Litteraturundervisning i det senmoderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturundervisning i det senmoderne samfund"

Transkript

1 Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013 Litteraturundervisning i det senmoderne samfund - Dansk Foråret 2013 Studerende Studie nr.: Vejledere Johannes Fibiger Mette H. Beck

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning p Metodiske og empiriske overvejelser p Observationer p Interview p Elevprodukter p Afgrænsning p Litteraturens egenart p Hvorfor distancerer eleverne sig fra litteraturen? p Elevernes navlebeskuelse p At læse litteratur for litteraturens skyld p Det komplekse formsprog p Sammenfatning p Den kvalificerede litteraturundervisning p Det dialogiske klasserum p Projekt Litteraturhjørnet p Den litteraturteoretiske værktøjskasse p Mærkværdiggørelse som litteraturpædagogisk platform p Selviscenesættelse og selvforglemmelse i praksis p Stilladsering p Metodemangfoldighed p Kompleksitetsreducering af formsproget p Struktur p Den vanedannende litteratur p Sammenfatning p Er litteraturundervisningen outdated? p Litteraturen kan læse os at sætte parentes om os selv p Litteraturen skaber empatiske og tolerante elever p Litteraturen kan lære os at være handlekompetente p. 30 og snarrådige 7.4. Litteraturen er sprogudviklende p Sammenfatning p Konklusion p Perspektivering p Referenceliste p Bilag 1: Interviewguide p Bilag 2: Interview med Helle Bernth p. 38 2

3 1. Indledning Neeej, vi skal ikke læse en novelle mere, vel? udbryder Peter efter min opstart af dansk- timen i 7.b. Hvad er der galt med noveller, Peter? spørger jeg interesseret. For det første er det kedeligt at læse noveller. For det andet er de altid så svære at forstå. Hvorfor kan personerne, der har skrevet novellerne, ikke bare skrive, hvad de mener i ste- det for at gøre det så besværligt? Peter holder en lille betænkelig kunstpause og fortsætter i samme forargede tone: og hvorfor skal vi egentlig læse novellerne? Vi kommer aldrig til at bruge dem til noget? Jeg forsøger i al eftertænksomhed at fremskaffe et kvalificeret svar, men Peter afbryder mine tanker med en afsluttende kommentar:. og Janni, vi lever altså i år 2012! Novel- ler er gammeldags. Film, spil og TV, det er total upstyle! Litteraturundervisningen i 7.klasse er hermed for alvor skudt i gang! Peter er prototypen på den gennemsnitlige elev i overbygningen. Hans reaktion og ad- færdsmønster er sammenlignelig med mange af de elever, jeg har mødt i min litteratur- undervisning. I elevernes optik fremstår det litterære arbejde ofte, som værende ked- sommeligt, irrelevant og demotiverende. Dette gentagende mønster har undret og opta- get mig i min didaktiske praksis, fordi hvad er det i grunden, der afholder eleverne fra at fordybe sig i litteraturen? Hvori består deres manglende lyst og uvilje? Hvorfor fremstår det litterære univers uforligelig med elevernes indre oplevelsestunnel? Som en professionel, reflekterende didaktiker udløser alle disse ubesvarede spørgsmål et væld af mulige løsningsforslag. Skal vi udelukkende bekræfte elevernes hverdagskul- tur og undgå det unikke og mangeartede univers, som litteraturen tilbyder? Hvordan kan jeg iscenesætte det litterære værk, således at det bliver mere tilgængeligt og hånd- gribeligt? Måske skal svaret slet ikke findes i en fagdidaktisk diskussion men snarere ud fra et almendidaktisk henseende? Bør jeg vægte medbestemmelse højere? Hvilke didak- tiske greb bør jeg i grunden benytte? Er mit dannelses- og læringssyn forældet ift. det hyperkomplekse samfund, som eleverne skal rustes til? 3

4 Denne opgave vil tage hul på ovenstående problematik og grave sig ned i problemfel- tets mange facetter ved at afsøge og diskutere mulige løsningsforslag ud fra en fag- og almendidaktisk vinkel. Opgavens afsæt lyder som følgende: Hvorfor distancerer eleverne sig øjensynligt fra litteraturen, og hvordan kan man skabe et konstruktivt samspil imellem det litterære arbejde og elevernes egen livsverden? 2. Metodiske og empiriske overvejelser Til at belyse ovennævnte problemformulering vil jeg i det første afsnit afgrænse og defi- nere litteraturens egenart. Jeg vil vha. Klaus P. Mortensens begrebsverden indkredse, hvad der kendetegner litteraturen som refleksionsform. Opgaven er herefter delt op i tre hovedafsnit. Første afsnit vil være en redegørelse af, hvorfor eleverne øjensynligt distancerer sig fra litteraturen. Jeg vil vha. mine erfaringer fra praksis forsøge at indramme og beskrive tre faktorer, som kan fremstå som en hæm- sko for det konstruktive samspil imellem det litterære arbejde og elevernes oplevelses- tunnel. Mine praksiserfaringer kalder dog på en teorilæsning, som kan hjælpe med at tematisere stoffet. Teorilæsningen vil i dette afsnit tage udgangspunkt i en konkretise- ring af den senmoderne verden vha. Thomas Ziehes terminologi. Desuden vil Judith A. Langers forskningsprojekt Literary understanding and literature instruction blive ind- draget. Det andet afsnit er opgavens hjerte. Jeg vil her gå ind i fag- og almendidaktisk analyse af, hvordan man kan kvalificere litteraturundervisningen og skabe de bedste forudsæt- ninger for, at eleverne på konstruktiv vis kan tage del i det litterære arbejde. Afsnittet er delt op i seks underafsnit. Disse bygger på et teoretisk fundament som henholdsvis be- står af Olga Dysthes tanker om det dialogiske klasserum, en diskussion af litteraturpæ- dagogiske tilgange, Helle Rørbechs litteraturpædagogiske perspektiv kaldet Mærkvær- diggørelse som en litteraturpædagogisk strategi, stilladsering som et didaktisk redskab og Bo Steffensens konkretisering af emotioner og motiver. Det sidste afsnit vil bevæge sig ind i en dannelsesmæssig diskussion af, hvad der legi- timerer litteraturundervisningen i det 21. århundrede. Jeg vil indkredse fire legitimerin- ger, som alle tager udgangspunkt i det hyperkomplekse samfund. Sideløbende vil jeg 4

5 diskutere, hvilke kompetencer eleverne bør erhverve sig for at kunne begå sig i et sådan samfund, samt vurdere hvordan litteraturundervisningen kan medvirke til at udvikle disse. Dette afsnit vil være forankret i en socialkonstruktivistisk tilgang samt vokse ud fra Hans Jørgen Kristensens begreb Handlekompetence. Overordnet for hele opgaven har jeg valgt ikke at udforme et selvstændigt redegørende teoriafsnit. I stedet vil læseren opleve, hvordan de teorietiske perspektiver løbende bli- ver inddraget i min analyse af praksis. Grunden hertil er at skabe en tydeligere kobling og dialog imellem teori og praksis og forsøge at lade disse smelte sammen i en enhed. Deslige har dette valg været et forsøg på at undgå, at det empiriske stof bliver afkortet gennem den selektion, som teorien indebærer. Jeg har foretaget en vifte af undersøgelser, som skal bruges til at understøtte og udfor- dre mine analyser. Jeg vil i det følgende forsøge at indkredse og vurdere de enkelte an- vendte undersøgelsesmetoder Observationer Under min praktik foretog jeg nogle observationer og førte logbog i min danskundervis- ning i 7.b. Supplerende optog min praktiklærer nogle videoklip fra undervisningen. Dis- se videoer vil blive benyttet i opgaven i form af konkrete dialoggengivelser. Logbogsob- servationerne var strukturerede, da jeg fokuserede på elevernes umiddelbare tilgang til litteraturen og deres adfærdsmønstre ift. den litteraturmetodik, jeg benyttede. Jeg var under alle observationerne aktivt deltagende i undervisningen, og som deltagende aktør er det vigtigt at skabe bevidsthed hos sig selv om den rolle, man som forsker træder ind i og påvirker sine omgivelser med, og om, hvordan de måder, man får mulighed for at deltage i aktiviteter på, påvirker de data, man indsamler (Nielsen et al., 2010, p. 72). Det er essentielt, at man kan skelne mellem at være deltager og observatør, mellem deskrip- tioner og fortolkninger. I retrospekt kunne det have gavnet det indsamlede empiriske materiale, hvis jeg havde haft mulighed for at være udelukkende observatør, da det kan være svært at fastholde en objektiv optik, når man selv er indlemmet i situationen. Jeg har dog forsøgt at give mine observationer en høj validitet og reliabilitet ved at struktu- rere mine iagttagelser, for derved at undgå ubevidste synsninger, samt at skelne meget stringent mellem at beskrive og forklare det observerede. 5

6 2.2. Interview Som supplement til observationerne har jeg foretaget et interview af min tidligere prak- tiklærer Helle Bernth (se bilag 2). Jeg havde på forhånd udarbejdet en interviewguide (bilag 1), som var retningssnoren for interviewet, men med øje for, at vi ikke var bundet af spørgsmålene og kunne dykke ned i visse spørgsmål og undlade andre interviewet var altså semistruktureret. Interviewet befinder sig ligeledes i spændingsfeltet mellem det kvalitative og narrative interview. Det narrative kommer til udtryk i form af lydhør- hed overfor interviewpersonens individuelle fortælling og interviewerens knap så sty- rende rolle. Det kvalitative træder i kraft i form af åbne spørgsmål, en dybdegående ka- rakter og et eksplorativt islæt Elevprodukter Jeg har løbende igennem praktikken indsamlet forskellige elevprodukter og evalue- ringsskemaer. Der er tale om skriftlige arbejdsopgave, som eleverne har lavet, samt eva- lueringsskemaer efter endt studiedag og endt praktikforløb. Dette empiriske materiale vil bidrage med et elevperspektiv, som skal komplementere det teoretiske og lærerfagli- ge perspektiv. Jeg har ud fra ovenstående empiriske materiale forsøgt at udforme en metodetriangule- ring, som med sin variation kvalificerer og validerer mine refleksioner. Til trods for at ovenstående undersøgelsesmetoder muliggør en nuanceret bearbejdning af mit pro- blemfelt, så vil jeg i tilbageblikkets optik mene, at jeg med fordel kunne have styrket det empiriske grundlag ved at have lavet nogle fokusgruppeinterview med eleverne. Lærer- interviews, logbogsoptegnelser og elevprodukter påviser et udsnit af den oplevede praksis, men et mere dybdegående indblik i elevernes tankemønstre ville være ønske- ligt. Afslutningsvis vil jeg præcisere, at de benyttede metoder både har karakter af et be- skrivende og et intervenerende undersøgelsesperspektiv (Harboe, 2010, p. 59). I nogle tilfælde forsøgte jeg udelukkende at kortlægge og beskrive det iagttagede. Andre gange afprøvede jeg nye tiltag ud fra det iagttagede altså en intervenerende tilgang. Yderme- re i form af, at hele mit undersøgelsesfelt er rettet mod at ændre elevernes tilgang til lit- teraturen vil der implicit være tale om en intervenerende tilgang. 6

7 Observationerne, interviewene og elevprodukterne vil løbende blive inddraget i opga- ven, og disse vil være markeret med en omkransende kasse, hvorefter mine tanker og analyse heraf følger. 3. Afgrænsning Nærværende opgave retter sig mod litteraturundervisning i udskolingen. Nærmere be- tegnet befinder vi os i en 7. klasse på Hvinningdalskolen. Termen det litterære arbejde, som jeg benytter i problemformuleringen, dækker i denne sammenhæng over nutidige tekster, som omhandler temaet Identitet og ungdomsliv. Tekstmaterialet består af: - Kim Fupz Aakeson: Læreplads - Kim Fupz Aakeson: Raftehegn - Kim Fupz Aakeson: Natteravne - Nassrin El Halawani: Sommer og København - Angel T. Kirkegaard: Bounty - Halfdan Rasmussen: Noget om at være Afslutningsvis vil jeg præcisere, at mit problemfelt er et mindre udsnit af en broget vir- kelighed. Den distancering, jeg har oplevet, at eleverne har til litteraturen kan ikke over- føres til et absolut og almengyldigt billede af virkeligheden, da man kan og vil opleve det modsatte. Det er derfor vigtigt at understrege, at selvom opgaven bevæger sig på et ge- neraliserende plan, så er opgavens problemfelt blot en af mange angrebsvinkler. 4. Litteraturens egenart Varför skall man egentligen läsa skönlitteratur? Frågan har förmodligen li- ka många svar som det finns läsare. Det är inget att beklaga. Det vittnar om litteraturens förunderliga förmåga att tilfredsställa de mest olikartade be- hov. Litteraturen kan roa och oroa. Den kan trösta och utmana. Den kan un- derhålla och ge kunskap. Den kan lära oss se på verkligheten med nya ögon eller erbjuda verklighetsflykt. (Persson, 2007, p. 6) Som Magnus Persson beskriver, er litteraturen en særlig refleksionsform, som med sit mangesidige udtryk kan tilbyde os en nuanceret forståelsesramme. Det er et artefakt, som med sit subjektive bud på virkeligheden muliggør en syntese imellem det litterære univers og elevernes individuelle livsverden. Litteraturen indbyder således sine læsere 7

8 til at udvide deres horisont og blive klogere på dem selv og omverden. Men hvordan fin- der en sådan proces i grunden sted? For at beskrive processen vil jeg benytte mig af Klaus P. Mortensens terminologi, nærmere betegnet evnen til selvbegrænsning, selv- overskridelse og selvfordobling (Mortensen, 1998). I læsningen af et litterært værk vil man som læser møde et alternativt verdensbillede og i forsøget på at forstå dette og indlejre sig selv i teksten, tvinges man til at begrænse sig selv og sit eget ståsted. I mødet med fremmederfaringen vil man opleve, hvordan man har en anden forståelseshorisont end teksten. Man overskrider hermed sin indivi- duelle oplevelsestunnel, og dér findes kimen til, at man som læser bliver historisk for sig selv. Historien er ikke længere rarietetskabinet, men en proces man selv er indlejret i. (Mortensen, 1998, p. 54). Som læser væver man sig altså ind i tekstens univers og formår herefter at indoptage og gøre fremmederfaringen til en del af sit subjektive selv. Jeg vil, for at sætte Klaus P. Mortensens termer i perspektiv, præsentere to begreber, som min praktiklærer Helle Bernth formulerede i et interview (bilag 2): Litteraturundervisningen handler vel om, at eleverne skal kunne opleve, at der er tyde- lige parallelle linjer mellem tekstens indhold og deres dagligdag en form for selvisce- nesættelse. Men med tiden skal de slippe sig selv, og de skal møde anderledesheden. Det kan vel kaldes for selvforglemmelse. Eleverne skal bryde ud af egen krop og prøve at være en anden. Projektet for mig er, at eleverne skal sætte sig selv til side for at møde andre. De skal forholde sig til sig selv i samspil med andre. Og det er her danskfaget er fedt for mig. I det øjeblik, hvor eleverne oplever, at verden ikke kun handler om mig. Dét er almen dannelse. Begrebet selviscenesættelse dækker over elevens evne til at identificere sig med tek- stens handlingsflade. Eleven skal være i stand til at bringe sit selv i spil for derved at ud- viske fremmedheden. Selvforglemmelsen bygger på elevens evne til at tilsidesætte sine egne erfarings- og tankemønstre for derved at kunne sætte sig i andres sted. De to be- greber er gensidigt afhængige af hinanden, og de er hinandens forudsætninger. Klaus P. Mortensen indkredser også dette gensidige forhold, han kalder det dog for identifikation 8

9 og distance. Han beskriver ligeledes, hvordan denne dobbelthed bør være udgangspunk- tet for ethvert litterært arbejde. (Mortensen, 1998, p. 52) Vekselvirkningen mellem selvforglemmelsen og selviscenesættelsen og resultatet af den selvbegrænsende og selvoverskridende proces er menneskets konstitutionelle selv- fordobling. Igennem mødet med det fremmede kan man på et og samme tid erkende, men også overskride sig selv. Hermed kombineres fremmediagttagelsen og selviagtta- gelsen. Man evner nu at se sig selv og sine tanker fra en udefra stående vinkel. Hermed er det fiktive univers i stand til at bringe læseren i et refleksivt forhold til sig selv, og man opnår dermed en reflekteret selvforståelse. Som ovenstående antyder vil litteraturen i sin refleksionsform fordre og være grund- laget for en litterær bevidsthed, nuanceret selvforståelse samt almen dannelse. Men som beskrevet i indledningen har jeg i min praksis oplevet, at noget spænder ben for, at eleverne kan drage nytte af litteraturens egenart. Jeg vil i det følgende afsnit kort forsøge at opridse de elementer, jeg mener kan distancere eleverne fra teksterne. 5. Hvorfor distancerer eleverne sig fra litteraturen? Det dialektiske og hermeneutiske samspil mellem eleven og det litterære værk, som jeg skitserede i forrige afsnit, kan besværliggøres af det, jeg vil kalde for modstandsfaktorer. I dette afsnit vil jeg konkretisere tre modstandsfaktorer, som jeg har oplevet som hæm- mende ift. elevernes interaktion med teksterne. Som figur 1.a viser, er dialektikken imel- lem eleven og teksten forstyrret af tre udefrakommende påvirkninger. Der er tale om: elevernes navlebeskuelse, at læse litteratur for litteraturens skyld og teksternes kom- plekse formsprog. Figur 1.a 9

10 5.1. Elevernes navlebeskuelse Vi lever i dag i et samfund, som er underlagt narcissismens vilkår. Dette samfund iagtta- ger sig selv som senmoderne og hyperkomplekst. En sådan verden har skabt et øget fo- kus på elevernes indre livsverden, også kaldet subjektivering (Ziehe, 2007, p. 83). De unge mennesker orienterer sig altså mod deres egenverden (Ziehe, 2007, p. 101), som er filter for deres liv. Eleverne er hermed i evig samtale med sig og kan udvikle et kikkert- syn, som til stadighed tager udgangspunkt i deres individuelle oplevelsestunnel. Som beskrevet tidligere vil mødet med en tekst fordre, at man som læser er i stand til at åbne sin horisont og kunne overskride sig selv. Og det er lige netop dette, de senmo- derne elever har svært ved. Deres kikkertsyn kan resultere i, at de i stedet for at over- skride sig selv og dermed ekspandere deres egenverden forbliver navlebeskuere og di- stancerer sig fra den nye fremmederfaring. De omslutter og værner om deres egenver- den, da det nye og ukendte stof ved første øjekast kan synes uforeneligt med deres indi- viduelle tankemønstre. Ydemere har søsætningen af det postmoderne projekt været med til at udslette alt med et normativt islæt. Dermed kan man ikke længere tale om én klar højkultur, som er ret- ningsgivende for elevernes tilværelse. Resultatet heraf er, at selvdannelse og lokale sandheder på mange måder overskygger almen dannelse og universelle sandheder. Ergo står de unge mennesker fuldstændig alene med deres egen gør- det- selv- biografi, som Ulrich Beck beskriver det. (Sørensen & Christiansen, 2006, p. 77) Dette individuelle an- svar medfører, at det eneste sikre og stabile fikspunkt er dem selv. Forståeligt nok har eleverne derfor også svært ved den selvbegrænsende proces i mødet med teksterne, da de er vant til, at selvet er den meningsgivende og styrende instans i deres liv. Opsummerende må man konkludere, at en verden, som har rødderne solidt plantet i narcissismens muld, stiller nye og ændrede krav til litteraturundervisningen At læse litteratur for litteraturens skyld Det er en notorisk kendsgerning, at litteraturen altid har været en vital del af danskfa- gets identitet, men igennem tiden har litteraturen været legitimeret ud fra forskellige tilgange. Formålet med at benytte litteraturen i danskundervisningen har altså varieret afhængig af de overordnede værdisætninger for danskfaget. Igennem adskillige årtier 10

11 har litteraturundervisningen i høj grad handlet om at læse litteratur for litteraturens skyld, ikke for elevernes skyld. Som Judith Langer beskriver det: Too often, literature has been considered only as a way to indoctrinate students into the cultural knowledge, good taste, and elitist traditions of our society. (Langer, 2000, p. 5) Et sådant tekstsyn er præget af, at man underviser i fremfor med litteratur. Mange vil måske mene, at et så- dant tekstsyn hører fordums tid til. Alligevel er det min oplevelse, at dette tekstsyn sta- digvæk fylder en del i nutidens litteraturundervisning. Jeg ser to grunde til dette. 1) Ind- førelsen af Dansk litteraturs kanon i danskundervisningen har i høj grad medført, at man læser litteratur kun for at kunne placere det i en historisk ramme, samt at få et indblik i vores nationale identitet. 2) Med indtoget af den angelsaksiske testkultur i den danske folkeskole er målbare resultater blevet en uundværlighed. I litteraturundervisningens øjemed afføder dette et krav om at kunne måle, veje og klassificere elevernes litterære bevidsthed. For at kunne gøre dette negligeres litteraturarbejdet ofte til at omhandle ri- gide analyseark og afkrydsningsskemaer. Des bedre eleverne er til at udfylde analysear- kets kasser, des bedre litterær bevidsthed har de. Disse to diskurser er medvirkende til, at vi til stadighed læser litteratur for litteraturens skyld, ikke for elevernes skyld. Dette kan resultere i, at vi for det første ikke udnytter litteraturens fulde potentiale, og for det andet vil læsningen af diverse tekster være en kedsommelig og rutinepræget proces. I sådanne situationer kan tekstsynet og den metodiske tilgang blokere for og hæmme ele- vernes motivation ift. at tage del i det litterære arbejde. Det var i høj grad dette billede jeg stødte på, da jeg først stiftede bekendtskab med 7.b. De litteraturpædagogiske og - didaktiske refleksioner er hermed væsentlig omdrejningspunkter i forståelsen og tilret- telæggelsen af en vedkommende og relevant litteraturundervisning Det komplekse formsprog En anden modstandsfaktor i litteraturundervisningen i 7.b var den implicitte modstand i teksternes formsprog. Teksterne var af nyere dato, hovedsageligt fra 90 erne og 00 erne. Vi arbejdede hermed under modernismens vilkår, hvor det foranderlige og komplekse formsprog spiller en væsentlig rolle. Litteraturen fra 00 erne er ikke på samme måde ek- sperimenterende, som eksempelvis 80 ernes ekspressionistiske og lyriske formsprog. Snarere ser vi tværtimod en tilbagevenden til det realistiske udgangspunkt, hvor tek- sterne på overfladen er letforståelige og omhandler dagligdagsfænomener. Men i dyb- 11

12 den er teksterne spækket med stilistiske virkemidler, såsom brugen af tomme pladser, intertekstualitet og kompositoriske greb. Altså er 00 ernes stilistiske virkemidler langt mere implicitte end f.eks. 80 ernes eksplicitte og ekspressive udtryksform. Dermed kun- ne eleverne uden de store besværligheder afkode novellernes umiddelbare udtryk, men havde senere svært ved at øjne og forstå teksternes komplekse og til tider underspillede karakter. I Thomas Illum Hansens termer kan man konstatere, at eleverne havde svært ved at læse med fordobling (Hansen, 2004, p. 202). Det er derfor essentielt, at man i planlægningsfasen overvejer, hvordan man kan reducere formsprogets kompleksitet for dermed at muliggøre, at eleverne kan begribe værket Sammenfatning I det foregående har jeg forsøgt at indramme nogle væsentlige modstandsfaktorer i litte- raturundervisningens øjemed. Man kan dog inddrage flere faktorer, som kan have en indvirkning på det litterære arbejde, eksempelvis kulturelle betingelser, elevgruppens sammensætning, klassemiljøet osv. Dette vil dog ikke blive udfoldet i denne fremstilling. Det følgende afsnit vil bevæge sig ind i en fag- og almendidaktisk analyse af, hvordan man i praksis, med ovenstående in mente, kan skabe et konstruktivt samspil imellem det litterære arbejde og elevernes egen livsverden. 6. Den kvalificerede litteraturundervisning Man bliver ikke nødvendigvis hverken et godt menneske eller mere kon- struktivt deltagende af at læse litteratur. ( ) Litteraturundervisningens særlige opgave er derfor at formidle og kvalificere elevernes møde med skønlitteratur, at udfordre dem på deres syn på sig selv og verden. Eleverne skal inspireres og gribes af fiktive verdener, og møde, opleve og udfordres af sansninger, tænkemåder og levevis. (Bundsgaard & Oksbjerg, 2012, p. 26) Modet, lysten og viljen til at læse litteratur kommer ofte ikke automatisk af sig selv især ikke i en skolekontekst. Som det beskrives i ovenstående citat må man som profes- sionel didaktiker overveje, hvordan man kan gøre materialet mere appetitligt for ele- verne, altså overveje hvordan litteraturundervisningen kan orkestreres. Jeg har i min ef- 12

13 terrefleksion indkredset seks omdrejningspunkter, som i høj grad har været retningsgi- vende for tilrettelæggelsen af den vedkommende litteraturundervisning. Figur 1.b Figur 1.b er et overordnet billede af ovenstående refleksioner og samtidig fungerer den- ne som en modreaktion til figur 1.a, som blev gennemgået tidligere. For at undgå en dis- sonans imellem eleven og teksten, som var tilfældet i figur 1.a, benyttede jeg nogle al- men- og fagdidaktiske greb, som er illustreret ved de seks påvirkningspile. Disse vil hver især blive uddybet i de følgende afsnit Det dialogiske klasserum Som beskrevet i afsnittet Elevernes navlebeskuelse er det evident, at mennesker i det senmoderne samfund er utvivlsomt i stigende grad ramt af individualitet som livsvil- kår. (Hermansen et al., 2005, p. 56) Dette individfokus har ligeledes haft sin afsmitning på det didaktiske felt, hvor individualitets- didaktikken er blevet et nøglebegreb (Her- mansen, 2005, p. 55). Det er dog min tese, at netop litteraturundervisningen også bør 13

14 støtte op om det fælles projekt, da det er i fortolkningssamtalerne og i den divergente flerstemmighed, at litteraturen åbenbarer sig. Som Birte Sørensen beskriver det: Hertil kommer litteraturundervisningens fornemmeste formål: at flere læsere kommer i dialog med hinanden. (Sørensen, 2005, p. 11) Jeg ønskede derfor at etablere et klasserum, hvor dialog og fællesskab var de bærende principper. Grundet ønsket om at skabe et fæl- les fodfæste, nedtonede jeg individualitets- didaktikken til fordel for at tale om undervis- ning som kommunikation og sociale processer. Ud fra ovenstående refleksioner og antagelser opstod projekt Litteraturhjørnet, som et bud på at skabe et fysisk rum, hvor fællesskab, dialog og tryghed er rammerne for det litterære arbejde Projekt Litteraturhjørnet I min praktikperiode havde jeg flere studiedage til rådighed, hvilket er dage, hvor ele- verne fordyber sig udelukkende i ét fag. Jeg ønskede at benytte en af disse studiedag til at skabe et litteraturrum, som i høj grad byggede på Olga Dysthes tanker omkring det dialogiske klasserum (Dysthe, 1997). Overordnet set skelner hun imellem det monologi- ske og det dialogiske klasserum. Nedenstående skema er mit forsøg på at karakterisere de to forskellige klasserum: Det monologisk klasserum Det dialogiske klasserum Monolog Dialog Individuelt betinget Socialt betinget Elev: passiv modtager Elev: aktiv medaktør Lærerstyring Elevstyring Formidle/Foredrag Samtale Konvergent Divergent Som ovenstående antyder, bygger det dialogiske klasserum på et socialkonstruktivistisk fundament, hvor det er interaktionen og flerstemmigheden, der er medvirkende til, at eleverne kan konstruere ny viden. Det dialogiske klasserum er karakteriseret ved, at man finder mening sammen, man ser og hører sig selv gennem andres øjne og stemmer og at dialogen består af mange stemmer og denne flerstemmighed udgør et læringspo- 14

15 tentiale. (Dysthe, 1997, p. 223). I det følgende vil jeg forsøge at beskrive og analysere de tiltag, jeg benyttede i praksis for at iscenesætte det dialogiske klasserum. Rent fysisk ville jeg understrege dialogen i lokalets indretning. Den sædvanlige møbel- opsætning i en klasse betoner ofte, at eleverne er i en modtagerposition og ikke i en lige- sindet og dialogisk relation. Derfor fjernede jeg, inden eleverne mødte ind, alle bordene og stolene fra lokalet - også katederet. I et didaktisk henseende havde jeg planlagt to forskellige arbejdsstrukturer, som begge skulle sikre et dialogisk litterært arbejde. De to didaktiske strukturer er: litteratur- cirklen og talebolden. Litteraturcirklen består i, at alle eleverne er samlet inde i klassen og sidder i en cirkel på gulvet. I litteraturcirklen stilles der spørgsmål til elevernes umiddelbare oplevelse af teksten. Jeg ønskede som sagt, at eleverne skulle komme til orde, og at deres tanker skulle være retningsgivende for samtalen. Derfor indførte jeg redskabet talebolden, som rent fysisk er en bold, som giver en lov til at tale. Boldens rejse var afgjort af eleverne, da det var dem, der skulle sende bolden videre fra person til person. Olge Dysthe beskriver med udgangspunkt i M. M. Bakhtins terminologi, hvordan det ikke er tilstrækkeligt, at der eksisterer mange stemmer samtidig. Der må foregå en interaktion mellem stemmer- ne (Dysthe, 1997, p. 224). Talebolden var et forsøg på at legemliggøre og anskueliggøre den interaktion mellem deltagerne, som Olge Dysthe her beskriver. Gengivelse fra videooptagelser: Lærer: Anders var der noget, du undrede dig over i novellen? Jeg kaster bolden til Anders bagerst i lokalet. Anders: Jeg synes, det var meget mærkeligt, at faren slog moren! Hun havde jo ikke gjort noget? Anders kigger lidt nervøst rundt og ved ikke rigtig, hvad han skal gøre med bolden. Jeg opfordrer ham til at kaste bolden videre. Han kaster den til Line ved siden af ham. Line: Jeg tror, det er fordi, at moren og faren er uvenner. Det er ligesom om, at de lever hvert deres liv. De er ikke rigtig som en familie. Lærer: God pointe Line. Men hvordan kan man se, at forældrene er uvenner? Line sender bolden videre til Anna, som svarer: Den måde de taler til hinanden på, og det at hun ikke er med ude og lave hegnet i haven. 15

16 Frederik svarer ud af det blå: der står også, at moren og faren aldrig kigger på hinanden. Anders: Du har ikke bolden Frederik! Line kaster bolden over til Frederik, og han fortsætter: Det står her Hun frøs og holdt om sig selv med begge arme. De så ikke på hinanden. Lærer: Fint Frederik. Kan vi finde andre steder i teksten, der viser, at forældrene er uven- ner? Dette didaktiske nærbillede fra litteraturcirklen viser, hvordan talebolden er båret af elevernes indbyrdes interaktioner. Det er altså elevernes undring og tankemønstre, som skaber retningen for samtalen. Derforuden forsøgte jeg at forme samtalen ud fra elever- nes svar og kommentarer, hvilket i Dysthes begrebsverden kaldes for optag og høj værdsætning (Dysthe, 1997, p ). Eksempelvis da Line svarer Jeg tror, det er fordi, at moren og faren er uvenner anerkender jeg hendes svar og inkorporere dette i det næstfølgende spørgsmål. Jeg oplevede i særdeleshed, hvordan værdsættelsen og in- korporeringen af elevernes svar resulterede i, at eleverne oplevede den litterære samta- le som vedkommende. Projekt Litteraturhjørnet kunne med sine socialkonstruktivistiske bevæggrunde etablere sig i det dialogiske og fælles projekt, hvilket motiverede eleverne. Det mulig- gjorde ligeledes, at eleverne i en gensidig afhængig proces var i stand til at afkode og forstå tekstens mange lag. Jeg oplevede, hvordan den dialogiske struktur højnede det lit- terære arbejde i form af mangestemmige fortolkninger og divergent tænkning Den litteraturteoretiske værktøjskasse Gengivelse fra videooptagelse: Vi arbejder med novellen Bounty af Angel T. Kirkegaard og jeg har netop fortalt ele- verne, at vi skal prøve at karakterisere hovedpersonen. Førend jeg når at tale færdig, er Peter på vej op mod klasseskuffen. Lærer: Hvad laver du Peter? Peter: Jeg henter vores analyseark? Lærer: Dem skal vi ikke bruge Peter, så sæt dig bare ned igen. Peter: Jamen hvordan vil du så lave en personkarakteristik? 16

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kanon og læseglæde i 7. klasse

Kanon og læseglæde i 7. klasse Kanon og læseglæde i 7. klasse Af Bente Morre Madsen, lektor En kølig morgen i april drog 25 århusianske lærerstuderende til Skovvangskolen Hammel med tasken fuld af gamle tekster og nye ideer i håbet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere