KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET"

Transkript

1 19. februar 2007 af Martin Windelin direkte tlf og Frederik I. Pedersen direkte tlf KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET Resumé: Boligpriserne er siden efteråret 2005 steget væsentligt, selvom folks købsmulighed er blevet reduceret som følge af stigende renter. Vi vurderer, at der i de kommende år vil ske en tilpasning i boligpriserne til udviklingen i de underliggende økonomiske forhold. Vi forventer en gradvis tilpasning via stagnerende priser, men der er risiko for prisfald i de kommende år. Et prisfald på f.eks. 15 procent vil sænke beskæftigelsen med frem til Boligpriserne er steget med ca. 25 pct. fra 3. kvartal 2005 til 4. kvartal 2006, selvom folks købsmulighed i samme periode er blevet reduceret som følge af stigende renter. Udviklingen i boligpriserne siden efteråret 2005 har således været ude af trit med udviklingen i de underliggende økonomiske forhold. Dette indikerer, at boligpriserne er kommet noget over det niveau, som de økonomiske forhold tilsiger, og at der i de kommende år derfor vil ske pristilpasninger på boligmarkedet. Hovedscenariet i vores konjunkturvurdering er en gradvis tilpasning via stagnerende priser, svarende til et realt boligprisfald på knap 2 pct. om året. I 2007 vil væksten i BNP og beskæftigelsen stadig være positivt påvirket af de senere års historisk høje boligprisstigninger, men stagnerende boligpriser vil i de kommende år fjerne en hidtil vigtig stimulans til væksten og således virke afkølende på dansk økonomi. De senere års kraftige boligprisvækst vurderes isoleret set at have givet et årligt vækstbidrag til BNP på omkring 0,5-0,7 pct.-point, svarende til flere beskæftigede om året. Et risikoscenario er imidlertid, at der sker en kraftigere vending på boligmarkedet. Et prisfald på f.eks. 15 pct. i forhold til det, der er forudsat i konjunkturvurderingen, vil give et negativt bidrag til beskæftigelsen på ca personer og et negativt vækstbidrag på ca. 0,8 pct.-point til BNP frem mod Et prisfald af den størrelsesorden kan med andre ord være det, der udløser en egentlig dansk konjunkturvending. Afhængig af årsagen til et sådant boligprisfald vil de negative effekter i mange tilfælde blive endnu større, da f.eks. en rentestigning eller et internationalt konjunkturtilbageslag ikke kun vil påvirke dansk økonomi via boligmarkedet. AT P:\GS\FEBRUAR 2007\bolig-mw doc

2 2 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET Stigende renter har reduceret folks købsmulighed Figur 1 viser, at renterne på realkreditlån er steget siden 3. kvartal Den effektive rente på de 1- og 2-årige rentetilpasningslån er steget med ca. 1¾ pct.-point, mens den 30-årige realkreditrente er steget ca. 1 pct-point siden 3. kvartal Disse rentestigninger lyder måske ikke umiddelbart af så meget. Rentestigningerne sker imidlertid fra et historisk lavt renteniveau, hvilket indebærer, at de korte realkreditrenter faktisk er steget ca. 75 pct. og at den 30-årige realkreditrente er steget knap 25 pct. siden 3. kvartal Dette er en vigtig pointe, idet en renteændring fra f.eks. 2 til 4 pct. medfører procentvis større stigning i realkreditlånenes månedlige ydelse og dermed også en procentvis større reduktion i folks købsmulighed - end en renteændring fra f.eks. 6 til 8 pct. Rentestigningerne siden 3. kvartal 2005 må derfor forventes at påvirke boligpriserne mere negativt end tidligere, hvor renteniveauet var højere. Denne tendens forstærkes af de afdragsfrie lån, hvor en større del af ydelsen påvirkes ved rentestigninger. Figur 1. Udviklingen i 1- og 2-årige og 30-årige (effektive) realkreditrenter og 2-årig 30-årig Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal 2006 Anm.: Tallene er gennemsnitsrenten det pågældende kvartal. Kilde: AErådet pba. tal fra Realkreditrådet. Selvom der har været fremgang i indkomst og beskæftigelse, er købsmuligheden blevet reduceret siden 3. kvartal 2005 på grund af de stigende renter. Udviklingen i købsmuligheden er beregnet som udviklingen i den kontant-

3 3 pris, folk har økonomisk mulighed for at købe bolig for, givet udviklingen i realkreditrenterne, indkomsten 1, ejendoms- og indkomstskatterne mv. 2 Dette ses klart af figur 2, hvor udviklingen i den gennemsnitlige købsmulighed på landsplan ved et fastforrentet afdragspligtigt lån er vist i forhold til udviklingen i de faktiske kontantpriser. Udviklingen i købsmuligheden ved denne type lån er interessant, fordi banker og realkreditinstitutter siger, at de kun vil give folk mulighed for at købe for en kontantpris svarende til, at de kan betale ydelsen på et fastforrentet afdragspligtigt lån. Figur 2. Udviklingen i købsmuligheden ved et fastforrentet afdragspligtigt lån og kontantpriserne Indeks, 1. kvartal 2000 = købsmulighed Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal 2006 kontantpris Anm.: AErådets købsmulighedsmodel er revideret så, at indkomsskattelserne i perioden påvirker købsmuligheden svarende til en indkomstfremgang frem for, at de fuldt ud anvendes til at øge købsmuligheden. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af tal fra Nationalbanken, Realkreditrådet, Statistikbanken, Skatteministeriet. I figur 3 er vist, hvordan købsmuligheden har udviklet sig på landsplan, når man for hvert kvartal sammenvejer anvendelsen af fastrente og rentetilpasningslånene med og uden afdrag ud fra deres respektive andele af lånemassen i det pågældende kvartal. I figur 3 slår rentetilpasningslån og af- 1 Indkomstudviklingen her målt ved udviklingen i lønsummen, dvs. der tages både højde for effekten af stigende lønninger og stigende beskæftigelse. 2 For en grundig beskrivelse af AErådets købsmulighedsmodel, se

4 4 dragsfrie lån fuldt ud igennem på købsmuligheden. Også her ses en reduktion af købsmuligheden siden efteråret Figur 3. Udviklingen i den gennemsnitlige købsmulighed og kontantpriserne Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal 2006 Indeks, 1. kvartal 2000 = Kvartal 2006 købsmulighed kontantpris Anm: Se figur 2. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af tal fra Nationalbanken, Realkreditrådet, Statistikbanken, Skatteministeriet. Ingen af disse to ekstremer afspejler sandsynligvis den faktiske udvikling i købsmuligheden. Den faktiske udvikling i købsmuligheden ligger et sted mellem figur 2 og 3. Det skal bemærkes, at de her viste grafer, er indeks-grafer med basis i år Graferne siger derfor ikke direkte noget om niveauet for kontantprisen i forhold til niveauet for købsmuligheden på et givet tidspunkt, men derimod hvorledes udviklingen i købsmuligheden har været i forhold til udviklingen i kontantpriserne. 3 Boligpriserne over det niveau de økonomiske forhold tilsiger Til trods for, at folks købsmulighed siden efteråret 2005 er blevet reduceret som følge af stigende renter, er boligpriserne fortsat med at stige og er steget med ca. 25 pct. fra 3. kvartal 2005 til 4. kvartal Udviklingen i bo- 3 Det skal desuden understreges, at AErådets købsmulighedsmodel ikke er en forklaringsmodel eller en forudsigelsesmodel for prisdannelsen på ejerboligmarkedet, men alene en model til belysning af udviklingen i ét væsentligt forhold på boligmarkedet, nemlig købsmuligheden i forhold til udviklingen i kontantpriserne.

5 5 ligpriserne siden efteråret 2005 har således ikke afspejlet udviklingen i de underliggende økonomiske forhold. Dette indikerer, at boligpriserne er kommet noget over det niveau, som de økonomiske forhold tilsiger, og at der i de kommende år vil ske en tilpasning i boligpriserne til udviklingen i de underliggende økonomiske forhold. Det er dog ganske usikkert at fastlægge hvor meget, boligpriserne er kommet for højt op, jf. også boks 1 for en uddybning heraf. Tilsvarende er der også usikkerhed om hvor hurtigt, tilpasningen sker, men det forventes, at tilpasningen sker over en årrække. Det skyldes blandt andet, at der både fra det danske og udenlandske boligmarkeder er erfaringer for, at pristilpasninger på boligmarkedet typisk ikke sker i løbet af et enkelt år, men over en længere årrække. Dertil kommer, at der kan være opgørelsesmæssige problemstillinger, der kan sløre billedet af den faktiske kontantprisudvikling. Således tages der i boligprisstatistikkerne ikke højde for de kvalitetsforbedringer (forbedringer der ligger ud over den løbende vedligeholdelse af boligkvaliteten) på boligen, der er sket via nyistandsættelse af køkkener, badeværelser, anlæg af terrasser mv. Disse kvalitetsforbedringer af boligstandarden må forventes også at give sig udslag i højere salgspris, når boligen sælges, men fordi der i statistikkerne ikke korrigeres for sådanne kvalitetsforbedringer, bliver den statistisk opgjorte prisstigning sammensat af en af generel boligprisstigning (stigning i prisen på et hus med uændret standard/kvalitet) og en boligprisstigning som følge af øget boligkvalitet. Dette forhold trækker i retning af, at de seneste års stigninger i boligpriserne overdrives. Af ovennævnte årsager er der knyttet en betydelig usikkerhed til AErådets og andre prognosemageres skøn for boligprisudviklingen de kommende år.

6 6 Boks 1. Usikkerhed i boligprismodeller En fastlæggelse af hvor meget, boligpriserne er kommet for højt op, vil kræve en korrekt formuleret forklaringsmodel/forudsigelsesmodel for prisdannelsen på ejerboligmarkedet. Som AErådet tidligere har beskrevet, så synes de hidtidige modeller imidlertid ikke at være korrekt formuleret, idet der er en række forhold, som de eksisterende modeller i forskellig grad ikke tager højde for på tilfredsstillende vis. 4 Økonomi- og Erhvervsministeriet er pt. dem, der har udviklet den estimationsteknisk mest avancerede boligprisdannelsesmodel. Ifølge den model ligger de senest observerede boligpriser ca. 30 pct. over det niveau, som modellen tilsiger ud fra de økonomiske forhold, der er inddraget i modellen. Ministeriet skriver dog selv, at modellen ikke nødvendigvis er korrekt formuleret i de senere år. 5 Man skal derfor være meget varsom med fortolkninger af modellens resultater herunder, hvor meget boligpriserne er over det niveau, som de økonomiske forhold tilsiger. Vi vurderer, at modelresultatet om en 30 pct. overvurdering er alt for højt og i vid udstrækning en afspejling af, at modellen ikke er korrekt formuleret i de senere år. Sekretariatet i Det Økonomiske Råd (DØRS) har til brug for den seneste vismandsrapport fra december 2006 revideret SMEC-modellens boligprisrelation, hvilket har forbedret dens forklaringsevne i forhold til tidligere. 6 Ifølge den reviderede kontantprisrelation var den faktiske kontantprisvækst i 2005 og især i 2006 klart højere (i alt 12 pct. højere over de to år) end det, som modellen tilsiger ud fra udviklingen i de økonomiske forhold, der er inddraget i boligprisrelationen. I modsat retning trækker dog, at den gennemsnitlige kontantprisvækst i de foregående ti år var højere end det, den reviderede prisrelation tilsiger. Ifølge SMEC-modellens reviderede boligprisrelation synes de seneste 12 års boligprisudvikling under et ikke at have forårsaget et kontantprisniveau over det, som de økonomiske forhold tilsiger. Man skal dog også med SMEC-modellens reviderede boligprisrelation være varsom med håndfaste fortolkninger om hvor meget (eller i SMECs boligprisrelation nærmere hvor lidt), boligpriserne er over det niveau, som de økonomiske forhold tilsiger. Ovennævnte usikkerheder skyldes blandt andet, at de modeller og værktøjer, økonomer har til at forklare og forudsige boligprisudviklingen ikke har været / er særlig gode. Der er således en række forhold, som de forskellige modeller i forskellig grad ikke tager højde for på tilfredsstillende vis. Det drejer sig bl.a. om, at folk i praksis i vid udstrækning handler på baggrund af ydelsen - og ikke kun user cost, som det normalt antages i de hidtidige modeller (ADAM, MONA, SMEC og ØEMs moddel) hvorved effekten af de nye lånetyper ikke modelleres tilfredsstillende, begrænsninger i udbuddet af byggegrunde, regionale forskelle i udbuds/efterspørgselssituationen, demografiske ændringer og vandringer, ændringer i den andel af folk, er villige til at bruge af deres indkomst til boligudgifter, den forventede fremtidige boligprisudvikling samt eventuelle formueeffekter (dvs. det forhold, at stigende boligpriser øger folks formue/friværdi og at dette øger boligefterspørgslen, hvilket øger boligpriserne yderligere). 4 Se samt sidste afsnit i denne boks for en uddybning heraf. 5 Jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets papir Nye tider på boligmarkedet af 24. januar Dette er især sket ved at inddrage ændringerne i beskæftigelsen som forklaringsfaktor i modellens ændringsrelation for kontantprisen og estimere relationen fra 1975 og helt frem til DØRS argument for at inddrage ændringerne i beskæftigelsen som forklaringsfaktor er, at det meget lave ledighedsniveau (som i øjeblikket) kan bevirke, at folk generelt er villige til at bruge en større del af deres disponible indkomst til boligudgifter. Ændringerne i beskæftigelsen i prisrelationen kan nok bedst fortolkes som en proxy for ændringerne i den andel folk generelt er villige til at bruge af deres disponible indkomst til boligudgifter, idet den stigende indkomst, som stigende beskæftigelse giver anledning til, allerede er inkluderet én gang i prisrelationen via det i relationen inkluderede indkomstudtryk.

7 7 Udsigt til pristilpasninger på boligmarkedet de kommende år AErådets hovedscenarium for forventninger til boligprisudviklingen indebærer en gradvis tilpasning via stagnerende priser, men der er risiko for prisfald i de kommende år. Hertil kommer, at der efter al sandsynlighed vil være betydelige regionale forskelle i prisudviklingen. De prisfald for ejerlejligheder i København, som AErådet forudså i september, er på det seneste indtrådt og yderligere prisfald for ejerlejligheder i København forventes. 7 I vores prognose er den landsgennemsnitlige boligprisvækst sat lig 0 pct. igennem 2007, 2008 og Denne nominelle prisvækst på 0 pct. svarer til et realt fald i boligpriserne på knap 2 pct. om året, idet der forventes en inflationsrate på ca. 1,8-1,9 pct. om året i prognoseperioden. Et gradvist realt fald i boligpriserne indebærer således en gradvis tilpasning af boligpriserne ned imod det niveau, som udviklingen i de underliggende økonomiske forhold tilsiger. 8 Til sammenligning har den langsigtede trendmæssige vækst i boligpriserne været 1-2 pct. højere end inflationen igennem de seneste 50 år (dvs. en real stigning på 1-2 pct. om året), jf. vismandsrapporten fra efteråret I forhold til den trendmæssige vækst de seneste 50 år er der således tale om pristilpasning i nedadgående retning på 3-4 pct. om året. 7 Jf. dette notats bilag 1 for en uddybning heraf, samt AErådets notat Udsigt til prisfald på ejerlejligheder i København fra september Det skal bemærkes, at pristilpasningerne i de kommende år primært forventes som følge af de negative ændringer på efterspørgselssiden af boligmarkedet (de stigende renter, der har reduceret købsmuligheden). Over tid giver det observerede stigende boligudbud (i form af nybyggeri og øvrige boliginvesteringer) et negativt bidrag til boligprisudviklingen. Det øgede boligudbud giver således et gradvist og langvarigt negativt bidrag til boligprisudviklingen, men det vil være ændringer på efterspørgselssiden, som vil afgøre hvorvidt og i hvilken udstrækning, at der vil komme boligprisfald. Se i øvrigt side 5 og side 25 i AErådets boligprisnotat fra juni 2006 ( ) for en uddybning og grafisk fremstilling heraf.

8 8 Der er allerede sket en afdæmpning af prisudviklingen i 2006 fra 2. kvartals prisvækst på 6,4 pct. til 3. kvartals prisvækst på 4,5 pct. og 4. kvartals prisvækst på 0,9 pct. I vores prognose forventes den gennemsnitlige kvartalsvise prisvækst at blive på 0 pct. igennem 2007, 2008 og Som følge af den kraftige prisvækst igennem 2006 så giver dette anledning til en år-til-årvækst på 4 pct. i 2007, selvom der ikke forventes nogen prisvækst igennem Tabel 1. AErådets skøn over boligprisudviklingen, år-til-år-vækst i pct Nominel prisudvikling 21,4 4,0 0,0 0,0 Real prisudvikling 19,4 2,1-1,8-1,8 Anm.: Der ses her på boligprisudviklingen for enfamiliehuse, da det er den der indgår i ADAM-modellen, som AErådets konjunkturvurdering laves ved hjælp af. Til beregningen af de reale boligprisstigninger er forbrugsdeflatoren (pcp) anvendt. Boligpriserne og boligprisstatistikken reagerer med en vis forsinkelse Der er flere årsager til, at boligpriserne og boligprisstatistikken må forventes at reagere med en vis forsinkelse på ændringer i de underliggende økonomiske forhold. For det første går der et tidsrum fra boligkøberne fra deres bank/realkreditinstituttet får et skøn over hvilken kontantpris, de kan tillade sig en bolig for, til de indgår handlen. Selvom renten er steget i mellemtiden, så vil boligkøberen umiddelbart kunne handle til den kontantpris, de har aftalt med banken/realkreditinstituttet. For det andet har der været en uvished om, hvorvidt rentestigningerne i efteråret 2005 var midlertidige eller de ville fortsætte i Det tager således tid, før forventningsdannelsen tilpasser sig udviklingen i de underliggende økonomiske forhold. For det tredje er der en vis træghed i hvor hurtigt, sælgerne vælger at reagere med at nedsætte priserne ved en rentestigning. Endelig er det i Realkreditrådets statistik datoen for udbetalingen af lånet, som er udgangspunktet for registreringen af handlen. Dette indebærer, at der 9 Dette er en følge af det, man med et statistik-udtryk kalder overhæng fra prisvæksten igennem 2006, jf. AErådets forrige konjunkturvurderinger fra februar 2006 og oktober 2006 for en mere teknisk uddybning heraf. Med en år-til-år-vækst på f.eks. 4 pct. i 2007 menes der, at den gennemsnitlige kontantpris i 2007 er 4 pct. højere end den gennemsnitlige i Da der ikke forventes nogen prisstigning igennem 2007 er år-til-år-væksten i 2008 lig nul, da der ikke er noget overhæng fra 2007.

9 9 typisk vil være en forskydning fra tidspunktet for selve handlens indgåelse til udbetalingen af lånet og dermed en tidsmæssig forskydning i statistikken. Boligpriserne og boligprisstatistikken må således forventes at reagere med en vis træghed på ændringer i de underliggende økonomiske forhold. I løbet af de seneste 1-1½ år har vi set en afkøling af den hektiske handelsaktivitet, mængden af boliger udbudt til salg er steget og liggetiderne er blevet længere, hvilket indikerer, at boligmarkedet i nogen tid har været i gang med at reagere på ændringerne i de underliggende økonomiske forhold, her især rentestigningerne, men at det først er for nylig, at det har afspejlet sig i boligpriserne og boligprisstatistikkerne. Vending på boligmarkedet og risiko for større fald De senere års kraftige vækst i boligpriserne vurderes isoleret set at have givet et årligt vækstbidrag til BNP på omkring 0,5-0,7 pct.-point, svarende til flere beskæftigede om året. 10 Afkølingen af boligmarkedet vil fremadrettet fjerne disse bidrag til dansk økonomi. Risiko for større prisfald AErådets forventning er en pristilpasning via stagnerende priser over de næste tre år (dvs. årlige fald i den reale kontantpris på i gennemsnit knap 2 pct.) til udviklingen i de underliggende økonomiske forhold og ikke en hurtig pristilpasning via store prisfald. 10 Vurderingen er foretaget ved hjælp af beregninger på den nationaløkonomiske model ADAM, som er udviklet af modelgruppen ved Danmarks Statistik og som bl.a. anvendes af de økonomiske ministerier.

10 10 Det skyldes for det første, at boligpriserne forventes at have en vis stivhed i nedadgående retning. For det andet gælder det, at selvom dansk økonomi i de kommende år forventes at geare ned, så er dansk økonomi i disse år historisk stærk og der er tillid til den fremtidige økonomiske udvikling. For det tredje er store nominelle prisfald i Danmark igennem de seneste 50 år hidtil kun sket ved kraftige negative ændringer i de underliggende økonomiske forhold, som det sås ved den anden oliekrise og ved kartoffelkuren i Et risikoscenario er dog, at der sker en markant kraftigere vending på boligmarkedet i Danmark end ventet. Det kan resultere i en hårdere opbremsning af dansk økonomi og en decideret vending i konjunkturerne. I tabel 2 er vist de isolerede effekter på dansk økonomi ved et prisfald på f.eks. 15 pct. i forhold til det, der er forudsat i konjunkturvurderingen. Et prisfald på 15 pct. er som sagt ikke det, vi har som forventning i konjunkturvurderingen, men det kan på den anden side heller ikke afvises at forekomme indenfor de kommende tre år. Et sådant prisfald vil give et negativt bidrag til beskæftigelsen på ca personer over prognoseperioden og et negativt vækstbidrag på 0,8 pct.-point til BNP frem mod 2009, jf. tabel 2. Tabel 2. Negativt bidrag til dansk økonomi ved et boligprisfald på 15 pct. i 2007 Ændring ift. grundforløb (AErådets konjunkturvurdering) Beskæftigelse, 1000 pers Privat forbrug (realt), pct. -0,1-0,8-0,6 BNP (realt), pct. -0,3-0,8-0,8 Anm.: Tabellen viser det isolerede bidrag til dansk økonomi ved et boligprisfald på 15 pct.- point i 2007 i forhold til et grundforløb, hvor boligpriserne udvikler sig som forudsat i AErådets konjunkturvurdering. Af illustrative grunde er faldet lagt fuldt ud ind i Det kunne også materialisere sig over en længere periode, hvorved effekterne på dansk økonomi også vil strække sig over en længere periode. Renteniveau og arbejdsstyrke er holdt eksogene i beregningen. Kilde: AErådets beregninger pba. ADAM. 11 I de seneste 50 år har der kun været to periode, hvor boligpriserne er faldet mærkbart. Således faldt boligpriserne nominelt med i alt 8 pct. fra 1979 til 1982 i forbindelse med konjunkturomslaget (stigende rente og ledighed) ved den anden oliekrise. Dette lyder måske ikke af så meget, men da boligprisfaldet skete i en periode med relativ høj inflation på pct. om året, så faldt de reale huspriser faktisk hele 33 pct. på bare tre år. Tilsvarende faldt boligpriserne nominelt med i alt 16 pct. over de seks år fra 1986 til 1993 i forbindelse med kartoffelkuren (som sammen med en rentestigning forøgede boligudgifterne voldsomt), hvilket svarede til et realt boligprisfald på 32 pct.

11 11 Et prisfald på 15 pct. kan med andre ord være det, der udløser en egentlig dansk konjunkturvending, hvor væksten bringes ned under trendvækst, og beskæftigelsen begynder at falde. Der er i beregningen ikke taget stilling til årsagen til et sådant boligprisfald. Årsagen kunne f.eks. være en hurtigere og kraftigere boligpristilpasning til udviklingen i de økonomiske forhold end forudsat i konjunkturvurderingen 12, et markant skifte i folks forventninger fra overvejende positiv over til en meget negativ forventning om den fremtidige udvikling i økonomien og/eller på boligmarkedet, en pludselig stramning af boligbeskatningen, en kraftig rentestigning eller et internationalt konjunkturtilbageslag. Her fokuseres alene på effekten på dansk økonomi af selve boligprisfaldet. Afhængig af årsagen til et boligprisfald vil de negative effekter i mange tilfælde blive endnu større, da f.eks. en rentestigning eller et internationalt konjunkturtilbageslag ikke kun vil påvirke boligmarkedet, men også resten af økonomien. Et sådant prisfald vil gøre nogle af de boligejere, der netop er trådt ind på boligmarkedet, insolvente, dvs. at lånene i huset overstiger husets værdi. Men for hovedparten af boligejerne vil det blot betyde en vis reduktion af de meget store friværdier, der er skabt gennem de senere års kraftige boligprisvækst. 12 Hvis boligprisvæksten mod forventning tager væsentligt til igen i de kommende år uden, at udviklingen i de underliggende økonomiske forhold tilsiger dette, så forventer vi en efterfølgende kraftigere tilpasning af boligpriserne end forudsat i denne konjunkturvurdering.

12 12 BILAG 1. PRISFALD PÅ EJERLEJLIGHEDER I KØBENHAVN Jævnfør figur B1, så er de i september 2006 af AErådet forudsagte prisfald for ejerlejligheder i København på det seneste indtrådt og yderligere prisfald for ejerlejligheder i København forventes. Figur B1. Udviklingen i gennemsnitlig købsmulighed og faktiske kontantpriser på ejerlejligheder i Københavns kommune Indeks, 1. kvartal 2001 = Købsmulighed kontantpris Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal Kvartal 2006 Anm.: AErådets købsmulighedsmodel er revideret, så indkomstskattelettelserne i perioden påvirker købsmuligheden svarende til en indkomstfremgang frem for, at de fuldt ud anvendes til at øge købsmuligheden. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Nationalbanken, Realkreditrådet, Statistikbanken, Skatteministeriet samt egne beregninger. Der må forventes betydelige regionale forskelle i pristilpasning og med størst tilpasning i de boligområder, hvor priserne er vokset mest. Det skyldes, at fald i efterspørgselen efter og stigninger i udbuddet af boliger må forventes at påvirke priserne i tættere bebyggede og attraktive områder med knaphed på byggegrunde (som f.eks. Københavns kommune) væsentlig kraftigere end i tyndere befolkede og mindre attraktive områder, hvor der ikke er eller kun i ringe udstrækning er knaphed på byggegrunde. Derfor forventes boligpriserne i Københavns kommune at reagere kraftigere på f.eks. en rentestigning end i tyndere befolkede områder. Dette skyldes tillige, at ved f.eks. en kraftig ændring i efterspørgslen efter boliger er det primært grundpriserne, der påvirkes, mens påvirkningen af byggeomkostningerne (prisen på byggematerialer og arbejdskraft) er væsentlig mindre. Da grundværdien samtidig udgør en langt større del af den samlede boligs værdi i tættere bebyggede og attraktive områder som f.eks. Københavns kommune end i tyndere befolkede og mindre attraktive områder, vil selv en ensartet procentvis ændring i grundpriserne påvirke boligpriserne mere i tættere bebyggede og attraktive områder som f.eks. Københavns kommune end i tyndere befolkede og mindre attraktive områder. Af samme årsag må ændringer på udbudssiden af boligmarkedet forventes at påvirke priserne i tættere bebyggede og attraktive områder mere end i tyndere befolkede og mindre attraktive områder. Der er i øjeblikket planer i høring om at øge den maksimale bygningshøjde i en række områder af København. En realisering af disse planer må forventes at påvirke priserne på lejligheder i København negativt.

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 23. oktober 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 KRAFTIG AFKØLING AF BOLIGMARKEDET Vi forventer en kraftig afkøling af boligmarkedet med stagnerende boligpriser

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL

BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL 27. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL Boligprisstigningerne har ikke været ude af takt med udviklingen i købernes købsmulighed. Det viser en

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset 7. februar 11 Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 8 Kgs. Lyngby Risikostyring og funding

Læs mere

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre

Læs mere

Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen

Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen NR. 8 / 27. JANUAR 2003 Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen Blandt hovedkonklusionerne er: Boligbyrden for en gennemsnitshuskøber er faldet 2,2 procentpoint siden "toppen" i 1. kvartal 2001

Læs mere

Danmark Ingen boligboble i København

Danmark Ingen boligboble i København 9. august 2013 Danmark Ingen boligboble i København Ejerlejlighedspriserne i København steg med 10% fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 Det skyldes blandt andet et økonomisk opsving, lavt udbud og

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE

KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE 23. februar 7 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 og Annett Melgaard Jensen direkte tlf. 33557715 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 7: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE Det går godt i

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Boligprisprognose jyder slipper nådigt gennem krisen

Boligprisprognose jyder slipper nådigt gennem krisen 18. september 2009 Boligprisprognose jyder slipper nådigt gennem krisen Danskernes boligformuer har været ramt hårdt de seneste år. Men det er primært boligejerne i Region Hovedstaden og Region København,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Status for bolig markedet

Status for bolig markedet Danske Analyse Status for bolig markedet 27. februar 2007 Faresignaler på boligmarkedet Christian Heinig, analytiker +45 33 44 05 73 chei@danskebank.dk Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN ARBEJDSMARKEDET. 18. juni Resumé:

INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN ARBEJDSMARKEDET. 18. juni Resumé: 1. juni af Louise Hansen og Martin Madsen (33771) Resumé: INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN Konjunkturerne er toppet, selvom ledigheden fortsat falder. Tendenserne er særligt tydelige på boligmarkedet

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN

INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN 14. oktober 2 Martin Madsen (33771) INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN Konjunkturerne er toppet. Notatet gennemgår 19 konjunkturindikatorer omkring det private forbrug, i bygge- og anlægssektoren samt

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -5-8 -8-5 2 2 2 2 3 3 3 5 5 5 6 4 3 3 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5 4 4

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Danmark Husprisfaldet er slut

Danmark Husprisfaldet er slut 30. januar 2013 Danmark Husprisfaldet er slut Boligmarkedet stabiliserede sig i 2012 Huspriserne er i ligevægt for første gang siden 1998 I 2013-2014 forventes fortsat stabil husprisudvikling med beskedne

Læs mere

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 12.

DANMARKS NATIONALBANK 12. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2017 NR. 14 Aftale om boligskat stabiliserer boligpriser Boligskatteforlig dæmper udsving i boligpriser Aftale reducerer regionale prisforskelle Ingen klar gevinst

Læs mere

Travlhed venter ejendomsmæglerne

Travlhed venter ejendomsmæglerne NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere