Sygefravær en fælles udfordring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær en fælles udfordring"

Transkript

1 Sygefravær en fælles dfordring Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet Jni 2008 Regeringen

2 Indhold Forord 3 Kapitel 1 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem 5 Kapitel 2 Sygefravær skal forebygges 5 Oversigt over regeringens forslag Regeringens forslag beskrives nærmere 30 Kapitel 3 En tidlig indsats er afgørende 33 Oversigt over regeringens forslag Regeringens forslag beskrives nærmere 48 Kapitel 4 Aktiv nder sygemeldingen 53 Oversigt over regeringens forslag Regeringens forslag beskrives nærmere 63 Kapitel 5 Sndheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen 67 Oversigt over regeringens forslag Regeringens forslag beskrives nærmere 78 Oversigt over cases Kapitel 2 Sygefravær skal forebygges 5 Case 1: Gentofte Hospital fra fravær til nærvær 21 Case 2: Gle sedler og telefonsvarer opsnapper arbejdsmiljøproblemer tidligt hos Bombardier 24 Case 3: Sønderborg Kommne kortlægger medarbejdernes sndhed 28 Kapitel 3 En tidlig indsats er afgørende 33 Case 1: Den svære samtale dialogen er omdrejningspnktet hos Vesterbro Serigrafi 39 Case 2: Best practice Ringsted Kommne 43 Case 3: En tidlig, målrettet indsats virker PenSams projekt Hold fast i dit arbejde 44 Kapitel 4 Aktiv nder sygemeldingen 53 Case 1: Kontorchef i arbejdstilsynet var delvis raskmeldt nder kemobehandling 56 Case 2: Aktiv, jobrettet indsats over for sygemeldte indvandrerkvinder i Odense 59 Kapitel 5 Sndheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen 67 Case 1: Hrtigt tilbage til arbejde med KIA i Vejle Amt 74 Case 2: Godt samarbejde mellem jobcenteret i Odder og praktiserende læger 75 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

3 2 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

4 Forord Jeg tror, at mange af os går rndt med en forestilling om, at når vi er syge, så er en pase fra arbejdslivet med fred og ro hjemme dét, der skal til for at blive rask igen. Men det er faktisk langt fra altid tilfældet. Syge har i mange tilfælde bedre af at holde sig i gang ved fx at arbejde nogle få timer om gen eller med andre opgaver end de sædvanlige. Faktisk kan vi ligefrem risikere at gøre ondt værre, hvis vi i misforstået venlighed lader syge gå hjemme i stedet for at tage en snak om, hvad der skal til for, at han eller hn kan komme tilbage til sin hverdag igen. Jeg blev ærligt talt meget overrasket, da jeg første gang hørte, hvor stor risiko syge har for helt at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Efter et års fravær vender én d af fem aldrig tilbage til arbejdslivet. Hvis vi for alvor vil gøre noget ved sygefraværet og det skal vi så skal vi vænne os til, at det ofte er både mligt og ligefrem gavnligt at blive på arbejdspladsen. Vi skal ikke altid sende syge hjem for at blive raske. Også selvom det for mange af os strider mod den opfattelse, vi hidtil har haft. Sat på spidsen, så lader vi syge i stikken, hvis ikke vi tager den ny viden til os og brger den bedst mligt til at få sygefraværet ned. Derfor skal vi blive bedre til at tale om sygefravær. Hvad den enkelte fejler, er og bliver selvfølgelig en privat sag. Ingen tvivl om det. Men vi skal ikke være bange for at tale om, hvad vi som arbejdsgiver, kollega, læge eller sagsbehandler i jobcenteret kan gøre for at hjælpe den enkelte hrtigt tilbage til den vante hverdag. Sygefravær må ikke være et tab. Ellers kan vi ikke få taget ordentligt fat om problemet. I regeringen nedsatte vi i december 2007 et tværministerielt dvalg om sygefravær. Siden da har Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Velfærdsministeriet, Ministeriet for Sndhed og Forebyggelse, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration sammen med Beskæftigelsesministeriet gransket sygefraværet. Vi har ndervejs inviteret en lang række aktører på sygefraværsområdet til at give deres besyv med. Det har vi gjort, fordi sygefraværet er en fælles dfordring. Det har alle parter været enige i, og alle har også til min store glæde givet håndslag på, at de selv vil sætte ind for at mindske sygefraværet. Resltatet af dvalgets arbejde er handlingsplanen her. Den indeholder 30 nye forslag, der kan være med til at nedbringe sygefraværet. Det er regeringens bd på, hvordan vi skal gribe fat om sygefraværet. Clas Hjort Frederiksen Beskæftigelsesminister Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

5 Foto: Scanpix

6 Kapitel Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

7 Kapitel 1 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem Flere og flere bliver syge Hver dag bliver mennesker hjemme, fordi de er syge. Inflenzaepidemier kommer og går og kræver, at vi holder os i sengen i nogle dage, indtil vi igen bliver raske og ikke længere smitter. Hovedparten af de sygemeldte er væk i kortere tid. Det længerevarende sygefravær kan være et stort problem for dem, der bliver ramt, og kan vende op og ned på dagligdagen. Sygefravær er ikke alene et stort problem for den enkelte. Det er også en af de største dfordringer på beskæftigelsesområdet. Alt for mange sygemeldte vender ikke tilbage til arbejdspladsen eller til arbejdsmarkedet i det hele taget. Antallet af personer, der modtager sygedagpenge, er vokset med knap en sjettedel fra 2005 til I samme periode er den gennemsnitlige længde af et sygedagpengeforløb vokset fra ni til over ti ger, og især det lange sygefravær vokser. Antallet af personer, der får sygedagpenge i over et år, er i perioden vokset med over en tredjedel. I 2007 fik mere end personer sygedagpenge i mere end et år. Det betyder, at stadigt flere risikerer at ryge helt d af arbejdsmarkedet. At forhindre at syge bliver dstødt fra arbejdsmarkedet, er det vigtigste formål med regeringens handlingsplan. Samfndsøkonomisk er sygefraværet en stor belastning. 37 milliarder kroner. Så meget skønnes de samlede dgifter at have været til sygedagpenge og til løn nder sygdom i Oven i skal lægges dgifter i sndhedsvæsenet til behandling og værdien af det arbejde, som ikke bliver lavet, fordi medarbejderen er syg. Sygefravær dræner dermed den i forvejen knappe arbejdsstyrke for mange hænder og hoveder. Der er tre gange så mange væk fra arbejdsmarkedet på grnd af sygefravær som på grnd af ledighed. Vi kan på ingen måde afskaffe sygefravær, men dfordringen er til at få øje på: bliver hver dag hjemme på grnd af sygdom. 37 milliarder kroner. Og næsten hver femte, der har været syg i et år, ender på førtidspension. Hvad er sygefravær Sygefravær omfatter i denne handlingsplan alt registreret fravær fra arbejdet eller fra ledighed, der skyldes personens egen sygdom. De fleste medarbejdere, der bliver syge, modtager efter overenskomst løn fra deres arbejdsplads nder den første del af sygeperioden. Fakta 1 Arbejdsgiveren har efter sygedagpengelovgivningen ret til sygedagpengerefsion for de medarbejdere, der får løn nder sygefravær. Arbejdsgiveren kan dog ikke få refsion i de første 21 dage. Arbejdsgivere, der har ansat medarbejdere i fleksjob eller medarbejdere med kroniske sygdomme, har ret til at få refsion for sygedagpenge fra første sygedag. Lediges sygefravær er kn registreret for dagpengemodtagere. De får sygedagpenge fra første registrerede sygedag. Kontanthjælpsmodtageres sygefravær registreres ikke, og de modtager kontanthjælp nder sygdom, anset om de melder sig syge eller ej. 6 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

8 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Løsningen er et nyt foks på sygefravær Med det nye foks kan vi mindske sygefraværet. Er man syg, skal man sygemeldes. Det har i Det kræver imidlertid, at vi tør tale om sygefra- mange år og i den bedste mening været den vær. Og at vi anerkender, at vi alle er en del af gængse opskrift på at blive hrtigt rask igen. Ud løsningen. fra en overbevisning om at det bedste, man kan gøre for de syge, er at sende dem hjem fra Vi skal trde tale om sygefravær arbejdspladsen til fred og ro i sengen. At en pase Sygefravær kan ikke tales væk. Men det er fra arbejdet er en fordsætning for at blive rask nødvendigt at tale om sygefravær, hvis vi skal få og vende tilbage til jobbet. Men analyser og ordentligt fat om problemet. Skal vi mindske forskning viser, at det langt fra altid er tilfældet, sygefraværet, skal vi væk fra at tænke så sort- jf. kapitel 4. Vi gør mange syge en større tjeneste hvidt i, at man enten er rask og i fldt sving eller ved at hjælpe dem til at bevare tilknytningen til syg og sendt hjem til fred og ro. Det kræver, at vi arbejdspladsen. Det har betydning for, om den kan tale åbent og fordomsfrit om dét at være syg syge siden hen kommer tilbage til arbejdspladsen og på arbejde på samme tid. Om hvordan den eller til arbejdsmarkedet i det hele taget. enkelte medarbejder kan fastholde kontakten til Skal vi have sygefraværet ned, skal vi derfor til jobbet nder et længere sygdomsforløb. Hvordan at tænke anderledes. Løsningen er et nyt foks vi bedst forebygger sygefravær. Hvordan vi bedst på sygefravær. Vi skal vænne os til, at det i mange sætter tidligt ind og dæmmer op for det længere- sygdomstilfælde er både mligt og endda gavnligt varende sygefravær. Hvad den syge medarbejder at holde sig i gang fx på jobbet med tilpasset ar- selv kan gøre. Hvordan den enkelte ledige ndgår bejdstid og tilpassede arbejdsopgaver. at komme længere væk fra arbejdsmarkedet på grnd af sygdom. Hvordan vi bedst følger op. Og Der er næppe to sygdomsforløb, der er helt ens. Selv i en sitation med alvorlig sygdom som hvordan vi bedst sikrer, at en manglende afklaring fx kræft vil nogle mennesker både ønske og i af den enkeltes sitation ikke forlænger sygefra- stor dstrækning være i stand til at fortsætte de- været nødigt. Kort sagt, hvordan vi sikrer, at res dagligdag med job. I andre tilfælde er det ik- syge ikke mister tilknytningen til arbejds- ke mligt. markedet. Der er selvfølgelig sygefravær, vi ikke kan gøre noget ved. Lngebetændelser og inflenzaepide- Vi har alle et ansvar mier kommer og går. Det kan vi ikke ændre grnd- Det gælder os alle. Vi er både topledelsen og læggende på. I den anden og langt mere alvor- den nærmeste chef de på virksomhederne, lige ende vil der også altid være personer, der kollegerne, den syge selv, sagsbehandlerne i rammes af kritisk sygdom, og som af den grnd vil jobcenteret, lægerne og det øvrige personale, være syge i en kortere eller længere periode. som syge kan møde ndervejs i et sygdomsforløb. Alle vinder, hvis vi får bragt sygefraværet ned. Og alle har derfor en del af ansvaret for at gøre noget ved sygefraværet. Det er ingen enkel øvelse. Tværtimod. Heldigvis er indsatsen for at få sygefraværet ned allerede i fld gang. Mange virksomheder gør en stor indsats for at forebygge sygefravær, fastholde syge medarbejdere og skabe mlighed for, at syge hrtigt kan komme i gang igen. Det gælder også sygemeldte. Flere kommner har desden vist, at der er store gevinster både menneskeligt og samfndsøkonomisk ved at sætte tidligt og aktivt ind. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

9 Kapitel 1 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

10 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Fra politisk hold skal vi selvfølgelig være med til at sikre, at alle de mange involverede aktører har de bedst mlige rammer for at gøre noget ved sygefraværet. Det er derfor, regeringen n kommer med en ny handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Sygefravær skal afbreakratiseres Et af de centrale steder, hvor regeringen kan sætte ind og skabe bedre rm til at gøre noget ved sygefraværet, er ved at forenkle reglerne og afbreakratisere de administrative processer og Afbreakratisering Barrierer for et lavere sygefravær Fakta 2 Beskæftigelsesministeriet har i Medarbejderne i jobcentrene Kommnernes brg af ar- samarbejde med KL gennemført oplever det generelt som en bejdsevnemetoden skal eva- et projekt om afbreakratise- barriere, at de ikke kan leres og videredvikles (ka- ring på beskæftigelsesområdet. give tilbd af bredere be- pitel 4). Sygefravær både for personer skæftigelsesfremmende ka- Kommnerne kan selv be- på sygedagpenge og på kontant- rakter, som fx tilbd om psy- stemme, om ydelses- eller hjælp var dvalgt som et sær- kolog, mentor/støtteperson jobcenteret modtager oplys- ligt tema. og stresshåndtering. ningsskemaet (kapitel 3). Jobcentrene gennemfører Gide til bedre samarbejde Kortlægningen er foretaget af dagligt overflødige opfølg- mellem jobcentrene og de konslentfirmaet Deloitte. De har ningssamtaler med sygemeld- praktiserende læger fra jni til november 2007 kort- te for at overholde tidsfrister (kapitel 5). lagt, hvilke barrierer chefer og og dokmentationskrav, da Lempede konsekvenser, når medarbejdere oplever i deres dag- kommnen ellers mister sin sygemeldte afleverer oplys- lige opgaveløsning i jobcentrene, refsion fra staten. ningsskemaet for sent når det gælder syge, der modta- (kapitel 3). ger sygedagpenge eller kontant- Anbefalingerne fra afbreakra- Modtagere af kontanthjælp, hjælp. Kortlægningen er baseret tiseringsprojektet indgår i hand- starthjælp, introdktionsydel- på foksgrppeinterview i jobcen- lingsplanen i følgende forslag: se og ledighedsydelse skal tre. Barriererne er blevet drøftet Kommnernes kontakt med sygemelde sig (kapitel 3). på en landsdækkende konference sygemeldte skal forenkles, så Bedre og mere effektive it- for alle jobcentre. kommnerne kan koncentre- systemer på sygeområdet re sig om de mest dsatte sy- (kapitel 3). Kortlægningen peger på såvel gemeldte (kapitel 4). Kommnale medarbejdere regelbarrierer som barrierer i Statens refsion lægges om, skal kompetencedvikles (ka- den lokale organisering af syge- så kommnerne får større in- pitel 3). opfølgningen. Hovedpnkterne citament til at give sygemeld- er: te aktive tilbd (kapitel 4). Jobcentrene har ikke mlig- Kommnerne kan give aktive hed for at give sygemeld- tilbd til alle sygemeldte te beskæftigelsestilbd, der (kapitel 4). kan hjælpe dem hrtigt til- Kommnerne får større m- bage på arbejdsmarkedet. lighed for at benytte andre Jobcentrene kan i dag kn gi- aktører i sygeopfølgningen ve tilbd til sygedagpenge- (kapitel 4). modtagere, hvis de er berettiget til revalidering. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

11 Kapitel 1 arbejdsgange. Kort sagt skabe mere tid til at hjælpe den enkelte syge og i højere grad foksere indsatsen der, hvor der er mest brg for det. Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med Kommnernes Landsforening (KL) gennemført et projekt om afbreakratisering på beskæftigelsesområdet. Sygefravær var dvalgt som særligt tema. Kernen i projektet har været at indsamle erfaringer fra de medarbejdere og de chefer i jobcentrene, der i deres dagligdag skal hjælpe fx syge til hrtigst mligt at få deres arbejdsliv og vante hverdag igen. Opfølgning på arbejdet med at afbreakratisere regler og administration i kommnernes sygeopfølgning indgår i regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. I faktaboks 2 findes hovedkonklsionerne fra kortlægningen og en samlet oversigt over handlingsplanens forslag til afbreakratisering på sygefraværsområdet. Handlingsplanens grndpiller Det er ikke første gang, regeringen sætter ind for at få sygefraværet ned. Allerede i december 2003 kom regeringen med sin første handlingsplan for at mindske sygefraværet, Det gør vi ved sygefraværet, jf. faktaboks 3. Ved siden af handlingsplanen fra 2003 har regeringen taget en række initiativer, der støtter op om indsatsen for at mindske sygefraværet. Siden regeringen trådte til i 2001, har sndhedsvæsenet fået tilført betydelige ekstra ressorcer. Resltatet kan aflæses direkte på ventetiderne: Fra 2001 til 1. halvår 2007 er ventetiden for operationer faldet med 31 dage. Det svarer til, at der er blevet skåret en tredjedel af ventetiden. Med kommnalreformen er der også sket en omlægning af sndhedsindsatsen. Kommnerne har fået ansvaret for forebyggelse, sndhedsfremme og rehabiliteringsindsatsen. Det giver kommnerne ressorcer og nye mligheder for at planlægge en effektiv indsats mod sygefravær. På trods af de mange initiativer er sygefraværet igennem de seneste år begyndt at vokse, den at der er en entydig forklaring på det. Sideløbende har vi fået viden om, at dét at være på arbejde eller deltage i aktive tilbd nder sygeperioden i den dstrækning, det er mligt i den enkelte sitation har afgørende betydning, hvis syge skal fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvis sygefraværet skal nedbringes. Derfor tager regeringen n igen fat i sygefraværet. Det er nødvendigt at se på, hvordan vi kan ndgå sygefravær, afkorte perioderne med sygefravær og skabe forbedringer i alle faser af et sygeforløb. Regeringen har som led i arbejdet med handlingsplanen indbdt centrale aktører til at komme med deres inpt og idéer til at sænke sygefraværet: Offentlige og private lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, Kommnernes Landsforening (KL) og dvalgte kommner, Lægeforeningen, patientforeninger, forsikringsog pensionsselskaber. Derdover har beskæftigelsesministeren også haft et møde med samtlige Folketingets partier. Alle har bdt ind, ligesom alle klart har sagt, at de bakker op om at sætte foks på sygefravær og vil arbejde for at nedbringe det. Denne handlingsplan indeholder 30 nye forslag. Planen indeholder også information om en række allerede beslttede initiativer, hvor vi endn ikke har set effekten på sygefraværet. Endelig er der i handlingsplanen gode eksempler på, hvad man kan gøre for at få sygefraværet ned. Handlingsplanen kan forhåbentlig inspirere mange til at gå aktivt ind i arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Analyser og forskning viser, at risikoen for, at den enkelte sygemeldte ender på en førtidspension, bliver større, jo længere sygefravær den enkelte har. En varighedsbegrænsning på sygedagpenge sender et klart signal om, at sygedagpenge er en midlertidig løsning for den enkelte, og at opgaven er at sikre, at den enkelte kn er på sygedagpenge så kort tid som mligt. Derfor vil regeringen sikre, at der sættes tidligt og aktivt ind over for den enkelte sygemeldte for at sikre, at flest mligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Handlingsplanen indeholder derfor ikke forslag om at fjerne varighedsbegrænsningen for sygedagpenge. 10 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

12 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Hovedinitiativer på sygefraværsområdet gennem de seneste fem år Fakta 3 Regeringen satte foks på sygefraværet i 2003 og har siden sat en række initiativer i værk på beskæftigelsesområdet for at nedbringe fraværet. Startskddet i 2003 var beskæftigelsesministerens konference om sygefravær, et debatoplæg Hvad gør vi ved sygefraværet, en analyserapport og en eksempelsamling. Samtidig inviterede ministeren til debat om fraværet, og sidst på året flgte regeringens handlingsplan Det gør vi ved sygefraværet. Handlingsplanen indeholdt forslag om bedre kommnal sygedagpengeopfølgning, virksomhedsnære initiativer, initiativer til et bedre vidensgrndlag og digitalisering. Udmøntningen af handlingsplanen Den kommnale sygedagpengeopfølgning er styrket fra 1. jli 2005 med foks på indsatsen for dsatte sygemeldte. Det er blandt andet sket ved at indføre en ny visitation og opfølgningsmodel, at præcisere kommnens pligt til at koordinere indsatsen, ved nye lægeerklæringer med fnktionsoplysninger og nye efterddannelsesaktiviteter for lægerne. Sygedagpengelovgivningen er moderniseret og forenklet. Moderniseringen af sygedagpengeloven tog sit dgangspnkt i et partsdvalg, som blev nedsat i Den nye moderniserede sygedagpengelov trådte i kraft den 3. jli Sygefraværsindsatsen er indarbejdet i arbejdsmiljøet. Sygefraværet indgår i virksomhedernes arbejdspladsvrdering (APV) og arbejdsmiljøddannelsen. Ny fraværsstatistik fra Danmarks Statistik, der omfatter både offentlige og private virksomheder, giver ny og værdifld viden om dviklingen i det samlede fravær inden for brancher og for forskellige grpper af personer. På portalen kan kommner sammenligne deres dgifter til sygedagpenge. Virksomheder kan fra den 1. april 2007 vælge at indberette sygefravær til kommnen digitalt. Sygefraværsmodl på med konkrete redskaber, der kan hjælpe virksomhederne med at nedbringe deres fravær. Digital gide til kommnale sagsbehandlere med inspiration til, hvordan de kan følge op i sygedagpengesager. Regeringens handlingsplan kan nedbringe sygefraværet væsentligt Det er regeringens målsætning, at sygefraværet skal nedbringes med op til 20 procent frem mod Det er en ambitiøs målsætning. Men sygefraværet er et stort problem for den enkelte og for samfndet. Så derfor skal vi trde være ambitiøse. Regeringens handlingsplan ventes inden for en kortere årrække at knne redcere sygefraværet med omkring personer. Langt de fleste vil være personer på sygedagpenge. og har potentiale til meget mere Effekten på de er et forsigtigt skøn. For flere af forslagene er der endn kn begrænset viden om, hvor stor en effekt de har på sygefraværet. Samtidig vil nogle af forslagene virke stærkere end beregnet, hvis de gennemføres sammen med andre forslag. Et eksempel på samspil mellem forslagene er, at styrkede økonomiske incitamenter kan få kommnerne til at gøre en mere aktiv indsats for sygemeldte og fx øge brgen af aktive tilbd og delvise raskmeldinger. Hertil kommer, at der ikke er taget højde for såkaldte afledte effekter. Handlingsplanen kan forhåbentlig inspirere mange til at gøre tingene anderledes end i dag, når det drejer sig om sygefravær. Fx fordi holdningerne til sygefravær æn- Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

13 Kapitel 1 drer sig. Eller fordi forebyggelsen af sygefravær de på arbejdspladserne bliver styrket fx ved at flere chefer og medarbejdere får talt om sygefraværet tidligere og indrettet arbejdspladsen, så medarbejderen kan komme hrtigere tilbage til arbejdet. Det er svært at skønne over, hvilken effekt det kan få på sygefraværet. Ud over at den vil være positiv. Der er potentiale i at forebygge sygefravær. Kan vi mindske det længerevarende sygefravær, vil det samtidig også forebygge, at så mange mennesker ender med at forlade arbejdsmarkedet og gå på førtidspension. Hvis det som et eksempel lykkes at redcere længerevarende sygefravær på over et halvt år med 10 procent, svarer det til, at der årligt vil være færre på sygedagpenge. Det afgørende er, at hvis vi kan nedbringe det længerevarende sygefravær, vil færre også have behov for fx fleksjob, revalidering eller førtidspension. Effekten af et lavere sygefravær vil derfor sprede sig som ringe i vandet. Allerede igangsatte initiativer vil også få sygefraværet ned Handlingsplanen står ikke alene om at løse dfordringen. Regeringen har allerede sat en lang række af initiativer i gang, der vil bringe sygefraværet ned. Det gælder blandt andet en styrket kommnal opfølgning på sygedagpengesager og et stærkere foks på sygefravær i arbejdsmiljøindsatsen, jf. faktaboks 3. Med Velfærdsaftalen blev der desden afsat tre milliarder kroner til Forebyggelsesfonden, som skal gå til konkrete projekter på virksomhederne for at styrke arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader og fravær, jf. faktaboks 2 i kapitel 2. Vi har ikke set effekten af de mange forslag endn, og de vil være med til at redcere fraværet yderligere. Kommnal best practice kan nedbringe sygefraværet med En yderligere vej til at få sygefraværet ned er at tage dgangspnkt i den viden, der allerede eksisterer. Virksomheder og kommner kan dveksle erfaringer og blive bedre til at lære af hinanden. Der ligger med andre ord et stort potentiale gemt i best practice. Og det kræver hverken ny lovgivning, nye handlingsplaner eller nye bevillinger. Sidste år modtog omkring helårspersoner sygedagpenge. Tallet dækker over store kommnale forskelle, som ikke alene kan forklares med forskelle på kommnernes indbyggere og øvrige vilkår. Hvis alle kommner klarede sig lige så godt som den bedste kommne med sammenlignelige rammevilkår og dermed flgte en form for best practice for kommnal opfølgning knne omfanget af sygedagpengemodtagere alt andet lige nedbringes med omkring helårspersoner. Det svarer til otte procent af personerne på sygedagpenge. Og vil samtidig betyde en samfndsmæssig besparelse på 1,3 milliarder kroner til sygedagpenge. Nedbringelse af sygefravær Forventet redktion i sygefraværet Direkte effekt af de enkelte forslag i handlingsplanen Handlingsplanen har potentiale til mere - Samspil mellem forslagene (refsionsomlægning øger brgen af delvise raskmeldinger, aktive tilbd mv.) - Afledte effekter af forslagene (adfærdsændringer såsom ny praksis, styr-ket styrket opfølgning, holdningsændringer mv.) kan redcere det + ++ Kommnal best practice Allerede igangsatte initiativer fx: - Virksomhedsprojekter finansieret af Forebyggelsesfonden - Styrket foks på sygefravær i arbejdsmiljøindsatsen - Styrket kommnal opfølgning i sygedagpengesager Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

14 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Handlingsplanens opbygning Handlingsplanens forslag fordeler sig på fire områder, som samtidig dgør de følgende fire kapitler: Kapitel 2: et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Sygefravær kan og skal forebygges. Flere ndersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at en tredjedel af sygefraværet kan tilskrives arbejdsmiljøet i bred forstand. Arbejdsmiljøindsatsen er derfor en vigtig del af indsatsen for at nedbringe sygefraværet. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget allerede gennemført en lang række initiativer, der styrker arbejdsmiljøindsatsen og dermed bidrager til at få sygefraværet bragt ned. Denne handlingsplan for at nedbringe sygefraværet bygger videre på de forskellige initiativer. Kapitel 3: en Tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage i arbejde Når sygefraværet er en realitet, er det afgørende at sætte tidligt ind for at ndgå de lange sygefraværsperioder. Her stiger risikoen for, at sygemeldte helt bliver dstødt fra arbejdsmarkedet, nemlig voldsomt. Og det nytter at sætte ind tidligt. Når arbejdspladsen gør en aktiv indsats for at fastholde kontakten med den syge medarbejder, har det stor betydning for, om den syge siden hen kommer tilbage til arbejdspladsen eller til arbejdsmarkedet i det hele taget. Også gennem kommnernes indsats er der store mligheder for at mindske sygefraværet og forhindre dstødning fra arbejdsmarkedet. Flere kommner har allerede vist, at der er store gevinster at hente både menneskeligt og samfndsøkonomisk ved at sætte tidligt og aktivt ind. N gælder det for andre om at gøre dem knsten efter. Kapitel 4: syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejde Under sygeperioden skal vi foksere på den syge medarbejders mligheder på arbejdsmarkedet frem for begrænsninger, så den syge medarbejder er så aktiv som mligt. Sygemeldte kan både være aktive på job eller få et aktivt tilbd. Syge med delvise raskmeldinger har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en bedre mlighed for igen at få en normal tilværelse med arbejde. For virksomhederne har de delvise raskmeldinger også den store fordel, at medarbejderen løfter nogle arbejdsopgaver, som enten ikke ville knne løses, eller hvor kollegerne eller en vikar ellers må træde til. Mange sygemeldte har glæde af at bevare kontakten til arbejdspladsen, kollegerne og fællesskabet. Det gælder også fldtidssygemeldte. Sygemeldte, der ikke har mlighed for i hvert fald til at begynde med at komme delvist tilbage til arbejdet, kan have gavn af at få et aktivt tilbd, der hjælper dem tilbage til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet. Kapitel 5: HURTIG AFKLARING OG BEHANDLING HJÆLPER SYGE HURTIGERE TILBAGE TIL ARBEJDSMARkEDET I de fleste tilfælde er et sygdomsforløb forholdsvis kompliceret den syge medarbejder bliver rask og fortsætter sin hverdag som før. Men i andre tilfælde kan den syge medarbejder have behov for hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og måske have brg for behandling i sndhedsvæsenet. Her er det vigtigt, at den sygemeldte medarbejder får en indsats, hvor sndheds- og beskæftigelsesindsatsen spiller sammen. Sygemeldte har brg for hrtigt at få afklaret både deres arbejdsevne, og hvordan de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan en ny lægeerklæring hjælpe med til. Det er vigtigt at bevare kontakten til arbejdspladsen. Foks skal være på, hvad den enkelte kan, også i de tilfælde, hvor der ikke er stillet en diagnose. Ventetid behøver ikke at blive tilbragt hjemme, for det øger risikoen for, at den enkelte aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

15

16 Kapitel Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

17 Kapitel 2 Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Sygefravær kan og skal forebygges. Arbejdsmiljøindsatsen er derfor en vigtig del af indsatsen for at nedbringe sygefraværet. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget allerede gennemført en lang række initiativer, der styrker arbejdsmiljøindsatsen og dermed bidrager til at få sygefraværet bragt ned. Handlingsplanen her bygger videre på de forskellige initiativer. Vi kan ikke ndgå sygefravær, men vi kan blive bedre til at forebygge det. Her spiller arbejdsmiljøet en vigtig rolle. Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at arbejdsmiljø i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af al sygefravær. Det er ikke realistisk at tro, at selv en storstilet arbejdsmiljøindsats kan få sygefraværet til at falde med en tredjedel. For det er n en gang vanskeligere at ndgå fx tnge løft og belastende arbejdsstillinger inden for hjemmeplejen og rengøring, end det er ved kontorarbejde. Det er også svært helt at ndgå, at nogle typer af arbejde fx inden for psykiatrien og fængselsvæsenet kan indebære en vis risiko for vold. Men vi kan nå rigtigt langt med et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge, at medarbejderne bliver syge. Og et godt arbejdsmiljø kan sikre, at medarbejderne kommer hrtigere tilbage på arbejdspladsen igen, hvis de først er blevet sygemeldt. Arbejdsmiljøindsatsen er derfor et vigtigt led i indsatsen for at få sygefraværet ned. Regeringens forslag 01 Kampagne: Foks på, at syge bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 02 Styrket vejledning for at fastholde medarbejdere i nedslidningstrede brancher. 03 Sygefravær inddrages mere i Arbejdstilsynets vejlednings- og informationsmaterialer. 04 Bedre viden om sygefravær på virksomhederne. 05 Bedre viden om sygefravær blandt flygtninge og indvandrere. 16 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

18 Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Regeringen har allerede gennemført en række initiativer, der styrker arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads, jf. faktaboks 1 og 2. Foks har hele vejen igennem været at se arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen over for sygefravær og nedslidning i sammenhæng. Flere af initiativerne er så nye, at vi endn ikke har set effekten på sygefraværet. Med Velfærdsaftalen i 2006 flgte regeringen op på arbejdsmiljøreformen med særligt foks på fysisk og psykisk nedslidning. Derdover afsatte regeringen også tre milliarder kroner over de næste 10 år til en ny forebyggelsesfond. Her kan virksomheder i brancher, der har særligt store problemer med nedslidning og højt sygefravær, søge om støtte til projekter, der gør noget ved arbejdsmiljøet, jf. faktaboks 2. Regeringens væsentligste arbejdsmiljøinitiativer Arbejdsmiljøreformen I 2005 stod regeringen bag en stor reform af arbejdsmiljøindsatsen. En af reformens nyskabelser er, at Arbejdstilsynet for første gang besøger samtlige landets ca virksomheder med ansatte. Det sker for at finde frem til de virksomheder, der har størst problemer med arbejdsmiljøet, så Arbejdstilsynet kan koncentrere indsatsen her. Det sker i perioden Herefter vil Arbejdstilsynet besøge alle virksomheder mindst hvert tredje år. Tilsynet har fået tilført yderligere 85 millioner kroner om året til at ansætte ca. 140 medarbejdere, der skal være med til at gennemføre de mange nye besøg på virksomhederne. Fakta 1 Andre vigtige elementer i reformen er, at Arbejdstilsynet har fået mlighed for at give virksomhederne et påbd om, at de skal inddrage en arbejdsmiljørådgiver til at løse deres arbejdsmiljøproblemer. På den måde får virksomheder, der ikke selv er i stand til at løse deres problemer, hjælp til at sikre deres medarbejdere et sndt og sikkert arbejdsmiljø. Regeringen har også indført en smileyordning på arbejdsmiljøområdet, som viser virksomhedernes arbejdsmiljø. Som led i arbejdsmiljøreformen er der desden indført krav om, at virksomhederne skal inddrage sygefravær i arbejdspladsvrderingen (APV). Læs mere om den del af reformen i faktaboks 4. Prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Regeringen prioriterede i december 2005 fire arbejdsmiljøområder, som skal være særligt i foks i den samlede arbejdsmiljøindsats frem til og med Samtidig fastsatte regeringen konkrete mål for, hvor meget problemerne på de fire områder sklle være redceret med i 2010: Arbejdslykker skal redceres med 20 procent. Sygefravær på grnd af dårligt psykisk arbejdsmiljø skal redceres med 10 procent. Høreskadende støj skal redceres med 15 procent, og generende støj skal redceres med 10 procent. Sygefravær på grnd af dårlig ryg, smerte i nakke eller andre former for mskel- og skeletbesvær skal redceres med 10 procent. Regeringen har fastsat redktionsmålene på baggrnd af drøftelser med arbejdsmarkedets parter. Både Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter skal bidrage til, at målene nås. Prioriteringen af de fire områder skal sikre, at foks er rettet mod de vigtigste arbejdsmiljøproblemer. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

19 Kapitel 2 Velfærdsaftalen og Forebyggelsesfonden Velfærdsaftalen Med Velfærdsaftalen fra 2006 er der sat yderligere foks på at ndgå såvel fysisk som psykisk nedslidning. Arbejdstilsynet har fået tilført ekstra 70 millioner kroner om året i perioden til at ansætte ca. 115 medarbejdere, der skal være med til at realisere følgende initiativer: Intensiveret tilsyn inden for brancher, hvor medarbejderne er tret af nedslidning. Udvidet vejledning til virksomheder, der har fået påbd om at løse et konkret ergonomisk problem eller et konkret problem med det psykiske arbejdsmiljø. Procesvejledning til virksomheder, hvor Arbejdstilsynet har konstateret problemer med det psykiske arbejdsmiljø, så virksomheden kan komme godt i gang med at løse problemerne. Konsortim om dvikling af metoder til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) samarbejder om at dvikle metoder til brg for virksomhedernes forebyggende arbejde på det psykiske område. Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden blev også etableret i forbindelse med Velfærdsaftalen fra Fondens formål er at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning og på den måde nderstøtte senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forebyggelsesfonden har en kapital på tre milliarder kroner. Hvert år ddeler fonden op til 350 millioner kroner i støtte til konkrete projekter i offentlige og private virksomheder, der skal forebygge fysisk og psykisk nedslidning. Fonden giver støtte til tre forskellige formål: At forebygge nedslidende rtiner og arbejdsgange og fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller sygemeldte inden for særligt nedslidningstrede brancher. At opnå bedre rehabilitering af syge og handicappede. At styrke bevidstheden om risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Private og offentlige virksomheder, hernder kommner, kan søge om støtte til projekter med alle tre formål. Derdover kan foreninger og organisationer søge om støtte til projekter, der er rettet mod det sidste af de tre formål. Fonden har en toledet behandling af ansøgninger, der sikrer, at de støttede projekter både er af god kvalitet og relevante. Kvaliteten vrderes af fondens fagligt rådgivende dvalg, hvor medlemmerne har særlig faglig viden om fondens formål. Blandt de kvalificerede ansøgninger prioriterer bestyrelsen derefter de ansøgninger, der skal have støtte, og i den prioritering lægger de vægt på relevansen af projektet. Bestyrelsen har i 2007 godkendt støtte til 83 projekter. På fondens hjemmeside kan man sende ansøgninger digitalt ved brg af skabeloner. Her findes også hjælpeværktøjer i form af vejledninger om fondens tre formål og gides til, hvordan ansøgningerne skal dformes. Se mere på Fakta 2 18 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

20 Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Arbejdsfastholdelse et nyt foks i jobcentre skal foksere på, hvad den enkelte kan, arbejdsmiljøindsatsen og hvad der skal til for, at han eller hn kan blive i Regeringen lægger med handlingsplanen op til et sit job fx ved at tilpasse arbejdsopgaverne eller nyt foks på sygefravær, hvor der i højere grad de fysiske forhold på arbejdspladsen til hans eller fokseres på syges mligheder for at bevare hendes sitation. tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi skal vænne 01 Regeringen vil lancere en kampagne med foks os til, at det i mange sygdomstilfælde er både mligt og endda gavnligt at holde sig i gang på på, at syge bevarer deres tilknytning til jobbet. arbejdsmarkedet. Startskddet bliver en Regeringen er meget opmærksom på, at ar- konference i september 2008, hvor praktise- bejdsmiljøindsatsen også skal være med til at rende læger, kommnale medarbejdere og fastholde syge medarbejdere på arbejdsmarkedet jobcenterchefer samt virksomheder kan høre og forebygge langvarigt sygefravær. Det nye fo- om projekter og forskningsresltater om ks på sygefravær skal med andre ord være en in- arbejdsfastholdelse fra ind- og dland. tegreret del af arbejdsmiljøindsatsen. International forskning viser, at for mange syge Da regeringen i efteråret 2007 fastlagde priorite- vil det være en fordel at blive på arbejdspladsen ring af mskel- og skeletbesvær i arbejdsmiljøind- eller meget hrtigt vende tilbage til arbejdsplad- satsen, indgik det som et centralt element, at sen. Men det bdskab er ikke almindeligt kendt indsatsen også skal sætte foks på at fastholde og accepteret. Der er derfor behov for at få d- medarbejdere med mskel- og skeletbesvær i bredt bdskabet om, at virksomheder, læger og arbejde og bekæmpe langvarigt sygefravær. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

`Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd

`Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd `Sf[a`S^ efdsfwy[ f[^ TW] _bw^ew SX ha^v [ ` dw dw^sf[a`wd H;=;H?D=;D @kd_ (&'& National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Udgivelsesdato: 23. jni 2010 Udgave, oplag: 1. dgave, 500 stk.

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik Sygefravær Sygefraværssamtaler og statistik 21 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Nicolaj Krogh Jensen, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA Susanne Gerner Nielsen, BUPL

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law Medarbejderpolitik Virksomhedens soft law Hårde facts om soft law Sygefravær der bliver ved i årevis. En medarbejder, som fungerer halvt, fordi ingen spørger, hvordan det går. Sygefraværet i virksomheder

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Risikostyringskonference 2013. Struer Kommune, 96 84 84 94 struer@struer.dk, www.struer.dk

Risikostyringskonference 2013. Struer Kommune, 96 84 84 94 struer@struer.dk, www.struer.dk Risikostyringskonference 2013 1 Tidlig trivselsindsats kan ses på bundlinjen Daglig arbejdsmiljøleder Britt Harpøth Trivsels- og arbejdsmiljøkonsulent Gitte Pagter 2 Lidt om Struer Kommune 22.000 indbyggere,

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere