Referat af møde i Branchepanelet d. 28. februar 2012

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax kax@trafikstyrelsen.dk af møde i Branchepanelet d. 28. februar 2012 Deltagere - Christian Algreen Ussing, Alstom - Rösli Gisselmann, Lokalbanen - Erik Amtoft, COWI - Benny Spangsborg, DB Schenker - Jeppe Juul Lauridsen, DSB - Per Henriksen, DI - Ole Christensen, Banedanmark - Steffen Lyngesen, Arsleff Rail Fra Trafikstyrelsen - Jesper Rasmussen - Ole B. Lynggaard - Leif Funch - Morten Brok - Katrine Görtz Axelsen Afbud - Stig Munck, Rambøll - Ivan Skødt, Arriva - Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendes uden kommentarer. 2. Aktuelle sager Trafikstyrelsen informerer om den grænseoverskridende trafik. Der er ikke mulighed for, at køre grænseoverskridende trafik medmindre man har et certifikat. Det er grænsen mellem Danmark og Tyskland der er problemet, der er ikke problemer med Side 1 (1)

2 kørselen til Sverige. Trafikstyrelsen samarbejder med Banedanmark for at løse problemet. I løbet af marts håber Trafikstyrelsen at kunne indkalde DB Schenker og DSB til et møde om mulige løsninger på problemet. ERA s holdning til problemet er fast: Det kræver et certifikat at køre i hvert land. Det pointeres fra branchens side at lignende problemstillinger på grænseoverskridende trafik er løst indenfor luftfarten. I EU regi arbejdes der på single certifikater, som skal gælde i hele Europa. Dette vil formentlig kunne tages i brug i Trafikstyrelsen er meget positiv, men det kræver, at alle lande har høj sikkerhed og at ERA styrkes, så de kan auditerer landene, således at der skabes sikkerhed for, at de forskellige lande udsteder certifikater på samme grundlag. Banedanmark informerer om, at de vil lægge alle deres reglementer ud digitalt. Der er i branchepanelet enighed om, at det er et godt initiativ. 3. Orientering om arbejdsgruppen om a-certifikaters arbejde (lkf) Trafikstyrelsen orienterer om arbejdet med a-certifikaterne. Der er konstateret en meget stor spredning i kvaliteten på uddannelsesområdet. Der er gang i en udvekslingsdel, hvor man vil undersøge hvilke områder, der skal underlægges certificeringen og hvor grænserne skal gå. Resultatet vil blive en klar afgrænsning for hvornår man skal certificeres, når man udfører trafik på jernbane. For uddannelsens længde vil Trafikstyrelsen ikke fastsætte grænser for dette, men pointerer at det er kompetencerne, der afgør længden. Virksomhederne går nu i gang med at klarlægge denne del og har taget ansvaret i den videre del med at udvikle fælles regler. Branchen vil desuden arbejde på at lave fælles moduler og uddannelser. Trafikstyrelsen mener, at en sådan modulopdeling vil være fornuftig. Trafikstyrelsen er meget taknemmelig for den store opbakning, der har været i branchen og alle har deltaget i projektet. Der spørges til om der vil komme regler for efteruddannelse. Trafikstyrelsen uddyber, at hvis man laver en efteruddannelse for sine anvendte lokomotivførere kræver det ikke godkendelse, men hvis det udføres som lønarbejde for andre, er man omfattet af uddannelsesgodkendelsen. Der er i panelet i høj grad positiv stemning omkring at de forskellige niveauer i branchen nærmer sig hinanden. Med et fælles Side 2 (2)

3 grundniveau i branchen, vil der komme større mobilitet blandt branchens medarbejdere. 4. Status på leverance af lokomotivførerlicenser og proces for ansøgning Trafikstyrelsen har fået produceret de første testkort. Prisen for den nye lokomotivførerlicens vil stige, da der siden 2007 har været en underfinansiering på området, samtidig er kortet meget mere sikkert. Der er i designet af kortet gjort plads til en chip, så man vil kunne indsætte data. Lokomotivførere der kører på tværs af grænserne skal have certifikatet med. Lokomotivførerlicenserne skal fornyes hvert 10. år. Prisen for den nye lokomotivførerlicens vil blive offentliggjort sammen med gebyrbekendtgørelsen til efteråret. Branchen ønsker en nem måde at udskifte de gamle lokomotivførerlicenser på, gerne i samspil med udskiftningen af registrene (se punkt 5). 5. Diskussion af task-forcen omkring licens- og certifikatregistrene (lkf) ERA har nedsat en task-force, der undersøger muligheden for interoperable licens- og certifiaktregistre. ERA, CTF, Polen, Holland, Tyskland og Danmark er med i task-forcen, som afslutter sit arbejde i marts. Task-forcen udarbejder et feasibility studie. Der er en del udfordringer ved en eventuel IT-baseret løsning, i bedste fald vil Trafikstyrelsen modtage et IT-system fra ERA. Trafikstyrelsen har arbejdet imod en løsning, der indeholder følsomme personoplysninger, da Danmark ikke må videregive visse oplysninger til andre lande. Danmark arbejder sammen med de andre myndighedsrepræsentanter i task-forcen for, at behovet for dataudveksling mellem myndigheder og virksomheder indgår i analysen/studiet. Der vil blive samlet op på task-forcens arbejde det ved næste møde i branchepanelet. 6. Ændring af jernbaneloven, inkl. gebyrer og afgifter Trafikstyrelsen har modtaget mange svar på høringen. Sidst i marts vil lovforslaget blive fremsat i Folketinget. Trafikstyrelsen foreslår at anvende Branchepanelet som et gebyrudvalg, der mødes en gang om året før gebyrbekendtgørelsen kommer. Branchepanelet er enig i forslaget. Side 3 (3)

4 Diskussion om gebyrsystemet: Det foreslås at man lader sig inspirere af luftfartssystemet. Trafikstyrelsen pointerer at gebyrerne vil blive enklere end de er på luftfartsområdet. Der vil komme lofter over nogle af ydelserne, men hvilke er ikke helt fastlagt endnu. Branchepanelet vil gerne have mødematerialet i bedre tid, når der er gebyrer på dagsordenen. Trafikstyrelsen lover at der kommer bilag og længere frister. Branchepanelet påpeger at der i 2012 vil opstå problemer, da branchen ikke har budgetteret efter de nye gebyrer. Trafikstyrelsen nævner, at det er et problem også for styrelsen i 2012, da afgiften iflg. budgetterne skulle have været gældende stort set hele Således vil en start medio 2012 fordele smerten til både branche og styrelse. Der spørges til, om det er rigtigt at branchen skal betale for Jernbanenævnet, Trafikstyrelsen lover at bringe denne problemstilling videre. Angående gebyrer for uddannelsesstederne vil Trafikstyrelsen få en godkendelses- og tilsynsfunktion for dette område. Der lægges op til at der ikke er noget fast gebyr, men at det vil blive timebaseret. 7. Etablering af assessorforum Anvendelse af assessor er blevet udvidet og i opstartsfasen ønskes det at styrke den ensartede opfattelse af, hvad rollen for en assessor er. Derfor vil Trafikstyrelsen etablere et fagligt forum for assessorer inden for branchen. Det vil som udgangspunkt ikke være jernbanevirksomheden, der deltager, medmindre de selv etablerer assessorfunktioner. Trafikstyrelsen vil invitere bredt til dette forum. Assessorer skal godkendes fra sag til sag, hvor Trafikstyrelsen vil vurdere kompetencer og uafhængighed. Det er endnu for tidligt at etablere en anerkendelses-/certificeringsordning. 8. Høringsprocedurerne før Kommissionsbeslutninger (RISC): Evaluering Kommissionen har nedsat RISC, som det forberedende udvalg for EU-jernbaneregler. Trafikstyrelsen har tidligere haft en mundtlig høring med branchen, men er i dag gået over til skriftlig høring. Trafikstyrelsen modtager dog ikke mange høringssvar, hvilket er en skam, da Trafikstyrelsen gerne vil viderebringe branchens Side 4 (4)

5 holdninger. Branchen mener problemet bl.a. er de korte deadlines, hvilket desværre ikke er muligt at ændre. Branchen ønsker de fysiske møder tilbage, da man ikke får lavet de skriftlige besvarelser. Et møde vil give større indsigt, da der er et omfattende materiale op til møderne. Trafikstyrelsen vil udarbejde en mulig plan for kommende møder. Det første møde hvor en ny procedurer vil kunne finde anvendelse vil blive i forbindelse med mødet i juni. 9. "Grøn vækst": er der områder inden for leverancer til jernbanen, hvor Danmark har muligheder for at oparbejde særlige kompetencer? Trafikstyrelsen vil gerne have branchens holdninger til, hvor der formentlig kan skabes vækst og arbejdspladser for jernbanen i forbindelse med regeringens fokus på vækstområder og grøn vækst. Filosofien er, at en kraftig satsning på grøn teknologi også gerne skulle afføde øgede erhvervsmuligheder. Panelet fandt tankegangen interessant, om end det er meget vanskeligt at forudse, hvor erhvervsmulighederne vil vise sig. Der blev nævnt en række mulige eksempler: - Signalprogrammet vil kaste nye muligheder af sig, bl.a. fordi der kommer en koncentration af spidskompetencer i Danmark (center of Excellence) - Elektrificering bliver Danmark næppe mester i, men det giver mulighed for, at man kan komme udenfor grænserne. - Den praktiske afvikling af grænseoverskridende trafik, trafikknudepunkter og trafikinformationer. - Miljøoptimering giver nye kompetencer på anlægsdelen, som er mulig at eksportere - Green Speed (miljøoptimeret kørsel) bør have store perspektiver, også uden for Danmark. Udfordringerne kan være, at man mangler de producerende kræfter, lav mobilitet internt i branchen, og at der ikke kommer nok nyuddannede ingeniører indenfor jernbaneområdet. Jernbanen skal gerne blive mere attraktiv for unge akademikere, hvis den skal skabe vækst. Panelet opfordrede til, at styrelsen overvejer proces med branchen for at komme problemstillingen nærmere. Side 5 (5)