Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet"

Transkript

1 Resume Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

2 OM UNDERSØGELSEN Analysen følger uddannelsesadfærden i perioden fra 2000 til 2010 blandt de knap personer, som i 2000 bestod en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, HF og studenterkurser). Årgangen karakteriseres ved at knytte en række karakteristika, herunder alder, køn, karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen mv., til hver enkelt af de individer. Derudover tilknyttes oplysninger om forældrenes uddannelse og lønindkomst. Årgangens vandring gennem uddannelsessystemet er belyst ved at knytte den højeste fuldførte uddannelse til gruppen i henholdsvis 2005 og Endelig er det belyst, i hvilket omfang årgangen 2000 via KOT har søgt ind på en videregående uddannelse, men aldrig er kommet ind. Dette er sket ved at knytte oplysninger om afslag i perioden 2000 til 2010 fra KOT med individoplysninger fra Danmarks Statistik. En nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode og datagrundlag findes i den baggrundsrapport, der udarbejdes som en del af analysen. forord Danmark har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Blandt andet derfor har regeringen en målsætning om at øge andelen af en ungdomsårgang, der tager en videregående uddannelse, fra 50 til 60 pct. frem mod Videregående uddannelse er en af de sikre veje til øget værdiskabelse i det danske samfund. Vi ved, at det bidrager til mere innovation, til højere produktivitet og til større livskvalitet for den enkelte. Hvis Danmark skal bygge sin fremtid på videnbaseret vækst, skal mange flere unge tage enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er ikke det samme som at sige, at det bliver let. Der ligger mange sten på vejen i form af sociale, økonomiske og pædagogiske udfordringer. Hvem skal de ekstra 10 pct. være? Hvor skal de komme fra? Hvad kræver det af vores ungdomsuddannelser og videregående institutioner? Hvilke uddannelser skal de tage? Hvad har samfundet brug for? Og ikke mindst: Har vi overhovedet det talentmæssige potentiale til at give flere unge en videregående uddannelse? Alle de spørgsmål er relevante at søge svar på. Analysen viser, at der kan være et potentiale i at få endnu flere elever fra de studieforberedende ungdomsuddannelser i gang med en videregående uddannelse. Her findes især et potentiale på HHX og HF. Meget tyder også på, at STX kan blive bedre til at vejlede mod især korte og til dels mellemlange videregående uddannelser. Analysen viser, at vi i Danmark ikke er i mål endnu med hensyn til at producere mønsterbrydere. Der er et potentiale i at få flere børn af forældre med korte uddannelser ind på videregående uddannelser. Analysen viser helt tydeligt, at der er behov for en øget indsats mod frafald, som kan være en af de nemmeste og billigste veje til at få flere til at fuldføre en videregående uddannelse. F.eks. har 10 pct af årgang 2000 ikke anden uddannelse end deres ungdomsuddannelse. Men en stor del af de 10 pct. har faktisk været i gang med en videregående uddannelse. God læselyst! REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria Lindorf, seniorkonsulent, DEA ISBN: UDGIVER: DEA FOTO: Morten Arleth Skov, DEA DATO FOR UDGIVELSE: april 2012 DESIGN: kroyergrafik.dk I denne analyse har vi set på, hvordan studenterårgang 2000 har bevæget sig gennem uddannelsessystemet frem til 2010, og på, hvad der beskriver årgangen set i forhold til, at 10 pct. flere i fremtiden skal have en videregående uddannelse. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen Vicedirektør, DEA 2 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 3

3 english summary The math-based STX programmes produce the highest number of pattern breakers: Here, 66 pct. are pattern breakers and 41 pct. are major pattern breakers. HHX produce the fewest: 44 pct. are pattern breakers and 18 pct. are major pattern breakers. The drop-outs In this study we have analysed the cohort graduated from an upper secondary education in 2000 and their way through the education system from the time of graduation in 2000 through We have also considered the impact the characteristics of this cohort should have on the ambition of a 10 pct. increase in the number of young people obtaining a higher education. Main results from the analysis of the student cohort graduated in 2000 Student cohort 2000 the upper secondary school leaving examination (STX) is best at ensuring that young people obtain a higher education. 81 pct. of those enrolled at a math-based STX programme pursued a higher degree afterwards. Ranking lowest is the higher commercial examination (HHX) with 44 pct. The parents parents of students with a higher education have a higher income than parents of students who in 2010 were skilled or unskilled. Parents of students with a higher preparatory examination (HF) had a gross income of DKK , while parents of students with a math-based STX programme had a gross income of DKK the two types of general upper secondary education programmes producing the majority of skilled and unskilled workers are HHX and HF. These are also the two programmes where the majority of parents have a vocational or a lower secondary education as their highest achieved level of education. For HHX, this applies to 70 pct. of the parents. For HF it is 60 pct. Pattern breakers just over half the student cohort graduated in year 2000 are pattern breakers (one level above the parents) and just over 25 pct. are major pattern breakers (three levels above the parents). By 2010, 81 pct. of the students of unskilled parents have obtained either a vocational or a higher education. 45 pct. have an education ranking three levels higher than their parents which qualifies them as major pattern breakers. The drop-outs comprise a major potential in terms of managing to get 10 pct. more to pursue a higher education. Every fourth higher educational course initiated by students from cohort 2000 was interrupted. 43 pct. of the drop-outs of a long cycle higher education held a Bachelor s degree by pct. of the drop-outs of a long-cycle higher education held a Master s degree by By 2010, 30 pct. of the drop-outs of a short- or medium-cycle higher education still only have their upper secondary education to rely on. The same applies to 30 pct. of the young people who dropped out of a long cycle higher education during the Bachelor programme. Without education 10 pct. of the entire cohort graduated in 2000 did not have any degree higher than a general upper secondary education by pct. of those holding a vocational education have applied for a long-cycle higher education. Almost 20 pct. have applied for a medium-cycle higher education, but only a minority apply for a short-cycle higher education. 4 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?

4 Hovedtræk af analyse af studenterårgang 2000 Studenterårgang 2000 de alment gymnasiale uddannelser er de bedste til at sikre unge en videregående uddannelse. På matematisk linje fik 81 pct. en videregående uddannelse efterfølgende. I bunden ligger HHX med 44 pct. Forældrene forældre til studenter med en videregående uddannelse har højere indkomst end forældre til studenter, der i 2010 var ufaglærte eller faglærte. Forældre til HF-studenter havde en bruttoindkomst på kr., mens forældre til matematiske studenter havde en bruttoindkomst på kr. de to uddannelser, som har produceret flest faglærte og ufaglærte, er HHX og HF. Det er også de to uddannelser, hvor der er flest forældre med en faglært uddannelse eller grundskole som højeste uddannelse. For HHX gælder det for sammenlagt 70 pct. af forældrene. For HF er det 60 pct. Mønsterbryderne samlet set er det lidt over halvdelen af studenterårgang 2000, der er mønsterbrydere (et niveau over forældrene), og lidt over en fjerdedel, der er store mønsterbrydere (tre niveauer over). 81 pct. af de studerende med ufaglærte forældre har enten en faglært eller en videregående uddannelse i pct. har en uddannelse tre niveauer højere end deres forældre og er altså store mønsterbrydere. matematisk linje på det almene gymnasium har flest mønsterbrydere: 66 pct. er mønsterbrydere, 41 pct. er store mønsterbrydere. HHX har færrest: 44 pct. er mønsterbrydere, 18 pct. er store mønsterbrydere. De frafaldne de frafaldne udgør et stort potentiale i forhold til at få 10 pct. flere til at gennemføre en videregående uddannelse. Hver fjerde af de videregående uddannelsesforløb, som de studerende fra årgang 2000 påbegyndte, blev afbrudt undervejs. 43 pct. af dem fra årgangen, der undervejs faldt fra en kandidatuddannelse, har i 2010 en bacheloruddannelse. 25 pct. af de frafaldne på lange videregående uddannelser har en kandidatuddannelse i pct. af dem, der er faldet fra en kort eller mellemlang videregående uddannelse, har i 2010 stadig kun deres gymnasieuddannelse at læne sig op af. Det samme gælder 30 pct. af de unge, der er faldet fra en bacheloruddannelse på de lange videregående uddannelser. Uden uddannelse 10 pct. af hele studenterårgang 2000 har i 2010 stadig ikke andet end en gymnasial uddannelse. Hovedparten af dem, der i dag er faglærte, 70 pct., har søgt ind på en lang videregående uddannelse. Godt 20 pct. har søgt ind på en mellemlang videregående uddannelse, men kun en meget lille andel søger ind på korte videregående uddannelser. 6 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 7

5 Studenterårgang 2000 hvor langt er de nået? I denne undersøgelse har vi set nærmere på studenterårgangen 2000 over en 10-årig periode. For at få et helhedsbillede af årgangens uddannelsesrejse, har vi valgt at se på, hvordan de forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser bidrager til at sende de studerende videre til en videregående uddannelse. Hvad kendetegner deres uddannelsesvalg? Hvilke uddannelser kom de fra, og hvilke valgte de at gå videre på? Hvor mange faldt fra undervejs, og hvor mange har endnu ikke sikret sig en uddannelse? De observationer er interessante, når vi skal finde ud af, hvordan vi får yderligere 10 pct. til at fuldføre en videregående uddannelse. Figur 1: Hvor kom de fra, og hvor langt var de nået i 2010? pct Hf mat sprog. De gymnasiale uddannelser under ét skal være studieforberedende. Spørgsmålet er imidlertid, i hvor stort omfang uddannelserne hver for sig er fødekæde for de videregående uddannelser? Der er sket en del i det danske uddannelsessystem siden år 2000, både når det gælder elevoptag, pædagogiske tiltag, frafaldsindsats mv. Men ved at se på årgang 2000 s uddannelsesrejse efter gymnasiet, står det alligevel klart, at der stadig er plads til forbedring, når det gælder om at give så mange unge som muligt en videregående uddannelse. Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i HHX HTX studenterkursus 7 Figur 1 viser, at de alment gymnasiale uddannelser (i dag samlet under STX, men i 2000 opdelt i sproglig og matematisk gymnasieuddannelse) er den bedste vej til at sikre unge en videregående uddannelse. Fra de to spor fik hele 81 pct. og 75 pct. en videregående uddannelse efterfølgende. Lige i hælene kommer HTX, hvor 70 pct. tog en videregående uddannelse. Studenterkurser og HF sendte hhv. 64 og 61 pct. på en videregående uddannelse. I bunden ligger HHX, der er dårligst til at sende sine studerende videre på en videregående uddannelser. Her er det 44 pct., der efterfølgende tager en videregående uddannelse, mens 39 pct. i stedet tager en erhvervsuddannelse efter afsluttet HHX. Tallene for HHX skal ses i lyset af, at uddannelsen traditionelt har været både studieforberedende og rettet mod efterfølgende ansættelse på arbejdsmarkedet. Med gymnasiereformen i 2005 blev HHX sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og dermed primært et oplagt trinbræt til en videregående uddannelse. Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at HHX efter reformen er blevet bedre til at sende flere studerende på en videregående uddannelse. Selv med de nyeste tal er der stadig et potentiale på HHX for at lede flere unge over på f.eks. en kort videregående uddannelse. Note 1: En mindre gruppe er udeladt fra ovenstående figur (og de efterfølgende). Det drejer sig om personer, som endnu ikke har fuldført en videregående uddannelse, men som er i gang med en videregående uddannelse i Gruppen er udeladt for at give et klarere overblik. Gruppen udgør en ubetydelig andel. Note 2: Alment gymnasium forkortes korrekt STX (mat eller sprog). Vi har i det efterfølgende benyttet betegnelserne, som de ligger i Danmarks Statistiks registre. 8 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?

6 1.1 Studenterårgang 2000-karaktererne 2 Forældrene den økonomiske baggrund For hele studenterårgang 2000 gælder det, at rigtig mange ikke begynder på en videregående uddannelse. 14 pct. helt præcist. Fire pct. begynder på en erhvervsuddannelse, mens 10 pct. ikke ser ud til at komme videre. Det er især sidstnævnte gruppe, der kan være et potentiale i at påvirke til videregående uddannelse. Som det fremgår af figur 2, havde lige præcis dén gruppe bl.a. et større karaktermæssigt potentiale for at fuldføre en videregående uddannelse, end de studenter, der i stedet valgte at tage en faglært uddannelse. I Danmark har vi gratis uddannelse bl.a. for at give alle en mulighed for at nå til grænsen af deres potentiale, uanset social og økonomisk baggrund. Derfor er det interessant at se på, hvilken betydning forældrenes indkomstmæssige baggrund har for valg af uddannelsesretning. Ser man på et tværsnit af studenterårgang 2000, er der et relativt veldefineret socioøkonomisk hierarki, jf. figur 3. Figur 3: Forældres bruttoindkomst Figur 2: Karakterniveau (fra afsluttet ungdomsuddannelse) KR. 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 7,6 7,4 8,0 Hf 7,8 7,5 8,5 mat. 7,9 7,6 8,4 sprog. 8,2 7,6 7,7 8,4 8,2 8,2 7,9 7,7 7,4 HHX HTX studenterkursus Hf mat. sprog. HHX HTX studenterkursus Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 2010 Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 2010 Note: Forældres indkomst er defineret som gennemsnitsindkomsten for et forældrepar eller som indkomsten for enlige forældre. Indkomst beregnet i 2012-priser. 10 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 11

7 På nær HF ere har de studenter med en videregående uddannelse forældre med højere indkomst end studenter, der i 2010 er ufaglærte eller faglærte. Forældres indkomst er højest for de matematiske studenter, selv for dem, som forbliver ufaglærte eller efterfølgende fuldfører en erhvervsuddannelse. Dernæst kommer de sproglige studenter, efterfulgt af HHX, HTX, Studenterkursus og HF. Det er dog værd at bemærke, at det gennemsnitlige indkomstspænd for forældre, hvis børn har fuldført en videregående uddannelse trods alt er relativt marginalt. Det strækker sig fra den laveste gennemsnitlige indkomst for forældre til HF-studenter på kr. til kr. for forældre til matematiske studenter. At forskellen ikke er større kan blandt andet skyldes, at rigtig mange forældre, som selv har taget en videregående uddannelse, hvilket er kendetegnende for studerende i f.eks. de almene gymnasier, er ansat i den offentlige sektor. Forskellene i forældrenes bruttoindkomst udlignes endnu mere, når skatten fratrækkes. Derfor kan man formodentlig også antage, at det næppe er forældreindkomsten alene, der er årsag til, at unge ender med en videregående uddannelse. Den pointe er værd at notere i en tid, hvor der fra politisk hold diskuteres reformer i det danske velfærdssamfund også på uddannelsesområdet. Det er værd at undersøge nærmere, hvorvidt forældres indkomst påvirker rekruttering og fastholdelse på de videregående uddannelser og dermed, hvorvidt et af hovedargumenterne for gratis uddannelse i Danmark stadig er holdbart. 2.1 Forældrene uddannelsesniveauet Ser man på forældrenes uddannelsesniveau og sammenligner med figur 1, er konklusionen, at der stadig foregår en vis uddannelsesmæssig afsmitning mellem generationerne. De to uddannelser, som på studenterårgang 2000 har flest faglærte og ufaglærte, er HHX og HF. Det er også de to uddannelser, hvor der er flest forældre, som har en faglært uddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. For HHX gælder det for sammenlagt 70 pct. af forældrene, at de har enten faglært eller grundskole som højeste uddannelsesniveau. For HF er det 60 pct. Når det gælder personer med matematisk studentereksamen har de i højere grad forældre med en længerevarende uddannelse. For matematisk studentereksamen er kun 35 pct. af de studerendes forældre ufaglærte eller faglærte. Figur 4: Forældres uddannelsesniveau, pct. Højeste uddannelse blandt forældre Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uoplyst Total HF mat. sprog. HHX HTX Studenterkursus I alt DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 13

8 3 Mønsterbryderne hvor mange løftes videre? En ting er at bringe de unge frem til en gymnasial ungdomsuddannelse. En anden er at få dem videre og løfte dem til et endnu højere uddannelsesniveau. Figur 5 viser, hvor mange mønsterbrydere studenterårgang 2000 samlet rummer, når vi også medtager videregående uddannelser. I figuren opererer vi med mønsterbrydere (ét niveau op i forhold til forældre) og store mønsterbrydere (tre niveauer over deres forældre). De store mønsterbrydere er angivet i blåt område, de almindelige mønsterbrydere i det grå område. Det er især studenter af ufaglærte, der er mønsterbrydere. 81 pct. af de studerende med ufaglærte forældre har enten en faglært eller en videregående uddannelse i Figur 5: Social mobilitet: Hvor mange løftes hvor højt op i uddannelserne? Pct. 45 pct. har en uddannelse tre niveauer højere end deres forældre og er altså store mønsterbrydere. Ser vi f.eks. på studenter, hvis forældre har en kort videregående uddannelse, er det: 81 pct. (45 pct.) 59 pct. (23 pct.) 57 pct. (25 pct.) 39 pct. (N/A) N/A 57 pct., der er mønsterbrydere Årgang 2000 s højest fuldførte uddannelser i 2010 Kandidat BA MVU KVU Faglært pct., der er store mønsterbrydere Selv om figur 5 viser, at studenterårgang 2000 producerede relativt mange mønsterbrydere, viser de seneste opgørelser af den sociale mobilitet i OECD-landene, at Danmark stadig har noget at kæmpe for, når det gælder social mobilitet set i et internationalt perspektiv. Ufaglærte (under uddannelse) Ufaglærte (ikke under uddannelse) Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uddannelsesniveau blandt forældre til årgang 2000 Af OECD-analysen Economic Policy Reforms: Going for growth fra 2010 fremgår det, at sandsynligheden i Danmark for at få en videregående uddannelse er 30 procentpoint højere for en søn, hvis far selv har en videregående uddannelse sammenlignet med en far, der kun har en ungdomsuddannelse. Det er samme forskel som i Italien, Finland og Luxemburg. 14 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?

9 3.1 Mønsterbryderne hvilke uddannelser kommer de fra? 3.2 Mønsterbryderne hvilken uddannelse får de? Samlet set er det lidt over halvdelen af studenterårgang 2000, der er mønsterbrydere og lidt over en fjerdedel, der er store mønsterbrydere. Figur 7: Hvilke uddannelser får mønsterbryderne? Figur 6: Ungdomsuddannelse HF mat. sprog. HHX HTX Studenterkursus Samlet Social mobilitet: Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbryderne fra? Mønsterbrydere Antal Note: Andele (justeret) er andelen blandt personer med forældre, der ikke har en universitetsuddannelse. Disse personer kan pr. definition ikke være mønsterbrydere. Studenter fra matematisk og sproglig linje på det almene gymnasium samt studenterkursister er mønsterbrydere over gennemsnittet. Især når det gælder store mønsterbrydere, er de matematiske studenter overrepræsenteret. Modsat har HHX og HF en underrepræsentation af både mønsterbrydere og store mønsterbrydere, når det gælder videregående uddannelse. Som nævnt i afsnit 1.1 betød gymnasiereformen af 2005, at HHX blev sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og i højere grad skulle være studieforberedende mod en videregående uddannelse. Andele (justeret) Store mønsterbrydere Mønsterbrydere Store mønsterbrydere pct. 17 pct pct. 41 pct pct. 34 pct pct. 18 pct pct. 25 pct pct. 34 pct pct. 27 pct. Et kig i Ministeriet for Børn og Undervisnings databank afslører da også, at reformen har haft en effekt. Således er andelen af unge fra HHX, der begynder på en kort eller mellemlang videregående uddannelse, vokset fra 37 pct. i 2001 til 55 pct. i Statistikken siger ikke noget om gennemførselsprocenten, men angiver alene, at der siden studenterårgang 2000 trods alt har været en nødvendig og stigende mønsterbrudsbevægelse på HHX. En bevægelse, som der stadig er behov for at understøtte pct Hf mat. Kandidat sprog. Hvis vi ser på, hvilket uddannelsesniveau de enkelte mønsterbrydere når til, er der klare tendenser, det kan være værd at notere sig: mønsterbrydere fra HF får i helt overvejende grad en mellemlang videregående uddannelse. mønsterbrydere fra matematisk linje på det almene gymnasium får helt overvejende en lang videregående uddannelse. mønsterbrydere fra sproglig linje på det almene gymnasium får helt overvejende enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse Bachelor MVU KVU Faglært HHX HTX studenterkursus HHX-mønsterbryderne fordeler sig mere jævnt. Her er det værd at bemærke, at HHX erne i meget højere grad end de andre retninger har fokus på korte videregående uddannelser. HTX erne er også flittige brugere af de korte videregående, men flest tager enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Typisk på ingeniørstudierne DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 17

10 4 De frafaldne hvor mange 4.1 afbryder deres uddannelse? De frafaldne hvad bliver der af dem? De videregående uddannelser har i mange år kæmpet med høje frafaldsprocenter. Det skal understreges, at et frafald ikke er det samme som ikke at gennemføre en uddannelse. Figur 8 viser, at hver fjerde af de videregående uddannelsesforløb, som de studerende fra årgang 2000 påbegyndte, blev afbrudt undervejs. Som nævnt begynder mange frafaldne på en ny uddannelse. Figur 9 viser, at 43 pct. af dem fra studenterårgang 2000, som undervejs faldt fra en kandidatuddannelse i 2010, har en bacheloruddannelse. Når ikke flere frafaldne på kandidatstudier har en bachelor, skyldes det, at 3+2-modellen (tre års bachelor- + to års kandidatstudie) langt fra var implementeret på alle uddannelser op gennem 00 erne. 25 pct. af de frafaldne på lange videregående uddannelser har alligevel afsluttet en kandidatuddannelse i Formodentlig er de skiftet til en anden kandidatuddannelse. Blandt dem, der er faldet fra en kort eller mellemlang videregående, har den største andel godt 30 pct. for begge uddannelser i 2010 stadig kun deres gymnasieuddannelse at læne sig op af. Mange frafaldne er omvælgere, som fortryder deres studie og påbegynder et nyt på enten samme niveau eller et andet videregående niveau. Figur 9: Frafaldne: Hvilken uddannelse har dem, der er faldet fra et uddannelsesforløb, i 2010? fordelt på det uddannelsesforløb, de er faldet fra pct. Figur 8: Hvor mange afbrudte forløb i alt? Antal opstartede forløb Antal afbrudte forløb Andel afbrudt Korte videregående uddannelser ,7 25 Mellemlange videregående uddannelser ,8 20 Lange videregående uddannelser, bachelor Lange videregående uddannelser, kandidat I alt , , , LVU kan. LVU BA MVU KVU EUD Gymnasiale uddannelser EUD KVU MVU LVU BA LVU KAN. 18 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 19

11 Det samme gælder blandt dem, som har påbegyndt en universitetsbachelor. Her er det knap 30 pct., der i 2010 har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. DEAs analyse viser også, at der er nogen mobilitet mellem uddannelsesniveauerne. F.eks. tager knap 20 pct. af årgangens frafaldne på universitetsbacheloruddannelserne en mellemlang videregående uddannelse, mens det er 15 pct. på kandidatuddannelsen, der skifter til en mellemlang videregående uddannelse. 4.2 De frafaldne et stort potentiale Spørgsmålet er dog, om ikke mobiliteten trods alt kan øges. I hvert fald har DEA tidligere vist, at der er en del meritproblemer i det danske videregående uddannelsessystem, som besværliggør ovenstående type uddannelsesskift. Frafaldstallene for årgang 2000 er på ingen måde atypiske for nutidens studerende. I perioden var de gennemsnitlige frafaldsprocenter for de videregående uddannelser: 29 pct. for korte videregående uddannelser 17 pct. for mellemlange videregående uddannelser 30 pct. for universiteternes bacheloruddannelser 19 pct. for kandidatuddannelserne Frafald eller afbrudte forløb kan dække over mange forhold. Det kan være personlige kriser, uddannelsesmæssige kriser, nye karrieremæssige muligheder etc. I den danske del af Eurostudent 2010-undersøgelsen, hvor Danmark deltog for første gang, viste det sig, at 25 pct. af de studerende på videregående uddannelser havde holdt orlov mindst et år under deres uddannelse. De studerendes begrundelser for orlov var mange: 16 pct. ville hellere arbejde 11 pct. var utilfredse med undervisningen 8 pct. var i tvivl, om studiet var noget for dem 19 pct. havde svært ved at se, hvad uddannelsen skulle føre til 28 pct. angav, at uddannelsen ikke var, hvad de havde regnet med 28 pct. fandt ud af, at de hellere ville læse noget andet Selv om orlov ikke automatisk fører til et vedvarende frafald, og selv om der de senere år har været et stort fokus på frafaldsbekæmpelse, viser undersøgelsen, at der i forhold til at få 60 pct. til at gennemføre en videregående uddannelse er et potentiale i at sikre, at de frafaldne ikke falder helt ud af uddannelsessystemet. Det kan bl.a. ske ved at skabe bedre mulighed for at skifte mellem niveauer på de videregående uddannelser og ved at tilbyde vejledning inden valg af uddannelse. I de senere år har indsatsen især været styret af økonomiske incitamenter ved at øge den bonus, universiteterne får for at færdiggøre de studerende (færdiggørelsesbonus). Netop den type incitament har dog været kritiseret for at være med til at slække på kvaliteten af undervisningen, så flere slipper igennem, og universiteterne dermed sikrer sig en større bonus. Derfor skal incitamenterne for en øget indsats mod frafald måske balanceres bedre mellem kvantitet og kvalitet. DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 21

12 5 Uden uddannelse hvor mange får ikke en 5.1 videregående uddannelse? Uden uddannelse hvor har de søgt ind? Som nævnt tidligere kan der være et potentiale i at se på de personer fra årgang 2000, der endnu ikke har fået en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det drejer sig om ca personer. Heraf er ca. 27 pct. (stadig) i gang med en uddannelse, mens ca. 73 pct. er uden for uddannelse. Sidstnævnte gruppe svarer til personer, hvilket er 10 pct. af hele studenterårgangen, som altså ikke ser ud til at få andet end en gymnasial uddannelse. Ser man på, hvor de kommer fra, figur 10, er det klart, at både de almene gymnasier og HHX har en udfordring med at klargøre flere til at gennemføre en videregående uddannelse. Hovedparten af dem uden uddannelse i 2010, 70 pct., har søgt ind på en lang videregående uddannelse. Godt 20 pct. har søgt ind på en mellemlang videregående uddannelse, men kun en meget lille andel søger ind på korte videregående uddannelser. Ansøgningerne til de lange videregående uddannelser sker få år efter afslutning af studentereksamen, mens der i højere grad søges ind på korte og mellemlange uddannelser over en længere periode. Figur 11 viser samtidig, at mange lader sig slå ud af første afslag. Hele 86 pct. af dem, der er endt uden uddannelse, men som har søgt om at begynde på et Figur 11: Ikke-optagne efter antal gange, der er søgt ind via KOT? videregående studie, søger aldrig anden gang. 11 pct. søger to gange, mens kun en lille andel søger mere end to gange. Tallene taler for, at for mange har valgt at gå den lange videregående uddannelsesvej uden måske at have det rette akademiske potentiale. Samtidig kan det konstateres, at flertallet af dem uden anden uddannelse end gymnasiet kommer fra det almene gymnasium. Kombineret med at få af dem oprindeligt har søgt mellemlange og korte videregående uddannelser, siger det måske noget om et øget behov for at bedre vejledning omkring netop korte og mellemlange videregående uddannelser på det almene gymnasium. Figur 10: HF Hvilken gymnasieuddannelse kommer årgang 2000 uden uddannelse fra? Pct. I gang Ikke i gang Årgang ,2 8,1 13,4 pct Matematisk studentereksamen 34,0 22,6 32,9 50 Sproglig studentereksamen 27,8 21,0 23,4 40 HHX HTX Studenterkursus 13,9 29,5 23,0 5,0 6,8 6,3 2,1 2,1 1, Antal gange der er søgt ind via KOT 22 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 23

13 Vækst gennem viden DEA er en politisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel / / 24 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?

Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet Baggrundsrapport Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder

Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder OM UNDERSØGELSEN Hvem undersøger vi? Undersøgelsen tager udgangspunkt i kandidater med en lang videregående uddannelse, som dimitterede i perioden 2001

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

60 pct.-målsætningen: Effekt på uddannelsesniveau, og offentlige finanser

60 pct.-målsætningen: Effekt på uddannelsesniveau, og offentlige finanser Resume 60 pct.-målsætningen: Effekt på uddannelsesniveau, arbejdsudbud og offentlige finanser Tre DREAM-beregninger på effekter af regeringens mål om, at 60 pct. af en årgang skal have en videregående

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

BILAG: Høringssvar fra udbydere af den 2-årige stx Aalborg d. 12. september 2016 Høringssvar vedrørende udkast til Lov om de gymnasiale uddannelser fra Foreningen af studenterkursusrektorer. 1) Optagelse

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Videre fra grundskolen - de unges uddannelse Longitudinal study of young people s education Nuri Peker Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2013

Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium Hvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne

Læs mere

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere