Udviklingen i ledelsens erstatningsansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i ledelsens erstatningsansvar"

Transkript

1 Århus Universitet Kandidatafhandling Cand.merc.(jur.) Vejleder: Paul Krüger Andersen Juridisk institut Udarbejdet af: Steen Nielsen Udviklingen i ledelsens erstatningsansvar - en undersøgelse og vurdering af udviklingen efter vedtagelse af LOV nr. 470 af 12/06/2009. Handelshøjskolen i Århus September 2009

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING, PROBLEMFORMULERING OG AFGRÆNSNING BESKRIVELSE AF FREMSTILLINGSMÅDE LEDELSENS OPGAVER OG ANSVAR GENERELT SÆRLIGT OM ANSVARSFORSIKRINGER NÆRMERE OM BESTYRELSEN NÆRMERE OM DIREKTIONEN GRUNDLAGET FOR NY SELSKABSLOV DE FORESLÅEDE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL LEDELSESANSVARET FORSLAGETS LEDELSESSTRUKTURER Den enstrengede model Den tostrengede model Den traditionelt danske model DEN NYE SELSKABSLOVS ÆNDRINGER I LEDELSENS OPGAVER For selskaber der har en bestyrelse For selskaber der har et tilsynsråd For direktionen DANSK RETS ALMINDELIGE ERSTATNINGSREGLER I FORHOLD TIL LEDELSESANSVARET CULPAREGELEN ÅRSAGSSAMMENHÆNG OG ADÆKVANS SAMFUNDSØKONOMISKE INTENTIONER MED DEN NYE SELSKABSLOV KONKURRENCEEVNEFORBEDRENDE TILTAG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SELSKABSLEDELSENS ERSTATNINGSANSVAR NYE TILTAG Selvfinansiering Aktionærlån TYPISKE ANSVARSSITUATIONER Ansvar overfor selskabet eller dets bo Krænkelse af minoritetsinteresser eller individualrettigheder Overdragelse af aktiver manglende tilsyn og Kontrol med selskabet Manglende varetagelse af selskabets interesser Ansvar overfor enkelte kapitalejere Ansvar overfor enkelte kreditorer For sen stop af udsigtsløs drift Vildledning af kreditorer ulige fordeling af aktiver ved afvikling Opsamlende om de typiske ansvarssituationer GÆLDENDE RETSPRAKSIS OG DE NYE LEDELSESSTRUKTURER Traditionel Dansk ledelsesstruktur Den enstrengede model Den tostrengede model OPSUMMERING AF ANALYSEN KONSEKVENSER AF DEN NYE SELSKABSLOV KOMMENDE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL LEDELSESANSVARET Særligt om gruppesøgsmål KONKLUSION ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE:

3 2 INDLEDNING, PROBLEMFORMULERING OG AFGRÆNSNING Den 25. marts 2009 fremsatte økonomi- og erhvervsministeren Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber udarbejdet på baggrund af betænkning 1498 om modernisering af selskabsretten, og allerede samme år den 12. juni blev den endelige lov vedtaget. 1 Ifølge politikerne får Danmark nu en selskabslov, der er internationaliseret og konkurrencedygtig på en lang række områder. 2 Loven er sat til ikrafttræden den 1. januar I forbindelse med udarbejdelsen af loven blev det diskuteret, hvorvidt man burde skærpe ansvaret for ledelsen som følge af de ændringer, lovforslaget lagde op til. Ganske overordnet er den nye selskabslov et betydeligt udtryk for forenkling og mere frihed for ledelsen. Derudover indeholder den nye selskabslov lempelser på en række områder. I forhold til ledelsens ansvar udtalte betænkningen, at sådanne større frihedsgrader for ledelsen ville afføde et behov for en præcisering af reglerne om ledelsens erstatningsansvar. 3 Overordnet set er muligheden for at gøre ledelsen ansvarlig for et givent tab en måde, hvorpå man både sikrer ledelsens loyalitetsforpligtigelse overfor virksomheden, samt giver potentielle investorer det bedst mulige beslutningsgrundlag, før der placeres kapital i virksomheder. Omvendt er sikkerheden for, at ens personlige formue er beskyttet ved at etablere sig som et selskab med begrænset hæftelse, en stor forudsætning for overhovedet at gøre det. Det er denne afvejning, der i kraft af konjunkturer og tiden generelt gør, at holdningen til, hvor ledelsens erstatningsansvar skal placeres, bevæger sig frem og tilbage. I de senere år har tendensen i dansk selskabsret været, at man taler om at skærpe dette ansvar, særligt lige før årtusindskiftet, hvor konkursrytterne hærgede. Ansvarsnormen efter den nye selskabslov forbliver den samme, denne er stadigt culpa med simpel uagtsomhed. I stedet har man valgt at præcisere ledelsens opgaver i forbindelse med at drive virksomheden. Spørgsmålet er så, om denne præcisering er udtryk for reel ændring i ledelsesansvaret, eller om der i virkeligheden lempes for at gøre dansk selskabslovgivning mere konkurrencedygtig? På baggrund af ovenstående vil denne fremstilling, ud fra typiske ansvarssituationer samt den nye selskabslovs ledelsesmodeller, vurdere, hvorvidt den kommende selskabslov vil medføre en ændring i det ledelsesmæssige erstatningsansvar, og i givet fald i hvilken retning dette bevæger sig. Til besvarelse heraf vil der blive redegjort for behovet for den nye selskabslov juridisk såvel som økonomisk. Efterfølgende vil de potentielle ændringer den nye selskabslov vil medføre i ledelsens erstatningsansvar blive afsøgt. Endeligt vil der blive vurderet på hvilke bevæg- 1 LOV nr. 470 af 12/06/ Tale under lovforslagets 2. behandling af folketingsmedlem, Jacob Jensen (v). 3 Bet 1498/2008, s. 40 2

4 grunde, der kan ligge bag den valgte kurs i forhold til ledelsens erstatningsansvar, juridiske såvel økonomiske. Denne fremstilling behandler udelukkende ansvaret for ledelsens erstatningsansvar i kapitalselskaber af typerne aktie- og anpartsselskaber, sådan som de er defineret i den nye selskabslov. Ligeledes er det udelukkende ledelsesmedlemmernes erstatningsansvar, der vil blive behandlet. Aktionærer, revisorer, advokater, stiftere og andre, der udøver ledelse, er således ikke behandlet. Endvidere er det kun spørgsmålet om selve erstatningsansvaret, der behandles. Strafsanktioner vil således ikke blive behandlet i denne fremstilling, og i forlængelse heraf falder reglerne om tvungen indløsning også udenfor denne fremstillings område. Decharge og ledelsesansvarsforsikringer vil kun blive behandlet i begrænset omfang. 2.1 BESKRIVELSE AF FREMSTILLINGSMÅDE Denne fremstilling vil indledningsvist redegøre for gældende ret vedrørende ledelsens risiko for at ifalde et erstatningsansvar på baggrund af manglende opfyldelse af ledelsens opgaver. I forlængelse heraf vil der blive redegjort nærmere for ledelsens opgaver efter gældende ret, sammenholdt med de ændringer i ledelsens opgaver, der er lagt op til efter den nye selskabslov. Som grundlag for den efterfølgende analyse beskrives dansk rets erstatningsregler med særligt henblik på ledelsens opgaver i kapitalselskaber. Der vil endvidere blive redegjort for de bagvedliggende konkurrencemæssige perspektiver ved den kommende omstrukturering af selskabsloven. Analysen af de kommende regler i forhold til de gældende vil ske ud fra typiske ledelsesansvarssituationer. På den måde kan det vurderes, hvorvidt præciseringerne i den nye selskabslov lever op til dennes kommissorium i betænkning 1498 om modernisering af selskabsretten, nemlig at de administrative lempelser for danske kapitalselskaber kompenseres af en præcisering af ledelsesansvaret. Områderne, der vil blive behandlet, er krænkelse af minoritetsinteresser eller individualrettigheder, overdragelse af aktiver, manglende tilsyns og kontrol med selskabet, manglende varetagelse af selskabets interesser, for sent stop af udsigtsløs drift, vildledning af kreditorer og endeligt ulige fordeling af aktiver ved afvikling. Disse ansvarssituationer er valgt idet de favner bredt og derved kan danne grundlag for et repræsentativt billede af effekten af den lovmæssige præcisering i den nye selskabslov. Afslutningsvist vil analysen behandle de nye ledelsesstrukturer og de ændringer, disse kan tænkes at medføre. Fremstillingen vil i sine afsluttende afsnit på baggrund af analysen vurdere, hvorvidt de foreslåede ændringer kan tænkes at påvirke ledelsesansvaret. Herunder om det kan forventes, at den nye selskabslov vil medføre en ændring i ledelsesansvaret, samt hvorvidt denne kan 3

5 tænkes at påvirke hidtidig retspraksis. Der vil endvidere blive vurderet på de samfundsøkonomiske konsekvenser i forhold til ledelsens erstatningsansvar og på de bagvedliggende bevæggrunde for den kurs, den nye selskabslov repræsenterer. 3 LEDELSENS OPGAVER OG ANSVAR GENERELT Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed, og de beslutninger, der træffes her, er ledelsen derfor forpligtiget til at rette sig efter. Hvordan den gør dette, er derimod op til ledelsen selv. Selskabets vigtigste beslutninger såsom kapitalændringer, vedtægtsændringer, valg af bestyrelse m.fl. træffes således på generalforsamlingen. Ledelsen er efterfølgende pligtig at varetage den overordnede ledelse af såvel den strategiske planlægning som den daglige ledelse, ud fra hvad der er besluttet på generalforsamlingen. Manglende opfyldelse af disse opgaver kan medføre, at man som medlem af ledelsen risikerer at ifalde et erstatningsansvar. Ethvert ledelsesmedlem har i kraft af sin stilling en loyalitetspligt overfor selskabet. Dette er eksempelvis uddybet i aktieselskabsloven (ASL) 53, stk. 3, 58 og 63 stk. 1, der omhandler henholdsvis forbud imod deltagelse i spekulationsforretning, virkning af inhabilitet og til sidst misbrug af tegningsretten til at skaffe sig selv eller andre utilbørlig fordel. Loyalitetspligten skal dog forstås i mere overordnet forstand end de nævnte bestemmelser fra aktieselskabsloven. Hermed menes der, at skønt man har overholdt de nævnte paragraffer, er dette ikke ensbetydende med, at loyalitetspligten er opfyldt, og at man derfor ikke kan ifalde erstatningsansvar. 4 Det centrale er altså, at det er selskabets interesser, der har været i centrum ved en given disposition. I forhold til reguleringen af ledelsens opgaver indeholder aktieselskabsloven overordnet set ikke detailreguleringer af ledelsens opgave, men i stedet mere generelt udformede bestemmelser. På denne måde sikrer man et ledelsesmæssigt råderum for, hvorledes det danske erhvervsliv ønsker at drive virksomhed. Det er derfor i stort omfang op til selskabet selv at bestemme, hvor og hvordan opgavefordelingen skal placeres i selskabet. Som eksempel på en sådan fleksibel bestemmelse kan bestyrelsens opgave efter ASL 54 fremhæves, hvorefter det er bestyrelsens opgave at sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Kompetencen til at lede selskabets anliggender deles imellem bestyrelsen og direktionen ved, at bestyrelsen står for den overordnede ledelse, og direktionen står for den daglige ledelse af selskabet. For anpartsselskaber er der øget valgfrihed i forhold til organiseringen af 4 Munck & Kristensen, 2007, s

6 selskabet. Anpartsselskaber kan således jf. anpartsselskabsloven (ANL) 19, stk. 1 vælge kun at have ét ledelsesorgan, så selskabet ledes af enten en bestyrelse eller direktion. Vælges denne løsning har det ene ledelsesorgan pligt til at varetage samtlige ledelsesopgaver. I anpartsselskaber med mere end 35 medarbejdere skal selskabet dog have både en bestyrelse og en direktion, sådan som det kendes fra aktieselskabet jf. ANL 19, stk SÆRLIGT OM ANSVARSFORSIKRINGER Risikoen for, at man som ledelsesmedlem kan komme til at ifalde ansvar, har affødt et behov for ledelsesansvarsforsikringer. Sådanne ansvarsforsikringer er stadig forholdsvist nyt i dansk selskabsret, men det bliver stadigt mere og mere almindeligt at tegne ansvarsforsikringer for ledelsen. Særligt de senere års ønske om at skærpe ledelsesansvaret har affødt et stadigt større ønske om ansvarsforsikringer for ledelsen. Det er således ikke ualmindeligt, at selskabets ledelse kræver, at selskabet betaler for en sådan forsikring. 5 Ledelsesansvarsforsikringer dækker som hovedregel kun skader, ledelsen måtte forvolde ved simpel uagtsomhed, og grov uagtsomhed og fortsæt dermed ikke er dækket. Er det kun et enkelt medlem af bestyrelsen, der har en sådan ansvarsforsikring (typisk en advokat, i kraft af sit erhverv) er risikoen for, at denne kommer til at betale for sine medsammensvorne i en erstatningssag alt andet lige højere. Her kan i særdeleshed nævnes U H, hvor de anklagede kendtes erstatningsansvarlig for 1 million kroner, men hvor advokaten, hvis erstatningsansvar var dækket af en ansvarsforsikring, i det indbyrdes forhold skulle betale hele erstatningsbeløbet. På dette grundlag anbefales det naturligvis, at hvis man finder behov for ansvarsforsikring af ledelsen, at det er ledelsen som helhed, der forsikres, og ikke enkelte nøglepersoner. I hvor høj grad den øgede udbredelse af ansvarsforsikringer for ledelsen er udtryk for et, igennem retspraksis, skærpet ansvar, eller et resultat af effektiv markedsføring hos forsikringsselskaberne, er svært at sige. Men alt andet lige må det antages, der er en sammenhæng imellem risikoen for ledelsen for at ifalde et erstatningsansvar og dennes iver for at tegne en ansvarsforsikring NÆRMERE OM BESTYRELSEN Bestyrelsen forestår som nævnt den overordnede ledelse af selskabet. Det vil sige, at det er bestyrelsen, der træffer beslutning i alle sager af større betydning, såsom beslutning om ind- 5 Christensen, 2007, s Gomard, 2006, s

7 trængning på nye markeder, overtagelse af andre virksomheder, nye produktlinjer, køb og salg af fast ejendom, forholdet til kapitalejerne osv. 7 Denne overordnede ledelsespligt fremgår modsætningsvis af første sætning, sidste halvdel i ASL 54, stk. 2, idet at direktionen skal følge de anvisninger, bestyrelsen udsteder. Kravet til de enkelte bestyrelsesmedlemmer er ikke, som man kunne foranlediges til at tro at disse skal være specialister indenfor netop den branche, hvor selskabet har virke. Det er således mere ønskværdigt, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer besidder et rationelt sind og et fornuftigt overblik. Som det nævnes i teorien er bestyrelsesmedlemmerne oftere generalister end folk med specialviden indenfor branchen. 8 Dermed sagt er det ikke nødvendigvis en ulempe at have folk med specialviden om branchen i bestyrelsen, men det kan derimod være aldeles kritisk, hvis sådanne personer ikke findes i direktionen. At bestyrelsen står for den overordnede ledelse af selskabets anliggender omfatter endvidere, at denne skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed jf. ASL 51, stk. 1, 2. pkt. Herunder menes fastlæggelse af retningslinjer for, hvordan virksomheden skal tilrettelægges, og ikke mindst ansættelse og afskedigelse af direktionsmedlemmer jf. ASL 54, stk. 1. Retningslinjerne for, hvordan selskabet skal ledes, omfatter selskabets investeringspolitik, finansiering, ansættelsespolitik, risikostyring og endeligt hvorledes selskabets ledelsesmæssige og centrale funktioner i øvrigt indrettes optimalt. 9 Dette er en af bestyrelsens første opgaver efter stiftelsen af selskabet, og det har dermed stor betydning for selskabets fremtid. Forsvarlig organisation af selskabets virksomhed indebærer også, at bestyrelsen løbende skal tilstræbe, at selskabet overholder den til enhver tid gældende lovgivning, der har betydning for selskabets drift, herunder selvfølgeligt selskabslovene, men også konkurrencelovgivningen, årsregnskabsloven, kildeskattelovens, miljøbeskyttelsesloven m.fl. 10 Det er således en løbende opgave for bestyrelsen at tilstræbe, at selskabet både er organiseret forsvarligt og i overensstemmelse med gældende ret. Bestyrelsen skal endvidere tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift jf. ASL 54, stk. 3, 1. pkt. Med dette menes, at bestyrelsen løbende skal holde sig orienteret om, hvorvidt selskaber råder over de nødvendige likvide ressourcer, altså hvorvidt selskabets nuværende og fremtidige situation er og kan forventes at være økonomisk forsvarlig. Særligt i dårlige tider er det nødvendigt at følge selskabets kapitalberedskab med øget opmærksomhed, for at denne pligt er opfyldt. Efter ASL 54, stk. 3, 2. pkt. skal bestyrelsen påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en, efter selskabets forhold, tilfredsstillende måde. Det er herefter op til be- 7 Christensen, 2007, s Gomard, 2006, s Christensen, 2007, s Karnovs kommenteret aktieselskabslov note 229 6

8 styrelsen at påse, at de fornødne bogførings- og regnskabssystemer er tilgængelige i selskabet. I forhold til formueforvaltningen er det bestyrelsens opgave at føre tilsyn med selskabets økonomi og øvrige forhold. Opgaven omfatter derfor kontrol af aktivernes tilstedeværelse, at anbringelse af aktiver er forsvarlig, at sørge for en forsvarlig forsikringspolitik samt aflæggelse af årsregnskab. 11 Det er således bestyrelsens ansvar at føre kontrol med virksomheden. Dette betegnes ofte bestyrelsens tilsynspligt og indebærer, at bestyrelsen skal skaffe sig den relevante information om selskabets forhold herunder også selskabets direktion. Bestyrelsens mulighed for at leve op til sine opgaver er i høj grad afhængig af, at der modtages korrekt og fyldestgørende information fra selskabets direktion og eventuel revision. Det er således op til bestyrelsen at sørge for, at der i selskabet er etableret tilfredsstillende rapporteringssystemer, internt eller eksternt, der muliggør, at bestyrelsen kan behandle de aktuelle problemstillinger i selskabet på bedst mulig vis. Præcist hvilket materiale, der skal tilgå bestyrelsen, afhænger af den konkrete situation i det pågældende selskab, herunder selskabets størrelse, organisation og forholdene i øvrigt. Den information, bestyrelsen modtager fra direktionen, er som oftest den primære informationskilde i forhold til den faktiske situation i selskabet. I denne forbindelse kan bestyrelsen som udgangspunkt gå ud fra, at den rekvirerede information fra direktionen er korrekt. Med udgangspunkt menes der, at hvis der er mistanke om at den rekvirerede information er bevidst misvisende, er bestyrelsen pålagt at handle herefter for ikke at selv at risikere at ifalde et erstatningsansvar. Som direktionens overordnede skal bestyrelsen således føre tilsyn med direktionen for at påse, at denne håndterer den daglige drift af selskabet på tilfredsstillende vis. Som eksempel, på at en tilfredsstillende intern informationsstrøm ikke har været til stede, kan der henvises til sagen U S. Heri udtaler retten, at det måtte antages, at bestyrelsen, hvis årsregnskabet var aflagt, måtte være klar over, at selskabets økonomi var så dårlig, at bestyrelsen havde haft pligt til at tage skridt til konkurs eller likvidation. Sagt med andre ord: Hvis der var ført den nødvendige kontrol med selskabets kapitalberedskab, var problemet blevet opdaget på et tidligere tidspunkt, og tabets størrelse kunne derved have været minimeret. Et andet eksempel er sagen U H, der omhandlede et rejseselskab, hvor der tydeligvis ikke var ført det nødvendige tilsyn med selskabets økonomi. Her fandt højesteret, at rejseselskabets bestyrelse havde forsømt deres forpligtelse til at føre tilsyn med selskabets økonomi og forhold i øvrigt, og at hvert medlem af bestyrelsen herved havde udvist en betydelig uagtsomhed. Årsagen til rejseselskabets tab skyldtes, at selskabet i stort set hele perioden havde solgt rejser til priser, som end ikke dækkede de direkte omkostninger. På dette grundlag fandt højesteret, at selskabet var blevet drevet på en måde, som måtte betegnes som klart uforsvarlig og derfor ansvarspådragende for bestyrelsen. 11 Schans, 2007, s

9 Efter senere års retspraksis at dømme er udgangspunktet at bestyrelsens medlemmer alle i udgangspunktet er ligeværdige medlemmer af denne, og alle derfor har et ansvar for at lede selskabet forsvarligt. I denne bedømmelse er det således underordnet, at nogle af bestyrelsens medlemmer har en mere sagligt tilfredsstillende forudsætning for at opfylde bestyrelsesarbejdet. Der er i denne henseende ikke nogen forskel på ejerens kone eller det professionelle bestyrelsesmedlem. Alt andet lige ville det heller ikke fungere, hvis samtlige medlemmer af bestyrelsen skulle træffe beslutninger, samtidigt med at kun nogle udvalgte hang på det reelle ansvar, såfremt der blev truffet ansvarsdragende beslutninger i selskabsledelsen NÆRMERE OM DIREKTIONEN Direktionen ansættes og afskedigedes af, bestyrelsen. Sammenlignet med selskabets bestyrelse er det generelt her, de branchekyndige ledelsesmedlemmer er at finde. Direktionen er underlagt varetagelse af den daglige ledelse af selskabet ud fra de retningslinjer, bestyrelsen angiver jf. ASL 54, stk. 2, 1. pkt. Dette omfatter således som udgangspunkt kun beslutninger i forhold til den daglige drift af selskabet og omfatter derfor ikke dispositioner af usædvanlig art eller af stor betydning for selskabet. Med varetagelse af den daglige ledelse menes der beslutninger i forhold til den daglige drift af selskabet samt ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, herunder også ledende medarbejdere der ikke er medlem af direktionen. Det er endvidere kun direktører der er anmeldt til erhvervs- & selskabsstyrelsen(e&s), som i selskabsretlig forstand er direktører. Det står derfor direktionen frit for at ansætte en økonomidirektør, salgsdirektør eller hvad der ellers kunne være behov for, men det er kun registrerede medlemmer af direktionen, der er underlagt de forpligtigelser, det medfører at være ledelsesmedlem. Hvis en beslutning af større art eller af stor betydning ikke kan afvente bestyrelsens beslutning uden væsentlig ulempe for selskabet, kan direktionen dog i sådanne tilfælde træffe beslutning jf. ASL 54, stk. 2. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde jf. ASL 54, stk. 3, 2. pkt. Da det er direktionen, der forestår den daglige drift, er det naturligt, at det er denne, der har ansvaret for selskabets bogføring, imens bestyrelsen som nævnt ovenfor har kontrolforanstaltningen i denne henseende. Selskabets bogføring omfatter hele selskabets bogholderi og regnskabsvæsen. Direktionens pligt med hensyn til formueforvaltningen er ikke blot en pligt til at konstatere aktivernes tilstedeværelse, men omfatter også deres forsvarlige anbringelse. 12 Andersen, 2008, s

10 Direktionen har endvidere til opgave at fremskaffe den information, bestyrelsen måtte kræve om selskabets forhold. I forlængelse heraf har direktionsmedlemmer i kraft af loyalitetspligten overfor selskabet også pligt til at viderebringe væsentlige oplysninger, skønt disse ikke er rekvireret af bestyrelsen. I forhold til bestyrelsesmedlemmerne har direktionsmedlemmerne typisk meget forskellige arbejdsområder i forhold til den enkeltes placering i den daglige drift af selskabet. Den enkelte direktørs arbejdsområde påvirker derfor også den ansvarsbedømmelse, vedkommende vil blive målt i forhold til ved en eventuel erstatningssag. Indenfor den enkeltes direktør stilling forventes det således, at den pågældende person udfører dette arbejde på forsvarlig vis og i selskabets interesse. Udover de overordnede ledelsespligter og den generelle loyalitetspligt har den enkelte direktør altså i kraft sin stilling en særlig pligt til at opfylde sine arbejdsopgaver på tilfredsstillende vis. Sker dette ikke, kan der blive tale om en eventuel erstatningssag. Undladelsessituationer, der rækker udover den enkelte direktørs hovedansvarsområde, er i kraft af ledelsens loyalitetspligt overfor selskabet også ansvarspådragende. Hvis et medlem af direktionen eksempelvis kommer i besiddelse af oplysninger om svindel i bestyrelsen, men ikke handler herefter, kan dette medføre et personligt ansvar for den pågældende. 4 GRUNDLAGET FOR NY SELSKABSLOV Den danske selskabsregulering, som vi kender den i dag, stammer tilbage fra 1970 erne og er på mange måder overhalet af udviklingen. 13 Som følge af den stigende grad af internationalisering bliver det fremover muligt at afholde generelforsamling på samtlige af de officielle sprog i den europæiske union. Endvidere tager den nye selskabslov yderligere hånd om de teknologiske muligheder, der nu er til stede. Det bliver således muligt at registrere stiftelsen af selskabet elektronisk direkte på erhvervs- & selskabsstyrelsens hjemmeside. Ligeledes kan selskabets vedtægter fremover udformes direkte over internettet igennem standardvedtægter med til- og fravalg, så disse kan tilpasses individuelt til det kommende selskab. 14 Jævnfør den nye selskabslovs kommissorium, betænkning 1498, er det overordnede mål at gøre Danmark til et af verdens mest konkurrencedygtige samfund. Dette mål er nærmere præciseret som et ønske om en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning, der er så let som mulig for erhvervslivet at administrere og efterleve 15. Denne formulering stemmer som sådan også godt overens med den selskabslov der blev fremlagt. Der blev således lagt op til langt færre restriktioner i den fremtidige selskabslov sammenlignet med den nuværende 13 Se U.1984B.385 for mere om bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar fra denne periode. 14 Bet. 1498/2008, s Bet. 1498/2008, s. 15 9

11 lovgivning. Det var dog ikke alle forslag der endte i den endelige lovtekst. For blot at nævne nogle få eksempler var det foreslået, at det skulle være tilladt at yde aktionærlån, så længe dette foregik på markedsvilkår jf. lovforslagets 1. udkast 206, stk Dette forslag bortfaldt dog senere efter kritik vedrørende den usikkerhed, sådanne regler ville medføre. Det var ligeledes foreslået i betænkning 1498 at det skulle være muligt at stifte anpartsselskaber med en minimumskapital på nul kroner, heller ikke dette forslag fandt vej til den endelige lovtekst. Lovforslaget indeholdt også forslag, om at grænsen for en maksimal ejerandel af egne aktier på 10 % fjernes, så længe aktierne erhverves indenfor de frie reserver jf. lovforslagets 196. Ligeledes blev det foreslået at genindføre muligheden for at udstede stemmeløse aktier jf. lovforslagets De to sidstnævnte forslag har begge fundet vej til den endelige lovtekst. Dette er blot nogle af de kommende ændringer i retningen af en lettere administrativ selskabslovgivning. En sådan forenkling af selskabsreglerne vil medføre en udvidet ramme for ledelsens handlefrihed og dermed også en udvidelse af det handlefelt, hvor ledelsen kan risikere at ifalde et ansvar. Dette betyder, at der vil være behov for en præcisering af reglerne om ledelsens handlepligt. 18 Det er denne præciserings faktiske indhold, der målet med nærværende fremstilling at undersøge. Nedenfor følger derfor en nærmere redegørelse for de ændringer, der er relevante, for senere at kunne vurdere en eventuel ændring i ledelsens erstatningsansvar. 5 DE FORESLÅEDE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL LEDELSESANSVARET Strukturen og arbejdsdelingen i et dansk kapitalselskabs ledelse er underlagt en betydelig frihed. Hvordan denne arbejdsdeling er tilrettelagt har således også indflydelse på bedømmelsen af, hvorvidt enkelte ledelsesmedlemmer har opfyldt deres forpligtigelser. Det enkeltes ledelsesmedlems ansvar hænger tæt sammen med, hvilke opgaver den pågældende har i selskabet, hvorfor det er særdeles afgørende hvorledes selskabet er struktureret. Derfor følger der nedenfor først en redegørelse for de ledelsesmodeller, den nye selskabslov indeholder. I umiddelbar forlængelse heraf vil der blive redegjort nærmere for selskabslovens præcisering af ledelsesansvaret set i forhold til de gældende regler herom. 16 Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber, fremsat den 25. marts Det har ikke været muligt i for danske aktieselskaber at anvende stemmeløse aktier siden 1. januar Bet. 1498/2008, s

12 5.1 FORSLAGETS LEDELSESSTRUKTURER For at imødekomme den stigende grad af internationalisering i den selskabsretlige verden er det besluttet, at dette også skal afspejles i de danske ledelsesmodeller for kapitalselskaber. Det bliver således muligt for danske kapitalselskaber at anvende enten den enstrengede, den tostrengede eller den traditionelt danske ledelsesmodel. Grundtanken bag den øgede valgfrihed bunder i en forventning om stadig større til- og fraflytning af virksomheder indenfor EU. Udenlandske virksomheder, der i kraft af den frie etableringsret vælger at drive virksomhed i Danmark, bevirker alligevel, at dansk ret skal tage stilling til udenlandske ledelsesmodeller. Ved at indføre dem direkte i lovteksten, sikrer man således, at håndteringen af fremmede ledelsesstrukturer bliver en integreret del af dansk ret. Da der ikke findes en ledelsesmodel der, så at sige, er den bedste, har flertallet i betænkningsudvalget ment, at det mest rigtige er lade det være op til virksomhederne selv at bestemme. På denne måde giver man også danske virksomheder mulighed for at imødekomme internationale tendenser, der måtte vise sig i forhold til valg af ledelsesstrukturer. Mindretallet i betænkningsudvalget var imod inddragelsen af den en- og tostrengede ledelsesmodel i dansk ret. Deres kritik gik primært på, at der ikke er en ledelsesmodel der kan anses for at være bedre end de andre hvorfor, der ikke var belæg for at gå væk fra de regler, som allerede fandtes. Endvidere påpegede mindretallet, at for selskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, er det vigtigt, at investorerne kender ledelsesformen. 19 Dette synspunkt kan ikke imødekommes. I kraft af reglerne om selskabsmobilitet indenfor EU, og muligheden for at oprette et SE-selskab, der allerede tillader den en- og tostrengede model, kan der alligevel forekomme fremmede ledelsesmodeller ved handel med værdipapirer på et reguleret marked. I lyset af en stadigt stigende grad af globalisering og ønsket om mere samhandel indenfor EU betragtes det således som værende mere fremadrettet at forberede sig på en sådan potentiel udvikling frem for at forholde sig passivt. Derfor nævnes det også i bemærkningerne til lovforslaget, at man ønsker at give danske virksomheder den samme fleksibilitet, som udenlandske selskaber har DEN ENSTRENGEDE MODEL Som det fremgår af navnet er den enstrengede model kendetegnet ved, at der kun er ét selskabsorgan. Denne ledelsesstruktur er særligt kendt fra engelsk ret, hvorefter selskabet ledes af et Board of directors, hvori man skelner imellem executive directors og non-executive directors. Hvor executive directors er tillagt kompetencen at udøve den daglige ledelse af 19 Bet. 1498/2008, s. 291ff 20 Bemærkninger til lovforslaget pkt

13 selskabet, så varetager Non-executive directors den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. 21 Ved den enstrengede ledelsesstruktur ledes kapitalselskabet alene af en direktion, der varetager den overordnede og strategiske ledelse såvel som den daglige ledelse. Den enstrengede ledelsesstruktur er mulig som følge af den nye selskabslov (SEL) 111, stk. 1, nr. 2. Det er dog kun anpartsselskaber, der kan anvende denne struktur jf. begrænsningen i de sidste to sætninger i SEL 111, stk. 1, nr. 2. Denne ledelsesstruktur er ligeledes muligt efter de gældende regler jf. APL 19, så lovforslaget ændrer ikke noget på dette punkt. Siden Cadbury-rapporten i 1992 er der kommet mere fokus på at non-executive directors endvidere bør have en tilsynsfunktion med executive directors, altså en opblødning af den rene enstrengede model hen imod noget man kender fra den tostrengede model. Den enstrengede ledelsesstruktur modtager endvidere en del kritik i litteraturen for den manglende uafhængighed internt i ledelsesorganet. Dette kan medføre at det er svært man er for tæt knyttet til driften af selskabet til at føre et hensigtsmæssigt tilsyn. 22 På grund af dette personsammenfald kan det være svært at få problemer i forhold til ledelsen selv på dagsordenen da samtlige af ledelsens medlemmer er til stede ved møderne i det øverste selskabsorgan DEN TOSTRENGEDE MODEL Ved den rene tostrengede ledelsesstruktur, der særligt kendes fra tysk ret, er der, ligesom for dansk rets nuværende aktieselskaber, to ledelsesorganer. Det ene er direktionen, som står for såvel den strategiske som daglige ledelse af selskabet, og det andet er tilsynsrådet der har til opgave at føre tilsyn med direktionen. Det følger således også af lovteksten i SEL 111, stk. 1, nr. 2, at det er tilsynsrådets opgave at ansætte direktionen. Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet. Modsat hvad der gælder for den danske selskabsret, er det derfor ikke tilladt, at der er personsammenfald de to ledelsesorganer imellem jf. SEL 111, nr. 2, sidste sætning. Tilsynsrådet er medlem af ledelsen, men har kun kontrolfunktion overfor direktion som arbejdsområde. Af samme grund kan medlemmer af tilsynsrådet heller ikke tegne selskabet. Den tostrengede ledelsesstruktur modtager dog en del kritik for distancen imellem selskabets organer. Tysk erfaring viser, at det væsentlige problem er at sikre den fornødne information fra ledelsen til tilsynsrådet samt, at tilsynsrådet til tider bliver for afskåret fra selska- 21 Bemærkninger til lovforslaget pkt Lederer, 2006, s

14 bets faktiske forhold. 23 Det sker således ofte, at tilsynsrådet alene kan forholde sig på rapporteringen fra direktionen DEN TRADITIONELT DANSKE MODEL Ved denne ledelsesstruktur er ledelseskompetencen, som nævnt i tidligere afsnit, delt imellem bestyrelsen og direktionen. Set i forhold til de to førnævnte ledelsesstrukturer ligger den model, der anvendes i Danmark, et sted midt imellem den en- og tostrengede. Eftersom der er to ledelsesorganer, er det nærliggende at sige, at den minder om den tostrengede ledelsesstruktur, men da der tillades personsammenfald bestyrelse og direktionen imellem, ville en sådan antagelse ikke være helt korrekt. En sammenligning med den enstrengede ledelsesstruktur er heller ikke umulig da der efter Cadbury-rapporten er flere lighedstegn mellem den danske model og denne. Eksempelvis ved muligheden i begge for personsammenfald i de daglige og strategiske ledere samt de strategiske lederes tilsynsrolle med de daglige ledere. 24 Diskussionen om, hvor den danske ledelsesstruktur hørte til, var også oppe at vende i forbindelse med SE-loven. Her nåede man det kompromis at se den danske model som en enstrenget model, men at det mest korrekte ville være at anse den som en hybrid imellem de to, hvilket dog ikke var en mulighed i denne forbindelse. Den traditionelt danske ledelsesstruktur forbliver en mulighed efter den nye selskabslov jf. SEL 111, stk. 1, nr DEN NYE SELSKABSLOVS ÆNDRINGER I LEDELSENS OPGAVER Nedenfor følger hvad der efter den nye selskabslov nærmere menes med den føromtalte præcisering af ledelsesansvaret for aktieselskaber og anpartsselskaber. Det er udtrykkeligt nævnt flere steder i både betænkningen og kommentarerne til lovforslaget, at det ikke har været hensigten at skærpe ansvaret, men blot at præcisere dette. Generelt om de nye regler kan det anføres at de i deres udformning i højere grad tager højde for erhvervslivets mangfoldighed og de forskelle, der er på de enkelte kapitalselskaber. Der er således stor forskel på det lille familieejede aktieselskab og det store selskab med flere hundrede ansatte. Særligt har man ønsket at lette det at drive virksomhed som et kapitalselskab for de mindre erhvervsdrivende. 23 Lederer, 2006, s Bet. 1498/2008, s

15 5.2.1 FOR SELSKABER DER HAR EN BESTYRELSE Den centrale bestemmelse i forhold til bestyrelsens opgaver er at finde i SEL 115. Denne regel er i forhold til bestyrelsen en videreførelse og præcisering af den nuværende ASL 54. I forhold til aktieselskaber er ændringerne umiddelbart ikke mange idet der i det store hele er tale om en sproglig opdatering og præcisering. For anpartsselskaberne derimod er der tale om en ret omfattende præcisering i forhold til den nuværende bestemmelse i ANL 20, der blot angiver at bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde. I praksis har dette dog ikke den store betydning, da de nuværende regler om ledelsens ansvar fra aktieselskabsloven i stort omfang anvendes analogt på anpartsselskaber. I forhold til bestyrelsens nærmere opgaver fremgår det af SEL 115 nr. 1-5, at bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse samt sørge for forsvarlig organisation af selskabets virksomhed og endvidere sørge for at: 1. Bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende, 2. der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, 3. bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold, 4. direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer 5. kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Hvad angår nr. 1 følger denne arbejdsopgave af den nuværende ASL 53, stk. 3, 2. pkt., fokus er dog flyttet fra bogføring til regnskabsaflæggelsen. Denne ændring af fokus er blot at tage skridtet videre, da aflæggelse af et tilfredsstillende regnskab har som forudsætning, at selskabets bogføring bliver varetaget tilfredsstillende. 25 I forhold til nr. 2 udspringer denne af den nuværende ASL 54, stk. 1, 2. pkt. der som nævnt i tidligere afsnit indeholder kravet om, at bestyrelsen skal sørge for håndtering af bl.a. risikostyringen. Ligeledes med den interne kontrol henvises der her til de tidligere nævnte rapporteringssystemer, der skal give bestyrelsen retvisende og rettidig information til at træffe beslutning om selskabets faktiske forhold. Hvad angår nr. 3, så er bestyrelsens pligt til at modtage den nødvendige information også en central del af bestyrelsens pligter efter den nuværende selskabslovgivning. Nr. 4 er 25 Dette synspunkt er udtrykt i flere domme hvor bestyrelsesmedlemmer er fundet ansvarlige som følge af manglende regnskaber der, hvis de var blevet udarbejdet, tydeligt havde gjort opmærksom på selskabets problemer. Se eksempelvis sagerne U S og U H. 14

16 ny i forhold til lovteksten i den nuværende selskabslovgivning, men i forhold til retspraksis er der blot tale om en kodificering af denne. Bestyrelsens pligt til føre tilsyns med direktionens arbejde er således ikke noget nyt. Nr. 5 er blot en omformulering og præcisering af den nuværende ASL 54, stk. 3. således at den sidste del af SEL 115, stk. 1, nr. 5 var underforstået med ordet formueforvaltning. I forhold til den faktiske udøvelse af erhvervet som bestyrelsesmedlem er opgaven således ikke umiddelbart ændret. Der lægges endvidere vægt på både i betænkning 1498 og kommentarerne til lovforslaget, at det ikke er formålet at ændre den gældende retspraksis på området FOR SELSKABER DER HAR ET TILSYNSRÅD For selskaber, der har et tilsynsråd er den centrale bestemmelse SEL 116. Denne lister tilsynsrådets opgaver for kapitalselskaber, der har en ledelsesstruktur efter SEL 111, stk. 1, nr. 2. Herefter ledes kapitalselskabet af en direktion, der står for den strategiske såvel den daglige ledelse af selskabet. Tilsynsrådets opgave er udelukkende at føre tilsyn og kontrol med direktionen. I forbindelse hermed er der i kommentarerne til lovforslaget sat lighedstegn ved den kontrolfunktion bestyrelsen har overfor direktionen i et traditionelt dansk aktieselskab og den funktion tilsynsrådet har overfor direktionen et aktieselskab med en ledelsesstruktur efter SEL 111, stk. 1, nr. 2. Af den grund videreføres SEL 115, stk. 1, nr. 1-5 om bestyrelsens opgaver således i SEL 116, stk. 1, nr. 1-5, for tilsynsrådet. Dette bevirker, at ovenstående gennemgang af SEL 115, stk. 1, nr. 1-5 også anvendelse for tilsynsrådet. Tilsynsrådet er altså en del af ledelsen, men har ikke ansvar for den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. Tilsynsrådet kan således som hovedregel heller ikke tegne eller repræsentere selskabet ud ad til, undtagelser er i situationer hvor der anlægges sag an imod et eller flere medlemmer af selskabets direktion, eller hvor der lægges sag an imod selskabet af et eller flere medlemmer af direktionen. Tilsynsrådet kan ligeledes repræsentere selskabet i tilfælde af inhabilitet i direktionen jf. SEL 135, stk. 4. Hvis der eksempelvis er konstateret forhold ved et af medlemmerne i direktionen, der gør, at vedkommende ikke længere kan besidde stillingen som direktør, kan et medlem af tilsynsrådet udpeges til direktør i stedet. Så længe vedkommende fungerer som direktør for selskabet, suspenderes vedkommende i tilsynsrådet i kraft af forbuddet om personsammenfald de to selskabsorganer imellem Kommentarerne til lovforslagets 115 samt bet. 1498/2008, s Kommentarer til lovforslagets

17 5.2.3 FOR DIREKTIONEN Direktionens opgaver afhænger af hvilken ledelsesstruktur, der er valgt for det pågældende kapitalselskab jf. således SEL 117 stk. 1 og 2. Har selskabet valgt at være struktureret efter stk. 1, altså med en bestyrelse og en direktion, så har direktionen kun den daglige drift at varetage, sådan som det er kendetegnet for aktieselskaber i dag. Er selskabet derimod struktureret efter stk. 2, med enten direktionen alene, eller direktionen i samarbejde med et tilsynsråd, så har direktionen til opgave at påse såvel den daglige som den strategiske ledelse af selskabet. Ved sidstnævnte alternativ skal direktionen desuden sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Efter SEL 118, stk. 1 har direktionen pligt til at sikre, at kapitalselskabets bogføring sker i overensstemmelse med reglerne herom, samt at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Disse bestemmelser er direkte videreført fra ASL 54, stk. 3, 2. pkt. og bringer derfor ikke nogen umiddelbar ændring med sig. SEL 118, stk. 2 er derimod ny, og denne bestemmelse giver direktionen et ansvar for, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Denne opgave er efter den gældende selskabslovgivning udelukkende bestyrelsens opgave. Hvor meget, denne tilføjelse til direktionens opgaver har at sige i praksis, er svært at sige. Det er dog sikkert, at direktionen heller ikke efter den gældende selskabslovgivning kan lade selskabets kapitalberedskab forsømme i kraft af ledelsens loyalitetspligt. Men med lovforslaget bliver det således tydeliggjort, at i selskaber, som der fremover har enten en bestyrelse eller et tilsynsråd, er det den samlede ledelse der er ansvarlig for selskabets kapitalberedskab. 6 DANSK RETS ALMINDELIGE ERSTATNINGSREGLER I FORHOLD TIL LEDEL- SESANSVARET Det grundlæggende formål med at tilkende erstatning er at stille den skadelidte, som om skaden ikke var sket. Man pålægger derfor skadevolderen at kompensere skadelidte økonomisk for derved at godtgøre det tab, vedkommende har lidt. I forhold til denne fremstilling er det mere præcist selskabsledelsen, der bliver påbudt at stille den skadelidte, det være sig selskabet, kreditorer, andre aktionærer eller offentlige myndigheder, som om skaden ikke var sket. For at der kan tilkendes erstatning, kræves det, at der er lidt et tab, samt at dette tab kan godtgøres. Udover at der er lidt et godtgjort tab, er det yderligere et krav, at skadevolderen har handlet forsætligt eller uagtsomt. Der skal endvidere være den fornødne år- 16

18 sagssammenhæng og påregnelighed imellem den skadevoldende handling og tabet for at der kan blive tilkendt erstatning. Disse faktorer tilsammen betegnes culpa. 28 I forhold til strafferetten, der fokuserer på hvorvidt den skadevoldende har overtrådt konkrete lovbestemmelser, koncentrerer erstatningsretten sig udelukkende om tabet. Det er således irrelevant om selskabsledelsen har handlet uforsvarligt, hvis der ikke er lidt noget tab, i så fald er det blot et resultat af dårlig ledelse. Der er heller ikke noget direkte ansvarspådragende ved at være en generelt dårlig ledelse for selskabet med dertil hørende mindre tilfredsstillende resultater for selskabet. I et aktieselskab har aktionærerne selv, igennem generalforsamlingen, valgt den utilstrækkelige ledelse, og det er således også op til aktionærerne i denne situation at vælge en ny. Der er ikke i dansk ret eksempler, på at ledelsen er blevet kendt erstatningsansvarlig som følge af generel utilstrækkelig ledelse med dertil hørende tab for selskabet. 29 Ligeledes som følge af dansk rets almindelige erstatningsregler gælder der også en ligefrem bevisbyrde. Det er altså den, der fremsætter en påstand, om at ledelsen eller dele af denne har handlet ansvarspådragende, der har bevisbyrden for, at dette faktisk er tilfældet. Dette er også internationalt den altoverskyggende hovedregel, og der er således kun få lande hvor der anvendes omvendt bevisbyrde i erstatningssager imod selskabsledelsen. Et eksempel er den finske selskabslov, som indeholder bevisbyrderegler, der indebærer en formodning for uagtsomhed i tilfælde, hvor et medlem af selskabsledelsen eller en majoritetsaktionær har opnået en fordel af det ansvarspådragende forhold. Ligeledes formodes uagtsomhed, hvis en direktør eller et bestyrelsesmedlem har forårsaget skade i forbindelse med en overtrædelse af selskabsloven eller af selskabets vedtægter. 30 I dansk selskabsret kan selskabsledelsen gøres erstatningsansvarlig for tab, de igennem forsætlig eller uagtsom handling har forårsaget selskabet. Selskabets kapitalejere kan, på generalforsamlingen, i en sådan situation beslutte at påbegynde en erstatningssag jf. ASL 140. Endvidere kan selskabets kreditorer samt tredjemand efter samme bestemmelse lægge sag an om erstatning imod ledelsen, hvis medlemmer af ledelsen har forsaget tab for disse. Hvis en kapitalejer selv har lidt et tab, der kan føres tilbage til specifikke handlinger i ledelsen, rettet særskilt mod kapitalejeren står det denne frit for på egen hånd at søge erstatning for dette. Dette kræver dog, at tabet skyldes særskilt rettet (vildledende) information fra en eller flere ledelsesmedlemmer. Er det derimod selskabet, der lider tab, som kan føres tilbage handlinger i ledelsen, men rammer alle aktionærer ligeligt, kan den enkelte kapitalejer ikke rejse erstatningssag, idet en sådan beslutning skal træffes på generalforsamlingen jf. ASL 28 von Eyben & Isager, 2003 s. 57ff 29 Rose, 2006, s Landeundersøgelsen, 2006, s

19 144. I udgangspunktet er det i forhold til kapitalejerne således selskabet, der har søgsmålskompetencen på vegne af kapitalejerne. Ledelsen har i kraft af deres stilling et personligt og fælles ansvar for at tage vare om selskabets interesser på bedst mulig vis, dette fremgår således også af ASL 63, stk. 1, og ANL 27, stk. 1. Hvor der i ledelsen af selskabet er en kollektiv opgave, der skal løftes, vurderes erstatningsansvaret derimod i forhold til det enkelte medlem af ledelsen. Er der flere medlemmer af ledelsen, der findes at have handlet culpøst, og som bliver idømt at betale erstatning, er det ligesom efter dansk rets almindelige erstatningsregel, at der hæftes solidarisk med hensyntagen til den enkeltes skyldgrad. Med hensyn til regres imellem flere ansvarlige kan den, der har betalt erstatningen, afkræve hver enkelt af de andre ansvarlige dennes del under hensyn til størrelsen af den pågældendes skyld og omstændighederne i øvrigt. I forhold til det ledelsesmæssige erstatningsansvar er der igennem retspraksis udviklet forskellige værktøjer, der er specielt rettet imod vurderingen af ledelsesansvar. Som eksempel kan nævnes det tilfælde at man igennem en given disposition medfører selskabet et tab ikke er ensbetydende med et erstatningskrav. Der er således plads til et ledelsesmæssigt skøn, så længe dette er baseret på et økonomisk rationalt grundlag af en ledelse i god tro på beslutningstidspunktet. Denne tanke benævnes også The Business Judgment Rule og stammer fra amerikansk retspraksis, men er efterhånden er en anerkendt del af dansk ret. 31 Regelen siger, at en tabsgivende disposition ikke er ansvarspådragende, forudsat at beslutningen er truffet i god tro på et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag CULPAREGELEN Efter dansk ret er det kun muligt at pålægge erstatningsansvar, hvis der er et ansvarsgrundlag. Dansk rets almindelige ansvarsregel er ligesom i de fleste andre lande culpareglen. Denne er således også gældende for ledelsen i den selskabsretlige verden og er endvidere kodificeret i ASL 140. Ledelsen kan herefter blive erstatningsansvarlig for uforsvarlige handlinger eller undladelser der medfører tab for selskabet, hvis handlingen kan tilregnes de pågældende personer som værende forsætlig eller uagtsom. Efter dansk rets almindelige erstatningsregler er den klassiske bedømmelse af, hvorvidt en given handling er culpøs, vurderet ud fra, hvordan den gode familiefar, bonus pater familias, ville have handlet i samme situation. Bonus pater udviser altid den fornødne omtanke og omhu, før han træffer en given beslutning, og som sådan er han altid fejlfri. Så selvom mennesket på individuelt plan langtfra er fejlfrit, giver det ikke desto mindre en udmærket måle- 31 Andersen, 2008, s Hansen & Krenchel, 2007, s

20 stok for, om skadevolderen har handlet på en måde, der virker ansvarspådragende i den givne situation. 33 I forhold til selskabsretten er målestokken mere en vurdering af hvad et fornuftigt ledelsesmedlem vil have gjort i lignende stilling og situation. Man kan altså ifalde erstatning for tab forårsaget af ansvarspådragende handling eller undladelse, der kan karakteriseres som afvigelse af, hvad der kan forventes af et almindeligt fornuftigt bestyrelsesmedlem eller direktionsmedlem. I praksis sker denne vurdering i forhold til de opgaver og pligter til ledelsen, der er oplyst i selskabslovene, eksempelvis ASL 54 som nævnt ovenfor, samt normative opfattelser af hvad der er redelig handlemåde. Herunder inddrager man eksempelvis Nørby-udvalgets anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark og OECDs Principles of Corporate Governance. 34 Hvis der er tale om overtrædelse på en måde, som klart er defineret som værende forbudt i den aktuelle selskabslov, vil dette forventes at medføre en strengere culpabedømmelse. Ligeledes medfører tilfælde, hvor ledelsen eller medlemmer heraf har handlet i egne eller andres interesse og derved optrådt illoyalt i forhold til deres stilling i selskabet, medfører dette højst sandsynligt en strengere culpabedømmelse. 35 I forhold til de børsnoterede selskaber er kravene til offentlighed større grundet den større omsættelighed og handel med selskabets aktier jf. ASL 56, stk. 7. Skønt kravene i ASL 56, stk. 7 er møntet på statslige aktieselskaber og selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, kan reglerne også fungere som inspiration for, hvad der forventes af bestyrelsen i aktieselskaber, der ikke falder i den nævnte kategori. 36 Denne inspiration vil være størst i forhold til større aktieselskaber, der i højere grad minder om de børsnoterede aktieselskaber kontra de små familieejede selskaber. I forhold til det enkelte selskab er det ikke ualmindeligt for børsnoterede aktieselskaber, at man udarbejder codes of conduct, hvori man yderligere fastsætter ledelsens pligter, udover hvad lovgivningen gør. I erstatningssager imod medlemmer af ledelsen er det ikke usandsynligt at selskabets codes of conduct kommer til at virke som en retligt bindende norm. Dermed vil vurderingen, af hvorvidt ledelsen har handlet forsvarligt, blive præget af selskabets codes of conduct. 37 På sin vis virker dette korrekt, idet de udarbejdede codes of conduct er en del af aftalegrundlaget imellem ledelsen og selskabet og derfor bindende for begge parter. Det korrekte i denne sammenhæng afhænger dog af, at sådanne codes er udarbejdet parterne imellem og ikke blot pålagt ledelsen von Eyben & Isager, 2003 s Andersen, 2008, s Berg & Langsted, 1994, s Werlauff, 2008, s Olsen & Sørensen, 2006, s. 233f 38 Dette afhænger naturligvis af, hvornår disse indføres i forhold til det enkelte ledelsesmedlems ansættelse af selskabet. Er selskabets code of conduct sat i kraft før ansættelse, har disse været kendelige for det kommende ledelsesmedlem. Bliver de derimod effektueret efter ansættelse uden forhandling imellem ligeværdige parter, kan dette være et problem. 19

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Udgangspunkt: Ingen personlig hæftelse Fonden/selskabet hæfter alene. Ingen personlig hæftelse for bestyrelsesmedlemmer eller andre. Forudsætning: Fonden/selskabet

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalselskabets ledelse m.v. Side 2 Kapitalselskabets ledelse m.v. Reglerne om kapitalselskabets ledelse er ændret indenfor følgende områder: Valg af ledelsesstruktur,

Læs mere

Tilsynsråd. Hvad er tilsynsrådets opgaver? Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Tilsynsråd. Hvad er tilsynsrådets opgaver? Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Tilsynsråd Hvad er tilsynsrådets opgaver? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Før 2009 krævede aktieselskabsloven, at et kapitalselskabs ledelse var todelt i form af en bestyrelse samt en

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer. Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet

Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer. Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet Rammerne for samspillet mellem bestyrelse og aktionærer Jan Schans Christensen, professor, dr. jur., Københavns Universitet, Juridisk Fakultet 1 Plan for indlæg Grundtankerne bag den nye selskabslov Loven

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1 BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014 side 1 Intro samt fokusområder Fokus på bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder (regelsæt m.v.) samt god selskabsledelse side 2 Generelle regelsæt - kapitalselskaber Selskabsloven

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Vedtægter for Opholdsstedet Purhusvej ApS

Vedtægter for Opholdsstedet Purhusvej ApS Vedtægter for Opholdsstedet Purhusvej ApS 1 Selskabets navn Selskabets navn er Opholdsstedet Purhusvej ApS 2 Selskabets hjemsted Selskabets hjemsted er Silkeborg Kommune 3 Selskabets formål Selskabets

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indhold 1. Ledelsesændringer... 2 1.1. Bestyrelse og tilsynsråd... 3 1.2. Direktion... 3 2. Revisorændringer...

Læs mere

Vedtægt for Børneringens Fond

Vedtægt for Børneringens Fond Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Vedtægt for Børneringens Fond Fondens navn er Børneringens Fond. Fondens hjemsted er Københavns Kommune. 1. NAVN OG HJEMSTED 2. FORMÅL Fondens formål er,

Læs mere

Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde

Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde 7. april 2017 Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde Fondsbestyrelsens opgaver og ansvar er blevet behandlet i forbindelse med en konkret sag, som bl.a. vedrører de forhold,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen XXX A/S. CVR-nr. XXXXXXXX. 1. Bestyrelsens første møde

Forretningsorden. for. bestyrelsen XXX A/S. CVR-nr. XXXXXXXX. 1. Bestyrelsens første møde Forretningsorden for bestyrelsen i XXX A/S CVR-nr. XXXXXXXX 1. Bestyrelsens første møde Bestyrelsen afholder sit første (konstituerende) møde umiddelbart efter generalforsamlingen. Mødet ledes af det bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts

Forretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts Forretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts Konstitution Bestyrelsen er valgt/udpeget for 2 år ad gangen. Bestyrelsesmedlemmerne har forskudte valgperioder, som anført i vedtægterne,

Læs mere

BILAG 5. Forretningsorden. Side 1

BILAG 5. Forretningsorden. Side 1 BILAG 5 Forretningsorden Side 1 14. oktober2019 FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSE INDSAMLING PÅ TVÆRS I/S Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konstituering...3 2. Mødeafholdelse...3 3. Dagsorden...3 4. Afvikling

Læs mere

Vedtægter for Langeland Forsyning A/S

Vedtægter for Langeland Forsyning A/S 6653-0016 Vedtægter for Langeland Forsyning A/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Langeland Forsyning A/S. 1.2. Dets hjemsted er Langeland Kommune. 2. Selskabets formål 2.1. Selskabets formål

Læs mere

Vedtægt for Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme

Vedtægt for Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme Vedtægt for Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1. Fondens navn er Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2. Fonden er stiftet

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1. Stiftelse Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1.1. Fonden Geopark Odsherred er stiftet af Odsherred Kommune. 1.2. Der er ikke tillagt stifteren, væsentlige gavegivere/bidragsydere eller andre særlige

Læs mere

Bestyrelsens forretningsorden

Bestyrelsens forretningsorden - 1 Bestyrelsens forretningsorden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For bestyrelsen i aktie- eller anpartsselskaber er det et lovkrav, at bestyrelsen har vedtaget en forretningsorden for bestyrelsens

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsen, den 31. august 2015 UDKAST Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven)

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven) Holstebro Kommune CVR-nr. 29 18 99 27 Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Vilkår for revisionsopgaven) Holstebro Kommune Revisionsberetning vedrørende

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København

Læs mere

Ledelsens erstatningsansvar

Ledelsens erstatningsansvar Kandidatafhandling Cand.merc.aud.-studiet Copenhagen Business School, 2009 Juridisk Institut Afleveringsdato: 11. december 2009 Ledelsens erstatningsansvar En komparativ analyse af ansvarsgrundlaget for

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S 1 Navn og hjemsted Selskabets navn er FIH Realkredit A/S. Dets hjemsted er Københavns Kommune. 2 Formål Selskabets formål er at drive alle former for realkreditvirksomhed,

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 Bestyrelsesarbejdet Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 2 PROGRAM A. Indhold af bestyrelsesarbejde i bestyrelser B. Bestyrelsens 10 væsentligste fejl C. Retlige rammer for bestyrelsesarbejdet

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

I henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.

I henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. Kendelse af 30. juni 2005. (j.nr. 04-119.434) Nægtet offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - under henvisning til, at de modtagende selskaber hverken er bestående

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution Horisonten S/I (fond) 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Horisonten S/I er en uafhængig og selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 15. januar 2014.

Læs mere

Det nye bestyrelsesmedlem

Det nye bestyrelsesmedlem - 1 Det nye bestyrelsesmedlem Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I artiklen Klar til bestyrelsen i Spørg om Penge den 19. juli 2014 blev omtalt de undersøgelser og overvejelser, som det kommende

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Wirtek a/s CVR-NR

VEDTÆGTER. for. Wirtek a/s CVR-NR VEDTÆGTER for Wirtek a/s CVR-NR. 26042232 15.04.2015 1 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Wirtek a/s 1.2 Selskabets hjemsted er Aalborg kommune. 2. Formål 2.1 Selskabets formål er at udvikle og

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Bestyrelsens konstitution... 3 4. Tiltrædelse af forretningsorden...

Læs mere

Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. (Ellen Andersen, Mads Bryde Andersen og Niels Larsen)

Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. (Ellen Andersen, Mads Bryde Andersen og Niels Larsen) Kendelse af 25. april 1996. 95-101.217. Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. Aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 2. Anmeldelsesbekendtgørelsens 1 og 2, nr. 1. (Ellen

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notat Vedrørende: De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notatet er afgrænset til kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i hhv. kommunale fællesskaber (godkendt efter 60 i kommunestyrelsesloven)

Læs mere

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse Finanstilsynet 5. juli 2010 Lov om finansiel virksomhed 207-210 Fortolkning af reglerne om omdannelse Indledning Ifølge 207-210 i lov om finansiel virksomhed (herefter benævnt FiL) kan en sparekasse omdannes

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R 15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Bestyrelsesansvar. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Bestyrelsesansvar. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Bestyrelsesansvar Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I kølvandet på et aktieselskabs eller et anpartsselskabs konkurs rejses undertiden spørgsmålet, om bestyrelsen har handlet ansvarspådragende

Læs mere

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S 3 ejerkommuner Vedtægter for Dansk Affald A/S 1 Indhold 1. Navn, hjemsted og formål... 3 2. Kapital og aktier... 3 2.1 Aktiekapital... 3 2.2 Aktierne... 3 2.3 Rettigheder... 3 2.4 Overdragelse... 3 2.5

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN i Fonden Soloprojekt CVR.nr

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN i Fonden Soloprojekt CVR.nr Advokatpartnerselskab Godthåbsvej 4, Postbox 180 DK-8600 Silkeborg T: +45 87 22 80 80 W: www.bklaw.dk Advokat Tage Engelbrecht Svendsen Sagsnr.: 18-131895-TES/AJO FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN i Fonden

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

VEDTÆGTER A/S ØRESUNDSFORBINDELSEN

VEDTÆGTER A/S ØRESUNDSFORBINDELSEN VEDTÆGTER A/S ØRESUNDSFORBINDELSEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL... 3 2 SELSKABETS KAPITAL OG AKTIER... 3 3 GENERALFORSAMLINGEN... 4 4 BESTYRELSE OG DIREKTION... 7 5 BESTYRELSENS

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

UDKAST. VEDTÆGT for Design Society (fond) 1 Fondens navn og hjemsted

UDKAST. VEDTÆGT for Design Society (fond) 1 Fondens navn og hjemsted UDKAST VEDTÆGT for Design Society (fond) Stk. 1. Fondens navn er Design Society (fond). 1 Fondens navn og hjemsted Stk. 2. Fonden er stiftet af Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Design Center (fond),

Læs mere

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 34 69 92 24 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune er Herning. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at besidde andele i afdeling I&T

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

VEDTÆGTER. For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S

VEDTÆGTER. For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] 1 5. OKTOBER 2011 W W W. K R O M A N N R E U M E R T. C OM VEDTÆGTER 1. NAVN OG

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred

Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred 1. Forretningsordenen 1.1. Bestyrelsen for fonden Geopark Odsherred skal som første punkt efter konstituering af bestyrelsen i umiddelbar forlængelse

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

VEDTÆGTER BOSTEDET ASLA APS CVR-NR

VEDTÆGTER BOSTEDET ASLA APS CVR-NR 30. august 2016 J.nr. 10061 Advokat Ann Christina Rindom Sørensen RIND Advokatfirma CVR-nr. 37 23 53 93 Ahlgade 1C, 2. sal 4300 Holbæk Telefon: 28 40 37 10 Email: ac@rindadvokat.dk VEDTÆGTER BOSTEDET ASLA

Læs mere

Diskussionspapir. Krav til vedtægtsændringer i andelskasser omfattet af 85 a i lov om finansiel virksomhed

Diskussionspapir. Krav til vedtægtsændringer i andelskasser omfattet af 85 a i lov om finansiel virksomhed Diskussionspapir Krav til vedtægtsændringer i andelskasser omfattet af 85 a i lov om finansiel virksomhed 1. Indledning og baggrund Andelskasser har i henhold til lov om finansiel virksomhed lovbestemte

Læs mere

VEJLEDNING OM. Tegningsregler

VEJLEDNING OM. Tegningsregler VEJLEDNING OM Tegningsregler UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Tegningsregler for aktie- og anpartsselskaber.... 2 1.1 Begrænsninger i tegningsreglen:... 3 1.2 Fortolkningstvivl...

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

Vedtægter for NKT Holding A/S

Vedtægter for NKT Holding A/S Vedtægter for NKT Holding A/S Vedtægter, 24. april 2001, CVR Nr. 62 72 52 14 I Selskabets navn, formål og hjemsted II Aktiekapitalen og aktionærerne III Generalforsamlingen IV Bestyrelse og direktion V

Læs mere

Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark.

Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark. 2 Revideret på bestyrelsesmøde den 8. juni 2017 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark. Afholdelse af bestyrelsesmøder 1. 1.1 Bestyrelsen afholder møder 4-5 gange om

Læs mere

Bestyrelsens erstatningsansvar for fortsat drift af et kapitalselskab i økonomisk krise

Bestyrelsens erstatningsansvar for fortsat drift af et kapitalselskab i økonomisk krise Bestyrelsens erstatningsansvar for fortsat drift af et kapitalselskab i økonomisk krise Mikkel Holdensgaard & Martin Tang Specialeafhandling, Juridisk Institut, Aalborg Universitet Titelblad Uddannelse:

Læs mere

Vedtægter. for. Finansiel Stabilitet A/S

Vedtægter. for. Finansiel Stabilitet A/S Vedtægter for Finansiel Stabilitet A/S 1.0 Selskabets Navn og Hjemsted 1.1 Selskabets navn er Finansiel Stabilitet A/S. 1.2. Selskabets binavne er Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt følgeloven hertil (L 170 og L 171)

Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt følgeloven hertil (L 170 og L 171) Erhvervsudvalget, Erhvervsudvalget L 170 - Bilag 1,L 171 - Bilag 1 Offentligt 19. marts 2009 E&S /che/adf Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Baggrund Danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser stilles i disse år over for

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for TV 2/DANMARK A/S

V E D T Æ G T E R. for TV 2/DANMARK A/S V E D T Æ G T E R for TV 2/DANMARK A/S 1.0 Selskabets navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er TV 2/DANMARK A/S. 1.2 TV 2/DANMARK A/S er et statsligt aktieselskab etableret med hjemmel i lov nr. 438 af

Læs mere

Vedtægter FS Finans I A/S, CVR-nr

Vedtægter FS Finans I A/S, CVR-nr Vedtægter FS Finans I A/S, CVR-nr. 34479097 Side 2 Vedtægter 1 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er FS Finans I A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet FS Finansselskabet A/S.

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i. Svendborg Kraftvarme A/S

Forretningsorden for bestyrelsen i. Svendborg Kraftvarme A/S Forretningsorden for bestyrelsen i Svendborg Kraftvarme A/S Juni 2014 1.0 Forretningsordenens hjemmel 1.1 Nærværende forretningsorden er oprettet i henhold til Lov om aktie- og anpartsselskaber, 130. 1.2

Læs mere