Litteraturundervisning i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturundervisning i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013 Litteraturundervisning i det senmoderne samfund - Dansk Foråret 2013 Studerende Studie nr.: Vejledere Johannes Fibiger Mette H. Beck

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning p Metodiske og empiriske overvejelser p Observationer p Interview p Elevprodukter p Afgrænsning p Litteraturens egenart p Hvorfor distancerer eleverne sig fra litteraturen? p Elevernes navlebeskuelse p At læse litteratur for litteraturens skyld p Det komplekse formsprog p Sammenfatning p Den kvalificerede litteraturundervisning p Det dialogiske klasserum p Projekt Litteraturhjørnet p Den litteraturteoretiske værktøjskasse p Mærkværdiggørelse som litteraturpædagogisk platform p Selviscenesættelse og selvforglemmelse i praksis p Stilladsering p Metodemangfoldighed p Kompleksitetsreducering af formsproget p Struktur p Den vanedannende litteratur p Sammenfatning p Er litteraturundervisningen outdated? p Litteraturen kan læse os at sætte parentes om os selv p Litteraturen skaber empatiske og tolerante elever p Litteraturen kan lære os at være handlekompetente p. 30 og snarrådige 7.4. Litteraturen er sprogudviklende p Sammenfatning p Konklusion p Perspektivering p Referenceliste p Bilag 1: Interviewguide p Bilag 2: Interview med Helle Bernth p. 38 2

3 1. Indledning Neeej, vi skal ikke læse en novelle mere, vel? udbryder Peter efter min opstart af dansk- timen i 7.b. Hvad er der galt med noveller, Peter? spørger jeg interesseret. For det første er det kedeligt at læse noveller. For det andet er de altid så svære at forstå. Hvorfor kan personerne, der har skrevet novellerne, ikke bare skrive, hvad de mener i ste- det for at gøre det så besværligt? Peter holder en lille betænkelig kunstpause og fortsætter i samme forargede tone: og hvorfor skal vi egentlig læse novellerne? Vi kommer aldrig til at bruge dem til noget? Jeg forsøger i al eftertænksomhed at fremskaffe et kvalificeret svar, men Peter afbryder mine tanker med en afsluttende kommentar:. og Janni, vi lever altså i år 2012! Novel- ler er gammeldags. Film, spil og TV, det er total upstyle! Litteraturundervisningen i 7.klasse er hermed for alvor skudt i gang! Peter er prototypen på den gennemsnitlige elev i overbygningen. Hans reaktion og ad- færdsmønster er sammenlignelig med mange af de elever, jeg har mødt i min litteratur- undervisning. I elevernes optik fremstår det litterære arbejde ofte, som værende ked- sommeligt, irrelevant og demotiverende. Dette gentagende mønster har undret og opta- get mig i min didaktiske praksis, fordi hvad er det i grunden, der afholder eleverne fra at fordybe sig i litteraturen? Hvori består deres manglende lyst og uvilje? Hvorfor fremstår det litterære univers uforligelig med elevernes indre oplevelsestunnel? Som en professionel, reflekterende didaktiker udløser alle disse ubesvarede spørgsmål et væld af mulige løsningsforslag. Skal vi udelukkende bekræfte elevernes hverdagskul- tur og undgå det unikke og mangeartede univers, som litteraturen tilbyder? Hvordan kan jeg iscenesætte det litterære værk, således at det bliver mere tilgængeligt og hånd- gribeligt? Måske skal svaret slet ikke findes i en fagdidaktisk diskussion men snarere ud fra et almendidaktisk henseende? Bør jeg vægte medbestemmelse højere? Hvilke didak- tiske greb bør jeg i grunden benytte? Er mit dannelses- og læringssyn forældet ift. det hyperkomplekse samfund, som eleverne skal rustes til? 3

4 Denne opgave vil tage hul på ovenstående problematik og grave sig ned i problemfel- tets mange facetter ved at afsøge og diskutere mulige løsningsforslag ud fra en fag- og almendidaktisk vinkel. Opgavens afsæt lyder som følgende: Hvorfor distancerer eleverne sig øjensynligt fra litteraturen, og hvordan kan man skabe et konstruktivt samspil imellem det litterære arbejde og elevernes egen livsverden? 2. Metodiske og empiriske overvejelser Til at belyse ovennævnte problemformulering vil jeg i det første afsnit afgrænse og defi- nere litteraturens egenart. Jeg vil vha. Klaus P. Mortensens begrebsverden indkredse, hvad der kendetegner litteraturen som refleksionsform. Opgaven er herefter delt op i tre hovedafsnit. Første afsnit vil være en redegørelse af, hvorfor eleverne øjensynligt distancerer sig fra litteraturen. Jeg vil vha. mine erfaringer fra praksis forsøge at indramme og beskrive tre faktorer, som kan fremstå som en hæm- sko for det konstruktive samspil imellem det litterære arbejde og elevernes oplevelses- tunnel. Mine praksiserfaringer kalder dog på en teorilæsning, som kan hjælpe med at tematisere stoffet. Teorilæsningen vil i dette afsnit tage udgangspunkt i en konkretise- ring af den senmoderne verden vha. Thomas Ziehes terminologi. Desuden vil Judith A. Langers forskningsprojekt Literary understanding and literature instruction blive ind- draget. Det andet afsnit er opgavens hjerte. Jeg vil her gå ind i fag- og almendidaktisk analyse af, hvordan man kan kvalificere litteraturundervisningen og skabe de bedste forudsæt- ninger for, at eleverne på konstruktiv vis kan tage del i det litterære arbejde. Afsnittet er delt op i seks underafsnit. Disse bygger på et teoretisk fundament som henholdsvis be- står af Olga Dysthes tanker om det dialogiske klasserum, en diskussion af litteraturpæ- dagogiske tilgange, Helle Rørbechs litteraturpædagogiske perspektiv kaldet Mærkvær- diggørelse som en litteraturpædagogisk strategi, stilladsering som et didaktisk redskab og Bo Steffensens konkretisering af emotioner og motiver. Det sidste afsnit vil bevæge sig ind i en dannelsesmæssig diskussion af, hvad der legi- timerer litteraturundervisningen i det 21. århundrede. Jeg vil indkredse fire legitimerin- ger, som alle tager udgangspunkt i det hyperkomplekse samfund. Sideløbende vil jeg 4

5 diskutere, hvilke kompetencer eleverne bør erhverve sig for at kunne begå sig i et sådan samfund, samt vurdere hvordan litteraturundervisningen kan medvirke til at udvikle disse. Dette afsnit vil være forankret i en socialkonstruktivistisk tilgang samt vokse ud fra Hans Jørgen Kristensens begreb Handlekompetence. Overordnet for hele opgaven har jeg valgt ikke at udforme et selvstændigt redegørende teoriafsnit. I stedet vil læseren opleve, hvordan de teorietiske perspektiver løbende bli- ver inddraget i min analyse af praksis. Grunden hertil er at skabe en tydeligere kobling og dialog imellem teori og praksis og forsøge at lade disse smelte sammen i en enhed. Deslige har dette valg været et forsøg på at undgå, at det empiriske stof bliver afkortet gennem den selektion, som teorien indebærer. Jeg har foretaget en vifte af undersøgelser, som skal bruges til at understøtte og udfor- dre mine analyser. Jeg vil i det følgende forsøge at indkredse og vurdere de enkelte an- vendte undersøgelsesmetoder Observationer Under min praktik foretog jeg nogle observationer og førte logbog i min danskundervis- ning i 7.b. Supplerende optog min praktiklærer nogle videoklip fra undervisningen. Dis- se videoer vil blive benyttet i opgaven i form af konkrete dialoggengivelser. Logbogsob- servationerne var strukturerede, da jeg fokuserede på elevernes umiddelbare tilgang til litteraturen og deres adfærdsmønstre ift. den litteraturmetodik, jeg benyttede. Jeg var under alle observationerne aktivt deltagende i undervisningen, og som deltagende aktør er det vigtigt at skabe bevidsthed hos sig selv om den rolle, man som forsker træder ind i og påvirker sine omgivelser med, og om, hvordan de måder, man får mulighed for at deltage i aktiviteter på, påvirker de data, man indsamler (Nielsen et al., 2010, p. 72). Det er essentielt, at man kan skelne mellem at være deltager og observatør, mellem deskrip- tioner og fortolkninger. I retrospekt kunne det have gavnet det indsamlede empiriske materiale, hvis jeg havde haft mulighed for at være udelukkende observatør, da det kan være svært at fastholde en objektiv optik, når man selv er indlemmet i situationen. Jeg har dog forsøgt at give mine observationer en høj validitet og reliabilitet ved at struktu- rere mine iagttagelser, for derved at undgå ubevidste synsninger, samt at skelne meget stringent mellem at beskrive og forklare det observerede. 5

6 2.2. Interview Som supplement til observationerne har jeg foretaget et interview af min tidligere prak- tiklærer Helle Bernth (se bilag 2). Jeg havde på forhånd udarbejdet en interviewguide (bilag 1), som var retningssnoren for interviewet, men med øje for, at vi ikke var bundet af spørgsmålene og kunne dykke ned i visse spørgsmål og undlade andre interviewet var altså semistruktureret. Interviewet befinder sig ligeledes i spændingsfeltet mellem det kvalitative og narrative interview. Det narrative kommer til udtryk i form af lydhør- hed overfor interviewpersonens individuelle fortælling og interviewerens knap så sty- rende rolle. Det kvalitative træder i kraft i form af åbne spørgsmål, en dybdegående ka- rakter og et eksplorativt islæt Elevprodukter Jeg har løbende igennem praktikken indsamlet forskellige elevprodukter og evalue- ringsskemaer. Der er tale om skriftlige arbejdsopgave, som eleverne har lavet, samt eva- lueringsskemaer efter endt studiedag og endt praktikforløb. Dette empiriske materiale vil bidrage med et elevperspektiv, som skal komplementere det teoretiske og lærerfagli- ge perspektiv. Jeg har ud fra ovenstående empiriske materiale forsøgt at udforme en metodetriangule- ring, som med sin variation kvalificerer og validerer mine refleksioner. Til trods for at ovenstående undersøgelsesmetoder muliggør en nuanceret bearbejdning af mit pro- blemfelt, så vil jeg i tilbageblikkets optik mene, at jeg med fordel kunne have styrket det empiriske grundlag ved at have lavet nogle fokusgruppeinterview med eleverne. Lærer- interviews, logbogsoptegnelser og elevprodukter påviser et udsnit af den oplevede praksis, men et mere dybdegående indblik i elevernes tankemønstre ville være ønske- ligt. Afslutningsvis vil jeg præcisere, at de benyttede metoder både har karakter af et be- skrivende og et intervenerende undersøgelsesperspektiv (Harboe, 2010, p. 59). I nogle tilfælde forsøgte jeg udelukkende at kortlægge og beskrive det iagttagede. Andre gange afprøvede jeg nye tiltag ud fra det iagttagede altså en intervenerende tilgang. Yderme- re i form af, at hele mit undersøgelsesfelt er rettet mod at ændre elevernes tilgang til lit- teraturen vil der implicit være tale om en intervenerende tilgang. 6

7 Observationerne, interviewene og elevprodukterne vil løbende blive inddraget i opga- ven, og disse vil være markeret med en omkransende kasse, hvorefter mine tanker og analyse heraf følger. 3. Afgrænsning Nærværende opgave retter sig mod litteraturundervisning i udskolingen. Nærmere be- tegnet befinder vi os i en 7. klasse på Hvinningdalskolen. Termen det litterære arbejde, som jeg benytter i problemformuleringen, dækker i denne sammenhæng over nutidige tekster, som omhandler temaet Identitet og ungdomsliv. Tekstmaterialet består af: - Kim Fupz Aakeson: Læreplads - Kim Fupz Aakeson: Raftehegn - Kim Fupz Aakeson: Natteravne - Nassrin El Halawani: Sommer og København - Angel T. Kirkegaard: Bounty - Halfdan Rasmussen: Noget om at være Afslutningsvis vil jeg præcisere, at mit problemfelt er et mindre udsnit af en broget vir- kelighed. Den distancering, jeg har oplevet, at eleverne har til litteraturen kan ikke over- føres til et absolut og almengyldigt billede af virkeligheden, da man kan og vil opleve det modsatte. Det er derfor vigtigt at understrege, at selvom opgaven bevæger sig på et ge- neraliserende plan, så er opgavens problemfelt blot en af mange angrebsvinkler. 4. Litteraturens egenart Varför skall man egentligen läsa skönlitteratur? Frågan har förmodligen li- ka många svar som det finns läsare. Det är inget att beklaga. Det vittnar om litteraturens förunderliga förmåga att tilfredsställa de mest olikartade be- hov. Litteraturen kan roa och oroa. Den kan trösta och utmana. Den kan un- derhålla och ge kunskap. Den kan lära oss se på verkligheten med nya ögon eller erbjuda verklighetsflykt. (Persson, 2007, p. 6) Som Magnus Persson beskriver, er litteraturen en særlig refleksionsform, som med sit mangesidige udtryk kan tilbyde os en nuanceret forståelsesramme. Det er et artefakt, som med sit subjektive bud på virkeligheden muliggør en syntese imellem det litterære univers og elevernes individuelle livsverden. Litteraturen indbyder således sine læsere 7

8 til at udvide deres horisont og blive klogere på dem selv og omverden. Men hvordan fin- der en sådan proces i grunden sted? For at beskrive processen vil jeg benytte mig af Klaus P. Mortensens terminologi, nærmere betegnet evnen til selvbegrænsning, selv- overskridelse og selvfordobling (Mortensen, 1998). I læsningen af et litterært værk vil man som læser møde et alternativt verdensbillede og i forsøget på at forstå dette og indlejre sig selv i teksten, tvinges man til at begrænse sig selv og sit eget ståsted. I mødet med fremmederfaringen vil man opleve, hvordan man har en anden forståelseshorisont end teksten. Man overskrider hermed sin indivi- duelle oplevelsestunnel, og dér findes kimen til, at man som læser bliver historisk for sig selv. Historien er ikke længere rarietetskabinet, men en proces man selv er indlejret i. (Mortensen, 1998, p. 54). Som læser væver man sig altså ind i tekstens univers og formår herefter at indoptage og gøre fremmederfaringen til en del af sit subjektive selv. Jeg vil, for at sætte Klaus P. Mortensens termer i perspektiv, præsentere to begreber, som min praktiklærer Helle Bernth formulerede i et interview (bilag 2): Litteraturundervisningen handler vel om, at eleverne skal kunne opleve, at der er tyde- lige parallelle linjer mellem tekstens indhold og deres dagligdag en form for selvisce- nesættelse. Men med tiden skal de slippe sig selv, og de skal møde anderledesheden. Det kan vel kaldes for selvforglemmelse. Eleverne skal bryde ud af egen krop og prøve at være en anden. Projektet for mig er, at eleverne skal sætte sig selv til side for at møde andre. De skal forholde sig til sig selv i samspil med andre. Og det er her danskfaget er fedt for mig. I det øjeblik, hvor eleverne oplever, at verden ikke kun handler om mig. Dét er almen dannelse. Begrebet selviscenesættelse dækker over elevens evne til at identificere sig med tek- stens handlingsflade. Eleven skal være i stand til at bringe sit selv i spil for derved at ud- viske fremmedheden. Selvforglemmelsen bygger på elevens evne til at tilsidesætte sine egne erfarings- og tankemønstre for derved at kunne sætte sig i andres sted. De to be- greber er gensidigt afhængige af hinanden, og de er hinandens forudsætninger. Klaus P. Mortensen indkredser også dette gensidige forhold, han kalder det dog for identifikation 8

9 og distance. Han beskriver ligeledes, hvordan denne dobbelthed bør være udgangspunk- tet for ethvert litterært arbejde. (Mortensen, 1998, p. 52) Vekselvirkningen mellem selvforglemmelsen og selviscenesættelsen og resultatet af den selvbegrænsende og selvoverskridende proces er menneskets konstitutionelle selv- fordobling. Igennem mødet med det fremmede kan man på et og samme tid erkende, men også overskride sig selv. Hermed kombineres fremmediagttagelsen og selviagtta- gelsen. Man evner nu at se sig selv og sine tanker fra en udefra stående vinkel. Hermed er det fiktive univers i stand til at bringe læseren i et refleksivt forhold til sig selv, og man opnår dermed en reflekteret selvforståelse. Som ovenstående antyder vil litteraturen i sin refleksionsform fordre og være grund- laget for en litterær bevidsthed, nuanceret selvforståelse samt almen dannelse. Men som beskrevet i indledningen har jeg i min praksis oplevet, at noget spænder ben for, at eleverne kan drage nytte af litteraturens egenart. Jeg vil i det følgende afsnit kort forsøge at opridse de elementer, jeg mener kan distancere eleverne fra teksterne. 5. Hvorfor distancerer eleverne sig fra litteraturen? Det dialektiske og hermeneutiske samspil mellem eleven og det litterære værk, som jeg skitserede i forrige afsnit, kan besværliggøres af det, jeg vil kalde for modstandsfaktorer. I dette afsnit vil jeg konkretisere tre modstandsfaktorer, som jeg har oplevet som hæm- mende ift. elevernes interaktion med teksterne. Som figur 1.a viser, er dialektikken imel- lem eleven og teksten forstyrret af tre udefrakommende påvirkninger. Der er tale om: elevernes navlebeskuelse, at læse litteratur for litteraturens skyld og teksternes kom- plekse formsprog. Figur 1.a 9

10 5.1. Elevernes navlebeskuelse Vi lever i dag i et samfund, som er underlagt narcissismens vilkår. Dette samfund iagtta- ger sig selv som senmoderne og hyperkomplekst. En sådan verden har skabt et øget fo- kus på elevernes indre livsverden, også kaldet subjektivering (Ziehe, 2007, p. 83). De unge mennesker orienterer sig altså mod deres egenverden (Ziehe, 2007, p. 101), som er filter for deres liv. Eleverne er hermed i evig samtale med sig og kan udvikle et kikkert- syn, som til stadighed tager udgangspunkt i deres individuelle oplevelsestunnel. Som beskrevet tidligere vil mødet med en tekst fordre, at man som læser er i stand til at åbne sin horisont og kunne overskride sig selv. Og det er lige netop dette, de senmo- derne elever har svært ved. Deres kikkertsyn kan resultere i, at de i stedet for at over- skride sig selv og dermed ekspandere deres egenverden forbliver navlebeskuere og di- stancerer sig fra den nye fremmederfaring. De omslutter og værner om deres egenver- den, da det nye og ukendte stof ved første øjekast kan synes uforeneligt med deres indi- viduelle tankemønstre. Ydemere har søsætningen af det postmoderne projekt været med til at udslette alt med et normativt islæt. Dermed kan man ikke længere tale om én klar højkultur, som er ret- ningsgivende for elevernes tilværelse. Resultatet heraf er, at selvdannelse og lokale sandheder på mange måder overskygger almen dannelse og universelle sandheder. Ergo står de unge mennesker fuldstændig alene med deres egen gør- det- selv- biografi, som Ulrich Beck beskriver det. (Sørensen & Christiansen, 2006, p. 77) Dette individuelle an- svar medfører, at det eneste sikre og stabile fikspunkt er dem selv. Forståeligt nok har eleverne derfor også svært ved den selvbegrænsende proces i mødet med teksterne, da de er vant til, at selvet er den meningsgivende og styrende instans i deres liv. Opsummerende må man konkludere, at en verden, som har rødderne solidt plantet i narcissismens muld, stiller nye og ændrede krav til litteraturundervisningen At læse litteratur for litteraturens skyld Det er en notorisk kendsgerning, at litteraturen altid har været en vital del af danskfa- gets identitet, men igennem tiden har litteraturen været legitimeret ud fra forskellige tilgange. Formålet med at benytte litteraturen i danskundervisningen har altså varieret afhængig af de overordnede værdisætninger for danskfaget. Igennem adskillige årtier 10

11 har litteraturundervisningen i høj grad handlet om at læse litteratur for litteraturens skyld, ikke for elevernes skyld. Som Judith Langer beskriver det: Too often, literature has been considered only as a way to indoctrinate students into the cultural knowledge, good taste, and elitist traditions of our society. (Langer, 2000, p. 5) Et sådant tekstsyn er præget af, at man underviser i fremfor med litteratur. Mange vil måske mene, at et så- dant tekstsyn hører fordums tid til. Alligevel er det min oplevelse, at dette tekstsyn sta- digvæk fylder en del i nutidens litteraturundervisning. Jeg ser to grunde til dette. 1) Ind- førelsen af Dansk litteraturs kanon i danskundervisningen har i høj grad medført, at man læser litteratur kun for at kunne placere det i en historisk ramme, samt at få et indblik i vores nationale identitet. 2) Med indtoget af den angelsaksiske testkultur i den danske folkeskole er målbare resultater blevet en uundværlighed. I litteraturundervisningens øjemed afføder dette et krav om at kunne måle, veje og klassificere elevernes litterære bevidsthed. For at kunne gøre dette negligeres litteraturarbejdet ofte til at omhandle ri- gide analyseark og afkrydsningsskemaer. Des bedre eleverne er til at udfylde analysear- kets kasser, des bedre litterær bevidsthed har de. Disse to diskurser er medvirkende til, at vi til stadighed læser litteratur for litteraturens skyld, ikke for elevernes skyld. Dette kan resultere i, at vi for det første ikke udnytter litteraturens fulde potentiale, og for det andet vil læsningen af diverse tekster være en kedsommelig og rutinepræget proces. I sådanne situationer kan tekstsynet og den metodiske tilgang blokere for og hæmme ele- vernes motivation ift. at tage del i det litterære arbejde. Det var i høj grad dette billede jeg stødte på, da jeg først stiftede bekendtskab med 7.b. De litteraturpædagogiske og - didaktiske refleksioner er hermed væsentlig omdrejningspunkter i forståelsen og tilret- telæggelsen af en vedkommende og relevant litteraturundervisning Det komplekse formsprog En anden modstandsfaktor i litteraturundervisningen i 7.b var den implicitte modstand i teksternes formsprog. Teksterne var af nyere dato, hovedsageligt fra 90 erne og 00 erne. Vi arbejdede hermed under modernismens vilkår, hvor det foranderlige og komplekse formsprog spiller en væsentlig rolle. Litteraturen fra 00 erne er ikke på samme måde ek- sperimenterende, som eksempelvis 80 ernes ekspressionistiske og lyriske formsprog. Snarere ser vi tværtimod en tilbagevenden til det realistiske udgangspunkt, hvor tek- sterne på overfladen er letforståelige og omhandler dagligdagsfænomener. Men i dyb- 11

12 den er teksterne spækket med stilistiske virkemidler, såsom brugen af tomme pladser, intertekstualitet og kompositoriske greb. Altså er 00 ernes stilistiske virkemidler langt mere implicitte end f.eks. 80 ernes eksplicitte og ekspressive udtryksform. Dermed kun- ne eleverne uden de store besværligheder afkode novellernes umiddelbare udtryk, men havde senere svært ved at øjne og forstå teksternes komplekse og til tider underspillede karakter. I Thomas Illum Hansens termer kan man konstatere, at eleverne havde svært ved at læse med fordobling (Hansen, 2004, p. 202). Det er derfor essentielt, at man i planlægningsfasen overvejer, hvordan man kan reducere formsprogets kompleksitet for dermed at muliggøre, at eleverne kan begribe værket Sammenfatning I det foregående har jeg forsøgt at indramme nogle væsentlige modstandsfaktorer i litte- raturundervisningens øjemed. Man kan dog inddrage flere faktorer, som kan have en indvirkning på det litterære arbejde, eksempelvis kulturelle betingelser, elevgruppens sammensætning, klassemiljøet osv. Dette vil dog ikke blive udfoldet i denne fremstilling. Det følgende afsnit vil bevæge sig ind i en fag- og almendidaktisk analyse af, hvordan man i praksis, med ovenstående in mente, kan skabe et konstruktivt samspil imellem det litterære arbejde og elevernes egen livsverden. 6. Den kvalificerede litteraturundervisning Man bliver ikke nødvendigvis hverken et godt menneske eller mere kon- struktivt deltagende af at læse litteratur. ( ) Litteraturundervisningens særlige opgave er derfor at formidle og kvalificere elevernes møde med skønlitteratur, at udfordre dem på deres syn på sig selv og verden. Eleverne skal inspireres og gribes af fiktive verdener, og møde, opleve og udfordres af sansninger, tænkemåder og levevis. (Bundsgaard & Oksbjerg, 2012, p. 26) Modet, lysten og viljen til at læse litteratur kommer ofte ikke automatisk af sig selv især ikke i en skolekontekst. Som det beskrives i ovenstående citat må man som profes- sionel didaktiker overveje, hvordan man kan gøre materialet mere appetitligt for ele- verne, altså overveje hvordan litteraturundervisningen kan orkestreres. Jeg har i min ef- 12

13 terrefleksion indkredset seks omdrejningspunkter, som i høj grad har været retningsgi- vende for tilrettelæggelsen af den vedkommende litteraturundervisning. Figur 1.b Figur 1.b er et overordnet billede af ovenstående refleksioner og samtidig fungerer den- ne som en modreaktion til figur 1.a, som blev gennemgået tidligere. For at undgå en dis- sonans imellem eleven og teksten, som var tilfældet i figur 1.a, benyttede jeg nogle al- men- og fagdidaktiske greb, som er illustreret ved de seks påvirkningspile. Disse vil hver især blive uddybet i de følgende afsnit Det dialogiske klasserum Som beskrevet i afsnittet Elevernes navlebeskuelse er det evident, at mennesker i det senmoderne samfund er utvivlsomt i stigende grad ramt af individualitet som livsvil- kår. (Hermansen et al., 2005, p. 56) Dette individfokus har ligeledes haft sin afsmitning på det didaktiske felt, hvor individualitets- didaktikken er blevet et nøglebegreb (Her- mansen, 2005, p. 55). Det er dog min tese, at netop litteraturundervisningen også bør 13

14 støtte op om det fælles projekt, da det er i fortolkningssamtalerne og i den divergente flerstemmighed, at litteraturen åbenbarer sig. Som Birte Sørensen beskriver det: Hertil kommer litteraturundervisningens fornemmeste formål: at flere læsere kommer i dialog med hinanden. (Sørensen, 2005, p. 11) Jeg ønskede derfor at etablere et klasserum, hvor dialog og fællesskab var de bærende principper. Grundet ønsket om at skabe et fæl- les fodfæste, nedtonede jeg individualitets- didaktikken til fordel for at tale om undervis- ning som kommunikation og sociale processer. Ud fra ovenstående refleksioner og antagelser opstod projekt Litteraturhjørnet, som et bud på at skabe et fysisk rum, hvor fællesskab, dialog og tryghed er rammerne for det litterære arbejde Projekt Litteraturhjørnet I min praktikperiode havde jeg flere studiedage til rådighed, hvilket er dage, hvor ele- verne fordyber sig udelukkende i ét fag. Jeg ønskede at benytte en af disse studiedag til at skabe et litteraturrum, som i høj grad byggede på Olga Dysthes tanker omkring det dialogiske klasserum (Dysthe, 1997). Overordnet set skelner hun imellem det monologi- ske og det dialogiske klasserum. Nedenstående skema er mit forsøg på at karakterisere de to forskellige klasserum: Det monologisk klasserum Det dialogiske klasserum Monolog Dialog Individuelt betinget Socialt betinget Elev: passiv modtager Elev: aktiv medaktør Lærerstyring Elevstyring Formidle/Foredrag Samtale Konvergent Divergent Som ovenstående antyder, bygger det dialogiske klasserum på et socialkonstruktivistisk fundament, hvor det er interaktionen og flerstemmigheden, der er medvirkende til, at eleverne kan konstruere ny viden. Det dialogiske klasserum er karakteriseret ved, at man finder mening sammen, man ser og hører sig selv gennem andres øjne og stemmer og at dialogen består af mange stemmer og denne flerstemmighed udgør et læringspo- 14

15 tentiale. (Dysthe, 1997, p. 223). I det følgende vil jeg forsøge at beskrive og analysere de tiltag, jeg benyttede i praksis for at iscenesætte det dialogiske klasserum. Rent fysisk ville jeg understrege dialogen i lokalets indretning. Den sædvanlige møbel- opsætning i en klasse betoner ofte, at eleverne er i en modtagerposition og ikke i en lige- sindet og dialogisk relation. Derfor fjernede jeg, inden eleverne mødte ind, alle bordene og stolene fra lokalet - også katederet. I et didaktisk henseende havde jeg planlagt to forskellige arbejdsstrukturer, som begge skulle sikre et dialogisk litterært arbejde. De to didaktiske strukturer er: litteratur- cirklen og talebolden. Litteraturcirklen består i, at alle eleverne er samlet inde i klassen og sidder i en cirkel på gulvet. I litteraturcirklen stilles der spørgsmål til elevernes umiddelbare oplevelse af teksten. Jeg ønskede som sagt, at eleverne skulle komme til orde, og at deres tanker skulle være retningsgivende for samtalen. Derfor indførte jeg redskabet talebolden, som rent fysisk er en bold, som giver en lov til at tale. Boldens rejse var afgjort af eleverne, da det var dem, der skulle sende bolden videre fra person til person. Olge Dysthe beskriver med udgangspunkt i M. M. Bakhtins terminologi, hvordan det ikke er tilstrækkeligt, at der eksisterer mange stemmer samtidig. Der må foregå en interaktion mellem stemmer- ne (Dysthe, 1997, p. 224). Talebolden var et forsøg på at legemliggøre og anskueliggøre den interaktion mellem deltagerne, som Olge Dysthe her beskriver. Gengivelse fra videooptagelser: Lærer: Anders var der noget, du undrede dig over i novellen? Jeg kaster bolden til Anders bagerst i lokalet. Anders: Jeg synes, det var meget mærkeligt, at faren slog moren! Hun havde jo ikke gjort noget? Anders kigger lidt nervøst rundt og ved ikke rigtig, hvad han skal gøre med bolden. Jeg opfordrer ham til at kaste bolden videre. Han kaster den til Line ved siden af ham. Line: Jeg tror, det er fordi, at moren og faren er uvenner. Det er ligesom om, at de lever hvert deres liv. De er ikke rigtig som en familie. Lærer: God pointe Line. Men hvordan kan man se, at forældrene er uvenner? Line sender bolden videre til Anna, som svarer: Den måde de taler til hinanden på, og det at hun ikke er med ude og lave hegnet i haven. 15

16 Frederik svarer ud af det blå: der står også, at moren og faren aldrig kigger på hinanden. Anders: Du har ikke bolden Frederik! Line kaster bolden over til Frederik, og han fortsætter: Det står her Hun frøs og holdt om sig selv med begge arme. De så ikke på hinanden. Lærer: Fint Frederik. Kan vi finde andre steder i teksten, der viser, at forældrene er uven- ner? Dette didaktiske nærbillede fra litteraturcirklen viser, hvordan talebolden er båret af elevernes indbyrdes interaktioner. Det er altså elevernes undring og tankemønstre, som skaber retningen for samtalen. Derforuden forsøgte jeg at forme samtalen ud fra elever- nes svar og kommentarer, hvilket i Dysthes begrebsverden kaldes for optag og høj værdsætning (Dysthe, 1997, p ). Eksempelvis da Line svarer Jeg tror, det er fordi, at moren og faren er uvenner anerkender jeg hendes svar og inkorporere dette i det næstfølgende spørgsmål. Jeg oplevede i særdeleshed, hvordan værdsættelsen og in- korporeringen af elevernes svar resulterede i, at eleverne oplevede den litterære samta- le som vedkommende. Projekt Litteraturhjørnet kunne med sine socialkonstruktivistiske bevæggrunde etablere sig i det dialogiske og fælles projekt, hvilket motiverede eleverne. Det mulig- gjorde ligeledes, at eleverne i en gensidig afhængig proces var i stand til at afkode og forstå tekstens mange lag. Jeg oplevede, hvordan den dialogiske struktur højnede det lit- terære arbejde i form af mangestemmige fortolkninger og divergent tænkning Den litteraturteoretiske værktøjskasse Gengivelse fra videooptagelse: Vi arbejder med novellen Bounty af Angel T. Kirkegaard og jeg har netop fortalt ele- verne, at vi skal prøve at karakterisere hovedpersonen. Førend jeg når at tale færdig, er Peter på vej op mod klasseskuffen. Lærer: Hvad laver du Peter? Peter: Jeg henter vores analyseark? Lærer: Dem skal vi ikke bruge Peter, så sæt dig bare ned igen. Peter: Jamen hvordan vil du så lave en personkarakteristik? 16

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed.

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. KORT 1:9 - INTRODUKTION ; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. SIGTE: - orkestrerer en proces, hvor personalegruppen kortlægger institutionens særlige, faglige DNA.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere