Evaluering af et vejledningsforløb.
|
|
- Flemming Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af et vejledningsforløb. - med problematiseringer fra konkret vejledningssamtale Kilde: clipart.dk Intro Som baggrund for nedenstående er der gennemført to vejledningssamtaler i praksis. Undertegnede har fungeret som henholdsvis vejleder og iagttager. Der er tale om to meget forskellige situationer. I begge tilfælde er samtalen velforberedt af læreren, men udgangspunktet for de to er forskellige. Den ene samtale, som foregik på Skovvangskolen tager udgangspunkt i en lærers årsplan og med lærerens løse overvejelser over indholdet. Der gives rig mulighed for en afsøgende samtale. Den anden samtale tager udgangspunkt i konkrete hvordan gør jeg spørgsmål. Her fungerer vejlederen som ekspert og udreder løsninger for læreren. I begge tilfælde giver læreren udtryk for at vejledningen var tilstrækkelig på dette tidspunkt. Problemområder: 1. Hvorledes forbereder den vejledte og vejlederen sig til samtalen? 2. Hvorledes beskrives vejledningsbehovet, således at det står klart, hvad målet for samtalen er? 3. Er vejlederen teknisk supporter eller pædagogisk hjælp og støtte? 4. Hvorledes bevarer lærer og vejleder fokus under samtalen? 5. Hvem har ansvaret for hvad? - 1 -
2 Hvorledes forbereder og gennemfører den vejledte og vejlederen sig til samtalen? Vejleder havde, i begge de samtaler vi deltog i, bedt den deltagende lærer om, ud fra sin årsplan at skitser det faglige indhold og ligeledes bedt vedkommende om at give et bud på hvorledes IT faglige aktiviteter kunne inddrages i undervisningen. I begge tilfælde forelå der inden vejledningssamtalen et lille dokument med disse overvejelser. Vejledning 1 Fandt sted på Skovvangskolen, Hammel med undertegnede som vejleder. Vejledningen startede med, at lærer forelagde sine tanker om det forløb, hvorom vejledningen drejede sig. Her lyttede jeg og forsøgte at koordinere de tanker, som jeg havde gjort mig på forhånd, med de planer og ideer som læreren forelagde. Læreren tog udgangspunkt i sin årsplan og de løse tanker og ideer, som hun havde forstillet sig at skulle arbejde med. Hun pointerede mål for forløbet, især de danskfaglige mål. Jeg prøvede med dette som udgangspunkt at forenkle trinmålene i Junior PC kørekortet og sammenholde elevernes IT faglige niveau med deres med de ideer, der var i kollegaens årsplan. Efterfølgende blev forskellige programmuligheder diskuteret, igen under behørig hensyntagen til elevernes IT formåen og jeg synes vi nåede frem til et niveau, som læreren var tilfreds med, og som hun kunne overskue. Vi brugte en del tid på at finde det rigtige programmel til elevernes arbejde med lyd, tekst og billede. Her blev valgt programmet Photo Story 3 fra Microsoft. Kommunikation fyldte en del i vores samtale. Som nævnt er en elev fra klassen på jordomrejse med sine forældre, så der var en oplagt mulighed for at bruge en del tid til kommunikation. Opgaven var således, at formulere hvordan det kunne lade sig gøre. Her blev vi enige om, at læreren skulle give eleverne en kort introduktion i Skolekom. Endvidere skulle eleverne skrive i den gæstebog som familien har oprettet på nettet. Allerede på forhånd har eleverne benytte muligheden for at sende et online postkort. Afslutningsvis prøvede vi sammen at afklare IT faglige kompetencer i klasseteamet. Med den aktuelle sammensætning, var man bredt dækket ind i forhold til de mål, der skal nås i til JPCK. Lærer og vejleder blev enige om, at lærerne sagtens selv i teamet kunne klare dette arbejde, hvis blot vejledere ville give en kort introduktion til Photo Story 3. Samtidig har vejleder i perioden hvor forløbet skulle finde sted 12 timer til værkstedsundervisning. Disse timer bliver inddraget i forløbet, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Nedenfor citeres fra lærerens (Skovvangskolen) oplæg til vejledningssamtale Citat 1: Jorden rundt på 80 dage med 3 klasse Ideen med at lave et forløb med overskriften Jorden rundt på 80 dage startede med, at jeg besluttede mig for at lave en teatertur til Århus, hvor klassen skulle se Filurens forestilling med samme titel. Jeg forestiller mig indtil videre, at jeg vil læse bogen op for børnene. Den er ikke udkommet i omskrevet form, som egner sig til selvlæsning for børn på ca år
3 Dernæst syntes jeg, at det kunne være spændende for børnene også at se filmen. Da jeg undersøgte mulighederne her, fandt jeg frem til, at der er en original film, en nyere tegnefilm og sandelig også en forholdsvis ny, moderne udgave, nærmest en komedie. Altså skulle vi arbejde med, hvordan man kan forvandle en klassiker til både teater, film, tegnefilm og komedie. Hvad er bedst? Ligheder og forskelle osv. Der skal naturligvis også være nogle danskfaglige aktiviteter knyttet til emnet: Læsning, skriftlig fremstilling og mundtlige udtryk. Tilegnelse af konkret viden om de lande, der besøges, dengang og nu. Eller hvad med: Hvis jeg skulle rejse jorden rundt på 80 dage, hvordan skulle det så foregå? Hvor ville jeg så rejse hen? osv. Klassen har en elev, som mens vi arbejder med emnet, er på en virkelig jordomrejse. Hende har vi kontakt til. Vi følger familiens rejselogbog og mailer jævnligt sammen. Disse oplysninger / oplevelser kunne også bruges i forløbet! Da 3 kl. får 10 nye computere stillet til rådighed i deres klasse, er det selvfølgelig også oplagt at bruge internettet i sådan et forløb. Her kommer du vejleder ind i billedet: Hvordan vil en 3. kl. klasse kunne udnytte computeren, som et brugbart redskab til at gøre dette forløb rigtig spændende???? Dette var indtil videre, hvad jeg har tænkt. Kan det bruges som udgangspunkt? Venlig hilsen XX Vejledning 2. Foregik på Blicherskolen i Spentrup. Her var undertegnede flue. Rammerne var, som beskrevet andetsteds, temmelig forvirrende som start. Rollerne for de tilstedeværende lærere var for mig temmelig uklare, men skyldes nok lidt uopmærksomhed. Ydermere var der en del forsinkelser, som forvirrede mig. Men hovedpunkterne i samtalen, som ses nedenfor, var især afklaring på spørgsmål af karakteren hvordan. Vejlederen tog spørgsmålene punkt for punkt og forklarede læreren hvorledes hun skulle klare de forskellige opgaver. Læreren gav udtryk for, at hun havde forstået instruktionerne og blev lovet support i begrænset omfang. Vejlederen forklarer det tekniske og overlader den pædagogiske side af sagen til læreren. Vejlederens rolle i samtalen er klar. Han kan løse problemerne og notere sig, hvad han efterfølgende skal have klaret. Der gives ikke tilbud om hjælp og støtte direkte til eleverne. Hvor meget og hvordan man kan tilbyde sin support, afhænger jo også af lokale tildelinger af tid til vejledningsarbejdet. Det var klart under samtaleforløbet, at læreren havde gjort sig klart hvad hun ville med sine spørgsmål og havde overvejet mål og midler for sin undervisning. For mig er det indlysende, at man under en vejledningssamtale, ikke skal blive forstyrret at f.eks. pc udstyr, som ikke virker. Dette fjerner opmærksomheden fra det væsentlige i samtalen og kan i værste fald gøre læreren usikker på de informationer, som hun modtager i løbet af samtalen. I det konkrete tilfælde gav læreren dog udtryk for, at hun havde fået svar på de spørgsmål, som hun ønskede besvaret. Citat 2: - 3 -
4 Kære vejleder! Blandt mange af de IT spørgsmål jeg har, vil jeg gerne bede om din hjælp til følgende: 1. Jeg vil gerne optage digital video og vise det på Smart Board. Hvordan gør jeg det? 2. Jeg vil gerne bruge ElevIntra i 4. klasse. Bl.a. som digital portfolio. - Hvordan gemmer eleverne lettest deres arbejde? - Hvor og hvordan kan de gemme billeder, lydfiler og video? - Hvordan gemmer/indlæser jeg længere tekster evt. med billeder til eleverne i ElevIntra? - For at slette nogle gamle dokumenter på 4 s ElevIntra forlanges en kode. Hvordan ændre jeg denne kode? - Kan man gemme præsentations programmer som f.eks. Mediator og Den levende Bog? Punkt 1. er det vigtigste for mig lige nu! Men hvis du har nogle idéer til et forløb i 4. kl. vil jeg meget gerne vejledes i det du bestemmer Som det fremgår af ovenstående citater, er der rig lejlighed til, at den pædagogiske vejleder kan forberede sig til samtalen. Dette kunne være flg.: - Overvejelser om muligheder i forskellig software, som skolen er i besiddelse af - Sætte sig ind i forskellige muligheder i programmerne, som understøtter de ideer som man umiddelbart får ud fra lærernes oplæg. - Hvilken rolle kan jeg, som vejleder, få i dette undervisningsforløb. Hvor meget skal jeg involveres i forhold til eleverne i klassen? - Hvorledes kan jeg forberede min kollega til at gennemføre undervisningsforløb med denne software? - Har læreren ressourcer til at kunne gennemføre mine ideer? - Hvad har læreren selv af IT faglige ressourcer i forhold til den definerede opgave? Mine erfaringer med et sådant udgangspunkt er, at det kvalificerer samtalen. Begge parter har et godt udgangspunkt for samtalen og man bevarer opmærksomheden på det væsentlige. Muligheden for at samtalen kan udvikle sig afsøgende er stor da begge refererer til samme udgangspunkt. I den første samtale tages der udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb med udspring i lærerens årsplan. Dette må være optimalt, da man her underviser med IT og ikke i IT. Det letter også arbejder både som vejleder og som lærer, da man tager udgangspunkt i noget kendt, som man viderefører til noget mere ukendt. Hvis man så samtidig kan hjælpes ad med at relatere IT mål og midler i forholdt til JPCK, er man nået langt
5 Hvorledes beskrives vejledningsbehovet således at det står klart hvad målet for samtalen er? Et godt udgangspunkt for en god samtale er den gode forberedelse, foretaget af både den vejledte og vejlederen. Som beskrevet ovenfor, har både lærer og vejleder mulighed for, på forhånd at gøre sig nogle overvejelser om indholdet af vejledningssamtalen. Jeg bruger i min vejledning gerne følgende model til hjælp for kolleger der skal stille mål for IT i undervisningsforløbet: - Emnet, kort beskrivelse - Hvilke faglige mål, forventer læreren at opfylde fra Fælles mål? - Hvilke IT faglige aktiviteter forventer læreren at arbejde med i sin undervisning? - Hvilke IT faglige mål, set i relation til JPCK, regner læreren med at opfylde? Hvis læreren gør sig sine overvejelser over dette, opstår der givetvis vanskeligheder med at overskue det IT faglige. Ligeledes vil der være problemer med at forstå, hvad der menes med IT faglige udtryk som formuleret i JPCK. Disse overvejelser over mål formuleret i Fælles mål og JPCK, evt. sat i et skema, giver læreren en god mulighed for præcist at definere behovet for hjælp. Naturligvis skal det også være vejlederens opgave at hjælpe med at strukturere mål for anvendelsen af IT i undervisningen. De aktuelt vejledte lærere har defineret vejledningsopgaven på 2 meget forskellige måder. I det første eksempel beskrives de ønskede aktiviteter mere eller mindre definerede. Men alle med udgangspunkt i den aktuelle årsplan. Der lægges op til en samtale om hvorledes der implementeres IT i det konkrete forløb. Det var mit indtryk at det fint gav mulighed for samtale. I det andet eksempel bruges meget konkrete spørgsmål, som læreren ønsker svar på og hjælp til løsning af. Jeg ser oplæggene som vidt forskellige. I første tilfælde er der mulighed for at drøfte de pædagogiske muligheder og for at lærer og vejleder sammen afprøver forskellige måder at opkvalificere undervisningen vha. IT. I andet eksempel udbeder læreren sig konkret hjælp til løsning af præcist definerede opgaver. Man kan overveje hvilket scenarium, der er mest givtigt. Personligt foretrækker jeg en samtale, hvor de pædagogiske perspektiver udvikles. Hvorimod jeg mener, at man ved hjælp af små skriftlige vejledninger kunne hjælpe den lærer, der akut har behov for at få løst konkrete problemer. Er vejlederen teknisk supporter eller pædagogisk hjælp og støtte? Rollen for skolens IT vejleder er i udvikling fra at være den der kan finde ud af det tekniske og til den der kan hjælpe mig med implementering af IT. Der er stadig mange skoler hvor det tekniske tilsyn hviler på vejlederen og dette medfører således, at kollegerne ofte udelukkende henvender sig til vejlederen for at få installeret programmer, få en defekt maskine ordnet, få skiftet toner i printeren osv. Denne rolle som teknisk tilsyn, belaster vejlederen, ja måske nærmest stresser ham, så der i sidste ende ikke er ret meget tid til det, der egentlig er hans opgave som pædagogisk vejleder
6 Med de kommende kommunesammenlægninger bliver der behov for en teknisk afdeling, som tager sig af den side af sagen. Samtidig vil der nok stadig være behov for akut hjælp på de enkelte skoler. Jeg forestiller mig at IT supporten fremover struktureres således, at der er en overordnet teknisk afdeling bemandet med IT nørder, lokalt teknisk tilsyn, der har til opgave at tage sig af daglige småproblemer. Den sidste enhed skal hellige sig den pædagogiske vejledning, samt evt. brugeradministration for skolens elever og personale. I den konkrete vejledningssamtale problematiserede Alice (fiktivt navn) afspilning af DVD film på Smart Board. Efterfølgende udviklede der sig en længere teknisk snak om de løsningsmuligheder, som man forestillede sig anvendt på den respektive skole. Denne del af samtale tog uforholdsmæssig lang tid og indeholdt ingen særlige pædagogiske overvejelser, men udelukkende snak om tekniske muligheder. Den vejledte kan egentlig ikke bruge disse informationer til ret meget i sin undervisning. Vejledere må i en sådan situation, hvor der selvfølgelig er et akut behov for hjælp, standse den tekniske snak og love at problemet bliver løst. Hvorefter man kunne bruge tiden til at snakke om, hvad det er, Alice egentlig vil bruge i sin undervisning. Og hvilke pædagogiske overvejelser hun har gjort sig i den sammenhæng. Hvorledes bevarer lærer og vejleder fokus under samtalen? Der er mange ting der kan forstyrre og fjerne opmærksomhed fra den gode vejledningssamtale. I de aktuelle gennemførte samtaler var der især 2 ting, der var værd at bemærke. - Uopmærksomhed fra vejlederen - Manglende koncentration pga. problemer med bærbar pc. Da en vejledningssamtale ofte vil finde sted efter endt undervisningsdag, vil der være tale om at begge parter i samtalen er trætte. Hovedet er fuldt af indtryk, overvejelser, frustrationer og man er måske allerede i gang med at planlægge den følgende dag. Anvender man teknisk udstyr af forskellig art vil det sikkert passe, at der er problemer med at få dette til at virke. Det er min erfaring, at både den vejledte og vejlederen mister koncentrationen, så der pludselig kan opstå et tomrum, hvor man snakker forbi hinanden. Jeg oplevede at min kollega så meget forvirret ud, da jeg et øjeblik blev fjern i blikket og forfulgte en tangent, som egentlig oversteg de forventninger læreren stillede til vejledningen.. I anden samtale var der problemer med at logge den bærbare på lokalnettet. Der gik temmelig lang tid, hvor der ikke foregik noget konstruktivt. Det bør være et ufravigeligt krav at der, så vidt det er muligt, ikke medbringes remedier der kan forstyrre samtalen. Er man koncentreret og lydhør over for hinanden hører man hvad der siges
7 Hvem har ansvaret for hvad? Der var især to interessante ting i samtalerne som er værd at bemærke: - Vejleder starter med at tilbyde sin on-site assistance i stor udstrækning. Senere trækker han det tilbage. - Vejlederen lægger det fulde ansvar over til læreren fra samtalens start. Den optimale løsning afhænger af, hvilken lærertype der vejledes. Det er netop målsætningen, at alle lærere får inddraget IT i deres undervisning, så der vil være stor forskel på hvad lærerne forventer af den pædagogiske vejleder. Den ukyndige lærer vil have stort behov for support. Både før under og efter et aktuelt undervisningsforløb. Denne skal selvfølgelig gives, i så vid udstrækning som muligt. Dog skal det bemærkes at læreren selv skal være villig til at yde en indsats, på en sådan måde, at det ikke bliver IT vejlederen, der står for hele gennemførslen af undervisningen. Vejlederen skal stå klar med vejledning i programmer, der skal anvendes. Han skal støtte læreren i sin forberedelse, men det skal være læreren selv, der gennemfører den aktuelle undervisning. Dog med mulighed for at tilkalde vejlederen. Den kyndige lærer kan selv gennemføre sin undervisning og kan godt overskue programmel. Han vil få behov for korte vejledninger i anvendelse af programmel, men der vil ikke være behov for hjælp til gennemførsel af aktuel undervisning. Den innovative lærer planlægger og gennemfører stort set selv undervisningen og forarbejdet med at sætte sig ind i programmer. Han har behov for en samtale om muligheder og perspektiver med anvendelse af IT. Der er ikke behov for at vejleder er til stede under undervisningen. Med de aktuelle tidstildelinger til pædagogisk vejledning, er det ikke en realistisk mulighed at den pædagogiske vejleder vil være til stede under undervisningen i særlig grad. Afslutning Ved i praksis at have gennemført vejledningssamtaler står det klart, at der ikke er nogen fast skabelon for, hvordan sådan en samtale skal foregå. Med udgangspunkt i lærerens behov gives der en så god vejledning som muligt. Lokale forhold betyder en del for, hvor meget tid der kan anvendes til den samlede vejledning. Vejledningen kan i praksis handle om alt fra at løse praktiske problemer, til en samtale med udgangspunkt i læseplaner, mål og andre pædagogiske overvejelser. Det er vigtigt, at man kender de lærere der skal vejledes, således at indhold og form bliver så præcist som muligt. Ligeledes er det vigtigt at både lærer og vejleder er forberedte inden mødet. Dette giver en mere præcis og fremadrettet samtale
Vejledningskompetencer
Vejledningskompetencer Denne tekst handler om vejledning. Nærmere bestemt den vejledning, som finder sted på folkeskolerne i og om emner, hvor IT kan og vil anvendes. Der er fra Undervisningsministeriet,
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereProjekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016
Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016... 1 Indledning... 2 Afprøvning i uge 50 2015... 2 Evaluering af den tekniske løsning...
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereGuide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereVirksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.
Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD
DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereEvaluering af Musikskolen i den åbne skole sæson 14 15
Evaluering af Musikskolen i den åbne skole sæson 14 15 Skole a Musical Pakken : o FS-lærer havde ønsket projektet via opslag på INTRA. o Usikkert om vedkommende fik forberedelsestid : o Karaktér: 10 af
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDer er mange eksempler på at en elev efter endt uddannelse vender tilbage til virksomheden.
Guide til skolebesøg Denne guide er til dig, der får en skoleklasse på besøg, som er opdelt i før, under og efter besøget. Bagerst i guiden finder du en praktisk tjekliste til forberedelse og aftaler med
Læs mereGF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereForløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereD. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark
D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&
Læs mereM.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling
M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk
Læs mereStoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin
Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereKopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.
Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereGenerelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Evaluering af Sommeruniversitet 2012 (vejledergruppen) Det følgende er en sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereHar du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?
FØR Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? Hvis nej - hvorfor ikke Jeg følte mig godt forberedt efter gennemgangen. Jeg kan ikke huske det, men jeg fandt først videoerne
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mere11.4 Strategisk kompetenceudvikling som implementeringsredskab
Visionær Ledelse Forlaget Andersen A/S 11.4 Strategisk kompetenceudvikling som implementeringsredskab Af Michael Jensen, direktør i Colea Consult mj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold:
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereNiels Brock Videreuddannelse FAGPRØVEN. Niels Brock Videreuddannelse. Den Digitale Kontoruddannelse. Fra teori til praksis
FAGPRØVEN Den Digitale Kontoruddannelse Niels Brock Videreuddannelse Fra teori til praksis Indledning Fagprøven er den store afslutning på en erhvervsuddannelse, hvor eleven skal binde de elementer sammen,
Læs mereVold og trusler om vold
Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 7. februar 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad
Læs mereAktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse
Nu er det tid til at involvere de eksterne aktører, som er potentielle deltagere i initiativet. Det kræver særlig forberedelse at tage kontakt til aktørerne i et co-creation initiativ. I Fase 4 skabes
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereKære sygeplejestuderende
Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling
Læs mereSelv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god
Telefonsamtalen Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god idé. Derfor skal du forberede dig,
Læs mereTrivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010
Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, nærmeste leder samt uddannelseskoordinator.
Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent
Læs mereEvaluering af din kliniske undervisningsperiode
Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereAnalyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter
Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske
Læs mereOnLine HGS. Deltagergebyret vil være kr. 750,- som dækker vores ekstra omkostninger til onlineundervisning f.eks. i- bøger.
Indholdsfortegnelse OnLine HGS... 2 Vigtige personer i forhold til din uddannelse... 3 Underviseren... 3 Kontaktpersoner i dagligdagen... 3 Uddannelses- og erhvervsvejledning samt LOP... 3 Uddannelses-
Læs mereBilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio 1.0 Præsentation og formål Uddannelsesmappen er et arbejdsredskab, der kan hjælpe dig til at holde fast i eventuelle problemstillinger, så du kan kombinere teori og
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereTilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016
Tilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016 Af tilsynsførende Peter Jensen Helsingør, d. 22. marts 2016 Baggrund for tilsyn på Helsingør Privatskole (skolekode:280039) Skolen er sidste sommer flyttet
Læs mereKursuskalender (oversigt) IT-KURSER. Kursusbeskrivelse: Målgruppe: Begyndere. Lay-out Formål: (MS Publisher) xx/xx 200x kl. xx.xx
XX Skole (oversigt) 200x/200x IT-KURSER Kursusnavn: Log on (startkursus nye lærere) Tekstbehandling (begyndere) Målgruppe: Begyndere Tekstbehandling (øvede) XX Skoles programmer Lay-out (MS Publisher)
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereCIRKEL TIL ELEV START
Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereMedarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe
Medarbejderen Kort til dialog og fælles refleksion Det er vigtigt, at I har et fælles sprog til at tale om digitale. Det kan I styrke ved at bruge disse dialogkort til at tale sammen om, hvor I møder digitalisering,
Læs mereOversigt trin 1 alle hovedområder
Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereGF1- UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF1- UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2012/2013
Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereROBOLAB rapport VIRUM SKOLE
ROBOLAB rapport VIRUM SKOLE Introduktion: Vi er tre 9 klasser på Virum Skole, der alle er deltagende i MAT-NAT verdensklasse. Vi havde bl.a., med baggrund i andre erfaringer med Robolab, besluttet os for
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereForebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Læs mere