En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet

Transkript

1 En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet - En rapport baseret på resultaterne fra casebaseret audit CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N

2

3 En beskrivelse af god fagpraksis på organdonationsområdet - En rapport baseret på resultaterne fra casebaseret audit CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Sundhed, Region Midtjylland, 2014 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Sundhed, Kvalitetsdokumentation Pernille Bjørnholt Nielsen eller Ghita Ølsgaard Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.: cfk@rm.dk Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra under udgivelser eller på: 2

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 1 2 ORGANISERING 3 3 METODE 4 4 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM AFDELINGERNE Afdelingernes vilkår 7 5 TEMAER FOR GOD FAGPRAKSIS 15 Tema 1. Donordetektion 15 Tema 2. Melding af donor 18 Tema 2. Melding af donor 18 Tema 3. Diagnostisering af hjernedød 20 Tema 3. Diagnostisering af hjernedød 20 Tema 4. Donorbehandling 21 Tema 5. Pårørendekontakt 22 Tema 6: Donorevaluering 25 Hvad får organdonationsforløb til at lykkes? 26 Bilag 1: Opsamling audit 1 Bilag 2: Opsamling audit 2 Bilag 3: Actioncard Donordetection Bilag 4: Den kliniske hjernedødsundersøgelse Bilag 5: Rekommandationen for behandling af voksne organdonorer

5

6 1 Indledning Denne rapport er baseret på resultaterne fra gennemførelse af to auditforløb i henholdsvis december 2013 og januar 2014 samt registreret data fra Scandiatransplant og Organdonationsdatabasen, Kvartalsrapport 4. kvartal 2013 samt Årsrapport 2011, Dansk Intensiv Database Baggrunden har været at der i 2012 blev registreret 274 potentielle organdonorer på landets hospitaler, hvoraf 81 forløb resulterede i en accepteret donor og 73 donorer, hvor mindst et brugbart organ blev anvendt til transplantation. Det svarer til, at der bliver udnyttet 27 % af de potentielle donorer. I 2013 er tallet faktisk faldet til 58 donorer hvor mindst et brugbart organ blev anvendt til transplantation. Dansk Center for Organdonation ønsker at vide mere om, hvordan denne udnyttelsesgrad kan øges ud fra viden om god fagpraksis på området. Uanset udbredelse af god fagpraksis, vil det aldrig være muligt at anvende donorpotentialet 100 %, fx på grund af at den potentielle donor ikke er medicinsk egnet som donor eller at politiet nedlægger forbud mod donation mv. Målet er at kunne beskrive, hvad der skal til for at et forløb går godt med henblik på at kunne udbrede god praksis. CFK er ansvarlig for formuleringen af denne opsamling, mens auditpanelerne står inde for beskrivelserne af god fagpraksis. I bilag 1 og 2 findes opsamlingsnotat for henholdsvis audit 1 og audit 2. Der er et vist overlap af formuleringer i dette notat med de to foregående opsamlinger, men i kraft af at der under de to audit er fremkommet dels aspekter som var enslydende med foregående audit og dels aspekter som var nye eller anderledes, så vil formuleringerne af god fagpraksis være overensstemmende indholdsmæssigt, men rent sprogligt er der foretaget tilrettelser i denne opsamling. Figur 1 (næste side) viser processen for et organdonationsforløb, og pilene illustrerer mulige faldgruber for, at et donationsforløb mislykkes. Det er vigtigt, at der er fokus på hele donationsprocessen. Hver enkel del er vigtig for processen som helhed. En optimal donordetektion er ligegyldig, hvis der fx ikke ydes optimal donorbehandling. Derfor er der fokus på god fagpraksis i alle dele af processen. Dataindsamlingen består primært af to auditforløb, hvor der indgår seks organdonationsforløb fra forskellige hospitaler. Fagpanelet til hver audit består af otte udvalgte eksperter på området. Formålet med auditforløbet er at beskrive, hvad god fagpraksis er i Danmark, og hvad der kan gøres fremadrettet for at udnytte viden om god fagpraksis bredt, herunder hvilke udfordringer, der kan være i denne forbindelse. Den casebaserede auditmetode er valgt, fordi den er egnet til at indsamle viden om, hvad der sker på tværs af et patientforløb med udgangspunkt i datakilder fra flere perspektiver, fx journalen fra afdelingen, interview med involveret personale, retningslinjer og dokumenter fra Dansk Center for Organdonation (DCO). Samtidig sidder en række fageksperter med i panelet og vurderer de konkrete forløb, og giver derved deres input og begrundelser herfor. I regi af Dansk Center for Organdonation foregår der en fortløbende monitorering af organdonationsområdet. Monitoreringen viser, hvor der er barrierer mod, at organdonation finder sted og beskriver, hvor der kan sættes ind for at overkomme de barrierer, der er. 1

7 Figur 1: Donationsforløbet 1 Hver pil illustrer overgangene og en mulig risiko for at forløbet ikke lykkes Samtale med pårørende Ikke samtykke Samtykke Alle behandlingstilbud er udtømt Kliniske tegn på hjernedød Beslutning om behandlingsophør Mulig donor Afslutter forløb på udsigtsløs behandling Transplantationscentret tjekker Donorregistret Kontakt til udrykningssygeplejerske fra udrykningsfunktionen Donation godkendt - typen af organer til donation er afklaret Evt. ekstra personale ind Blodprøver/ andre prøver Kontakt til transplantationscentret Hjernedødsundersøgelse 2 gange Omsorg for pårørende Udtagning af organer Donorbehandling Fuldt patientbehandlingsniveau Donorbehandling 1 Bemærk følgende om transplantationscentret. I Region Syddanmark modtages donormeldingen af den vagthavende transplantationskirurg, og i det øvrige Danmark modtages meldingen af vagthavende transplantationskoordinator. Koordinatorerne er uddannede sygeplejersker og i Region Hovedstaden og Region Sjælland også uddannede læger. Koordinatorfunktionen i Region Syddanmark er delt mellem de vagthavende transplantationskirurger og transplantationskoordinatorerne. 2

8 2 Organisering Styregruppen, som har valgt de to auditpaneler og udviklet vurderingsskemaet, består af syv fagpersoner sammensat på tværs af landsdele og på tværs af profession og erfaringsområder. De er markeret med en stjerne i tabel 1. DCO er repræsenteret med to medlemmer i styregruppen, men kun den ene repræsentant indgår i auditpanelterne. 2 Tabel 1 Styregruppe og auditdeltagere Navn Karen- Lise Welling* Inge Severinsen* Else Marie Tram* Charlotte Daugbjerg* Inge Holst Lauridsen* Tina Meltzer Rørholm* Vagn Eskesen Marcela Carlsson Bo Bergholt Inger Lundbak Bettina Knudsen Lone Bøgh* (Indgik ikke i de to auditmøder) Titel, ansættelsessted Overlæge, anæstesiolog Rigshospitalet Overlæge, anæstesiolog Aarhus Universitetshospital Transplantationskoordinator, sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital og Dansk Center for Organdonation Sygeplejerske, regional donationsansvarlig, Aalborg Universitetshospital og Dansk Center for Organdonation Afdelingssygeplejerske Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg AC-fuldmægtig, Dansk Center for Organdonation Neurokirurg, overlæge, Rigshospitalet Overlæge, anæstesiolog, Odense Universitetshospital Overlæge, Neurokirurgisk afdelingssygeplejerske Aarhus Universitetshospital Donationsansvarlig sygeplejerske, Intensiv Slagelse Sygeplejerske, Intensiv, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygeplejerske, MKS, Dansk Center for Organdonation *Del af styregruppen De fem paneldeltagere, som ikke sidder i styregruppen, er alle fra hospitaler, hvor der blev behandlet et organdonationsforløb på mødet. Fra CFK deltog sygeplejerske (MI) Ghita Ølsgaard og sociolog Pernille Bjørnholt Nielsen, som faciliterede mødet. 2 3

9 3 Metode Der indgår tal fra Scandiatransplant med antal utilized donors, som angiver donorer hvor mindst et organ er udtaget og transplanteret til en recipient. Derudover tal fra Organdonationsdatabasen, Kvartalsrapport 4. kvartal 2013 samt Årsrapport 2011, Dansk Intensiv Database. Derudover er der gennemført to auditmøder, som blev afholdt i henholdsvis december 2013 og januar 2014, hvor der indgår faglige skøn og drøftelser. Paneldeltagerne har vurderet sagsforløbene ved at besvare vurderingsskemaet med 11 forskellige spørgsmål opdelt på seks temaer. Paneldeltagerne har taget udgangspunkt i journalmateriale og andet materiale fra seks forløb i perioden: januar-oktober 2013, fra følgende hospitaler: Rigshospitalet, Neurointensiv Odense Universitetshospital, intensiv Aarhus Universitetshospital, Neurointensiv Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Intensiv Slagelse Sygehus, Intensiv Aarhus Universitetshospital, Afdeling I Med udgangspunkt i analysen af afdelingernes potentielle og gennemførte donationsforløb er der bevidst valgt forløb fra henholdsvis neurointensive versus øvrige intensive afdelinger samt fem forløb, hvor organdonation lykkes og et eksempel på, når det netop ikke gør. Forløbene er valgt fra afdelinger, hvor der jævnligt er forløb med organdonation, selvom der selvfølgelig vil være forskel på, hvad jævnligt betyder, alt efter om det er en neurointensiv versus de øvrige intensivafdelinger, der er tale om. Der er valgt én sag, hvor god fagpraksis ikke forventes at være opfyldt i kraft af, at forløbet netop ikke lykkes. Begrundelse for at tage en variant med af denne type er, at der ofte ligger stor læring i tilfælde, hvor tingene ikke lykkes. Det bliver tydeligt, hvad der måske tages for givet de steder, hvor forløbet lykkes. Forløbet kan endvidere bruges til at spejle de andre forløb i og præcisere, hvor der mangler god fagpraksis. Der kan også være dele af forløbet som er ens med de forløb der lykkes, men hvor det bliver tydeligt, at det er nødvendigt med flere samtidige faktorer, der er opfyldt, før udfaldet ender i organdonation. Dette kan et forløb, hvor tingene ikke lykkes være med til at præcisere. Journaler, DCO afrapporteringsskema fra udrykningssygeplejersker og læger, retningslinjer og interview med involveret personalet, indgår alt sammen som sagsmateriale. Navne og cpr-numre på patienterne er blevet anonymiseret i journalmaterialet og navne på interviewpersonerne fremgår ikke. Ved sammensætning af auditpanelet er der valgt repræsentanter fra de pågældende organdonationsforløb samtidig med, at der er gennemført interview med mindst en person fra de udvalgte forløb. Fagpanelerne er sammensat således, at forskellige professioner, afdelinger og hospitaler er repræsenteret. De kommenterer på de konkrete sagsforløb, men bliver også bedt om at hæve drøftelserne op på et mere generelt niveau og underbygge deres vurderinger ift. om de har erfaring med at givne forhold er specifikke for den enkelte sag eller har mere generel karakter. Dette er panelet i stand til at gøre, fordi de er valgt med udgangspunkt i deres erfaring og organisatoriske placering. De har derved en del viden og erfaring inden for området og feltet er ikke nyt for dem. 4

10 Samtidig er der blevet gennemført syv interviews, et for hvert af de seks forløb, som blev behandlet samt et ekstra interview med en central læge fra et sygehus i Region Nordjylland, hvor der er håndteret flere donationsforløb. De interviewede fagpersoner har været læger, sygeplejersker eller donoransvarlig nøgleperson. Vi har valgt at gennemføre et interview med en af de sundhedsfaglige personer, som har været involveret i hvert enkelt forløb, selv om der i auditpanelet har været en repræsentant fra det pågældende hospital. Inddragelse af personer, som har personligt kendskab til forløbene og afdelingerne er en styrke i forhold til at give uddybende information om sagernes konkrete forløb og fagpraksis på afdelingen, da ikke alt er dokumenteret på skrift. Samtidig har det været en fordel at kunne inddrage udsagn fra eksempelvis både læger og sygeplejersker, da de har haft forskellige ansvarsopgaver i forløbet og bidrager med forskellige vinkler på forløbet. 5

11 4 Baggrundsoplysninger om afdelingerne Der er 45 intensivafdelinger i Danmark, hvor mulig organdonationsforløb kan finde sted. Opgørelsen for afdelingerne indikerer, at der er forskel på udnyttelsesgraden mellem afdelingerne. (jf. graf 1). Populationen for genstandsfeltet er relativ lav, da der på landsplan tilsammen kun gennemføres ca donationsforløb om året. I alt for 2012 var antallet af donorer, hvor mindst et organ er udtaget og transplanteret til en recipient for hele året på 73, mens antallet af accepterede donorer lå på 81. For 2013 er tallene faldet, og der er i donorer, hvor mindst et organ er udtaget og transplanteret til en recipient og 63 accepterede donorer (ifølge tal fra Scandiatransplant) der for nogle afdelinger i 2012 er langt mellem de blå kurver, hvorved en relativ høj andel af potentielle donorer ikke bliver til accepterede donorer. Tilsvarende gælder det for spændet mellem de grønne kurver, som viser 2013-tallene. Bemærk at de fire universitetshospitaler indgår to steder hver, fordi de både har neurointensive afdelinger og øvrige afdelinger. I noten til grafen fremgår de konkrete afdelinger, som hører til Universitetshospitalerne. Graf 1: Potentielle og accepterede donorer fordelt på samtlige afdelinger Potentielle Accepterede Potentielle Accepterede 2013 Graf 1 viser fordelingen af potentielle og accepterede donorer 40 spredt ud på de forskellige hospitaler, hvor 2012 er vist ved de blå 30 farver, mens 2013 er vist ved de grønne farver. For hver afdeling 20 er der således angivet fire punkter, to blå og to grønne. Afstanden 10 mellem de to blå punkter for hver afdeling siger noget om afdelingens evne til at udnytte potentielle donorer for Tilsvarende viser afstanden mellem de to grønne punkter hver afdelings evne til at udnytte potentielle donorer i For 2013 gæl- 0 Hillerød Herlev Hvidovre Bispebjerg Køge Holbæk Slagelse Nykøbing Falster Svendborg Esbjerg Kolding Aabenraa Horsens Randers Viborg Herning Hjørring Thisted (Thy-Mors) Odense Aarhus Aalborg Rigshospitalet Aalborg UH (Neuro) AUH (Neuro) OUH (Neuro) Rigshospitalet (Neur0) Glostrup Gentofte Roskilde Næstved Bornholm Holstebro Silkeborg Vejle Sønderborg Hobro der således, at jo større afstand der er mellem de grønne punkter, des større er forbedringspotentialet for at udnytte flere donorer. Hvis punkterne lå oveni hinanden ville der være en udnyttelsesgrad på 100 %, hvilket kun forekommer på afdelinger, hvor der antalsmæssigt er meget få donationsforløb. Eksempelvis har Holstebro i 2013 én potentiel og én accepteret donor. Grafen viser, at 4 Konkrete afdelinger, som hører til Universitetshospitalerne: 3 Tallene vist på graf 1 viser 68 accepterede donorer for De er baseret på afdelingernes inddateringer til LPR, og der kan forekomme afvigelser grundet registreringsfejl i fht. tallene fra Scandiatransplant. AalborgUH (NOTIA), AUH (NIA 1 og 2). OUH (NIA, OOH), Rigshospitalet Neuro (2093), Odense (ITA, PITA, BRITTA og VITA) Aarhus (ITA, OVITA,I), Aalborg (TIA, R,103), Rigshospitalet (4141, 4131). 6

12 4.1 Afdelingernes vilkår Der er forskel på de betingelser og vilkår som landets 45 intensivafdelinger har. Forskellene ligger bl.a. i: forskelligt patientgrundlag antallet af intensivsenge om der er et transplantationscenter på hospitalet hvilke specialer den enkelte intensivafdeling har om der på hospitalet er adgang til et beredskab af støttefunktioner, der er nødvendigt for at få foretaget undersøgelser i donationsforløbet, for at kunne evaluere den potentielle donors egnethed som organdonor. De 4 universitetshospitaler På de 4 neurointensive afdelinger der er placeret på landets fire universitetshospitaler, er der på hospitalet adgang til at få gennemført de nødvendige undersøgelser, der skal foretages i organdonationsforløbet, som minimum i dagstiden. Det vil sige adgang til et beredskab af specialer: neurokirurger, neurologer, bioanalytikere, patologer, cardiologer, røntgenlæger og udstyr til at foretage a-grafi m.fl. På de neurointensivafdelinger er patientgrundlaget primært patienter, der behandles for skader i hjernen. Der er flest organdonorer på landets neurointensive afdelinger. De øvrige intensivafdelinger der er placeret på universitetshospitalerne har selvsagt ikke det samme patientgrundlag og specialisering som neurointensivafdelingerne, men har adgang til det samme beredskab som disse. Øvrige hospitaler De intensivafdelinger der er placeret på hospitaler, hvor der er en Fælles Akutmodtagelse (FAM), har et andet patientgrundlag og en anden specialisering end de patienter der tilgår en neurointensivafdeling, dog er patientgrundlaget patienter med akutte skader. Disse afdelinger, vil have adgang til et vist beredskab af: neurokirurger 5, neurologer, bioanalytikere, patologer, cardiologer m.fl. Det er ikke nødvendigvis alle disse afdelinger der har adgang til dette beredskab på hospitalet, men kan have aftaler med øvrige hospitaler for at få løst denne opgave. Uden for de fire universitetshospitaler er der ikke adgang til røntgenlæger og udstyr til at foretage a-grafi på hospitalet. Patienter der skal have foretaget a-grafi for at få stillet hjernedødsdiagnosen skal derfor overflyttes til nærmeste universitetshospital. Der er en række af disse afdelinger der kontinuerligt har en del organdonorer. De øvrige intensivafdelinger der er på hospitaler, hvor der hverken er en neurointensivafdeling eller en Fælles Akutmodtagelse (FAM), er patientgrundlaget et andet end på hospitaler med neurointensivafdeling og/eller Fælles Akutmodtagelse (FAM) og specialiseringen er en anden. Disse afdelinger kan have adgang til et vist beredskab af: neurokirurger, neurologer, bioanalytikere, patologer, cardiologer m.fl. Disse afdelinger har ikke adgang til assistance fra alle disse specialer på hospitalet, men kan have 5 De intensivafdelinger der ikke har aftale med øvrige hospitaler om at få en neurolog eller en neurokirurg til at stille hjernedødsdiagnosen, kan gøre brug af Organdonationskorpset under Dansk Center for Organdonation, der kan sende en neurokirurg ud i afdelingen mhp. at stille diagnosen. 7

13 aftaler med øvrige hospitaler for at få løst denne opgave. Uden for de fire universitetshospitaler er der ikke adgang til røntgenlæger og udstyr til at foretage a-grafi på hospitalet. Patienter, der skal have foretaget a-grafi for at få stillet hjernedødsdiagnosen, skal derfor overflyttes til nærmeste universitetshospital. Der er færrest organdonorer på disse afdelinger. rer ligger tilsvarende højt, omvendt er der også eksempler på afdelinger, hvor antal potentielle eller accepterede donorer ligger højt, selv om der er relativt få antal intensivsengepladser til rådighed. Graf 2: Antal intensivsengepladser samt antal potentielle og accepterede donorer fordelt på afdelinger, der ikke indgår i audit 7 Antal sengepladser Resultaterne fra spanske studier (Good Practice Guidelines in the process of Organ Donation, 2011) viser bl.a., at antal intensivsengepladser har betydning for organdonationsforløbene. Graf 2 og 3 illustrerer derfor hospitalernes antal intensivsengepladser. Antal pladser er her opgjort som pladser i hverdagen. 6 (Årsrapport 2011, Dansk Intensiv Database) De opdaterede landsdækkende tal for sengepladser er fra 2011, hvorfor antal potentielle og accepterede donorer ligeledes er vist for For hver afdeling er der ved den grønne kurve vist potentielle donorer og i lilla vist accepterede donorer i Jo større afstanden er mellem den grønne og lilla kurve des flere mulige donorer går tabt. De grå søjler viser antal intensivsengepladser pr. afdeling i Bemærk at graf 2 ikke viser de fem udvalgte afdelinger, hvor der er valgt forløb, som lykkes fra (de vises senere). Disse fremgår af graf 3. De grå søjler og derved antal intensivsengepladser følger ikke nødvendigvis samme mønster, som den grønne og lilla kurve, der viser potentielle donorer og accepterede donorer. Det vil sige, at på nogle afdelinger, er der et højt antal intensivpladser tilgængelige, men uden at antallet af accepterede og potentielle dono- 6 Mønstret for antal weekendpladser følger dette mønster. De intensive sengepladser er pladser med mulighed for invasiv respiratorbehandling Intensiv pladser Accepterede 2011 Potentielle 2011 Hillerød Herlev Hvidovre Bispebjerg Køge Holbæk Slagelse Nykøbing Falster Svendborg Kolding Aabenraa Horsens Randers Viborg Herning Hjørring Thisted (Thy-Mors) Aalborg Rigshospitalet Aalborg UH (Neuro) OUH (Neuro) Glostrup Gentofte Roskilde Næstved Bornholm Holstebro Silkeborg Vejle Sønderborg Hobro Graf 3 viser kun de afdelinger, hvor der er udvalgt sager fra til auditforløbene. Det vil sige de fem forløb som er eksempler på gode forløb. Afdelingerne er: Rigshospitalet, Neurointensiv Odense Universitetshospital, Intensiv Aarhus Universitetshospital, Neurointensiv Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Intensiv Aarhus Universitetshospital, Afdeling I 7 Konkrete afdelinger, som hører til Universitetshospitalerne: AalborgUH (NOTIA) AUH (NIA 1 og 2), OUH (NIA, OOH), Rigshospitalet Neuro (2093), Odense (ITA, PITA, BRITTA og VITA) Aarhus (ITA, OVITA,I), Aalborg (TIA, R,103), Rigshospitalet (4141, 4131). 8

14 Kurverne for accepterede forløb følger heller ikke her antallet af sengepladser, tværtimod er der fx på Rigshospitalets Neurointensive afdeling forholdsvis mange accepterede donorer, mens antallet af sengepladser ikke er specielt højt. Graf 3: Antal intensive sengepladser samt antal potentielle og accepterede donorer fordelt på de fem udvalgte afdelinger 8 *Afdelingsnavne er i grafen forkortet af hensyn til læsevenligheden. I noten fremgår de afdelinger som indgår. Det har ikke været auditpanelernes vurdering, at manglede sengekapacitet har været en væsentlig årsag til afsluttede forløb uden organdonation. Fokus for auditten har dog ikke været systematisk at undersøge samtlige tilfælde af potentielle donorer sammenholdt med reel sengekapacitet på det pågældende tidspunkt. Graf 2 og 3 viser intet om, hvorvidt der ved de pågældende forløb har været ledig sengekapacitet eller ej. Grafen viser blot de generelle tal opgjort på årsplan Intensiv pladser 2011 Potentielle Accepterede 2011 Esbjerg Odense AUH AUH (Neuro) Rigshospitalet (Neuro) Hypotermibehandling af hjertestopspatienter Hvorvidt hypotermibehandling er en del af praksis har samtidig været interessant at undersøge i forhold til, om det har en sammenhæng med antal gennemførte forløb. Hos patienter der er genoplivet efter hjertestop iværksættes ofte en behandling med nedkøling i 1-2 døgn for, at nedsætte hjernens iltbehov. I perioden med nedkøling er det oftest meget vanskeligt at vurdere chancerne for overlevelse og specielt at vurdere om overlevelse sker med eller uden mén. Patientens prognose kan typisk først vurderes 2-3 døgn efter patienten er genopvarmet. Nogle intensivafdelinger har fokus på organdonation som en mulighed efter en effektløs hypotermibehandling, mens andre intensivafdelinger ikke har. På følgende 28 af landets hospitaler tilbydes hypotermibehandling af patienter med cirkulationsstop: Aalborg Universitetshospital Sygehus Lillebælt, Kolding Aarhus Universitetshospital Holbæk Sygehus Regionshospitalet Viborg Slagelse Sygehus Regionshospitalet Herning Roskilde Sygehus Regionshospitalet Holstebro Køge Sygehus Regionshospitalet Randers Nykøbing Falster Sygehus Regionshospitalet Silkeborg Rigshospitalet Regionshospitalet Horsens Nordsjællands Hospital, Hillerød Odense Universitetshospital Herlev Hospital Odense Universitetshospital, Svendborg Gentofte Hospital Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Bispebjerg Hospital Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Bornholms Hospital Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Hvidovre Hospital Sygehus Lillebælt, Vejle Glostrup Hospital 8 De viste afdelinger på grafen indeholder følgende: Odense (ITA, PITA, BRITTA og VITA) AUH (ITA, OVITA,I), AUH Neuro (NIA 1 og 2) Rigshospitalet Neuro(2093), 9

15 Der findes nationale såvel som lokale retningslinjer for hypotermibehandling efter cirkulationsstop, herunder hvordan det kan måles, om behandlingen har haft en effekt, og hvornår videre behandling bør stoppes grundet en udsigtsløs prognose. Ud over en række lokale instrukser, der beskriver hvordan landets intensivafdelinger hypotermibehandler patienter efter cirkulationsstop, er der nationale retningslinjer, der beskriver hvordan patienter med hjertestop håndteres. Hertil kommer at Dansk Cardiologisk Selskab i maj 2013 har udgivet et holdningspapir vedrørende Håndtering af patienter med hjertestop uden for hospital et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab. I holdningspapirets afsnit vedr. Afslutning af behandling nævnes følgende: Ved mistanke om hjernedød må der straks undersøges for dette, og mulighed for organdonation må vurderes. Når der testes for om de 28 afdelinger adskiller sig signifikant ift. deres udnyttelsesgrad af de potentielle donorer, er der ikke forskel på denne gruppe af afdelinger versus den resterende gruppe af afdelinger. De udvalgte afdelinger Ud fra en oversigt over antal gennemførte forløb og potentielle antal donorer de sidste år, er der udvalgt en bruttoliste med ni afdelinger hvor sagerne for god fagpraksis med fordel kunne udvælges fra. Bruttolisten består af; Rigshospitalet, Neurointensiv, Aarhus Universitetshospital, Neurointensiv Aalborg Universitetshospital, Neurointensiv, Odense Universitetshospital, Neurointensiv, Sygehus Vendsyssel, Hjørring, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Glostrup Hospital, Aarhus Universitetshospital, afdeling I og Aalborg Universitetshospital, TIA. Fra bruttolisten blev der valgt fem forløb, hvor donationsforløbene lykkedes i perioden januar-oktober Graf 4 viser resultaterne for potentielle og accepterede donorer for de fem udvalgte afdelinger, hvor forløbene kommer fra. Som parallel til graf 1 viser graf 4 de fem udvalgte afdelinger for at tydeliggøres deres fordeling. Som ved graf 1 gælder, at afstanden mellem de to blå punkter for hver afdeling siger noget om afdelingens evne til at udnytte mulige donorer for Tilsvarende viser afstanden mellem de to grønne punkter hver afdelings evne til at udnytte potentielle donorer i Jo længere disse punkter er fra hinanden des flere mulige donorer går tabt. Spændet går i 2013 mellem 2 til 12 accepterede donorer på de fem afdelinger, og for 2012 mellem 3 og 17 accepterede donorer. Graf 4: Potentielle og accepterede donorer fordelt på de fem udvalgte afdelinger Esbjerg 2012 Potentielle Accepterede Potentielle Accepterede 2013 Odense AUH AUH (Neuro) Rigshospitalet (Neuro) 9 OUH (NIA, OOH), AUH (ITA, OVITA,I)AUH (NIA 1 og 2). Rigshospitalet Neuro(2093), Odense (ITA, PITA, BRITTA og VITA), Rigshospitalet (4141, 4131) 10

16 De fem udvalgte afdelinger har en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 38 procent i Dette er 19 procentpoint højere end udnyttelsesgraden på landsplan og udgør en signifikant forskel. Dette gælder også for 2012-opgørelserne. Opsummerende for afdelingernes vilkår gælder, at ser vi på antal potentielle og accepterede donorer (graf 1, side 8 og graf 4) er det tydeligt, at de fire neurointensive generelt har flere organdonationsforløb end andre afdelinger, men de har samtidig også et langt højere patientgrundlag og potentielle donorer. De fire neurointensive afdelinger har samtidig et beredskab af relevante specialer og tilbyder hypotermibehandling, og har retningslinjer for det, så forudsætningerne er umiddelbart til stede for optimering. De fem udvalgte afdelinger adskiller sig ikke entydigt fra de andre, hvad angår vilkårsbeskrivelserne som vist ovenfor, men de har en bedre udnyttelsesgrad end gennemsnittet. Via audit er det derfor relevant at afdække, hvad god fagpraksis er, og hvilken betydning de sundhedsprofessionelle tillægger tilgængeligheden af fx tilgrænsende specialer, hypotermibehandling, sengepladskapacitet og muligheden for a-grafi samt hvilke andre forhold der er i spil for at få det til at lykkes. 11

17 Beskrivelse af god fagpraksis På baggrund af beskrivelserne af de gode forløb eller de aspekter som der kunne optimeres på viser tabel 2 konklusionerne. Beskrivelserne bliver uddybet temavist efterfølgende. Tabel 2 Opsummerede beskrivelser af god fagpraksis er: Nr. Sted i forløb God fagpraksis er: 1 Donordetektion At have tidlig opmærksomhed på at identificere en mulig donor, jf. Actioncard Donordetektion 10 2 Donordetektion At kontakten til transplantationscentret om en mulig donor, sker når de behandlingsmæssige tilbud er udtømt, og der er kliniske tegn på inkarceration, som defineret i Actioncard Donordetektion 3 Donordetektion At kontakt til transplantationscenteret om en mulig donor, sker inden samtalen med de pårørende for at afklare registreringer i Donorregistret og vurdering af, om patienten umiddelbart er egnet som donor 4 Donordetektion Altid at inddrage transplantationscentret i beslutningen om patienten er medicinsk egnet som organdonor 5 Donordetektion At kontakte transplantationscentret om en potentiel donor og ikke på forhånd afvise muligheden pga. manglende mulighed for a-grafi på eget hospital 6 Donordetektion At vagthavende neurokirurg gør opmærksom på muligheden for organdonation, når der ikke er neurokirurgisk behandlingstilbud til en patient indlagt på en ikke-neurointensivafdeling 7 Donordetektion Altid at gøre brug af organdonationskorpsets udrykningssygeplejerske 8 Melding af donor At det er en læge, som ringer til transplantationscentret. Der kan gøres undtagelse i særlige situationer 9 Melding af donor At lægen er forberedt og kan give en korrekt resumeret anamnese til transplantationscentret om en mulig organdonor 10 Hjernedødsundersøgelsen At anvende Den kliniske hjernedødsundersøgelse Tjeklisten Hjernedødsundersøgelsen At tilbyde pårørende til organdonorer at overvære anden hjernedødsundersøgelse 10 Actioncard Donordetektion findes i bilag 3 11 Den kliniske hjernedødsundersøgelse Tjeklisten findes i bilag 4 12

18 Nr. Sted i forløb God fagpraksis er: 12 Donorbehandling At anvende Rekommandationen for behandling af voksne organdonorer Donorbehandling At de pårørende informeres om forløbet og forventede komplikationer, der kræver handling med henblik på organbevaring 14 Donorbehandling At der på intensivafdelingen er viden om kompetencerne i organdonationskorpsets udrykningsfunktion og at det sundhedspersonale, der behandler patienten på intensivafdelingen er informeret om, at der kommer en person fra udrykningsfunktionen 15 Pårørendekontakt At samtalerne med pårørende om hjernedød og samtykke til organdonation foregår i et uforstyrret rum 16 Pårørendekontakt At lægen og sygeplejersken forbereder sig til samtalerne om hjernedød og samtykke til organdonation 17 Pårørendekontakt At informationen og budskabet om hjernedød og mulig organdonation bygges trinvist op i samtalerne 18 Pårørendekontakt At samtalerne med de pårørende, efterfølgende evalueres af lægen og sygeplejersken 19 Pårørendekontakt At de pårørende tilbydes eftersamtale med afdelingen, et stykke tid efter organdonationsforløbets afslutning 20 Donorevaluering Når ledelsessystemet har sikret, at der stilles patologer, cardiologer, bioanalytikere m.fl. til rådighed for en rettidig donorevaluering Afsnit 5 er opdelt på de seks temaer og redegør for argumentationen bag beskrivelser af, hvad god fagpraksis er for hvert enkelt tema. På graf 1 er vist forskellen mellem afdelingernes potentiale og faktiske udnyttelsesgrad. Resultaterne af auditten kan være med til at påpege, hvordan denne afstand kan minimeres ved at følge beskrivelserne for god fagpraksis. Grafisk illustreret kan tegningen fra figur 1 modificeres således, at samtalen med de pårørende ligger efter Donorregistret er tjekket for patientens stillingtagen til organdonation og kontakten til transplantationscentret mhp. afklaring af patientens egnethed som organdonor. Figur 2 viser dette og samtidig er hvert tema markeret i hver sin farve på figuren. 12 Rekommandationen for behandling af voksne organdonorer findes i bilag 5 13

19 13 14 Figur 2 Donationsforløbet justeret Hver pil illustrer overgangene og en mulig risiko for at forløbet ikke lykkes Samtale med pårørende (Tema 5) Ikke samtykke Samtykke Alle behandlingstilbud er udtømt Kliniske tegn på hjernedød Beslutning om behandlingsophør Mulig donor (Tema 1) Afslutter forløb på udsigtsløs behandling Transplantationscentret tjekker Donorregistret (Tema 2) Kontakt til udrykningssygeplejerske fra udrykningsfunktionen (Tema 2) Kontakt til tranplanta tionscentret - (Tema 2) Donation godkendt - typen af organer til donation er afklaret Evt. ekstra personale ind Blodprøver/ andre prøver (Tema 4) Hjernedødsundersøeglse 2 gange (Tema 3) Omsorg for pårørende (Tema 5) Donorbehandling (Tema 4) Udtagning af organer (Tema 6) Fuldt patientbehandlingsniveau Donorbehandling 13 De seks temaer er markeret ved hver sin farve 14 Bemærk følgende om transplantationscentret. I Region Syddanmark modtages donormeldingen af den vagthavende transplantationskirurg, og i det øvrige Danmark modtages meldingen af vagthavende transplantationskoordinator. Koordinatorerne er uddannede sygeplejersker og i Region Hovedstaden og Region Sjælland også uddannede læger. Koordinatorfunktionen i Region Syddanmark er delt mellem de vagthavende transplantationskirurger og transplantationskoordinatorerne. 14

20 5 Temaer for god fagpraksis Generelt kan der for forløbene skitseres følgende elementer, som har betydning for at et forløb lykkes. De seks elementer er blevet drøftet som centrale nedslagspunkter i forløbet, og udgør temaerne i vurderingsskemaet: 1. Donordetektion 2. Melding af donor 3. Diagnosticering af hjernedød 4. Donorbehandling 5. Pårørendekontakt 6. Donorevaluering Efterfølgende bliver der først vist beskrivelserne af god fagpraksis for hvert tema for sig, hvorefter begrundelserne uddybes. Tema 1. Donordetektion Der er udledt følgende beskrivelser af god fagpraksis for donordetektion: Nr. Sted i forløb God fagpraksis er: 1 Donordetektion At have tidlig opmærksomhed på at identificere en mulig donor, jf. Actioncard Donordetektion 15 2 Donordetektion At kontakten til transplantationscentret om en mulig donor, sker når de behandlingsmæssige tilbud er udtømt, og der er kliniske tegn på inkarceration, som defineret i Actioncard Donordetektion 3 Donordetektion At kontakt til transplantationscenteret om en mulig donor, sker inden samtalen med de pårørende for at afklare registreringer i Donorregistret og vurdering af, om patienten umiddelbart er egnet som donor 4 Donordetektion Altid at inddrage transplantationscentret i beslutningen om patienten er medicinsk egnet som organdonor 5 Donordetektion At kontakte transplantationscentret om en potentiel donor og ikke på forhånd afvise muligheden pga. manglende mulighed for a-grafi på eget hospital 6 Donordetektion At vagthavende neurokirurg gør opmærksom på muligheden for organdonation, når der ikke er neurokirurgisk behandlingstilbud til en patient indlagt på en ikke-neurointensivafdeling 7 Donordetektion Altid at gøre brug af organdonationskorpsets udrykningssygeplejerske 15 Actioncard Donordetektion findes i bilag 3 15