskrivningsgrundlag som alternativ til KL s skøn, hvorfor der forsigtigt er valgt at regne med halvdelen af KL s forventede vækst-skøn for hele landet fra efter 2014.

10 KL forventer en betydeligt stigning i selskabsskatten i 2015 på 9,4 %, hvorefter der er indlagt årlige stigninger på 2,9 % i 2016 og 1,6% i Indtægtsprovenuerne i alle overslagsårene , udgør herefter hhv. -16,32 mio. kr., -16,56 mio. kr. og -16,69 mio. kr. Funktion Anden skat Der er budgetteret med indtægt fra dødsboskat vedr. indkomstskatteår 2011 på -0,18 mio. kr., kun til afregning i I 2015 budgetteres med en indtægt i dødsboskat på -6,08 mio. kr. vedr. indkomstår Indkomstår 2012 er endnu ikke endeligt opgjort/slutlignet, så provenuet i 2015 vedrører kun det der foreløbigt faktisk er opgjort/kendt. Funktion Grundskyld Der er budgetteret med 266,186 mio. kr. i indtægter fra grundskyld i 2014, stigende akkumuleret med yderligere årligt tillagt indtægtsprovenu på ca. -11 mio. kr. frem til Heraf vedrører 16,554 mio. kr. et grundskyldsprovenu vedr. opkrævning på 7,2 af de afgiftspligtige grundværdier af landbrugsejendomme på 2,299 mia. kr. Det resterende beløb på 249,632 mio. kr. vedrører grundskyldsprovenu på 25,0 af øvrige afgiftspligtige grundværdier på 9,985 mia. kr. I det samlede grundskyldsprovenu er indregnet udgift på 2,0 mio. kr. til dækning af klagesager, hvor der gives medhold i nedsættende reguleringer. Funktion Anden skat på fast ejendom Budgettet til anden skat på fast ejendom, kan specificeres således: Dækn.afg. af off. ejendommes grundværdi Dækn.afg. af off. ejendommes forskelsværdi Dækn.afg. af forr.ejendommes forskelsværdi Anden skat på fast ejendom i alt Der er budgetteret med i alt ca. -3,8 mio. kr. om året i indtægter fra dækningsafgift af offentlige ejendomme. Det er et provenu på ca. -0,7 mio. kr. vedrørende offentlige ejendommes grundværdier, svarende til 12,5 af de dækningspligtige grundværdier på 51,2 mio. kr., og et provenu på ca. -3,2 mio. kr. vedrørende forskelsværdien (bygningsværdien) af offentlige ejendomme, svarende til 8,75. af den dækningspligtige forskelværdi på 364,8 mio. kr.

11 Dækningsafgift af erhvervsejendomme budgetteres med indtægt på -23,2 mio. kr., svarende til 5,0 af dækningsafgiftsgrundlaget for forretningsejendomme på ca. 4,63 mia. kr. På baggrund af tidligere års erfaringer, er der i det samlede afgiftsprovenu indregnet udgift på 2,6 mio. kr. til dækning af klagesager, hvor der gives medhold i nedsættende reguleringer. Heraf er alene afsat 2,0 mio. kr. vedrørende erhvervsejendomme. Funktion Forskydninger i likvide aktiver Der er budgetteret med en forøgelse af likvide aktiver på 67,6 mio. kr. i Omvendt budgetteres med et træk på -64,6 mio. kr., -162,6 mio. kr. og -89,8 mio. kr. i hhv. årene Funktion Indskud i Landsbyggefonden I 2014 er budgetteret med indskud på kr. til gennemførelse af helhedsplanen for Birkehegnet. Der er ikke budgetlagt med indskud i Landsbyggefonden i Funktion Kirkelige skatter og afgifter Kirkeskatten er budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirker på kr. svarende til en medlemsandel på 85,86 % i forhold til kommunens samlede budgetterede (statsgaranterede) udskrivningsgrundlag for 2014 på kr. Kirkeskatteprocenten er fastsat til 0,98 %. Dette giver et forventet kirkeskatteprovenu på ca. 102,6 mio. kr., og disse indtægter modsvarer nedenstående udgiftsfordeling i 2014: Everdrup Fensmark Fodby Fuglebjerg Glumsø-Bavelse-Næsby Haldagerlille-Tystrup Hammer-Vester Egesborg Herlufsholm Herlufmagle Holsted Hyllinge Hårslev-Ting Jellinge-Krummerup Karrebæk Kvislemark-Fyrendal-Førslev kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

12 Marvede Mogenstrup Næstelsø Næstved kirkegårde (Via Sct. Morten) Rislev Rønnebæk Sandby Næstved, Sct. Mortens Næstved, Sct. Peders Skelby-Gunderslev Næstved, Sct. Jørgens Snesere Toksværd-Holme Olstrup Tyvelse, Aversi, Tybjerg, Vrangstrup Vallensved Vejlø I alt kirke- og præstegårdskasser Provstiudvalgets 5 % rådighedsmidler Næstved Provsti (PUK) I alt Provstiudvalget Landskirkeskat Total udgift kirken Budgetteret kirkeskatteprovenu Mellemregning med kommunen kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. Budget 2014 mellemregningen på 0 kr. er udtryk for, at Provstiudvalgets budget er i balance, sådan at udgiftsbudgettet nøjagtig svarer til den budgetterede indtægt i form af kirkeskatteprovenuet. Samtidig er der ikke noget løbende mellemværende med kommunen vedr. tidligere regnskabsår. Funktion Afdrag på lån Der er budgetteret med årlige afdrag på kommunens lån på ca. 58,2 mio. kr. i 2014, 61,0 mio. kr. i 2015, 64,2 mio. kr. i 2016 og 66,0 mio. kr. i Afdragene fordeler sig i 2014 med hhv. 0,7 mio. kr. til selvejende institutioner, 0,6 mio. kr. til realkreditlån, 4,0 mio. kr. til lån i pengeinstitutter, 0,6 mio. kr.

13 til kommunekreditlån vedr. kommunal andel af ældreboliger og med 52,4 mio. kr. vedr. øvrige Kommunekreditlån. Funktion Låneoptagelse Der er budgetteret med følgende låneoptagelse i de kommende fire år: Udskift armatur vejlys (energibesp. foranst.) Lånedisp. projekter m/effektiviser.potentiale Lånedispens. til kommuner med lav likviditet Lån til jordkøb Energibesparende foranstaltninger ESCO-projekt (energibesp. foranstaltninger) Forventet lånedisp. 50% Sydlig Ford.vej Låneoptagelse i alt Samlet er der budgetteret med låneoptagelse for -52,7 mio. kr. i Lånedispensationen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på -2,6 mio. kr. vedr. projekter med effektiviseringspotentiale er givet på baggrund af en ansøgning om afholdelse af forventede anlægsudgifter til digitalt byggesagsarkiv. Lånedispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på -28 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskelig stillede kommuner. Lånet skal ikke modsvares af afholdte udgifter, og eneste krav er at det hjemtages i kalenderåret Lån til hhv. jordkøb, generelle energibesparende udgifter og udskiftning af armatur vedr. vejlys udgør hhv. -8,5 mio. kr., -5,4 mio. kr. og -3,2 mio. kr. Ingen af disse lån skal forhåndsansøges og kan derfor hjemtages direkte på baggrund af forventede/faktiske anlægsudgifter. ESCO-Projekt til energisparende foranstaltninger sidestilles lånemæssigt med øvrige energibesparende foranstaltninger, og kan derfor hjemtages direkte på baggrund af forventede/faktiske anlægsudgifter, i dette tilfælde afsat på investeringsoversigten i budget Nyt vejprojekt vedr. Sydlig Fordelingsvej forventes at få bevilget en lånedispensation på 50% af de afholdte udgifter i 2015 og Lånedispensation kan først søges i forbindelse med budgetlægning 2015.