Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet"

Transkript

1 Resume Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

2 OM UNDERSØGELSEN Analysen følger uddannelsesadfærden i perioden fra 2000 til 2010 blandt de knap personer, som i 2000 bestod en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, HF og studenterkurser). Årgangen karakteriseres ved at knytte en række karakteristika, herunder alder, køn, karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen mv., til hver enkelt af de individer. Derudover tilknyttes oplysninger om forældrenes uddannelse og lønindkomst. Årgangens vandring gennem uddannelsessystemet er belyst ved at knytte den højeste fuldførte uddannelse til gruppen i henholdsvis 2005 og Endelig er det belyst, i hvilket omfang årgangen 2000 via KOT har søgt ind på en videregående uddannelse, men aldrig er kommet ind. Dette er sket ved at knytte oplysninger om afslag i perioden 2000 til 2010 fra KOT med individoplysninger fra Danmarks Statistik. En nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode og datagrundlag findes i den baggrundsrapport, der udarbejdes som en del af analysen. forord Danmark har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Blandt andet derfor har regeringen en målsætning om at øge andelen af en ungdomsårgang, der tager en videregående uddannelse, fra 50 til 60 pct. frem mod Videregående uddannelse er en af de sikre veje til øget værdiskabelse i det danske samfund. Vi ved, at det bidrager til mere innovation, til højere produktivitet og til større livskvalitet for den enkelte. Hvis Danmark skal bygge sin fremtid på videnbaseret vækst, skal mange flere unge tage enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er ikke det samme som at sige, at det bliver let. Der ligger mange sten på vejen i form af sociale, økonomiske og pædagogiske udfordringer. Hvem skal de ekstra 10 pct. være? Hvor skal de komme fra? Hvad kræver det af vores ungdomsuddannelser og videregående institutioner? Hvilke uddannelser skal de tage? Hvad har samfundet brug for? Og ikke mindst: Har vi overhovedet det talentmæssige potentiale til at give flere unge en videregående uddannelse? Alle de spørgsmål er relevante at søge svar på. Analysen viser, at der kan være et potentiale i at få endnu flere elever fra de studieforberedende ungdomsuddannelser i gang med en videregående uddannelse. Her findes især et potentiale på HHX og HF. Meget tyder også på, at STX kan blive bedre til at vejlede mod især korte og til dels mellemlange videregående uddannelser. Analysen viser, at vi i Danmark ikke er i mål endnu med hensyn til at producere mønsterbrydere. Der er et potentiale i at få flere børn af forældre med korte uddannelser ind på videregående uddannelser. Analysen viser helt tydeligt, at der er behov for en øget indsats mod frafald, som kan være en af de nemmeste og billigste veje til at få flere til at fuldføre en videregående uddannelse. F.eks. har 10 pct af årgang 2000 ikke anden uddannelse end deres ungdomsuddannelse. Men en stor del af de 10 pct. har faktisk været i gang med en videregående uddannelse. God læselyst! REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria Lindorf, seniorkonsulent, DEA ISBN: UDGIVER: DEA FOTO: Morten Arleth Skov, DEA DATO FOR UDGIVELSE: april 2012 DESIGN: kroyergrafik.dk I denne analyse har vi set på, hvordan studenterårgang 2000 har bevæget sig gennem uddannelsessystemet frem til 2010, og på, hvad der beskriver årgangen set i forhold til, at 10 pct. flere i fremtiden skal have en videregående uddannelse. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen Vicedirektør, DEA 2 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 3

3 english summary The math-based STX programmes produce the highest number of pattern breakers: Here, 66 pct. are pattern breakers and 41 pct. are major pattern breakers. HHX produce the fewest: 44 pct. are pattern breakers and 18 pct. are major pattern breakers. The drop-outs In this study we have analysed the cohort graduated from an upper secondary education in 2000 and their way through the education system from the time of graduation in 2000 through We have also considered the impact the characteristics of this cohort should have on the ambition of a 10 pct. increase in the number of young people obtaining a higher education. Main results from the analysis of the student cohort graduated in 2000 Student cohort 2000 the upper secondary school leaving examination (STX) is best at ensuring that young people obtain a higher education. 81 pct. of those enrolled at a math-based STX programme pursued a higher degree afterwards. Ranking lowest is the higher commercial examination (HHX) with 44 pct. The parents parents of students with a higher education have a higher income than parents of students who in 2010 were skilled or unskilled. Parents of students with a higher preparatory examination (HF) had a gross income of DKK , while parents of students with a math-based STX programme had a gross income of DKK the two types of general upper secondary education programmes producing the majority of skilled and unskilled workers are HHX and HF. These are also the two programmes where the majority of parents have a vocational or a lower secondary education as their highest achieved level of education. For HHX, this applies to 70 pct. of the parents. For HF it is 60 pct. Pattern breakers just over half the student cohort graduated in year 2000 are pattern breakers (one level above the parents) and just over 25 pct. are major pattern breakers (three levels above the parents). By 2010, 81 pct. of the students of unskilled parents have obtained either a vocational or a higher education. 45 pct. have an education ranking three levels higher than their parents which qualifies them as major pattern breakers. The drop-outs comprise a major potential in terms of managing to get 10 pct. more to pursue a higher education. Every fourth higher educational course initiated by students from cohort 2000 was interrupted. 43 pct. of the drop-outs of a long cycle higher education held a Bachelor s degree by pct. of the drop-outs of a long-cycle higher education held a Master s degree by By 2010, 30 pct. of the drop-outs of a short- or medium-cycle higher education still only have their upper secondary education to rely on. The same applies to 30 pct. of the young people who dropped out of a long cycle higher education during the Bachelor programme. Without education 10 pct. of the entire cohort graduated in 2000 did not have any degree higher than a general upper secondary education by pct. of those holding a vocational education have applied for a long-cycle higher education. Almost 20 pct. have applied for a medium-cycle higher education, but only a minority apply for a short-cycle higher education. 4 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?

4 Hovedtræk af analyse af studenterårgang 2000 Studenterårgang 2000 de alment gymnasiale uddannelser er de bedste til at sikre unge en videregående uddannelse. På matematisk linje fik 81 pct. en videregående uddannelse efterfølgende. I bunden ligger HHX med 44 pct. Forældrene forældre til studenter med en videregående uddannelse har højere indkomst end forældre til studenter, der i 2010 var ufaglærte eller faglærte. Forældre til HF-studenter havde en bruttoindkomst på kr., mens forældre til matematiske studenter havde en bruttoindkomst på kr. de to uddannelser, som har produceret flest faglærte og ufaglærte, er HHX og HF. Det er også de to uddannelser, hvor der er flest forældre med en faglært uddannelse eller grundskole som højeste uddannelse. For HHX gælder det for sammenlagt 70 pct. af forældrene. For HF er det 60 pct. Mønsterbryderne samlet set er det lidt over halvdelen af studenterårgang 2000, der er mønsterbrydere (et niveau over forældrene), og lidt over en fjerdedel, der er store mønsterbrydere (tre niveauer over). 81 pct. af de studerende med ufaglærte forældre har enten en faglært eller en videregående uddannelse i pct. har en uddannelse tre niveauer højere end deres forældre og er altså store mønsterbrydere. matematisk linje på det almene gymnasium har flest mønsterbrydere: 66 pct. er mønsterbrydere, 41 pct. er store mønsterbrydere. HHX har færrest: 44 pct. er mønsterbrydere, 18 pct. er store mønsterbrydere. De frafaldne de frafaldne udgør et stort potentiale i forhold til at få 10 pct. flere til at gennemføre en videregående uddannelse. Hver fjerde af de videregående uddannelsesforløb, som de studerende fra årgang 2000 påbegyndte, blev afbrudt undervejs. 43 pct. af dem fra årgangen, der undervejs faldt fra en kandidatuddannelse, har i 2010 en bacheloruddannelse. 25 pct. af de frafaldne på lange videregående uddannelser har en kandidatuddannelse i pct. af dem, der er faldet fra en kort eller mellemlang videregående uddannelse, har i 2010 stadig kun deres gymnasieuddannelse at læne sig op af. Det samme gælder 30 pct. af de unge, der er faldet fra en bacheloruddannelse på de lange videregående uddannelser. Uden uddannelse 10 pct. af hele studenterårgang 2000 har i 2010 stadig ikke andet end en gymnasial uddannelse. Hovedparten af dem, der i dag er faglærte, 70 pct., har søgt ind på en lang videregående uddannelse. Godt 20 pct. har søgt ind på en mellemlang videregående uddannelse, men kun en meget lille andel søger ind på korte videregående uddannelser. 6 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 7

5 Studenterårgang 2000 hvor langt er de nået? I denne undersøgelse har vi set nærmere på studenterårgangen 2000 over en 10-årig periode. For at få et helhedsbillede af årgangens uddannelsesrejse, har vi valgt at se på, hvordan de forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser bidrager til at sende de studerende videre til en videregående uddannelse. Hvad kendetegner deres uddannelsesvalg? Hvilke uddannelser kom de fra, og hvilke valgte de at gå videre på? Hvor mange faldt fra undervejs, og hvor mange har endnu ikke sikret sig en uddannelse? De observationer er interessante, når vi skal finde ud af, hvordan vi får yderligere 10 pct. til at fuldføre en videregående uddannelse. Figur 1: Hvor kom de fra, og hvor langt var de nået i 2010? pct Hf mat sprog. De gymnasiale uddannelser under ét skal være studieforberedende. Spørgsmålet er imidlertid, i hvor stort omfang uddannelserne hver for sig er fødekæde for de videregående uddannelser? Der er sket en del i det danske uddannelsessystem siden år 2000, både når det gælder elevoptag, pædagogiske tiltag, frafaldsindsats mv. Men ved at se på årgang 2000 s uddannelsesrejse efter gymnasiet, står det alligevel klart, at der stadig er plads til forbedring, når det gælder om at give så mange unge som muligt en videregående uddannelse. Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i HHX HTX studenterkursus 7 Figur 1 viser, at de alment gymnasiale uddannelser (i dag samlet under STX, men i 2000 opdelt i sproglig og matematisk gymnasieuddannelse) er den bedste vej til at sikre unge en videregående uddannelse. Fra de to spor fik hele 81 pct. og 75 pct. en videregående uddannelse efterfølgende. Lige i hælene kommer HTX, hvor 70 pct. tog en videregående uddannelse. Studenterkurser og HF sendte hhv. 64 og 61 pct. på en videregående uddannelse. I bunden ligger HHX, der er dårligst til at sende sine studerende videre på en videregående uddannelser. Her er det 44 pct., der efterfølgende tager en videregående uddannelse, mens 39 pct. i stedet tager en erhvervsuddannelse efter afsluttet HHX. Tallene for HHX skal ses i lyset af, at uddannelsen traditionelt har været både studieforberedende og rettet mod efterfølgende ansættelse på arbejdsmarkedet. Med gymnasiereformen i 2005 blev HHX sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og dermed primært et oplagt trinbræt til en videregående uddannelse. Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at HHX efter reformen er blevet bedre til at sende flere studerende på en videregående uddannelse. Selv med de nyeste tal er der stadig et potentiale på HHX for at lede flere unge over på f.eks. en kort videregående uddannelse. Note 1: En mindre gruppe er udeladt fra ovenstående figur (og de efterfølgende). Det drejer sig om personer, som endnu ikke har fuldført en videregående uddannelse, men som er i gang med en videregående uddannelse i Gruppen er udeladt for at give et klarere overblik. Gruppen udgør en ubetydelig andel. Note 2: Alment gymnasium forkortes korrekt STX (mat eller sprog). Vi har i det efterfølgende benyttet betegnelserne, som de ligger i Danmarks Statistiks registre. 8 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?

6 1.1 Studenterårgang 2000-karaktererne 2 Forældrene den økonomiske baggrund For hele studenterårgang 2000 gælder det, at rigtig mange ikke begynder på en videregående uddannelse. 14 pct. helt præcist. Fire pct. begynder på en erhvervsuddannelse, mens 10 pct. ikke ser ud til at komme videre. Det er især sidstnævnte gruppe, der kan være et potentiale i at påvirke til videregående uddannelse. Som det fremgår af figur 2, havde lige præcis dén gruppe bl.a. et større karaktermæssigt potentiale for at fuldføre en videregående uddannelse, end de studenter, der i stedet valgte at tage en faglært uddannelse. I Danmark har vi gratis uddannelse bl.a. for at give alle en mulighed for at nå til grænsen af deres potentiale, uanset social og økonomisk baggrund. Derfor er det interessant at se på, hvilken betydning forældrenes indkomstmæssige baggrund har for valg af uddannelsesretning. Ser man på et tværsnit af studenterårgang 2000, er der et relativt veldefineret socioøkonomisk hierarki, jf. figur 3. Figur 3: Forældres bruttoindkomst Figur 2: Karakterniveau (fra afsluttet ungdomsuddannelse) KR. 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 7,6 7,4 8,0 Hf 7,8 7,5 8,5 mat. 7,9 7,6 8,4 sprog. 8,2 7,6 7,7 8,4 8,2 8,2 7,9 7,7 7,4 HHX HTX studenterkursus Hf mat. sprog. HHX HTX studenterkursus Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 2010 Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 2010 Note: Forældres indkomst er defineret som gennemsnitsindkomsten for et forældrepar eller som indkomsten for enlige forældre. Indkomst beregnet i 2012-priser. 10 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 11

7 På nær HF ere har de studenter med en videregående uddannelse forældre med højere indkomst end studenter, der i 2010 er ufaglærte eller faglærte. Forældres indkomst er højest for de matematiske studenter, selv for dem, som forbliver ufaglærte eller efterfølgende fuldfører en erhvervsuddannelse. Dernæst kommer de sproglige studenter, efterfulgt af HHX, HTX, Studenterkursus og HF. Det er dog værd at bemærke, at det gennemsnitlige indkomstspænd for forældre, hvis børn har fuldført en videregående uddannelse trods alt er relativt marginalt. Det strækker sig fra den laveste gennemsnitlige indkomst for forældre til HF-studenter på kr. til kr. for forældre til matematiske studenter. At forskellen ikke er større kan blandt andet skyldes, at rigtig mange forældre, som selv har taget en videregående uddannelse, hvilket er kendetegnende for studerende i f.eks. de almene gymnasier, er ansat i den offentlige sektor. Forskellene i forældrenes bruttoindkomst udlignes endnu mere, når skatten fratrækkes. Derfor kan man formodentlig også antage, at det næppe er forældreindkomsten alene, der er årsag til, at unge ender med en videregående uddannelse. Den pointe er værd at notere i en tid, hvor der fra politisk hold diskuteres reformer i det danske velfærdssamfund også på uddannelsesområdet. Det er værd at undersøge nærmere, hvorvidt forældres indkomst påvirker rekruttering og fastholdelse på de videregående uddannelser og dermed, hvorvidt et af hovedargumenterne for gratis uddannelse i Danmark stadig er holdbart. 2.1 Forældrene uddannelsesniveauet Ser man på forældrenes uddannelsesniveau og sammenligner med figur 1, er konklusionen, at der stadig foregår en vis uddannelsesmæssig afsmitning mellem generationerne. De to uddannelser, som på studenterårgang 2000 har flest faglærte og ufaglærte, er HHX og HF. Det er også de to uddannelser, hvor der er flest forældre, som har en faglært uddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. For HHX gælder det for sammenlagt 70 pct. af forældrene, at de har enten faglært eller grundskole som højeste uddannelsesniveau. For HF er det 60 pct. Når det gælder personer med matematisk studentereksamen har de i højere grad forældre med en længerevarende uddannelse. For matematisk studentereksamen er kun 35 pct. af de studerendes forældre ufaglærte eller faglærte. Figur 4: Forældres uddannelsesniveau, pct. Højeste uddannelse blandt forældre Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uoplyst Total HF mat. sprog. HHX HTX Studenterkursus I alt DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 13

8 3 Mønsterbryderne hvor mange løftes videre? En ting er at bringe de unge frem til en gymnasial ungdomsuddannelse. En anden er at få dem videre og løfte dem til et endnu højere uddannelsesniveau. Figur 5 viser, hvor mange mønsterbrydere studenterårgang 2000 samlet rummer, når vi også medtager videregående uddannelser. I figuren opererer vi med mønsterbrydere (ét niveau op i forhold til forældre) og store mønsterbrydere (tre niveauer over deres forældre). De store mønsterbrydere er angivet i blåt område, de almindelige mønsterbrydere i det grå område. Det er især studenter af ufaglærte, der er mønsterbrydere. 81 pct. af de studerende med ufaglærte forældre har enten en faglært eller en videregående uddannelse i Figur 5: Social mobilitet: Hvor mange løftes hvor højt op i uddannelserne? Pct. 45 pct. har en uddannelse tre niveauer højere end deres forældre og er altså store mønsterbrydere. Ser vi f.eks. på studenter, hvis forældre har en kort videregående uddannelse, er det: 81 pct. (45 pct.) 59 pct. (23 pct.) 57 pct. (25 pct.) 39 pct. (N/A) N/A 57 pct., der er mønsterbrydere Årgang 2000 s højest fuldførte uddannelser i 2010 Kandidat BA MVU KVU Faglært pct., der er store mønsterbrydere Selv om figur 5 viser, at studenterårgang 2000 producerede relativt mange mønsterbrydere, viser de seneste opgørelser af den sociale mobilitet i OECD-landene, at Danmark stadig har noget at kæmpe for, når det gælder social mobilitet set i et internationalt perspektiv. Ufaglærte (under uddannelse) Ufaglærte (ikke under uddannelse) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uddannelsesniveau blandt forældre til årgang 2000 Af OECD-analysen Economic Policy Reforms: Going for growth fra 2010 fremgår det, at sandsynligheden i Danmark for at få en videregående uddannelse er 30 procentpoint højere for en søn, hvis far selv har en videregående uddannelse sammenlignet med en far, der kun har en ungdomsuddannelse. Det er samme forskel som i Italien, Finland og Luxemburg. 14 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?

9 3.1 Mønsterbryderne hvilke uddannelser kommer de fra? 3.2 Mønsterbryderne hvilken uddannelse får de? Samlet set er det lidt over halvdelen af studenterårgang 2000, der er mønsterbrydere og lidt over en fjerdedel, der er store mønsterbrydere. Figur 7: Hvilke uddannelser får mønsterbryderne? Figur 6: Ungdomsuddannelse HF mat. sprog. HHX HTX Studenterkursus Samlet Social mobilitet: Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbryderne fra? Mønsterbrydere Antal Note: Andele (justeret) er andelen blandt personer med forældre, der ikke har en universitetsuddannelse. Disse personer kan pr. definition ikke være mønsterbrydere. Studenter fra matematisk og sproglig linje på det almene gymnasium samt studenterkursister er mønsterbrydere over gennemsnittet. Især når det gælder store mønsterbrydere, er de matematiske studenter overrepræsenteret. Modsat har HHX og HF en underrepræsentation af både mønsterbrydere og store mønsterbrydere, når det gælder videregående uddannelse. Som nævnt i afsnit 1.1 betød gymnasiereformen af 2005, at HHX blev sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og i højere grad skulle være studieforberedende mod en videregående uddannelse. Andele (justeret) Store mønsterbrydere Mønsterbrydere Store mønsterbrydere pct. 17 pct pct. 41 pct pct. 34 pct pct. 18 pct pct. 25 pct pct. 34 pct pct. 27 pct. Et kig i Ministeriet for Børn og Undervisnings databank afslører da også, at reformen har haft en effekt. Således er andelen af unge fra HHX, der begynder på en kort eller mellemlang videregående uddannelse, vokset fra 37 pct. i 2001 til 55 pct. i Statistikken siger ikke noget om gennemførselsprocenten, men angiver alene, at der siden studenterårgang 2000 trods alt har været en nødvendig og stigende mønsterbrudsbevægelse på HHX. En bevægelse, som der stadig er behov for at understøtte pct Hf mat. Kandidat sprog. Hvis vi ser på, hvilket uddannelsesniveau de enkelte mønsterbrydere når til, er der klare tendenser, det kan være værd at notere sig: mønsterbrydere fra HF får i helt overvejende grad en mellemlang videregående uddannelse. mønsterbrydere fra matematisk linje på det almene gymnasium får helt overvejende en lang videregående uddannelse. mønsterbrydere fra sproglig linje på det almene gymnasium får helt overvejende enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse Bachelor MVU KVU Faglært HHX HTX studenterkursus HHX-mønsterbryderne fordeler sig mere jævnt. Her er det værd at bemærke, at HHX erne i meget højere grad end de andre retninger har fokus på korte videregående uddannelser. HTX erne er også flittige brugere af de korte videregående, men flest tager enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Typisk på ingeniørstudierne DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 17

10 4 De frafaldne hvor mange 4.1 afbryder deres uddannelse? De frafaldne hvad bliver der af dem? De videregående uddannelser har i mange år kæmpet med høje frafaldsprocenter. Det skal understreges, at et frafald ikke er det samme som ikke at gennemføre en uddannelse. Figur 8 viser, at hver fjerde af de videregående uddannelsesforløb, som de studerende fra årgang 2000 påbegyndte, blev afbrudt undervejs. Som nævnt begynder mange frafaldne på en ny uddannelse. Figur 9 viser, at 43 pct. af dem fra studenterårgang 2000, som undervejs faldt fra en kandidatuddannelse i 2010, har en bacheloruddannelse. Når ikke flere frafaldne på kandidatstudier har en bachelor, skyldes det, at 3+2-modellen (tre års bachelor- + to års kandidatstudie) langt fra var implementeret på alle uddannelser op gennem 00 erne. 25 pct. af de frafaldne på lange videregående uddannelser har alligevel afsluttet en kandidatuddannelse i Formodentlig er de skiftet til en anden kandidatuddannelse. Blandt dem, der er faldet fra en kort eller mellemlang videregående, har den største andel godt 30 pct. for begge uddannelser i 2010 stadig kun deres gymnasieuddannelse at læne sig op af. Mange frafaldne er omvælgere, som fortryder deres studie og påbegynder et nyt på enten samme niveau eller et andet videregående niveau. Figur 9: Frafaldne: Hvilken uddannelse har dem, der er faldet fra et uddannelsesforløb, i 2010? fordelt på det uddannelsesforløb, de er faldet fra pct. Figur 8: Hvor mange afbrudte forløb i alt? Antal opstartede forløb Antal afbrudte forløb Andel afbrudt Korte videregående uddannelser ,7 25 Mellemlange videregående uddannelser ,8 20 Lange videregående uddannelser, bachelor Lange videregående uddannelser, kandidat I alt , , , LVU kan. LVU BA MVU KVU EUD Gymnasiale uddannelser EUD KVU MVU LVU BA LVU KAN. 18 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 19

11 Det samme gælder blandt dem, som har påbegyndt en universitetsbachelor. Her er det knap 30 pct., der i 2010 har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. DEAs analyse viser også, at der er nogen mobilitet mellem uddannelsesniveauerne. F.eks. tager knap 20 pct. af årgangens frafaldne på universitetsbacheloruddannelserne en mellemlang videregående uddannelse, mens det er 15 pct. på kandidatuddannelsen, der skifter til en mellemlang videregående uddannelse. 4.2 De frafaldne et stort potentiale Spørgsmålet er dog, om ikke mobiliteten trods alt kan øges. I hvert fald har DEA tidligere vist, at der er en del meritproblemer i det danske videregående uddannelsessystem, som besværliggør ovenstående type uddannelsesskift. Frafaldstallene for årgang 2000 er på ingen måde atypiske for nutidens studerende. I perioden var de gennemsnitlige frafaldsprocenter for de videregående uddannelser: 29 pct. for korte videregående uddannelser 17 pct. for mellemlange videregående uddannelser 30 pct. for universiteternes bacheloruddannelser 19 pct. for kandidatuddannelserne Frafald eller afbrudte forløb kan dække over mange forhold. Det kan være personlige kriser, uddannelsesmæssige kriser, nye karrieremæssige muligheder etc. I den danske del af Eurostudent 2010-undersøgelsen, hvor Danmark deltog for første gang, viste det sig, at 25 pct. af de studerende på videregående uddannelser havde holdt orlov mindst et år under deres uddannelse. De studerendes begrundelser for orlov var mange: 16 pct. ville hellere arbejde 11 pct. var utilfredse med undervisningen 8 pct. var i tvivl, om studiet var noget for dem 19 pct. havde svært ved at se, hvad uddannelsen skulle føre til 28 pct. angav, at uddannelsen ikke var, hvad de havde regnet med 28 pct. fandt ud af, at de hellere ville læse noget andet Selv om orlov ikke automatisk fører til et vedvarende frafald, og selv om der de senere år har været et stort fokus på frafaldsbekæmpelse, viser undersøgelsen, at der i forhold til at få 60 pct. til at gennemføre en videregående uddannelse er et potentiale i at sikre, at de frafaldne ikke falder helt ud af uddannelsessystemet. Det kan bl.a. ske ved at skabe bedre mulighed for at skifte mellem niveauer på de videregående uddannelser og ved at tilbyde vejledning inden valg af uddannelse. I de senere år har indsatsen især været styret af økonomiske incitamenter ved at øge den bonus, universiteterne får for at færdiggøre de studerende (færdiggørelsesbonus). Netop den type incitament har dog været kritiseret for at være med til at slække på kvaliteten af undervisningen, så flere slipper igennem, og universiteterne dermed sikrer sig en større bonus. Derfor skal incitamenterne for en øget indsats mod frafald måske balanceres bedre mellem kvantitet og kvalitet. DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 21

