Mere sundhed i det nære

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere sundhed i det nære"

Transkript

1 Mere sundhed i det nære v r s ision un er, dh må ed saf l og tale n på borgerens præmisser e k s iti r fo l o P die r væ Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner 1. februar 2015

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Værdier...4 Læsevejledning... 5 Sammenfatning Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Mere lighed i sundhed Kvalitet, innovation og økonomi Mål og sigtelinjer Jeg ønsker mig et overskueligt sundhedsvæsen - som byder mig velkommen - som giver mig tryghed - som inddrager mit netværk - hvor jeg forstår, hvad de siger - og hvor medarbejderne har empati. Jens Erik Madsen, Medlem af patientinddragelsesudvalget Sundhedskoordinationsudvalget består af politiske repræsentanter fra henholdsvis regionen og kommunerne i Midtjylland, samt repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation i Region Midtjylland.

3 Forord Forestil dig et sundhedsvæsen, som er på borgerens præmisser, hvor sundhed udvikles i det nære - tæt på borgeren - og hvor vi får mere lighed i sundhed. Det sundhedsvæsen vil vi gerne være med til at udvikle. Med vi, mener vi både region, kommuner og almen praksis, hvor region og kommuner er aftaleparter og hvor PLO-M har været med til at udarbejde aftalen. At nå dertil er en fælles ambition - og en fælles udfordring - der fordrer fælles løsninger, og at vi i endnu højere grad arbejder i samme retning. Det gælder både, når vi samarbejder om en indsats, og når vi hver især udvikler tilbud og indsatser. Med sundhedsaftalen ønsker vi derfor at sikre sammenhæng mellem kommunernes sundhedspolitikker, de fælles kommunale målsætninger på sundhedsområdet (KKR-målsætningerne) og regionens sundhedsplan og angive en fælles retning for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. Sundhedsaftalen markerer, at vi vil et sundhedsvæsen, hvor borgere og pårørendes ressourcer bringes i spil, og hvor borgere deltager aktivt i eget behandlings- og rehabiliteringsforløb. Samtidig skal alle have udbytte af sundhedsvæsnets ydelser også selvom det betyder, at det nogle gange bliver nødvendigt at behandle borgere forskelligt. Et centralt omdrejningspunkt i aftalen er visionen om at udvikle sundhedsløsninger tæt på borgeren. Det vil betyde en omlægning af sundhedsvæsnet, og den måde vi løser opgaverne på. Det stiller alt sammen nye krav til samarbejdet og kan kun lykkes, hvis vi alle bidrager og er parate til at tænke i nye løsninger og i nye måder at samarbejde på. Med sundhedsaftalen har vi taget de første vigtige skridt i retning af mere sundhed i det nære på borgerens præmisser. Næste skridt bliver at løfte aftalen til fælles handlinger. Det bliver en stor, men meget vigtig opgave for os i de kommende år. Vi ser frem til det videre arbejde med i fællesskab at udvikle sundhedsvæsnet i den midtjyske region. Carl Johan Rasmussen Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Mads Jakobsen Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget

4 Værdier Sundhedsaftalen hviler på følgende værdier: Vi sætter borgeren først Ingen borgere skal falde mellem to stole, og vi sætter borgerens interesser før sektorinteresser. Hvis der opstår tvivl, så er det den part, der har kontakten til borgeren, der handler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve os som et team med et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde. Vi værdsætter hinandens og borgerens viden, kompetencer, erfaringer og input. Vi skaber resultater Vi sætter derfor konkrete mål for vores indsatsers effekt. Og vi følger op, så borgere, politikere og andre beslutningstagere kan følge med i, om vores indsatser giver den tilstrækkelige effekt. Vores succes defineres af de resultater, vi skaber sammen med borgeren og for samfundet. Vi udfordrer vanetænkning Vi tør bryde vanetænkningen og arbejder i fællesskab med at udvikle nye løsninger til gavn for borgere, medarbejdere og samfundsøkonomien. Vi tager de stærkeste af vores nye løsninger og udbreder dem til gavn for alle borgere. 4

5 Læsevejledning Sundhedsaftalen henvender sig primært til politikere samt ledelsessystemet i kommunerne, regionen og til praksissektorens ydere. Det vi der er gennemgående i alle dele af sundhedsaftalekomplekset dækker over kommuner, region og praksissektor. Den samlede sundhedsaftale består af: Politisk aftale Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, der fastsætter visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet. Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling. Delaftaler, som er aftaler for specifikke målgrupper/indsatser og som videreføres fra forrige aftaleperiode eller som udvikles fremadrettet. Værktøjskasse med sundhedsfaglige dokumenter, der kan være vejledende eller retningsvisende for medarbejderne i sundhedsvæsenet. Arbejdsplan med en oversigt over implementeringsrækkefølgen for initiativer i sundhedsaftalen. 5

6 Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser Vi vil have mere sundhed - og sundheden skal være for alle. Det er Region Midtjylland, kommunerne og praksissektorens overordnede mål for denne aftale. Vi sætter derfor en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen til gavn for borgeren. Et sundhedsvæsen, som bygger på inddragelse af borgeren og de pårørende, og hvor borgeren aktivt deltager i eget behandlings- og rehabiliteringsforløb. Hvor kommuner, hospitaler og praktiserende læger arbejder tæt sammen for at give borgeren det bedste forløb med integrerede sundhedsløsninger tæt på borgerens hverdag. Og hvor alle uanset sociale vilkår får samme mulighed for at få et sundt liv og blive behandlet for deres sygdom. Vi har i dag generelt et velfungerende tværsektorielt sundhedsvæsen men vi tror på, at vi kan løfte det til et endnu højere niveau. Behandlingsforløb går ofte på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Et velfungerende og gnidningsfrit samarbejde på tværs af sektorer er derfor helt afgørende for, at vi kan understøtte et bedre og sundere liv for den enkelte borger. Samtidig står kommunerne, Region Midtjylland og praksissektoren overfor en række udfordringer: Flere ældre patienter, flere borgere med kronisk sygdom, flere borgere med mere end én (kronisk) sygdom, flere borgere med psykisk sygdom samt øget ulighed i sundhed. Udfordringer, som vi ikke kan løse hver for sig, men som kalder på fælles indsats og handling. 6 Sundhedsaftalen bygger på den lovgivningsmæssige opgavefordeling på sundhedsområdet, hvor en stærk praksis sektor, kommunale sundhedstilbud og specialiserede hospitaler er forudsætninger for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi har i aftalen fastsat en række fælles visioner, mål, og værdier, som bidrager til, at vi arbejder i samme retning og mod de samme mål. Både når vi er sammen om en indsats. Og når vi arbejder hver for sig. Denne sundhedsaftale bygger derfor på 3 visioner for et fælles sundhedsvæsen: Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Mere lighed i sundhed For at vi kan lykkes, kræver det målrettet arbejde med: Ensartethed i tilbud Grundstrukturen for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland skal være så ensartet som muligt. Det betyder, at der skal være en større ensartethed i de kommunale, i de regionale og i de praktiserende lægers tilbud. Tilgængelighed Kommuner, hospitaler, og praktiserende læger skal være mere tilgængelige. Både i forhold til borgere og til hinanden. Udbredelse De bedste løsninger udbredes.

7 Sundhedspolitiske mål Region Midtjylland, kommunerne og praksissektor har følgende sundhedspolitiske mål for aftaleperioden : Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser Flere borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet/ uddannelse i forbindelse med sygdom Behovet for akutte indlæggelser reduceres Den sociale ulighed i sundhed mindskes Bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Bedre sundhed for børn og unge Bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom 7

8 1 Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Inddragelse af borgeren i eget behandlings- og rehabiliteringsforløb har positiv effekt på både kvalitet, brugertilfredshed og ressourceudnyttelse. Inddragelse af borgeren er derfor en forudsætning for, at vi kan opnå den bedste effekt af de ydelser, vi leverer. Samtidig understøtter det borgeren i at klare mest muligt selv og få indflydelse på egen sundhed. Bedre borgerinddragelse skal også medvirke til at øge ligheden i sundhed. Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser betyder, at vi har øje for borgerens samlede livssituation. Vi inddrager aktivt borgerens og pårørendes viden og ressourcer i patientforløbet. Vi møder borgeren i en ligeværdig dialog, hvor vi lytter til og anerkender den viden og de behov, som borgeren og pårørende har. Vi inddrager også borgeren, når vi på det organisatoriske niveau videreudvikler eller nytænker indsatser på sundhedsområdet. På borgerens præmisser er et gennemgående tema for hele sundhedsaftalen. Styrket pårørendeinddragelse Pårørende kan være helt afgørende støttepersoner for borgere med sygdom. Pårørende har derfor en stor rolle i et patientforløb og kan i mange tilfælde spille ind med viden og ressourcer. En anerkendende inddragelse af pårørende giver bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb. Vi vil derfor aktivt inddrage, tage vare på, lytte til og støtte de pårørende. 8 Tryghed og sammenhæng Der er stadig borgere, der oplever at falde mellem to stole og oplever utrygge overgange mellem sektorer. Derfor vil kommuner, region og praksissektor videreudvikle et stærkt samarbejde, hvor den fælles indsats bygger på tillid og en veldefineret opgavefordeling. Borgerne skal være trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektorgrænser. Ingen skal slippe kontakten med borgeren, før den anden har taget over. Frivillige organisationer og foreninger er aktive medspillere Vi ved fra forskning, at fællesskab og sociale relationer har betydning for borgerens sundhedstilstand. Det aktive medborgerskab skal også kunne udfolde sig på sundhedsområdet, og vi skal give de bedst tænkelige rammer for, at det kan ske. Vi inddrager derfor frivillige organisationer, når sundhedstilbud udvikles. Samtidigt vil vi styrke indsatsen for, at flere borgere får kontakt til frivillige foreninger og deres tilbud. Sundhedsindsatsen og arbejdsmarkedsindsatsen spiller sammen Tidlig indsats og større samtænkning af indsatser er nødvendigt for at fastholde borgere med sygdom i job og uddannelse. Desuden er det en fælles opgave for hospitaler, almen praksis og kommuner at sikre hurtig udredning og behandling af sygemeldte borgere. Arbejdsmarkedsindsatsen skal derfor være en mere markant medspiller i sundhedssamarbejdet. Der skal især være fokus på at få unge med helbredsudfordringer ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

9 9

10 2 Sundhedsløsninger tæt på borgeren Grundlæggende handler det om, at vi i fællesskab skal udbygge og udvikle et stærkt nært sundhedsvæsen til gavn for borgerne. Vi ved, at en del borgere trives bedst med at være hjemme i vante omgivelser, når de bliver syge, og at det kan være en stor belastning for nogle borgere at være indlagt. Vi skal derfor understøtte, at borgere med sygdom så vidt muligt kan fastholde deres hverdag, men komme på hospitalet, når det er nødvendigt. Vi kan konstatere, at der i dag indlægges borgere, hvor indlæggelsen kunne være undgået, hvis deres begyndende sygdom var blevet forebygget eller opdaget i tide; hvis sygdommen var velreguleret eller, hvis der var et alternativ til en indlæggelse. Sundhedsløsninger tæt på borgeren betyder en omlægning af det samlede sundhedsvæsen, og stiller krav til samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Det medfører en ændring af både hospitalernes, kommunernes og praksissektorens opgavevaretagelse. Men det betyder også en anden rolle for borgeren. Derfor skal vi i fællesskab udvikle det nære sundhedsvæsen og fortsætte med at udvikle og nytænke løsninger til gavn for borgerne. Omlægningen sker på den grundlæggende præmis, at vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten uanset, hvor kerneopgaven (behandling, pleje og rehabilitering) foregår. 10 Forebyggelse af akutte forløb, tidlig opsporing og mere behandling i eget hjem/nærmiljø I aftaleperioden udvikler og tilbyder vi indsatser, så behovet for akutte indlæggelser reduceres. Det kræver, at sundhedsløsningerne er integrerede. Og fordrer en høj grad af tilgængelighed og en høj kvalitet uanset, hvor behandlingen foregår. Det handler eksempelvis om tidligt at forebygge, opspore og udrede for sygdomme at kommuner udbygger deres akutfunktioner let og hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser at hospitalet tilrettelægger og tidligt forbereder udskrivelsen at praktiserende læger tilser patienter i et kommunalt tilbud at hospitaler og praktiserende læger understøtter den kommunale indsats at hospitaler tilbyder flere akuttider i ambulatorierne at det bliver lettere for kommuner og praktiserende læger at få rådgivning fra hospitalet. Samarbejde om den ældre borger Ældre borgere har ofte mange kontakter til både hospital, kommune og praktiserende læge. Det er et område, hvor vi i forvejen har haft et betydeligt fokus, men vi må samtidig også konkludere, at der fortsat er akutte indlæggelser og genindlæggelser af ældre borgere, der kan forebygges.

11 Borgere med kronisk sygdom I Region Midtjylland har 28 % af den voksne befolkning én kronisk sygdom. 39 % af den voksne befolkning har to eller flere kroniske sygdomme. Det skønnes, at % af sundhedsvæsenets ressourcer bruges på behandling og pleje i forbindelse med kroniske sygdomme1. Kronisk sygdom opleves som en belastning i dagligdagen af mange, og belastningen stiger med antallet af samtidige sygdomme. Der ligger et stort forebyggelsespotentiale i at bremse udviklingen af en kronisk sygdom og i at forhindre yderligere sygdomme i at opstå. Vi vil derfor forstærke og koordinere monitorering på kronikerområdet med henblik på at kunne forbedre indsatsen for borgere med kroniske sygdomme. 1 Velfærdsteknologiske løsninger, telemedicin og digital kommunikation Vi skal udbygge de velfærdsteknologiske løsninger herunder telemedicin. Telemedicin vil i et vist omfang kunne erstatte fysiske ydelser i sundhedsvæsenet og dermed understøtte flere sundhedsløsninger tæt på borgeren på borgerens præmisser. Samtidigt kan telemedicin også bidrage til et tættere samarbejde mellem sundhedspersonalet på tværs af sektorer. Telemedicinske løsninger er et udviklings- og satsningsområde i aftaleperioden. Hvordan har du det, 2013, bind 1, kap. 8 Eksempler på centrale indsatser: Tidlig og systematisk opsporing af begyndende sygdom Udbygning af kommunale akutfunktioner Tidlig opsporing er en systematisk måde at opdage sygdomme eller faldende funktionsniveau hos borgerne. Formålet er at være på forkant at handle i tide, inden det eksempelvis resulterer i en hospitalsindlæggelse. Alle kommuner anvender i løbet af aftaleperioden observationsværktøjet TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom). Værktøjet anvendes af hjemmesygeplejersken ved mistanke om ændringer i borgerens tilstand. De kommunale akutfunktioner udbygges, så akut kommunal indsats kan leveres inden for få timer og kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle dage i løbet af ugen. Herved er der mulighed for at iværksætte pleje, observationer og behandling i eget hjem eller nærmiljø f.eks. kommunale akutpladser, akutteams mv. Hospitaler og praktiserende læger spiller sammen med den kommunale akutfunktion. Udvikling af akutte ambulante tilbud i hospitalernes ambulatorier Telefonisk rådgivning og vejledning fra hospitalet I sundhedsaftaleperioden udvikles og udbygges ambulante akuttider i ambulatorierne/diagnostisk center, hvor hospitalet kan tilbyde en akut ambulatorietid eksempelvis til borgere, hvor praktiserende læge vurderer, at der er brug for en hurtig udredning, men hvor der ikke nødvendigvis er behov for en akut indlæggelse. Der vil i aftaleperioden være forskellige forsøg med at øge praktiserende læger og kommunernes mulighed for telefonisk rådgivning fra hospitalet. 11

12 3 Mere lighed i sundhed Vi kan konstatere en øget social ulighed i sundhed. Det betyder eksempelvis at den fattigste fjerdedel af mænd i gennemsnit lever 10 år kortere end den rigeste fjerdedel. at kroniske sygdomme forekommer oftere hos personer med en kort uddannelse end hos personer med en lang uddannelse. at socialt udsatte borgere lever 22 år kortere end den øvrige befolkning. Vi kan også konstatere social ulighed, når det handler om at få udbytte af behandlingen. Et eksempel på dette er, at højtuddannede har 23 % større chance end lavtuddannede for at få deres blodtryk behandlet rigtigt. Den sociale ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten. Vi ved, at udviklingen i barnets tidlige leveår (og i graviditeten) lægger grunden til, hvordan barnet senere klarer sig som voksen. Vi ved også, at fattigdom, psykisk sygdom og rusmidler i familien forstærker den negative effekt og at effekten er kraftigere jo tidligere barnet udsættes for dette2. Differentieret indsats Hvis alle skal have samme udbytte af sundhedsvæsnets ydelser, uanset om det drejer sig om forebyggelse, udredning, behandling, genoptræning eller rehabilitering, er det nødvendigt at behandle borgere forskelligt. Derfor vil vi differentiere indsatsen, så borgere, der kan selv, også får mulighed for det. Mere sårbare brugere af sundhedsvæsenet har behov for mere støtte Sundhedsstyrelsen, (2011), Ulighed i sundhed årsager og indsatser (Sundere liv for alle:2014). Hvordan har du det? 2013, Region Midtjylland og mere koordinering af indsatsen og derfor skal de tilbydes et tættere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. En differentieret indsats kan også anvendes overfor grupper af borgere, patientgrupper, geografiske områder m.v. Mere forebyggelse Forebyggelse er helt afgørende, hvis alle i Region Midtjylland skal have mulighed for at leve et sundt, godt og langt liv. Vi ved, at % af den sociale ulighed i dødeligheden kan henføres til rygning og alkohol3. Vi vil derfor tænke sundhedsfremme og forebyggelse på alle niveauer på tværs af sektorgrænser. Og udvikle nye former for samarbejde, der understøtter borgerens sundhed og begrænser behovet for behandling og pleje. Det samme gælder i forhold til træning og genoptræning. Knap 20% af Region Midtjyllands borgere ryger dagligt 70 % af rygerne har et ønske om at stoppe med at ryge Knap halvdelen af mænd med kort uddannelse i alderen år ryger dagligt 22 % af befolkningen i Region Midtjylland har et risikabelt alkoholforbrug4.

13 Tidlig forebyggelsesindsats overfor børn og unge Alle børn fødes med et potentiale, men med forskellige vilkår og muligheder for at indfri det. Derfor satser vi på en fælles tidlig forebyggelsesindsats overfor børn og unge herunder en tidlig og sammenhængende indsats for sårbare gravide og familier. I den seneste Hvordan har du det undersøgelse fremgår det, at der er et betydeligt forebyggelsespotentiale blandt de unge. Vi styrker derfor den samlede forebyggelsesindsats overfor unge. 14% af de unge ryger dagligt. 28% af de unge drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Der har traditionelt været en adskillelse mellem behandlingen af borgere med psykisk sygdom og borgere med somatisk sygdom. I praksis har det betydet, at en række borgere med psykisk sygdom er underbehandlede for mulige somatiske sygdomme. Der er brug for, at indsatserne integreres. Vi vil derfor gentænke vores indsatser og udvikle nye måder at samarbejde på. Samarbejdsformer, hvor den psykiatriske indsats, den socialpsykiatriske indsats, arbejdsmarkedsindsatsen og det resterende sundhedsvæsen inddrages. Det gælder også for de mest udsatte borgere, som ved siden af psykiske og somatiske lidelser også har et misbrug. 25% af de unge er overvægtige. 23% af de unge dyrker ofte usikker sex Bedre sundhed for borgere med psykisk og somatisk sygdom Borgere med alvorlig psykisk sygdom har større risiko for at dø tidligt sammenlignet med den øvrige befolkning. Det skyldes bl.a, at de ofte har: En eller flere somatiske sygdomme. Vanskeligt ved at finde rundt i behandlingssystemet. Svært ved at møde op og fastholde en behandling. 13

14 14

15 Eksempler på centrale indsatser: Flere henvisninger til kommunale forebyggelsesindsatser Sektorvis er der gode forebyggelsesindsatser, men der er ikke tilstrækkeligt med henvisninger på tværs af sektorer. Derfor styrker hospitaler og praktiserende læger screeningen for KRAM-faktorer og henviser til kommunale sundhedstilbud. Samtidig skal der være let og enkel indgang for henvisninger fra hospitaler og praktiserende læger til kommunale sundhedstilbud. Differentieret indsats Borgere, med mange samtidige udfordringer og lav mestringsevne, skal tilbydes en særlig tværfaglig og tværsektoriel indsats. Hospitaler, kommuner og almen praksis indfører derfor et fælles dialogværktøj, hvor borgeren screenes ud fra sygdomskompleksitet og mestringsevne. Forebyggelse unge årige Styrket indsats for sårbare gravide/familier Indsatsen for at screene unge for KRAM styrkes. Samtidigt skal der afprøves modeller for rådgivningstilbud, som kun er for unge. Eksempelvis afprøves såkaldte ungemodtagelser, som er én indgang til en række rådgivningsfunktioner, hvor den unge frivilligt kan møde op i et tilbud kun for unge og få rådgivning om fx sociale eller psykologiske udfordringer, rådgivning om seksuel sundhed og graviditet mv. Der indføres en samlet koordineret indsats overfor sårbare gravide/familier. Indsatsen omhandler bl.a. tidlig og systematisk opsporing samt etablering af tværgående og tværfaglige sårbarteam (som i samarbejde med den gravide planlægger og koordinerer interventionen). Forebyggelse af langtidssygemeldinger Der afprøves forsøg på psykiatriområdet med forskellige modeller for hotline hos kommunen, hvor den praktiserende læge eller regionspsykiatrien kan ringe til hotline i kommunens sygedagpengeafdeling for råd og vejledning om hurtig indsats. Kommunen kan endvidere tilbyde borgere med risiko for langtidssygemelding samtaler med fastholdelseskonsulenter. Bedre behandling og forebyggelse til borgere med både psykisk og somatisk sygdom Hospitaler, praktiserende læger og kommuner styrker KRAM-screening af borgere med psykisk sygdom og henviser til kommunale forebyggelsestilbud. Behandlingsindsatsen styrkes, så alle patienter, der henvises til psykiatrien er udredt for somatiske sygdomme og relevant behandling er igangsat, og den somatiske del af behandlingen indgår i udarbejdelsen af udskrivningsaftalen/ koordinationsplanen. Endvidere styrkes medicinindsatsen overfor borgere med psykisk sygdom. 15

16 4 Kvalitet, innovation og økonomi Region Midtjylland, kommunerne og praksissektoren har fokus på høj kvalitet i den samlede sundhedsindsats. Og fokus på, at borgerne er tilfredse med de ydelser, de modtager. Samtidigt skal sundhedsvæsenet drives samfundsøkonomisk forsvarligt. Der stræbes derfor efter at opnå størst mulig effekt af de indsatser, som vi bruger penge på. Regionen, kommunerne og praksissektoren er underlagt forskellige rammer og er præget af forskellige styringslogikker og kulturer. Det har også en betydning for, hvordan der arbejdes med kvalitet. Det er en ambition, at fælles kvalitetsudvikling udvikles og udbygges i aftaleperioden. I denne aftale vil den fælles monitorering tage afsæt i den såkaldte Triple aim tilgang.5 Indsatserne måles på: Sundhedstilstanden for den gruppe af borgere, som modtager indsatsen (population) Kvaliteten for borgeren Omkostninger pr. borger Forskning Region Midtjylland og kommunerne har dannet samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten for i fællesskab at støtte forsknings- og udviklingsarbejdet i regionen. Med det formål at styrke forskningsområdet for folkesundhedsområdet er der etableret et formaliseret samarbejde mellem kommuner, region, almen praksis og Aarhus Universitet, hvor der er udarbejdet en fælles tværsektoriel handleplan for forskningssamarbejdet Kompetenceudvikling og videndeling Et stærkt nært sundhedsvæsen stiller øgede krav til kompetenceudvikling og forudsætter, at de rette kompetencer og kvalifikationer er til stede. Vi prioriterer derfor fælles kompetenceudvikling, som også vil kunne bidrage til bedre sammenhængende forløb, fordi medarbejdere og ledere vil få et bedre indblik i den anden sektors opgavevaretagelse og vilkår. Innovation Der er en fælles erkendelse af, at vi er nødt til at handle og tænke radikalt anderledes, og at det ikke er tilstrækkeligt, at vi gør det i hver vores silo. Innovation af opgaveløsningen er derfor et gennemgående tema i den kommende aftaleperiode, og der igangsættes en række fælles innovationsprojekter. Økonomi Alle dele af sundhedsvæsenet er underlagt en stram økonomisk styring. Det er derfor vigtigt, at midlerne bruges på den mest effektive måde og med maksimal effekt for borgerne. Der er behov for at sikre gennemsigtighed både i forhold til aktivitet og økonomi. Udviklingen af sundhedsvæsenet vil betyde en omlægning af opgavevaretagelsen herunder også opgaveoverdragelse og udbredelse. Det har betydning fagligt såvel som økonomisk for de enkelte aktører. Et grundlæggende princip for opgaveoverdragelse bør derfor være gennemsigtighed i de økonomiske og faglige konsekvenser, og at der er enighed mellem region og kommuner. Implementering Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske Triple Aim er fokuseret kvalitetsarbejde for en population fx- en sygdomsgruppe eller et geografisk område.

17 løbende i hele aftaleperioden. Således vil nogle indsatser gælde fra 2015, mens andre vil blive udviklet og aftalt nærmere i perioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter. Nogle indsatser er forholdsvis veludviklede på baggrund af fx et tidligere udviklingsarbejde og dermed klar til implementering fra Andre indsatser har i højere grad karakter af at være udviklingsindsatser, hvor der først skal udvikles nye løsninger på en given udfordring. Og hvor implementeringen vil blive aftalt nærmere i perioden. Implementeringsprocessen skal være præget af faglig og økonomisk gennemsigtighed. Det betyder eksempelvis, at afprøvninger af initiativer vurderes med afsæt i triple aim metoden, så der foreligger et godt beslutningsgrundlag for de videre beslutninger om eksempelvis udbredelse. Udbredelse kan ske i flere trin. Gennemsigtighed betyder også, at Sundhedskoordi- nationsudvalget inviterer til en løbende dialog og inddragelse af de regionale og kommunale politiske niveauer i forbindelse med implementeringen. Der er udarbejdet en arbejdsplan for implementeringen (bilag til sundhedsaftalen), der løbende justeres, hvis der er behov for det. Sundhedsaftalen og praksisplanen Sundhedsaftalen og praksisplanen skal ses i sammenhæng. De opgaver, som almen praksis forpligtes til at udføre i kraft af sundhedsaftalen (og som ligger ud over den centrale overenskomst), beskrives i praksisplanen og følges op af en underliggende aftale. Praksisplanen vil på denne vis udgøre den ramme, der sikrer grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse i forhold til almen praksis. 17

18 5 Mål og sigtelinjer Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende følge op på sundhedsaftalen og på konkrete indsatser. Opfølgningen vil ske med afsæt i såkaldte indikatorer eller sigtelinjer, som kan give en pejling af, hvorvidt kvaliteten og resultaterne forbedres. Sundhedsaftalens mål understøtter de nationale sundhedsmål.6 Mål Baseline (giver et billede Sigtelinjer Flere borgere er trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektor grænser. I 2013 oplever 89% af patienterne et positivt tværsektorielt samarbejde om udskrivelsen.8 Mere end 95% af patienterne (somatik) skal opleve et positivt tværsektorielt samarbejde om udskrivelsen. I 2013 oplever 82% af borgere med psykisk sygdom i højere grad sammenhæng mellem sektorer.9 90% af borgere med psykisk sygdom skal opleve en højere grad af sammenhæng mellem sektorer Blandt borgere i alderen år med mindst 1 kronisk sygdom har 49% blandt de kortuddannede arbejde (mod 74% for mellemlang uddannelse og 80% for højtuddannede) Andelen af borgere med mindst én kronisk sygdom, og som er i arbejde, skal stige. Samtidigt skal borgere med korterevarende uddannelse opleve den største stigning. Blandt borgere i alderen år med en psykisk lidelse har 48% arbejde (mod 82% i resten af befolkningen). Andelen af borgere med psykisk sygdom, og som er i arbejde, skal stige. Baseline for 2014 udarbejdes. Færre akutte indlæggelser. I 2013 var der forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser for de 64+årige. Færre forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser for 64+ årige. Baseline for 2014 udarbejdes. Færre genindlæggelser af nyfødte. 2013: 14% af borgerne har dårligt selvvurde ret helbred. 24% har nedsat livskvalitet. 26% af de kortuddannede har dårligt selvvurderet helbred og 36% har nedsat livskvalitet. 8% af de højtud dannede har dårligt selvvurderet helbred, 18% har nedsat livskvalitet. Andelen af borgere, der har dårlig selvvurderet helbred og nedsat livskvalitet, skal samlet set reduceres. Reduktionen skal være størst hos borgere med en kortere uddannelse, så forskellen mellem borgere med korte og lange uddannelser bliver mindre. Flere borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbin delse med sygdom. 10 Behovet for akutte indlæggelser reduceres Mindske social ulighed i sundhed10 - Bedre fysisk og mental sundhed af den nuværende situation) (Hvad stræber vi efter) 7 Fortsættes S undere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Det er ofte vanskeligt at fremskaffe håndfast viden om effekten af tværsektorielle indsatser. Men ved at bruge sigtelinjer eller såkaldte indikatorer 8 kan vi få en pejling af, om kvaliteten på et område bliver dårligere eller bedre. Men det er ikke en facitliste. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser(spm 18, 19)

19 - Færre, der ryger 27% med kortere uddannelse er storrygere. Andelen af storrygere (daglige rygere), og som har en korterevarende uddannelse, skal reduceres til 20%. - Færre har et skadeligt forbrug af alkohol 7% af borgerne har højrisikoforbrug af alkohol. Andelen af borgere med højrisikoforbrug af alkohol skal reduceres til 5%. - Færre er svært overvægtige 16% af borgerne er svært overvægtige. 23% af de kortuddannede er svært overvægtige. Andelen af svært overvægtige borgere skal reduceres til 14%. For kortuddanne de skal andelen falde til 19%. - Flere bevæger sig mere 46% af borgerne dyrker ikke idræt eller motion i fritiden. For borgere med kortere uddannelse er det 62%. Andelen af borgere, som ikke dyrker idræt/motion i fritiden, skal reduceres til 42%. For borgere med korterevarende uddannelse skal andelen falde til 55%. Øge sundheden for socialt udsatte borgere I de mindst velstillede områder (gruppe 5) har 24% dårligt selvvurderet helbred. I gruppe 4 er det 16%.11 Andelen af borgere med dårligt selvvurderet helbred i de dårligst stillede geografiske områder, skal reduceres. (sociogeografisk gruppe nr. 4 og 5) Øge sundheden for børn og unge 2013:10 - Færre unge, der ryger dagligt 14% af de unge ryger dagligt. Andelen af unge, der ryger dagligt, skal reduceres. - Flere unge, der er fysisk aktive 13% af de unge er fysisk inaktive. Andelen af unge, der er fysisk inaktive, skal reduceres. - Mindre fravær til skole/daginstitu tion for børn, henvist til børne/ung domspsykiatrien Baseline skal udarbejdes. Fraværsprocenten til skole/daginsti tution reduceres for børn henvist til børneungepsykiatrien. Øge sundheden for borgere med psy kisk sygdom 2013:10 42% af borgere med psykisk sygdom har dårligt selvvurderet helbred. 23% af borgere med psykisk sygdom har svær overvægt (BMI 30+) Andelen af borgere med psykisk sygdom og svær overvægt skal reduceres. 57% af borgere med psykisk sygdom dyrker ikke motion i fritiden. Andelen af borgere med psykisk sygdom, og som ikke dyrker motion i fritiden, skal reduceres. 10% af borgere med psykisk sygdom drikker mere end 14/21 genstande pr. uge. Andelen af borgere med psykisk sygdom, som har et risikoforbrug af alkohol, skal reduceres. 30% af borgere med psykisk sygdom er daglige rygere. Andelen af borgere med psykisk sygdom, som er dagligere rygere, skal reduceres. National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien, 2013 (spm 25) Hvordan har du det, Hvordan har du det, 2013 anvender 5 sociogeografiske grupper, som beskriver befolk9 10 Andelen af borgere med psykisk sygdom og dårligt selvvurderet helbred skal reduceres. ningssammensætningen ud fra andel med kort uddannelse, andel udenfor arbejdsmarkedet i den erhversaktive alder, gennemsnitlig bruttoindkomst. Gruppe 1 er de mest velstillede områder, og gruppe 5 er de mindst velstillede områder 19

20

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

PLO-Midtjylland (PLO-M) takker for muligheden for at kommentere på Sundhedsaftalen.

PLO-Midtjylland (PLO-M) takker for muligheden for at kommentere på Sundhedsaftalen. Midtjylland PLO - Midtjylland Til Region Midtjylland; Sundhedskoordinationsudvalget (Høringssvar sendt til mail: sundhedsaftalen@stab.rm.dk) Høringssvar fra PLO-Midtjylland til Sundhedsaftalen 2015-2018

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Midtjylland Kommunalbestyrelserne i Favrskov Kommune, Hedensted Kommune, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Norddjurs Kommune,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Samarbejdet om den ældre medicinske patient Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

KKR. Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser. Mandag den 10. oktober 2016 Kl. 08:30 15:30. Herning Kongrescenter Østergade Herning

KKR. Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser. Mandag den 10. oktober 2016 Kl. 08:30 15:30. Herning Kongrescenter Østergade Herning KKR MIDTJYLLAND Konference Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser Mandag den 10. oktober 2016 Kl. 08:30 15:30 Herning Kongrescenter Østergade 37 7400 Herning Region Midtjylland Konference: Mere

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale

Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale Input til politiske målsætninger for Region Midtjyllands sundhedsaftale Nærværende bilag indeholder input til de politiske målsætninger, som temagrupperne ser relevante for deres pågældende delområde.

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker. Overskrifter :

Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker. Overskrifter : Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D. 31.5.2016 Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker v/sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen Aarhus Kommune 1 Overskrifter : Kort præsentation

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til Sundhedsaftalen

Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til Sundhedsaftalen Returadresse Sundhed og Omsorg Administrationen Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland Regionshuset Skottenborg 26 8800 Viborg Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. Region Hovedstaden og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale 2015-2018. Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Sundhedsaftale 2015-2018 Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Holstebro Kommunes høringssvar for Sundhedsaftalerne gældende for

Holstebro Kommunes høringssvar for Sundhedsaftalerne gældende for Side 1/10 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Dato: Sagsnr.: 29.30.08-K04-2-14 Henv. til: Kirsten Vinther Løgsted Ledelsessekretariatet Direkte tlf.: 9611 4107 Afdeling tlf.:9611 7585 Kultur.Sundhed@Holstebro.dk

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere