Det fleksible grundforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fleksible grundforløb"

Transkript

1 Det fleksible grundforløb Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse om uddannelserne i flere af erhvervsuddannelses indgangene Udarbejdet af Jens Carlsen og teamet fra det fleksible grundforløb

2 Indholdsfortegnelse Indhold Generel information om skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Overordnet bedømmelsesplan Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Uddannelsen Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløbet Nymesterlære Bedømmelsesplan Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning Eksamensregler Læringsaktiviteter supplement ifm. grundforløbspakke på 40 uger Undervisningsplan for 1. halvdel af Grundforløbspakken: Det fleksible grundforløb for Træfagenes Byggeuddannelse Undervisningsplan for 1. halvdel af Grundforløbspakken: Det fleksible grundforløb for Transport og logistik Undervisningsplan for 1. halvdel af Grundforløbspakken: Det Fleksible Grundforløb for Strøm, styring og IT Undervisningsplan for 1. halvdel af Grundforløbspakken: Det fleksible grundforløb for produktion og udvikling Undervisningsplan for 1. halvdel af Grundforløbspakken: Det fleksible grundforløb for Malerfaget Undervisningsplan for 1. halvdel af Grundforløbspakken: Det fleksible grundforløb Mad til mennesker Undervisningsplan for 1. halvdel af Grundforløbspakken: Det fleksible grundforløb for Bil, fly og andre transportmidler

3 Indhold 1. Generel information om skolen 1.1 Praktiske oplysninger er et af landsdelens største uddannelsescentre. Hver dag er ca elever i gang på skolens erhvervsuddannelser, omkring 350 elever på det tekniske gymnasium samt et stort antal elever, kursister og studerende på kursuscentret. Der er derfor altid gang i den på, og mange forskellige og spændende aktiviteter finder sted her. Skolens væsentligste aktivitet er naturligvis undervisningen på de mange uddannelser. Undervisningen afvikles i henhold til gældende love og regler og udvikles konstant i forhold til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov og ønsker. I forandrings- og udviklingsprocessen er de lokale undervisningsplaner vigtige planlægnings- og styringsinstrumenter. Heri beskrives blandt andet hvordan undervisningen er tilrettelagt, hvilke elementer undervisningen består af, og hvordan disse afvikles. De lovmæssige krav til indholdet i de lokale undervisningsplaner er beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr. 901 af 09/07/2010), kapitel 6, Skolens hovedadresse er: Sp. Møllevej Esbjerg Telefon: Hjemmeside: 3

4 På tilbyder vi følgende erhvervsuddannelser: Indgange Hovedforløb Specialer Muligheder for skolepraktik Produktion og udvikling Smed Aluminium Rustfri Kleinsmed Bearbejdningssmed/trin 1 x Skibsmontør Skibsmontør x Skibsmekaniker Skibsmekaniker Vindmølletekniker Vindmølletekniker Teknisk Designer Teknisk designer, Industriel produktion. X Teknisk designer, Bygge og anlæg. Bil, fly og andre Mekaniker Automontør/trin 1 x transportmidler Mekaniker Transport og Lager- og terminaluddannelsen Lagermedhjælper/trin 1 x logistik Lageroperatør - Lager og logistik Lageroperatør - Lager og transport Vejgodstransportuddannelsen Godschauffør Kranfører Lastbilchauffør Redder uddannelsen Ambulanceassistent Autohjælp Strøm, styring og it Elektriker El-montør/trin 1 Installationsteknik x Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger (i samarbejde med AMU Vestjylland) Byggemontagetekniker Byggemontagetekniker Bygningsmaler Bygningsmaler x Murer Murer Flisemontør/trin 1 x Tømrer Tømrer x Vvs-uddannelsen VVS er x VVS er og blikkenslager VVS er energispecialist Krop og stil Frisør Frisør x Mad til mennesker Ernæringsassistent Ernæringsassistent Ernæringshjælper/trin 1 x Gastronom Gastronomassistent/trin 1 x x 4

5 Sundhed, omsorg og pædagogik Tjener Tandklinikassistent Kok Konference- og selskabstjener Tjener/trin 1 Tandklinikassistent 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Undervisningen tager, som alle øvrige aktiviteter på, udgangspunkt i skolens mission og vision, som beskriver de overordnede mål, der arbejdes frem mod. Mission: Vision: er et kompetenceudviklingscenter med udbud og udvikling af erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser og efteruddannelser svarende til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov. vil sikre vækst gennem udvikling, samarbejde og fortsat øget tilfredshed hos elever, kunder og medarbejdere. Dette betyder blandt andet, at der arbejdes målrettet på, at den enkelte elev gennem sin uddannelse opnår de bedst mulige kompetencer. På erhvervsuddannelserne betyder det, at hver eneste elev gennem sin uddannelse skal blive så dygtig en håndværker som overhovedet muligt. For at sikre den bedst mulige læring, og dermed den størst mulige faglighed, for den enkelte elev, arbejdes der ud fra tre overordnede principper for undervisningen: Differentiering der undervises i henhold til den enkelte elevs kompetencer. Involvering - alle elever engageres og aktiveres i undervisningen. Integrering undervisningen tilrettelægges, således at sociale relationer opbygges og styrkes. 5

6 Differentiering Undervisning iht. den enkelte elevs kompetencer Optimal læring Størst mulig faglighed Involvering Engagering og aktivering af alle elever i undervisningen Integrering Sociale relationer styrkes i undervisningen Overordnede principper for undervisningen på erhvervsuddannelserne. Disse overordnede principper har stor betydning for, hvordan uddannelserne organiseres og struktureres på, og er ligeledes afgørende for valg af mål, indhold og metoder i undervisningen. På baggrund af principperne om differentiering, involvering og integrering arbejdes der på blandt andet med læringsstile. Læringsstilene tager udgangspunkt i den skandinaviske læringsstilsmodel, som Lena Boström og Svend Erik Schmidt er ophavsmænd til og som indeholder forskellige elementer, som har betydning for, at man kan opnå den bedst mulige læring. På er der fokus på at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så vores elever kan udnytte deres læringsstyrker og -ressourcer bedst muligt som udgangspunkt har vi valgt at beskæftige os med de læringsstilselementer, der hjernemæssigt har betydning for måden, vi tilegner os og bearbejder informationer og viden på. Det betyder, at der i undervisningen skal være øje for at eleverne lærer forskelligt at nogle elever er visuelt eller auditivt orienteret, mens andre har deres styrker taktilt eller kinæstetisk, at nogle elever har brug for helheden og overblikket, mens andre arbejder detaljeorienteret og trin-for-trin. Underviserne arbejder derfor løbende og målrettet med at udvikle nye eller supplerende materialer og præsentationer til deres undervisning i fagene og på de forskellige uddannelsesområder for at 6

7 tilgodese disse forskellige læringsstile og samtidig inspirere og videndele med kolleger. Kan vi sikre, at den enkelte elev er i et læringssrum og i en læringssituation, hvor eleven bedst mulig kan udnytte sine læringsstyrker og potentialer, skaber det bedre og større sammenhæng mellem kravet om at lære og lysten til at lære eleven kommer i FLOW og dermed øges både det faglige selvværd og den generelle trivsel. Som et værktøj til strukturering af undervisningen anvender vi på blandt andet Cooperativ Learning en pædagogisk tilgang som øger den enkelte elevs aktivitetsniveau og deltagelse i læringssituationen. Her arbejdes med en række konkrete strukturer, som betyder en høj grad af samtidig interaktion, individuel ansvarlighed, positiv indbyrdes afhængighed og lige deltagelse. En anden organisering af dele af undervisningen, som er den traditionelle katederundervisnings modstykke. Underviserne har i deres planlægning og tilrettelæggelse haft fokus på både classbuildingselementerne, hvor der arbejdes målrettet med at skabe gode relationer mellem eleverne især ved opstart af nye hold og forløb - og videnselementerne, hvor eleverne kan arbejde med fagligt stof og indhold i strukturer, der skaber god dynamik og deltagelse. På tværs af vores uddannelser er videndelingen et centralt og værdifuld element for vores undervisere på den pædagogiske front skolen bruger derfor ressourcer på at skabe et inspirerende forum, hvor underviserne kan fortsætte med at udvikle på metoder og værktøjer, der kan sætte rammerne for den optimale læringssituation for vores elever, så de bliver så dygtige som mulig. 1.3 Overordnet bedømmelsesplan På er forskellige former for evaluering og bedømmelse vigtige redskaber i vurderingen af såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen og kvaliteten af denne generelt. De overordnede elementer i bedømmelsesplanen er den løbende evaluering, elevens selvevaluering, den afsluttende bedømmelse samt eksamen. Den løbende evaluering Der foretages gennem hele uddannelsesforløbet en løbende vurdering i form af både skriftlige og mundtlige evalueringer. Målet med den løbende evaluering er at vejlede og støtte eleverne i deres egne læreprocesser, samt at støtte underviserens arbejde med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, så de aktiviteter og det uddannelsesforløb, der udbydes, er differentieret og tilpasset elevens behov. Elevens selvevaluering Selvevaluering er ligeledes en løbende og systematisk proces, der foregår i direkte tilknytning til undervisningen. Eleven vurderer egne kvalifikationer og kompetencer i forhold til undervisningsmålene, eventuelt støttet af kontaktlærer eller af en studie- og erhvervsvejleder. Formålet med selvevaluering er dels at synliggøre de kvalifikationer og kompetencer, som ligger til grund for undervisningsmålene, og dels at udvikle selvstændighed og ansvarlighed hos eleven i forhold til egen læring. Det er underviserens opgave at være katalysator for selvevalueringsprocessen og løbende forklare målene med undervisningen samt hvilke kvalifikationer, der skal opnås og under hvilke betingelser, det skal ske. 7

8 Den afsluttende bedømmelse Den afsluttende bedømmelse foretages ved afslutning af et skoleforløb i henhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Formålet med bedømmelsen er primært at vurdere, om den enkelte elev har opnået de beskrevne mål for et givent fag. En nærmere beskrivelse af evaluering og bedømmelse, herunder hvordan dette foregår i praksis på den enkelte uddannelse, er beskrevet i afsnit Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Skolen udarbejder sammen med eleven og eventuel praktikvirksomhed, ved begyndelsen af uddannelsesforløbet, en personlig uddannelsesplan for eleven. Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en vurdering af elevens kompetencer. Kompetencevurderingen foretages i løbet af de første to uger på grundforløbet og har til hensigt at klarlægge elevens forudsætninger for uddannelsen. I kompetencevurderingen klarlægges: Elevens faglige kompetencer - skolekundskaber samt øvrige fagfaglig viden og færdigheder Elevens personlige kompetencer Ansvarsfuldhed, selvstændighed, aktiv m.m. Elevens sociale kompetencer samarbejdsevne, respekt for andre m.m. Kompetencevurderingen er således væsentlig for beslutningerne om grundforløbets indhold og varighed, herunder om valg af grundforløbspakke samt eventuelt mulighed for godskrivning af dele af grundforløbet. 1.5 Eksamensregler Eksamensreglement samt eksamenshåndbog ved EUD eksamener på EUC vest kan findes på følgende link: 2. Uddannelsen 2.1 Praktiske oplysninger Uddannelse: Murer uddannelsen. 8

9 Adresser: Spangsbjerg Møllevej Esbjerg Tlf Afd. Storstrømsvej Esbjerg N Skolehjemmet Heremitage Søvej Esbjerg 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Som beskrevet i afsnit 1.2 arbejdes tilrettelægges undervisningen ud fra tre overordnede principper: differentiering, involvering og integrering. Differentiering - fagligt og pædagogisk Undervisningen tilrettelægges og gennemføres differentieret både fagligt og pædagogisk, så eleverne bliver mødt med forskellige udfordringer, der matcher deres faglige kompetencer og niveau og samtidig i forhold til deres læringsstyrker og -potentialer. Det betyder, at det faglige niveau i opgaver, opgavetyper og mængder, niveau og tid, samt brug af hjælpemidler varieres og er forskelligt afhængigt af den enkelte elevs kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Det betyder også, at der i undervisningen tages højde for forskellige pædagogiske tilgange og metoder, der tilgodeser elevernes forskellige måder at lære bedst på. Integrering - sociale relationer prioriteres Undervisningen foregår i en social kontekst - og samtidig er de sociale relationer en afgørende parameter for elevernes trivsel og dermed fundamentet for den faglige læring. I planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen er der derfor fokus på både classbuildingelementer, hvor der arbejdes målrettet med at skabe gode relationer mellem eleverne især ved opstart af nye hold og forløb, og videns-elementerne, hvor eleverne arbejder med fagligt stof og 9

10 indhold i strukturer, der skaber god dynamik og deltagelse. De sociale relationer mellem eleverne og mellem elever og undervisere prioriteres både i forhold til at komme godt i gang på uddannelsen og i den daglige undervisning i løbet af hele uddannelsen. Involvering - eleverne er aktive Undervisningen tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at være aktive i læreprocesserne. Så vidt muligt skabes læringsrum og læringssituationer, hvor den enkelte elev bedst muligt kan udnytte sine læringsstyrker og potentialer og deltage aktivt på alle måder. En høj grad af deltagelse og aktivitet er et godt fundament for at trives i uddannelse og dermed få mulighed for at udbygge sine kompetencer og færdigheder både de faglige, personlige og sociale. På skolen arbejdes der bredt med de forskellige Cooperative Learning strukturer og andre pædagogiske værktøjer, der forstærker aktivitetsniveauet og graden af elevernes deltagelse. De er en del af den samlede pædagogiske værktøjskasse. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Den enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetencer og forudsætninger ligger til grund for valg af Grundforløbspakke. Grundlaget for realkompetencevurderingen bygger på: PAS-test PAS-test U-plan, med standpunktskarakter fra Grundskolen, som er oploadet i ELEVPLAN Fagfaglige, personlige og sociale kompetencevurdering - formelle kompetencer - uformelle kompetencer Pædagogisk Analyse System - PAS-test PAS-test anvendes til unge/voksne, hvor der kan være faglige vanskeligheder, og hvor der kan herske tvivl om læringsforudsætninger. Der fokuseres på både stærke og svage sider med henblik på at skabe det bedste grundlag for at lægge planer for fremtiden både på det personlige, det uddannelsesmæssige og det arbejdsmæssige område. Alle nye elever på Grundforløbet på PAS-testes. 10

11 Fagfaglige og sociale kompetencevurdering I forbindelse med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan i ELEVPLAN foretages følgende vurdering af såvel formelle som uformelle fagfaglige og sociale kompetencer. 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer, det eleven har papir på. Uformelle kompetencer, det eleven kan dokumentere, for eksempel i forbindelse med job, fritidsjob, frivilligt foreningsarbejde eller lignende. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen eller tilvalg af højere niveau/anden supplerende undervisning. 2. Vurdering af elevens uddannelsesparathed, forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder: Indsigt og viden omkring den ønskede uddannelse motivationsniveauet Matcher uddannelsens teoretiske krav den enkelte elevs kompetencer og færdigheder skal der eventuelt søges SPS eller anden hjælpeforanstaltning Evnen til samarbejde med forskellige slags mennesker og at kunne lytte til andre Evnen til at kunne hjælpe andre samt modtage hjælp fra andre I forbindelse med afslutningen på kompetencevurderingen (de første 2 uger af Grundforløbet) skal kontaktlæreren gennem dialog orientere den enkelte elev om dennes endelige placering på Grundforløbspakke. I dialogen indgår både PAS-testen, den forventede læreproces og kompetencevurderingens resultater. Anbefalinger og begrundelse for valg af Grundforløbspakke indskrives i ELEVPLAN under Kompetencevurdering eventuelle aftaler indskrives under Aftaler. 2.4 Undervisningen i grundforløbet Grundforløbet er den første del af elevens uddannelse, der skal klargøre eleven til hovedforløbet. Grundforløbet har forskellige længder - afhængig af elevens forudsætninger og ønsker til uddannelsen. Varigheden er fra 10 til 60 uger. I afsnit tre redegøres for den undervisning der gennemføres i de første 20 uger af det fleksible grundforløb. 11

12 På arbejder vi med 3 forskellige typer af grundforløb de såkaldte grundforløbspakker: Skitse over læringsindholdet i Grundforløbspakkerne EUD Basic Det flexible grundforløb. EUD EUX Uger Læringselementer Fælles og særlige kompetencemål Opkvalificerende basale skolefærdigheder (faglige, personlige og sociale kompetencer) Opkvalificerende studieforberedende kompetencer Kompetenceafklaring Afsluttende projekt + eksamen EUD Basic henvender sig til uddannelsesparate unge - kommende lærlinge, der måske allerede har en uddannelsesaftale. Gennem grundforløbet arbejdes med fælles kompetencemål og særlige kompetencemål altså færdigheder og viden, der relateret til den uddannelse og det hovedforløb, eleven senere skal påbegynde. Når grundforløbspakken er gennemført/bestået, giver det adgang til hovedforløbet. Et grundforløb, hvor eleven hurtigt kan komme videre på hovedforløb måske har eleven allerede en aftale om praktik. Et grundforløb for eleven, der både kan arbejde selvstændigt og fungerer godt sammen med andre. Eleven har måske allerede relevante kompetencer og/eller erhvervserfaring eller erfaringer der gør, at eleven kan gennemføre grundforløbet endnu kortere end den vejledende tid. Mulighed for ekstra støtte til bl.a. dansk og matematik. Varighed typisk uger 12

13 Det fleksible grundforløb er et meget praktisk relateret grundforløb, hvor eleverne får styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, opnår større stabilitet og modenhed, så de herved bliver rustet til at følge den videre uddannelse på skolens hovedforløb og i praktikvirksomheden Gennem grundforløbet arbejdes med fælles kompetencemål og særlige kompetencemål altså færdigheder og viden, der relaterer til den uddannelse og det hovedforløb, eleven senere skal påbegynde. Når grundforløbspakken er gennemført/bestået, giver det adgang til hovedforløbet. Et grundforløb med samme fagfaglige mål som i EUD Basic. Et grundforløb, hvor eleven bliver godt rustet til uddannelse og arbejdsmarked. Et grundforløb, hvor eleven kan få ekstra støtte og hjælp til at gennemføre uddannelsen på det faglige og personlige område. Et grundforløb, hvor der arbejdes meget praktisk med udgangspunkt i hvad eleven kan, samt interesser og behov. Et grundforløb med stabile sociale rammer om undervisningen og med få undervisere - etablering af et fastholdende netværk omkring den enkelte unge. Samarbejdsevne i egen gruppe, med andre grupper og underviserne. Personlig udvikling af elevens selvstændighed i forhold til uddannelsesforløbet, fagets arbejdsmetoder, læringsstile mødedisciplin m.m. Ekstra tid til opkvalificering og vedligehold af basale skolefærdigheder. Hjælp til praktikpladssøgning og mulighed for virksomhedspraktik Varighed 40 uger Undervisningen bygges op i moduler af 10 ugers varighed. Modul 1 og 2 gennemføres på Værkstedsskolen og modul 3 og 4 gennemføres som udgangspunkt på hovedforløbsafdelingen. Modul 1 (10 uger) Modul 2 (10 uger) Modul 3 (10 uger) Modul 4 (10 uger) Værkstedsskolen eller i hovedforløbsafdelingen 13

14 På Det fleksible grundforløb arbejdes der i den første del meget med træning af sociale og faglige færdigheder, og der er stort fokus på at arbejde med den enkelte elevs relationsdannelse. Elevernes tilegnelse af faglige mål er stærkt stigende gennem forløbet. Se nedenstående figur. Værkstedsskolen eller på afdelingen Træning af sociale og relationsskabende kompetencer Opnåelse af faglige mål Træning af faglige kompetencer Opfyldelse af de samlede kompetencemål 10 % 20 % 30 % 40 % 20 uger 20 uger Kompetenceafklaring Modul A Fælles og særlige kompetencer Dansk, niveau F - 1,0 uge Naturfag, niveau F - 1,0 uge Praktik i en virk somhed 2,0 uger (må ikke være i Samme virksomhed) EUD Det Flexible grundforløb 40 uger Modul B Fælles og særlige kompetencer Personlig ud- Vikling, herunder forberedelse til praktikpladssøgning og jobsamtale samt samarbejdsøvelser og ansvarlighedsbegrebet. I alt 3 uger Modul C Fælles og særlige kompetencer Eksamen i Naturfag og Dansk Modul D Afsluttende projekt og eksamen Ekstra støtte med fokus på det praktiske så du bliver klar til at fortsætte på hovedforløbet 2,5 uge Ekstra støtte med fokus på faglig læsning og skrivning så du bliver klar til at fortsætte på hovedforløbet 4,0 uge 14

15 EUD EUX er for elever, der er afklaret i deres uddannelsesvalg og som sideløbende med deres Grundforløb ønsker at opkvalificere sig teoretisk til efter endt erhvervsuddannelse, at kunne optages på en Videregående Uddannelser. På EUD EUX grundforløb opnår du C-niveauer i grundfagene: Dansk, matematik, engelsk, fysik, samfundsfag, teknikfag byggeri og energi, byggeteknologi. Kompetenceafklaring Modul A Fælles og særlige kompetencer EUD EUX 40 uger Modul B Fælles og særlige kompetencer Modul C Fælles og særlige kompetencer Modul D Afsluttende projekt og eksamen. Dansk, matematik, engelsk, fysik, teknikfag, samfundsfag, niveau C - Dansk, matematik, engelsk, fysik, teknikfag, samfundsfag, niveau C - Dansk, matematik, engelsk, fysik, teknikfag, samfundsfag, niveau C Nymesterlære Der aftales tid og sted for et møde for planlægningen af lærlingens uddannelsesforløb og udarbejdelse af uddannelsesaftale(ny mesterlære). Skolen hjælper virksomheden med at blive opdateret med således virksomhed og skole kan udveksle informationer og kan afvinge elevens mål Skolen opretter eleven i ME i EASY Skolen indkalder til mødet med den uddannelsesansvarlige for virksomheden Eleven og evt. forældre, faglærer/kontaktlærer fra det involverede team samt uddannelses- og erhvervsvejleder i den berørte faglige indgang 15

16 Efterfølgende foretager og virksomheden en opdeling af ansvarsområderne, som eleven skal oplæres i. Dette gøres samlet i ELEVPLAN På baggrund af aftaleskemaet udarbejdes elevens uddannelsesplan, som skal indeholde følgende: 1. Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring. 2. Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, lærlingen skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3. Oplysning om hvilken skoleundervisning, lærlingen eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring. 4. Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af lærlingen og skolens medvirken heri. 5. Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af lærlingen i forløbet. 6. Undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der evt. flyttes til hovedforløbet. 7. Sender oplysninger til elevregistreringen om, hvornår eleven skal indkaldes til fag på skolen under den praktiske oplæring. Uddannelsesaftale indgås, efter at uddannelsesplan er udarbejdet. Kontakt mellem skole og praktikvirksomhed i ny mesterlæreperiode 1. Besøg i virksomhed - Fastholdelses Praktikpladskonsulenten inden for indgangen besøger eleven i prøvetiden (trivsel i fokus) 2. Besøg - Midtvejsevaluering Kontaktlæreren aflægger virksomhed og elev besøg midtvejs i den praktiske oplæring. 3. Besøg/henvendelse Planlægning af den endelige kompetencevurdering og den praktiske opgave. 4. Besøg den endelige kompetencevurdering. udsteder et bevis til eleven. Afsluttende kompetencevurdering Den praktiske prøve udformes af den faglærer/kontaktlærer, der skal forestå kompetencevurderingen Der foretages en samlet helhedsvurdering med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. 16

17 2.6 Bedømmelsesplan Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer. Bedømmelse af elevens personlige kompetencer. Elevernes arbejde såvel teoretisk som praktisk bedømmes formativ (løbende) og summativ (afsluttende) Den løbende evaluering gennemføres hver 5. uge under et skoleforløb i forbindelse med en kontaktlærersamtale, som handler om elevens faglige niveau og den/de arbejdsprocesser, som eleven har været igennem. Ved afslutning af en læringsaktivitet bedømmer læreren elevens teoretiske og praktiske arbejdsproces samt standpunkt. Bedømmelsen for de forskellige læringsaktiviteter fremgår i de konkrete afsnit for læringsaktiviteten. Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår ligeledes i den løbende evaluering og er en del af samtaler lærer og elev imellem. Elevens personlige kompetencer med vægt på den erhvervsfaglige relevans er en del af bedømmelsesgrundlaget. En læringsaktivitet afsluttes med en standpunktsbedømmelse. Hvis en læringsaktivitet fortsætter over to eller flere skoleperioder gives en delkarakter i forhold til den del som er gennemført. Evalueringsformerne kan være følgende: Intern Ekstern Mundtlig Skriftlig For valgfag gælder: Elevernes arbejde såvel teoretisk som praktisk bedømmes ud fra løsning af stillede opgaver og indsats i praktiske såvel som teoretiske opgaver. Der afsluttes med en standpunktsbedømmelse, se valgfagskatalog. Resultatformerne kan være følgende: Delkarakter Standpunktskarakter Eksamenskarakterer Karakterskalaen kan være: 7 trins skalaen 17

18 Gennemført/ikke gennemført Bestået/ikke bestået. Generelt om bedømmelse og karaktergivning Bedømmelse af præstationer og standpunkter sker på grundlag af beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning). 2.7 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Kontaktlærer udarbejder løbende under GF sammen med eleven og evt. virksomhed en personlig uddannelsesplan. Alle elever skal 3 gange under GF vejledes om uddannelsesmuligheder og krav Alle elever indkaldes skriftligt til informationsmøde i næstsidste uge af grundforløbet Eleverne har mødepligt. Overholdes mødepligten ikke, frafalder retten til skolepraktik. Vejleder forestår 2 uger før afslutningen af grundforløb, et orienteringsmøde med eleverne og sørger på orienteringsmøde b.la for: at vejlede om betingelserne for optagelse i skolepraktik (EMMA vurdering) og den løbende EMMA vurdering E står for egnet M står for mobil geografisk M står for mobil fagligt A står for aktivt søgende at orientere om, at eleverne skal være registreret som søgende på praktikpladsen.dk (med synlig profil) at orientere elever om, at de skal have udfyldt praktikpladssøgning på elevplan.dk 18

19 Inden afslutning af grundforløbet skal alle elever udfylde visitationsskema inden de forlader grundforløbet Egnethedsvurdering (forhåndsvurdering) foretages på visiteringsskema senest 8 dage efter afslutning af grundforløbet. 2.8 Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning Elever, som ønsker optagelse i grundforløbet Murer med henblik på murer uddannelsen, bliver anmodet om at indsende en ansøgning/uddannelsesplan til skolen. Ansøgningen/uddannelsesplan skal indeholde følgende punkter: Begrundelse for ønsket om uddannelsen til Murer Eventuel dokumentation for erfaringer fra tidligere beskæftigelse Her medtages stort som småt, herunder erhvervserfaring fra ufaglært arbejde eller erfaring fra udlandet, fritidsarbejde eller erhvervspraktik. Eventuel dokumentation for deltagelse i brobygning, præsentationskurser, produktionsskoleforløb eller anden vejledningsaktivitet. Eventuel dokumentation for andre aktiviteter, der er relevante for uddannelsen, herunder anden uddannelse eller kursusaktivitet. Eventuel dokumentation fra andet fritidsarbejde eller frivilligt arbejde, der ikke nødvendigvis har murerfagligt indhold. Plan for søgte praktikpladser samt tilkendegivelse af, hvilket geografisk områder eleven søger praktikplads inden for. Eleven anbefales at gennemføre en vejledningssamtale med Ungdommens Uddannelses-center forud for ansøgningen. Ud fra ansøgningen/uddannelsesplanen udvælges et antal elever til samtale, unge pas vurdering (pædagogisk analyse system) samt en håndelags opgave. Formålet med disse er at vurdere, hvilke ansøgere, der ud fra en helhedsvurdering, er bedst egnet til uddannelsen. Efter samtalen afgøres det hvilke elever, der optages på de forhåndenværende pladser. Optagelse til uddannelsen sker mindst 1 gang årligt. 2.9 Eksamensregler Der henvises til gældende bekendtgørelser for prøver og eksamener ved erhvervsrettede uddannelser. Som udgangspunkt planlægges der ikke med eksaminer på det fleksible grundforløb 19

20 3.0 Læringsaktiviteter supplement ifm. grundforløbspakke på 40 uger Læringsaktiviteterne i det nedenstående er en beskrivelse af den undervisning, der gennemføres på grundforløbets første 20 uger for de elever, der følger undervisningen på det fleksible grundforløb. 3.1 Undervisningsplan for 1. halvdel af Grundforløbspakken: Det fleksible grundforløb for Træfagenes Byggeuddannelse Placering og evt. niveau: Grundforløb Evaluering og Bedømmelse: Løbende evaluering og slutbedømmelse er de samme som ved 20 ugersforløbet Det overordnede aspekt i 40 ugersforløbet er, at styrke de mangelfulde basale kompetence hos den enkelte elev. Kompetencemålene brydes ned i meget korte og konkrete mål. Bedømmelse af målopfyldelsen foregår i dialog mellem elev og elevsjak og/eller underviser. Væsentligst er at de enkelte elever selvreflekterer over adfærd, sprog og læring Bekendtgørelsens mål: Konkrete fagfaglige mål: Grundfaget: Arbejdsmiljø, modul 1: Eleven kan reflektere og konkret forholde sig til potentielle farer og ulykker før løsning af en arbejdsopgave Fælles kompetencemål for Bygge og Anlæg: Eleven kan udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet. Eleven kan foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it. Eleven kan udføre mindre faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger. Matematik niveau F: Eleven kan arbejde med tal og anvende enkle formeludtryk (symbol- og formalismekompetence). Eleven kan genkende matematiske problemstillinger og deres repræsentationer i erhvervsmæssige og almene sammenhænge samt anvende matematiske fremstillingsformer af disse. (tankegangs- og repræsentationskompetence)

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti

Læs mere

Sammenhæng mellem skole og praktik

Sammenhæng mellem skole og praktik Sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af skolers og virksomheders arbejde med at understøtte sammenhæng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb Sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering

Læs mere

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU AT GØRE EN FORSKEL Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU Michael Svendsen Pedersen Lektor, Institut for Psykologi

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering.

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering, 2011. Baggrunden er et udviklingsprojekt under Ministeriet

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

De danske Produktionsskoler - en introduktion

De danske Produktionsskoler - en introduktion De danske Produktionsskoler Indhold 3 Forord 4 Alle unge i uddannelse eller arbejde 5 De danske produktionsskoler 7 Målgruppen 10 Hvad er en produktionsskole? 12 Samarbejde og samspil med det omgivende

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown Arnt Louw Vestergaard Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Publikationen Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

10. KLASSE. Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

10. KLASSE. Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 10. KLASSE 2013 2014 I Sct. Jørgens Skole HOLSTEBRO KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Til dig og dine forældre Om kort tid afslutter du 9. klasse. I hæftet Ungdomsuddannelser 2013 kan du læse om de mange muligheder,

Læs mere

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Oversigt: Alle fag: 1 Afsætning A... 13 2 Afsætning B... 17 3 Arktisk teknologi B... 22 4 Arktisk teknologi C... 29 5 Billedkunst B... 34 6

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

DEL A en foreløbig skitse for et forskningsprojekt. Baggrund og motivering. Nordyrk 2014

DEL A en foreløbig skitse for et forskningsprojekt. Baggrund og motivering. Nordyrk 2014 Hvilke handlinger foretager erhvervsskolelæreren sig i forhold til at understøtte elevernes tilegnelse af det faglige indhold i grundfagsundervisningen? Adjunkt Anna Haugaard Brodersen Lektor Karin Løvenskjold

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Titel: Udgiver: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Socialministeriet Kontoret

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Afrapportering af TUP-projektet: Kompetencebaserede læreplaner på vej mod praksisnær kompetenceudvikling. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer

Læs mere