En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet"

Transkript

1 En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet - En rapport baseret på resultaterne fra casebaseret audit CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N

2

3 En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet - En rapport baseret på resultaterne fra casebaseret audit CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Sundhed, Region Midtjylland, 2014 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Sundhed, Kvalitetsdokumentation Pernille Bjørnholt Nielsen eller Ghita Ølsgaard Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.: Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra under udgivelser eller på: 2

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 1 2 ORGANISERING 3 3 METODE 4 4 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM AFDELINGERNE Afdelingernes vilkår 7 5 TEMAER FOR GOD FAGPRAKSIS 15 Tema 1. Donordetektion 15 Tema 2. Melding af donor 18 Tema 2. Melding af donor 18 Tema 3. Diagnostisering af hjernedød 20 Tema 3. Diagnostisering af hjernedød 20 Tema 4. Donorbehandling 21 Tema 5. Pårørendekontakt 22 Tema 6: Donorevaluering 25 Hvad får organdonationsforløb til at lykkes? 26 Bilag 1: Opsamling audit 1 Bilag 2: Opsamling audit 2 Bilag 3: Actioncard Donordetection Bilag 4: Den kliniske hjernedødsundersøgelse Bilag 5: Rekommandationen for behandling af voksne organdonorer

5

6 1 Indledning Denne rapport er baseret på resultaterne fra gennemførelse af to auditforløb i henholdsvis december 2013 og januar 2014 samt registreret data fra Scandiatransplant og Organdonationsdatabasen, Kvartalsrapport 4. kvartal 2013 samt Årsrapport 2011, Dansk Intensiv Database Baggrunden har været at der i 2012 blev registreret 274 potentielle organdonorer på landets hospitaler, hvoraf 81 forløb resulterede i en accepteret donor og 73 donorer, hvor mindst et brugbart organ blev anvendt til transplantation. Det svarer til, at der bliver udnyttet 27 % af de potentielle donorer. I 2013 er tallet faktisk faldet til 58 donorer hvor mindst et brugbart organ blev anvendt til transplantation. Dansk Center for Organdonation ønsker at vide mere om, hvordan denne udnyttelsesgrad kan øges ud fra viden om god fagpraksis på området. Uanset udbredelse af god fagpraksis, vil det aldrig være muligt at anvende donorpotentialet 100 %, fx på grund af at den potentielle donor ikke er medicinsk egnet som donor eller at politiet nedlægger forbud mod donation mv. Målet er at kunne beskrive, hvad der skal til for at et forløb går godt med henblik på at kunne udbrede god praksis. CFK er ansvarlig for formuleringen af denne opsamling, mens auditpanelerne står inde for beskrivelserne af god fagpraksis. I bilag 1 og 2 findes opsamlingsnotat for henholdsvis audit 1 og audit 2. Der er et vist overlap af formuleringer i dette notat med de to foregående opsamlinger, men i kraft af at der under de to audit er fremkommet dels aspekter som var enslydende med foregående audit og dels aspekter som var nye eller anderledes, så vil formuleringerne af god fagpraksis være overensstemmende indholdsmæssigt, men rent sprogligt er der foretaget tilrettelser i denne opsamling. Figur 1 (næste side) viser processen for et organdonationsforløb, og pilene illustrerer mulige faldgruber for, at et donationsforløb mislykkes. Det er vigtigt, at der er fokus på hele donationsprocessen. Hver enkel del er vigtig for processen som helhed. En optimal donordetektion er ligegyldig, hvis der fx ikke ydes optimal donorbehandling. Derfor er der fokus på god fagpraksis i alle dele af processen. Dataindsamlingen består primært af to auditforløb, hvor der indgår seks organdonationsforløb fra forskellige hospitaler. Fagpanelet til hver audit består af otte udvalgte eksperter på området. Formålet med auditforløbet er at beskrive, hvad god fagpraksis er i Danmark, og hvad der kan gøres fremadrettet for at udnytte viden om god fagpraksis bredt, herunder hvilke udfordringer, der kan være i denne forbindelse. Den casebaserede auditmetode er valgt, fordi den er egnet til at indsamle viden om, hvad der sker på tværs af et patientforløb med udgangspunkt i datakilder fra flere perspektiver, fx journalen fra afdelingen, interview med involveret personale, retningslinjer og dokumenter fra Dansk Center for Organdonation (DCO). Samtidig sidder en række fageksperter med i panelet og vurderer de konkrete forløb, og giver derved deres input og begrundelser herfor. I regi af Dansk Center for Organdonation foregår der en fortløbende monitorering af organdonationsområdet. Monitoreringen viser, hvor der er barrierer mod, at organdonation finder sted og beskriver, hvor der kan sættes ind for at overkomme de barrierer, der er. 1

7 Figur 1: Donationsforløbet 1 Hver pil illustrer overgangene og en mulig risiko for at forløbet ikke lykkes Samtale med pårørende Ikke samtykke Samtykke Alle behandlingstilbud er udtømt Kliniske tegn på hjernedød Beslutning om behandlingsophør Mulig donor Afslutter forløb på udsigtsløs behandling Transplantationscentret tjekker Donorregistret Kontakt til udrykningssygeplejerske fra udrykningsfunktionen Donation godkendt - typen af organer til donation er afklaret Evt. ekstra personale ind Blodprøver/ andre prøver Kontakt til transplantationscentret Hjernedødsundersøgelse 2 gange Omsorg for pårørende Udtagning af organer Donorbehandling Fuldt patientbehandlingsniveau Donorbehandling 1 Bemærk følgende om transplantationscentret. I Region Syddanmark modtages donormeldingen af den vagthavende transplantationskirurg, og i det øvrige Danmark modtages meldingen af vagthavende transplantationskoordinator. Koordinatorerne er uddannede sygeplejersker og i Region Hovedstaden og Region Sjælland også uddannede læger. Koordinatorfunktionen i Region Syddanmark er delt mellem de vagthavende transplantationskirurger og transplantationskoordinatorerne. 2

8 2 Organisering Styregruppen, som har valgt de to auditpaneler og udviklet vurderingsskemaet, består af syv fagpersoner sammensat på tværs af landsdele og på tværs af profession og erfaringsområder. De er markeret med en stjerne i tabel 1. DCO er repræsenteret med to medlemmer i styregruppen, men kun den ene repræsentant indgår i auditpanelterne. 2 Tabel 1 Styregruppe og auditdeltagere Navn Karen- Lise Welling* Inge Severinsen* Else Marie Tram* Charlotte Daugbjerg* Inge Holst Lauridsen* Tina Meltzer Rørholm* Vagn Eskesen Marcela Carlsson Bo Bergholt Inger Lundbak Bettina Knudsen Lone Bøgh* (Indgik ikke i de to auditmøder) Titel, ansættelsessted Overlæge, anæstesiolog Rigshospitalet Overlæge, anæstesiolog Aarhus Universitetshospital Transplantationskoordinator, sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital og Dansk Center for Organdonation Sygeplejerske, regional donationsansvarlig, Aalborg Universitetshospital og Dansk Center for Organdonation Afdelingssygeplejerske Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg AC-fuldmægtig, Dansk Center for Organdonation Neurokirurg, overlæge, Rigshospitalet Overlæge, anæstesiolog, Odense Universitetshospital Overlæge, Neurokirurgisk afdelingssygeplejerske Aarhus Universitetshospital Donationsansvarlig sygeplejerske, Intensiv Slagelse Sygeplejerske, Intensiv, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygeplejerske, MKS, Dansk Center for Organdonation *Del af styregruppen De fem paneldeltagere, som ikke sidder i styregruppen, er alle fra hospitaler, hvor der blev behandlet et organdonationsforløb på mødet. Fra CFK deltog sygeplejerske (MI) Ghita Ølsgaard og sociolog Pernille Bjørnholt Nielsen, som faciliterede mødet. 2 3

9 3 Metode Der indgår tal fra Scandiatransplant med antal utilized donors, som angiver donorer hvor mindst et organ er udtaget og transplanteret til en recipient. Derudover tal fra Organdonationsdatabasen, Kvartalsrapport 4. kvartal 2013 samt Årsrapport 2011, Dansk Intensiv Database. Derudover er der gennemført to auditmøder, som blev afholdt i henholdsvis december 2013 og januar 2014, hvor der indgår faglige skøn og drøftelser. Paneldeltagerne har vurderet sagsforløbene ved at besvare vurderingsskemaet med 11 forskellige spørgsmål opdelt på seks temaer. Paneldeltagerne har taget udgangspunkt i journalmateriale og andet materiale fra seks forløb i perioden: januar-oktober 2013, fra følgende hospitaler: Rigshospitalet, Neurointensiv Odense Universitetshospital, intensiv Aarhus Universitetshospital, Neurointensiv Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Intensiv Slagelse Sygehus, Intensiv Aarhus Universitetshospital, Afdeling I Med udgangspunkt i analysen af afdelingernes potentielle og gennemførte donationsforløb er der bevidst valgt forløb fra henholdsvis neurointensive versus øvrige intensive afdelinger samt fem forløb, hvor organdonation lykkes og et eksempel på, når det netop ikke gør. Forløbene er valgt fra afdelinger, hvor der jævnligt er forløb med organdonation, selvom der selvfølgelig vil være forskel på, hvad jævnligt betyder, alt efter om det er en neurointensiv versus de øvrige intensivafdelinger, der er tale om. Der er valgt én sag, hvor god fagpraksis ikke forventes at være opfyldt i kraft af, at forløbet netop ikke lykkes. Begrundelse for at tage en variant med af denne type er, at der ofte ligger stor læring i tilfælde, hvor tingene ikke lykkes. Det bliver tydeligt, hvad der måske tages for givet de steder, hvor forløbet lykkes. Forløbet kan endvidere bruges til at spejle de andre forløb i og præcisere, hvor der mangler god fagpraksis. Der kan også være dele af forløbet som er ens med de forløb der lykkes, men hvor det bliver tydeligt, at det er nødvendigt med flere samtidige faktorer, der er opfyldt, før udfaldet ender i organdonation. Dette kan et forløb, hvor tingene ikke lykkes være med til at præcisere. Journaler, DCO afrapporteringsskema fra udrykningssygeplejersker og læger, retningslinjer og interview med involveret personalet, indgår alt sammen som sagsmateriale. Navne og cpr-numre på patienterne er blevet anonymiseret i journalmaterialet og navne på interviewpersonerne fremgår ikke. Ved sammensætning af auditpanelet er der valgt repræsentanter fra de pågældende organdonationsforløb samtidig med, at der er gennemført interview med mindst en person fra de udvalgte forløb. Fagpanelerne er sammensat således, at forskellige professioner, afdelinger og hospitaler er repræsenteret. De kommenterer på de konkrete sagsforløb, men bliver også bedt om at hæve drøftelserne op på et mere generelt niveau og underbygge deres vurderinger ift. om de har erfaring med at givne forhold er specifikke for den enkelte sag eller har mere generel karakter. Dette er panelet i stand til at gøre, fordi de er valgt med udgangspunkt i deres erfaring og organisatoriske placering. De har derved en del viden og erfaring inden for området og feltet er ikke nyt for dem. 4

10 Samtidig er der blevet gennemført syv interviews, et for hvert af de seks forløb, som blev behandlet samt et ekstra interview med en central læge fra et sygehus i Region Nordjylland, hvor der er håndteret flere donationsforløb. De interviewede fagpersoner har været læger, sygeplejersker eller donoransvarlig nøgleperson. Vi har valgt at gennemføre et interview med en af de sundhedsfaglige personer, som har været involveret i hvert enkelt forløb, selv om der i auditpanelet har været en repræsentant fra det pågældende hospital. Inddragelse af personer, som har personligt kendskab til forløbene og afdelingerne er en styrke i forhold til at give uddybende information om sagernes konkrete forløb og fagpraksis på afdelingen, da ikke alt er dokumenteret på skrift. Samtidig har det været en fordel at kunne inddrage udsagn fra eksempelvis både læger og sygeplejersker, da de har haft forskellige ansvarsopgaver i forløbet og bidrager med forskellige vinkler på forløbet. 5

11 4 Baggrundsoplysninger om afdelingerne Der er 45 intensivafdelinger i Danmark, hvor mulig organdonationsforløb kan finde sted. Opgørelsen for afdelingerne indikerer, at der er forskel på udnyttelsesgraden mellem afdelingerne. (jf. graf 1). Populationen for genstandsfeltet er relativ lav, da der på landsplan tilsammen kun gennemføres ca donationsforløb om året. I alt for 2012 var antallet af donorer, hvor mindst et organ er udtaget og transplanteret til en recipient for hele året på 73, mens antallet af accepterede donorer lå på 81. For 2013 er tallene faldet, og der er i donorer, hvor mindst et organ er udtaget og transplanteret til en recipient og 63 accepterede donorer (ifølge tal fra Scandiatransplant) der for nogle afdelinger i 2012 er langt mellem de blå kurver, hvorved en relativ høj andel af potentielle donorer ikke bliver til accepterede donorer. Tilsvarende gælder det for spændet mellem de grønne kurver, som viser 2013-tallene. Bemærk at de fire universitetshospitaler indgår to steder hver, fordi de både har neurointensive afdelinger og øvrige afdelinger. I noten til grafen fremgår de konkrete afdelinger, som hører til Universitetshospitalerne. Graf 1: Potentielle og accepterede donorer fordelt på samtlige afdelinger Potentielle Accepterede Potentielle Accepterede 2013 Graf 1 viser fordelingen af potentielle og accepterede donorer 40 spredt ud på de forskellige hospitaler, hvor 2012 er vist ved de blå 30 farver, mens 2013 er vist ved de grønne farver. For hver afdeling 20 er der således angivet fire punkter, to blå og to grønne. Afstanden 10 mellem de to blå punkter for hver afdeling siger noget om afdelingens evne til at udnytte potentielle donorer for Tilsvarende viser afstanden mellem de to grønne punkter hver afdelings evne til at udnytte potentielle donorer i For 2013 gæl- 0 Hillerød Herlev Hvidovre Bispebjerg Køge Holbæk Slagelse Nykøbing Falster Svendborg Esbjerg Kolding Aabenraa Horsens Randers Viborg Herning Hjørring Thisted (Thy-Mors) Odense Aarhus Aalborg Rigshospitalet Aalborg UH (Neuro) AUH (Neuro) OUH (Neuro) Rigshospitalet (Neur0) Glostrup Gentofte Roskilde Næstved Bornholm Holstebro Silkeborg Vejle Sønderborg Hobro der således, at jo større afstand der er mellem de grønne punkter, des større er forbedringspotentialet for at udnytte flere donorer. Hvis punkterne lå oveni hinanden ville der være en udnyttelsesgrad på 100 %, hvilket kun forekommer på afdelinger, hvor der antalsmæssigt er meget få donationsforløb. Eksempelvis har Holstebro i 2013 én potentiel og én accepteret donor. Grafen viser, at 4 Konkrete afdelinger, som hører til Universitetshospitalerne: 3 Tallene vist på graf 1 viser 68 accepterede donorer for De er baseret på afdelingernes inddateringer til LPR, og der kan forekomme afvigelser grundet registreringsfejl i fht. tallene fra Scandiatransplant. AalborgUH (NOTIA), AUH (NIA 1 og 2). OUH (NIA, OOH), Rigshospitalet Neuro (2093), Odense (ITA, PITA, BRITTA og VITA) Aarhus (ITA, OVITA,I), Aalborg (TIA, R,103), Rigshospitalet (4141, 4131). 6

12 4.1 Afdelingernes vilkår Der er forskel på de betingelser og vilkår som landets 45 intensivafdelinger har. Forskellene ligger bl.a. i: forskelligt patientgrundlag antallet af intensivsenge om der er et transplantationscenter på hospitalet hvilke specialer den enkelte intensivafdeling har om der på hospitalet er adgang til et beredskab af støttefunktioner, der er nødvendigt for at få foretaget undersøgelser i donationsforløbet, for at kunne evaluere den potentielle donors egnethed som organdonor. De 4 universitetshospitaler På de 4 neurointensive afdelinger der er placeret på landets fire universitetshospitaler, er der på hospitalet adgang til at få gennemført de nødvendige undersøgelser, der skal foretages i organdonationsforløbet, som minimum i dagstiden. Det vil sige adgang til et beredskab af specialer: neurokirurger, neurologer, bioanalytikere, patologer, cardiologer, røntgenlæger og udstyr til at foretage a-grafi m.fl. På de neurointensivafdelinger er patientgrundlaget primært patienter, der behandles for skader i hjernen. Der er flest organdonorer på landets neurointensive afdelinger. De øvrige intensivafdelinger der er placeret på universitetshospitalerne har selvsagt ikke det samme patientgrundlag og specialisering som neurointensivafdelingerne, men har adgang til det samme beredskab som disse. Øvrige hospitaler De intensivafdelinger der er placeret på hospitaler, hvor der er en Fælles Akutmodtagelse (FAM), har et andet patientgrundlag og en anden specialisering end de patienter der tilgår en neurointensivafdeling, dog er patientgrundlaget patienter med akutte skader. Disse afdelinger, vil have adgang til et vist beredskab af: neurokirurger 5, neurologer, bioanalytikere, patologer, cardiologer m.fl. Det er ikke nødvendigvis alle disse afdelinger der har adgang til dette beredskab på hospitalet, men kan have aftaler med øvrige hospitaler for at få løst denne opgave. Uden for de fire universitetshospitaler er der ikke adgang til røntgenlæger og udstyr til at foretage a-grafi på hospitalet. Patienter der skal have foretaget a-grafi for at få stillet hjernedødsdiagnosen skal derfor overflyttes til nærmeste universitetshospital. Der er en række af disse afdelinger der kontinuerligt har en del organdonorer. De øvrige intensivafdelinger der er på hospitaler, hvor der hverken er en neurointensivafdeling eller en Fælles Akutmodtagelse (FAM), er patientgrundlaget et andet end på hospitaler med neurointensivafdeling og/eller Fælles Akutmodtagelse (FAM) og specialiseringen er en anden. Disse afdelinger kan have adgang til et vist beredskab af: neurokirurger, neurologer, bioanalytikere, patologer, cardiologer m.fl. Disse afdelinger har ikke adgang til assistance fra alle disse specialer på hospitalet, men kan have 5 De intensivafdelinger der ikke har aftale med øvrige hospitaler om at få en neurolog eller en neurokirurg til at stille hjernedødsdiagnosen, kan gøre brug af Organdonationskorpset under Dansk Center for Organdonation, der kan sende en neurokirurg ud i afdelingen mhp. at stille diagnosen. 7

13 aftaler med øvrige hospitaler for at få løst denne opgave. Uden for de fire universitetshospitaler er der ikke adgang til røntgenlæger og udstyr til at foretage a-grafi på hospitalet. Patienter, der skal have foretaget a-grafi for at få stillet hjernedødsdiagnosen, skal derfor overflyttes til nærmeste universitetshospital. Der er færrest organdonorer på disse afdelinger. rer ligger tilsvarende højt, omvendt er der også eksempler på afdelinger, hvor antal potentielle eller accepterede donorer ligger højt, selv om der er relativt få antal intensivsengepladser til rådighed. Graf 2: Antal intensivsengepladser samt antal potentielle og accepterede donorer fordelt på afdelinger, der ikke indgår i audit 7 Antal sengepladser Resultaterne fra spanske studier (Good Practice Guidelines in the process of Organ Donation, 2011) viser bl.a., at antal intensivsengepladser har betydning for organdonationsforløbene. Graf 2 og 3 illustrerer derfor hospitalernes antal intensivsengepladser. Antal pladser er her opgjort som pladser i hverdagen. 6 (Årsrapport 2011, Dansk Intensiv Database) De opdaterede landsdækkende tal for sengepladser er fra 2011, hvorfor antal potentielle og accepterede donorer ligeledes er vist for For hver afdeling er der ved den grønne kurve vist potentielle donorer og i lilla vist accepterede donorer i Jo større afstanden er mellem den grønne og lilla kurve des flere mulige donorer går tabt. De grå søjler viser antal intensivsengepladser pr. afdeling i Bemærk at graf 2 ikke viser de fem udvalgte afdelinger, hvor der er valgt forløb, som lykkes fra (de vises senere). Disse fremgår af graf 3. De grå søjler og derved antal intensivsengepladser følger ikke nødvendigvis samme mønster, som den grønne og lilla kurve, der viser potentielle donorer og accepterede donorer. Det vil sige, at på nogle afdelinger, er der et højt antal intensivpladser tilgængelige, men uden at antallet af accepterede og potentielle dono- 6 Mønstret for antal weekendpladser følger dette mønster. De intensive sengepladser er pladser med mulighed for invasiv respiratorbehandling Intensiv pladser Accepterede 2011 Potentielle 2011 Hillerød Herlev Hvidovre Bispebjerg Køge Holbæk Slagelse Nykøbing Falster Svendborg Kolding Aabenraa Horsens Randers Viborg Herning Hjørring Thisted (Thy-Mors) Aalborg Rigshospitalet Aalborg UH (Neuro) OUH (Neuro) Glostrup Gentofte Roskilde Næstved Bornholm Holstebro Silkeborg Vejle Sønderborg Hobro Graf 3 viser kun de afdelinger, hvor der er udvalgt sager fra til auditforløbene. Det vil sige de fem forløb som er eksempler på gode forløb. Afdelingerne er: Rigshospitalet, Neurointensiv Odense Universitetshospital, Intensiv Aarhus Universitetshospital, Neurointensiv Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Intensiv Aarhus Universitetshospital, Afdeling I 7 Konkrete afdelinger, som hører til Universitetshospitalerne: AalborgUH (NOTIA) AUH (NIA 1 og 2), OUH (NIA, OOH), Rigshospitalet Neuro (2093), Odense (ITA, PITA, BRITTA og VITA) Aarhus (ITA, OVITA,I), Aalborg (TIA, R,103), Rigshospitalet (4141, 4131). 8

14 Kurverne for accepterede forløb følger heller ikke her antallet af sengepladser, tværtimod er der fx på Rigshospitalets Neurointensive afdeling forholdsvis mange accepterede donorer, mens antallet af sengepladser ikke er specielt højt. Graf 3: Antal intensive sengepladser samt antal potentielle og accepterede donorer fordelt på de fem udvalgte afdelinger 8 *Afdelingsnavne er i grafen forkortet af hensyn til læsevenligheden. I noten fremgår de afdelinger som indgår. Det har ikke været auditpanelernes vurdering, at manglede sengekapacitet har været en væsentlig årsag til afsluttede forløb uden organdonation. Fokus for auditten har dog ikke været systematisk at undersøge samtlige tilfælde af potentielle donorer sammenholdt med reel sengekapacitet på det pågældende tidspunkt. Graf 2 og 3 viser intet om, hvorvidt der ved de pågældende forløb har været ledig sengekapacitet eller ej. Grafen viser blot de generelle tal opgjort på årsplan Intensiv pladser 2011 Potentielle Accepterede 2011 Esbjerg Odense AUH AUH (Neuro) Rigshospitalet (Neuro) Hypotermibehandling af hjertestopspatienter Hvorvidt hypotermibehandling er en del af praksis har samtidig været interessant at undersøge i forhold til, om det har en sammenhæng med antal gennemførte forløb. Hos patienter der er genoplivet efter hjertestop iværksættes ofte en behandling med nedkøling i 1-2 døgn for, at nedsætte hjernens iltbehov. I perioden med nedkøling er det oftest meget vanskeligt at vurdere chancerne for overlevelse og specielt at vurdere om overlevelse sker med eller uden mén. Patientens prognose kan typisk først vurderes 2-3 døgn efter patienten er genopvarmet. Nogle intensivafdelinger har fokus på organdonation som en mulighed efter en effektløs hypotermibehandling, mens andre intensivafdelinger ikke har. På følgende 28 af landets hospitaler tilbydes hypotermibehandling af patienter med cirkulationsstop: Aalborg Universitetshospital Sygehus Lillebælt, Kolding Aarhus Universitetshospital Holbæk Sygehus Regionshospitalet Viborg Slagelse Sygehus Regionshospitalet Herning Roskilde Sygehus Regionshospitalet Holstebro Køge Sygehus Regionshospitalet Randers Nykøbing Falster Sygehus Regionshospitalet Silkeborg Rigshospitalet Regionshospitalet Horsens Nordsjællands Hospital, Hillerød Odense Universitetshospital Herlev Hospital Odense Universitetshospital, Svendborg Gentofte Hospital Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Bispebjerg Hospital Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Bornholms Hospital Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Hvidovre Hospital Sygehus Lillebælt, Vejle Glostrup Hospital 8 De viste afdelinger på grafen indeholder følgende: Odense (ITA, PITA, BRITTA og VITA) AUH (ITA, OVITA,I), AUH Neuro (NIA 1 og 2) Rigshospitalet Neuro(2093), 9

15 Der findes nationale såvel som lokale retningslinjer for hypotermibehandling efter cirkulationsstop, herunder hvordan det kan måles, om behandlingen har haft en effekt, og hvornår videre behandling bør stoppes grundet en udsigtsløs prognose. Ud over en række lokale instrukser, der beskriver hvordan landets intensivafdelinger hypotermibehandler patienter efter cirkulationsstop, er der nationale retningslinjer, der beskriver hvordan patienter med hjertestop håndteres. Hertil kommer at Dansk Cardiologisk Selskab i maj 2013 har udgivet et holdningspapir vedrørende Håndtering af patienter med hjertestop uden for hospital et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab. I holdningspapirets afsnit vedr. Afslutning af behandling nævnes følgende: Ved mistanke om hjernedød må der straks undersøges for dette, og mulighed for organdonation må vurderes. Når der testes for om de 28 afdelinger adskiller sig signifikant ift. deres udnyttelsesgrad af de potentielle donorer, er der ikke forskel på denne gruppe af afdelinger versus den resterende gruppe af afdelinger. De udvalgte afdelinger Ud fra en oversigt over antal gennemførte forløb og potentielle antal donorer de sidste år, er der udvalgt en bruttoliste med ni afdelinger hvor sagerne for god fagpraksis med fordel kunne udvælges fra. Bruttolisten består af; Rigshospitalet, Neurointensiv, Aarhus Universitetshospital, Neurointensiv Aalborg Universitetshospital, Neurointensiv, Odense Universitetshospital, Neurointensiv, Sygehus Vendsyssel, Hjørring, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Glostrup Hospital, Aarhus Universitetshospital, afdeling I og Aalborg Universitetshospital, TIA. Fra bruttolisten blev der valgt fem forløb, hvor donationsforløbene lykkedes i perioden januar-oktober Graf 4 viser resultaterne for potentielle og accepterede donorer for de fem udvalgte afdelinger, hvor forløbene kommer fra. Som parallel til graf 1 viser graf 4 de fem udvalgte afdelinger for at tydeliggøres deres fordeling. Som ved graf 1 gælder, at afstanden mellem de to blå punkter for hver afdeling siger noget om afdelingens evne til at udnytte mulige donorer for Tilsvarende viser afstanden mellem de to grønne punkter hver afdelings evne til at udnytte potentielle donorer i Jo længere disse punkter er fra hinanden des flere mulige donorer går tabt. Spændet går i 2013 mellem 2 til 12 accepterede donorer på de fem afdelinger, og for 2012 mellem 3 og 17 accepterede donorer. Graf 4: Potentielle og accepterede donorer fordelt på de fem udvalgte afdelinger Esbjerg 2012 Potentielle Accepterede Potentielle Accepterede 2013 Odense AUH AUH (Neuro) Rigshospitalet (Neuro) 9 OUH (NIA, OOH), AUH (ITA, OVITA,I)AUH (NIA 1 og 2). Rigshospitalet Neuro(2093), Odense (ITA, PITA, BRITTA og VITA), Rigshospitalet (4141, 4131) 10

16 De fem udvalgte afdelinger har en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 38 procent i Dette er 19 procentpoint højere end udnyttelsesgraden på landsplan og udgør en signifikant forskel. Dette gælder også for 2012-opgørelserne. Opsummerende for afdelingernes vilkår gælder, at ser vi på antal potentielle og accepterede donorer (graf 1, side 8 og graf 4) er det tydeligt, at de fire neurointensive generelt har flere organdonationsforløb end andre afdelinger, men de har samtidig også et langt højere patientgrundlag og potentielle donorer. De fire neurointensive afdelinger har samtidig et beredskab af relevante specialer og tilbyder hypotermibehandling, og har retningslinjer for det, så forudsætningerne er umiddelbart til stede for optimering. De fem udvalgte afdelinger adskiller sig ikke entydigt fra de andre, hvad angår vilkårsbeskrivelserne som vist ovenfor, men de har en bedre udnyttelsesgrad end gennemsnittet. Via audit er det derfor relevant at afdække, hvad god fagpraksis er, og hvilken betydning de sundhedsprofessionelle tillægger tilgængeligheden af fx tilgrænsende specialer, hypotermibehandling, sengepladskapacitet og muligheden for a-grafi samt hvilke andre forhold der er i spil for at få det til at lykkes. 11

17 Beskrivelse af god fagpraksis På baggrund af beskrivelserne af de gode forløb eller de aspekter som der kunne optimeres på viser tabel 2 konklusionerne. Beskrivelserne bliver uddybet temavist efterfølgende. Tabel 2 Opsummerede beskrivelser af god fagpraksis er: Nr. Sted i forløb God fagpraksis er: 1 Donordetektion At have tidlig opmærksomhed på at identificere en mulig donor, jf. Actioncard Donordetektion 10 2 Donordetektion At kontakten til transplantationscentret om en mulig donor, sker når de behandlingsmæssige tilbud er udtømt, og der er kliniske tegn på inkarceration, som defineret i Actioncard Donordetektion 3 Donordetektion At kontakt til transplantationscenteret om en mulig donor, sker inden samtalen med de pårørende for at afklare registreringer i Donorregistret og vurdering af, om patienten umiddelbart er egnet som donor 4 Donordetektion Altid at inddrage transplantationscentret i beslutningen om patienten er medicinsk egnet som organdonor 5 Donordetektion At kontakte transplantationscentret om en potentiel donor og ikke på forhånd afvise muligheden pga. manglende mulighed for a-grafi på eget hospital 6 Donordetektion At vagthavende neurokirurg gør opmærksom på muligheden for organdonation, når der ikke er neurokirurgisk behandlingstilbud til en patient indlagt på en ikke-neurointensivafdeling 7 Donordetektion Altid at gøre brug af organdonationskorpsets udrykningssygeplejerske 8 Melding af donor At det er en læge, som ringer til transplantationscentret. Der kan gøres undtagelse i særlige situationer 9 Melding af donor At lægen er forberedt og kan give en korrekt resumeret anamnese til transplantationscentret om en mulig organdonor 10 Hjernedødsundersøgelsen At anvende Den kliniske hjernedødsundersøgelse Tjeklisten Hjernedødsundersøgelsen At tilbyde pårørende til organdonorer at overvære anden hjernedødsundersøgelse 10 Actioncard Donordetektion findes i bilag 3 11 Den kliniske hjernedødsundersøgelse Tjeklisten findes i bilag 4 12

18 Nr. Sted i forløb God fagpraksis er: 12 Donorbehandling At anvende Rekommandationen for behandling af voksne organdonorer Donorbehandling At de pårørende informeres om forløbet og forventede komplikationer, der kræver handling med henblik på organbevaring 14 Donorbehandling At der på intensivafdelingen er viden om kompetencerne i organdonationskorpsets udrykningsfunktion og at det sundhedspersonale, der behandler patienten på intensivafdelingen er informeret om, at der kommer en person fra udrykningsfunktionen 15 Pårørendekontakt At samtalerne med pårørende om hjernedød og samtykke til organdonation foregår i et uforstyrret rum 16 Pårørendekontakt At lægen og sygeplejersken forbereder sig til samtalerne om hjernedød og samtykke til organdonation 17 Pårørendekontakt At informationen og budskabet om hjernedød og mulig organdonation bygges trinvist op i samtalerne 18 Pårørendekontakt At samtalerne med de pårørende, efterfølgende evalueres af lægen og sygeplejersken 19 Pårørendekontakt At de pårørende tilbydes eftersamtale med afdelingen, et stykke tid efter organdonationsforløbets afslutning 20 Donorevaluering Når ledelsessystemet har sikret, at der stilles patologer, cardiologer, bioanalytikere m.fl. til rådighed for en rettidig donorevaluering Afsnit 5 er opdelt på de seks temaer og redegør for argumentationen bag beskrivelser af, hvad god fagpraksis er for hvert enkelt tema. På graf 1 er vist forskellen mellem afdelingernes potentiale og faktiske udnyttelsesgrad. Resultaterne af auditten kan være med til at påpege, hvordan denne afstand kan minimeres ved at følge beskrivelserne for god fagpraksis. Grafisk illustreret kan tegningen fra figur 1 modificeres således, at samtalen med de pårørende ligger efter Donorregistret er tjekket for patientens stillingtagen til organdonation og kontakten til transplantationscentret mhp. afklaring af patientens egnethed som organdonor. Figur 2 viser dette og samtidig er hvert tema markeret i hver sin farve på figuren. 12 Rekommandationen for behandling af voksne organdonorer findes i bilag 5 13

19 13 14 Figur 2 Donationsforløbet justeret Hver pil illustrer overgangene og en mulig risiko for at forløbet ikke lykkes Samtale med pårørende (Tema 5) Ikke samtykke Samtykke Alle behandlingstilbud er udtømt Kliniske tegn på hjernedød Beslutning om behandlingsophør Mulig donor (Tema 1) Afslutter forløb på udsigtsløs behandling Transplantationscentret tjekker Donorregistret (Tema 2) Kontakt til udrykningssygeplejerske fra udrykningsfunktionen (Tema 2) Kontakt til tranplanta tionscentret - (Tema 2) Donation godkendt - typen af organer til donation er afklaret Evt. ekstra personale ind Blodprøver/ andre prøver (Tema 4) Hjernedødsundersøeglse 2 gange (Tema 3) Omsorg for pårørende (Tema 5) Donorbehandling (Tema 4) Udtagning af organer (Tema 6) Fuldt patientbehandlingsniveau Donorbehandling 13 De seks temaer er markeret ved hver sin farve 14 Bemærk følgende om transplantationscentret. I Region Syddanmark modtages donormeldingen af den vagthavende transplantationskirurg, og i det øvrige Danmark modtages meldingen af vagthavende transplantationskoordinator. Koordinatorerne er uddannede sygeplejersker og i Region Hovedstaden og Region Sjælland også uddannede læger. Koordinatorfunktionen i Region Syddanmark er delt mellem de vagthavende transplantationskirurger og transplantationskoordinatorerne. 14

20 5 Temaer for god fagpraksis Generelt kan der for forløbene skitseres følgende elementer, som har betydning for at et forløb lykkes. De seks elementer er blevet drøftet som centrale nedslagspunkter i forløbet, og udgør temaerne i vurderingsskemaet: 1. Donordetektion 2. Melding af donor 3. Diagnosticering af hjernedød 4. Donorbehandling 5. Pårørendekontakt 6. Donorevaluering Efterfølgende bliver der først vist beskrivelserne af god fagpraksis for hvert tema for sig, hvorefter begrundelserne uddybes. Tema 1. Donordetektion Der er udledt følgende beskrivelser af god fagpraksis for donordetektion: Nr. Sted i forløb God fagpraksis er: 1 Donordetektion At have tidlig opmærksomhed på at identificere en mulig donor, jf. Actioncard Donordetektion 15 2 Donordetektion At kontakten til transplantationscentret om en mulig donor, sker når de behandlingsmæssige tilbud er udtømt, og der er kliniske tegn på inkarceration, som defineret i Actioncard Donordetektion 3 Donordetektion At kontakt til transplantationscenteret om en mulig donor, sker inden samtalen med de pårørende for at afklare registreringer i Donorregistret og vurdering af, om patienten umiddelbart er egnet som donor 4 Donordetektion Altid at inddrage transplantationscentret i beslutningen om patienten er medicinsk egnet som organdonor 5 Donordetektion At kontakte transplantationscentret om en potentiel donor og ikke på forhånd afvise muligheden pga. manglende mulighed for a-grafi på eget hospital 6 Donordetektion At vagthavende neurokirurg gør opmærksom på muligheden for organdonation, når der ikke er neurokirurgisk behandlingstilbud til en patient indlagt på en ikke-neurointensivafdeling 7 Donordetektion Altid at gøre brug af organdonationskorpsets udrykningssygeplejerske 15 Actioncard Donordetektion findes i bilag 3 15

"####################################################################################################################$

####################################################################################################################$ "####################################################################################################################$ #######################################################% &&#####################################################################################################'

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 Organdonationskorpsets udrykningsfunktion Baggrund Formål Retningslinjer / opgaver Aktivitet i 2013 Forsøgsordningen i ØST bistand fra udrykningssygeplejerskerne

Læs mere

Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014.

Årsplan 2014. Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014. Årsplan 2014 Indledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte i foråret 2013 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en handlingsplan for organdonation. Dels for at styrke den indsats,

Læs mere

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God

Læs mere

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation

Arbejdsgruppens anbefalinger til. Handlingsplan for Organdonation Arbejdsgruppens anbefalinger til Handlingsplan for Organdonation Udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jf. kommissorie: dok. nr. 1140795 af 23. januar 2013 I

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Det geriatriske landkort

Det geriatriske landkort Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012 Årsrapport nr. 7 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 0. januar 0-3. december 0 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter Syd for

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen. Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme

NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen. Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme NEED Resultater fra feasibility-test af værktøjskassen Gitte Engelund Steno Center for Sundhedsfremme VÆRKTØJSKASSEN; sundhedspædagogiske øvelser 1 24 øvelser Reflektion og erfaringer Motivation og mål

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014 Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2013 30. juni 2014 18. december 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION r-das, Regional Donations Ansvarlig Sygeplejerske Dansk Center for Organdonation Intensiv sygeplejerske Neurointensiv afd. 2093 Rigshospitalet Lisa Lykke Jensen 30.05.2013 - 80 donorer i 2014, 63 i 2013

Læs mere

6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering)

6. Få afdøde donorer fra intensivafdelingerne på Sjælland (orientering) Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Dato: 9. oktober Tid: kl. 16-19 (ca.) Sted: Sekretariatet i Vanløse 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Velkommen til. Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus Næstved Kommune Næstved Sygehus Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Velkommen til. Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus Næstved Kommune Næstved Sygehus Roskilde Sygehus. Region Sjælland Velkommen Program Velkommen til Børneafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus Næstved Kommune Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Region Sjælland Region Hovedstaden Velkommen til Hvidovre Hospital Hillerød Hospital

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 318 Offentligt (02) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPMBHO Sags nr.: 1400493

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Vævscentre. Æg, Sæd 17-08-2012. Knogler, Stamceller, Testning 17-08-2012. Fosterhinder, Hornhinder 17-08-2012. Stamceller 17-08-2012

Vævscentre. Æg, Sæd 17-08-2012. Knogler, Stamceller, Testning 17-08-2012. Fosterhinder, Hornhinder 17-08-2012. Stamceller 17-08-2012 Navn og adresse Celletyper Opdateringsdato Aagaard Fertilitetsklinik Hedeager 35 Aalborg Sygehus FBE Klinisk Immunologi Reberbansgade 18-22 Postboks 561 9000 Aalborg Århus Sygehus Den Danske Hornhindebank

Læs mere