Vejledning for cand.merc.-studerende ved Erhvervsøkonomisk Institut

Transkript

1 Vejledning for cand.merc.-studerende ved Erhvervsøkonomisk Institut november 2007

2 1. Cand.merc.-studiet ved Erhvervsøkonomisk Institut Valgmuligheder i studiet Valgfag ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Valgfag ved andre danske universiteter Valgfag ved udenlandske universiteter (udveksling) Praktikophold Sommerskoler Seminar Kandidatafhandlingen Valg af vejleder, oplæg til emne og godkendelse af dette Emne for kandidatafhandlingen Vejledning Formelle krav til afhandlingen Andre formkrav og anbefalinger Litteratursøgning Aflevering og tidsfrister Eksamination og karaktergivning Eksamen Brug af pc ved eksamen Regler for sprog ved eksamener Eksamenssnyd Hvis du vil være ph.d.-studerende Kontaktpersoner, links mv

3 Denne vejledning henvender sig til cand.merc.-studerende ved Erhvervsøkonomisk Institut. Formålet er at give svar på en række spørgsmål i relation til cand.merc.-studiet, herunder forklare om forskellige regler og give vejledning i den vigtige opgave,det er at skrive kandidatafhandling. Erhvervsøkonomisk Institut er ansvarlig for 6 cand.merc.-linjer: cand.merc.aud., cand.merc. i økonomistyring, MSc in Finance, MSc in Finance and International Business, cand.merc. i logistik og MSc in Information Management. Instituttet har en række procedurer og supplerende regler, som gerne skulle sikre god kvalitet i uddannelsen og medvirke til, at studiet for de fleste studerende kan gennemføres på den normerede tid, som er to år. Ud over oplysningerne i dette hæfte findes nyheder og relevante links og e- mail-adresser på instituttets hjemmesider: Den seneste udgave af dette notat kan downloades samme sted. Kommentarer og forslag til rettelser modtages gerne. Michael Christensen Institutleder November

4 1. Cand.merc.-studiet ved Erhvervsøkonomisk Institut Cand.merc.-linjerne ved Erhvervsøkonomisk Institut er specialistuddannelser inden for de respektive fagområder. Uddannelserne er internationale og sigter således både mod job i udlandet og i Danmark. Undervisningen er baseret på den nyeste forskning inden for mange af de mere specifikke fagområder, og metodemæssigt inddrages såvel kvantitative som kvalitative værktøjer. Det gælder derfor også for størstedelen af instituttets kandidatafhandlinger. En cand.merc.-linje er opbygget således, at den indeholder i alt 120 ECTSpoint. Hver linje indeholder følgende tre blokke: Blok 1 Obligatoriske fag: Blok 2 Valgmuligheder: Blok 3 Kandidatafhandling: 60 ECTS-point placeret i 1. og 2. semester 30 ECTS-point placeret i 3. semester 30 ECTS-point placeret i 4. semester Fordelingen af ECTS-point i Blok 1 og Blok 2 kan variere fra linje til linje, eksempelvis udgør valgfag på cand.merc.aud. kun 15 ECTS. Studiet er tilrettelagt således, at man som minimum skal anvende ca. 40 timer om ugen. Det tilrådes kraftigt, at man arbejder intensivt med stoffet. Det sker erfaringsmæssigt bedst ved at løse de i løbet af semestrene stillede opgaver, projekter og lignende. I tilknytning til instituttets cand.merc.-linjer findes foreninger oprettet af de studerende. Disse foreninger har til formål at skabe et godt studiemiljø, så det at studere bliver mere og andet end at gå til forelæsninger og eksamen. Dette sker gennem faglige arrangementer med gæster fra erhvervslivet, virksomhedspræsentationer eller besøg på relevante virksomheder. Derudover er der aktiviteter af mere social karakter såsom fester, julefrokost, bowlingaften, ligesom disse foreninger også arrangerer studieture. 4

5 2. Valgmuligheder i studiet Den valgfrie blok (Blok 2 ovenfor) kan udfyldes på følgende måde: Valgfag ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Valgfag ved andre danske universiteter Valgfag ved udenlandske universiteter (udveksling) Praktikophold Sommerskoler Seminar 2.1. Valgfag ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Der er principielt to holdninger vedrørende sammensætning af en portefølje af valgfag. Den studerende kan specialisere sin uddannelse ved primært at vælge fag inden for linjens fagområde, eller man kan vælge fag fra andre fagområder. Man kan selvfølgelig også sammensætte sin portefølje af valgfag på tværs af de to holdninger. Hvad, man vælger, vil helt afhænge af, hvilken profil man ønsker at have i relation til senere jobønsker og muligheder. Erhvervsøkonomisk Institut udbyder en bred vifte af valgfag i relation til de forskellige linjer. Valgfag er specialiserede fag, der næsten aldrig kan følges uden at have forudsætninger svarende til mindst 1. semester af uddannelsen. Vi har i hovedsagen to typer valgfag. Korte, intensive kurser af 3 ugers varighed og traditionelle fag, der kører i et helt semester (evt. et halvt semester for visse fag på linjerne i Finance og Finance and International Business). De intensive kurser udbydes generelt i regi af ASB Summer University Valgfag ved andre danske universiteter Ved sammensætningen af porteføljen af valgfag kan det være en god ide at screene, hvad andre danske universiteter udbyder. Her tænkes først og fremmest på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Oversigt over valgfag, der udbydes ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet findes på de relevante institutioners hjemmesider. For information om meritoverførsel henvises til: 5

6 2.3. Valgfag ved udenlandske universiteter (udveksling) Handelshøjskolen har udvekslingssamarbejde på cand.merc.-niveau med ca. 100 universiteter spredt over det meste af verden. Hvis man ønsker at komme på udveksling, skal man ansøge herom i begyndelsen af 2. semester. Tildeling af pladser sker på basis af det opnåede eksamensgennemsnit efter 1. semester. Der henvises til: Det bemærkes, at man ikke skal betale tuition fee, hvis man får tildelt en plads. Hvis man ønsker at tage fag ved et udenlandsk universitet, men ikke mener fagligt eller på anden måde at kunne få sine ønsker opfyldt hos vore partnere, kan man vælge at tage af sted som free mover, dvs. man finder selv et universitet. Free movers skal i de fleste tilfælde betale tuition fee, men der vil ofte være muligheder for at få udgifterne dækket via legater Praktikophold Der er mulighed for at komme i praktik i forbindelse med kandidatstudiet. Hvis du vil i praktik, skal du først læse reglerne for praktikophold: aspx. Derefter kan du gå på jagt efter en virksomhed. Til sidst kan du kontakte en vejleder, der skal forhåndsgodkende opholdet. Kort fortalt er reglerne følgende: Vejleder står for det faglige indhold. Der skal udarbejdes en praktikrapport på 2 sider. Derudover skal der skrives et praktikseminar, der ved praktikophold af min. 400 timer (10 ECTS) skal have et omfang af sider; ved et praktikophold af min. 600 timer (15 ECTS) skal seminaret have et omfang af sider. Det anbefales, at seminaret så vidt muligt er resultatet af en opgave løst i virksomheden. Vejleder definerer de nærmere krav til indholdet. Der er ikke noget krav om, at vejleder skal være fra Erhvervsøkonomisk Institut. Erhvervsøkonomisk Institut er positiv indstillet over for praktikophold under forudsætning af, at den studerende gennem praktikopholdet får mulighed for at kombinere tilegnede teoretiske kundskaber med praktikken i virksomheden. 6

7 Praktikopholdet skal derfor ses som en integreret del af studiet og ikke som et frisemester. Handelshøjskolen medvirker også gerne som praktikvirksomhed for studerende, der ønsker praktikophold som forskere. Fremgangsmåden, hvis man vil have godkendt et praktikophold, er følgende: 1. Man downloader og læser studievejledningens regler om praktikophold, se: 2. Man kontakter en virksomhed og får dem til at udarbejde en skriftlig invitation med tilhørende jobbeskrivelse som beskrevet i studievejledningens regler. 3. Man udarbejder eventuelt en selvstændig kort projektbeskrivelse og viser den sammen med invitationen til den ønskede vejleder. 4. Man søger om godkendelse hos studievejledningen efter de gældende regler. 5. Ved bedømmelsen af praktikopholdet lægger vi udelukkende den skriftlige rapport samt praktikseminaret til grund. Vi forventer, at seminaret tager udgangspunkt i et eller flere af de problemområder, som vedkommende har arbejdet med. Det er afgørende, at struktur, metode og indhold svarer til generelle linjeseminarer. Layoutmæssigt skal seminaret følge reglerne for kandidatafhandlinger, jf. afsnit Sommerskoler ASB Summer University udbyder cand.merc.-valgfag inden for forskellige fagområder af relevans for instituttets studerende. Fagene er af 3 ugers varighed og placeret i juli og august. Størstedelen af kurserne udbydes af udenlandske gæsteundervisere. For yderligere information om kurserne og praktiske forhold se hjemmesiden for ASB Summer University: Handelshøjskolen udbyder derudover i samarbejde med udenlandske universiteter sommerskoler, der fokuserer på mere afgrænsede emneområder, eksempelvis European Summer School of Advanced Management (ESSAM for yderligere information se: Desuden er det muligt at tage fag ved sommerskoler i tilknytning til andre danske såvel som udenlandske universiteter. Fagene kan være stort set de samme fag, som udbydes i de ordinære semestre, eller det kan være programmer med en speciel profil. 7

8 2.6. Seminar Som en valgfagsaktivitet kan man vælge at skrive et seminar. Ikke alle instituttets cand.merc.-linjer udbyder dog nødvendigvis seminaraktiviteter i en fast turnus. Seminaraktiviteten betyder, at man som studerende skriver en seminaropgave på typisk sider samt deltager i en seminarrække med andre studerende, hvor man dels forsvarer sit seminar over for en medstuderende (opponent) dels selv skal opponere mod en medstuderendes seminar. Instituttet anbefaler generelt, at studerende vælger seminaret som valgfagsaktivitet, fordi det udgør en god forberedelse til kandidatafhandlingen. 3. Kandidatafhandlingen Kandidatafhandlingen er den sidste, den vigtigste og for mange den sværeste del af cand.merc.-studiet. Det er dog også en studieaktivitet, der kan være særdeles udbytterig. Kandidatafhandlingen er måske den aktivitet, hvor ideen om forskningsbaseret undervisning bliver mest nærværende for de studerende. Denne vejledning indeholder gode råd til studerende, men også nogle retningslinjer for vejlederne. Samtidig henviser vi til følgende kilder: Jørgensen, P. S. & L. Rienecker, 2001: Specielt om Specialer, 2. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg. Ryan, R., R. Scapens & M. Theobald, 2002: Research Methods and Methodology in Finance & Accounting, Thomson, London. Ticehurst, G. W. & A. J. Veal, 2000: Business Research Methods: A Managerial Approach, Pearson Education, Australien. Det egentlige arbejde med kandidatafhandlingen ligger normalt i 4. semester, men de studerende rådes til at begynde 1-2 måneder før registreringsdeadline med at finde en vejleder, afklare spørgsmål om adgang til data, søge litteratur og eventuelt tage kontakt til en virksomhed Valg af vejleder, oplæg til emne og godkendelse af dette Den studerende forbereder en 1-3 siders opgaveformulering, der præsenterer den centrale ide i afhandlingen, en arbejdstitel, foreløbige problemstillinger, teori- og metodevalg, forslag og eventuelle krav til data samt foreløbig litteraturliste. Seminarer kan ses som en forsmag på kandidatafhandlingen. Kandidatafhandlingen må godt ligge emnemæssigt i forlængelse af seminaret. Dog skal 8

9 vejleder på kandidatafhandlingen være orienteret og i tvivlstilfælde have udleveret en kopi af seminaropgaven. Bemærk, at det er den studerendes opgave at sikre de fornødne godkendelser. Bemærk, at brug af andres og egne tidligere eksamensopgaver uden eksplicit kildeangivelse betragtes som eksamenssnyd jf. afsnit 4.3. Opgaveformuleringen danner grundlag for en diskussion med potentielle vejledere om afhandlingen og dens indhold. Alle undervisere vil gerne diskutere mulige afhandlinger, og en sådan diskussion kan ende med, at den pågældende bliver vejleder. Alle instituttets medarbejdere påtager sig at være vejledere; men det typiske vil være, at det er en af underviserne på kandidatstudiet. Det kan være en god ide at konsultere instituttets og de enkelte medarbejderes hjemmesider for at få et indtryk af forskningsaktiviteterne på instituttet. Det er ofte en god ide at definere et projekt med relation til vejlederens forskning og undervisning. En anden ide er at undersøge, om de enkelte linjer har en emnebørs, hvor de tilknyttede forskere og undervisere har defineret emne- og projektforslag inden for deres interesse- og kompetenceområder. Sådanne emnebørser findes typisk i CampusNet under den pågældende linje. Som inspirationskilde kan de studerende også søge i Projektzone.dk ( hvor virksomheder og organisationer præsenterer projektforslag og problemstillinger, som de ønsker belyst. Hvis studerende har problemer med at finde en vejleder inden for deres emneområde eller at finde en vejleder, der har mulighed for at påtage sig vejledningen, bedes de kontakte linjekoordinatoren, der vil være dem behjælpelig med dette. Når der er indgået en aftale mellem en studerende og en vejleder, udfyldes Registreringsformular til kandidatafhandling med oplysninger om arbejdstitel, registreringstidspunkt, information om de studerende samt underskrift. Både vejleder og den relevante linjekoordinator godkender herefter emnet endeligt ved at underskrive registreringsformularen. Den underskrevne formular afleveres sammen med opgaveformuleringen til uddannelsessekretæren. Blanketten kan downloades her: Der er tre årlige registreringsdatoer: 1. januar (afhandlingen skal afleveres senest den 1. juni) 1. april (afhandlingen skal afleveres senest den 1. september) 1. august (afhandlingen skal afleveres senest den 1. januar) 9

10 I 2008 opereres der dog også med en ekstraordinær registreringsdato, der er den 1. marts (med aflevering af afhandlingen senest den 1. august) Emne for kandidatafhandlingen Der findes forskellige hovedtyper af afhandlinger. Fælles for disse typer er, at inddragelse af relevant teori/litteratur udgør et meget væsentligt udgangspunkt. I den indledende fase kan det være en god ide at opsøge de nyeste numre af de bedste tidsskrifter inden for fagområdet. Også Social Science Research Network ( er en god kilde til ideer og de allernyeste working papers fra verdens bedste business schools. En teoretisk afhandling. I denne type opgave arbejdes der f.eks. med en teoretisk model eller en generisk problemstilling. Som eksempel kan man tage udgangspunkt i en eksisterende model og tilpasse denne til dansk regulering eller danske institutionelle forhold eller forsøge at ændre modellen, så den passer på mere generelle forhold. Oftest bygger en teoretisk afhandling på eksisterende teori-/litteraturstudier, hvor den teoretiske problemstilling analyseres via teorien, f.eks. gennem analytiske og/eller numeriske analyser. Et casestudie. Et casestudie kan omhandle en problemstilling i en konkret virksomhed eksempelvis en IPO eller en implementering af ABC, der afspejler en teoretisk problemstilling. Internationale tidsskrifter, f.eks. Journal of Financial Economics, har lejlighedsvis en sektion kaldet clinical papers med artikler af denne type. Et casestudie kan også tage udgangspunkt i eksisterende cases, f.eks. Harvard Business cases, eller kan være en egenfremstillet beskrivelse af en konkret virksomhed. I et casestudie er formålet at analysere, løse og/eller vurdere anvendelsen af teorier og modeller i forhold til den valgte case. Et casestudie er ikke direkte koblet til det empiriske grundlag. Et empirisk studie. I denne type afhandling gennemføres et empirisk studie i relation til en problemstilling i en konkret virksomhed f.eks. en empirisk anomali eller effekten af et dansk reguleringstiltag. Det kan også være en international sammenligning af markeder, corporate finance eller lignende. Der forventes en dybtgående analyse inden for det specificerede emneområde baseret på relevante teorier og modeller. Denne type af afhandling er en af de mest udbredte og vælges for eksempel af langt de fleste studerende inden for logistik. Et essay. Kunne også kaldes et survey eller et bredere casestudie. Ideen er at opsamle den eksisterende viden om et bestemt emne og sammenholde te- 10

11 ori med empiriske observationer, f.eks. ved anvendelse af spørgeskemaundersøgelser. Det er vigtigt at præcisere, at ingen emner er finere end andre, og ingen typer af emner giver større sikkerhed for en god karakter end andre. Ved bedømmelsen tæller kun, om opgaven er velskrevet, emnet er grundigt behandlet, og at den studerende demonstrerer en dybtgående indsigt i de faglige discipliner fra studiet Vejledning Studerende finder en vejleder på grundlag af den skriftlige opgaveformulering. I den indledende fase vil vejlederen kunne rådgive den studerende om, dels hvorvidt han/hun finder, at det valgte emne er fagligt relevant og har en passende sværhedsgrad, og dels hvorvidt projektet har et passende omfang, til at det kan afsluttes inden for den afsatte tid på 5 måneder. Hvis vejlederen vurderer, at den studerendes emne ikke opfylder ovennævnte 2 kriterier, vil han/hun gøre den studerende opmærksom herpå. Hvis det eksempelvis er tydeligt, at emnet vil kræve en for stor indsats med edbprogrammering, vil vejlederen derfor gøre opmærksom på, at opgaven anses for at være for omfangsrig. I sidste ende er det dog den studerendes ansvar at tilpasse emnet til de anbefalinger, som vejlederen giver. Vejlederen har til opgave at tilse, at arbejdet med afhandlingen skrider frem planmæssigt. De fleste studerende oplever, at arbejdet kan virke uoverskueligt. Det er vejlederens opgave at hjælpe den studerende med arbejdsprocessen. I praksis foregår det ved, at der i forbindelse med udfyldelse af registreringsformularen udarbejdes en plan for skriveprocessen. Planen indeholder 4 trin, og den studerende fastsætter i samarbejde med vejleder hvilke mål, der skal opfyldes i hver af de 4 faser af arbejdet med kandidatafhandlingen. Mange studerende oplever, at deres egne ambitioner er større end vejlederens. Et almindeligt spørgsmål fra en studerende til vejlederen: Jamen, skal jeg ikke lave noget, der er nyt og originalt?. Svaret er, at det skal man naturligvis, men tingene kan være originale på mange måder. Visse dele af processen kan man ikke forvente at få ret meget hjælp til: Den studerende skal selv komme med et udspil til emnet. Ingen studerende får hjælp, hvis de møder op og siger til en mulig vejleder, at de vil skrive en kandidatafhandling, der handler om f.eks. logistik eller in- 11

12 formatik. Man skal som minimum komme med en ide eller et emne, man brænder for. Detailspørgsmål. Mange studerende har den opfattelse, at vejlederen kan og skal svare på detaljerede tekniske spørgsmål. Det er forkert. Det er netop fordybelsen og arbejdet med detaljerne i stoffet, der udgør den centrale del af arbejdet med kandidatafhandlingen, og den studerende kan ikke forvente, at vejlederen vil svare på spørgsmål, hvis svar findes i lærebøgerne fra studiet. Heller ikke fejl i edb-programmer vil vejlederen hjælpe med. Den studerende kan ikke forvente, at vejleder læser udkast til kapitler igennem inden aflevering bortset fra indledning og problemformulering. I enhver kandidatafhandling er det vigtigt, at teori og empiri spiller sammen. F.eks. er det vigtigt, at teorien er udvalgt, så den passer til problemstillingen og de gennemførte analyse. Det kan være farligt at køre et større teoretisk apparat i stilling, hvis det ikke finder konkret anvendelse og har betydning for resultaterne. Det sker, at studerende opsøger en af de andre medarbejdere på instituttet for at få supplerende hjælp med et konkret problem (f. eks. en underviser fra et relevant fag). Det er i orden under et par supplerende betingelser: Hjælpen skal absolut være af begrænset omfang og relateret til et meget specifikt problem. For en sikkerheds skyld bør en sådan kontakt refereres til vejleder. Husk, at afhandlingen skrives til lærer og censor, og at disse sammen bestemmer ved eksamensbordet Formelle krav til afhandlingen I det følgende gives en oversigt over formkravene til afhandlingen. En afhandling består af 4 dele: 1. Et engelsk summary (for afhandlinger skrevet på dansk). 2. Selve afhandlingen. 3. Bilag og appendiks. 4. Supplerende dokumentation. Engelsk summary. Eksamensbekendtgørelsen angiver, at alle afhandlinger skal indeholde et resumé af afhandlingen på engelsk. Skriv det som et executive summary på 2-5 sider omfattende: i) en motivering og redegørelse for ideen i afhandlingen, ii) opsummering af de vigtigste resultater, iii) mulige perspektiver og iv) måske men ikke nødvendigvis en ultrakort oversigt over de enkelte kapitler. Hvis hele afhandlingen er skrevet på engelsk, kan den almindelige indledning gøre det ud for det engelske summary. 12

13 Selve afhandlingen. En typisk kandidatafhandling skrevet af én studerende er på ca. 60 normalsider (+/- 10 %) inklusive litteraturliste men eksklusive bilag. En normalside er skrevet med 12 punkt Times Roman eller Arial, 1½ linjeafstand, 2,5 centimeters margen i top og bund, samt 3 centimeters margen i venstre og højre sider. For afhandlinger med 2 forfattere er sidetalskravene 50 % højere. Alle sider i afhandlingen (bortset fra engelsk summary og bilag) nummereres fortløbende. Hvis en afhandling ikke overholder kravet til omfang (det gælder både hvis den er for kort, og hvis den er for lang), skal den studerende kontakte linjekoordinatoren for godkendelse. Det er tilladt at anvende et format, hvor selve afhandlingen er væsentlig kortere, og hvor formen mere ligner den form, der publiceres i internationale akademiske tidsskrifter. Her vil teoriafsnittet være meget kortere og meget mere fokuseret. Det samme gælder litteraturgennemgangen. Denne afhandlingsform skal anvendes af ph.d.-studerende på 4+4-ordningen, der ifølge bekendtgørelsen skal bestå kandidateksamen som en del af ph.d.-forløbet, jf. nedenfor. Formen kan også efter aftale med vejleder anvendes af studerende, som overvejer at søge ph.d.-stipendium efter endt kandidatstudium. Hvis man afleverer en afhandling i denne form, er der ikke noget sidetalskrav, og det typiske sidetal vil være langt mindre end de ovenfor omtalte 60 sider (nærmere sider). En sådan afhandling skal altid skrives på engelsk. I øvrigt gælder med passende modifikationer samme formkrav som til det mere sædvanlige format. Bilagssamling. Selve afhandlingen kan suppleres med en bilagssamling, der består af en række delbilag/appendiks med vigtigt supplerende materiale f.eks. tekniske udredninger, edb-programmer, spørgeskemaer etc. Selve afhandlingen skal være skrevet, så den ikke kræver samtidig læsning af bilagssamlingen. Det vil sige, at alle figurer og tabeller, der direkte kommenteres i afhandlingen, skal være placeret i selve opgaveteksten. Bilagssamlingen skal kun opfattes som et supplement. Eksaminator og censor læser som udgangspunkt ikke bilagssamlingen, og kun stikprøvevis eller i tvivlstilfælde inddrages denne i læsningen. Første side i bilagssamlingen skal indeholde en oversigt over alle bilag og appendiks. Hvert bilag gives et fortløbende nummer. Bilag og appendiks tæller ikke med i sidetalskravet. Dokumentation. Dokumentationen omfatter edb-udskrifter, databaser mv. Dokumentationen afleveres på en cd-rom indlagt i afhandlingen. Indholdet af cd-rom en skal være organiseret systematisk med en notepad-fil, der giver en oversigt over cd-rom ens indhold og alle dokumenter placeret i underbiblioteker. Der er ikke noget krav om, at afhandlingen skal ledsages af en dokumen- 13

14 tationssamling. Det er kun en mulighed for de studerende, der vil være sikre på, at alt er dokumenteret Andre formkrav og anbefalinger Her følger nogle supplerende formkrav og anbefalinger, som hjælper til et godt resultat. Tabeller og figurer. Tabeller og figurer nummereres fortløbende. Undgå alt for mange lodrette streger i tabellen. Medtag kun de vigtigste tal. En god tabel indeholder kun undtagelsesvis mere end 8 søjler og 16 rækker med tal. Alle tabeller skal forsynes med en tekst (note), som forklarer indholdet. Forklaringen skal sikre, at tabellen i princippet kan aflæses uden at studere i den omgivende tekst. Egentlige fortolkninger af tabeller og figurer sker i selve teksten. Hvis du er i tvivl om, hvordan en god tabel ser ud, så slå op i et vilkårligt nummer af et førende tidsskrift, jf. nedenfor. Gode/dårlige tabeller kan sagtens være udslagsgivende for karakteren. Husk, at det tager virkelig lang tid at lave en god og informativ tabel. Referencer. Afhandlingen afsluttes med en alfabetisk (efter forfatters efternavn og fornavn) sorteret liste over den anvendte litteratur. Al litteratur og andre kilder, der er brugt, skal dokumenteres i litteraturlisten. Hvis der er tale om software, kan man citere en brugervejledning, ophavsmanden eller en webadresse eller evt. inkludere en taksigelse i indledningen. Den egentlige litteraturliste skal indeholde kilder, hvor der sker direkte citat, eller hvor der er refereret til resultater. Desuden skal den indeholde kilder, som har været brugt som inspiration til afhandlingen. Hvis disse kilder i øvrigt ikke citeres direkte i teksten, kan man i indledningen skrive noget i retning af: Denne afhandling bygger på ideer fra eller Denne afhandling er inspireret af. Man skal ikke citere eksempelvis grundlæggende lærebøger i f.eks. regnskab, statistik eller økonomi, medmindre man eksplicit har citeret fra eller brugt konkrete resultater fra disse. I praksis giver det ikke problemer at sortere i hvilke kilder, der skal medtages i litteraturlisten. Litteraturlisten skal følge Harvard-standarden se eksempelvis svarende til følgende eksempler: Birkoff, G & Rota, GC 1989, Ordinary Differential Equations, Wiley, New York. Campbell, JY 1997, Asset Prices, Consumption and the Business Cycle forthcoming in JB Taylor & M Woodford (eds.), The Handbook of Macroeconomics, North Holland, Amsterdam. 14

15 Detemple, JB 1986, Asset Pricing in a Production Economy with Incomplete Information, Journal of Finance, 41, pp (bemærk anvendelsen af kursiv) Henvisninger i opgaveteksten til litteraturlisten sker på én af følgende måder: a) I Birkoff & Rota (1989, s. 23) vises, at..., b) Birkoff & Rota har i en nylig artikel vist, at... (se Birkoff & Rota, 1989, s. 23). Det har traditionelt været meget populært at anvende gamle kandidatafhandlinger som kilde, og man har set enkelte skrækeksempler på, at gamle afhandlinger udgør en væsentlig del af litteraturlisten. Denne brug af tidligere studerendes afhandlinger lettes af, at biblioteket offentliggør afhandlingerne i elektronisk form. Der kan ikke advares nok mod denne fremgangsmåde. For det første offentliggør biblioteket ikke en varedeklaration (læs karakter). For det andet forventes det, at studerende på cand.merc.-niveau kan læse originale artikler i danske og internationale tidsskrifter. Derfor er reglen den, at gamle afhandlinger kun bør anvendes som reference til den relevante litteratur, som man så selv må læse og fortolke. Bemærk, at kandidatafhandlinger kan skrives på både dansk og engelsk. Layout og det sproglige indtryk tæller ved bedømmelsen af afhandlingen. Og det tæller langt mere, end de studerende normalt forestiller sig. Det må antages, at mange afhandlinger kan forbedres væsentligt, hvis man afsætter mindst 1-2 uger til ekstra gennemlæsninger og redigering, efter at første udkast til teksten er færdiggjort. For eksempel er det vigtigt at være konsistent i sin anvendelse af matematisk notation, at referencer til tabeller klart identificerer tabellen osv. I nogle tilfælde kan layout og det sproglige indtryk være afgørende for hvilken karakter, der gives. Kandidatafhandlingen kan udarbejdes af op til to studerende i fællesskab. Man kan vælge enten at individualisere afhandlingen, således at det klart fremgår hvilke dele, den enkelte studerende er ansvarlig for. I så fald bliver den studerende kun eksamineret i den del, som vedkommende er ansvarlig for. Man bliver naturligvis eksamineret enkeltvis. De studerende kan også vælge at undlade at individualisere afhandlingen. I så fald er begge studerende ansvarlige for hele afhandlingen. Ved den mundtlige eksamination (som foregår enkeltvis) vil den enkelte studerende blive eksamineret i hele afhandlingen. I karakteren for afhandlingen indgår både den mundtlige eksamination og selve afhandlingen. Det kan være en god ide at tænke på målgruppen, når man skriver. Det kan lette skrivearbejdet. Læserskaren for en kandidatafhandling er vejleder (ek- 15

16 saminator) og censor og ikke andre. Det gælder også, hvis man skriver afhandling i relation til en virksomhed. Hvis virksomheden har stillet krav om at se resultaterne af arbejdet, må de læse afhandlingen, som det den er: en akademisk rapport skrevet for akademikere. Ellers må den studerende påtage sig arbejdet med bagefter at lave et executive summary. I den forbindelse gøres opmærksom på muligheden for at skrive en artikel til et dansk (eller internationalt) tidsskrift om resultaterne i afhandlingen. Eksempelvis har Revision & Regnskabsvæsen og FINANS/INVEST ved flere lejligheder offentliggjort artikler baseret på kandidatafhandlinger Litteratursøgning I forbindelse med litteratursøgningen kan det være en god ide at orientere sig om hvilke tidsskrifter, der er de mest betydningsfulde. På følgende website kan du se en rangordning af tidsskrifter inden for de fleste af instituttets fagområder: nkings 3.7. Aflevering og tidsfrister Deadline for at aflevere afhandlingen er 5 måneder efter registreringsfristen: Kandidatafhandlinger, der er registreret inden den 1. januar, skal afleveres senest den 1. juni. Kandidatafhandlinger, der er registreret inden den 1. april, skal afleveres senest den 1. september. Kandidatafhandlinger, der er registreret inden den 1. august, skal afleveres senest den 1. januar. De studerende opfordres til ikke at forsinke afleveringen i forhold til de angivne tidsfrister. For det første er det et problem for den studerende, idet forsinket aflevering koster penge og mistede karrieremuligheder. Derudover kan det vokse til et personligt problem og et egentligt nederlag for den studerende. For det andet er det et problem for instituttet, idet vejledningen er ressourcekrævende. Det er altså i både instituttets og den studerendes interesse, at kandidatafhandlingen afleveres til tiden. Hvis en afleveringsfrist ikke overholdes, betragtes den studerende som dumpet, og det første af i alt 3 eksamensforsøg er brugt. Samtidig tilmeldes den studerende automatisk andet eksamensforsøg og får nu 3 måneder (fra første afleveringsfrist) til at udarbejde sin kandidatafhandling, der skal baseres på en 16

17 ændret opgaveformulering (dvs. at den studerende i nogen grad vil kunne genbruge det materiale og de problemstillinger, der blev arbejdet med i første periode, og at det derfor burde være realistisk at afslutte afhandlingen inden for en periode på 3 måneder). I de tilfælde hvor den anden afleveringsfrist heller ikke overholdes, har den studerende brugt andet eksamensforsøg og må igen ændre sin opgaveformulering. Igen tildeles der 3 måneder til at færdiggøre kandidatafhandlingen, og den studerende tilmeldes automatisk tredje og sidste eksamensforsøg. Nogle studerende søger erhvervsarbejde, inden de er helt færdige med deres afhandling. Vi advarer på det kraftigste mod, at man tager arbejde, inden man er meget tæt på at kunne aflevere sin afhandling. I øvrigt kan man ikke forvente, at der bliver taget særlige hensyn til erhvervsarbejde ved tilrettelæggelse af vejledning og eksamination. Hvis man har en tvingende grund til at tage erhvervsarbejde, bør man altid informere sin vejleder herom, således at planen for færdiggørelse af afhandlingen kan blive tilpasset. Afhandlingen skal afleveres i 2 trykte eksemplarer samt som én samlet pdf-fil på en diskette eller cd-rom til brug for biblioteket. Pdf-filen skal indeholde det engelske summary, selve afhandlingen og bilagssamling/appendiks. Den ovenfor omtalte supplerende dokumentation skal ikke afleveres til biblioteket. Afhandlingen afleveres på cand.merc.-studie- og eksamenskontoret Eksamination og karaktergivning Bedømmelsen af kandidatafhandlingen sker ved en mundtlig eksamen, der afholdes inden for 1 måned efter aflevering. Det vil sige, at hvis afhandlingen for eksempel er registreret pr. 1. januar, således at den skal afleveres inden den 1. juni, vil eksaminationen foregå i løbet af juni måned. Ved eksaminationen medvirker en ekstern censor. Mødet varer op til 90 minutter. Mødet indledes med, at den studerende holder et oplæg i form af en kort gennemgang af de vigtigste resultater i afhandlingen. Præsentationen bør lægge vægt på de ting, der ikke direkte fremgår af opgaven. Det mundtlige oplæg må maksimalt vare 10 minutter. Selve eksaminationen fokuserer i starten på de principielle aspekter. I den sidste del diskuteres detailspørgsmål. I karakterbedømmelsen indgår både den skriftlige afhandling og den mundtlige eksamen. Den skriftlige afhandling tæller med langt den største vægt. Ved 17

18 bedømmelsen af den skriftlige afhandling indgår sprogbehandling med betydelig vægt. Det er meget vigtigt, at man arbejder omhyggeligt med den sproglige fremstilling. En dårlig præsentation af resultaterne kan have indflydelse på karakteren, selv om der er tale om en i øvrigt god og fornuftig analyse. Det samme gælder, hvis man ikke har været omhyggelig med notation osv. 4. Eksamen 4.1. Brug af pc ved eksamen Ved alle eksamener der afholdes på Handelshøjskolen, er det fra 1. september 2007 tilladt for de studerende at bruge pc. Efter 1. september 2008 har de studerende pligt til at medbringe pc til alle skriftlige eksamener. Ved eksamener afholdt på Handelshøjskolen vil eksamensopgaven fortsat blive udleveret i papirversion. Studerende har derimod lov til at aflevere deres eksamensbesvarelse enten på papir eller elektronisk der vil blive uddelt USB-nøgler. Alle hjælpemidler er tilladt ved alle skriftlige eksamener afholdt på Handelshøjskolen, herunder også databaser og særlige programmer installeret på computeren, og det er tilladt at benytte internettet til informationssøgning Regler for sprog ved eksamener Det er tilladt at skrive på dansk ved alle eksamener, såfremt den underviser, der skal rette opgaverne, behersker dansk. Denne regel gælder også for fag på de internationale cand.merc.-linjer. Kandidatafhandlinger må også skrives på dansk, hvis vejleder kan læse dansk Eksamenssnyd Vi har på det seneste konstateret en beklagelig vækst i antallet af sager om eksamenssnyd i forbindelse med skriftlige rapporter (seminarer og kandidatafhandlinger). Eksamenssnyd og anden akademisk uredelighed er uacceptabelt, og studienævnet har besluttet at markere en tydelig afstandstagen til eksamenssnyd. De formelle regler om eksamenssnyd og proceduren i forbindelse hermed kan ses på: Her beskrives kort lidt mere om vores holdninger til eksamenssnyd. Hvad er eksamenssnyd? De lette eksempler er: 18

19 At medbringe hjælpemidler til en eksamen, hvor der ikke må bruges hjælpemidler. At sende sedler med hjælp til andre studerende i lokalet ved skriftlig eksamen. At modtage SMS-beskeder med hjælp ved en skriftlig eksamen. At lade en tvillingesøster gå til mundtlig eksamen som stand-in. At downloade en rapport fra en dertil indrettet side på internettet. Eksemplerne er legio og trivielle. De svære eksempler vedrører afhandlinger, seminarrapporter og andre skriftlige individuelle opgaver, hvor der laves et vist selvstændigt arbejde: Man fabrikerer sin afhandling ved at afskrive væsentlige dele af en anden studerendes opgave. Teksten modificeres enten i et forsøg på at skjule fuskeriet eller i et forsøg på at dulme den dårlige samvittighed (standardundskyldning: Jamen, jeg har jo bearbejdet teksten ). Man låner et edb-program, som en anden har udviklet og bruger det til at lave sine egne beregninger. Der angives ikke kilde eller ophavsmand til programmet (standardundskyldning: Jamen, det er jo bare et edb-program ligesom SAS eller Eviews ). Man bruger internettet (Google) og finder på 10 sekunder en tekst, der passer til ens egen problemstilling. Udvalgte dele af teksten kopieres og tilføjes evt. supplerende tekster af egen tilvirkning. Problemet er, at nternettet svømmer i lettilgængelige og professionelt udseende tekster og rapporter om alt mellem himmel og jord. Det er meget besnærende at låne lidt, hvis tiden er knap, og man selv har svært ved at få det formuleret. Man bruger sin egen opgave to gange. Eksempelvis ved at få meritoverførsel fra en anden uddannelsesinstitution. Ovenstående eksempler er generiske, men inspireret af virkelige cases, som vi desværre har opdaget en del af. Institutlederen vil altid ved mistanke om eksamenssnyd overdrage sagen til rektor. Hvorfor ser vi med så stor alvor på eksamenssnyd? Det er vores opfattelse, at flere af de studerende, vi har opdaget, enten har bildt sig selv ind, at det ikke er så slemt, eller at de faktisk ikke kan se, at der er et problem. Grundlæggende er eksamenssnyderi en form for berigelseskriminalitet. Men derudover er der nogle langt vigtigere principper på spil. 19

20 Mange studerende har op gennem folkeskolen og gymnasiet vænnet sig til, at man bruger internettet intensivt til søgning efter kilder. Internettet er bestemt meget velegnet til den slags. Men der er en afgørende forskel mellem gymnasiet og Handelshøjskolen. Handelshøjskolen er et universitet. Et universitets opgave er at bedrive forskning og at formidle denne forskning i form af publikationer og undervisning. Den primære motivation for universitetsforskning er ikke penge. Forfattere til artikler i internationale tidsskrifter modtager ikke penge for deres artikler. Den vigtigste drivkraft for en forsker til at publicere er derfor ønsket om anerkendelse fra det omgivende samfund herunder fra andre forskere for at have leveret originale ideer og opdagelser. Beviset på denne anerkendelse er, at andre citerer ens arbejde og dermed siger, at det er godt. Citationer sker enten i andre videnskabelige tidsskrifter eller i aviser og elektroniske medier. Hvis det bliver kendt, at en forfatter til en videnskabelig artikel har brugt andres arbejde uden at være omhyggelig med citationer ja så falder hammeren omgående. Den pågældende forfatter vil ifalde evig vanære. Det samme sker naturligvis, hvis der opdages egentlige forfalskninger af videnskabelige resultater. Selv citationer til egne tidligere arbejder uden kildeangivelse kan under visse omstændigheder blive betragtet som videnskabelig uredelighed og sanktioneret derefter. Det er klart, at vi ikke går efter straf for sjuskeri og for at have glemt at skrive en enkelt kilde på litteraturlisten. Men ethvert forsøg på at opnå en højere karakter eller anden anerkendelse på andres bekostning vil blive betragtet som uredelighed. Det gælder også, selv om der bare er tale om et oplæg, eller en problemformulering, til en rapport. Hvis man vil undgå at komme i den pinlige situation at få aflyst sin eksamen og blive indberettet til rektor, er der en række regler, man kan overholde. Fald aldrig for fristelsen til at copy-paste fra dokumenter på internettet uden kildeangivelse. Alle sådanne direkte citater skal tydeligt markeres med kursivskrift eller med citationstegn. Og hvis kilden bruges til direkte citat, skal kilden fremgå på det sted, hvor den er anvendt, jf. afsnit 3.5. Hvis teksten modificeres, skal det tydeligt markeres, hvordan den er rettet. Hvis der eksempelvis er taget en uvigtig sætning ud, kan det markeres med prikker ( ) eller lignende. Opdager vi direkte citater (som ikke er angivet som sådanne), vil der som minimum ske det, at eksamen aflyses, indtil sagen er nærmere undersøgt. Selv korte direkte 20

21 citater uden kildeangivelse kan udløse en aflysning af eksamen og en nærmere undersøgelse og indberetning til rektor. Løb ikke an på, at vi ikke opdager det. Vi forsøger aktivt at opdage eksamenssnyd. Som nævnt i afsnittet om kandidatafhandlingen skal al anvendt litteratur dokumenteres i en litteratur- eller referenceliste. Også brug af andres edb-programmer skal fremgå af teksten. Hvis der i tilknytning til dette er udviklet småprogrammer, makroer eller lignende, kan disse vedlægges i den supplerende dokumentation. Indgår andres programmer, helt eller delvist, skal det tydeligt angives i teksten. 5. Hvis du vil være ph.d.-studerende Hvis du kan lide at udarbejde din kandidatafhandling og i øvrigt har klaret dig godt gennem din studietid rent karaktermæssigt kunne det måske være noget for dig at blive ph.d.-studerende på instituttet. At være ph.d.-studerende indebærer, at man er i lære som forsker med vejlederne og de andre forskere på instituttet som læremestre. Hovedparten af tiden anvendes på at udarbejde en videnskabelig afhandling. Ph.d.-studerende deltager også i det faglige miljø på instituttet, følger ph.d.-kurser, formidler egen forskning ved konferencer og i form af undervisning, samt er på et længerevarende udlandsophold (typisk som gæst ved et ikke-dansk og ofte amerikansk universitet). Den akademiske afhandling består som udgangspunkt af en række artikler (ca. 4 artikler), men der kan også undtagelsesvis være tale om en monografi, hvis særlige forhold taler herfor. Den første artikel kan eventuelt tage udgangspunkt i kandidatafhandlingen. På instituttet har vi to ph.d.-ordninger: 4+4 og ordningen optager kandidatstuderende, som har færdiggjort fire års studier (dvs. første år på kandidatstudiet), og ph.d.-uddannelsen tager således fire år. 5+3-ordningen optager kandidater (f.eks. cand.merc.er, cand.oecon.er, cand.scient.oecon.er), og ph.d.-uddannelsen tager tre år. 5+3-ordningen er langt den mest udbredte. For begge ph.d.-ordninger søges optagelse via Ledelsessekretariatet (for yderligere information se: Inden du sender ansøgningen, anbefales det, at du tager kontakt til en potentiel vejleder, som er ansat ved instituttet som forsker inden for det emne, du 21

22 interesserer dig for. Bemærk, at man godt kan søge optagelse på ph.d.- studiet, inden kandidatafhandlingen er afleveret og bedømt. Studieleder for ph.d.-uddannelsen Hans Henrik Edlund afholder informationsmøde hvert semester ifølge opslag. Derudover vil der blive afholdt informationsmøder om ph.d.-uddannelsen inden for de forskellige fagområder. På Erhvervsøkonomisk Institut kan man kontakte institutleder Michael Christensen for yderligere information om ph.d.-uddannelsen inden for instituttets forskellige fagområder. Det kan også være nyttigt at kontakte en af instituttets nuværende ph.d.- studerende. Der findes mere information på instituttets hjemmeside (se menupunktet PhD under research ) samt på skolens hjemmeside (se menupunktet ph.d.-uddannelsen under forskning ). 6. Kontaktpersoner, links mv. Institutleder: Michael Christensen (mic@asb.dk) Cand.merc.aud.: Linjekoordinator: Finn Schøler (fsc@asb.dk) Uddannelsessekretær: Tinna Meyer (tme@asb.dk) MSc in Finance: Linjekoordinator: Frank Pedersen (fra@asb.dk) Uddannelsessekretær: Berit Jensen (bej@asb.dk) MSc in Finance and International Business: Linjekoordinator: Frank Pedersen (fra@asb.dk) Uddannelsessekretær: Berit Jensen (bej@asb.dk) MSc in Information Management: Linjekoordinator: Søren Erik Nielsen (sen@asb.dk) Uddannelsessekretær: Vibeke Frisenvang (vif@asb.dk) Cand.merc. i logistik: Linjekoordinator: Christian Larsen (chl@asb.dk) Uddannelsessekretær: Bodil Jespersen (boj@asb.dk) Cand.merc. i økonomistyring: Linjekoordinator: Steen Nielsen (sni@asb.dk) Uddannelsessekretær: Bodil Jespersen (boj@asb.dk) 22

23 Du kan finde andre informationer af relevans for uddannelserne på følgende hjemmesider: Erhvervsøkonomisk Institut: Handelshøjskolen, Aarhus Universitet: Advanced Finance Association: Logistik Økonomisk Forening/LØF: Foreningen for regnskabsvæsen og økonomistyring: Dat-foreningen: Finance and International Business Union: 23