12 5 Uden uddannelse hvor mange får ikke en 5.1 videregående uddannelse? Uden uddannelse hvor har de søgt ind? Som nævnt tidligere kan der være et potentiale i at se på de personer fra årgang 2000, der endnu ikke har fået en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det drejer sig om ca personer. Heraf er ca. 27 pct. (stadig) i gang med en uddannelse, mens ca. 73 pct. er uden for uddannelse. Sidstnævnte gruppe svarer til personer, hvilket er 10 pct. af hele studenterårgangen, som altså ikke ser ud til at få andet end en gymnasial uddannelse. Ser man på, hvor de kommer fra, figur 10, er det klart, at både de almene gymnasier og HHX har en udfordring med at klargøre flere til at gennemføre en videregående uddannelse. Hovedparten af dem uden uddannelse i 2010, 70 pct., har søgt ind på en lang videregående uddannelse. Godt 20 pct. har søgt ind på en mellemlang videregående uddannelse, men kun en meget lille andel søger ind på korte videregående uddannelser. Ansøgningerne til de lange videregående uddannelser sker få år efter afslutning af studentereksamen, mens der i højere grad søges ind på korte og mellemlange uddannelser over en længere periode. Figur 11 viser samtidig, at mange lader sig slå ud af første afslag. Hele 86 pct. af dem, der er endt uden uddannelse, men som har søgt om at begynde på et Figur 11: Ikke-optagne efter antal gange, der er søgt ind via KOT? videregående studie, søger aldrig anden gang. 11 pct. søger to gange, mens kun en lille andel søger mere end to gange. Tallene taler for, at for mange har valgt at gå den lange videregående uddannelsesvej uden måske at have det rette akademiske potentiale. Samtidig kan det konstateres, at flertallet af dem uden anden uddannelse end gymnasiet kommer fra det almene gymnasium. Kombineret med at få af dem oprindeligt har søgt mellemlange og korte videregående uddannelser, siger det måske noget om et øget behov for at bedre vejledning omkring netop korte og mellemlange videregående uddannelser på det almene gymnasium. Figur 10: HF Hvilken gymnasieuddannelse kommer årgang 2000 uden uddannelse fra? Pct. I gang Ikke i gang Årgang ,2 8,1 13,4 pct Matematisk studentereksamen 34,0 22,6 32,9 50 Sproglig studentereksamen 27,8 21,0 23,4 40 HHX HTX Studenterkursus 13,9 29,5 23,0 5,0 6,8 6,3 2,1 2,1 1, Antal gange der er søgt ind via KOT 22 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 23

13 Vækst gennem viden DEA er en politisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel / / 24 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?

Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet Baggrundsrapport Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder

Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder OM UNDERSØGELSEN Hvem undersøger vi? Undersøgelsen tager udgangspunkt i kandidater med en lang videregående uddannelse, som dimitterede i perioden 2001

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Videre fra grundskolen - de unges uddannelse Longitudinal study of young people s education Nuri Peker Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs

Uddannelse på kryds og tværs Uddannelse på kryds og tværs 2003 1 Uddannelse på kryds og tværs - 2003 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning 1.2 Centrale udviklingstendenser: Fra kapitel 2: Rammer Fra kapitel

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

BAGGRUNDSRAPPORT HUMANISTERNE PÅ VEJ MOD NYE ARBEJDSMARKEDER

BAGGRUNDSRAPPORT HUMANISTERNE PÅ VEJ MOD NYE ARBEJDSMARKEDER BAGGRUNDSRAPPORT HUMANISTERNE PÅ VEJ MOD NYE ARBEJDSMARKEDER REDAKTION: Martin Junge, seniorkonsulent, DEA Sara Louise Nygård, projektassistent, DEA Karina Ramsløv, konsulent, DEA Følgende personer har

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere