Vejledning om institutionsakkreditering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om institutionsakkreditering"

Transkript

1 Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32

2 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering? Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten De fem kriterier... 7 DEL 3. VURDERING OG AFGØRELSE 5. Helhedsorienteret vurdering af kvalitetssikringsarbejde Overordnede forventninger til kvalitetssikringsarbejdet Audit trails Afgørelser, konsekvenser, anbefalinger og opfølgning DEL 4. ANSØGNINGS- OG AKKREDITERINGSPROCESSEN 9. Ramme, indsendelse og formkrav Akkrediteringsprocessen Side 2/32

3 1. Hvorfor institutionsakkreditering? Formålet med akkrediteringssystemet og institutionsakkreditering er at styrke uddannelsesinstitutionernes arbejde med at udvikle uddannelser med stadigt højere faglig kvalitet og relevans. Det betyder, at en institutionsakkreditering skal være målrettet og understøtte, at institutionen primært fokuserer på sikring og udvikling af egne uddannelser ikke på dokumentation af hensyn til akkrediteringsforløbet alene. En institutionsakkreditering skal derfor også tilrettelægges, så den understøtter den fortsatte udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. De studerende er omdrejningspunkt for institutionens uddannelsesaktiviteter. Derfor spiller de studerende også en vigtig rolle i en institutionsakkreditering. Med institutionsakkreditering placeres ansvaret for uddannelsernes kvalitet tydeligt hos institutionen og institutionsledelsen selv. Institutionen skal på den baggrund have etableret et kvalitetssikringssystem, der afspejler institutionen. Institutionsakkreditering giver frihed til institutionen til selv at fastlægge kvalitetssikringsarbejdet, så længe institutionen kan vise, at den lever op til de fem kriterier for kvalitet og relevans, som er fastsat i bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet. Akkrediteringsloven og bekendtgørelsen følger de europæiske standarder for kvalitetssikring af videregående uddannelser (European Standards and Guidelines - ESG). Akkrediteringsloven og bekendtgørelsens kriterier samt kriteriernes uddybningspunkter danner grundlag for vurderingen af uddannelsesinstitutionernes arbejde med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. I lov og bekendtgørelse fremgår det, at kvalitetssikringsarbejdet skal være løbende og systematisk, at ansvars- og arbejdsdelingen skal være klar, at kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau, at institutionerne har en inkluderende kvalitetskultur, og at kvalitetssikringsarbejdet fokuserer både på de samlede uddannelser og den konkrete undervisning. I en institutionsakkreditering skal det vurderes, om institutionens kvalitetssikringssystem er velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Det er derfor ikke nok, at systemet på papiret opfylder kriterierne. Institutionen skal i det daglige kvalitetsarbejde vise, at systemet fungerer og sikrer uddannelsernes kvalitet og relevans både før og efter en institutionsakkreditering. Side 3/32

4 2. Om denne vejledning Hensigten med denne vejledning er at understøtte, at I som uddannelsesinstitution tilvejebringer de nødvendige oplysninger i akkrediteringsprocessen. Det er de oplysninger, som akkrediteringspanelet skal bruge for at vurdere, om I lever op til de fem kriterier for kvalitet og relevans, og om jeres kvalitetssikringssystem samlet set og i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelserne. Vejledningen lægger op til, at institutionen - når den viser, hvordan den lever op til de fem kriterier - samtidig er opmærksom på at belyse sammenhængen mellem de forskellige dele af kvalitetssikringssystemet, dets forankring i de forskellige ledelsesniveauer og kvalitetskulturen. Kriterierne angiver hvilke forventninger, der er til institutionens politikker, strategier, procedurer og til kvalitetssikringsarbejdet i praksis. Ud over disse forventninger angiver vejledningen ikke nogen foruddefinerede procedurer og metoder, som I skal anvende af hensyn til institutionsakkrediteringen. Derimod skal I vise akkrediteringspanelet, hvordan I har valgt at opbygge jeres kvalitetssikringssystem og gennemføre jeres kvalitetssikringsarbejde, så I lever op til kriterierne. Panelet skal derpå vurdere, om kvaliteten af jeres system og praksis er tilstrækkelig til, at I selv kan varetage den løbende sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. I vejledningen forstås kvalitetssikringssystem som institutionens samlede kvalitetspolitikker, strategier og procedurer samt den ansvarsfordeling, der understøtter kvalitetssikringssystemet. Kvalitetssikringsarbejde omfatter, jf. bekendtgørelsens sprogbrug, praksis på alle organisatoriske niveauer på institutionen for at udmønte kvalitetssikringssystemet. Kvalitetssikringsarbejde dækker både arbejdet med at sikre og udvikle uddannelseskvalitet og relevans. Vejledningen er opdelt i fire dele, der hver indeholder flere kapitler: Del 1 handler om ramme og formål, som beskrives i kapitel 1 og 2. Del 2 angiver, hvordan I skal vise, at I lever op til akkrediteringsloven og bekendtgørelsens kriterier. Det beskrives i kapitel 3 og 4. Del 3 beskriver, hvordan jeres kvalitetssikringssystem og uddannelseskvalitet vil blive vurderet. Det sker i kapitel 5, 6, 7 og 8. Side 4/32

5 Del 4 beskriver ansøgnings- og akkrediteringsprocessen i detaljer i kapitel 9 og 10. Side 5/32

6 3. Selvevalueringsrapporten I skal som led i akkrediteringsprocessen beskrive og dokumentere jeres kvalitetssikringssystem og kvalitetssikringsarbejde. Det skal ske dels i selvevalueringsrapporten og dels i forbindelse med de audit trails, der gennemføres. Selvevalueringsrapporten behandles i dette kapitel. Audit trails og dokumentation i forbindelse med audit trails er udfoldet i kapitel 7. Ud over den skriftlige information vil akkrediteringspanelet også basere sine vurderinger på de oplysninger, der kommer frem på møderne med ledelse, studerende, undervisere og eksterne interessenter under panelets besøg Dokumentation Første del af jeres selvevalueringsrapport er dokumentation, der omfatter nedskrevne kvalitetspolitikker, strategier, procedurer og processer og den ansvarsfordeling, der understøtter disse. Hvis I har en decentral organisering, skal I også vedlægge decentrale politikker og strategier og/eller andre underliggende dokumenter, som I vurderer, er relevante for at belyse den overordnede politik og tilgang til kvalitetssikringsarbejdet. Skriftlig dokumentation i selvevalueringsrapporten skal holdes på et minimum og skal være eksisterende dokumentation, der allerede indgår i det interne kvalitetssikringsarbejde. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem jeres politikker, procedurer mv. og opfyldelsen af kriterierne, er I velkomne til kort at redegøre for sammenhængen. Som led i selvevalueringsrapporten skal I i forbindelse med kriterierne III, IV og V kort beskrive tre konkrete eksempler på jeres kvalitetssikringsarbejde. Formålet med eksemplerne er alene at give panelet et første indtryk af, hvordan I selv forstår og arbejder med kvalitet og relevans samt kunne danne udgangspunkt for dialog med de forskellige grupper under besøgene. Panelet vurderer ikke jeres kvalitetssikringssystem på baggrund af eksemplerne alene. Derimod vil dialogen med jer om de generelle principper i jeres kvalitetssikringsarbejde indgå i panelets vurderinger. Hvert eksempel må maksimalt fylde 2-3 sider Ledelsens refleksioner Som anden del af jeres selvevalueringsrapport skal I udarbejde et dokument, der indeholder ledelsens refleksion over kvalitetssikringssystemet. Refleksionen skal udarbejdes af det øverste ledelsesniveau på institutionen. Side 6/32

7 Ledelsesrefleksionen skal forholde sig til, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer i forhold til institutionens egenart, visioner, målsætninger og udfordringer. Ledelsesrefleksionen skal ligeledes forholde sig til kvalitetssikringssystemets styrker, svagheder og potentialer, og hvordan I som ledelse vil arbejde med fortsat udvikling af kvalitetssikringssystemet. Herudover skal ledelsesrefleksionen forholde sig til institutionens strategiske overvejelser over den samlede portefølje af uddannelser. Heri kan indgå overvejelser om den overordnede dimensionering af eksisterende uddannelser og satsninger på nye områder. Endelig kan ledelsen inddrage egne vurderinger af, hvorledes institutionen forholder sig til udviklingen på arbejdsmarkedet. Ledelsens refleksioner indgår i grundlaget for panelets vurdering af, om kvalitetssikringssystemet er velargumenteret, samt hvordan kvalitetssikringssystemet indgår i institutionens generelle udviklingsstrategi. Ledelsesrefleksionen må være på maksimalt 10 sider Nøgletal om institutionens uddannelser Akkrediteringspanelet skal have adgang til nøgletal om antal ansøgere og optagne, studieprogression, beskæftigelse/ledighed og frafald på institutionens uddannelser. Dette aftales mellem institutionen og i starten af akkrediteringsprocessen. Nøgletallene skal dække de seneste to opgjorte år og skal følge de definitioner, der anvendes på Kulturministeriets område. Hvis der er adgang til disse nøgletal i centrale databaser, sørger for, at tallene tilgår panelet. Hvis ikke der er adgang til disse nøgletal i centrale databaser, skal I i selvevalueringsrapporten vedlægge de nøgletal for antal ansøgere og optagne, studieprogression, beskæftigelse/ledighed og frafald, som I anvender i kvalitetssikringsarbejdet. Formålet med nøgletallene er dels at give et indblik i kvaliteten af jeres arbejde med ledelsesinformation og dels at give akkrediteringspanelet et grundlag for at udvælge audit trails. 4. De fem kriterier I skal belyse og dokumentere jeres kvalitetssikringssystem og kvalitetssikringsarbejde ud fra de fem akkrediteringskriterier og uddybnings- Side 7/32

8 punkter, som er fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen. Det er jeres ansvar at sikre, at beskrivelsen og dokumentationen i tilstrækkelig grad belyser kriterier og uddybningspunkter. Alle uddybningspunkter under det enkelte kriterium skal være omfattet af den samlede besvarelse, men uddybningspunkterne behøver ikke være selvstændigt afrapporteret. Vejledningen udpeger ikke under det enkelte kriterium selvstændige måle- eller dokumentationspunkter. Kriterierne I og II handler om de overordnede rammer for kvalitetssikringsarbejdet på institutionen. Kriterierne III, IV og V handler om, hvordan jeres praksis sikrer uddannelsernes videngrundlag, faglige niveau og indhold samt relevans. Kriterium I handler om jeres kvalitetssikringspolitik og -strategi samt de procedurer og processer, der understøtter politikken. Politik, strategi, procedurer og processer skal omfatte alle uddannelser og dække uddannelsernes videngrundlag, faglige niveau og indhold samt relevans. Dokumentationen for kriterium I er dermed også en ramme for dokumentationen af institutionens praksis i kriterierne III, IV og V. Hvis jeres politik, procedurer og processer dækker uddannelsernes videngrundlag, faglige niveau og indhold samt relevans, kan jeres besvarelse af kriterierne III, IV og V henvise til politikker og procedurer som beskrevet i kriterium I. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem politikker og procedurer og opfyldelsen af kriteriet, er I velkomne til kort at redegøre for sammenhængen. Kriterium II handler om kvalitetssikringsarbejdets forankring på ledelsesniveau, om organisering og ansvarsfordeling i kvalitetssikringsarbejdet, om ledelsesinformation og kvalitetskultur. Meget af dette kan belyses ved skriftlig dokumentation, men fx kvalitetskulturen vil også blive belyst via møderne på besøgene. Kriteriet handler også om kvalitetssikringsarbejdets gennemførelse, og det hænger derfor tæt sammen med den praksis, som I skal belyse i kriterierne III, IV og V. I kriterium II fremhæves det fx, at kvalitetssikringsarbejdet skal basere sig på løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelserne (fx beskæftigelse), mens kriterium V pointerer, at dimittendernes beskæftigelsessituation løbende monitoreres. Det betyder, at vurderingen i kriterium II også vil basere sig på oplysninger, der indgår som del af kriterierne III, IV og V. Kriterierne III, IV og V handler om, hvorvidt institutionen i praksis sikrer, at alle uddannelserne har et videngrundlag, har det rette faglige indhold, niveau og pædagogiske kvalitet samt er relevante i forhold til arbejdsmarkedet og kunst- og kulturlivet. Fokus er på, hvordan I løben- Side 8/32

9 de og systematisk arbejder med kvalitetssikring af jeres uddannelser, og hvordan I ser og tænker kvalitetssikringsarbejdet i en sammenhæng Kriterium I: Kvalitetssikringspolitik og -strategi Kriterium I: Kvalitetssikringspolitik og -strategi Institutionen har en kvalitetssikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Uddybning: Institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi skal være offentligt tilgængelig og skal fastsætte konkrete og ambitiøse mål for institutionens samlede kvalitetssikring og -udvikling, beskrive de processer og procedurer, der skal understøtte, at de fastsatte mål opnås, og sikre, at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres, omfatte alle institutionens videregående uddannelser, uanset placering og tilrettelæggelsesform, og dække alle områder, der er relevante for sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans, jf. kriterierne III-V Vis, hvordan I opfylder kriteriet I skal vise hvilke af institutionens politikker og procedurer, der er med til at sikre, at institutionen opfylder kriteriet. Herunder skal I belyse kvalitetssikringspolitikkens mål for kvalitetssikring og udvikling, og hvordan målene skal nås. Hvis der er forskelle på hvilken overordnet kvalitetssikringspolitik, der gælder på tværs af institutionen (fx forskellige dele af institutionen) eller mellem uddannelserne (fx forskellige typer af uddannelser), skal I beskrive de forskellige kvalitetspolitikker. Som dokumentation kan I blandt andet benytte institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi og procedurer for kvalitetssikring. Hvis I har en decentral organisering, skal I vedlægge decentrale politikker og strategier og andre underliggende dokumenter, I vurderer, er relevante for at belyse institutionens samlede politik og strategi. I kan dokumentere dette kriterium sammen med kriterium II, hvis institutionens dokumenter er udformet, så de belyser begge kriterier. Side 9/32

10 4.2. Kriterium II. Kvalitetsledelse og organisering Kriterium II: Kvalitetsledelse og organisering Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organiseres og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Uddybning: Kvalitetssikringsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi og skal omfatte alle ledelsesniveauer og basere sig på en klar ansvars- og arbejdsfordeling, løbende involvere undervisere og studerende samt inddrage øvrige relevante interne og eksterne aktører og interessenter, gennemføres løbende, systematisk og målrettet, basere sig på løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelserne, fx informationer om optagelsesprocedurer, antal ansøgere og optagne, undervisningsaktivitet, frafald, beskæftigelse, gennemførelsestid og internationalisering, basere sig på klare beskrivelser af, hvornår der foreligger utilfredsstillende forhold, der kræver handling, samt procedurer for opfølgning herpå, omfatte systematiske vurderinger af udviklingsbehov og - muligheder Vis, hvordan I opfylder kriteriet I skal vise, hvordan jeres kvalitetssikringssystem opfylder kriteriet. Herunder skal I belyse, hvilke politikker og procedurer mv. der er med til at sikre, at I opfylder kriteriet. Jeres dokumentation skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af jeres uddannelser, og hvordan I ser og tænker kvalitetssikringsarbejdet i en sammenhæng. Jeres besvarelse kan blandt andet omfatte hvilke mål, I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Som dokumentation kan I blandt andet benytte jeres procedurer for kvalitetssikring og -udvikling, herunder for placering af ledelsesansvar og opfølgning. Side 10/32

11 Dele af besvarelsen kan evt. henvise til eller være identisk med besvarelsen for kriterium I, og dele af besvarelsen kan evt. henvise til besvarelsen for kriterierne III-V Vurderingsgrundlag Ud over den redegørelse og den dokumentation, I indsender til dette kriterium, indgår dokumentation for andre kriterier og audit trails også i grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering Kriterium III. Uddannelsernes videngrundlag Kriterium III: Uddannelsernes videngrundlag Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til gradstypebeskrivelsen for de videregående kunstneriske uddannelser - og, hvor relevant, diplomgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål for læringsudbytte. Uddybning: Videngrundlag omfatter institutionens strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Institutionen skal sikre at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for uddannelser på det givne niveau, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag, at underviserne har faglige kvalifikationer, som er opdaterede og løbende udvikles, at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante kunstneriske praksis- og udviklingsmiljøer eller forskningsmiljøer, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen, at de studerende har aktiv kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil Vis, hvordan I opfylder kriteriet I skal vise, hvordan I gennem jeres kvalitetssikringsarbejde opfylder kriteriet om uddannelsernes videngrundlag. Herunder skal I belyse hvilke politikker og procedurer, der er med til at sikre, at I lever op til kriteriet. Regelgrundlaget fastsætter bl.a. at videregående kunstneriske Side 11/32

12 uddannelser har et videngrundlag, der er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller viden fra faglig praksis og/eller forskning. Jeres besvarelse skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af uddannelserne, og hvordan I ser og tænker kvalitetssikringsarbejdet i en sammenhæng. Jeres besvarelse kan blandt andet omfatte hvilke mål, I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Hvis der er forskelle på, hvordan I kvalitetssikrer på tværs af institutionen (fx forskellige dele af institutionen) eller mellem uddannelserne (fx forskellige typer af uddannelser), skal I beskrive de måder, kvalitetssikringsarbejdet udføres på. I kan vedlægge institutionens politikker og procedurer for at sikre uddannelsernes niveau og indhold som del af dette kriterium, eller I kan henvise til institutionens politikker og procedurer på området som beskrevet i kriterium I. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem institutionens politikker og procedurer og opfyldelsen af kriteriet, er I velkomne til at vedlægge en kort redegørelse for sammenhængen Vurderingsgrundlag Ud over den redegørelse og den dokumentation, I indsender til dette kriterium, indgår audit trails også i grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering Eksempel på institutionens kvalitetssikringsarbejde på området For at skabe et godt udgangspunkt for en dialog med akkrediteringspanelet om institutionens kvalitetssikringsarbejde inden for kriteriets område skal I beskrive et eksempel på, hvordan institutionens kvalitetssikringssystem i praksis sikrer uddannelsernes videngrundlag. Eksemplet må maksimalt fylde 2-3 sider Kriterium IV: Uddannelsernes niveau og indhold Kriterium IV: Uddannelsernes niveau og indhold Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning: Side 12/32

13 Institutionen skal sikre at uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til beskrivelsen af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelser samt diplomgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, at uddannelsernes indhold afspejler uddannelsernes mål for læringsudbytte, samt at undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og opnåelse af målene, at procedurer for optag af studerende understøtter uddannelsernes mål for læringsudbytte, samt at der gennemføres løbende og regelmæssige evalueringer af procedurer for optag, og at resultaterne herfra finder systematisk anvendelse, at der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af uddannelser og undervisning, og at resultaterne herfra finder systematisk anvendelse, at dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, herunder fx praktik, og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af systematisk kvalitetssikringsarbejde, at faciliteter og ressourcer på uddannelsesstederne understøtter undervisningen og de studerendes gennemførelse af uddannelserne, at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål for læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse Vis, hvordan I opfylder kriteriet I skal vise, hvordan I gennem jeres kvalitetssikringsarbejde opfylder kriteriet om uddannelsernes niveau og indhold. Herunder skal I belyse, hvilke af institutionens politikker og procedurer, der er med til at sikre, at I lever op til kriteriet. Den enkelte institution fastlægger uddannelsernes studieordninger og herunder også niveauet for forventet læringsudbytte. Det stiller særlige krav til institutionen om at sikre sammenhæng mellem beskrivelsen af uddannelsens læringsudbytte og uddannelsens niveau, jf. den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, samt mellem uddannelsens indhold og det forventede læringsudbytte og uddannelsens navn. Det skal fremgå af besvarelsen hvilke procedurer, der sikrer disse sammenhænge. Side 13/32

14 Jeres besvarelse skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af uddannelserne, og hvordan I ser og tænker kvalitetssikringsarbejdet i en sammenhæng. Jeres besvarelse kan blandt andet omfatte hvilke mål, I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Hvis der er forskelle på, hvordan I kvalitetssikrer på tværs af institutionen (fx forskellige dele af institutionen) eller mellem uddannelserne (fx forskellige typer af uddannelser), skal I beskrive de måder, kvalitetssikringsarbejdet udføres på. I kan vedlægge institutionens politikker og procedurer for at sikre uddannelsernes niveau og indhold som del af dette kriterium, eller I kan henvise til institutionens politikker og procedurer på området som beskrevet i kriterium I. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem institutionens politikker og procedurer og opfyldelsen af kriteriet, er I velkomne til at vedlægge en kort redegørelse for sammenhængen Vurderingsgrundlag Ud over den redegørelse og den dokumentation, I indsender til dette kriterium, indgår audit trails også i grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering Eksempel på institutionens kvalitetssikringsarbejde på området For at skabe et godt udgangspunkt for en dialog med akkrediteringspanelet om institutionens kvalitetssikringsarbejde inden for kriteriets område skal I beskrive et eksempel på, hvordan institutionens kvalitetssikringssystem i praksis sikrer uddannelsernes niveau og indhold. Eksemplet må maksimalt fylde 2-3 sider Kriterium V: Uddannelsernes relevans Kriterium V: Uddannelsernes relevans Institutionen har en praksis, som sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler arbejdsmarkedets samt kunst- og kulturlivets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov inden for arbejdsmarkedet samt kunst- og kulturlivet. Uddybning: Side 14/32

15 Institutionen skal sikre at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets samt kunst- og kulturlivets behov, og at de studerende opnår relevante kompetencer, at relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelserne, løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål for læringsudbytte, indhold og resultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne, at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden, inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag, at dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på arbejdsmarkedet samt i kunst- og kulturlivet løbende monitoreres, og at resultaterne herfra systematisk vurderes med henblik på nærmere fastlæggelse af, hvornår beskæftigelsessituationen giver anledning til særskilte initiativer Vis, hvordan I opfylder kriteriet I skal vise, hvordan I gennem jeres kvalitetssikringsarbejde opfylder kriteriet om uddannelsernes relevans. Herunder skal I belyse hvilke politikker og procedurer, der er med til at sikre, at institutionen lever op til kriteriet. Jeres besvarelse skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af uddannelserne, og hvordan I ser og tænker kvalitetssikringsarbejdet i en sammenhæng. Jeres besvarelse kan blandt andet omfatte hvilke mål, I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Hvis der er forskelle på, hvordan I kvalitetssikrer på tværs af institutionen (fx forskellige dele af institutionen) eller mellem uddannelserne (fx forskellige typer af uddannelser), skal I beskrive de måder, kvalitetssikringsarbejdet udføres på. I kan vedlægge institutionens politikker og procedurer for uddannelsernes relevans som del af dette kriterium, eller I kan henvise til institutionens politikker, procedurer og processer på området som beskrevet i kriterium I. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem institutionens politikker, procedurer og processer og opfyldel- Side 15/32

16 sen af kriteriet, er I velkomne til at vedlægge en kort redegørelse for sammenhængen Vurderingsgrundlag Ud over den redegørelse og den dokumentation, I indsender til dette kriterium, indgår audit trails også i grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering Eksempel på institutionens kvalitetssikringsarbejde på området For at skabe et godt udgangspunkt for en dialog med akkrediteringspanelet om institutionens kvalitetssikringsarbejde inden for kriteriets område skal I beskrive et eksempel på, hvordan institutionens kvalitetssikringssystem i praksis sikrer uddannelsernes relevans. Eksemplet må maksimalt fylde 2-3 sider. 5. Helhedsorienteret vurdering af kvalitetssikringsarbejde Akkrediteringspanelet vil foretage en helhedsvurdering af, om I via kvalitetssikringssystemet løbende og systematisk arbejder med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. Panelet vil både foretage en helhedsvurdering inden for hvert af de fem kriterier og på tværs af de fem kriterier. Inden for de fem akkrediteringskriterier vil vurderingen være helhedsorienteret. Det betyder, at det er en samlet afvejning af dokumentationen set i forhold til kriteriet og dets underpunkter, der fører frem til panelets vurdering af hvert af kriterierne. I akkrediteringsrapporten vil der ikke nødvendigvis være enkeltstående vurderinger af hvert enkelt uddybningspunkt. Institutionerne er forskellige, og dermed vil også forskellige problemstillinger kunne være centrale på de enkelte institutioner. Problemstillingerne inden for de enkelte kriterier hænger sammen. Fx kan dialog med relevante eksterne interessenter være et vigtigt element i at sikre, at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov, og de studerende opnår relevante kompetencer (kriterium V). Disse forhold vil typisk blive vurderet samlet og dermed på tværs af uddybningspunkter. Side 16/32

17 Også på tværs af de fem kriterier vil der være sammenhæng mellem vurderingerne. Hvis eksempelvis institutionens praksis for at monitorere dimittendernes beskæftigelse/ledighedssituation ikke er velfungerende (Kriterium V), har det også betydning for vurderingen af kvalitetsledelse og organisering i kriterium II, og herunder om ledelsesinformationssystemet er organiseret effektivt. Vurderingerne baserer sig på en helhed af informationer. Institutionens dokumentation, ledelsens refleksioner, nøgletal, og ikke mindst dialogen mellem panelet og institutionen under besøgene. Således er vurderingerne både baseret på viden om institutionens kvalitetssikringssystem og via audit trails et konkret indblik i, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer i praksis. 6. Overordnede forventninger til kvalitetssikringsarbejdet Panelets vurderinger af de fem kriterier vil være bygget på en række grundlæggende forventninger til kvalitetssikringsarbejdet, som er baseret på akkrediteringsloven og bekendtgørelsens fem kriterier. Disse forventninger går på tværs af de enkelte kriterier og uddybningspunkter. De fremhæves her, fordi de er vigtige for de helhedsvurderinger, panelet skal lave inden for og på tværs af kriterierne. Når I dokumenterer de fem kriterier, skal I derfor samtidig søge at vise, at jeres kvalitetssikringsarbejde møder disse grundlæggende forventninger: Kvalitetssikringsarbejdet skal være løbende og systematisk, og der skal være sammenhæng mellem mål, midler, viden og opfølgning i institutionens kvalitetssikringssystem og kvalitetssikringsarbejde. Institutionens kvalitetssikringssystem skal være tilrettelagt, så ledelsen på alle niveauer kan tage ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Institutionen har en kvalitetskultur, der gør det muligt at koble centrale strategier med lokale processer og faglige værdier, så det understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Institutionen har et system med effektiv ledelsesinformation, hvor solide nøgletal udarbejdes og behandles løbende. Side 17/32

18 Kvalitetssikringssystemet og kvalitetssikringsarbejdet skal have fokus på både en uddannelses samlede mål og indhold og på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Gennemprøvet praksis er væsentlig for vurderingen af, hvordan institutionens overordnede kvalitetssikringssystem fungerer. I det følgende uddybes hvert af ovenstående punkter Systematisk kvalitetssikringsarbejde sammenhæng mellem mål, midler, viden og opfølgning Akkrediteringspanelet vil vurdere, om jeres kvalitetssikringsarbejde er løbende og systematisk, så der hele tiden sker en vurdering og udvikling af kvaliteten i institutionens aktiviteter. Dermed betones dels, at kvalitetssikringsarbejdet er en kontinuerlig proces og dels, at der er sammenhæng mellem de kvalitetsmål, I har formuleret og den måde, I understøtter, at målene nås i praksis. Et vigtigt element er her, om I på institutionen løbende får viden om evt. problemer og udfordringer på uddannelserne, evaluerer på spørgsmålene og arbejder med at løse problemerne på en velbegrundet måde. Der er dermed fokus på sammenhængen mellem mål, midler, viden og opfølgning i institutionens kvalitetssikringssystem og kvalitetssikringsarbejde. Som en del af vurderingen af sammenhængen i jeres kvalitetssikringsarbejde vil panelet også have et fokus på, at problemerne søges løst på en velbegrundet måde. Hvis institutionen fx ændrer på indholdet i en uddannelse for at løse problemer med en lav beskæftigelsesgrad blandt dimittenderne, vil panelet vurdere, om tiltaget i lyset af problemet er velbegrundet, og om der er sandsynlighed for, at tiltagene vil være effektive også selvom resultaterne først vil vise sig en del år efter tiltaget. Eksemplet illustrerer, at institutionsakkrediteringen ikke alene vurderer processer, men også resultaterne af processerne Ledelsen kan tage ansvar for kvalitetssikringen De rammer, der sættes med politik og organisering af kvalitetssikringsarbejdet, skal sikre et hensigtsmæssigt vidensflow mellem de forskellige organisatoriske niveauer på institutionen, så ledelsen på alle niveauer kan tage det nødvendige ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Det gælder både, hvis I har organiseret kvalitetssikringsarbejdet centralt, og hvis I har organiseret arbejdet mere decentralt. Side 18/32

19 I et velfungerende kvalitetssikringssystem vil der derfor være relevant information om kvalitetssikringsarbejdet, som løbende både flyder opad og nedad i organisationen. I kriterium II er der særskilt fokus på at vurdere, om kvalitetssikringsarbejdet er organiseret sådan, at ledelsen ved, om kvalitetssikringssystemet og -arbejdet i praksis er velfungerende Kvalitetskultur Akkrediteringspanelet skal vurdere, om jeres institution har en kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Kvalitetssikringsarbejdets tilrettelæggelse skal sikre, at der finder systematiske dialoger sted om kvalitetssikringsarbejdet, som kobler centrale strategier med kvalitetssikringsprocesser og faglige værdier på hele institutionen. Et vigtigt element i dette er, at der finder dialog sted mellem de forskellige uddannelsesmiljøer, så kvalitetsarbejdet bredes ud i hele institutionen. Kvalitetssikringsarbejdet skal være karakteriseret ved tillidsskabende dialoger, som sikrer, at problemstillinger drøftes og løses Effektiv ledelsesinformation og nøgletal Ledelsesinformation er vigtig for det interne kvalitetssikringsarbejde og ledelsens mulighed for at være velinformeret om evt. problemer på uddannelserne. Et effektivt ledelsesinformationssystem, der er tilpasset den enkelte institution, og hvor institutionen systematisk indsamler og anvender information om uddannelseskvaliteten, forventes derfor at være en del af det løbende beredskab uafhængigt af akkrediteringen. Nøgletal er også et vigtigt element i at sikre et hensigtsmæssigt vidensflow, så fx studenterrepræsentanter, studienævn, undervisere, tilrettelæggere, uddannelsesansvarlige og ledelse på forskellige niveauer er velinformerede og har et fælles grundlag for drøftelser. Loven og bekendtgørelsens kriterier udpeger kvalitetssikringsarbejdet i forhold til uddannelsernes kvalitet og relevans som centralt. Det er derfor afgørende, at institutionens nøgletal findes på uddannelsesniveau. Bekendtgørelsens kriterium II nævner således, at institutionen løbende og systematisk indsamler og anvender information om uddannelseskvaliteten fx optagelsesprocedurer, antal ansøgere og optagne, undervisningsaktivitet, internationalisering, frafald, beskæftigelse og gennemførelsestid på jeres institution. Kriterium IV omtaler studentereva- Side 19/32

20 lueringer, og kriterium V pointerer videre, at dimittendernes beskæftigelsessituation løbende monitoreres. Akkrediteringspanelet vurderer altså systematikken og kvaliteten i arbejdet med nøgletal, herunder indsamlingen og analysen af nøgletallene, og hvordan I anvender dem til at følge op på problemer Fokus på både undervisning og uddannelse Et velfungerende kvalitetssikringsarbejde skal både fokusere på en uddannelses samlede mål og indhold og på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Fokus på uddannelsernes mål og indhold drejer sig om at sikre, at uddannelserne i deres helhed har relevante mål for det forventede læringsudbytte og et indhold, der svarer til arbejdsmarkedets og kunst- og kulturlivets kompetencebehov og lever op til det niveau, som den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser beskriver. Uddannelserne skal også være opdaterede i forhold til den nyeste viden på deres felt. Kvalitetssikring af uddannelsernes mål og indhold kan blandt andet ske ved, at institutionen løbende er i dialog med aftagere og dimittender. Sådanne processer er aktuelle både for nye og eksisterende uddannelser. Fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen drejer sig om, at I skal have systemer til at sikre, at de studerende når de opstillede læringsmål og herunder inddrager den nyeste viden og praksis. Fokus på undervisning omfatter også den del af uddannelsen, der finder sted som praktik eller som undervisning på andre institutioner end jeres egen. Fokus omfatter, at problemstillinger i den daglige undervisning løbende opsamles, og at I løbende tager hånd om problemerne Gennemprøvet praksis Akkrediteringspanelet skal vurdere, hvordan jeres kvalitetssikringssystem i praksis sikrer kvaliteten og relevansen i uddannelserne. Derfor vil panelet i sine vurderinger lægge vægt på, at institutionens kvalitetssikringssystem bygger på metoder og tilgange i kvalitetssikringsarbejdet, der er gennemprøvede på institutionen. Der vil være fokus på, hvorledes institutionen i praksis identificerer, analyserer og løser problemstillinger, når de opstår. Panelet vil se på, Side 20/32

21 om praksis er baseret på metoder, som er gennemprøvede på institutionen, og om der løbende sker en tilpasning og videreudvikling i kvalitetssikringsarbejdet, der afspejler de erfaringer, som institutionen gør sig med kvalitetssikringsarbejdet. 7. Audit trails En audit trail tager en given problemstilling op på tværs af uddannelserne, eller går i dybden med kvalitetssikringen af én eller en gruppe uddannelser. Audit trails kan både have fokus på det velfungerende kvalitetssikringsarbejde og på problemer. I det følgende beskrives formålet med audit trails, hvordan panelet udvælger audit trails, dokumentationsgrundlaget for og konsekvenser af audit trails Audit trails er en del af vurderingsgrundlaget Formålet med audit trails er at belyse, hvordan jeres kvalitetssikringsarbejde fungerer i praksis. Eksempler på audit trails kunne være belysningen af, om de ansvarlige enheder i praksis får de relevante informationer om eksempelvis studieprogression, beskæftigelse/ledighed eller kursusevalueringer, om de handler på informationerne, og om informationssystemet dermed kan bidrage til reel kvalitetsudvikling. Det kunne også være at belyse, om studievejledningen fungerer efter institutionens vedtagne standarder og retningslinjer, eller at gå i dybden med hvordan institutionen sikrer videngrundlaget for udvalgte uddannelser eller grupper af uddannelser. Det overordnede fokus i audit trails er det samme som i institutionsakkreditering som sådan. Er jeres kvalitetssikringsarbejde løbende og systematisk, og er der sammenhæng mellem mål, midler, jeres viden om kvaliteten og relevansen af jeres uddannelser og jeres opfølgning? Ligeledes vil audit trails også være med til at belyse, om der er et hensigtsmæssigt vidensflow mellem de forskellige organisatoriske niveauer på institutionen, sådan at ledelsen kan tage ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. 7.2 Udvælgelse af audit trails Panelet træffer på baggrund af dialog med jer beslutning om hvilke audit trails, der skal anvendes til at belyse kvalitetssikringsarbejdet i praksis. En række forskellige forhold kan indgå i grundlaget for udvælgelsen af audit trails: Side 21/32

22 Ledelsens refleksion, institutionens satsningsområder, dokumentation i selvevalueringsrapporten eller information fra panelets forskellige møder med studerende, undervisere, ledelse og eksterne interessenter under det første besøg. s tidligere erfaringer med institutionens uddannelser eller andet kan også være grundlag for udvælgelsen. Ligeledes kan nøgletallene i selvevalueringsrapporten være med til at identificere spørgsmål, som det vil være relevant at se nærmere på. Endelig har ledelsen på institutionen mulighed for at foreslå, at bestemte spørgsmål, problemstillinger eller uddannelser tages op i audit trails. Audit trails kan således både have fokus på det velfungerende kvalitetssikringsarbejde og på problemer. I akkrediteringsrapporten vil panelet begrunde valget af de audit trails, der indgår i akkrediteringen. Antallet af audit trails vil variere mellem institutioner, men jo bredere en institution er fagligt og geografisk, jo flere audit trails vil der typisk være. På institutioner under Kulturministeriet vil det typisk være 1-3 audit trails. 7.3 Dokumentation til brug for audit trails Som nævnt i kapitel 3 forventes det, at I kan belyse audit trails via allerede eksisterende dokumentationsmateriale. Typisk kunne det være studienævnsreferater, uddannelsesevalueringer, uddannelsesberetninger, censorudtalelser, undervisningsevalueringer, karakterer, dimittendundersøgelser eller lignende. For alle uddannelsesspecifikke audit trails skal I vedlægge en opgørelse over hvilken studieaktivitet/timeforbrug, de studerende tilbydes i løbet af uddannelsen. Opgørelsen kan fx baseres på en studieaktivitetsmodel eller anden opgørelsesmetode, så længe der angives typiske tal for hvor mange skemalagte timer, de studerende har med en underviser om ugen 7.4 Konsekvenser af audit trails Det er kvalitetssikringssystemet i praksis, der vurderes i en audit trail, hvad enten audit trailen handler om en enkelt uddannelse eller en tværgående aktivitet som fx studievejledning. Det betyder eksempelvis, at en audit trail, der ser nærmere på uddannelsernes videngrundlag, kan være med til at belyse, om kvalitetssikringsarbejdet i forhold til sikring af videngrundlaget er velfungerende. Side 22/32

23 Audit trailen kan her vise, om I systematisk indhenter viden om spørgsmålet og følger op på udviklingen. Akkrediteringspanelet vurderer altså ikke kvaliteten eller relevansen af den enkelte uddannelse, der indgår i en audit trail, men sammenhængen i institutionens kvalitetssikringssystem og kvalitetssikringsarbejde. En kritisk vurdering af problemer eller håndtering af problemer på en uddannelse vil dermed ikke have direkte akkrediteringsmæssige konsekvenser for den konkrete uddannelse som en del af institutionsakkrediteringen. 8. Afgørelser, konsekvenser, anbefalinger og opfølgning Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af uddannelsesinstitutionen på baggrund af akkrediteringsrapporten. Rådet har samtidig adgang til alt det skriftlige materiale, som udgør panelets vurderingsgrundlag, herunder institutionens høringssvar. Rådets afgørelse baseres på en helhedsvurdering af institutionens kvalitetssikringssystem og kvalitetssikringsarbejdet i praksis. Rådets afgørelse træffes fagligt uafhængigt, hvorfor den faglige vurdering ikke kan påklages anden myndighed. Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelser kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Afgørelse Vurdering Konsekvens Positiv, jf. 9 i akkrediteringsloven Betinget, jf. 10 i akkrediteringsloven Helhedsvurdering af, om kvalitetssikringssystemet med undtagelse af få klart afgrænsede problemstillinger er velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Helhedsvurdering af, at jeres kvalitetssikringssystem i hovedparten er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis. Rådet vil i sin afgørelse påpege mindre velfungerende områder, som I Mulighed for at oprette nye uddannelser, når disse er prækvalificeret og godkendt, samt foretage justering af eksisterende uddannelser. Alle nye uddannelser skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Rådet fastsætter plan for opfølgning. Side 23/32

24 efterfølgende skal følge op på inden for en given tidsramme. Afslag, jf. 11 i akkrediteringsloven Helhedsvurdering af, at der er flere væsentlige mangler i jeres kvalitetssikringssystems opbygning eller funktion i praksis. Uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser. Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan. Ved afslag på institutionsakkreditering vil der i afgørelsen indgå en udfoldet forklaring på grundlaget for afslaget. Den udfoldede forklaring vil basere sig på panelets vurderinger af hvilke områder, der bør udvikles. Dermed får institutionen mulighed for at fokusere den fremadrettede udvikling af kvalitetssikringsarbejdet mod de konkrete forhold, der ligger bag afslaget. En afgørelse om betinget positiv akkreditering vil indeholde en udfoldet uddybning af de mindre velfungerende områder, som rådet lægger til grund for afgørelsen. Den udfoldede uddybning vil basere sig på panelets vurderinger af hvilke områder, der bør udvikles. Dermed får institutionen mulighed for at rette op på de mindre velfungerende områder, ligesom institutionen i øvrigt kan benytte panelets vurderinger og bemærkninger i akkrediteringsrapporten til fremadrettet læring og udvikling. Ved en positiv institutionsakkreditering vil der i akkrediteringsrapporten indgå anbefalinger til, hvordan institutionen kan styrke sit interne kvalitetssikringsarbejde. Anbefalingerne er et tilbud om mulig udvikling - ikke et krav til efterlevelse. 9. Ramme, indsendelse og formkrav Dato for indsendelse af selvevalueringsrapport aftales med Kulturministeriet og. Øvrige formkrav vil fremgå af s hjemmeside. Side 24/32

25 Selvevalueringsrapporten vil være offentligt tilgængelig på s hjemmeside sammen med den endelige akkrediteringsrapport. Side 25/32

26 10. Akkrediteringsprocessen I dette kapitel uddybes et typisk forløb for institutionsakkreditering Akkrediteringsprocessens fire faser Processen for institutionsakkreditering kan illustreres som i nedenstående figur: Forberedende fase Opstartsdialog med institutionen Nedsættelse og uddannelse af akkrediteringspanel Dokumentation Selvevalueringsrapport udarbejdes 1. besøg. Fokus på det overordnede system 2. besøg. Fokus på audit trails Afrapportering Udkast til akkrediteringsrapport Høring på institution Akkrediteringsrapport sendes til Akkrediteringsrådet Afgørelse og opfølgning Akkrediteringsrådets afgørelse Mulighed for opfølgningsmøde Uddybning af akkrediteringsprocessens faser Forberedende fase Indledende møde med institutionen Det aftales, hvornår institutionen skal akkrediteres. holder et indledende møde på ledelsesniveau med institutionen som det første, når akkrediteringen begynder. Det overordnede mål med det indledende møde er: - at ledelsen får mulighed for at præsentere institutionen, organisationen og de strategiske satsninger med henblik på, at kan tilpasse proces og indhold i akkrediteringen. Side 26/32

27 - at I opnår overordnet viden om processen og indholdet i akkrediteringen med henblik på at kunne tilrettelægge en intern proces, herunder at kunne vurdere det relevante ressourceforbrug. - at I sammen med kan drøfte tidsplan og panelsammensætning, herunder om akkrediteringen skal gennemføres med et internationalt panel og dermed på engelsk. - at I sammen med kan have en indledende drøftelse af, hvorledes I i selvevalueringsrapporten kan vise, hvordan I på systemniveau arbejder med de krav, der er fastlagt i akkrediteringsbekendtgørelsen De studerendes rolle Studerende spiller en central rolle i en institutionsakkreditering. For det første indgår der altid en studerende i akkrediteringspanelet. For det andet vil panelet mødes med institutionens studerende under både første og andet besøg. På første besøg vil panelet mødes med studenterrepræsentanter med særligt indblik i institutionens kvalitetssikringsarbejde. Det kan fx være medlemmer af råd og nævn samt studenterorganisationer på institutionen. Hensigten er at få de studerendes vurdering af det overordnede kvalitetssikringsarbejde på institutionen. På andet besøg vil panelet mødes med studerende, som er relevante for at belyse de udvalgte audit trails, for derigennem at få de studerendes vurdering af kvalitetssikringsarbejdet i praksis. Det kan fx være studerende fra de uddannelser, der indgår i audit trails, eller studerende, som er brugere af studievejledningen, hvis studievejledning er udvalgt som audit trail Institutionsbeskrivelse I den indledende fase udarbejder en faktuel beskrivelse af jeres institution til panelet. Institutionsbeskrivelsen giver et overordnet billede af jeres institution, hvordan I er opbygget, og hvor I er placeret. Institutionsbeskrivelsen vil indeholde nøgletal om bl.a. antal uddannelser, antal studerende, undervisningsårsværk samt jeres akkrediteringshistorik. Institutionsbeskrivelsen udarbejdes på baggrund af offentligt tilgængelige kilder, bl.a. Finanslov og årsrapporter. Institutionsbeskrivelsen sendes i høring hos jer, inden den formidles til panelet. Side 27/32

28 Mulighed for dialog om opstart Når arbejdet med selvevalueringsrapporten sættes i gang, tilbydes I mulighed for et møde mellem s konsulenter og de af institutionens medarbejdere, der skal være involveret i at samle og udarbejde dokumentationsmaterialet. Formålet med mødet er at give mulighed for en dialog, som kan kvalificere den videre proces for både uddannelsesinstitutionen og. Dagsordenen vil derfor bl.a. omfatte en præsentation af processen og drøftelse af vejledningen samt eventuelt tilpasning af processen Akkrediteringspanelet nedsættes nedsætter det akkrediteringspanel, der skal foretage vurderingen af jeres kvalitetssikringssystem. Panelet skal være på minimum tre medlemmer, men for større og fagligt brede institutioner vil panelet have flere medlemmer. Panelet vil have en formand, der overfor panelet er ansvarlig for dialogen med uddannelsesinstitutionen og. udpeger panelet, så dets medlemmer tilsammen rummer nedenstående kompetencer: ekspertise inden for kvalitetssikring på institutionsniveau ekspertise inden for kunstneriske videregående uddannelser generelt viden om relevante arbejdsmarkedsforhold nationale såvel som internationale eksperter studenterrepræsentation. er sekretariat for panelerne og udarbejder akkrediteringsrapporterne. På det indledende møde med jer aftaler hvilket sprog, der skal benyttes i akkrediteringen. Hvis I ønsker, at akkrediteringen gennemføres på engelsk, forpligter I jer til at aflevere al ønsket dokumentation på engelsk, ligesom udarbejder en engelsksproget akkrediteringsrapport. Ved et internationalt panel vil der altid være et medlem, der kan dansk/skandinavisk. Processen for nedsættelse af akkrediteringspanelet er: Side 28/32

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet BEK nr 339 af 06/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/01088-12 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Metropols institutionsakkreditering i 2016

Metropols institutionsakkreditering i 2016 Bilag 6.2 20141218 Dato 5.december 2014 trfu Initialer Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Metropols institutionsakkreditering

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

På vej mod et nyt koncept

På vej mod et nyt koncept På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8, stk. 2, 12, stk. 2, 14, stk. 2, 18, stk. 4, 20, 21, stk. 4 og 22,

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets. Nye uddannelser

Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets. Nye uddannelser Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets uddannelser Nye uddannelser Oktober 2016 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Vejledningens funktion og opbygning... 3 1.3. Faser

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser

Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser ACE Denmark / EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, august 2012 Citat med kildeangivelse

Læs mere

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen i Roskilde Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-519/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation

Vejledning til prækvalifikation Vejledning til prækvalifikation Introduktion til prækvalifikation Alle nye videregående uddannelser under Kulturministeriet skal fremover gennemgå prækvalifikation, før de kan oprettes, jf. lov om akkreditering

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i sportsmanagement ved Nordjyllands Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-585/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Baggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående uddannelser

Baggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående uddannelser Inge Enroth Souchef Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Christian Moldt Konsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Baggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-549/CMO DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af uddannelse

Læs mere

ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR INFORMATIONSTEKNOLOGI (DATAMATIKER AK) (ENGELSKSPROGET)

ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR INFORMATIONSTEKNOLOGI (DATAMATIKER AK) (ENGELSKSPROGET) Akkrediteringsrapport 2016 EKSISTERENDE UDBUD ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR INFORMATIONSTEKNOLOGI (DATAMATIKER AK) (ENGELSKSPROGET) COPENHAGEN BUSINESS ACADEMY, LYNGBY Erhvervsakademiuddannelse inden

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Jnr. 2008-473/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-491/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af uddannelse

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets. Eksisterende uddannelser

Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets. Eksisterende uddannelser Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets uddannelser Eksisterende uddannelser April 2016 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Vejledningens funktion og opbygning... 3

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole

Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-551/CMO DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb

Læs mere

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr. e-mail: hab@vejlets.dk

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr. e-mail: hab@vejlets.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge Sendt pr. e-mail: hab@vejlets.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601. Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0084/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole Udbud af professionsbachelor i spiludvikling ved Århus Købmandsskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-483/SPN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af professionsbachelor i spiludvikling

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0086/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-534/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering. Eksisterende uddannelser og udbud

Vejledning til uddannelsesakkreditering. Eksisterende uddannelser og udbud Vejledning til uddannelsesakkreditering Eksisterende uddannelser og udbud 30. september 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Vejledningens funktion og opbygning... 3 1.3. Uddannelse

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

UCN Kvalitetspolitik og -strategi

UCN Kvalitetspolitik og -strategi Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: 01-04-2014 Revision: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling...

Læs mere

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

UCSJ Kvalitet. Januar 2015 Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-92/MSN

Læs mere

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele.

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen. Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk

Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen. Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny professionsbacheloruddannelse i webudvikling

Læs mere

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0083/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen Sjælland University College Campus Roskilde Att.: Johny Lauritsen Sendt pr. e-mail: jol@ucsj.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af den eksisterende pædagogiske diplomuddannelse

Læs mere