Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik"

Transkript

1 Udenrigsudvalget URU alm. del Bilag 173 Offentligt Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik Mellemfolkeligt Samvirke mener at der er mange fornuftige analyser og flotte målsætninger i regeringens udkast til ny dansk udviklingspolitik. Vi er enige i at der fokuseres på menneskerettigheder og demokrati og opbyggelse af bæredygtige samfund. Det er netop det fokus som Mellemfolkeligt Samvirke selv har i vores arbejde. Folkestyret udvikling er en forudsætning for en langsigtet bæredygtig udvikling. Fattigdommen afskaffes kun hvis fattige befolkningsgrupper får indflydelse og de strukturelle årsager til fattigdommen adresseres. Mellemfolkeligt Samvirke er begejstrede for at udkastet lægger op til en større risikovillighed. Vi har længe ment at Danmark skal satse mere på vanskelige områder og svage og sårbare stater, i stedet for at gå efter det sikre og mere forudsigelige. Det er modigt og godt at gøre op med bogholder-bistanden og satse mere på de strategiske vigtige, men vanskelige områder. Herved kan Danmark også få en særlig rolle i den international arbejdsdeling som en fleksibel og risikovillig donor, der samtidig er parat til at holde ved og arbejde langsigtet trods tilbagefald og modgang. Den største mangel i strategiudkastet er at det er ganske luftigt når det kommer til konkrete principper og overvejelser om en lang række vigtige problemstillinger. Hele spørgsmålet om økonomi og fordeling af ressourcer er udeladt, og spørgsmålet om vægtning af de forskellige indsatsområder er ligeledes udeladt. Det gælder blandt andet den geografiske fordeling, fordelingen imellem multilateral og bilateral indsatser og mellem bistand der kanaliseres igennem staten, civilsamfundet eller den private sektor. Vi finder det i den anledning særdeles mærkværdigt og uheldigt, at udviklingsministeren under høringsfasen er fremkommet med markante politiske udmeldinger i medierne omkring udmøntningen, f.eks. en udfasning af den statslige bistand til Nicaragua og Bolivia, uden at dette er forankret i den fremlagte strategi. Debatten omkring dansk udviklingsbistand er ofte præget af ideologiske forskelligheder og organisationers særinteresser. Den fremlagte strategi er fremlagt uden nogen tilgængelige analysedokumenter, som strategien kan tage afsæt i. Når der skal foretages en fremtidig prioritering af indsatserne ville det f.eks være relevant at have en analyse af hvorledes de hidtidige erfaringer har været med den danske bistand. Uden et sådant baggrundspapir kommer de foretagne prioriteringer og debatten herom alt for let til at dreje om ideologi og særinteresser. Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer derfor Folketingets partier til at få udarbejdet et notat omkring Danmarks nuværende indsatsområder og særlige kompetencer indenfor specifikke prioriteter, som f.eks. uddannelse, sundhed, privatsektorbistand, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Notatet må samtidig give en vurdering af fordele og ulemper ved en bilateral eller multilateral fokuseret indsats. Vi anser et sådant grundlag helt afgørende for, at kunne træffe kvalificerede beslutninger omkring en tematisk fokusering og prioritering, som er en uundgåelig konsekvens ifm. implementeringen af strategien. Den mest markante og håndfaste prioritering i strategien kommer til udtryk i de 5 hovedprioriteter. Det er slående at de sociale sektorer ikke indgår i hovedprioriteterne og herved åbnes der op for et markant og 1

2 stærkt kritisabel paradigmeskift i dansk udviklingspolitik. Mellemfolkeligt Samvirke mener at det er helt afgørende for en balanceret dansk udviklingspolitik, der bygger på hidtidige erfaringer, at de sociale sektorer repræsenteres markant i disse prioriteter. Vi foreslår derfor en sjette prioritet på de sociale sektorer (sundhed og uddannelse). Disse sektorer spiller en helt afgørende rolle i fattigdomsbekæmpelsen og i 2015 målene som Danmark har tilsluttet sig, og Danmark har nogen af sine bedste erfaringer med den hidtidige udviklingspolitik på netop disse områder. Mellemfolkeligt Samvirke er åben overfor at disse områder i vid udstrækning støttes igennem multilaterale organisationer, koordinerede programmer eller internationale NGOer, men de bør vægtes økonomisk tungt i den samlede bistandsramme. Mellemfolkeligt Samvirke har følgende anbefalinger; a) Danmark må fastholde målsætningen om en stigning i dansk udviklingsbistand både i kroner og i procent af BNI, som et centralt element i en ny dansk udviklingspolitik. b) Danmark må samtidig afsætte nye og additionelle ressourcer, som giver verdens fattigste mulighed for at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne. c) Danmarks mangeårige indsats for at øge fattige menneskers adgang til og kvaliteten i de sociale sektorer må være fundamentet for retten til udvikling og må derfor løftes op til en selvstændig sjette prioritet i udkastet til dansk udviklingspolitik. d) Danmark må forsat have en stærk global tilstedeværelse, hvilket indebærer at der forsat gives bilateral udviklingsbistand til både Afrika, Asien og Latinamerika. e) Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at Danmark fokuserer sin privatsektorindsats omkring landbrugsektoren og småbønderne, for at skabe økonomisk vækst nedefra og dermed sikre den danske målsætning om en klar fattigdomsorientering i udviklingsbistanden. f) Konsekvenserne af de globale fødevarekrisen skal fremhæves tydligere og afspejles i de danske prioriteter. Danmark må derfor have et større fokus på de mest sårbare og marginaliserede grupper, som typisk bor i udkantsområder, geografisk og økonomisk, og som ofte ikke nås igennem de offentlige programmer. g) En markant styrkelse af NGO-bistanden må være et centralt element i en fremtidig dansk udviklingsbistand. Vi foreslår derfor at folketingets partier støtter Venstres forslag om at øge støtten til de folkelige organisationer med 25 procent over de kommende 5 år Danmarks globale ansvar For Mellemfolkeligt Samvirke er det afgørende, at Folketingets partier fastholder ambitionen om et stærkt dansk engagement i verdens fattigste lande både politik og økonomisk. Derfor skal en ny dansk udviklingspolitik fastholde målsætningen om en stigning i dansk udviklingsbistand både i kroner såvel som procent af BNI og samtidig forpligte sig på, at den fattigdomsorienterede udviklingsbistand hverken direkte eller indirekte beskæres ved at finansiere andre formål, som f.eks. sikkerhed, klima, erhvervsstøtte og flygtningemodtagelse. Det er derfor helt utilstrækkeligt når regeringen i arbejdsprogrammet Danmark 2020 kun ønsker en nominel fastholdelse af bistandsniveauet i perioden og endnu mere problematisk at regeringen efter klimatopmødet i København i december, ikke afsætter nye og additionelle ressourcer, som giver verdens fattigste mulighed for at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne. Dette er uambitiøst og et udtryk for at regeringen ikke ønsker at leve op til sit globale ansvar. Mellemfolkeligt 2

3 Samvirke anbefaler derfor Folketingets partier at fastholde målsætningen om en stigning i dansk udviklingsbistand både i kroner og i procent af BNI, som et centralt element i en ny dansk udviklingspolitik. Fattigdomsorienteringen Det er afgørende, at dansk udviklingsbistand forsat har fokus på fattige, udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper. Danmark må samtidig styrke indsatsen i forhold til sårbarhed, ulighed og den såkaldte kroniske fattigdom, som ifølge britiske ODI er i kraftig stigning og udgør den største andel i statistikkerne inden for f.eks. børnedødelighed og underernæring. Dette forudsætter en markant styrkelse af Udenrigsministeriets og særligt ambassadernes kapacitet for at kunne fastholde en stærk dansk tradition for en ambitiøs fattigdomsorientering i udviklingsbistanden. Samtidig må der stilles større krav til at ambassadernes gennemfører fattigdomsanalyser og anvender disse ifm. med tilrettelæggelsen af den danske bistand og at ambassaderne styrker den politiske dialog med de folkelige organisationer, der repræsenterer de fattiges interesser. En rettighedsbaseret udvikling Det er både modigt og rigtigt valg at sætte frihed og kampen mod fattigdom højt på den politiske dagsorden. Hovedparten af de omkring 2,6 milliarder mennesker som lever for mindre end to dollar om dagen, er i praksis frataget muligheden for forbedre deres egne livsvilkår, og dermed sikre sig retten til f.eks. jord, vand, mad, sundhed, uddannelse og et anstændigt arbejde. Opfyldelsen af disse grundlæggende rettigheder er en forudsætning for udvikling. Hvis ikke man kan læse og skrive eller er rask og sund, er det svært at bruge sin ytringsfrihed og sin stemmeret fornuftigt. Adgangen til de sociale sektorer anses derfor ofte for vigtigere for de fattige selv end ytringsfrihed og økonomisk vækst. Strategiens målsætninger om frihed må derfor omsættes til konkrete redskaber og viden som gør fattige mennesker i stand til at ændre deres livsbetingelser. Derfor må en øget adgang til og en styrkelse af kvaliteten i de sociale sektorer stå langt stærkere i strategiudkastet. Mellemfolkeligt Samvirke finder det derfor helt afgørende at udkastet til dansk udviklingspolitik løfter de sociale sektorer op til en selvstændig sjette prioritet, som fundamentet for en rettighedsbaseret udvikling til gavn for de fattigste. Økonomisk vækst Omkring 70 procent af verdens fattigste lever på landet og er direkte eller indirekte afhængige af landbruget som deres eneste levevej. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler klart, at Danmark fokuserer privatsektorindsatsen omkring småbønder som kan skabe en bred økonomisk vækst nedefra og dermed sikrer den danske målsætning om en klar fattigdomsorientering i udviklingsbistanden. Verdensbanken fremhæver helt entydigt landbrugssektoren som fundamentet for økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse, øget fødevaresikkerhed samt stimulering af vækst i andre dele af økonomien (World Development Report 2008). Men det forudsætter markant øgede investeringer i produktiviteten hos småbønderne kombineret med sociale sikkerhedsnet til de mange millioner substitentslandmænd, som typisk lever i udkantsområder, geografisk og økonomisk, og som kun sjældent nås igennem markedet. Mange studier viser, at små landbrug har et større hektarudbytte end de større landbrug, idet de er mere arbejdskraftsintensive og samtidig har et bedre kendskab til jordens ydeevne og derfor lettere kan øge udbyttet igennem inputs. Det er vores klare opfattelse at Danmark har en stærk dansk ressourcebase 3

4 og en særlig kompetence indenfor støtte til landbrugsområdet, og vi mener derfor også, at Danmark bør styrke denne indsats markant. Mellemfolkeligt Samvirke mener at en ideologisk omlægning af privatsektorbistanden til eksportvirksomheder og kommercielle storlandbrug kan blive en alvorlig historisk fejltagelse. Evalueringer af dansk udviklingsbistand viser med al tydelighed, at vi ikke bekæmper fattigdom ved at støtte den private sektor med udviklingsbistand. Landeevalueringerne fra Benin, Ghana og Mozambique i perioden viser f.eks., at dansk privatsektorbistand har haft en "begrænset effekt". Samme erfaring har Verdensbanken som i en uafhængig evaluering af bistandseffektivitet fra 2005 erkender, at privatsektor projekter har en af de laveste succesrater sammenlignet med andre sektorer (Global Monitoring Report 2009). En markant forøgelse af støtten til den private sektor i udviklingslandene er derfor ikke udtryk for nytænkning men derimod en usikker satsning af dansk bistandskroner. Den private sektor i udviklingslandene har i stedet brug for risikovillig kapital fra dansk erhvervsliv, som kan udvise socialt og globalt ansvar ved at engagere sig stærkere i verdens fattigste. Erhvervslivet i Afrika er i mange tilfælde tæt forbundet med den statsbærende elite og sammen står denne elite og erhvervslivet reelt i vejen for en reel demokratisering og en fattigdomsorienteret udvikling. Gennem korruption og ugennemsigtige incitamentstrukturer (herunder skattelettelsesunddragelser) knytter statsbærende eliter i mange tilfælde lokale og udenlandske virksomheder og investorer til sig. Såkaldte neopatrimonial og patronage-baserede samfund i Afrika har ringe udsigt til at udvikle sig til egentlige demokratier, hvor de grundlovssikrede rettigheder udgør det egentlige fundament for den måde som samfundene fungerer. En ukritisk støtte til erhvervslivet i disse lande vil derfor reelt kunne være en støtte til fastholdelse af en udemokratisk og ulighedsskabende udvikling. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler derfor at fastholde målsætningen i Partnerskab 2000 om at stå på de fattiges side og fokusere den danske støtte til de grupper i samfundet, som arbejder for en udvikling orienteret mod fattigdomsbekæmpelse. Sammenhængen mellem klima og sult Selvom udkastet til ny dansk udviklingspolitik tager udgangspunkt i en ny kompleks virkelighed med store globale kriser, nye donorer og nye magtbalancer, savner Mellemfolkeligt Samvirke en stærkere indsats overfor konsekvenserne af den globale fødevarekrise, som forsat har store regionale konsekvenser særligt for de fødevareimporterende udviklingslande. Samtidig må en ny dansk udviklingspolitik i højere grad øge sammentænkningen mellem klima og sult, idet FNs klimapanel forudser at flere afrikanske lande vil opleve en reduktion i høstudbyttet med op til 50 procent allerede i 2020, som en konsekvens af de globale klimaforandringer. Det er tydeligt, at udfordringerne er helt ekstraordinære og at den internationale udviklingsbistand til landbrug og fødevaresikkerhed er helt utilstrækkelig. Derfor er det også Mellemfolkeligt Samvirkes klare anbefaling, at Danmark afsætter nye og additionelle ressourcer, som giver verdens fattigste mulighed for at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne og dermed bidrager til opnåelsen af MDG mål nummer et om en halvering af sult i Civilsamfundet må styrkes Samspillet mellem stat og civilsamfund bliver endnu vigtigere i de kommende år. Med den øgede brug af sektor- og budgetstøtte og staten den centrale aktør i de nationale udviklingsprocesser, kræver det et stærkt og uafhængigt civilsamfund, at kunne fastholde en folkelig kontrol af bistandsmidlerne og en fattigdomsorienteret udvikling til gavn for fattige og marginaliserede grupper. Derfor er en styrkelse af 4

5 civilsamfundsbistanden også et helt centralt element i fremtidens udviklingsbistand. Venstres udviklingspolitiske oplæg fra 2009 fremhæver de folkelige organisationers helt centrale rolle i udmøntningen af de danske udviklingspolitiske prioriteter. Det er derfor Venstres forslag, at man øger støtten til de folkelige organisationer med 25 procent over de kommende 5 år. Mellemfolkeligt Samvirke er helt enige i behovet for en politisk og økonomisk styrkelse af de folkelige organisationer. En sådan indsats vil hænge tæt sammen med den øgede danske satsning på god regeringsførelse, rettigheder og demokrati og vil være et væsentligt element i at fremtidssikre dansk udviklingsbistand og skabe varige politiske, økonomiske og sociale forbedringer for de fattige. Mellemfolkeligt Samvirke foreslår derfor, at folketingets partier støtter Venstres forslag om, at øge støtten til de folkelige organisationer med 25 procent over de kommende 5 år. Køn og ligestilling Det er godt at ligestilling mellem kønnene fortsat ses som et vigtigt element og har en central placering i strategien - med et selvstændigt kapitel. Vi mangler dog at se denne prioritering udfoldet i på tværs af strategien som en gennemgående prioritet. MS erfaringer med ligestilling og kvinders rettigheder viser at målrettede tiltag er afgørende nødvendige for at gøre op med dybtliggende, strukturelle uligheder. Det er samtidig afgørende, at de målrettede aktiviteter til fremme af ligestilling ikke bliver isolerede øer af godgørenhed, men at ligestilling er en central prioritet som sikrer at man bruger den samlede talentmasse i et samfund. Derfor springer det især i øjnene, at ligestilling slet ikke er en del af kapitel 4 om vækst og beskæftigelse. Det bør også i kapitel 3 konkretiseres hvordan man sikrer ligestilling i regeringsførelse og politisk deltagelse. Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer således til, at mainstreame køn og ligestilling i samtlige kapitler i udkastet til dansk udviklingspolitik. Resultater og evalueringer I regeringens arbejdsprogram 2020 lægges der vægt på dokumentation af resultater med det formål at skabe mest mulig udvikling for pengene. Mellemfolkeligt Samvirke er naturligvis tilhænger af dokumentation, men advarer samtidig imod for kortsigtede krav om resultater. Bæredygtige og lokalt forankerede resultater af udviklingsbistanden sker ikke over én nat. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler derfor at ambitionen om at skabe kortsigtede resultater ikke underminerer målsætningen om at opbygge langsigtede og gensidigt forpligtende partnerskaber med udviklingslandene baseret på realistiske aftaler om fælles visioner og mål og en bred dialog med alle dele af samfundet (Partnerskab 2000). Udvikling opnås kun igennem en langsigtet indsats, dialog og ikke mindst sammenhæng og koordinering i bistanden. Derfor må dokumentationen af de danske bistandsprioriteter også turde være langsigtede Specifikke kommentarer til kapitel 4 (vækst og beskæftigelse): 1. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler, at kapital 4 starter med afsnittet Der skal tages hånd om de mest sårbare og at gøres til et centralt omdrejningspunkt i kapitlet. Vi har derfor udarbejdet følgende ændringsforslag, som kombinerer den nuværende indledning med det sidste afsnit; En stor del af de fattigste på kloden har ikke de nødvendige ressourcer til at tage del i den økonomiske vækst eller ikke den nødvendige frihed til at gribe en mulighed for at forbedre 5

6 egne levevilkår. For dem ligesom for det øvrige samfund er økonomisk vækst og beskæftigelse en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse. Udviklingslandene fremhæver selv indsatser for at skabe økonomisk vækst som det afgørende for at løfte mennesker ud af fattigdom. Fattigdom bekæmpes bedst ved at vækst- og beskæftigelsesinitiativer tager specifikt udgangspunkt i de mennesker der lever i fattigdom. Kun derved opnås en langsigtet og bredt funderet vækst, som fører til mere beskæftigelse. Beskæftigelse, der skaber indkomster til de fattigste, så væksten ikke kun tilgodeser en lille og eksklusiv elite. Når væksten ofte ikke kommet de fattigste til gode i udviklingslandene, skyldes det markedsfejl hvor markedet blandt andet har været underlagt politiske hensyn. Økonomisk vækst, der er holdbar også på langt sigt, skabes bedst af det private initiativ i samfund hvor politiske hensyn ikke forvrænger markedet og hvor virkelyst, kreativitet og iværksætteri for alle understøttes af gode rammebetingelser. Fattige mennesker skal have mulighed for og frihed til selv at udnytte deres ressourcer og tage hånd om deres egen skæbne. Danmark vil derfor sætte særligt fokus på at fremme markedsbaseret økonomisk vækst og beskæftigelse for de fattigste befolkningsgrupper igennem en markant forøgelse af støtten til små landbrug og små forarbejdningsvirksomheder i fødevareindustrien. 2. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at afsnittet Produktion og forarbejdning skaber arbejdspladser flyttes op under indledningen og omskrives til følgende: I mange udviklingslande er potentialet for fattigdomsorienteret økonomisk vækst størst blandt små landbrug. Danmark vil understøtte, at produktionen hos små landbrug øges i udviklingslandene ved at give input til små bæredygtige landbrug samt ved at udbygge tilbud til landmænd og særligt kvinderne om rådgivning og kreditmuligheder. Det vil skabe arbejdspladser og øgede indkomster, samt mindre afhængighed af import. Alsidighed og forarbejdning af varer skal støttes, så flere typer varer i højere grad forarbejdes før de kommer ud på det lokale marked eller de eksporteres. En økonomisk vækst, der er bredere funderet, er mindre sårbar over for globale prisudsving på enkelte varer. Danmark vil arbejde med alle led i produktionen fra jord til bord. Vi vil arbejde for, at der skabes værditilvækst i alle led af kæden mellem producent og forbruger og fokusere vores indsats på de brancher, herunder landbrugssektoren, der har det største udviklingspotentiale. Fattige jordbrugere skal kædes sammen med forarbejdningsvirksomheder og have adgang til ny viden og teknologi, kredit og servicevirksomheder for at kunne kommercialisere deres produktion og øge deres indkomster. Afhængig af lokale forhold vil andre brancher også kunne bidrage med vigtig beskæftigelse. Produktions- og servicevirksomheder skal have adgang til finansielle ydelser og markedsinformation for at kunne investere og udvikle sig og derved skabe flere arbejdspladser. Højere produktivitet og bedre udnyttelse af ressourcerne i landbruget vil også bidrage til øget fødevaresikkerhed og dermed mindske risikoen for fødevaremangel og sult. Danmark vil derfor internationalt og i partnerlandene arbejde for at skabe gunstige vilkår for udbygning af fødevareproduktion og distribution. Danmark vil også arbejde for, at der udvikles forsikringsordninger, der for eksempel mindsker risikoen ved at specialisere sin produktion, hvis høsten slår fejl. Stadigt flere fattige bor i byerne. Både højere produktivitet i landbruget og en forøgelse af beskæftigelsen i byerne er derfor nødvendig for at reducere fattigdom. Et særligt dansk fokus vil være at fremme beskæftigelse for de store ungdomsårgange, især i Afrika, og deriblandt også skabe alternativer til migration, herunder illegal migration. 6

7 3. Mellemfolkeligt Samvirke anbefaler at afsnittet ny teknologi og innovative partnerskaber omskrives til følgende; Dansk udviklingsbistand skal ikke bindes til danske virksomheder. Danske virksomheder skal tilskyndes til at se mulighederne i at investere i udviklingslandene og give udviklingslandene adgang til ny viden og teknologi, for eksempel inden for landbrug og grøn vækst. Gennem investeringer kan danske erhvervsaktører pleje egne interesser samt påtage sig et samfundsansvar og fremme principperne om ansvarlig virksomhedsdrift. Det kræver risikovillighed og et langsigtet engagement. Ved at indarbejde arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, miljø og antikorruption i deres forretning påtager danske virksomheder sig et globalt samfundsansvar og bidrager til en bæredygtig udvikling, samtidig med at de forbedrer konkurrenceevnen. Danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner kan bidrage på områder, hvor dansk forskning har høj international standard, f.eks. til at bringe forskningsresultater i anvendelse i udviklingslandene. På vegne af Mellemfolkeligt Samvirke Frans Mikael Jansen Generalsekretær 7

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Ny strategi for dansk udviklingspolitik

Ny strategi for dansk udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Folkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi,

Folkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, København den 2. august 2016 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sendt elektronisk til: udvikpolhoering@um.dk Vedr. høring over udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere