Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur

Transkript

1 Nr. 3 - December 2011 Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Dansk Ornitologisk Forening - Storstrøm

2 Udgiver Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Storstrøm ISSN Tryk Als Offset 6440 Augustenborg Strømstæren udsendes l DOF s medlemmer i Storstrøm og abonnenter Indhold i dette nummer Indhold Side Fra Lokalbestyrelsen 3 Skadeadfærd ved foderstedet v/jon Bjørn Andersen Ørnens Dag 9 4 Årsabonnement: kr. 80,- Løssalg: kr. 30,- Priserne er incl. porto. Ringmærkningen 2011 på GFU v/rune Skjold Tjørnløv At komme først l fadet... v/poul Lu ermann Layout: Erik Olsen Redak on Lokalbestyrelsen Strømstærens adresse og ansvarshavende redaktør v/ Michael Thelander Løjto evej Nakskov m.thelander@post.tele.dk E ertryk lladt med tydelig kildeangivelse Nr Deadline Udkommer 1 1. feb. marts 2 1. aug. september 3 1. nov. december DOF-basen: Nye koordinatorer i DOF-Storstrøm Forsiden Rødhals. - Foto:Svend Frederiksen. 14 Ture og Møder 16 Tur l Unteres Odertal maj Bramgås (Branta leucopsis) 21 Adressesiden 22 2 STRØMSTÆREN NR

3 Fra Lokalbestyrelsen Indkaldelse l generalforsamling i DOF Storstrøm søndag d. 26. februar 2012 kl. 13,30 på Avnø Naturcenter Flyvervej 40, 4750 Lundby Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om lokalafdelingens virke 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab l godkendelse 4. Fremlæggelse af budget l godkendelse 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 6. Valg af revisor 7. Valg af medlemmer l DOF`s repræsentantskab (i ulige år) 8. Forslag fra medlemmerne 9. Eventuelt Forslag skal fremsæ es skri ligt og begrundet overfor bestyrelsen senest 3 uger før mødets a oldelse. Den samlede dagsorden med indkomne forslag offentliggøres på lokalafdelingens hjemmeside senest 2 uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen: På valg er Henrik Dahl, Ulla Brandt, Ole Friis Larsen og Michael Thelander. Finn Jensen, Lars W. Christoffersen og Ulla Brandt har meddelt at de udtræder af bestyrelsen. På generalforsamlingen ønsker bestyrelsen en diskussion af lokalafdelingens frem dige medier. Skal lokalbladet Strømstæren afskaffes, og kræ erne bruges på at udvikle lokalafdelingens hjemmeside? Kom og giv din mening l kende. Før a oldelsen af generalforsamlingen søndag d. 26/2 vil der kl fra Avnø Naturcenter være guidet tur på Avnø, hvor bl.a. observa onsskjulet vil blive besøgt. E er turen bydes der kl på kaffe, te, øl, vand og håndmadder. STRØMSTÆREN NR

4 Skadeadfærd ved foderstedet - især om fødedeponering Af Jon Bjørn Andersen Blandt kragefuglene ved foderstedet på den store gårdsplads under det gamle valnøddetræ er husskaden, here er benævnt skaden, den lavest rangerende. Stedet, hvor jeg fodrer krager, alliker og skader, er gårdspladsen i præstegården i Glumsø, Sydsjælland, og året er Perioden, jeg her fortæller om, strækker sig fra 2. juni l 18. juli. Øverst i hierarkiet er kragen, og dernæst følger alliken, som uden vanskeligheder jager en skade bort, når den selv skal forsyne sig med det udlagte foder. Skaden venter tålmodigt i nærheden og kan gå så tæt på som en halv meter fra den ædende allike. Fødedepoter på gårdspladsen Som lavest rangerende af de tre arter ved skaden, at den skal være hur g l at forsyne sig, når der er fri bane. Den æder kun i korte perioder ad gangen, højst ca. et halvt minut, ved selve foderstedet, men foretrækker som regel at flyve bort med føden: væk fra gårdspladsen og op over tagryggen på en af de fire stråtækte længer. Eller også gør den noget helt andet: 2-5 meter fra foderstedet standser skaden op med fødeklumpen i næbbet og bruger nu næbbet l at bore lidt ned imellem gårdspladsens små sten, hvoraf de fleste har en diameter på 1-2 cen meter. I de e lille hul anbringer den nu føden. Her har den sit lille depot, og for at depotet skal være godt skjult, tager skaden med næbbet op l fem sten i alt og anbringer dem en e er en oven på og lige omkring føden. Så er depotet færdigt, og skaden kan flyve derfra og måske sidenhen hente den gemte føde, når der er brug for den, enten l skaden selv eller l ungerne i reden. Her omkring 1. juni 2005 ser jeg o e skaden flyve bort fra foderstedet med en fødeklump i næbbet, formentlig på vej l en rede med unger i nærheden. Ligesom de fleste andre kragefugle, dog næsten ukendt hos alliken, er skaden kendt for at deponere føde, om end gemmestederne for de enkelte fødeenheder kun synes at være i brug kortvarigt højst i to uger, hvad der kan hænge sammen med, at den gemte føde o e er le orgængelig. Det viser forskningen i skadens fødedeponering, som ikke mindst har fundet sted i England. Nogle af resultaterne skal kort refereres her (se The Birds of the Western Palearc c, bind 8): 1. Skjulestederne (alle 3184 på nær ét!) er nede på jorden (England). Sml. Pkt. 8! 2. Når føden deponeres, laver skaden et hul i jorden med sit næb og gylper derpå føden ned i det, som regel uden først at lø e næbbet op fra hullet. 3. Hullet ldækkes af noget, fx blade eller sten. 4. Gennemsnitsafstanden mellem de forskellige gemmesteder er ca. 13 meter, dvs. ca. 8 meter for yngleparrene og ca. 19 meter for de ikkeynglende. 5. Afstanden fra fødekilden og hen l gemmestedet varierer fra 28 l 65 meter. Også her er de længste afstande at finde hos de ikkeynglende skader. 4 STRØMSTÆREN NR

5 Skadeadfærd ved foderstedet 6. Fødedeponeringen finder sted året rundt, undtagen i juli, men der er tydelig deponeringstop i månederne september-december. 7. De fem almindeligste typer af deponeret føde er: husaffald (44 %), hundeekstrementer og kennelaffald (16 %), korn (13 %), agern (11 %) og bær (10 %). Opgørelsen er sket ud fra antal enheder ikke e er vægt. 8. Depoterne anbringes fx ved sten, træer eller under tagplader eller løs bark (Tyskland) Hvordan genfinder kragefuglene deres depoter? Hos nøddekrigen er det veldokumenteret, at den er i stand l at genfinde sine nedgravede depoter e er meget lang d, hele 17 måneder! Det er lige så utroligt, at nøddekrigen i mange lfælde kunne nå ned l gemmesteder, der befandt sig under mere end en hel meter sne! For skaden er der dokumenta on for, at den kan genfinde sit gemte depot e er dage (det drejede sig om et kaninådsel), og skaden er ligesom nøddekrigen i stand l at genfinde sit depot under sneen. I Tyskland, hvor disse iag agelser er gjort, kan skaden anbringe den føde, der skal gemmes, 10 cm nede i sneen, og skaden er i stand l at genfinde depoter, der ligger 20 cm under sneens overflade! Hvordan genfinder skaden sine gemmesteder? Forskerne har o e set skaden ankomme og gå direkte hen l depotområdet. Den er ikke i tvivl om, hvor føden er skjult. Højst sandsynligt anvender skaden visuel hukommelse l at finde depotområdet. Dere er kan den måske ramme depotet præcist ved hjælp af sin lugtesans. Dagbog 2/ kl En skade lander 1,5 meter fra foderstedet, som for øjeblikket er uden foder. Umiddelbart e er bøjer skaden sig ned mod de mange små sten, som dækker gårdspladsen, og samler en fødeklump op (jeg anvender hundemad som føde l forsøgene med fødedeponering). For mig var føden ikke l at se, selv om jeg anvender kikkert fra køkkenvinduet 7-8 meter fra foderstedet. Skaden så ud l at vide, præcist hvor føden lå, nede mellem de utallige småsten i mange farver, også brunlige ligesom hundemaden. Var det mon et depot, den fandt, eller fandt den klumpen helt lfældigt? Svaret kan man kun gæ e på, men som dligere omtalt er der intet l hinder for, at skaden landede netop ved sit eget depot og her snuppede gevinsten lige foran næbbene på to alliker, som gik omkring i samme område og kiggede forgæves e er loversblevne fødeklumper fra foderstedet. Hvordan behandler skaden en stor klump hård hundemad, når den skal findeles? Ved et konkret eksempel foregik det på den måde, at skaden først fastholdt klumpen mellem stenene med venstre fods indertå, mens den med næbbet bearbejdede klumpen. Så blev skaden forstyrret af en allike og fløj et par meter op på en gren i valnøddetræet, hvor den fortsa e arbejdet. Om den beny ede præcis samme teknik, kunne jeg ikke afgøre. STRØMSTÆREN NR

6 Skadeadfærd ved foderstedet Depot på stråtaget Normalt flyver skaden næsten øjeblikkeligt op i nøddetræet, så snart den har udvalgt en fødeklump. På en vandret gren bearbejder fuglen det hårde fødemateriale med næbbet, idet føden holdes fast under en, to eller alle tre fremadre ede tæer, og muligvis bruges også den anden fod under den, når skaden kun holder klumpen under en eller to af tæerne på den ene fod. 3/ kl Skadeparret besøger foderstedet, hvor der stadig er en del fødeklumper at finde især de store, idet allikerne allerede har taget det meste af de ituslåede klumper, jeg også har lagt ud. Med fyldt næb, dvs. mindst tre synlige klumper i næbbet, flyver den ene skade bort, og lidt e er følger den anden e er. Men ikke ret langt: Kun 15 meter flyver den op på siden af taget på længen l højre, ca. 3,5 meter over jorden. På denne længe er stråtaget delvist dækket af mos, og det behager åbenbart skaden, for den afleverer det meste af eller al den indsamlede føde i en sprække i mosset og dækker dere er depotet l med lidt af det omgivende mos. Dere er flyver skaden bort. 4/6 2005: Kl tager den ene af de to besøgende skader, formentlig et par, fat i den døde springfrø, jeg lagde ud på foderstedet i går e ermiddags. Der var stadig en del kød på padden med de lange bagben, så gennem flere mer i går undrede jeg mig over, at frøen ikke vakte nogen interesse hos de besøgende krager, alliker og skader. Men for lidt siden var der som nævnt bid. Skaden fløj først et par meter næsten lodret op og sa e sig med frøen i valnøddetræet. Et øjeblik e er fløj den videre og landede på siden af stråtaget over stuehuset, hvor jeg befinder mig. For at følge skadens videre færd, løber jeg ud på gårdspladsen og kan herfra nå at se skaden. Den sidder ca. midt på den skrå tagside, hvor stråtaget er næsten dækket af grønt mos. Da den ser mig, slipper den frøen, som triller et stykke nedad, mens skaden flyver væk. Det er mit gæt, at skaden skulle l at gemme sit store by e under det frodige mos. Føden blødgøres 5/ kl Skaden samler en fødeklump op ved foderstedet og flyver dere er op på kanten af vandskålen, som står fyldt lige ved siden. Her lægger skaden klumpen ned i vandet, hvor den flyder i overfladen i 3-5 sekunder, ind l skaden samler den våde klump op og igen lægger den ned i vandet. Denne gang i ca. 10 sekunder. Igen samler skaden klumpen op, flyver ned på foderpladsen og samler her en klump tørt foder op, så den nu har en våd klump i svælget og en tør klump i selve næbbet. Med de to klumper le er skaden og flyver væk. Måske på vej hen l ungerne i reden. En unge ville le ere kunne bearbejde og synke en gennemvædet, blød klump end en, der er hård og tør. I balance ved vandskålen 8/6-2005, kl Tre skader besøger foderstedet. De to fylder deres svælg og næb op med føde. De står tæt på hinanden og må udgøre et par. De flyver derfra lidt e er og kort d e er hinanden. og i samme retning. Det er utvivlsomt et skadepar, som skal hen og fodre deres unger. Den trejde skade mangler halen. Den fugl har jeg ikke set før eller også har den mistet halen for ganske nyligt. 6 STRØMSTÆREN NR

7 Skadeadfærd ved foderstedet Jeg noterer, at ligesom når alliker drikker af skålen, så anbringer også skaderne deres ene fod oppe på kanten af plas kskålen, mens den anden fod bliver nede på småstenene. På den måde indtager de drikkende fugle åbenbart den s lling, hvor balancen bedst muligt fastholdes. Akut deponering 14/ kl En ung skade fra i år henter to-tre klumper hundemad under valnøddetræet og hopper hur gt 5 meter væk. Her, mellem stenene på gårdspladsen, s kker den næbbet ned og anbringer føden. Derpå dækkes depotet, ved at skaden med næbbet lægger tre sten ovenpå. Årsagen l deponeringen synes tydelig: Ungfuglen følte sig presset af to andre skader, en voksen og en anden ungfugl dens familie måske. Der var ikke d l at bearbejde og æde føden ved selve foderstedet for øjeblikket. Den unge skades adfærd virkede gennemprøvet og færdigudviklet. Med andre ord prak serer skaden, allerede før den er tre måneder gammel, en lsyneladende fuldt udviklet deponeringsadfærd. 18/ Kl er der hele seks alliker og en skade ved foderpladsen, men skaden jages hele den bort af en eller flere alliker. Tre minu er senere er der tre unge skader ved foderpladsen, men også de holdes væk fra foderet af to-seks alliker, især af de fire ungfugle fra i år. Flere gange er både alliker og skader henne at drikke ved de to fyldte vandskåle, ca. STRØMSTÆREN NR

8 Skadeadfærd ved foderstedet en halv meter fra foderstedet, og når en kort guns g lejlighed opstår, snupper de hur ge skader lidt føde og fortrækker, før de aggressive unge alliker kan nå at genere dem. 7.58: Foderet forsvinder hur gt under træet. Nu er der kun tre alliker og en skade lbage. 8.00: En skade får d l at fylde næbbet med føde og flyve bort. 8.01: Der er nu tre skader og tre alliker lbage. Sulten ser ud l at være delvist s llet, især hos allikerne. De unge skader deponerer i juli 8.03: En ung skade ldækker sit lille fødedepot på gårdspladsen med tre sten, jævnfør ovenfor! Føden er gemt mellem andre sten 7 meter fra foderstedet. 8.06: Et nyt fødedepot anbringes af en ung skade knap halvvejs oppe på siden af stråtaget på længen l højre, meter fra foderstedet. Klumperne anbringes inde under de lange tæ e strå. I den følgende mes d er der udelukkende alliker ved foderstedet under valnøddetræet, men kl ser to unge skader deres snit l at komme ned og drikke af hver sin skål med vand. Det varer dog kun kort, så ankommer tre af de fire unge alliker og bortjager de to skader. Dere er drikker allikerne og går omkring og pikker e er de sidste fødekrummer, eller står blot og hviler. Da klokken er blevet 9.10, er foderstedet helt ribbet for føde Selv nu, hvor foderstedet må være helt tømt for noget spiseligt, går tre af de unge alliker omkring og leder e er føde. Men der er ingen skader at se. De har måske allerede set realiteterne i øjnene: Nu skal føden findes andre steder. Divergerende resultater Hvis man sammenligner de refererede udenlandske undersøgelser af skadens deponeringsadfærd med mine iag agelser på gårdspladsen, så er der to områder, hvor resultaterne adskiller sig fra hinanden. Det ene område drejer sig om, hvornår skaden deponerer føde. Her viste de engelske undersøgelser, at deponering ikke fandt sted i juli måned, hvorimod jeg flere gange i denne måned så unge skader deponere føde tæt ved foderstedet. De engelske undersøgelser nævner ikke noget om de undersøgte skaders alder. Det andet område drejer sig om afstanden mellem fødekilden og de opre ede fødedepoter. Her viser de engelske undersøgelser langt større afstande end både de tyske undersøgelser og mine egne, som kunne være helt nede på halvanden meter mellem fødekilde og depot. Endelig kan man konstatere, at mine iag agelser af, hvor skaderne deponerer føde, i højere grad minder om de tyske resultater end om de engelske, hvor depoterne stort set kun anbringes på/i jorden, mens skaderne på gårdspladsen ikke kun beny ede denne, men flere gange tog både mos og strå på den skrå tagside i brug. En vig g årsag l disse delvist divergerende resultater i England, Tyskland og Glumsø kunne være, at observa onerne er foretaget i forskelligartede omgivelser, som ikke giver mulighed for ens resultater. Også observa onsforholdene, - dspunkterne og andre aspekter ved undersøgelsesmetoden har naturligvis sat deres be ngelser for de endelige resultater. 8 STRØMSTÆREN NR

9 Ørnens Dag søndag d. 19. februar 2012 Åbent Hus på Ørnens Dag 19/2 kl på Avnø Naturcenter. Caretakergruppen for Karrebæk, Dybsø og Avnø orde vil være l stede og fortælle om området. Rundt i terrænet vil medlemmer af gruppen stå med deres store kikkerter og fortælle om områdets fugle. I Naturcenteret deles der informa on ud om DOF og foreningens arbejde med naturbesky else. På Naturcenteret vil der også være små ak viteter, som alle kan deltage i. Husk varmt tøj og varmt vandtæt fodtøj. Ørnens Dag er arrangeret som et samarbejde mellem Avnø Naturcenter og DOF. Vel mødt på Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, 4750 Lundby. Kontakt: Finn Jensen Åbent Hus på Ørnens Dag på Hasselø syd for Nykøbing F. Søndag d. 19. februar kl Mødested: Den lille P. - plads på Hasseløvej, over for den gamle skole, nye udstykning, lige når man kører ind i eller ud af Hasselø by. Fra P. - pladsen og Naturs en er der udsyn l Flatø, Kalvø, Barholme, Kejlsø, Lilleø, renden ved Priorskov og Skejten ved Fuglsang. Vinter den er den bedste års d at se på store ørne. Fjorde og søer fryser l, og der hvor der opstår en våge, som giver adgang l fisk og vandfugle jager ørnene. Der vil være flere turledere på stedet fra kl , så mød op når du har lyst. Vi vil på dagen lbyde småture ad naturs en, hvis vejret llader det. S en følger bredden langs Guldborgsund, og her vil der være mulighed for at se forskellige svømmeænder og dykænder, der er søgt ind l områder, hvor der er føde at hente. Oplev: Stor Skallesluger, Lille Skallesluger, Hvinand, Pibeand, flere tusind Troldænder og Blishøns, måske raster en Blå Kærhøg, Musvåge eller Fjeldvåge i området. Husk: Varm kaffe og lidt at spise. Medbring: en kikkert, måske en fuglebog. Turledere: Hans Lind og Benny Steinmejer, tlf.: Åbent Hus på Ørnens Dag søndag d. 19. Feberuar kl Søndersø ved Søgårde, Søholtvej 16, 4930 Maribo Samme sted som de foregående år, vil der igen være lokale fuglekendere l stede, der fortæller om de store fugle og besvare spørgsmål. Søndersø er et af de steder hvor der o e ses ørne hele året, og specielt om vinteren er det en rig g god lokalitet for rastende ørne nordfra. Vi har lånt p-plads og telt, så hvis vejret er med os er der lagt op l nogle fine oplevelser. Naturvejleder Uffe Nielsen åbner igen Naturskolen, der ligger Hestehavevej 8, 4930 Maribo, Derfra er også fin chance for at se ørne, samt mulighed for at få varmen. Alle er velkomne. Husk varmt tøj. Kontakt: Ulla Brandt STRØMSTÆREN NR

10 Ringmærkningen 2011 på GFU et lbageblik på året der gik. Af: Rune Skjold Tjørnløv, Ringmærkningsleder Gedser Fuglesta on Vi kan se lbage på et fantas sk år i ringmærkningens tegn, hvor GFU har gjort sig bemærket ved deltagelse i flere eksterne projekter, har bidraget med en ny ringmærkningsart for landet og taget hul på en mere interna onal æra på de danske fuglesta oner. Tilmed er flere nye ansigter kommet l folk som GFU kan få meget glæde af i de kommende år. Foråret blev skudt i gang midt i marts, ca. 14 dage forsinket pga. kulde, is og sne. Da jorden tøede op, blev ne ene sat og ikke uventet var det mejserne, der dominerede fangsterne med musvit (178) og blåmejse (20), men også solsort (24) var en af de mere talrige arter. April var kold og ikke særlig forårsag g pga. hård østenvind, men rødhalsene (344) og jernspurvene (176) trak igennem i pæne antal. Det mest udæsvanlige i Marts- April var de mange rødtoppede fuglekonger, der meget dligt på året bragte totalen op på hele 21 individer e eråret 2011 bød nu kun på en enkelt rødtoppet og rekorden fra 2008 på 23 blev således ikke slået. Det dlige forår er også godt for arter som husrødstjert, hele 9 fugle fik ring i april, men også juli (9) og august (10) bidrog kra igt l den flo e årsrekord på 34 fugle mod den dligere rekord på 19. Tidligt i april blev der for alvor noget at glæde sig over, da GFU fik en lidt uventet ny mærke-art i form af en lille flagspæ e (2k hun). 10 STRØMSTÆREN NR

11 Foråret var også en d med nye folk på sta onen: Anders Odd Wulff fra Fyn og Johan H. Funder. Castenschiold deltog begge i ringmærkningen og var under oplæring i længere perioder. E er en noget død periode i starten af maj, begyndte der at ske ng og sager omkring midt i måneden. Den 19. maj blev årets eneste blåhals mærket og den 21. maj blev dagen, hvor alles øjne re edes imod Gedser En ung Høgeørn og en stor skrigeørn blev set over Gedser by, og dagen blev afslu et med DK s første ringmærkede biæder, en farvestrålende 2k han. I den følgende d blev der fundet ellekrage ved Birkemose, rødrygget svale ved sta onen og en kalandarlærke (ny art for DK), blev set overflyvende fra fuglesta onen. De mange sjældenheder fly ede fokus fra de totalt udeblevne na ergale. Vi mærkede ikke en eneste hele foråret, men arten kom heldigvis stærkt lbage i august med imponerende 37 fugle i fangsten. Juni bød vanen tro ikke på mange fugle, men særligt to unge piroler i fangsten den 1/6 kan fremhæves. I slutningen af foråret deltog Gedser Fuglesta on i et blodprøve-projekt under Veterinærins tut Lindholm, hvor 55 blodprøver blev indsamlet fra afrikatrækkende småfugle over 10 gram. Prøverne blev indsamlet med henblik på at afdække forekomsten af Vest Nil Feber blandt nordeuropæiske ynglefugle, der har overvintringsområde i Afrika. Henover sommeren fik 10 lokale karmindompapper rygsæk på dataloggere der måler lys og d og kan bidrage l et langt mere detaljeret bevægelsesmønster l og fra vinterkvarteret i SydøstAsien, hvis det vel og mærke lykkes at genfange en eller flere fugle l næste år. Sommeren gik med kollek v kratrydning i stor skala, og ne ene blev sat op e erhånden som net-stederne blev klar. Udover de sædvanlige netplaceringer, blev der udvidet med 4 x 12m. lærkenet tværs over den store fårefold. De e ltag gav mange spændende arter, såsom sanglærke (2), stenpikker (25), gule og hvide vipstjerter, bynkefugle m.m... Den 16/7 gik sta onens 2. lille flagspæ e i garnet denne gang en års-unge. Juli måned var generelt god for sjældne 2.-gangs-mærkninger Ringmærkningen 2011 Biæder. Foto: Gert Jeppesen på sta onen med den 2. og DK s blot 3. biæder den 25/7, og få dage senere en drosselrørsanger (28/7). August var årets største måned med 4158 mærkninger. Måneden vil blive husket for særligt mange kærsangere (346), munke (342), havesangere (406) og gærdesangere (335). På en enkelt dag i august (23/8) blev der således mærket 151 kærsangere, hvilket STRØMSTÆREN NR

12 Ringmærkningen 2011 med stor sandsynlighed er ny europæisk rekord. August bød på 3 høgesangere, hele 259 brogede fluesnappere og 138 rødstjerter, imens 18 grå fluesnappere er få for perioden. Mærkningstallene dykkede l omkring det halve i september i forhold l måneden inden. Af særligt spændende arter i fangsten kan fremhæves 2 hvidbrynede løvsangere, 2 små fluesnappere og 2 natravne. Månedens mest talrige arter blev rødhals (812), gransanger (367) og løvsanger (204). Også e eråret bar præg af nyt blod på ringmærkerfronten. Thorkild Michaelsen assisterede i august og David Manstrup var under oplæring igennem hele september måned. E er ca. 2 uger med sporadisk dækning, ankom GFU s første udenlandske ringmærker l sta onen. Craig Brookes fra England rundede året af på Gedser Fuglesta on e er at have lbragt en længere periode i Kvismaren og på Falsterbo fuglesta oner i Sverige. De store oktober-tal som vi er blevet vant l i de senere år udeblev, formentlig pga. perioder med regn og hård blæst. Craig var på trods af vejret meget ak v og fik fuld valuta for pengene i form af en hvidbrynet løvsanger og hele 5 perleugler (3 i okt. og 2 i nov.). Især blev der fanget rig g mange drosler sidst på året med hele 81 vindrosler og 105 sangdrosler i oktober. Det blev også l pæne antal af gærdesmu er (124). E eråret bød på 124 mærkninger af spurvehøg, hvilket er rig g flot. Lille Flagspæ e. Foto: Hans Lind Craig tog hjem l England den 15. november e er sammenlagt en måned på GFU. Vi har været meget glade for Craigs indsats på sta onen og håber meget, at vi kan fortsæ e med at ltrække nye folk fra ind og udland i I alt blev der ringmærket fugle på Gedser Fuglesta on i 2011 årets mange hændelser er løbende blevet postet på bloggen, som har ha ca mere eller mindre faste læsere og årets samlede besøgstal overskrider Vi ser frem l en ny og spændende ringmærknings-sæson i Følg med på bloggen 12 STRØMSTÆREN NR

13 At komme først l fadet... Af Poul Lu ermann Vi kender alle ordsproget, og i den virkelige verden er det fakta. Jeg kan fra mit stuevindue betragte, besøgende fugle i fodrerørene, med blandet vild rø og jordnødder. Der er rig g mange skovspurve, som det ses af det store billede. Der meldes alt optaget... på alle hylder. Gennem længere d har jeg set, hvordan de større fugle maser sig ind på fodrerøret upåagtet, at en anden mindre fugl er ved at fouragere fra gu ylde nr. 1. Af andre fugle er der grønirisken, spæt-, sump- og blåmejsen og den store flagspæ e. Ud over de e får vi besøg af ring- og tyrkerduer, samt husskaden...oppe i vores skovfogedæbletræ. Og nu står snart vinteren for døren. Så er det spændende, hvem der kommer l fadet - måske en ny art? Foto: Poul Lu ermann Blåmejse Sumpmejse Musvit Spætmejsen må vente Stor Flagspæ e Grønirisk STRØMSTÆREN NR

14 Nye koordinatorer i DOF-Storstrøm.. DOF-basen: E er mange års arbejde har Kurt Bonde valgt at trække sig lbage som DOFbasekoordinator i DOF-Storstrøm. Fremover varetages opgaven af undertegnede Clausjannic Labuz og Leif Schack-Nielsen. I de kommende numre af Strømstæren vil vi fortælle nærmere om, hvordan vi tænker os arbejdet med DOF-basen i DOF-Storstrøm skal forløbe i de kommende år, men kan allerede nu lø e sløret for nogle af vores planer. Først og fremmest skal dialogen og samarbejdet med DOF-basens brugere styrkes. Det gøres bedst ved, at vi snakker sammen, og derfor vil vi opfordre alle l at kontakte os om både stort og småt, som har med DOF-basen at gøre. Vi skal selvfølgelig lige sæ e os ind i de forskellige tekniske muligheder, men hvis der er noget, som vi ikke lige kan give svar på med det samme, skal vi nok følge sagen op. Vi véd, at der er flere brugere, som har ønsker om nye lokaliteter, justering af lokaliteter som allerede er inde i basen, re elser af fejl og andre ng. Giv os et praj så tager vi det op, og du skal nok få et svar, hvad enten det er posi vt eller nega vt. DOF-basen er allerede nu et fantas sk arbejdsredskab i mange henseender, men dermed være ikke sagt, at den ikke kan justeres l at blive endnu bedre. Hvis du endnu ikke bruger DOF-basen l indtastning af dine fugleobserva oner, er det måske den, hvor du skulle gå i gang, så dine observa oner kan blive l gavn for både fuglebesky else og andre fuglekiggere. Vi regner med at lave et introduk ons/informa onskursus l DOFbasen indenfor overskuelig d, men kan du ikke vente, er du meget velkommen l at kontakte os. Hvis du allerede bruger DOF-basen l indtastning, er du måske en af dem, der skal l at ski e l en ny form for indtastning. En del brugere taster stadig ind i et program, hvor man ikke behøver at være på Interne et under indtastningen. Men den teknologiske udvikling har nu overhalet denne form for indtastning, så alle fra engang i 2012 skal taste direkte ind online (mens de er på ne et). Hvis du synes, at det lyder uoverskueligt at skulle ski e indtastningsmetode, hjælper vi dig gerne det er fak sk enklere, end det lyder l! Så giv ikke op, men ring eller skriv. Af prak ske (EDB-mæssige) årsager bliver koordinatorernes arbejde med DOF-basen opdelt på denne måde: Clausjannic Labuz tager sig af: Næstved Kommune, Fakse Kommune Leif Schack-Nielsen tager sig af: Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune 14 STRØMSTÆREN NR

15 Men du er al d velkommen l at kontakte os om ng uden for vores geografiske ansvarsområde, fordi vi vil arbejde tæt sammen. Vi håber, at få opre et et forum for DOF-basen på lokalafdelingens hjemmeside. Her vil man fremover hur gt kunne finde svar på en del af de spørgsmål, der kan opstå for brugerne. Men det betyder ikke, at man skal a olde sig fra at kontakte os. Clausjannic Labuz Petersmindevej 36 B 4684 Holmegård tlf clausjannic@gmail.com Leif Schack-Nielsen Kraneledvej Borre tlf: leifschacknielsen@gmail.com STRØMSTÆREN NR

16 Ture og Møder Møder Tirsdagsmøder i Maribo Alle møder a oldes på biblioteket, Østre landevej 33 i Maribo kl Tirsdag d. 17/1: Lars Christoffersen, vil i år lære os om kendetegn på rovfuglene. Tirsdag d. 21/2: Oplevelser fra Tyrkiet april Hans Lind viser billeder fra en rejse l Istanbul, Kappadokkia og Sortehavskysten. Tirsdag d. 20/3: Vis os dine egne billeder. En a en hvor du har muligheden for at ak vt være med i underholdningen. Tirsdag d. 17/4 kl : Ud og kigge med Lars Munk som turleder. OBS! Bemærk dspunktet. STEMMETURE, hvor Lars vil lære os at kende forskel på vores sangfugle. Vi mødes ved biblioteket kl hvorfra vi vil køre ud l en lokalitet i nærheden. På følgende datoer: 1/5 15/5 30/5 Vel mødt, Rinda, Lars og Ulla. tlf Torsdagsmøder i Nykøbing F. Mødested: Den grå bygning, bagindgangen, 1. sal på Østre Skole, Fromsgade, Nykøbing F. kl / kl Ole Friis Larsen. Ulovlig jagt på Malta og i det øvrige Europa 1/ kl Lars Malmborg. Natur og fugletur l Sarek i Lapland Mandagsmøder i Næstved. Mødested: Fri dscentret, H.C.Andersensvej 24. Parkering ved Fri dscentret, ikke ved Boligselskabet. Finn Jensen, , Anne-Marie K. Hansen, , Lisbeth Petersen, Mandag 20/2 kl Bo Tureby fortæller om fuglene på Feddet ved Præstø og viser billeder herfra. Mandag 19/3 kl Henning Heldbjerg: Denne a en skal vi høre/se om den viden DOF s medlemmer skaber om Danmarks fugle, særligt via 16 STRØMSTÆREN NR

17 punk ællingerne. Vi skal desuden lære at indtaste via nye online-faciliteter på DOFbasens hjemmeside, se hvilke muligheder, der ellers er for punk ællere i DOFbasen. Da Henning Heldbjerg er ansat i Fuglenes Hus, DOF vil han også fortælle os om sit arbejde der. DOF er vært ved kaffe/te og kage samt frugt. Mandag 16/4 kl Anne Svenne, Næstved fortæller og viser billeder fra ture l Kenya. Tirsdagsmøder i Allerslev. Mødested: Allerslev gl. Skole, Enghavevej 2 b, Allerslev. Holger Jensen, Tirsdag 7/2 kl S g Jürgensen: Oplevelser i Grønland Tirsdag 13/3 kl Per Schiermacker-Hansen: Fugle i Australien. Ture og møder Ture. Gåse/Svanetur, Næstved. Lørdag 28. januar kl ? Mødested: Rådmandshaven, Næstved. Samkørsel herfra. Gæs og svaner står, hvor marker med roerester og grønt er, og turen lre elægges here er, f.eks. Vejlø, Svenstrup, Vester Egesborg, Kostræde, Svinø, Sallerup og slut på Avnø Naturcenter. Her kan vi sæ e os ind og spise, mens vi taler om alt, hvad vi har set. Turleder: Finn Jensen, Suserup Skov ved Tystrup sø. Søndag 12. februar kl Mødested: Ved p-pladsen Sorø Gol lub, Suserupvej 7A, 4180 Sorø Suserup Skov har været bevokset i mere end 6000 år. Og træerne får lov at falde om og ligge l glæde for bl.a. insekter og spæ er. Vi går også en tur i Tamosen og ser måske en Isfugl eller skalleslugere. Havørnen fisker i Tystrup/Bavelse søerne, så den oplevelse er der også chance for. Turleder: Lars Christoffersen, Lomvie, Stege Foto: Per Schiermacker-Hansen Torsdagsmøde i Haslev. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Leif Tureby, Torsdag 2/2 kl Henrik Wejdling viser billeder og fortæller om Island. Landskaber, fugle og hvaler. Tur l Hyllekrog og Saks ed Inddæmningen. Søndag d. 12. februar kl Mødested: P-pladsen ved Tangen. Turleder: Rene Christensen, tlf Ring eller send en sms med en lmelding senest d. 11. februar kl Turen bliver kun afviklet hvis der er indkommet lmeldinger.vi går en tur ud af tangen og ser på de overvintrende fugle. Der skulle være gode chancer for Havørn, snespurv og diverse andefugle.turen er velegnet for begyndere. Husk mad og varme drikke. STRØMSTÆREN NR

18 Ørnens Dag. Søndag 19. februar Se omtale andetsteds i bladet. Generalforsamling søndag 26. februar kl på Avnø Naturcenter Se omtale andetsteds i bladet Ørnetur l Skåne. Søndag d. 4. marts. Se omtale andetsteds i bladet Ture og møder nærmest godset kl Mulighed for de fleste arter andefugle og mange arter vadefugle. Og Rørhøgen er sikkert på plads. Vi slu er som sædvanligt i Bisserup Havn. Herfra kan vi også se over på Glænø og l skarvkolonien på Ormø. Husk proviant. Varighed l først på e ermiddagen. Turleder. Bent Rung Nielsen, Fiskeørn, Møns Fyr. Foto: Per Schiermacker-Hansen Gødstrup sø og enge. Søndag 18. marts kl Mødested: P-pladsen ved Birkevang Havecenter, Gartnervej 1, Holme Olstrup, 4684 Holmegaard. Herfra køres l Ravnstrup og videre (gåtur) langs søens vestside. Og her kan man opleve alt, næsten, Havørn,( Fiskeørn, Rørhøg?) musvåger, ænder, gæs og svaner. Følg med på DOF-basen, da der al d er observatører, der lægger iag agelser ind herfra. Husk vandtæt fodtøj evt. støvler, da vejen kan være oversvømmet. Turleder: Lars Christoffersen, Borreby Mose. Lørdag 31. marts kl Samkørsel fra administra onsbygningen i Rådmandshaven, Næstved kl Mødested: Lille p-plads ved Borreby Mose Ålebæk Strand, Øst-Møn. Søndag 15. april kl Mødested: Den lille p-plads for enden af Ålebæk Strandvej. Gode muligheder for iag agelse af Sortstrubet Lom, Lappedykkere (evt. Nordisk), diverse ænder og rastende småfugle i kra ene. Hvis vejret er l det, kan der ses trækkende rovfugle, drosselfugle, finker og måske svaler, gæs og traner. Bliver der d, kører vi videre l en af de andre Østmønske fuglelokaliteter. Turleder: Per Schiermacker-Hansen Feddet/Præstø. Søndag 22. april kl ? Mødested: P-pladsen Fed Camping, husk p-billet. Alt e er vind og vejr vælger turlederen vejen ud l Fugletårnet. Herfra håber vi at se nogle rovfugle, mange gåse/andefugle og måske svaler. Gennem skoven ly er vi l småfuglene, og langs stranden står vaderne, som Lars lærte os om l vintermødet i Næstved. Og det er absolut bedst at se dem live. Husk vandtæt fodtøj. Turleder: Lars Christoffersen, Unteres Odertal maj Se omtale andetsteds i bladet 18 STRØMSTÆREN NR

19 Tag med DOF-Storstrøm Ørnetur l Skåne Søndag, d. 4. marts 2012 Tradi onen tro har bestyrelsen beslu et at arrangere en vinterfugletur med Møllers Turis art over Øresundsbroen l Skåne. Ingen kender vejret på dagen, men Krankesjön, Vombsjöns ängar, Börringesjön, Näsbyholm og Fyledalen vil være nogle af de kendte steder på turen rundt i det smukke og bakkede Skåne, hvor vi bl.a. forventer at opleve glenter, ørne, våger, ravne og gæs. Turen henvender sig l såvel nye, unge som erfarne medlemmer, der ønsker at dele naturoplevelser med hinanden. Turledere: Benny Steinmejer og Finn Jensen Turpris: kr. 300,00 pr.deltager. Ungdomsmedlemmer kr. 150,00. Turen gennemføres ved 40 betalende deltagere. Køreplan: Afgang Nykøbing F. sta on kl Opsamling P-plads motorvejsa ørsel 41 Stensved kl Opsamling P-plads motorvejsa ørsel 37 Rønnede kl (P-plads ved toile erne) Mulighed for opsamling mod København. Ankomst Nykøbing F. ca. kl Møde d: 15 min. før afgang. Tilmelding: senest fredag, d. 10. februar 2012 l Lis Hansen, tlf eller tranen19@live.dk. Vig ge oplysninger ved lmelding: navn, antal personer, mødested, tlf. nr. og evt. også mobil. Betaling: senest fredag, d. 10. februar 2012 på lokalafdelingens konto i Jyske Bank reg.nr konto mrk. Skåne, navn og tlf.nr. I øvrigt henvises l DOF-Storstrøms Tur- og stortursbestemmelser, som kan læses på eller oplyses ved lmeldingen. Husk: fornu ig påklædning og forplejning l hele dagen. Der bliver ikke mulighed for indkøb undervejs. STRØMSTÆREN NR

20 Tur l Unteres Odertal maj 2012 Turbeskrivelse: Oderdalen er en interna onal naturpark på 1170 km2, hvor der yngler mere end 140 arter. Af arter kan nævnes: Vagtel med op l 200 spillende fugle, Ple et Rørvagtel er almindelig forekommende, og hvis man er heldig, er der også Lille Rørvagtel og Dværghejre. Det er også det bedste område for Sor erne. Ud over Sor erne ses også Hvidvinget- og Hvidskægget Terne. I rørskovene og de sumpede områder findes også Flod-, Savi- og Drosselrørsanger. Både Na ergal og Sydlig Na ergal, Sydlig Blåhals og Pungmejse kan høres i området. I skovene findes Sort Stork, Lille Skrigeørn, Lille Fluesnapper og de 5 spæ earter. Også Pirolens sang er almindelig. Rundt om i området yngler Hvid Stork, Karmindompap, Høgesanger og ved floden kan man finde Isfugl. Der er nok at tage fat på, og da vi skal bo centralt i forhold l de e Fugleslaraffenland, vil vi tage på ture ud i området som vejret, den og bussen llader. (Det er ikke en amfibiebus vi har entreret med). Ret l ændringer forbeholdes. Indkvartering: Vi bor på dobbeltværelser på Turm Hotel i Schwedt, Prisen for turen er kr ,-, børn under 12 år halv pris (opredning), llæg for enkeltværelse kr. 495,-. Prisen dækker fuld pension fra frokost på udrejsedagen slu ende med a ensmad incl. 1 øl eller vand på hjemrejsedagen. Drikkevarer på hotellet er for egen regning. Husk evt. Euro, Visa-kort el.lign. Prak ske oplysninger: Teknisk rejsearrangør er Ørslev Gruppe- og Specialrejser A/S, medlem af rejsegaran fonden nr Turen gennemføres som grupperejse og afvikles med 36 deltagere (heraf 2 guider). Af hensyn l pladsreserva on på hotellet er der bindende lmelding 10. marts Depositum kr. 970,- opkræves af Ørslev Rejser og betales direkte l dem senest 8 dage e er fakturadato. Opkrævning bliver fremsendt. Resten af rejsens pris betales senest 30 dage før afrejse, også l Ørslev Rejser. Husk at medbringe pas og gult- og blåt sygesikringsbevis. (Det blå kan bes lles på interne et eller Borgerservice i din kommune.) Hvis der opstår problemer f.eks. hjemtransport, er det din egen rejseforsikring, der skal dække disse udgi er. (Kan evt. tegnes gennem Ørslev Rejser for kr. 129,- pr. person). Pås gning kan ske ved Rønnede P-plads på højre side før motorvejen i retning fra Næstved (P-plads ved toiletbygningen) kl. 9.00, Vordingborg Sta on kl eller Nykøbing F. Sta on kl Afgang fra Gedser kl Vi forventer at være i Gedser den 28. maj kl på hjemturen. Færgeafgang kl fra Rostock. Vi er retur ved Nykøbing F. sta on ca. kl , Vordingborg Sta on kl og Rønnede P-plads ca På hjemturen serveres a ensmad på færgen (1 schnitzel med 1 øl eller vand) Turledere: Ole Friis Larsen og Rene Christensen. Gruppens kontaktperson er Holger Jensen , der er ansvarlig for at oplyse om Ørslev Rejsers almindelige regler for grupperejser, som er gældende for denne tur. Tilmelding l Birte Ehlers på / eller birte-ehlers@live.dk. Modtagelse af lmelding via vil blive bekræ et. 20 STRØMSTÆREN NR

21 Fra DOF s hjemmeside Bramgås (Branta leucopsis) Beskrivelse Bramgåsen er en meget kontrastrig lille gås, som kendes på det hvide ansigt, den sorte hals og bryst, den grå ryg og den lyse bug. På lang afstand kan arten forveksles med knortegåsen, men denne har en mørkere erdragt og mangler den hvide ansigtsmaske. Canadagåsen har også en meget kontrastrig sort-hvid erdragt, men er markant større, har mindre hvidt i ansigtet og har lyst bryst under den sorte hals. Stemmen er som en højlydt gøen, som man o e kan opdage fuglene på. Levested Bramgåsen har en meget begrænset nordatlan sk udbredelse. Den forekommer hovedsaglig i 3 popula oner i henholdsvis Østgrønland, på Svalbard og på øer i Hvidehavet. I de seneste år er har arten dog spredt sig l Østersø- og Nordsøområdet, hvor bestandene vokser markant. Som resultat af bramgåsens fremgang i de seneste år er er det blevet almindeligt at se store flokke af de nordrussiske bramgæs i specielt de sydvestlige dele af Danmark. Flokkene flyver især l Vadehavsområdet, hvor størstedelen af fuglene raster. Alene i Margrethe Kog kan mere end fugle således ses. På Nyord ved Møn kan der raste op l fugle om e eråret. Ved månedsski et april-maj i 2003 rastede der omkring bramgæs syd for Rømødæmningen. Det er en af de største vilde gåseflokke, der er set herhjemme. De fleste af fuglene i Vadehavsområdet overvintrer, men i hårde vintre trækker de dog længere mod syd. Om foråret ses også mange bramgæs på Tipperne, i Vest Stadil Fjord samt i Nissum Fjord. Føde Bramgåsen er vegetar. Den lever af græs, korn og diverse urter. Den æder i ltagende omfang den mere udbredte vintersæd på markerne i vinterkvarteret og på rastepladserne. Bestandsudvikling Bramgåsen er en forholdsvis ny ynglefugl i Europa. Det første par ynglede formodentlig på en lille holm syd for Gotland i Siden er bestanden vokset nærmest eksponen elt, og omkring årtusindski et ynglede der således ca par i Sverige, mere end 100 par i Estland og par i Finland, og der er nu også ynglebestande i Holland og Belgien. I Danmark blev arten første gang konstateret ynglende i 1992, hvor et par slog sig ned på Saltholm i Øresund. Også her har der været en meget posi v udvikling, som er fortsat de seneste år. I 2006 var der således 675 ynglepar på Saltholm. Der har også i nogle år været enkelte ynglepar i Tøndermarsken og på Bornholm. På verdensplan er arten ligeledes gået stærkt frem gennem sidste halvdel af 1900-tallet; især på Svalbard samt i Hvidehavet er bestandene vokset kra igt. Bestanden på Svalbard, der overvintrer i det vestlige Skotland, var således tæt på udryddelse i 1940 erne, da der kun var ca. 300 individer lbage. Ved årtusindski et blev bestanden opgjort l ca individer! Den nordrussiske bestand var før 1980 på under individer. I 2006 var den vokset l individer, som blev optalt i vinterkvarteret. I de følgende 3 år er bestanden taget yderligere l. Den voldsomme fremgang for bramgåsen skyldes, dels at vintrene er blevet mildere på overvintringspladserne og fødegrundlaget dermed bedre for vegetarer, dels jag orbud i hele Europa siden STRØMSTÆREN NR

22 - TIL STØTTE FOR FUGLESAGEN Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder? Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger. Naturbutikken@dof.dk tel Lokalbestyrelsen Adressesiden Formand Tlf: E-post: Michael Thelander, Løjto evej 175, 4900 Nakskov m.thelander@post.tele.dk Kasserer Kaj Sommer, Abildhøjparken 55B, 4720 Præstø kaj.je e@mail.dk Ulla Brandt, Krårupvej 46, 4990 Sakskøbing ubrandt46@gmail.com Lars Christoffersen, Jarsskovvej 8, walsted@privat.dk Vester Egesborg, 4700 Næstved Finn Jensen, Heibergsvænge 3, 4700 Næstved heiberg3@mail.dk Lars Munk, Torresvej lmu@pc.dk 4894, Øster Ulslev. Ole Friis Larsen, Bibrostræde 11, 4900 Nakskov ofl@mail.tele.dk Lis Hansen, Tranevænget 19, 4760 Vordingborg tranen19@live.dk Henrik Dahl, Ny Vordingborgvej 37, 4771 Kalvehave hd@henrikdahl.com 22 STRØMSTÆREN NR

23 Adressesiden DOF-Storstrøm hjemmesideadresse Webmaster: Jens Dithmarsen Lokalafdelingens bankkonto Jyske Bank Reg. nr konto nr Repræsentantskabsmedlemmer Michael Thelander, Lars Christoffersen, René Christensen Lolland-Falsterrapporten Renè Christensen Froensevej Eskilstrup Tlf.: Tur-koordinator Nord for Storstrømmen: Lisbeth Petersen Myrupvej 20 B 4700 Næstved Tlf oberton@petersen.mail.dk Syd for Storstrømmen: Ulla Brandt Se adresse under Lokalbestyrelsen Ungdomsudvalg/pr udvalg Lis Hansen Frilu srådet Storstrøm Sven Jean Larsen Hestehavevej 6, Bursø 4930 Maribo Tlf svenjean@dlgpost.dk Caretakerkoordinator Lars Munk Punk ællingskoordinator Ulla Brandt: Tlf: ubrandt46@gmail.com Projekt Ilanddrevne Fugle Uffe B. Nielsen Nørremarksvej 2, 4930 Maribo Tlf ubn@mail.tdcadsl.dk DOFbase-koordinator Clausjannic Labuz Petersmindevej 36B 4684 Holmegård Tfl: clausjannic@gmail.com Leif Schack-Nielsen Kraneledvej Borre Tlf: leifschacknielsen@gmail.com Revisor Jan Blichert Hansen Medlemsregistrering Michael Thelander Gedser Fuglesta on Gedser Fuglesta on Gedser Fyrvej Gedser Tlf.: on.dk gfu@gedserfuglesta on.dk Sta onsleder: Hans Lind Tlf Styregruppe: Clausjannic Labuz, Michael Thelander. Louis Hansen, Hans Lind, Brian Maar, Jesper Brinkmann Henrik Dahl og Rune Tjørnløv. Kommunekontaktperoner Næstved Kommune: Lars Christoffersen Faxe Kommune: Lis Hansen Vordingborg Kommune: Henrik Dahl Lolland Kommune: Ole Friis Larsen Guldborgsund Kommune: Lars Munk STRØMSTÆREN NR

24 Returneres ved varig adresseændring Afsender: Michael Thelander Løjto evej Nakskov ISSN Bramgæs. Foto: Asbjørn Jensen.