Sygefravær en fælles udfordring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær en fælles udfordring"

Transkript

1 Sygefravær en fælles dfordring Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet Jni 2008 Regeringen

2 Indhold Forord 3 Kapitel 1 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem 5 Kapitel 2 Sygefravær skal forebygges 5 Oversigt over regeringens forslag Regeringens forslag beskrives nærmere 30 Kapitel 3 En tidlig indsats er afgørende 33 Oversigt over regeringens forslag Regeringens forslag beskrives nærmere 48 Kapitel 4 Aktiv nder sygemeldingen 53 Oversigt over regeringens forslag Regeringens forslag beskrives nærmere 63 Kapitel 5 Sndheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen 67 Oversigt over regeringens forslag Regeringens forslag beskrives nærmere 78 Oversigt over cases Kapitel 2 Sygefravær skal forebygges 5 Case 1: Gentofte Hospital fra fravær til nærvær 21 Case 2: Gle sedler og telefonsvarer opsnapper arbejdsmiljøproblemer tidligt hos Bombardier 24 Case 3: Sønderborg Kommne kortlægger medarbejdernes sndhed 28 Kapitel 3 En tidlig indsats er afgørende 33 Case 1: Den svære samtale dialogen er omdrejningspnktet hos Vesterbro Serigrafi 39 Case 2: Best practice Ringsted Kommne 43 Case 3: En tidlig, målrettet indsats virker PenSams projekt Hold fast i dit arbejde 44 Kapitel 4 Aktiv nder sygemeldingen 53 Case 1: Kontorchef i arbejdstilsynet var delvis raskmeldt nder kemobehandling 56 Case 2: Aktiv, jobrettet indsats over for sygemeldte indvandrerkvinder i Odense 59 Kapitel 5 Sndheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen 67 Case 1: Hrtigt tilbage til arbejde med KIA i Vejle Amt 74 Case 2: Godt samarbejde mellem jobcenteret i Odder og praktiserende læger 75 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

3 2 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

4 Forord Jeg tror, at mange af os går rndt med en forestilling om, at når vi er syge, så er en pase fra arbejdslivet med fred og ro hjemme dét, der skal til for at blive rask igen. Men det er faktisk langt fra altid tilfældet. Syge har i mange tilfælde bedre af at holde sig i gang ved fx at arbejde nogle få timer om gen eller med andre opgaver end de sædvanlige. Faktisk kan vi ligefrem risikere at gøre ondt værre, hvis vi i misforstået venlighed lader syge gå hjemme i stedet for at tage en snak om, hvad der skal til for, at han eller hn kan komme tilbage til sin hverdag igen. Jeg blev ærligt talt meget overrasket, da jeg første gang hørte, hvor stor risiko syge har for helt at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Efter et års fravær vender én d af fem aldrig tilbage til arbejdslivet. Hvis vi for alvor vil gøre noget ved sygefraværet og det skal vi så skal vi vænne os til, at det ofte er både mligt og ligefrem gavnligt at blive på arbejdspladsen. Vi skal ikke altid sende syge hjem for at blive raske. Også selvom det for mange af os strider mod den opfattelse, vi hidtil har haft. Sat på spidsen, så lader vi syge i stikken, hvis ikke vi tager den ny viden til os og brger den bedst mligt til at få sygefraværet ned. Derfor skal vi blive bedre til at tale om sygefravær. Hvad den enkelte fejler, er og bliver selvfølgelig en privat sag. Ingen tvivl om det. Men vi skal ikke være bange for at tale om, hvad vi som arbejdsgiver, kollega, læge eller sagsbehandler i jobcenteret kan gøre for at hjælpe den enkelte hrtigt tilbage til den vante hverdag. Sygefravær må ikke være et tab. Ellers kan vi ikke få taget ordentligt fat om problemet. I regeringen nedsatte vi i december 2007 et tværministerielt dvalg om sygefravær. Siden da har Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Velfærdsministeriet, Ministeriet for Sndhed og Forebyggelse, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration sammen med Beskæftigelsesministeriet gransket sygefraværet. Vi har ndervejs inviteret en lang række aktører på sygefraværsområdet til at give deres besyv med. Det har vi gjort, fordi sygefraværet er en fælles dfordring. Det har alle parter været enige i, og alle har også til min store glæde givet håndslag på, at de selv vil sætte ind for at mindske sygefraværet. Resltatet af dvalgets arbejde er handlingsplanen her. Den indeholder 30 nye forslag, der kan være med til at nedbringe sygefraværet. Det er regeringens bd på, hvordan vi skal gribe fat om sygefraværet. Clas Hjort Frederiksen Beskæftigelsesminister Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

5 Foto: Scanpix

6 Kapitel Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

7 Kapitel 1 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem Flere og flere bliver syge Hver dag bliver mennesker hjemme, fordi de er syge. Inflenzaepidemier kommer og går og kræver, at vi holder os i sengen i nogle dage, indtil vi igen bliver raske og ikke længere smitter. Hovedparten af de sygemeldte er væk i kortere tid. Det længerevarende sygefravær kan være et stort problem for dem, der bliver ramt, og kan vende op og ned på dagligdagen. Sygefravær er ikke alene et stort problem for den enkelte. Det er også en af de største dfordringer på beskæftigelsesområdet. Alt for mange sygemeldte vender ikke tilbage til arbejdspladsen eller til arbejdsmarkedet i det hele taget. Antallet af personer, der modtager sygedagpenge, er vokset med knap en sjettedel fra 2005 til I samme periode er den gennemsnitlige længde af et sygedagpengeforløb vokset fra ni til over ti ger, og især det lange sygefravær vokser. Antallet af personer, der får sygedagpenge i over et år, er i perioden vokset med over en tredjedel. I 2007 fik mere end personer sygedagpenge i mere end et år. Det betyder, at stadigt flere risikerer at ryge helt d af arbejdsmarkedet. At forhindre at syge bliver dstødt fra arbejdsmarkedet, er det vigtigste formål med regeringens handlingsplan. Samfndsøkonomisk er sygefraværet en stor belastning. 37 milliarder kroner. Så meget skønnes de samlede dgifter at have været til sygedagpenge og til løn nder sygdom i Oven i skal lægges dgifter i sndhedsvæsenet til behandling og værdien af det arbejde, som ikke bliver lavet, fordi medarbejderen er syg. Sygefravær dræner dermed den i forvejen knappe arbejdsstyrke for mange hænder og hoveder. Der er tre gange så mange væk fra arbejdsmarkedet på grnd af sygefravær som på grnd af ledighed. Vi kan på ingen måde afskaffe sygefravær, men dfordringen er til at få øje på: bliver hver dag hjemme på grnd af sygdom. 37 milliarder kroner. Og næsten hver femte, der har været syg i et år, ender på førtidspension. Hvad er sygefravær Sygefravær omfatter i denne handlingsplan alt registreret fravær fra arbejdet eller fra ledighed, der skyldes personens egen sygdom. De fleste medarbejdere, der bliver syge, modtager efter overenskomst løn fra deres arbejdsplads nder den første del af sygeperioden. Fakta 1 Arbejdsgiveren har efter sygedagpengelovgivningen ret til sygedagpengerefsion for de medarbejdere, der får løn nder sygefravær. Arbejdsgiveren kan dog ikke få refsion i de første 21 dage. Arbejdsgivere, der har ansat medarbejdere i fleksjob eller medarbejdere med kroniske sygdomme, har ret til at få refsion for sygedagpenge fra første sygedag. Lediges sygefravær er kn registreret for dagpengemodtagere. De får sygedagpenge fra første registrerede sygedag. Kontanthjælpsmodtageres sygefravær registreres ikke, og de modtager kontanthjælp nder sygdom, anset om de melder sig syge eller ej. 6 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

8 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Løsningen er et nyt foks på sygefravær Med det nye foks kan vi mindske sygefraværet. Er man syg, skal man sygemeldes. Det har i Det kræver imidlertid, at vi tør tale om sygefra- mange år og i den bedste mening været den vær. Og at vi anerkender, at vi alle er en del af gængse opskrift på at blive hrtigt rask igen. Ud løsningen. fra en overbevisning om at det bedste, man kan gøre for de syge, er at sende dem hjem fra Vi skal trde tale om sygefravær arbejdspladsen til fred og ro i sengen. At en pase Sygefravær kan ikke tales væk. Men det er fra arbejdet er en fordsætning for at blive rask nødvendigt at tale om sygefravær, hvis vi skal få og vende tilbage til jobbet. Men analyser og ordentligt fat om problemet. Skal vi mindske forskning viser, at det langt fra altid er tilfældet, sygefraværet, skal vi væk fra at tænke så sort- jf. kapitel 4. Vi gør mange syge en større tjeneste hvidt i, at man enten er rask og i fldt sving eller ved at hjælpe dem til at bevare tilknytningen til syg og sendt hjem til fred og ro. Det kræver, at vi arbejdspladsen. Det har betydning for, om den kan tale åbent og fordomsfrit om dét at være syg syge siden hen kommer tilbage til arbejdspladsen og på arbejde på samme tid. Om hvordan den eller til arbejdsmarkedet i det hele taget. enkelte medarbejder kan fastholde kontakten til Skal vi have sygefraværet ned, skal vi derfor til jobbet nder et længere sygdomsforløb. Hvordan at tænke anderledes. Løsningen er et nyt foks vi bedst forebygger sygefravær. Hvordan vi bedst på sygefravær. Vi skal vænne os til, at det i mange sætter tidligt ind og dæmmer op for det længere- sygdomstilfælde er både mligt og endda gavnligt varende sygefravær. Hvad den syge medarbejder at holde sig i gang fx på jobbet med tilpasset ar- selv kan gøre. Hvordan den enkelte ledige ndgår bejdstid og tilpassede arbejdsopgaver. at komme længere væk fra arbejdsmarkedet på grnd af sygdom. Hvordan vi bedst følger op. Og Der er næppe to sygdomsforløb, der er helt ens. Selv i en sitation med alvorlig sygdom som hvordan vi bedst sikrer, at en manglende afklaring fx kræft vil nogle mennesker både ønske og i af den enkeltes sitation ikke forlænger sygefra- stor dstrækning være i stand til at fortsætte de- været nødigt. Kort sagt, hvordan vi sikrer, at res dagligdag med job. I andre tilfælde er det ik- syge ikke mister tilknytningen til arbejds- ke mligt. markedet. Der er selvfølgelig sygefravær, vi ikke kan gøre noget ved. Lngebetændelser og inflenzaepide- Vi har alle et ansvar mier kommer og går. Det kan vi ikke ændre grnd- Det gælder os alle. Vi er både topledelsen og læggende på. I den anden og langt mere alvor- den nærmeste chef de på virksomhederne, lige ende vil der også altid være personer, der kollegerne, den syge selv, sagsbehandlerne i rammes af kritisk sygdom, og som af den grnd vil jobcenteret, lægerne og det øvrige personale, være syge i en kortere eller længere periode. som syge kan møde ndervejs i et sygdomsforløb. Alle vinder, hvis vi får bragt sygefraværet ned. Og alle har derfor en del af ansvaret for at gøre noget ved sygefraværet. Det er ingen enkel øvelse. Tværtimod. Heldigvis er indsatsen for at få sygefraværet ned allerede i fld gang. Mange virksomheder gør en stor indsats for at forebygge sygefravær, fastholde syge medarbejdere og skabe mlighed for, at syge hrtigt kan komme i gang igen. Det gælder også sygemeldte. Flere kommner har desden vist, at der er store gevinster både menneskeligt og samfndsøkonomisk ved at sætte tidligt og aktivt ind. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

9 Kapitel 1 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

10 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Fra politisk hold skal vi selvfølgelig være med til at sikre, at alle de mange involverede aktører har de bedst mlige rammer for at gøre noget ved sygefraværet. Det er derfor, regeringen n kommer med en ny handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Sygefravær skal afbreakratiseres Et af de centrale steder, hvor regeringen kan sætte ind og skabe bedre rm til at gøre noget ved sygefraværet, er ved at forenkle reglerne og afbreakratisere de administrative processer og Afbreakratisering Barrierer for et lavere sygefravær Fakta 2 Beskæftigelsesministeriet har i Medarbejderne i jobcentrene Kommnernes brg af ar- samarbejde med KL gennemført oplever det generelt som en bejdsevnemetoden skal eva- et projekt om afbreakratise- barriere, at de ikke kan leres og videredvikles (ka- ring på beskæftigelsesområdet. give tilbd af bredere be- pitel 4). Sygefravær både for personer skæftigelsesfremmende ka- Kommnerne kan selv be- på sygedagpenge og på kontant- rakter, som fx tilbd om psy- stemme, om ydelses- eller hjælp var dvalgt som et sær- kolog, mentor/støtteperson jobcenteret modtager oplys- ligt tema. og stresshåndtering. ningsskemaet (kapitel 3). Jobcentrene gennemfører Gide til bedre samarbejde Kortlægningen er foretaget af dagligt overflødige opfølg- mellem jobcentrene og de konslentfirmaet Deloitte. De har ningssamtaler med sygemeld- praktiserende læger fra jni til november 2007 kort- te for at overholde tidsfrister (kapitel 5). lagt, hvilke barrierer chefer og og dokmentationskrav, da Lempede konsekvenser, når medarbejdere oplever i deres dag- kommnen ellers mister sin sygemeldte afleverer oplys- lige opgaveløsning i jobcentrene, refsion fra staten. ningsskemaet for sent når det gælder syge, der modta- (kapitel 3). ger sygedagpenge eller kontant- Anbefalingerne fra afbreakra- Modtagere af kontanthjælp, hjælp. Kortlægningen er baseret tiseringsprojektet indgår i hand- starthjælp, introdktionsydel- på foksgrppeinterview i jobcen- lingsplanen i følgende forslag: se og ledighedsydelse skal tre. Barriererne er blevet drøftet Kommnernes kontakt med sygemelde sig (kapitel 3). på en landsdækkende konference sygemeldte skal forenkles, så Bedre og mere effektive it- for alle jobcentre. kommnerne kan koncentre- systemer på sygeområdet re sig om de mest dsatte sy- (kapitel 3). Kortlægningen peger på såvel gemeldte (kapitel 4). Kommnale medarbejdere regelbarrierer som barrierer i Statens refsion lægges om, skal kompetencedvikles (ka- den lokale organisering af syge- så kommnerne får større in- pitel 3). opfølgningen. Hovedpnkterne citament til at give sygemeld- er: te aktive tilbd (kapitel 4). Jobcentrene har ikke mlig- Kommnerne kan give aktive hed for at give sygemeld- tilbd til alle sygemeldte te beskæftigelsestilbd, der (kapitel 4). kan hjælpe dem hrtigt til- Kommnerne får større m- bage på arbejdsmarkedet. lighed for at benytte andre Jobcentrene kan i dag kn gi- aktører i sygeopfølgningen ve tilbd til sygedagpenge- (kapitel 4). modtagere, hvis de er berettiget til revalidering. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

11 Kapitel 1 arbejdsgange. Kort sagt skabe mere tid til at hjælpe den enkelte syge og i højere grad foksere indsatsen der, hvor der er mest brg for det. Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med Kommnernes Landsforening (KL) gennemført et projekt om afbreakratisering på beskæftigelsesområdet. Sygefravær var dvalgt som særligt tema. Kernen i projektet har været at indsamle erfaringer fra de medarbejdere og de chefer i jobcentrene, der i deres dagligdag skal hjælpe fx syge til hrtigst mligt at få deres arbejdsliv og vante hverdag igen. Opfølgning på arbejdet med at afbreakratisere regler og administration i kommnernes sygeopfølgning indgår i regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. I faktaboks 2 findes hovedkonklsionerne fra kortlægningen og en samlet oversigt over handlingsplanens forslag til afbreakratisering på sygefraværsområdet. Handlingsplanens grndpiller Det er ikke første gang, regeringen sætter ind for at få sygefraværet ned. Allerede i december 2003 kom regeringen med sin første handlingsplan for at mindske sygefraværet, Det gør vi ved sygefraværet, jf. faktaboks 3. Ved siden af handlingsplanen fra 2003 har regeringen taget en række initiativer, der støtter op om indsatsen for at mindske sygefraværet. Siden regeringen trådte til i 2001, har sndhedsvæsenet fået tilført betydelige ekstra ressorcer. Resltatet kan aflæses direkte på ventetiderne: Fra 2001 til 1. halvår 2007 er ventetiden for operationer faldet med 31 dage. Det svarer til, at der er blevet skåret en tredjedel af ventetiden. Med kommnalreformen er der også sket en omlægning af sndhedsindsatsen. Kommnerne har fået ansvaret for forebyggelse, sndhedsfremme og rehabiliteringsindsatsen. Det giver kommnerne ressorcer og nye mligheder for at planlægge en effektiv indsats mod sygefravær. På trods af de mange initiativer er sygefraværet igennem de seneste år begyndt at vokse, den at der er en entydig forklaring på det. Sideløbende har vi fået viden om, at dét at være på arbejde eller deltage i aktive tilbd nder sygeperioden i den dstrækning, det er mligt i den enkelte sitation har afgørende betydning, hvis syge skal fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvis sygefraværet skal nedbringes. Derfor tager regeringen n igen fat i sygefraværet. Det er nødvendigt at se på, hvordan vi kan ndgå sygefravær, afkorte perioderne med sygefravær og skabe forbedringer i alle faser af et sygeforløb. Regeringen har som led i arbejdet med handlingsplanen indbdt centrale aktører til at komme med deres inpt og idéer til at sænke sygefraværet: Offentlige og private lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, Kommnernes Landsforening (KL) og dvalgte kommner, Lægeforeningen, patientforeninger, forsikringsog pensionsselskaber. Derdover har beskæftigelsesministeren også haft et møde med samtlige Folketingets partier. Alle har bdt ind, ligesom alle klart har sagt, at de bakker op om at sætte foks på sygefravær og vil arbejde for at nedbringe det. Denne handlingsplan indeholder 30 nye forslag. Planen indeholder også information om en række allerede beslttede initiativer, hvor vi endn ikke har set effekten på sygefraværet. Endelig er der i handlingsplanen gode eksempler på, hvad man kan gøre for at få sygefraværet ned. Handlingsplanen kan forhåbentlig inspirere mange til at gå aktivt ind i arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Analyser og forskning viser, at risikoen for, at den enkelte sygemeldte ender på en førtidspension, bliver større, jo længere sygefravær den enkelte har. En varighedsbegrænsning på sygedagpenge sender et klart signal om, at sygedagpenge er en midlertidig løsning for den enkelte, og at opgaven er at sikre, at den enkelte kn er på sygedagpenge så kort tid som mligt. Derfor vil regeringen sikre, at der sættes tidligt og aktivt ind over for den enkelte sygemeldte for at sikre, at flest mligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Handlingsplanen indeholder derfor ikke forslag om at fjerne varighedsbegrænsningen for sygedagpenge. 10 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

12 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Hovedinitiativer på sygefraværsområdet gennem de seneste fem år Fakta 3 Regeringen satte foks på sygefraværet i 2003 og har siden sat en række initiativer i værk på beskæftigelsesområdet for at nedbringe fraværet. Startskddet i 2003 var beskæftigelsesministerens konference om sygefravær, et debatoplæg Hvad gør vi ved sygefraværet, en analyserapport og en eksempelsamling. Samtidig inviterede ministeren til debat om fraværet, og sidst på året flgte regeringens handlingsplan Det gør vi ved sygefraværet. Handlingsplanen indeholdt forslag om bedre kommnal sygedagpengeopfølgning, virksomhedsnære initiativer, initiativer til et bedre vidensgrndlag og digitalisering. Udmøntningen af handlingsplanen Den kommnale sygedagpengeopfølgning er styrket fra 1. jli 2005 med foks på indsatsen for dsatte sygemeldte. Det er blandt andet sket ved at indføre en ny visitation og opfølgningsmodel, at præcisere kommnens pligt til at koordinere indsatsen, ved nye lægeerklæringer med fnktionsoplysninger og nye efterddannelsesaktiviteter for lægerne. Sygedagpengelovgivningen er moderniseret og forenklet. Moderniseringen af sygedagpengeloven tog sit dgangspnkt i et partsdvalg, som blev nedsat i Den nye moderniserede sygedagpengelov trådte i kraft den 3. jli Sygefraværsindsatsen er indarbejdet i arbejdsmiljøet. Sygefraværet indgår i virksomhedernes arbejdspladsvrdering (APV) og arbejdsmiljøddannelsen. Ny fraværsstatistik fra Danmarks Statistik, der omfatter både offentlige og private virksomheder, giver ny og værdifld viden om dviklingen i det samlede fravær inden for brancher og for forskellige grpper af personer. På portalen kan kommner sammenligne deres dgifter til sygedagpenge. Virksomheder kan fra den 1. april 2007 vælge at indberette sygefravær til kommnen digitalt. Sygefraværsmodl på med konkrete redskaber, der kan hjælpe virksomhederne med at nedbringe deres fravær. Digital gide til kommnale sagsbehandlere med inspiration til, hvordan de kan følge op i sygedagpengesager. Regeringens handlingsplan kan nedbringe sygefraværet væsentligt Det er regeringens målsætning, at sygefraværet skal nedbringes med op til 20 procent frem mod Det er en ambitiøs målsætning. Men sygefraværet er et stort problem for den enkelte og for samfndet. Så derfor skal vi trde være ambitiøse. Regeringens handlingsplan ventes inden for en kortere årrække at knne redcere sygefraværet med omkring personer. Langt de fleste vil være personer på sygedagpenge. og har potentiale til meget mere Effekten på de er et forsigtigt skøn. For flere af forslagene er der endn kn begrænset viden om, hvor stor en effekt de har på sygefraværet. Samtidig vil nogle af forslagene virke stærkere end beregnet, hvis de gennemføres sammen med andre forslag. Et eksempel på samspil mellem forslagene er, at styrkede økonomiske incitamenter kan få kommnerne til at gøre en mere aktiv indsats for sygemeldte og fx øge brgen af aktive tilbd og delvise raskmeldinger. Hertil kommer, at der ikke er taget højde for såkaldte afledte effekter. Handlingsplanen kan forhåbentlig inspirere mange til at gøre tingene anderledes end i dag, når det drejer sig om sygefravær. Fx fordi holdningerne til sygefravær æn- Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

13 Kapitel 1 drer sig. Eller fordi forebyggelsen af sygefravær de på arbejdspladserne bliver styrket fx ved at flere chefer og medarbejdere får talt om sygefraværet tidligere og indrettet arbejdspladsen, så medarbejderen kan komme hrtigere tilbage til arbejdet. Det er svært at skønne over, hvilken effekt det kan få på sygefraværet. Ud over at den vil være positiv. Der er potentiale i at forebygge sygefravær. Kan vi mindske det længerevarende sygefravær, vil det samtidig også forebygge, at så mange mennesker ender med at forlade arbejdsmarkedet og gå på førtidspension. Hvis det som et eksempel lykkes at redcere længerevarende sygefravær på over et halvt år med 10 procent, svarer det til, at der årligt vil være færre på sygedagpenge. Det afgørende er, at hvis vi kan nedbringe det længerevarende sygefravær, vil færre også have behov for fx fleksjob, revalidering eller førtidspension. Effekten af et lavere sygefravær vil derfor sprede sig som ringe i vandet. Allerede igangsatte initiativer vil også få sygefraværet ned Handlingsplanen står ikke alene om at løse dfordringen. Regeringen har allerede sat en lang række af initiativer i gang, der vil bringe sygefraværet ned. Det gælder blandt andet en styrket kommnal opfølgning på sygedagpengesager og et stærkere foks på sygefravær i arbejdsmiljøindsatsen, jf. faktaboks 3. Med Velfærdsaftalen blev der desden afsat tre milliarder kroner til Forebyggelsesfonden, som skal gå til konkrete projekter på virksomhederne for at styrke arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsskader og fravær, jf. faktaboks 2 i kapitel 2. Vi har ikke set effekten af de mange forslag endn, og de vil være med til at redcere fraværet yderligere. Kommnal best practice kan nedbringe sygefraværet med En yderligere vej til at få sygefraværet ned er at tage dgangspnkt i den viden, der allerede eksisterer. Virksomheder og kommner kan dveksle erfaringer og blive bedre til at lære af hinanden. Der ligger med andre ord et stort potentiale gemt i best practice. Og det kræver hverken ny lovgivning, nye handlingsplaner eller nye bevillinger. Sidste år modtog omkring helårspersoner sygedagpenge. Tallet dækker over store kommnale forskelle, som ikke alene kan forklares med forskelle på kommnernes indbyggere og øvrige vilkår. Hvis alle kommner klarede sig lige så godt som den bedste kommne med sammenlignelige rammevilkår og dermed flgte en form for best practice for kommnal opfølgning knne omfanget af sygedagpengemodtagere alt andet lige nedbringes med omkring helårspersoner. Det svarer til otte procent af personerne på sygedagpenge. Og vil samtidig betyde en samfndsmæssig besparelse på 1,3 milliarder kroner til sygedagpenge. Nedbringelse af sygefravær Forventet redktion i sygefraværet Direkte effekt af de enkelte forslag i handlingsplanen Handlingsplanen har potentiale til mere - Samspil mellem forslagene (refsionsomlægning øger brgen af delvise raskmeldinger, aktive tilbd mv.) - Afledte effekter af forslagene (adfærdsændringer såsom ny praksis, styr-ket styrket opfølgning, holdningsændringer mv.) kan redcere det + ++ Kommnal best practice Allerede igangsatte initiativer fx: - Virksomhedsprojekter finansieret af Forebyggelsesfonden - Styrket foks på sygefravær i arbejdsmiljøindsatsen - Styrket kommnal opfølgning i sygedagpengesager Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

14 Sygefravær er et samfndsmæssigt problem FLERE OG FLERE BLIVER SYGE Handlingsplanens opbygning Handlingsplanens forslag fordeler sig på fire områder, som samtidig dgør de følgende fire kapitler: Kapitel 2: et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Sygefravær kan og skal forebygges. Flere ndersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at en tredjedel af sygefraværet kan tilskrives arbejdsmiljøet i bred forstand. Arbejdsmiljøindsatsen er derfor en vigtig del af indsatsen for at nedbringe sygefraværet. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget allerede gennemført en lang række initiativer, der styrker arbejdsmiljøindsatsen og dermed bidrager til at få sygefraværet bragt ned. Denne handlingsplan for at nedbringe sygefraværet bygger videre på de forskellige initiativer. Kapitel 3: en Tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage i arbejde Når sygefraværet er en realitet, er det afgørende at sætte tidligt ind for at ndgå de lange sygefraværsperioder. Her stiger risikoen for, at sygemeldte helt bliver dstødt fra arbejdsmarkedet, nemlig voldsomt. Og det nytter at sætte ind tidligt. Når arbejdspladsen gør en aktiv indsats for at fastholde kontakten med den syge medarbejder, har det stor betydning for, om den syge siden hen kommer tilbage til arbejdspladsen eller til arbejdsmarkedet i det hele taget. Også gennem kommnernes indsats er der store mligheder for at mindske sygefraværet og forhindre dstødning fra arbejdsmarkedet. Flere kommner har allerede vist, at der er store gevinster at hente både menneskeligt og samfndsøkonomisk ved at sætte tidligt og aktivt ind. N gælder det for andre om at gøre dem knsten efter. Kapitel 4: syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejde Under sygeperioden skal vi foksere på den syge medarbejders mligheder på arbejdsmarkedet frem for begrænsninger, så den syge medarbejder er så aktiv som mligt. Sygemeldte kan både være aktive på job eller få et aktivt tilbd. Syge med delvise raskmeldinger har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en bedre mlighed for igen at få en normal tilværelse med arbejde. For virksomhederne har de delvise raskmeldinger også den store fordel, at medarbejderen løfter nogle arbejdsopgaver, som enten ikke ville knne løses, eller hvor kollegerne eller en vikar ellers må træde til. Mange sygemeldte har glæde af at bevare kontakten til arbejdspladsen, kollegerne og fællesskabet. Det gælder også fldtidssygemeldte. Sygemeldte, der ikke har mlighed for i hvert fald til at begynde med at komme delvist tilbage til arbejdet, kan have gavn af at få et aktivt tilbd, der hjælper dem tilbage til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet. Kapitel 5: HURTIG AFKLARING OG BEHANDLING HJÆLPER SYGE HURTIGERE TILBAGE TIL ARBEJDSMARkEDET I de fleste tilfælde er et sygdomsforløb forholdsvis kompliceret den syge medarbejder bliver rask og fortsætter sin hverdag som før. Men i andre tilfælde kan den syge medarbejder have behov for hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og måske have brg for behandling i sndhedsvæsenet. Her er det vigtigt, at den sygemeldte medarbejder får en indsats, hvor sndheds- og beskæftigelsesindsatsen spiller sammen. Sygemeldte har brg for hrtigt at få afklaret både deres arbejdsevne, og hvordan de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan en ny lægeerklæring hjælpe med til. Det er vigtigt at bevare kontakten til arbejdspladsen. Foks skal være på, hvad den enkelte kan, også i de tilfælde, hvor der ikke er stillet en diagnose. Ventetid behøver ikke at blive tilbragt hjemme, for det øger risikoen for, at den enkelte aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

15

16 Kapitel Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

17 Kapitel 2 Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Sygefravær kan og skal forebygges. Arbejdsmiljøindsatsen er derfor en vigtig del af indsatsen for at nedbringe sygefraværet. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget allerede gennemført en lang række initiativer, der styrker arbejdsmiljøindsatsen og dermed bidrager til at få sygefraværet bragt ned. Handlingsplanen her bygger videre på de forskellige initiativer. Vi kan ikke ndgå sygefravær, men vi kan blive bedre til at forebygge det. Her spiller arbejdsmiljøet en vigtig rolle. Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at arbejdsmiljø i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af al sygefravær. Det er ikke realistisk at tro, at selv en storstilet arbejdsmiljøindsats kan få sygefraværet til at falde med en tredjedel. For det er n en gang vanskeligere at ndgå fx tnge løft og belastende arbejdsstillinger inden for hjemmeplejen og rengøring, end det er ved kontorarbejde. Det er også svært helt at ndgå, at nogle typer af arbejde fx inden for psykiatrien og fængselsvæsenet kan indebære en vis risiko for vold. Men vi kan nå rigtigt langt med et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge, at medarbejderne bliver syge. Og et godt arbejdsmiljø kan sikre, at medarbejderne kommer hrtigere tilbage på arbejdspladsen igen, hvis de først er blevet sygemeldt. Arbejdsmiljøindsatsen er derfor et vigtigt led i indsatsen for at få sygefraværet ned. Regeringens forslag 01 Kampagne: Foks på, at syge bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 02 Styrket vejledning for at fastholde medarbejdere i nedslidningstrede brancher. 03 Sygefravær inddrages mere i Arbejdstilsynets vejlednings- og informationsmaterialer. 04 Bedre viden om sygefravær på virksomhederne. 05 Bedre viden om sygefravær blandt flygtninge og indvandrere. 16 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

18 Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Regeringen har allerede gennemført en række initiativer, der styrker arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads, jf. faktaboks 1 og 2. Foks har hele vejen igennem været at se arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen over for sygefravær og nedslidning i sammenhæng. Flere af initiativerne er så nye, at vi endn ikke har set effekten på sygefraværet. Med Velfærdsaftalen i 2006 flgte regeringen op på arbejdsmiljøreformen med særligt foks på fysisk og psykisk nedslidning. Derdover afsatte regeringen også tre milliarder kroner over de næste 10 år til en ny forebyggelsesfond. Her kan virksomheder i brancher, der har særligt store problemer med nedslidning og højt sygefravær, søge om støtte til projekter, der gør noget ved arbejdsmiljøet, jf. faktaboks 2. Regeringens væsentligste arbejdsmiljøinitiativer Arbejdsmiljøreformen I 2005 stod regeringen bag en stor reform af arbejdsmiljøindsatsen. En af reformens nyskabelser er, at Arbejdstilsynet for første gang besøger samtlige landets ca virksomheder med ansatte. Det sker for at finde frem til de virksomheder, der har størst problemer med arbejdsmiljøet, så Arbejdstilsynet kan koncentrere indsatsen her. Det sker i perioden Herefter vil Arbejdstilsynet besøge alle virksomheder mindst hvert tredje år. Tilsynet har fået tilført yderligere 85 millioner kroner om året til at ansætte ca. 140 medarbejdere, der skal være med til at gennemføre de mange nye besøg på virksomhederne. Fakta 1 Andre vigtige elementer i reformen er, at Arbejdstilsynet har fået mlighed for at give virksomhederne et påbd om, at de skal inddrage en arbejdsmiljørådgiver til at løse deres arbejdsmiljøproblemer. På den måde får virksomheder, der ikke selv er i stand til at løse deres problemer, hjælp til at sikre deres medarbejdere et sndt og sikkert arbejdsmiljø. Regeringen har også indført en smileyordning på arbejdsmiljøområdet, som viser virksomhedernes arbejdsmiljø. Som led i arbejdsmiljøreformen er der desden indført krav om, at virksomhederne skal inddrage sygefravær i arbejdspladsvrderingen (APV). Læs mere om den del af reformen i faktaboks 4. Prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Regeringen prioriterede i december 2005 fire arbejdsmiljøområder, som skal være særligt i foks i den samlede arbejdsmiljøindsats frem til og med Samtidig fastsatte regeringen konkrete mål for, hvor meget problemerne på de fire områder sklle være redceret med i 2010: Arbejdslykker skal redceres med 20 procent. Sygefravær på grnd af dårligt psykisk arbejdsmiljø skal redceres med 10 procent. Høreskadende støj skal redceres med 15 procent, og generende støj skal redceres med 10 procent. Sygefravær på grnd af dårlig ryg, smerte i nakke eller andre former for mskel- og skeletbesvær skal redceres med 10 procent. Regeringen har fastsat redktionsmålene på baggrnd af drøftelser med arbejdsmarkedets parter. Både Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter skal bidrage til, at målene nås. Prioriteringen af de fire områder skal sikre, at foks er rettet mod de vigtigste arbejdsmiljøproblemer. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

19 Kapitel 2 Velfærdsaftalen og Forebyggelsesfonden Velfærdsaftalen Med Velfærdsaftalen fra 2006 er der sat yderligere foks på at ndgå såvel fysisk som psykisk nedslidning. Arbejdstilsynet har fået tilført ekstra 70 millioner kroner om året i perioden til at ansætte ca. 115 medarbejdere, der skal være med til at realisere følgende initiativer: Intensiveret tilsyn inden for brancher, hvor medarbejderne er tret af nedslidning. Udvidet vejledning til virksomheder, der har fået påbd om at løse et konkret ergonomisk problem eller et konkret problem med det psykiske arbejdsmiljø. Procesvejledning til virksomheder, hvor Arbejdstilsynet har konstateret problemer med det psykiske arbejdsmiljø, så virksomheden kan komme godt i gang med at løse problemerne. Konsortim om dvikling af metoder til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) samarbejder om at dvikle metoder til brg for virksomhedernes forebyggende arbejde på det psykiske område. Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden blev også etableret i forbindelse med Velfærdsaftalen fra Fondens formål er at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning og på den måde nderstøtte senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Forebyggelsesfonden har en kapital på tre milliarder kroner. Hvert år ddeler fonden op til 350 millioner kroner i støtte til konkrete projekter i offentlige og private virksomheder, der skal forebygge fysisk og psykisk nedslidning. Fonden giver støtte til tre forskellige formål: At forebygge nedslidende rtiner og arbejdsgange og fastholde medarbejdere med dårligt helbred eller sygemeldte inden for særligt nedslidningstrede brancher. At opnå bedre rehabilitering af syge og handicappede. At styrke bevidstheden om risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Private og offentlige virksomheder, hernder kommner, kan søge om støtte til projekter med alle tre formål. Derdover kan foreninger og organisationer søge om støtte til projekter, der er rettet mod det sidste af de tre formål. Fonden har en toledet behandling af ansøgninger, der sikrer, at de støttede projekter både er af god kvalitet og relevante. Kvaliteten vrderes af fondens fagligt rådgivende dvalg, hvor medlemmerne har særlig faglig viden om fondens formål. Blandt de kvalificerede ansøgninger prioriterer bestyrelsen derefter de ansøgninger, der skal have støtte, og i den prioritering lægger de vægt på relevansen af projektet. Bestyrelsen har i 2007 godkendt støtte til 83 projekter. På fondens hjemmeside kan man sende ansøgninger digitalt ved brg af skabeloner. Her findes også hjælpeværktøjer i form af vejledninger om fondens tre formål og gides til, hvordan ansøgningerne skal dformes. Se mere på Fakta 2 18 Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni 2008

20 Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær Arbejdsfastholdelse et nyt foks i jobcentre skal foksere på, hvad den enkelte kan, arbejdsmiljøindsatsen og hvad der skal til for, at han eller hn kan blive i Regeringen lægger med handlingsplanen op til et sit job fx ved at tilpasse arbejdsopgaverne eller nyt foks på sygefravær, hvor der i højere grad de fysiske forhold på arbejdspladsen til hans eller fokseres på syges mligheder for at bevare hendes sitation. tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi skal vænne 01 Regeringen vil lancere en kampagne med foks os til, at det i mange sygdomstilfælde er både mligt og endda gavnligt at holde sig i gang på på, at syge bevarer deres tilknytning til jobbet. arbejdsmarkedet. Startskddet bliver en Regeringen er meget opmærksom på, at ar- konference i september 2008, hvor praktise- bejdsmiljøindsatsen også skal være med til at rende læger, kommnale medarbejdere og fastholde syge medarbejdere på arbejdsmarkedet jobcenterchefer samt virksomheder kan høre og forebygge langvarigt sygefravær. Det nye fo- om projekter og forskningsresltater om ks på sygefravær skal med andre ord være en in- arbejdsfastholdelse fra ind- og dland. tegreret del af arbejdsmiljøindsatsen. International forskning viser, at for mange syge Da regeringen i efteråret 2007 fastlagde priorite- vil det være en fordel at blive på arbejdspladsen ring af mskel- og skeletbesvær i arbejdsmiljøind- eller meget hrtigt vende tilbage til arbejdsplad- satsen, indgik det som et centralt element, at sen. Men det bdskab er ikke almindeligt kendt indsatsen også skal sætte foks på at fastholde og accepteret. Der er derfor behov for at få d- medarbejdere med mskel- og skeletbesvær i bredt bdskabet om, at virksomheder, læger og arbejde og bekæmpe langvarigt sygefravær. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet jni

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden) Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 69 Offentligt j.nr. 20090088656 Arbejdstilsynet, den UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING

SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Designlinjen.dk Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller bestilles i trykt udgave

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND DEBATOPLÆG OM SYGEFRAVÆR December 2008 1 Forord Alle centrale beslutningstagere og aktører i beskæftigelsesindsatsen har i de seneste år sat massiv fokus på udviklingen

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato AM Konferencen 2016 Skriv navn, titel Skriv sted, dato Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

FTF bemærkninger til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær

FTF bemærkninger til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær 08-1022 - JEHØ 25.06.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 FTF bemærkninger til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær En række af forslagene i regeringens handlingsplan

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Kort om AT s Call center

Kort om AT s Call center Kort om AT s Call center 2 afdelinger af AT s Call center 10 medarbejdere på vagt i CC hver dag Ca. 65.000 70.000 opkald om året Ca. 7.000 7.500 mails om året Baggrund for Sygefraværspakken Analyse af

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

Sygemeldt hvad nu...?

Sygemeldt hvad nu...? Guide til den svære samtale Sygemeldt hvad nu...? Gode råd til sygefraværspolitik Spil en aktiv rolle ved langtidssygemeldinger Forslag til hvordan en samtale ved sygemeldinger forberedes og gennemføres

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Forslag til nedbringelse af sygefravær

Forslag til nedbringelse af sygefravær 08-0091 - JEHØ 11.03.08 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Forslag til nedbringelse af sygefravær Sygefravær er sat på den politiske dagsorden, da det siden 2001 har været konstant stigende.

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Sygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet?

Sygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet? Sygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet? Workshop nr. 210 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 15.30 17.00 Dagens temaer Sygefraværet er et fælles anliggende sygdommen er ikke! Er sygefravær et

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Den gode dialog om sygefravær modellen

Den gode dialog om sygefravær modellen Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere