Naalisagaq Referat. Sumi Sted. Hotel Arctic Ilulissat. Piareersarfiit Centerledermøde 22. november Sammisaq Emne. Peqataasut Deltagere

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere Najuutinngitsut Hotel Arctic Ilulissat Piareersarfiit Centerledermøde 22. november 2014 Arbejdsmarkedsafdeling: Janus Chemnitz Kleist Isak Nielsen Kleist Lona Lynge Ulla Broberg Najârak' Svendsen Kirsten Enequist Centerledere: Poul H. Jørgensen Mariane S. Larsen Esaias Petersen Eli Abelsen Susanne Møller Karla Qvist Bodil Geisler Johnny Jensen Johan Kleeman Ole Frederiksen Kista Lynge Høegh Frederik Kreuztmann Claus Joackimsen Lone Milling-Rohleder Josef Pedersen Mogens Fontain Psykolog: Jette Nørregaard Nielsen KANUKOKA: Hans Peter Barlach Christensen Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling: Billiam Pedersen Randi Mortensen Tolk: Sofie Schultz Marie Nielsen Sagsnr. Dok.nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) /6

2 Fraværende Ataatsimiinnermik imaqarniliortoq Referent Najârak Svendsen Kirsten Enequist 9.30 Velkomst gennemgang af program Lona Lynge Direktør Hans Peder B. Christensen kommer på dagsordenen i løbet af eftermiddagen for at orientere om dele af Kanukokas igangværende aktiviteter. Punktet om Iserasuaat og Attat er rykket til eftermiddagen, og punktet om NUIKI er sat på formiddagen AEU eksamener og Fagkommissioner Lona Lynge AEU eksamener Proceduren afsendt med eksamensdatoer. Krav om karakterblade sendes med underskrift ALLEs underskrift, dvs. lærer, censor og centerleder. Der kommer et felt på karakterlisten, hvor der skal angives dato HVIS der har været konference med censor ift. bedømmelse sendes sammen med en mail. - Gennemgang af bedømmelsesskemaet med Susanne Møller. Den nye karakterblad ændringen er at der er tilføjet en kolonne hvor man skal angive hvornår man har konfereret om karakterer hvis der har været dumpekarakter. Endelig vurdering er beskrevet i proceduren. Der skal altid vedlægges en kort forklaring hvis der har været konference mellem lærer og censor. Det blev gjort opmærksom på at det er karakterbladen med alle underskrifter der skal sendes og ikke de individuelle eksamenspapirer. Instruks om hvordan man skal printe matematik problemregning til december. Dette vil blive beskrevet når matematik opgaven sendes ud til alle inden eksamen. Fagkommissioner 2014 et år med forsøg To arbejdsmetoder afprøvet dette år. Den ene hvor alle blev samlet i Nuuk og arbejdede intensivt en uge med udvikling af opgaver. Den anden er en anden løsning, hvor medlemmerne i fagkommissionerne arbejdede ved siden af deres lærerjob med udvikling. Samarbejdet foregik pr. s og andre elektroniske løsninger. Positive meldinger og diverse udfordringer Der er en del delte meninger omkring arbejdsfordeling i fagkommissionerne. Men det er blevet 2/6

3 vurderet at den bedste løsning er, at medlemmerne skal arbejde med opgaveudvikling ved siden af deres daglige arbejde, og aflønnes direkte fra departementet. Opgaver skal printes lokalt fremfor at blive trykt. Det er billigere og sikrere. Evaluering af fagkommissionsarbejde efterårets fagkommissionsarbejde skal evalueres når al udviklingsarbejdet er afviklet. Hvad mener faglærerne? Alle erfaringer skal samles, for at gøre arbejdsforholdene bedre for fagkommissionerne. Eksamen i AEU-forløbet plejede at være i november før i tiden. Der blev spurgt til hvorfor eksamen som regel foregår i december nu. Der afholdes eksamen i december, for at give eleverne tid nok til efterårets undervisning, ift. foråret hvor der er 4 hele måneder. - Tidligere eksamensopgaver kan bruges som testprøver/terminsprøver for dem, der vil lave halvvejsevalering af elevernes faglighed. - Der var generel drøftelse omkring målgruppen i Piareersarfiit. Der er en del borgere der har svære levevilkår på grund af sociale årsager mv., og det er en større gruppe. De fleste tager borgere, som er motiverede til at tage tilværelsen i egne hænder, og det er en stor hjælp at lave handlingsplaner. - Der blev stillet spørgsmål om hvad man skal gøre ved ansøgere som ikke er motiverede men gerne vil på Piareersarfiit. : NUIKI Janus Chemnitz Kleist Der kører 1-årige opkvalificeringsforløb i bygderne Kullorsuaq ved Upernavik & Ikerasak ved Uummannaq. NUIKI har været i de stærkeste bygder i de første år.der skal udvælges andre bygder til det sidste NUIKI forløb fra næste år. Derudover skal der arbejdes på at implementere NUIKI i departementet, således projektet stadig kan køre efter projektperioden Der blev spurgt til resultaterne ift. eksamenskarakterer. Resultaterne varierer lidt fra sted til sted, og man har valgt at lade eleverne tage på studietur til Vrå Højskole fremfor at sprogcentret i Sisimiut. De nuværende elever fra Kullorsuaq har lige været afsted, hvor der kun var to af dem, der havde været i Danmark før. Der er også nogle stykker fra tidligere nuiki-forløb der er gået videre i erhvervsuddannelse, og det vurderes at 2/3 del går videre efter endt forløb. 3/6

4 10.45 Studieforberedende kursus ny bekendtgørelse og ændringer til for løb(det tidligere GU-pilot) Billiam Pedersen Studieforberedende kursus ny bekendtgørelse og ændringer til forløb (det tidligere GU-pilot) Der blev orienteret om: adgangskrav, den gamle fagpakke i kurset. Hvilke uddannelser kurset gav adgang til optagelse. Baggrund for forløbet Formalisering af kurset hvor selvstændig bekendtgørelse er til afhøring. Efter forskellige ændringer hvad er det der ikke har ændret sig. Hvad er nyt i Studieforberedende kursus? Opdateringer ift. tudieforberedende kursus. Det blev fremhævet at det er en vigtigt pointe at der er dokumentation for erhvervserfaring i ansøgningen. Hvor man udbyder det, er vigtigt at skrive det. Billiam meddelte at forslaget vil blive indarbejdet og der vil generelt være tilrettelser løbende. Poul H. Jørgensen orienterede vedr. Brancheskolernes fællesmøde, som han deltog i sammen med Isak Nielsen Kleist om formiddagen: De bragte ønsker til forbedringer i samarbejdet mellem Piareersarfiit og brancheskoler. Der er positive meldinger vedr. lærlinge synlighed vedr. adgangskrav blev positivt modtaget. Kontor- og butiksuddannelser er struktureret hvordan er de ankret og opdateret og synliggjort. Lærlingeforløbet (Piareersarfiit) er et meget vigtigt punkt. Der er enighed om at bekræftelseslister er kaotiske. Men derudover var det et positivt møde. Eftersom der var tid til overs, viste Lona Lynge en videooptagelse lavet i forbindelse med en undersøgelse af hvordan studieordningen kan revideres. Det var en interview af en lærer på Tech College i Sisimiut. Budskabet var at de unge der kommer i erhvervsuddannelser mangler rollemodeller ift. fremtidsdrømme. Lona Lynge informerede om at departementet er ved at planlægge om at gå sammen om et rollemodelsvideo, med departement for Uddannelse. Janus C. Kleist viste ligeledes en revideret GUX video, som skal trykkes og distribueres i det nye år Resultater fra landsdækkende undersøgelse ved psykolog Jette N. Nielsen Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse: 4/6

5 Omfanget af Traume-Relaterede belastninger blandt Piareersarfiit-elever i Grønland, Jette N. Nielsen opridsede det vigtigste resultater fra det landsdækkende undersøgelse: Om undersøgelsens respondenter Problemområder Fremgangsmåde ved undersøgelsen Resultatet for kvindernes og mændenes vedkommende. Svar resultater i diagram og tabel Spejlneuroner Mestringsstrategier Frygt for indlæring Traumatisk stress er en ekstrem form for stress. Reaktion på trussel. Mødedeltagerne havde mulighed for at spørge ind til undersøgelsens resultater samt generel drøftelse om borgerne i Piareersarfiit. Frafaldsproblematikken blev taget op ift. at borgerne i Piareersarfik-forløb kan være traumatiseret i barndommen og lignende. Jette N. Nielsen foreslog at man kan lave traumeklasser i Piareersarfiit. Nogle byer har forskellige fysiske aktiviter indført for at forøge indlæring, og der er morgenmadstilbud. Eleverne kan også godt lide gode oplevelser. Grænsen mellem vejledning og samtaler med unge, der har udfordrende levevilkår er en tilbagevendende diskussion, samt ift. undervisning. Det er en evig diskussion om der gøres rigtigt, fri til at være almindelige unge, de skal befinde sig i læringsrummet, om de er i stand til at gøre, men klart undervisningsmetoderne er uens. Undervisningen er tilrettelagt uens i Piareersarfiits opkvalificeringstilbud. Formålet er, at de unge skal flytte sig, så de kan komme videre i uddannelsessystemet. Bestemt metode til indlæring ville være metoden til at forbedre indlæring hos eleverne. Der blev flere gange gjort opmærksom på at der er folk der har brug for andet hjælp end det, der tilbydes i Piareersarfiit. Der blev ligeledes gjort opmærksom på at formålet med diskussionen er at komme frem til en enighed omkring hvad departementet skal gøre ift. opkvalificering af faglærere/lærere. Emner der blev taget op, vil blive taget op til det videre arbejde i departementet ift. at planlægge opkvalificeringstilbud for lærere fra Selvstyrets side KANUKOKA Hans Peter Barlach Christensen Grønland har fået digitaliseringsstrategi, hvor også kommuner skal følge med. Rollerne skal redefineres, f.eks. diskussionen om hvad Piareersarfik er for noget. Folkeskolen er blevet mere effektiv samt brancheskoler. Derfor har målgruppen for Piareersarfiit elever ændret sig. Piareersarfiit er også en vejledningsenhed. Piareersarfiit skal blive bedre til at lave de har som kerneopgaver. 5/6

6 Hvordan udnytter man Piareersarfiit optimalt? Kommunerne skal definere hvordan man indretter Piareersarfiit. Uddannelsesplanerne er lavet i samarbejde med EU som indsamler data. Data der bliver indrapporteret til departementet bliver bearbejdet og brugt til fordele midler til hele uddannelsesområdet Attat + Iserasuaat Ole Frederiksen Ole Frederiksen orienterede om det seneste nye funktioner på atta.gl. Der er åbnet op på Youtube education Undervisningsportal Iserasuaat blev præsenteret yderligere med eksempler fra en tidligere konsulents materialeliste, som vedkommende selv har udviklet. Link: Materialeplatform.emu.dk blev fremhævet, da der er en masse materialer der kan hentes til brug for undervisning. Susanne/Mogens: Køb af internet bredbånd for at kunne gøre brug af sociale medier og videre til undervisning. Susanne: Der blev efterlyst fra faglærere en digitalt materiale samlingssted. HP: Bruger i den fælles offentlige platform.(sullissivik) Susanne: Vi har udstyret lageret med bærbarer. Alle lærere skal være godt udstyret digitalt. Lona: Piareersarfiit hjemmeside. Claus nævner skab-let kursus(det virker ikke) og spørger hvorfor man ikke arbejder med professionelle til at lave noget undervisningsmateriale. Fastsættelse af næste møde Lona Lynge & Janus C. Kleist Forslag til næste centerledermøde blev præsenteret af Janus C. Kleist. Det kan slås sammen med en studietur til højskoler i Danmark, samt Det Grønlandske Huse. ` Der var tilslutning til forslaget, og hermed besluttet at den næste centerledermøde skal foregå i Danmark. Forslag til besøg: - Produktionsskoler - Undersøge traumeklasser, om det kan bruges i Grønland Tidspunktet bliver uge /6