Gudstjeneste Nytårsdag d. 1. januar 2016 Lemvig Bykirke kl Tekster: Sl. 90; Jak. 4,13-17; Matt 6, 5-13.

Transkript

1 Gudstjeneste Nytårsdag d. 1. januar 2016 Lemvig Bykirke kl Tekster: Sl. 90; Jak. 4,13-17; Matt 6, Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. v9 Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, v10 komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; v11 giv os i dag vort daglige brød, v12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, v13 og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

2 Gud er evig. Han er fra evighed og til evighed. Det er svært for os mennesker at forstille sig evigheden, den er uendelig og ubegribelig. I forhold til den, så er livet på denne jord som et åndedræt. Så kort som Guds åndedræt er et menneskeliv, det begynder og slutter igen. Hele vort liv her på jorden har denne rytme, at noget begynder, har sin tid og afsluttes igen. Vore livsaldre barndom, ungdom, manddom og alderdom. Alting har sin tid, sin fylde, sin glæde og sorg og det afsluttes til sidst. Året har sin rytme: Forår sommer efterår vinter. Ja, selv dagene har sin egen rytme. Hver ny dag har sin begyndelse og afslutning. Når vi på denne nytårsdag standser op, sætter os ned og ser på alle de dage der har været, så er det på én gang en overflod af dage og timer og samtidig er de gået så hurtig forbi. Hvor blev tiden af?

3 Hvad blev de af, alle de år der er gået? Hastigt går det, så flyver vi bort, sådan skrev salmisten. Og vi kan blive helt bange. For jeg vil hellere holde fast på dagene, på livet, det hele kan føles så spildt, som vand der løber ud mellem fingrene på én. Benny Andersen har skrevet et digt om Tiden, hvor der bl.a. står: Vi har tolv ure i huset, alligevel slår tiden ikke til. Man må udnytte tiden, mens man har den. Ens datter kommer hjem fra skole, går ud for at hinke, kommer ind lidt efter og spør om man vil passe den lille, mens hun og manden går i teatret, og mens de er i teatret, rykker den lille med noget besvær op i 3. G. Sådan er tiden, hastigt flyvende, flagrende og årene går. Men når vi kommer ind i Guds hus, så kan vi opdage at her er tiden ikke den samme som vi ellers oplever det i verden, for her møder vi evigheden. Den evige Gud taler sit ord til os. Og evighedens tid er på én og samme tid uendeligheden og øjeblikket.

4 Gud er over tiden, han er ikke bundet af den og når vi mødes til gudstjeneste så løftes vi op over tiden sammen med ham. For Gud giver os til evige liv og forkynder for os, at kærligheden aldrig hører op, livet hører aldrig hører op for den, som tror på Jesus Kristus. Han løfter os op og lader os se, at vi er børn er den Gud som har skabt alt ved tidernes begyndelse og som vi skal være hos i evigheden, når Jesus kommer igen for at dømme levende og døde. Det er svimlende og befriende, for så forstår vi, at døden ikke er det sidste. Jesus er opstandelsen og Livet. Og så sætter Gud os ned i tiden igen og viser os at når livet leves, så sker det i øjeblikket. I dag, i denne time, dette øjeblik er det nú hvor jeg lever og kan elske og være til. Man siger at kirken skal være moderne, være med på noderne og følge med tiden. Nej, det skal den ikke. Kirken skal være dét sted, hvor Guds tid råder.

5 Kærlighedens tid er dér hvor tiden er blevet til øjeblikket. Hvor vi ikke skal nå andet end at elske og være til. For så kan vi være, sådan det vi er: Guds elskede, underfuldt skabte børn. Her i øjeblikket kan vi være med vores synd, skyld og smerte, som vi har forvoldt og oplevet i tiden og opleve at det hele tilgives for Jesu Kristi skyld i det nu, hvor Gud skænker os syndernes forladelse. Her i øjeblikket kan jeg forsone mig med min fortid og min fremtid og hvile i Guds barmhjertighed og nåde. 1. del Efter festen Hvordan mon det var for den fortabte søn at stå op af sengen dagen efter festen? Han var lige vendt hjem efter lang tid hjemmefra. Han havde håbet på at blive godt modtaget, men ikke drømt om hans fars betingelsesløse tilgivelse og den store fest der blev holdt ved hans hjemkomst.

6 Fedekalven var blevet slagtet, vin fundet frem, der var holdt taler og danset til den lyse morgen. Og nu stod han så lidt fortumlet og så ud af vinduet på den nye dag. Et nyt liv ventede på ham. Den hjemvendte søn. Den fortabte der var blevet frelst. Han havde være som død, men var blevet levende. Men hvordan skulle han begynde på den nye dag? Hvordan begynder man på en frisk? Jesu lignelse sluttede med festen for den fortabte søn. Lignelsen om det forsvundne får, den tabte mønt slutter på samme måde med glæden over det man fandt igen. Festen i Zakæus hus, Lazarus opvækkelse sikke en glæde. Men der kommer en ny dag og hvordan får vi begyndt på den? Det er ikke så let at starte forfra, for selvom alt det gamle er tilgivet, så er det jo ikke glemt. Gud kan tilgive på én gang og synden er fjernet fra os, men det tager ofte længere tid for os at tilgive os selv og vi kan huske skammen og skylden.

7 Vi beder i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Jeg tænker mest på den bøn, som en bøn om 2 ting: At Gud må tilgive mig mine synder og det andet, at også må have et hjerte til at tilgive andres skyld mod mig, sådan som Gud allerede har tilgivet mig. Men der er også en tredje person der må tilgives, nemlig mig selv. Jeg kan blive min egen skyldner. Når den fortabte søn skal tage sit nye liv i besiddelse som den hjemvendte søn, så må han også tilgive sig selv. For han havde gjort sin far ondt og begået mange fejltrin. Når vi skal tage det nye år i besiddelse, så er der mange ting, som vi har bedt om Guds tilgivelse for og måske også en del mennesker, som vi har givet og fået tilgivelse fra. Men vi skal også huske at bede om Guds kærlighed til at tilgive os selv. Det kan være mindst lige så svært. For vi kan bære på skyld og skam over det som ikke gik, som vi havde håbet og troet. Forspildte muligheder.

8 Brudte løfter. Mennesker vi svigtede. Ord eller handlinger, som vi skammer os over og som vi ville ønske at vi aldrig havde sagt eller gjort. Det kan være tungt at se tilbage på. Men hvis vi har fået gjort de ting op, som vi skal have talt med andre om og talt med Gud om, så må vi også tilgive os selv. Som sagt kan vi mennesker sjældent tilgive som Gud gør det på et øjeblik men vi må gå ind i den proces, som det er at lægge fortidens fejltrin bag os. For Peter der havde fornægtet Jesus var vejen samtaler med Jesus ved Geneseret sø for os kan vejen også være en sjælesorgs samtale med en kristen bror eller præst. Festens glæde over den hjemvendte søn er glæden over at et nyt liv begynder så skal vi også leve det. Guds tilgivelse er at blive rejst op til frihed fra skyld og synd, så er det også Guds vilje at vi skal opleve friheden og trække vejret frit.

9 Med god samvittighed skal vi give os selv lov til at gå den nye dag og det nye år i møde som frie mennesker, der kan begynde på en frisk. 2. del en discipel Den genfundne søn er altså stået op af sengen og skal i gang med sin nye dag som søn i huset. Hvad skal han gå i gang med? Han kunne gå ud i marken og arbejde. Han kunne blive opdateret på, hvad der var sket på bedriften siden han rejste. Han kunne tage en snak med sin bror, som åbenbart ikke helt havde forstået, hvordan var at være søn i huset. Det kunne være rart, hvis han kunne begynde sin nye dag med at få lidt vejledning til det. De to sønner er billeder på det at være en kristen, være et Guds barn, at være en discipel. Mon der findes en manual over, hvordan man er det? En beskrivelse af, hvordan man lever som Guds barn, en Jesu Kristi discipel. Ja, det gør der faktisk.

10 Bibelen er en slags brugervejledning til den, som vil leve som discipel og vi har en del af den i Jesu Bjergprædiken, som vi har hørt lidt af fra Mattæus. Her vejleder Jesus sine disciple i bøn. Det er egentlig den rette begyndelse på det nye år som discipel ved den stille samtale med Gud. Det er ellers ikke det som ligger nærmest for mig. Jeg er mere indstillet på handling. For der jo rigtig meget at gøre som discipel for Jesus. Der er mennesker i nød i verden, mennesker, som har brug for at høre evangeliet. Vi skal ikke bare beholde Guds kærlighed for os selv, men vi må gøre noget for at opsætte vores tro i praksis. Vi må lægge planer. Der skal være et budget for det nye år. Visioner: Hvad vil vi opnå og hvordan vil vi gøre det. Vi må sætte os mål og have forventninger til det nye år.

11 Sådan er det jo også her i Lemvig Bykirke alle gudstjenester frem til sommerferien er planlagt, på lørdag d. 9/1 har bestyrelsen et langt bestyrelsesmøde, så vi rigtig kan få taget fat på det nye år, der er planlagt konfirmandforløb, en vielse til sommer, undervisningdag, medlemsaften, inspirationsdag og koncert. Vi skal snart have stiftet Lemvig Bykirkes menighedspleje og det ser også ud til at vi om ikke ret længe skal have vores første dåb i menigheden. Jeg glæder mig sådan til at komme i gang med det nye år, for der er så meget godt at gøre og så mange at dele evangeliet med. Men alle de gode aktiviteter, alt det gode som vi kan gøre og dermed opfylde Jesu bud om at vi skal elske vores næste, det løber vi træt og sur i, hvis vi ikke husker at begynde det rigtige sted. For kraften og kærligheden i alt det vi gør må komme fra Gud, i os selv, så løber vi tør for kræfter og kærlighed.

12 Derfor skal vi begynde med den stille samtale med Gud. Vi skal begynde med bønnen. Det er en svær lektie at lære og selvom jeg har øvet mig på den i 48 år, så har jeg ikke lært den endnu. 2 ting siger Jesus til indledning. Først skal vi fokusere på Gud og ikke på de andre. Vores bøn er ikke en præstation, som de andre skal se eller bedømme. Vi skal ikke bede med et skævt sideblik på de andre, som farisæeren i templet, der takker, at han ikke er som tolderen. Vi har brug for denne samtale med Gud, som ser det skjulte det som vi gemmer væk fra andre og måske ikke tør tale med andre om. Den personlige samtale med Gud om det som lægger mig på sinde er livgivende, for det som vi gemmer væk og beholder i mørket giver ikke liv. Det som vi gemmer væk i os selv har det med at finde sin vej til overfladen alligevel, som de ærteplanter man i 4. klasse planter i et mørkt rum, hvor der lige er en smal lysstribe, som de kan vokse hen imod og så blev det bare til forpjuskede og forkrøblede planter.

13 Guds Hellige ånd og Guds kærlighed vil bringe det vi gemmer i det skjulte frem i lyset og give os mod til at se det i øjnene og få talt ud om det. Det andet Jesus siger er, at vi ikke skal lade munden løbe og bare sige mange ord. Bøn handler ikke om at overbevise en politisk modstander og konstant afbryde det der måtte siges af den anden. Bøn handler ikke om at vi skal komme med en masse ønsker til vores liv eller løsningsforslag til vores problemer. Nej, bøn er først og fremmest at være nær ved Gud og opleve fællesskabet, roen, stilheden. Det er mere at lytte end at tale. Det er også derfor at jeg er ret glad for Kristus-kransen og dens perler, hvor tankerne kan ledes i forskellige retninger og jeg kan få bedt om forskellige ting i mit liv, men der er også mange stilhedsperler i kransen.

14 Hvor jeg blot standser op og ikke taler til Gud, men jeg er bare til i øjeblikket. Og så kan det ske, efter nogen øvelse, at Guds stemme lyder i mit indre, i stilheden. Jamen ved jeg så om det er Guds stemme måske er det bare mine egne tanker? Selvfølgelig er det dine egne tanker, 99 ud af 100 gange, men dem kan Gud også lede og gennem dem kan Gud også tale. Og efter denne indledning om bønnen i enrum og opfordring til få velvalgte ord og stilhed er det så at Jesus giver sine discipel Fadervor. Denne enkle, korte bøn, der indeholder alt det en kristen har brug for til det daglige liv med Gud. Martin Luther giver i sin lille katekismus en god og opbyggelig kommentar til hver af de 7 bønner i Fadervor. I kan læse den i Salmebogen på side 969 eller på denne webside: (side 9-11) og I kan vælge i løbet af den næste uge at læse en forklaring til hver dag, som en del af jeres daglige andagt.

15 Det har jeg tænkt mig at gøre, så det kan vi jo gøre i fællesskab på den måde. Det er bønner der hver især rummer en dybde, som det er godt at tygge på og fordybe sig i. Fadervor hjælper os til at leve i øjeblikket og forebygger stress. Det er en bøn for i dag og hjælper til at rette opmærksomheden mod det som hører denne dag til. Afslutning Jeg vil slutte denne første prædiken i det nye år med en opfordring til at se fremad og opad. Hvert øjeblik får vi livet af Gud som en gave. Det er en gave der skal bruges i dag og vi skal leve i dag i tro på at Gud også vil skænke os livet i morgen, i næste uge, næste år, indtil vores sidste dag på denne jord. Ja, vi tror at Gud vil skænke os livet hver dag på denne jord og derefter livet hos Ham, når tiden er blevet til evighed.

16 I den tro og forventning om det gode, som Gud vil give os, skal vi med frimodighed og glæde begynde hver ny dag. Der er mange dommedagsprofeter, som ser ulykker og katastrofer i deres hjemmelavede krystalkugler, der er også mange, som spår kirken en dyster fremtid. Men jeg vil sige som ELNs formand Henrik Højlund i hans nytårshilsen på ELNs hjemmeside: Året 2016 er Herrens år. Og derfor satser jeg på, at uanset hvad der sker, kan det blive godt når året er Herrens. Vi skal se fremad og så skal vi se opad. For året er Herrens og vi har forventning om en god fremtid, fordi han går med os og fordi han leder os. Men for at han kan lede os, så må vi lade os lede. Han ved, hvad vi trænger til, også selvom vi ikke selv er klar over det. Derfor vil han lede os til det som er godt for os og give os det som er nødvendigt til at være discipel og velsigne os med sin godhed, fordi vi er hans børn.

17 Fortid, nutid og fremtid. Alle tider er i Guds hånd. Derfor kan vi ønske hinanden et godt og velsignet nytår. Amen.