Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt. Forslag og idéer til bekæmpelse af fattigdom fra mennesker, der lever i fattigdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt. Forslag og idéer til bekæmpelse af fattigdom fra mennesker, der lever i fattigdom"

Transkript

1 Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt. Forslag og idéer til bekæmpelse af fattigdom fra mennesker, der lever i fattigdom Udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte af Public Futures April 2012

2 ISBN:

3 Indhold Forord...5 Intro...6 Fattigdom eksisterer...6 Rapportens formål...7 Rapportens baggrund...7 Deltagerne...7 Metoder...8 Forståelser af fattigdom...9 Økonomisk fattigdomsgrænse kan ikke stå alene...9 Den nye fattigdom Hovedlinjer Økonomisk fattigdom At leve i fattigdom er at leve med både afsavn og frygt Fattigdom kan ramme bredt og hurtigt Tabt i overgangen Personen før systemet Retten til at være til og det personlige ansvar Idebank Henvisninger... 23

4 Forord Fattigdom er for mange socialt udsatte både resultatet og årsag til dét at befinde sig i en udsat position. Det kan være en følge af en kombination af en række begivenheder og omstændigheder som arbejdsløshed, afbrydelse af uddannelse, skilsmisse, sygdom, sindslidelse, misbrug, gældsætning osv. Fattigdom indebærer ofte, at mennesker giver op og bliver ligeglade måske hjulpet på vej af en dulmende brug af medicin, alkohol, hash eller andre stoffer. For mange mennesker fører det til tab af værdighed, man føler sig uden for fællesskabet. Fattigdom er derfor både relativ mennesker sammenligner sig med det omgivende samfund og absolut der skal brød på bordet og tag over hovedet. Fattigdom eksisterer også i et rigt samfund som det danske. Der er uenighed om hvordan det skal defineres og hvem, der er ramt af fattigdom. Der er uenighed om, hvor mange der er. Er det selvforskyldt, selvvalgt eller et samfundsmæssigt ansvar, der skyldes samfundsstrukturer. Meningerne er mange også om løsningerne. Det er Rådet for Socialt Udsattes klare opfattelse, at samfundets strukturer og den politik, der føres, påvirker udbredelsen af fattigdom. Selvom vi har et ansvar for vort eget liv, så har vi også et ansvar for hinanden! Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og timereglen var eksempler på politiske beslutninger, der gav flere fattige. De ydelser er heldigvis afskaffet pr. 1. januar Men der er fortsat problemer med familier, der er ramt af fattigdom. Regeringens målsætning i regeringsprogrammet om, at færre mennesker skal leve i fattigdom, er langt fra at blive opfyldt. Rådet vil gerne holde regering og samfundet fast på behovet for at udvikle politikker, der bekæmper fattigdom. Et vigtigt element i det er at give stemme til de mennesker som er ramt af fattigdom. Rådet gennemførte derfor i januar og februar 2012 tre dialogmøder med mennesker ramt af fattigdom. Hvilke løsninger ser de, og hvilke håb har de. Løsninger og håb handler både om økonomi og en ordentlig behandling, både menneskeligt og socialt. Mennesker vil behandles og ses som mennesker ikke som en diagnose, et problem eller en udgift. Man kommer ikke uden om skulle til lommer og forbedre økonomien for mennesker ramt af fattigdom, men at give mennesker, der har behov for samfundets og fællesskabets hjælp, en værdig behandling koster da ingenting! Så skal vi ikke sætte gang i det! God læselyst Jann Sjursen Formand for Rådet for Socialt Udsatte April 2012 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 5

5 Intro Fattigdom eksisterer Mange opfatter fattigdom som noget, vi har lagt bag os. Alene ordet fattigdom er tabubelagt for både den enkelte og i samfundet generelt lige som hele området omkring socialt udsathed er. Derfor var vi spændte på, om det overhovedet var muligt at finde deltagere, der var villige til at beskrive sig selv som fattige og fortælle åbent om deres situation og erfaringer. Det viste sig, at det ikke var svært at finde deltagere. Ikke blot mødte mange deltagere frem i alt 45 personer på møder i Maribo, Fredericia og København de deltog også engageret, åbenhjertigt og med alvor. Mange følte tydeligt et stort behov for at fortælle om deres situation og erfaringer. Nogle udtrykte lige frem et næsten desperat håb om, at problemerne med fattigdom helt grundlæggende må anerkendes i samfundet. Fattigdom eksisterer som en bitter realitet i disse menneskers liv, og det gælder ikke mindst den følelse af skam, selvbebrejdelse, isolation og mindreværd, der bl.a. er et udslag af samfundets tabuisering. Selvom mange deltagere slås med store og overvældende personlige problemer, var der samtidig en stor vilje til at lytte til hinanden og et behov for at dele praktiske erfaringer om alt fra kommunens sagsbehandling til sundhedssystemet, børnenes skolegang og gode råd i det hele taget. Flere af deltagere ville ønske, at der var mange flere muligheder for den dialog, de oplevede på disse møder: Vi var jo kun lige kommet i gang, som en deltager sagde i Maribo, da mødet var ovre. Vedkommende har sådan set ret, og behovet for både dialog og forståelse vil altid være der. Et af de budskaber, der står helt klart er, at fattigdom nok er et kontant spørgsmål om kroner og øre, men også om det, der følger med: At leve i fattigdom er at leve i utryghed og frygt. Ikke kun fordi hver en krone skal vendes for at betale de faste udgifter, men også fordi blot én enkelt uforudset udgift kan vælte hele budgettet. Hvis man bliver trukket i kontanthjælp, kan det betyde, at man ikke kan betale sin husleje og bliver sat på gaden. Mange har ikke råd til lægeordineret medicin og er bange for, at deres børn skal blive syge eller i værste fald fjernet af kommunen. Andre i samfundet tror, at man er ude på at snylte og pjække. For mange mennesker, der lever i fattigdom, er kontakten til resten af samfundet præget af mistillid, og ethvert møde med kommunen bunder i en følelse af kontrol og mistro for den enkelte udsatte. Fattigdom er også et liv med angst for at tabe ens selvværd, og for nogle endda et liv med selvmordstanker. Denne rapport viderebringer budskaber fra mennesker, der ved, hvad det vil sige at leve i fattigdom. Det er socialt udsatte mennesker, der har mærket og mærker fattigdommen på egen krop. Rapporten en ligefrem gengivelse af deltagernes egne beskrivelser af, hvordan fattigdommen mærkes hver eneste dag. Den beskriver også, hvorfor nogen rammes af fattigdom, og de udsatte kommer selv med forslag til, hvordan samfundet kan hjælpe dem ud af fattigdommen. Det er de socialt udsatte selv, der er de fremmeste eksperter for det er dem, der lever i fattigdom. Derfor er det også deres forslag og idéer til løsnin- 6 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

6 ger, vi har været ude efter i disse møder. Ideerne er præsenteret her uden filter, dvs. der er ikke foretaget nogen realitetsvurderinger, og det er netop meningen at have fokus på ønsker og muligheder, ikke på begrænsninger. Dem er der nok af. Rapportens formål Der er tre formål med dialogmøderne og denne rapport: For det første at give folk, der lever i fattigdom eller med fattigdom tæt inde på livet, mulighed for at komme til orde i debatten om fattigdom. For det andet at bidrage til arbejdet med det nationale reformprogram til EU s 2020-strategi på udsatte-området. For det tredje at formulere forslag og idéer, som Rådet for Socialt Udsatte kan bringe i spil i rådets fortsatte rådgivning af regeringen og i dets øvrige arbejde på området. Rapportens baggrund Rapporten er en opsummering af tre dialogmøder med mennesker, der er berørt af fattigdom i Danmark. Møderne er blevet afholdt i februar og marts 2012 i henholdsvis Maribo, Fredericia og København. I alt har omkring 45 personer deltaget i de dagslange dialogmøder, og der ligger dermed et solidt og mangfoldigt materiale til grund for rapportens forslag og konklusioner. Deltagerne Deltagerne er blevet inviteret gennem de frivillige organisationer på det sociale område som EAPN (dansk gren af europæisk netværk mod fattigdom), Kirkens Korshær, Den sociale Retshjælp, Socialpolitisk Forening, SAND, Frelsens Hær, Landsforeningen af Væresteder og Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark. På alle tre dialogmøder afspejlede deltagerkredsen den menneskelige mangfoldighed, der er bag de overordnede begreber socialt udsatte eller fattige. Vi mødte misbrugere, hjemløse, psykisk syge og sårbare og enlige mødre til handicappede børn. Der var faglærte, der efter et livslangt arbejdsforløb, var røget ud i arbejdsløshed og social nedtur pga. af en massefyring og aldrig var kommet socialt på fode, endsige ind på arbejdsmarkedet igen. Vi hørte fra selvstændige erhvervsdrivende med personlige konkurser og eksmisbrugere, som er engageret i frivilligt socialt arbejde. Der var midaldrende, som fortsat er i uddannelsessystemet, og der var unge, der aldrig fandt en plads i det. Folk med arbejdsskader, indvandrere med komplicerede sager, og pensionister, som havde mistet deres opsparing ved uforudsete tilfældigheder. Deltagerne repræsenterer kort sagt et bredt og nuanceret billede af, hvem der lever i fattigdom. Alle deltagere optræder anonymt i denne rapport, og de citater, der er gengivet i rapporten, er anonymiserede. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 7

7 Metoder Dialogmøderne er foregået som en blanding af workshops og debatter i plenum, hvor deltagerne med egne ord har beskrevet deres forståelser af fattigdom, tiltag til akut fattigdomsbekæmpelse og afhjælpning og forhindring af fattigdom på længere sigt. Møderne er blevet faciliteret af vidensvirksomheden Public Futures med en meget åben interviewstruktur, for at lade deltagerne komme til orde med deres egne opfattelser og oplevelser af fattigdom. For at fremme iderigdommen, kreativiteten og en mangfoldighed af forslag, er udsagn og forslag hverken blevet vurderet eller kritiseret undervejs. Metodisk kan processen anskues som en social innovationsproces 1, der netop består i først at lytte til de mennesker, der har de sociale problemer tæt inde på livet, og dernæst bruge den information som udgangspunkt for at udvikle nye løsninger på sociale problemer. Efter møderne er materialet skriftligt bearbejdet gennem en meningskondensering ud fra temaer og problematikker. Visse udsagn gengives efter vores hukommelse, men hvor der optræder citationstegn er det direkte citater i anonymiseret form. Denne rapport indeholder med andre ord personlige skildringer og oplevelser af, hvad fattigdom i Danmark anno 2012 er, og en lang række bud på, hvad vi kan gøre for at løse problemerne. Note 1: Social innovation kan kort og godt forstås som udviklingen af nye løsninger, der virker i forhold til sociale behov. Det er et begreb, som i stigende grad vinder indpas på det sociale område i Danmark såvel som i udlandet. Eksempelvis har Barack Obama etableret The White House Office of Social Innovation and Civic Participation (OSICP). 8 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

8 Forståelser af fattigdom I Danmark findes ingen officiel definition på fattigdom, og en del af debatten har i de senere år drejet sig om at få etableret en sådan. En officiel fattigdomsgrænse, som er statistisk defineret ud fra udelukkende økonomiske parametre og mål, vil give mulighed for at følge udviklingen på området løbende. EU og OECD definerer fattigdom ud fra medianindkomsten i et land og lægger grænsen ved hhv. 60 og 50 procent af medianindkomsten. Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at man også inddrager afsavnssituationen og minimumsleveomkostninger, når man skal definere fattigdom i relation til socialpolitiske formål. Det er hensigten, at denne rapport skal være med til at kvalificere, hvad vi forstår ved fattigdom, og hvordan vi kan løse fattigdomsproblemer. Økonomisk fattigdomsgrænse kan ikke stå alene Økonomiske mål for fattigdom og andre fattigdomsgrænser er vigtige redskaber, men kan ikke stå alene, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at leve i en situation med fattigdom og dermed også finde ud af, hvilke tiltag, der mest er behov for. For mange af deltagerne på dialogmøderne er økonomien et meget vigtigt tema, men ikke kun økonomi i form af en indkomstgrænse. Det er især gæld, leveomkostninger og følgevirkninger af fattigdom, deltagerne lægger vægt på. Mange af deltagerne oplever, at gæld er den vigtigste enkeltfaktor, som fastholder dem i fattigdommen og gør situationen udsigtsløs. Selv hvis de får arbejde, vil de ikke få flere penge mellem hænderne ikke pga. et højt niveau for kontanthjælp, men fordi kreditorerne vil tage hver en ekstra krone, de tjener. Det kan overhovedet ikke betale sig for mig at få et job. Der bliver trukket procent af min nettoudbetaling til rudekuverterne. Desuden pointerede deltagerne, at en fattigdomsdefinition, der hviler på en indkomstgrænse, ikke tager højde for forskellen i folks leveomkostninger. Carina-sagen viser, at man alt afhængigt af bl.a. familietype og gældsposter kan leve rimeligt på en kontanthjælp, men i modsætning hertil melder deltagerne om helt anderledes omkostninger og rådighedsbeløb på 500 kroner om måneden. Mange har oplevelser med ikke at have råd til mad, lægeordineret medicin eller busbilletter. Blandt deltagerne er der også bred enighed om, at det værste ved fattigdommen ikke er at mangle penge til husholdningen, men derimod de følgevirkninger det har i form af afsavn, utryghed og isolation. Jeg har råd til mad, men jeg har ikke råd til selvværd! Tab af sociale relationer og sociale netværk spiller også en stor rolle for mennesker, der lever i fattigdom. Hvis man har et socialt netværk, som kan hjælpe en videre med f.eks. at finde bolig-, støtte- og jobmuligheder, er man nået langt, men det har en stor del af de socialt udsatte mennesker ikke. Mange oplever simpelthen, at de ikke har råd til at møde nye mennesker eller holde fast i gamle venskaber. Fællesskab koster dyrt, som en deltager udtrykte det på dialogmødet i København. Når man ikke har råd til cafebesøg, biografture, nyt tøj eller penge til transport, bliver man isoleret. Denne virkelighed bliver RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 9

9 også en del af børnenes hverdag i familier, der lever i fattigdom. Jeg har ikke råd til at have andre i mit liv. Situationen forværres af, at det i mange tilfælde resulterer i nedsættelser i sociale ydelser, hvis man bor sammen med en anden. Min eneste kontakt i Danmark var så barmhjertig at lade mig bo på hans sofa i hans lille lejlighed. Det kostede ham flere tusinde kroner i boligstøtte og pension, så jeg måtte flytte på forsorgshjem. I stedet for at kunne leve beskedent sammen, koster min plads nu kommunen kroner om måneden, men jeg ville da have taget til takke med hans sofa. Ingen af deltagerne på dialogmøderne har aktivt valgt at leve i fattigdom, og mange giver udtryk for at være isoleret i forhold til omverdenen. Som det blev sagt af en deltager i København: Når du lever i fattigdom, ved du godt, at du står uden for det gode selskab. Jeg skammer mig jo over at være bistandsklient. Sådan er der ikke nogen, der har lyst til at præsentere sig, og så ender jeg bare med at holde mig for mig selv. Mange deltagere beskriver det at leve i fattigdom som at leve i afmagt. De føler skam over ikke at kunne styre deres liv, mindreværd over ikke at kunne bidrage med noget og over at skulle leve deres liv efter andres retningslinjer. Jeg vil gerne i arbejde. Jeg vil gerne tilbage til det normale liv, jeg levede engang. pres, stress og misbrug, og det gør det endnu sværere at komme ud af fattigdommen. Folk på gaden er der ikke, fordi de er misbrugere de er misbrugere, fordi det er nødvendigt at dulme følelserne for at holde det liv ud. Fattigdom er at være pissebange for rudekuverter. Den nye fattigdom Det billede af fattigdom, som deltagerne i de tre dialogmøder beskriver, er et komplekst sammensurium af gensidigt forstærkende forhold, der tilsammen fastholder mennesker i en situation på kanten af samfundet. Samtidig påpegede de igen og igen, at fattigdom er mere end et spørgsmål om økonomi. Det billede svarer til, hvad flere på det sociale område kalder den nye fattigdom, herunder Jens Aage Bjørkøe, tidligere forstander for Kofoed Skole, som er citeret nedenfor: For den enkelte er konsekvensen af Den ny Fattigdom ikke sult og materiel nød, men eksklusion og marginalisering fra fællesskaberne i vores samfund: Arbejdsmarkedet, sociale og kulturelle netværk. Det er ikke længere nødvendigt at have et arbejde for at eksistere i vores velfærdssamfund. Men at arbejde og gøre nytte samt at have en betydning og føle sig som et fuldgyldigt medlem af fællesskabet er tæt på at være en livsbetingelse for ethvert menneske. Det er det, man mister eller aldrig kommer til at besidde i Den ny Fattigdom: En rolle i samfundet eller en plads i livet. Citeret fra publikation Alternative konferencer mod fattigdom og social eksklusion, EAPN, 2010) Fattigdom, skam og lavt selvværd kan lede til afsondring og isolation, og så er der ikke langt til psykisk 10 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

10 Hovedlinjer I dette afsnit præsenterer vi de hovedlinjer, som går igen på tværs af de mange udsagn og forslag på de tre dialogmøder med mennesker, der er berørt af fattigdom. Økonomisk fattigdom Hvordan føles fattigdom? Et svar, der går igen og igen, er mangler og afsavn. At være fattig i dagens Danmark er f.eks. ikke at have råd til at købe nødvendig medicin, ikke at have råd til bussen og ikke at have råd til at være sammen med venner og familie ved højtider og fødselsdage, fordi det koster penge at invitere og købe gaver. Fattigdom er at give op. Gæld er et meget stort og gennemgående problem. At slæbe rundt på en uoverstigelig gæld fra fortidens synder er noget af det, der gør at situationen opleves helt håbløs for mange. Man hænger fast i et bagudrettet problem og kan ikke komme i gang med at se fremad. Hvis man bare kunne blive nulstillet Regler, træk og modregninger gør, at mange, der lever i fattigdom, reelt rammer marginalskatter på 100 procent. Hvis én i husstanden får en indtægt, trækkes resten tilsvarende. I visse tilfælde oplever ægtepar at være nødt til at flytte fra hinanden for at kunne betale huslejen, og selv uden at indregne de menneskelige omkostninger, kan det umuligt være økonomisk for nogen parter. Jeg blev nødt til at flytte fra min kone for at vi kunne have råd til, at hun beholdt lejligheden. Besøger jeg hende for tit, er det social svindel. Det er hårdt, at fattigdommen skal koste et ægteskab. At leve i fattigdom er at leve med både afsavn og frygt Udover den økonomiske fattigdom og dermed de ting og relationer, som mange må leve foruden, handler fattigdom også om den frygt, mange må leve med. Det er f.eks. frygten for at miste sine tænder, sit hjem, sit selvværd eller i værste fald sine børn. Frygten udspringer af den manglende økonomiske sikkerhed, som f.eks. den utryghed, det giver, at måtte spare forsikringerne væk, eller at man ikke har råd til den medicin, som lægen ordinerer. Men også af aldrig at kunne vide sig sikker på hjælpen fra det offentlige. Mange deltagere fortalte om en mistillidskultur, hvor de konstant har følelses af at blive mistænkeliggjort, kontrolleret og straffet af det offentlige. Tak for i dag, sagde sagsbehandleren og gav mig hånden og fortsatte og husk, at vi til enhver tid kan tage dine børn fra dig. Følelsen af mistro og ringeagt fra det offentlige system og fra andre borgere præger en hverdag i fattigdom, og det fylder livet med utryghed, angst og lede. Mange deltagere i dialogmøderne pegede på, at det er nødvendigt at gøre op med den mistillidskultur, hvor mennesker i fattigdom tillægges helt andre normer og værdier end befolkningen i øvrigt. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 11

11 Fattigdom kan ramme bredt og hurtigt For nogen er fattigdom en mere eller mindre direkte følge af social arv, men fattigdom er ikke kun noget, der rammer mennesker, der ikke har forudsætningerne for at følge med i et accelereret samfund. Det er en situation, der potentielt kan ramme alle, og mange af deltagerne fortæller, at de ikke i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at de skulle opleve fattigdommen på egen krop. Sidst jeg boede i Danmark, betalte jeg over kroner i skat. Da jeg kom tilbage efter 15 år i udlandet, var det til en starthjælp. Flere deltagere fortæller om livsforløb, hvor en række af uheldige situationer kan forandre en tryg hverdag til det modsatte. Krise på krise får tilværelser til at ramle sammen. Fyring leder til tvangsauktion og boligløshed til skilsmisse alt sammen inden for få måneder eller år. I kølvandet kan følge isolation, psykisk nedtur og misbrug. Jeg har været oppe at betale topskat ad to omgange. Men det gjorde bare turen ned på bunden så meget desto længere. Ligeså hurtigt man kan ramme bunden, ligeså svært kan det være at komme op til overfladen igen. Tabt i overgangen Fattigdommen kan komme ud af det blå, men den kommer ikke ud af ingenting. Mange deltagere giver udtryk for, at det ofte er i overgangene mellem forskellige faser i livet, at det triste vendepunkt i deres tilværelse findes. Det gælder overgangene fra ung til voksen, hvor man fra sin 18-års fødselsdag forventes at tage ansvar for voksenlivet, fra studerende til dimittend, hvor man fra uddannelsessystemets beskedne, men sikre kår, kastes ud på arbejdsmarkedet, fra gift til skilt, hvor boopgørelse og forældremyndighed øger den i forvejen svære situation, fra førtidspensionist til pensionist og fra beskæftiget til arbejdsløs. Når ens liv ændrer sig, så tager det tid, sved og tårer at lære en ny måde at leve på. Der ville det være godt med en hjælpende hånd. Alt sammen er store omvæltninger, der ændrer ens liv, og selvopfattelse og ofte også de muligheder, man har for at få hjælp fra det offentlige. Sammen med usikkerheden over, hvad der venter, er det netop i overgangene, at det går galt for mange. Opfattelsen er, at de vanskelige overgange er et oplagt sted at starte en tidlig indsats i bekæmpelsen af fattigdom. Personen før systemet Et gennemgående tema fra dialogmøderne er deltagernes mange oplevelser med absurde episoder i kontakten med kommunen, som er dikteret af systemets logik og krav og ikke af de socialt udsattes. Det er f.eks. opfattelsen af et bureaukrati, der gør, at man er tilknyttet tre forskellige indsatser f.eks. jobplan, boplan, social handleplan - alle med indbyrdes modstridende handlingsplaner. Få styr på rejserne rundt i systemet det koster dyrt at spille kastebold. Langsom, ufleksibel og ukoordineret tilgang fra det offentlige er med til at fastholde mennesker i fattigdom. Det sker for den faglærte, der må vente et år på at få afsluttet en sag om arbejdsevne efter en alvorlig ulykke, eller en hjemløs, der samtidig er i gang med en håndfuld handlingsplaner, uden at nogen af dem tager hensyn til det samlede forløb. Det sker for misbrugeren, der har haft otte sagsbehandlere 12 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

12 på bare et år, og for en familie, der havde 10 sagsbehandlere tilsammen, hvoraf ingen kendte familien som helhed. Man føler sig pisset på, når man kommer og venter en time, og der så sidder en sagsbehandler og kun kan ens CPR-nummer. Et andet eksempel er beboere på forsorgshjem, der ikke har behov for behandling eller pædagogisk støtte, men blot ikke har råd til indskuddet til en lille lejelejlighed. Det er en udbredt opfattelse, at det stive bureaukrati, administration og de ofte utilsigtede følger af paragrafferne koster de offentlige kasser dyrt. Mange af deltagernes forslag til forenkling er fremsat ud fra et hensyn til besparelser og effektivisering særligt for dem, der er bevidste om, at den ydelse, de rent faktisk har modtaget, koster langt mere end den løsning, de ønskede sig. Retten til at være til og det personlige ansvar Ønsket om at blive set og anerkendt som et menneske er en underliggende og helt central hovedlinje fra dialogmøderne. Mange oplever, at de igen og igen bliver puttet i kasser og vurderet ud fra alt andet end et menneskeligt helhedssyn. De er en diagnose, en udgift, en sag eller et problem på anden vis. én også selvom det er flere år siden, og den enkelte nu er et andet sted. Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt, som en deltager udtrykte det. Det er vigtigt at få med, at der sideløbende med kritikken af systemet og de mange historier om uheldige omstændigheder i den enkeltes liv, også er en bevidsthed om, at man selv har et ansvar for at håndtere og vende sin situation. Man må også selv gøre noget. Deltagerne er bevidste om, at de har svært ved at bidrage positivt til samfundet, og de er helt klart orienteret mod at få muligheden for at gøre det, på betingelser, hvor de er i stand til det, om det så drejer sig om et job på nedsat tid, frivilligt arbejde, uddannelse eller andet. Værdisættet er fælles med den brede befolkning, og man er godt klar over, at man ofte kommer i konflikt med det. Det undskyldes ikke, og forklares med desperation og afmagt. Bevidstheden om, hvad man burde, er til stede, men undervejs i forløbet oplever man, at man mister evnen til at handle positivt. Man mister efterhånden også viljen, og så ender man ofte i en passiv situation. Gnisten i én selv skal tændes igen. Du vil gerne føle, at det er okay, at du er her. Hvis man først en gang har været inde i systemet, er det tilmed svært at få muligheden for at starte på en frisk eller bare starte et andet sted, der svarer til ens nuværende livssituation og problemer eller udfordringer. Gamle diagnoser og lignende forfølger RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 13

13 Idébank På de følgende sider præsenterer vi de mange forslag og idéer til at afhjælpe og bekæmpe fattigdom, som kom frem på de tre dialogmøder. Forslagene er opdelt efter følgende hovedlinjer: Økonomisk fattigdom Tabt i overgangen Personen før systemet Retten til at være til Øvrige ideer De mange ideer, der kom frem på møderne, stilles hermed til rådighed for politikere, eksperter og andre, der har ansvaret for at træffe beslutninger og lave forslag om til konkrete løsninger. Der er ikke foretaget nogen vurdering af om forslagene er økonomisk og teknisk mulige, om de er politisk ønskelige, eller om der er andre forhold, der måtte gøre forslagene urealistiske. Økonomisk fattigdom Gældssanering for mennesker i langvarig fattigdom At hjælpe med gældssanering af uoverskuelige beløb er et vigtigt redskab til at hjælpe folk ud af fattigdom. Gæld bliver fremhævet som en af de allervigtigste faktorer, der fastholder folk i fattigdom. Når man kommer i arbejde og får bolig, vælter det ind med rudekuverter og hver en krone bliver ædt op. På den måde kan en fast indtægt betyde færre penge mellem hænderne. For nogen kan det være nødvendigt at få lov til at lægge fortiden bag sig, hvis de skal kunne komme videre. Bijob på bistand Mere fleksible ordninger for deltidsarbejde på sociale ydelser ville opbløde skellet mellem at være arbejdsløs og fuldtidsansat. Pensionister, der kan tage lidt arbejde på sig, holder sig også i gang fysisk og mentalt. Men som kontanthjælpsmodtager bliver du i dag trukket så kraftigt, hvis du tjener ekstra, at det i princippet er alt eller intet. Det er med til at holde nogen fra at bidrage med en arbejdsindsat, selvom de egentlig har ressourcerne til at lave lidt i ny og næ. Mange udsatte formår måske kun at arbejde en enkelt dag om ugen eller et par måneder om året, men som systemet er nu, gør sanktioner i form af træk på ydelser, at de effektivt holdes helt uden for arbejdsmarkedet. Minimumslevevilkår Et politisk bindende mindstebeløb kunne føre til et værdigt liv i de særlige tilfælde, hvor folk af den ene eller den anden grund har større faste udgifter end f.eks. en kontanthjælp kan dække. Vi har en minimumsløn, men ingen minimumslevevilkår. Fattigdom handler ikke kun om det beløb, man får udbetalt, men også om ens leveomkostninger. Medicin, gæld, boligomkostninger, børn og andet kan skabe helt forskellige udgifter for to personer på 14 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

14 samme ydelse. Derfor foreslås det at supplere med en bindende grænse for mindste rådighedsbeløb. Inflationsregulering af overførselsindkomster De sociale ydelser skal tilpasses prisstigningerne. Inflation på basale fornødenheder rammer socialt udsatte særlig hårdt, da en stor del af deres indkomst går til grundudgifter som bolig og mad. Hvis ens månedlige madbudget kun er på 1000 kroner, kommer selv små stigninger i madpriserne til at gøre en stor forskel. Individualisering af ydelser til samboende Ingen træk for samboendes husstandsindkomst. Der er (desværre) penge i at bo alene, og det modvirker de gevinster, der ellers er for hele samfundet, når folk deler bolig. I værste fald kan de økonomiske fordele ved at bo alene, bryde en husstand op. Ved at individualisere ydelserne, så den ene ikke straffes for den andens indtægt, støtter man, at flere bor sammen og værner om de menneskelige værdier, det giver. Engangsstøtte til egen bolig Ved at være mere fleksibel med f.eks. støtte til depositum eller boligsikring, kan kommuner undgå langt større udgifter og sociale problemer. De borgere, der er i stand til at administrere egen bolig, men ikke kan betale depositum, kan med fordel gives denne engangsstøtte frem for at skulle bo på forsorgshjem eller lignende, der koster kommunen langt mere. Det kan både være som en støttepulje eller en garanteret låneydelse. Tænder Finansiering eller tilskud til tandlægebehandling. I modsætning til det almene sundhedstilbud i Danmark er tandlægehjælp kendetegnet ved stor brugerbetaling. Det betyder, at fattige mennesker udskyder eller helt undlader tandlægebesøg, og det betyder, at tandlægeregninger i modsat fald kan blive en stærkt belastende gældspost. Manglende tandbehandling rammer hårdt. Tandpine er smertefuld, skader på tænderne er livsvarige, dårlige tænder gør det vanskeligt at indtage sund kost. Dertil kommer, at dårlige tænder er meget synlige og stigmatiserer mennesker, der ikke har råd til at få dem behandlet regelmæssigt og ordentligt. Transport Indkaldelse til et møde med kommunen fungerer som billet til transporten. Deltagerne fortalte, at transport frem og tilbage til møder med kommunen, kunne være et problem, når de ikke havde penge særligt hvis man blev sendt fra et kontor til et andet. For at sikre fremmøde, skulle selve indkaldelsen til mødet være gyldig som en billet til offentlig transport fra bopæl til kontor. Værdikupon til oplevelser Tilbyd fribillet til oplevelser, som ikke kan veksles til kontanter. En af de afsavn, der fyldte mest for deltagerne, var ikke at kunne tilbyde ens børn oplevelser. Ved at give særtilskud, der ikke kunne veksles til penge, men kun bruges til f.eks. ophold i Lalandia eller Tivoli, kunne man give familier fælles oplevelser trods et liv i fattigdom. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 15

15 Genetabler billige bus- og togkort til hovedstadsområdet for socialt udsatte mennesker Fortsæt ordningen med billige bus- og togkort i Hovedstadsområdet gerne i flere zoner Deltagerne var meget begejstrede for en forsøgsordning, der havde været i samarbejde mellem DSB og Hus Forbi, hvor udsatte kunne få klippekort til hovedstadsområdet for 50 kroner. Flere deltagere mente, at ordningen havde været en stor hjælp og burde forsætte og gerne udvides til flere zoner. Økonomisk rådgivning fra rejsehold Luksusfælden Et omrejsende hold rådgivere skal vejlede om økonomi og gæld for fattigdomsramte uden for storbyerne. I dag giver bankerne kun økonomisk rådgivning, hvis du har fast bopæl og indtægt. Hvis du lever i fattigdom, får du kun modvilligt en konto. Netop mennesker i fattigdom har brug for økonomisk rådgivning, da de oftest står til at brænde fingrene for alvor og lande i bundløs gæld. Der findes enkelte gældsrådgivningstilbud i de større byer, men deltagerne fra provinsen efterspurgte muligheden for også at kunne modtage rådgivning f.eks. fra et rejsehold, der besøgte væresteder og sociale tilbud i det såkaldte udkantsdanmark. En model, som der var entusiastisk tilslutning til på et af møderne, er TV3 s Luksusfælden, hvor en familie i økonomisk uføre får pædagogisk og håndfast vejledning af to professionelle rådgivere, der gennemgår hele familiens økonomiske situation. Andelskasse og adgang til det finansielle system for folk i fattigdom Inspireret af Grameen Bank (Banking for the poor), kunne man forestille sig en ganske særlig bank eller et pengeinstitut, som gør det muligt for folk i fattigdom at benytte en bank. Mennesker i fattigdom oplever ikke, at de er særligt velkomne i landets banker, og det koster dem dyrt ikke at have adgang til f.eks. hævekort og betalingsservice. En særlig bank til folk i fattigdom ville kunne tilbyde dem lige vilkår, så deres sparsomme indtægter ikke ædes af gebyrer. En form for garantifond kunne måske opnå det samme. Huslejegaranti Huslejebetaling sikres ved, at den fratrækkes overførselsindkomst før udbetaling. Mange udlejere er ikke meget for at leje ud til kontanthjælpsmodtagere på grund af frygten for mistede huslejebetalinger. Samtidig er der mange modtagere, der ikke har lyst til eller behov for at blive sat under fuld administration. En minimumsadministration, der udelukkende omfatter huslejen, kunne give udlejere sikkerhedsgaranti uden at begrænse friheden mere end nødvendigt. 16 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

16 Tabt i overgangen Hurtigere indsats ved svære overgange En hurtig og fleksibel indgriben kan afværge den varige deroute også selv om det betyder et par år i nødsporet, før de kommer på banen igen. Mange, der er ramt af fattigdom, er på ingen måde selvskrevne til at fortsætte et liv i fattigdom. Mange er blevet ramt af nogle ualmindelige menneskelige kriser og er aldrig kommet på fode igen. Folk, der med den rette rådgivning på det afgørende tidspunkt, kunne være blevet hjulpet videre. Særligt ved arbejdsulykker kan behandlingstiden til f.eks. et fleksjob være så lang, at den berørte i mellemtiden mister sin bolig og kommer ud i misbrug og gæld. I mellemtiden ligger sagen hos forsikringsselskaberne, og bagefter hjælper en visitering til deltidsarbejde ikke meget. Behandling til tiden Sørg for at misbrugere kan komme på afvænning, når de selv er klar ikke et halvt år efter. Hvis man skal afvænnes fra et misbrug, får man tid, når det passer ind i systemet og de kommunale arbejdsgange, men det er ikke altid det tidspunkt, hvor misbrugeren er motiveret og klar til afvænning. Og afvænning er ikke noget, man kan gøre på kommando. Hvis det iværksættes, når folk er klar, forøges behandlingens effektivitet og tilbagefald mindskes. Hjælp socialt udsatte unge ind i voksenlivet Opsøgende hjælp til unge, der ikke kan komme videre, kunne hjælpe mange i gang. Overgangen fra ung til voksen giver en enorm ansvarsbyrde, når man fylder 18 år. Fra den ene dag til den anden forventes det, at man selv tager fuldstændigt ansvar for sit liv, og det er ikke alle, der kan overskue den verden, de bliver kastet ud. Kunne begynde med at have større fokus på socialt udsatte unges overgang fra ung til voksen.. Statsbetalt mesterlære Gør det muligt at tage en uddannelse for unge, der er trætte af skole og gør det muligt for arbejdsgiverne at tage dem ind. Nogle unge er ikke motiverede til at tage en uddannelse på de vilkår, det finder sted i dag. De dropper ud af uddannelser eller kommer aldrig i gang efter folkeskolen. De har behov for en uddannelsesmulighed, hvor de lærer et fag ved at gøre det i praksis. Som den gamle mesterlære. Lad det offentlige betale for uddannelsen, så det ikke belaster arbejdsgiverne. Sæt ind ved udsættelse og tvangsauktion Kommunen kan bruge pludselig boligløshed som et advarselsflag til at fange folk i svære kriser. Hvis man sidder i en ejerlejlighed, og lige pludseligt mister jobbet, kan man hurtigt ryge ud i fattigdom. En tvangsauktion kan efterlade én med en kæmpe gæld, og med den kan man ikke få nyt tag over hovedet og så er det vanskeligt at få et job igen. Også udsættelser fra lejligheder koster dyrt og risikerer at sende folk helt ud på kanten af samfundet. Hvis kommunen trådte ind ved udsættelser, ville de både kunne lette udgifterne og hjælpe folk videre på et kritisk tidspunkt. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 17

17 Personen før systemet Max en sagsbehandler om året Deltagerne foreslår, at man som minimum skal bevare kontakten til sin sagsbehandler et år frem, og at en familie skal have én fælles sagsbehandler. Der er et stort behov for mere kontinuitet i kontakten mellem sagsbehandler og borger. Fragmentering i indsatsen fra kommunen koster både dyrt i overgangen fra en instans til en anden, og har også konsekvenser for den enkelte fattigdomsramte person, der skal fortælle sin tunge historie igen og igen for at sætte en ny sagsbehandler ind i omstændighederne. Ved at mindske udskiftning, opnår man altså både økonomiske besparelser, mere strømlinet og effektiv behandling og mindsker det følelsesmæssige slid på folk, der i forvejen har nok at slås med. Afskaf kassetænkning Sagsbehandlernes forslag og tilbud skal i højere grad tage hensyn til borgerens behov. Alt for ofte er det snævre kommunale budgethensyn og kassetænkning, der styrer hvilke ordninger og tilbud, sagsbehandlerne giver. Puljemidler, ordninger osv. kommer i fokus frem for den enkeltes behov, og borgerens egne forslag og ønsker om f.eks. job og uddannelse bliver tilsidesat. Der skal gøres op med denne kassetænkning, som er dårlig for borgerne - og dyr for samfundet. Omskoling på personens vilkår Tilrettelæg omskolingsforløb efter folks ønsker og visioner. Når personer skal gennemgå forandring, kræver det, at de er motiverede. Derfor skal omskoling ske med hensyn til personens drømme og ambitioner og ikke kun hvad sagsbehandleren finder realistisk, sikkert eller rentabelt. Det kan umiddelbart lyde luksuriøst, at folk skal have lov til at vælge frit, men motiverede mennesker gennemfører langt oftere en forandringsproces, og tit vil det være mere omkostningsfyldt ikke at tage udgangspunkt i den enkelte. Læg ikke kommunale omstruktureringer ved årsskiftet Læg kommunale omstruktureringer i de lette måneder. Én ulykke kommer aldrig alene. Der er en oplevelse af, at nyt skattekort, der giver ny udbetaling i januar, kommer sammen med årsopgørelserne fra varme og el mv. Når kommunen så også omstrukturerer, så ingen kan hjælpe den udsatte borger, da sagsbehandlerne har travlt med at finde sig til rette i ny organisation, så er det ekstra hårdt for fattige. Derfor kunne omstruktureringer med fordel lægges på andre tidspunkter af året. Turguide i sagsbehandling / Fattigdomscoach Der er brug for en, der kender den enkeltes sag og tager den enkeltes parti. Ellers er det ikke til at finde hoved og hale i systemet. En idé, der kom frem i mange variationer, er ønsket om at få en slags guide, som kan hjælpe med at navigere i det juridiske bureaukrati. Det er for at løse problemer med manglende kendskab til rettigheder og regler, manglende information fra sagsbehandleren, manglende kontinuitet i sagsbehandlingen og den generelle følelse af magtesløshed, som mange udsatte beretter om. Ønsket er allerede udfoldet i forsøgsordninger med bisiddere rundt om i landet, 18 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

18 og de bliver rost af dem, der har kendskab til dem, og efterspurgt af andre. Synlige rådgivere med øje for mennesker i fattigdom En håndbog i fattigdom og synlige rådgivere, der kan opsøge og vejlede udsatte mennesker om hvilke tilbud, der er tilgængelige for dem: Varmestuer, forsorgshjem, behandlingssteder eller blot et varmt måltid mad. Overgangen fra et almindeligt liv til udsat er sjældent glidende eller smertefri. Mange bliver kastet ud i en situation, de aldrig havde forestillet sig skulle overgå dem. Alene det at finde ud af, hvilke steder man kan søge hjælp og husly, kan være svært overkommeligt. Flere efterspurgte en form for håndbog eller en hjemmeside, der kunne vise en vej til et varmt måltid, en seng for natten, tilskud til børnefødselsdagen eller rådgivningstilbud. Der er tilbud til mennesker, der lever i fattigdom i Danmark støtteordninger, tilskud, herberger, væresteder og suppekøkkener men der mangler et sted, hvor man kan få overblik over, hvad der findes. Der er brug for en vejviser eller en overlevelsesguide til livet i fattigdom. Det kan både være som en trykt bog (der kan være mere umiddelbart tilgængelig) eller en hjemmeside (der kan opdateres løbende og altså være mere retvisende i forhold til aktuelle tilbud). Håndbogen kunne etableres i samarbejde mellem offentlige og frivillige organisationer på det sociale område. Fleksibel aktivering Lad kontanthjælpsmodtagere selv foreslå opgaver i deres lokalområde, de kan løse som en del af deres aktivering. Kontanthjælpsmodtagere kan have en vigtig kontakt med virkeligheden, der gør, at de kan identificere fejl og mangler i nærområdet. Hvis de selv kunne foreslå deres aktiveringsmuligheder, kunne de løse problemer, der ellers ville blive overset. Et større råderum i aktiveringsindsatsen kan drage nytte af både virkelyst og iværksætterdrift. Adskil den sociale indsats fra arbejdsmarkedspolitikken Mange, som lever i fattigdom, har ofte voldsomme problemer, der kommer før deres arbejdsløshed: Misbrug, boligløshed, psykiske lidelser m.v. I kontakten med kommunen er de først og fremmest arbejdsløse, og deres arbejdssituation er udgangspunktet for al indsats. Det er symptombehandling, og hvis man vil deres problemer til livs, må man gå til deres rod. Man kan jo ikke få psykologbistand eller anden hjælp uden at gå i gang med jobtræning, som en af deltagerne udtrykker det. Bring kommunen til mennesker i fattigdom og ikke omvendt Social indsats på værestederne frem for på kommunen, hvor mange udsatte mennesker føler sig fremmed- og umyndiggjorte. Mange af deltagerne fortalte, hvordan de føler sig intimiderede, når de kommer på f.eks. social- og jobcentre. For at undgå dette, foreslås det at man tilknytter sagsbehandlere til fixerum, behandlingscentre, væresteder, varmestuer osv. Ved at møde mennesker i fattigdom på hjemmebane, bliver vilkårene mere lige. Desuden kan folk hjælpes hurtigere - inden, de kommer for langt ud. Af-diagnosticering forhindrer stigmatisering Ligesom en straffeattest slettes efter fem år bør også ens journals diagnoser og vurderinger være tidsbegrænsede. En diagnose er for evigt også selv om personen flytter sig. Hvis du en gang er erklæret depressiv eller RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 19

19 misbruger, vil du altid blive anset som sådan, mener mange deltagere. Samtidig er det næsten umuligt at få hjælp, hvis man ikke lader sig sygeliggøre og diagnosticere medicinsk. Mange deltagere oplever at være fanget af en diagnose, de ikke længere mener passer til dem. En ren journal forhindrer en varig stigmatisering. De udsatte skriver deres egen historie Lad folk, der lever i fattigdom, supplere eller erstatte deres journal med deres historie fortalt med egne ord. Kontanthjælpsmodtagere skifter ofte sagsbehandlere, og sagsbehandlernes indsigt i deres klienter formes ud fra journaler og sagsmapper. Hvis mennesker i fattigdom udformer deres personlige historie skriftligt, får behandleren både en mere personlig indsigt, og modtagerne slipper for at skulle fortælle deres opslidende historie igen og igen. Hovedlinje: Retten til at være til Socialrådgivere ikke sagsbehandlere Lyt til og anerkend fattigdomsramte mennesker som hele mennesker. Mennesker i fattigdom har brug for rådgivning, hjælp og vejledning ikke nødvendigvis at blive vurderet juridisk og sagligt. På jobcentret bliver mennesker til sager og hjælpen er sagsbehandling. For at sætte sig nye mål og komme videre med livet, kræver det, at man anerkendes som et helt menneske. På socialkontoret kan man komme ind og se hele sit liv blive til paragraffer, kasser og handleplaner. Men én selv kan de ikke få øje på, fortæller en deltager. Virkelighedspraktik for kommunens funktionærer Sagsbehandlere og rådgivere skal efteruddannes bl.a. ved at blive præsenteret for oplevede historier om fattigdom fortalt af den enkelte. Professionel sagsbehandling er en side af sagen, menneskelig forståelse og indlevelse en anden. De problemer, der følger med fattigdom, ser fuldstændigt anderledes ud, når de ses udefra gennem det administrative system, end når de ses indefra gennem konkrete fortællinger og livshistorier. Nederlag, kriser og behov bliver til udgifter, betingelser og paragraffer, og det er en af de største årsager til den manglende forståelse mellem socialt udsatte og kommunen. Dette forslag kunne være med til at bringe forståelse for den enkeltes situation i fokus. 20 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

20 Hjemløse renoverer tomme boligblokke Lad socialt udsatte renovere den tomme boligmasse og brug dem til sociale formål. Der står så mange tomme boliger og forfalder særligt i udkantskommunerne. Hvis man lod socialt udsatte mennesker arbejde på at sætte dem i stand (evt. under faglært supervision), ville de både have noget at lave, et sted at være og noget at være stolte af. Det ville både afhjælpe deres behov for bolig, sociale relationer og gavne den enkeltes selvværd. Tro på folk og spar penge Kommunen kan spare penge ved at mindske kontrol og administration. Kontrol, bureaukrati og administration koster kommunen dyrt især når det ikke effektivt hjælper folk videre. Der er store gevinster at hente på at få folk ud af fattigdom, men det kræver, at man stoler på folk og giver dem en chance til. Øvrige ideer Bryd den sociale arv tidligt En tidlig indsats kan forhindre social arv i at føre til fattigdom. Unge tilbringer allermest tid i uddannelses- og daginstitutioner. Det er allerede her, det offentlige skal sætte ind, hvis den sociale arv skal brydes. Udsatte-råd: Fra kan til skal Deltagerne foreslår at gøre det obligatorisk for kommunerne at nedsætte udsatte-råd. I de kommuner, der har udsatte-råd, oplever man langt større lydhørhed over for de fattiges situation. Det giver også en lokal forståelse for fattigdomsproblemerne og bekæmpelsen. I dag er det frivilligt, om kommunen vil nedsætte et sådant råd. Flere skæve boliger Alternativ motivation for kommuner til at søge om puljemidler til skæve boliger. Der er afsat midler til oprettelse af såkaldte skæve boliger, men ingen kommuner søger dem på grund af frygten for, at der følger sociale problemer med. Hvis de skæve boliger skal blive til noget, kræver det alternative incitamenter for kommunerne. Lov lidt mindre hold lidt mere Fokusér socialpolitikken på de nødvendige basale fornødenheder og sørg for, at de så altid er tilgængelige. Mange i fattigdom oplever, at socialpolitik alt for ofte er guldrandede løfter uden hold i virkeligheden. Mange bliver tilbudt mere, end de har brug for, men får til gengæld reelt mindre, end de bliver lovet. Adgang til PC Tilbyd adgang og vejledning til computere. Hele systemet forventer, at den enkelte har adgang til en computer. Det er nødvendigt med adgang til en PC også selvom man lever i fattigdom og ikke har råd til at anskaffe sig en personligt. Derfor er det nødvendigt med lettere adgang til flere computere i det offentlige rum. Anerkend det frivillige arbejde Lad frivilligt arbejde tælle som kvalifikation i forhold til både uddannelsesforløb og aktivering. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE 21

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED CENTER FOR LUDOMANI // ODENSE, KØBENHAVN & ÅRHUS // TLF. 7011 1810 // INFO@LUDOMANI.DK // LUDOMANI.DK INTRODUKTION Selvhjælpsguiden er

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere