Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Transkript

1 Specialundervisnisnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 SpecialUndervisnisNetværket Svarprocent: 88% (426 besvarelser ud af 486 mulige) Netværksrapport

2 Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel Vurderier, Sammenlignier 5 Hvordan skaber du bedre Trivsel? Vurderi af overordnede områder (indsatsparametre), Effekten på Trivsel, Overordnet prioriteriskort 6 Specifikke spørgsmål under hvert område Lærere & Pædagoger, Undervisni, Fysiske rammer & Materialer, Socialt miljø 8 Tema/ Baggrundsresultater Resultater fordelt på køn, alder, skole og uddannelse 19 Tabeller og Appendiks Resultater for uddannelserne på skolen i tabelform og metodesider 23 Forord Formål Et dialogværktøj Resultater i rapporten Denne rapport belyser trivsel på de skoler, som medvirker i Specialundervisnisnetværket og viser, hvor man mest effektivt kan sætte ind med udviklisarbejdet. De overordnede formål med denne rapport er at støtte skolerne i Specialundervisnisnetværket i: at sikre, at ressourcer anvendes effektivt på skolerne at sikre, at kvaliteten af uddannelserne er tilfredsstillende at skabe dialog og læri på tværs af områder decentralt i organisationen omkri det løbende forbedrisarbejde. Analyserne indeholdt i rapporterne hjælper skolerne i dialogen omkri: early warni dvs. har vi et problem? at identificere ændrier i elevers og studerendes opfattelser dvs. gør vi det rigtige? at identificere de faktorer, der BETYDER noget for elevers trivsel dvs. hvordan kommer vi videre? I rapporten finder man følgende resultater: Årets samlede resultat. Hvad er status? Har skolen rykket sig? Sammenligni med højeste og laveste resultat for en skole Analyse og rapporter er udarbejdet af: Ennova A/S Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal fra European Employee Index og grafisk formidli forbeholdes. [2]

3 Vurderi Sammenfatni af undersøgelsens resultater Hvor høj er den overordnede Trivsel? I figuren ser du hovedresultatet af Specialundervisnisnetvær ket Elevtilfredshedsundersøgels e 214 på SpecialUndervisnisNetvær ket. [ ] = udvikli i forhold til sidste måli. Bemærk, at det samlede resultat for SpecialUndervisnisNetværket er dannet af andre skoler end sidste måli. Så udviklien er blot vejledende [-6] SpecialUndervisnisNetværket 59 Trivsel 82 Tolkni af resultatet - 1 Point Meget høj Trivsel 7-79 Point Høj Trivsel - 69 Point Middel Trivsel 5-59 Point Lav Trivsel Under 5 Point Meget lav Trivsel Sådan kan Trivsel vedligeholdes og styrkes i SpecialUndervisnisNetv ærket. Analysen af svar i SpecialUndervisnisNetvær ket viser, at nogle områder er vigtigere at forbedre end andre for at trivslen bliver god som mulig. PRIORITER jeres indsatsområder Områder bør prioriteres, når de vurderes lavt samtidigt med at de har stor betydni for Trivsel. Den største forbedri af Trivsel i SpecialUndervisnisNetværket fås ved at øge vurderien af: Undervisni VEDLIGEHOLD jeres styrker Områder bør vedligeholdes, når de vurderes højt af eleverne/kursisterne samtidigt med at de har stor betydni for Trivsel. Følgende områder er vigtige at vedligeholde for at fastholde Trivsel på SpecialUndervisnisNetværket: Lærere & Pædagoger Socialt miljø Få uddybende viden i rapporten Samtlige områder fra Specialundervisnisnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 behandles i detaljer i resten af rapporten. Her kan du få mere detaljeret viden om vurderien af de enkelte spørgsmål. [3]

4 Konklusion Overordnet vurderi Trivsel på SpecialUndervisnisNet værket Resultaterne fra Elevtilfredshedsundersøgelsen 214 viser fortsat en høj grad af Trivsel blandt eleverne/kursisterne i Specialundervisnisnetværket. Med en tilbagega på 6 indekspoint i forhold til den seneste måli i 212, ligger Trivslen nu på 71 indekspoint, hvilket stadig er et relativt højt niveau sammenlignet med tilsvarende målier. Trivsel er dannet af fire spørgsmål, som giver detaljeret information om trivsel. Trivslen er fortsat på et højt niveau på trods af et fald på 6 indekspoint siden seneste måli. Årets fald kommer primært fra at skolerne i mindre grad lever op til forventnierne og at eleverne/kursisterne også i mindre grad fortæller, at det er godt at gå på skolerne. Variation i resultaterne for forskellige uddannelser/kurser Der er variation i resultatet for Trivsel på tværs af skolerne i Specialundervisnisnetværket. Ofte er der meget værdi i at diskutere, hvorfor der er forskelle mellem de højest og de lavest scorende skoler. Hvad fuerer godt på de højst scorende skoler? Og er det muligt for andre skoler, hvor Trivslen er lavere, at nyde godt af de tiltag. Resultatet for Trivsel varierer fra 59 til 82 og der er således større uenighed i vurderien af trivslen blandt de deltagende skoler sammenlignet med 212. Eleverne på CSU Egedammen trives bedst, mens Udomscenter Knudmosen får den laveste vurderi af trivsel blandt dens elever/kursister. Vejen til elevernes- /kursisternes Trivsel - Fokusområder Rapporten fortæller ikke kun noget om trivsel, men også hvilke faktorer, der har størst effekt på trivslen. Analysen viser i år en større lighed imellem de faktorer der har en effekt på Trivsel. Fysiske rammer & Materialer driver 17% af Trivslen, 26% drives af Undervisni, 28% af Lærere & Pædagoger mens Socialt miljø med 3%, har den største betydni for deres Trivsel. Det er således de tre sidstnævnte der er de primære drivkræfter for øget Trivsel. Undervisni bliver samtidigt vurderet relativt lavt i forhold til de andre områder, så det er nødvendigt med en indsats på dette område, som ved en højere vurderi effektivt kan øge vurderien af den samlede trivsel på skolerne i SpecialUndervisnisNetværket. Der er dog store udsvi i vurderien af Undervisni blandt skolerne. Derfor skal der for nogle skoler en fokuseret indsats til for at opnå en forbedri, mens det for andre skoler mere handler om at fastholde niveauet. Det er de Fysiske rammer & Materialer, der er størst uenighed om. Her er der hele 17 indekspoint i forskel mellem den højeste og laveste vurderi blandt skolerne. Det er især spørgsmålet om, hvorvidt computere og andet udstyr fuerer godt, der er årsag til de store forskelle mellem skolerne. Både det Sociale miljø og Lærere og Pædagoger får meget høje vurderier af eleverne/kursisterne. Områderne har samtidig relativ stor indflydelse på den samlede Trivsel, så det er vigtigt at vedligeholde disse vurderier, for at vedligeholde den høje samlede trivsel. Effekten på Trivslen er dog altid et øjebliksbillede og dermed kan betydnien ændre sig, hvis eleverne oplever markant dårligere lærere/pædagoger og/eller dårligere socialt miljø. Konklusionen er derfor, at det gode arbejde skal fortsættes. Ofte kan man endog med fordel udnytte de høje vurderier, til at tegne et positivt billede af netværket i kommunikationen til omverdenen. Det videre arbejde Anbefalier til det videre arbejde I det kommende forbedrisarbejde er det netop vigtigt at tage hensyn til, at der er fokusområder som eleverne/kursisterne tillægger større betydni end andre og dermed vil give en højere Trivsel, hvis området forbedres. Et fokusområde som tillægges høj betydni og som samtidig vurderes lavt (eller højt), er et område som bør prioriteres (eller vedligeholdes). Undersøgelsens resultater for Specialundervisnisnetværket leder til følgende anbefalier: Prioriter opfattelse af skolernes Undervisni ved primært at fokusere på De ti, jeg laver i undervisnien er spændende Jeg lærer nyt hver dag Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisnien [4]

5 Vurderi Vurderi Overordnet resultat: Trivsel Trivsel Trivsel er dannet på baggrund af de fire spørgsmål til højre for stregen. 1 SpecialUndervisnisNetværket 71 [-6] [-3] [-8] [-5] [-8] Trivsel Jeg er glad for at gå på Skolen? Jeg fortæller andre, at det er godt at gå på Skolen Hvis jeg kunne vælge skole igen, ville jeg vælge Skolen Er Skolen som du havde forventet? Trivsel I figuren kan du se niveauet af Trivsel for skolerne i SpecialUndervisnisNetvær ket [-6] [+1] 82 [+1] 71 [-7] [-2] 7 [-9] 74 [-1] 7 [-7] Trivsel 59 [-17] 2 SpecialUndervisnisNet værket ASV Horsens CSV Koldi CSU Egedammen Lyåskolen Specialskolen for voksne, Vendsyssel STU Viborg Uddannelsescenter Mariebjerg Udomscenter Knudmosen [5]

6 Lav VURDERING Høj Hvordan skaber du bedre Trivsel? Prioriteriskortene viser vejen Rapporten har indtil nu vist, hvor godt eleverne på SpecialUndervisnisNetværket trives. TILPAS VEDLIGEHOLD Det overordnede prioriteriskort viser elevernes vurderi af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedri vil have for elevernes Trivsel. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteriskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedrier hos jer. Prioriteriskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. OBSERVER PRIORITER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj Sådan tolker du Prioriteriskortene PRIORITER Indsatsområder Høj betydni + Lav vurderi: De områder, hvor vurderien er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydni for trivslen, bør prioriteres i det omfa det er muligt. Ethvert forbedrisarbejde bør tage afsæt i indsatsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed større trivslen. VEDLIGEHOLD Styrker Høj betydni + Høj vurderi: Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydni for de studerendes Trivsel, samtidig med at vurderien på området er relativ høj. Hvis den høje vurderi fastholdes eller forbedres vil man vedligeholde eller endda forbedre den nuværende trivsel. Området bør - trods den gode vurderi - derfor ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på trivsel. Find de ti I gør rigtigt og gør mere af det. TILPAS Muligheder Lav betydni + Høj vurderi: I dette område er vurderierne relativt høj, men området er ikke af særlig høj betydni for de studerendes trivsel. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurderi til de studerende, så området får større betydni og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelse af trivsel. OBSERVER Svagheder Lav betydni + Lav vurderi: Områder med begrænset betydni og lav vurderi skal kun prioriteres, hvis der er en forventni om, at området i fremtiden vil få større betydni for de studerendes Trivsel. Følg udviklien på området. [6]

7 VURDERING Vurderi Hvor skal der sættes ind for at forbedre Trivsel? Vurderi af overordnede områder (Indsatsparametre) Figuren viser vurderi af de fire overordnede områder, som påvirker Trivsel [-2] [-8] [-2] 7 87 SpecialUndervisnisNetværket [-2] Lærere & Pædagoger Undervisni Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø Effekt på Trivsel I cirkeldiagrammet kan du se, hvilke områder der har størst betydni for eleverne/kursisterne på SpecialUndervisnisNetvæ rket. 28% Lærere & Pædagoger 26% Undervisni 17% Fysiske rammer & Materialer 3% Socialt miljø Overordnet prioriteriskort Det Overordnede Prioriteriskort viser vurderi af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedri vil have for Trivsel. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteriskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedrier hos jer. Prioriteriskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. 85 TILPAS VEDLIGEHOLD Lærere & Pædagoger Socialt miljø Fysiske rammer & Materialer 7 Undervisni 65 OBSERVER PRIORITER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj PRIORITER Undervisni VEDLIGEHOLD Lærere & Pædagoger Socialt miljø TILPAS [Ien punkter] OBSERVER Fysiske rammer & Materialer [7]

8 Vurderi Vurderi Lærere & Pædagoger Gennemga af de fire indsatsområder De fire indsatsområder er dem du aktivt kan arbejde med for at forbedre den samlede trivsel. Derfor gennemgår vi på de følgende sider indsatsområderne hver for sig. Vi viser en vurderi af hvert spørgsmål, der er stillet for at vurdere forholdet. Prioriterisskemaet på de følgende sider er kun gældende for det enkelte forhold. For at du kan vide, hvilken placeri forholdet har i det overordnede prioriteriskort kan du kigge øverst til højre på siden. Der har vi aivet, hvor du er i kortet og hvad du derfor bør gøre. Lærere & Pædagoger Her ser du vurderi af de specifikke spørgsmål under Lærere & Pædagoger i SpecialUndervisnisNetvær ket. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Lærere & Pædagoger [-2] [-3] [-1] [-5] [-2] SpecialUndervisnisNetværket 77 [-5] [-1] Lærere & Pædagoger 24. Mine ^lærere og pædagoger^ er dygtige til det, vi arbejder med 25. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave 27. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at tage hensyn til mine ønsker 28. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det 31. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt 35. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Lærere & Pædagoger i SpecialUndervisnisNetvær ket [-2] 77 [-3] [-3] [-5] [-3] [-5] 49 SpecialUndervisnisNetværket Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at lytte til mig 29. Mine ^lærere og pædagoger^ ved altid, hvad vi skal lave 3. Mine ^lærere og pædagoger^ kommer altid til tiden 32. Mine ^lærere og pædagoger^ hjælper os, når nogen bliver uvenner 33. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode at snakke med 34. Mine ^lærere og pædagoger^ er altid glade og i godt humør [8]

9 VURDERING Lærere & Pædagoger Prioriteriskort for Lærere & Pædagoger 9 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteriskortet viser vurderi af de specifikke forhold under Lærere & Pædagoger, og den effekt en forbedri vil have på samlede vurderi af SpecialUndervisnisNetvær kets Lærere & Pædagoger OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 31. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt 32. Mine ^lærere og pædagoger^ hjælper os, når nogen bliver uvenner VEDLIGEHOLD 24. Mine ^lærere og pædagoger^ er dygtige til det, vi arbejder med 25. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave 28. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det 26. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at lytte til mig 33. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode at snakke med TILPAS 35. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til 34. Mine ^lærere og pædagoger^ er altid glade og i godt humør OBSERVER 27. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at tage hensyn til mine ønsker 29. Mine ^lærere og pædagoger^ ved altid, hvad vi skal lave 3. Mine ^lærere og pædagoger^ kommer altid til tiden [9]

10 Vurderi Vurderi Undervisni Undervisni Her ser du vurderi af de specifikke spørgsmål under Undervisni i SpecialUndervisnisNetvær ket. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Undervisni [-8] [-7] [-1] [-5] 7 SpecialUndervisnisNetværket 81 7 [-7] Undervisni 37. De ti, jeg laver i undervisnien er spændende 38. Jeg lærer nyt hver dag 39. Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisnien. Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på Skolen De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Undervisni i SpecialUndervisnisNetvær ket [-2] [-7] [-8] [-7] [-4] SpecialUndervisnisNetværket [-4] Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter 23. Skolen er god til at fortælle mig om aflysnier og ændrier af undervisni 36. Vi arbejder både med bøger, computere og andet 41. Der er ro, når vi bliver undervist 42. Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisnien 43. Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne F. Jeg arbejder bedst 52. Er ligeglad 28% [26%] 45. Alene 33% [37%] 49. I store grupper 5% [9%] 48. I små grupper 35% [28%] [1]

11 VURDERING Undervisni Prioriteriskort for Undervisni TILPAS VEDLIGEHOLD 36 Prioriteriskortet viser vurderi af de specifikke forhold under Undervisni, og den effekt en forbedri vil have på samlede vurderi af SpecialUndervisnisNetvær kets Undervisni OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 37. De ti, jeg laver i undervisnien er spændende 38. Jeg lærer nyt hver dag 42. Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisnien VEDLIGEHOLD. Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på Skolen 43. Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne TILPAS 39. Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisnien 22. Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter 23. Skolen er god til at fortælle mig om aflysnier og ændrier af undervisni 36. Vi arbejder både med bøger, computere og andet OBSERVER 41. Der er ro, når vi bliver undervist [11]

12 Vurderi Vurderi Fysiske rammer & Materialer Fysiske rammer & Materialer Her ser du vurderi af de specifikke spørgsmål under Fysiske rammer & Materialer i SpecialUndervisnisNetvær ket. 1 [-2] [-4] [-5] [-3] 7 SpecialUndervisnisNetværket [] Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Fysiske rammer & Materialer. 2 Fysiske rammer & Materialer 46. Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fuerer godt 47. Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 58. Skolens lokaler er gode. Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Fysiske rammer & Materialer i SpecialUndervisnisNetvær ket [] [-1] 69 SpecialUndervisnisNetværket [+1] Mine borde, stole og klasseværelser er gode 59. Skolens lokaler er rene 61. Man kan komme rundt i kørestole på Skolen [12]

13 VURDERING Fysiske rammer & Materialer Prioriteriskort for Fysiske rammer & Materialer 85 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteriskortet viser vurderi af de specifikke forhold under Fysiske rammer & Materialer, og den effekt en forbedri vil have på samlede vurderi af SpecialUndervisnisNetvær kets Fysiske rammer & Materialer OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING 5 58 PRIORITER Høj PRIORITER 58. Skolens lokaler er gode 59. Skolens lokaler er rene VEDLIGEHOLD. Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) 5. Mine borde, stole og klasseværelser er gode TILPAS 47. Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 61. Man kan komme rundt i kørestole på Skolen OBSERVER 46. Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fuerer godt [13]

14 Vurderi Vurderi Socialt miljø Socialt miljø Her ser du vurderi af de specifikke spørgsmål under Socialt miljø i SpecialUndervisnisNetvær ket. 1 [-2] [-2] [-1] [] 83 SpecialUndervisnisNetværket [-4] Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Socialt miljø. 2 Socialt miljø 51. Vi har det godt på holdet/i klassen 53. Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 55. Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen 56. Det er nemt at få nye venner på Skolen De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Socialt miljø i SpecialUndervisnisNetvær ket [-6] 84 [-3] SpecialUndervisnisNetværket Skolen er gode til at holde arraementer, fx fester, sport og caféer 57. Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært [14]

15 VURDERING Socialt miljø Prioriteriskort for Socialt miljø 9 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteriskortet viser vurderi af de specifikke forhold under Socialt miljø, og den effekt en forbedri vil have på samlede vurderi af SpecialUndervisnisNetvær kets Socialt miljø OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 53. Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 56. Det er nemt at få nye venner på Skolen VEDLIGEHOLD 51. Vi har det godt på holdet/i klassen 57. Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært TILPAS 55. Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen OBSERVER 54. Skolen er gode til at holde arraementer, fx fester, sport og caféer [15]

16 Vurderi Vurderi Vurderi Undervisnismiljøvurderi Æstetisk miljø Her ser du vurderi af Æstetisk miljø i SpecialUndervisnisNetvær ket [-1] [-4] 54 [-7] SpecialUndervisnisNetværket 69 [-3] Fællesarealerne er rare at opholde sig i. Skolen er flot udsmykket 77. Skolens udemiljø er spændende 78. Skolen er pæn(t) Socialt miljø Her ser du vurderi af Socialt miljø i SpecialUndervisnisNetvær ket. 1 [-2] [-2] [-1] [] 83 SpecialUndervisnisNetværket [-4] Socialt miljø 51. Vi har det godt på holdet/i klassen 53. Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 55. Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen 56. Det er nemt at få nye venner på Skolen Fysisk miljø Her ser du vurderi af Fysisk miljø i SpecialUndervisnisNetvær ket SpecialUndervisnisNetværket [-2] 7 7 [-4] 76 [-5] 65 [-3] 7 77 [] Fysiske rammer & Materialer 46. Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fuerer godt 47. Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 58. Skolens lokaler er gode. Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) [16]

17 Vurderi Undervisnisplan K1. Er der lavet en individuel undervisnisplan for dig? Figuren læst til højre, viser resultatet for dem der har fået lavet undervisnisplan og dem der ikke har på spørgsmålet "Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter". 68. Ved ikke 23% [27%] 67. Nej 6% [4%] 63. Ja 71% [68%] [] 63 [-15] Ja Nej Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter K2. Har du selv været med til at lave den individuelle undervisnisplan? 7. Nej 13% [16%] Ovenstående spørgsmål er stillet til de 71%, der har fået lavet undervisnisplan. 65. Ja 87% [84%] K3. Kender du dine mål i den individuelle undervisnisplan? Ovenstående spørgsmål er stillet til de 13%, som har svaret 'Nej' til spørgsmål K Nej 58% [54%] 69. Ja 42% [46%] K4. Ved du, når du når dine mål i den individuelle undervisnisplan? Ovenstående spørgsmål er stillet til de 71%, der har fået lavet undervisnisplan. 76. Nej 28% [28%] 72. Ja 72% [72%] [17]

18 Vurderi Vurderi Vurderi Kosttilbud/Botilbud Kosttilbud/Botilbud Figurerne til højre viser resultaterne for 1 vurderi af SpecialUndervisnisNetvær ket's Kosttilbud/Botilbud [-11] [-1] [-8] SpecialUndervisnisNetværket Jeg er tilfreds med at bo på kollegiet. Jeg er med til at bestemme, hvad vi laver på kollegiet 81. Det jeg laver i min fritid på kollegiet er spændende 1 SpecialUndervisnisNetværket [-3] [] [-6] Personalet i kollegiet er god til at lytte til mig 83. Personalet på kollegiet hjælper mig, når jeg har brug for det 84. Jeg er tilfreds med mit værelse 1 SpecialUndervisnisNetværket 84 [-9] [+4] [-8] [-7] Det er vigtigt at jeg lærer, hvordan jeg laver mad, vasker tøj og gør rent på mit værelse 86. Jeg kan lide at være på kollegiet i weekenderne 87. Jeg har lært hvordan man er sammen med kammerater og venner 88. Jeg kan bruge det jeg lærer på kollegiet, når jeg flytter fra kollegiet [18]

19 Vurderi Vurderi Baggrundsresultater - Køn Fordeli af elever/kursister 63% Mand 37% Kvinde Vurderi fordelt på Køn 1 Mand Kvinde Lærere & Pædagoger Undervisni Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø 1 Mand Kvinde Trivsel [19]

20 Vurderi Vurderi Baggrundsresultater - Alder Fordeli af elever/kursister 13% Under 18 år 68% 18-2 år 18% år 1% 26 år eller over Vurderi fordelt på Alder 1 Under 18 år 18-2 år år 26 år eller over Lærere & Pædagoger Undervisni Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø 1 Under 18 år 18-2 år år 26 år eller over Trivsel [2]

21 Vurderi Vurderi Baggrundsresultater - Skoletype Fordeli af elever/kursister 93% Dagskole 7% Døgnskole Vurderi fordelt på Skoletype 1 Dagskole Døgnskole Lærere & Pædagoger Undervisni Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø 1 Dagskole Døgnskole Trivsel [21]

22 For få besvarelser Vurderi For få besvarelser For få besvarelser For få besvarelser For få besvarelser Vurderi Baggrundsresultater - Uddannelsestype Fordeli af elever/kursister % Kursusforløb % Årskursus 96% Udomsuddannelse 4% Ved ikke Vurderi fordelt på Uddannelsestype 1 Kursusforløb Årskursus Udomsuddannelse Ved ikke Lærere & Pædagoger Undervisni Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø 1 Kursusforløb Årskursus Udomsuddannelse Ved ikke Trivsel [22]

23 Tabel over resultaterne i rapporten [1] >7: meget god vurderi -69: middel til god vurderi 5-69: lav til middel vurderi <5: meget lav vurderi SpecialUndervisnisNetværket Laveste resultat blandt skolerne Højeste resultat blandt skolerne Svarprocent 88% 88% 88% Svar Inviteret RESULTATPARAMETRE Trivsel 71 [-6] Jeg er glad for at gå på Skolen? 79 [-3] Jeg fortæller andre, at det er godt at gå på Skolen 67 [-8] Hvis jeg kunne vælge skole igen, ville jeg vælge Skolen 68 [-5] Er Skolen som du havde forventet? 7 [-8] INDSATSPARAMETRE Lærere & Pædagoger 81 [-2] Mine ^lærere og pædagoger^ er dygtige til det, vi arbejder med [-3] Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave 82 [-1] Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at tage hensyn til mine ønsker 77 [-5] Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det 83 [-2] Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt 77 [-5] Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til 85 [-1] Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at lytte til mig [-3] Mine ^lærere og pædagoger^ ved altid, hvad vi skal lave 72 [-3] Mine ^lærere og pædagoger^ kommer altid til tiden 63 [-5] Mine ^lærere og pædagoger^ hjælper os, når nogen bliver uvenner 77 [-5] Mine ^lærere og pædagoger^ er gode at snakke med 84 [-2] Mine ^lærere og pædagoger^ er altid glade og i godt humør 83 [-3] 76 9 Undervisni 68 [-8] De ti, jeg laver i undervisnien er spændende 67 [-7] Jeg lærer nyt hver dag 62 [-1] Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisnien [-5] Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på Skolen 7 [-7] Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter 76 [-2] Skolen er god til at fortælle mig om aflysnier og ændrier af undervisni 71 [-7] Vi arbejder både med bøger, computere og andet 78 [-8] Der er ro, når vi bliver undervist [-7] Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisnien 66 [-4] Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne 69 [-4] Fysiske rammer & Materialer [-2] Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fuerer godt 7 [-4] Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 76 [-5] Skolens lokaler er gode [-3] Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) 77 [] Mine borde, stole og klasseværelser er gode 77 [] Skolens lokaler er rene 76 [-1] Man kan komme rundt i kørestole på Skolen [+1] Socialt miljø [-2] Vi har det godt på holdet/i klassen [-2] Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 77 [-1] Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen 87 [] Det er nemt at få nye venner på Skolen 76 [-4] Skolen er gode til at holde arraementer, fx fester, sport og caféer 73 [-6] Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært [-3] 89 [23]

24 Tabel over resultaterne i rapporten [2] >7: meget god vurderi -69: middel til god vurderi 5-69: lav til middel vurderi <5: meget lav vurderi SpecialUndervisnisNetværket Laveste resultat blandt skolerne Højeste resultat blandt skolerne Æstetisk miljø 74. Fællesarealerne er rare at opholde sig i 77 [-1] Skolen er flot udsmykket 65 [-4] Skolens udemiljø er spændende [-7] Skolen er pæn(t) 69 [-3] 81 Kosttilbud/Botilbud 79. Jeg er tilfreds med at bo på kollegiet 79 [-11] 69. Jeg er med til at bestemme, hvad vi laver på kollegiet 79 [-1] Det jeg laver i min fritid på kollegiet er spændende 78 [-8] Personalet i kollegiet er god til at lytte til mig [-3] Personalet på kollegiet hjælper mig, når jeg har brug for det 83 [] Jeg er tilfreds med mit værelse 87 [-6] Det er vigtigt at jeg lærer, hvordan jeg laver mad, vasker tøj og gør rent på mit værelse 84 [-9] Jeg kan lide at være på kollegiet i weekenderne 77 [-7] Jeg har lært hvordan man er sammen med kammerater og venner 83 [+4] Jeg kan bruge det jeg lærer på kollegiet, når jeg flytter fra kollegiet 84 [-8] [24]

25 Tabel over skoler i Specialundervisnisnetværket [3] >7: meget god vurderi -69: middel til god vurderi 5-69: lav til middel vurderi <5: meget lav vurderi SpecialUndervisnin gsnetværket ASV Horse ns CSU Egedammen CSV Koldi Lyåskolen Specialskolen for voksne, Vendsyssel STU Viborg Uddan nelsescen ter Mariebjerg Udomsc enter Knud mosen Svarprocent 88% 95% 9% 97% 82% 94% 83% 91% 72% Svar Inviteret RESULTATPARAMETRE Trivsel 71 [-6] [+1] 82 [+1] 71 [-7] [-2] 7 [-9] 74 [-1] 7 [-7] 59 [-17] 17. Jeg er glad for at gå på Skolen? 79 [-3] 82 [+5] 87 [+1] 82 [+1] 78 [-4] [-12] 81 [+1] 77 [-3] 68 [-14] 18. Jeg fortæller andre, at det er godt at gå på Skolen 2. Hvis jeg kunne vælge skole igen, ville jeg vælge Skolen 67 [-8] 71 [-5] 71 [-6] 67 [-11] 73 [+2] 65 [-8] 69 [-6] 64 [-6] 56 [-23] 68 [-5] 69 [-2] 81 [+6] 68 [-8] 69 [-3] 67 [-11] 73 [+5] 65 [-9] 5 [-17] 21. Er Skolen som du havde forventet? 7 [-8] [+2] 86 [+2] 63 [-14] 77 [-3] 69 [-1] 68 [-7] 71 [-11] 56 [-21] INDSATSPARAMETRE Lærere & Pædagoger 81 [-2] 81 [+3] 89 [+6] 79 [-7] 86 [+5] 78 [-6] 84 [-4] 78 [-6] 73 [-7] 24. Mine ^lærere og pædagoger^ er dygtige til det, vi arbejder med 25. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave 27. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at tage hensyn til mine ønsker 28. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det 31. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt 35. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til 26. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode til at lytte til mig 29. Mine ^lærere og pædagoger^ ved altid, hvad vi skal lave 3. Mine ^lærere og pædagoger^ kommer altid til tiden 32. Mine ^lærere og pædagoger^ hjælper os, når nogen bliver uvenner 33. Mine ^lærere og pædagoger^ er gode at snakke med 34. Mine ^lærere og pædagoger^ er altid glade og i godt humør [-3] [+4] 9 [+3] 81 [-2] 83 [+1] 76 [-6] 84 [-4] [-8] 72 [-7] 82 [-1] 84 [+6] 91 [+7] 82 [-3] 85 [+2] 82 [-1] 86 [-1] 77 [-7] 7 [-11] 77 [-5] [+5] 82 [+5] 72 [-13] 85 [+2] 77 [-4] [-6] 74 [-7] 7 [-1] 83 [-2] 81 [+2] 91 [+7] [-9] 89 [+5] 81 [-8] 86 [-2] 83 [-2] 78 [-1] 77 [-5] 76 [-2] 92 [+9] 74 [-9] 84 [+6] 73 [-9] 82 [-3] 72 [-8] 68 [-12] 85 [-1] 86 [+5] 89 [+3] 85 [-5] 9 [+13] 81 [-7] 86 [-5] 83 [-5] 79 [-2] [-3] 83 [+7] 89 [+8] 73 [-8] 87 [] [-9] 86 [-1] 74 [-9] 72 [-8] 72 [-3] 72 [+5] 82 [-2] 73 [-5] 79 [+7] 7 [-5] [-5] 74 [+4] [-12] 63 [-5] 64 [+4] 72 [-2] 53 [-13] 77 [+2] 67 [+1] 62 [-9] 63 [-3] 49 [-18] 77 [-5] 78 [+1] 88 [+1] 73 [-12] 86 [+1] [-11] 83 [-4] 74 [] 65 [-14] 84 [-2] 82 [+3] 91 [+2] 84 [-4] 87 [+6] 83 [-8] 87 [+1] 84 [-3] 78 [-5] 83 [-3] 84 [+2] 86 [-1] [-5] 9 [+1] 81 [-7] 87 [+1] 83 [-3] 76 [-8] [25]

26 Tabel over skoler i Specialundervisnisnetværket [4] >7: meget god vurderi -69: middel til god vurderi 5-69: lav til middel vurderi <5: meget lav vurderi SpecialUndervisnin gsnetværket ASV Horse ns CSU Egedammen CSV Koldi Lyåskolen Specialskolen for voksne, Vendsyssel STU Viborg Uddan nelsescen ter Mariebjerg Udomsc enter Knud mosen Undervisni 68 [-8] 69 [-3] [+5] 67 [-12] 76 [] 64 [-9] 71 [-7] 68 [-1] 56 [-19] 37. De ti, jeg laver i undervisnien er spændende 67 [-7] 68 [+1] [+6] 65 [-12] [+7] 61 [-11] 68 [-11] 69 [-1] 53 [-18] 38. Jeg lærer nyt hver dag 62 [-1] 62 [-4] 81 [+5] 61 [-16] [-1] 54 [-13] 69 [-5] 62 [-11] 47 [-23] 39. Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisnien [-5] 73 [-4] 78 [+5] 78 [-8] 81 [+5] 7 [-6] 79 [-5] [-7] 7 [-12]. Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på Skolen 22. Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter 23. Skolen er god til at fortælle mig om aflysnier og ændrier af undervisni 36. Vi arbejder både med bøger, computere og andet 7 [-7] 73 [-6] 81 [+4] 65 [-13] 71 [-8] 71 [-5] 74 [-4] 66 [-1] 57 [-19] 76 [-2] 74 [] [+2] 73 [-6] 83 [+3] 72 [-1] 83 [+5] 72 [-5] 72 [-6] 71 [-7] 79 [+1] 83 [-1] 62 [-21] 84 [+4] 71 [-8] 76 [-8] 67 [-7] 47 [-2] 78 [-8] 71 [-1] 92 [] 77 [-9] 79 [-4] [-9] 82 [-5] [-6] 74 [-13] 41. Der er ro, når vi bliver undervist [-7] [+2] 61 [-5] 57 [-19] [+3] [] 65 [-7] 57 [-15] 44 [-13] 42. Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisnien 43. Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne 66 [-4] 61 [-5] 67 [] 69 [-8] 74 [-2] 64 [+2] 7 [-4] 71 [+7] 54 [-16] 69 [-4] 69 [+2] 74 [+2] 76 [-5] 77 [+4] 67 [+1] 7 [-9] 68 [+1] 59 [-14] Fysiske rammer & Materialer [-2] [+5] 87 [+3] 74 [-11] 79 [+1] 7 [-6] 76 [+2] 72 [-7] 71 [-2] 46. Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fuerer godt 47. Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på Skolen 7 [-4] 67 [+6] 88 [+1] 74 [-12] [+1] 56 [-12] 79 [+4] 66 [-12] 63 [+4] 76 [-5] [+7] 91 [-2] [-9] 81 [+1] 65 [-2] 78 [+1] 78 [-1] 71 [-2] 58. Skolens lokaler er gode [-3] 78 [+3] 88 [+4] 7 [-12] 83 [+1] 76 [] 71 [-2] 71 [-1] 72 [-7]. Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) 77 [] 78 [+3] 85 [+1] 73 [-1] 79 [+2] 79 [+5] 77 [+6] 76 [-3] 76 [-6] 5. Mine borde, stole og klasseværelser er gode 77 [] [+11] 83 [-2] 71 [-9] 77 [+3] 77 [] [+4] 68 [-8] 77 [-3] 59. Skolens lokaler er rene 76 [-1] 79 [+18] [+1] 69 [-13] [+5] [-6] 74 [-2] 73 [-9] 76 [-6] 61. Man kan komme rundt i kørestole på Skolen [+1] [+9] 89 [-1] 62 [-16] 74 [-7] 87 [-1] 79 [-7] 88 [+22] 83 [+11] Socialt miljø [-2] 83 [+5] 85 [+4] [-5] 84 [+2] 77 [-6] 82 [] [-5] 74 [-7] 51. Vi har det godt på holdet/i klassen [-2] 87 [+11] 84 [+3] [-3] 88 [+2] 76 [-9] 86 [+2] [-4] 68 [-16] 53. Alle på Skolen er for det meste glade og i godt humør 77 [-1] 78 [+9] 83 [+2] 74 [-6] 86 [+5] [-4] 83 [+2] 71 [-11] 68 [-4] 55. Jeg er glad for de venner, jeg har på Skolen 87 [] 89 [+3] 93 [+1] 91 [+2] 88 [+3] 83 [-4] 83 [-5] 85 [+2] 89 [+2] 56. Det er nemt at få nye venner på Skolen 76 [-4] 81 [+1] 83 [+4] 77 [-8] 73 [-3] 73 [-8] 76 [-1] 69 [-7] 73 [-1] 54. Skolen er gode til at holde arraementer, fx fester, sport og caféer 73 [-6] 84 [+1] 76 [] 69 [-7] 82 [-3] 71 [-1] [-17] [-11] 77 [-4] 57. Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært [-3] [+3] 89 [+11] 85 [-5] [-2] 78 [-12] 79 [-2] 78 [+1] 78 [-6] Æstetisk miljø 74. Fællesarealerne er rare at opholde sig i 77 [-1] 76 [+2] 83 [+3] 79 [-1] [+4] 74 [-4] 78 [] 78 [-2] 72 [-3]. Skolen er flot udsmykket 65 [-4] 7 [+9] [+4] 66 [-1] 7 [+5] 64 [-7] [-6] 64 [-6] 54 [-9] 77. Skolens udemiljø er spændende [-7] 58 [] 79 [+9] 55 [-18] 67 [+4] 58 [-4] 52 [-15] 64 [-15] 58 [-6] 78. Skolen er pæn(t) 69 [-3] 69 [] 81 [+11] 66 [-13] 74 [+4] 71 [-2] 67 [+3] 71 [-7] [-9] [26]

27 Tabel over skoler i Specialundervisnisnetværket [5] >7: meget god vurderi -69: middel til god vurderi 5-69: lav til middel vurderi <5: meget lav vurderi SpecialUndervisnin gsnetværket ASV Horse ns CSU Egedammen CSV Koldi Lyåskolen Specialskolen for voksne, Vendsyssel STU Viborg Uddan nelsescen ter Mariebjerg Udomsc enter Knud mosen Kosttilbud/Botilbud 79. Jeg er tilfreds med at bo på kollegiet 79 [-11] 69 [-16] [-11]. Jeg er med til at bestemme, hvad vi laver på kollegiet 81. Det jeg laver i min fritid på kollegiet er spændende 82. Personalet i kollegiet er god til at lytte til mig 83. Personalet på kollegiet hjælper mig, når jeg har brug for det 79 [-1] 58 [-18] 82 [+1] 78 [-8] [-2] 78 [-1] [-3] 69 [-4] 82 [-4] 83 [] 63 [-8] 86 [+1] 84. Jeg er tilfreds med mit værelse 87 [-6] 81 [-12] 88 [-5] 85. Det er vigtigt at jeg lærer, hvordan jeg laver mad, vasker tøj og gør rent på mit 84 [-9] 88 [-7] 83 [-1] værelse 86. Jeg kan lide at være på kollegiet i weekenderne 77 [-7] 69 [-13] 78 [-6] 87. Jeg har lært hvordan man er sammen med kammerater og venner 88. Jeg kan bruge det jeg lærer på kollegiet, når jeg flytter fra kollegiet 83 [+4] 88 [+7] 82 [+4] 84 [-8] 81 [-9] 84 [-8] [27]

28 Appendiks - Hvordan skabes trivsel? Undersøgelsesmodellen Tolkni af modellen Ennova har udviklet en undersøgelsesmodel specielt til Specialundervisnisnetværket, hvilket garanterer for den bedst mulige beskrivelse af trivselsskabelse på de mae danske specialundervisniscentre. Modellen giver svar på to centrale spørgsmål: Hvor godt trives eleverne/kursisterne? Hvilke faktorer har størst betydni for trivsel Modellen viser, at de 4 faktorer i modellen påvirker, hvordan eleverne trives på skolen. Det betyder, at når man arbejder med at forbedre de 4 faktorer i modellen, vil man forbedre elvernes trivsel. Indsatsparametre Resultatparametre Lærere & Pædagoger Trivsel Undervisni Fysiske rammer & Materialer Socialt miljø [28]

29 Appendiks Undersøgelsens spørgsmål Trivsel (Faktor indgår i modellen) Lærere & Pædagoger (Faktor indgår i modellen) Undervisni (Faktor indgår i modellen) Fysiske rammer & materialer (Faktor indgår i modellen) Socialt miljø (Faktor indgår i modellen) Æstetisk miljø (Indgår i undervisnismiljøvurderien) Jeg er glad for at gå på skolen? Jeg fortæller andre, at det er godt at gå på skolen Hvis jeg kunne vælge skole igen, ville jeg vælge skolen Er skolen som du havde forventet? Mine lærere/pædagoger er dygtige til det, vi arbejder med Mine lærere/pædagoger er gode til at forklare mig, hvad jeg skal lave Mine lærere/pædagoger er gode til at tage hensyn til mine ønsker Mine lærere/pædagoger er gode til at hjælpe mig, når jeg har brug for det Mine lærere/pædagoger er gode til at hjælpe mig, med at lære noget nyt Mine lærere/pædagoger er gode til at fortælle mig, hvad jeg er god til Mine lærere/pædagoger er gode til at lytte til mig Mine lærere/pædagoger ved altid, hvad vi skal lave Mine lærere/pædagoger kommer altid til tiden Mine lærere/pædagoger hjælper os, når nogen bliver uvenner Mine lærere/pædagoger er gode at snakke med Mine lærere/pædagoger er altid glade og i godt humør Skolen er god til at fortælle mig om aflysnier og ændrier af undervisni Jeg har gode muligheder for at få noget at vide om min uddannelse, praktik og hvad jeg skal bagefter De ti, jeg laver i undervisnien er spændende Jeg lærer nyt hver dag Det er godt, at arbejde sammen med de andre elever i undervisnien Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne Jeg lærer meget, jeg ikke kunne, før jeg startede på skolen Vi arbejder både med bøger, computere og andet Der er ro, når vi bliver undervist Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisnien Computere og andet udstyr, f. eks. (Øvrigt udstyr) fuerer godt Skolens lokaler er gode Skolens lokaler er rene Lokalerne er behagelige at være i (plads, lys og varme) Det er nemt at finde en computer og bruge Internettet på skolen Mine borde, stole og klasseværelser er gode Man kan komme rundt i kørestole på skolen Vi har det godt på holdet/i klassen Alle på skolen er for det meste glade og i godt humør Jeg er glad for de venner, jeg har på skolen Det er nemt at få nye venner på skolen Skolen er gode til at holde arraementer, fx fester, sport og caféer Jeg har nogen at snakke med, når jeg har det svært Fællesarealerne er rare at opholde sig i Skolen er flot udsmykket Skolens udemiljø er spændende Skolen er pæn(t) Undervisnisplan K1. Er der lavet en individuel undervisnisplan for dig? K2. Har du selv været med til at lave den individuelle undervisnisplan? K3. Kender du dine mål i den individuelle undervisnisplan? K4. Ved du, når du når dine mål i den individuelle undervisnisplan? Kollegium/botilbud Jeg er tilfreds med at bo på kollegiet Jeg er med til at bestemme, hvad vi laver på kollegiet Det jeg laver i min fritid på kollegiet er spændende Personalet i kollegiet er god til at lytte til mig Personalet på kollegiet hjælper mig, når jeg har brug for det Jeg er tilfreds med mit værelse Det er vigtigt at jeg lærer, hvordan jeg laver mad, vasker tøj og gør rent på mit værelse Jeg kan lide at være på kollegiet i weekenderne Jeg har lært hvordan man er sammen med kammerater og venner Jeg kan bruge det jeg lærer på kollegiet, når jeg flytter fra kollegiet Baggrund/Demografi Aiv venligst dit køn? Aiv venligst din alder? Hvilken skole (Dagskole, Døgnskole) går du på? Hvilket uddannelsesforløb går du på? [29]

30 Appendiks om vurderier og beregnet betydni Vurderier I spørgeskemaet har eleverne besvaret spørgsmålene på en skala fra 1 til 1, hvor 1 er den laveste og 1 er den højeste vurderi, eller på den nye smiley skala fra 1 til 5. Bagefter er svarene blevet overført til en skala fra til 1. Hvis eleverne har svaret 1 på et spørgsmål på 1 punkt skalaen, er svaret omregnet til scoren. Hvis svaret er 2, omregnes det til 11, 3 til 22 og så fremdeles. Har en elev svaret 1 på et spørgsmål på smileyskalaen, er svaret ligeledes omregnet til, mens hvis svaret er 2, er det omregnet til 25, 3 til 5 og så fremdeles. Lav Høj Indeks Betydni: Hvor skal vi starte? Undersøgelsen måler ikke blot trivslen, men også hvor vigtige de enkelte områder er for eleverne/kursisterne. Ennova har vha. statistiske beregnier undersøgt sammenhæen mellem områderne og den overordnede trivsel. Hvis der er tydelig sammenhæ mellem et område og trivslen, kan man udlede, at området er af stor betydni for eleven/kursisten. Graden af sammenhæ afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre elevernes trivsel: Hvis der er stor sammenhæ mellem et område og trivsel, vil højere vurderi af området også medføre øget trivsel. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæ, vil en højere vurderi af området ikke have særlig stor betydni for elevernes trivsel. Undersøgelsen viser hvilke områder, som er vigtigst for eleverne/kursisterne, og som har størst betydni for deres trivsel. LÆRERE & PÆDAGOGER Hvor skal vi starte? UNDERVISNING FYSISKE RAMMER & MATERIALER SOCIALT MILJØ [3]

31 Appendiks overordnede og specifikke prioriteriskort To typer af prioriteriskort I rapporten bruges to typer af prioriteriskort: ét overordnet prioriteriskort og en række specifikke prioriteriskort. Overordnet prioriteriskort Det overordnede prioriteriskort aiver prioriterien af de fire områder: Lærere & Pædagoger, Undervisni, Fysiske rammer & Materialer og Socialt Miljø. Kortet viser, hvordan disse områder kan bestemmes som hhv. indsatsområder, styrker, muligheder eller svagheder i forhold til at forbedre den overordnede trivsel. NB: Det skal som hovedregel være det overordnede prioriteriskort, som afgør, hvilket område man prioriterer højest i det videre udviklisarbejde. Herefter bruger man de specifikke prioriteriskort til at finde ud af hvilke spørgsmål, som bidrager mest til skabelsen af området. Specifikke prioriteriskort De specifikke prioriteriskort er mere detaljerede og viser prioriterien på spørgsmålsniveau. De specifikke prioriteriskort viser således, hvordan de enkelte spørgsmål under et givent område kan kategoriseres som hhv. indsatsområder, styrker, muligheder eller svagheder i forhold til at forbedre tilfredsheden med området. Et eksempel I eksemplet nedenfor bør man primært sætte ressourcerne ind på at forbedre område 2, da det ligger i feltet for indsatsområder, mens område 1 ligger i feltet for muligheder. Hvordan kan man så konkret forbedre område 2? Her skal man se på det specifikke prioriteriskort, som knytter sig til område 2. Man vil opnå den mest effektive forbedrisindsats ved at fokusere på de spørgsmål, som på dette kort ligger i feltet for indsatsområder (markeret med en rød firkant). Overordnet prioriteriskort Specifikke prioriteriskort TILPAS VEDLIGEHOLD OMRÅDE 1 OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 OMRÅDE 2 OBSERVER PRIORITER [31]

32 Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK- Århus C T W