magisterbladet DR slagter kulturen Seminarie bladet OK 2008 side Død over relevansmonsteret side Banebryder for fotokunsten side 14-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet DR slagter kulturen Seminarie bladet OK 2008 side 22-35 Død over relevansmonsteret side 10-11 Banebryder for fotokunsten side 14-15"

Transkript

1 nr. nr jannuar juni 2007 magisterbladet Død over relevansmonsteret side Banebryder for fotokunsten side OK 2008 side Opråb fra natteravnene side Seminarie bladet side DR slagter kulturen side 6-7

2 GODE BILISTER KØRER SIG TIL EN BILLIGERE BILFORSIKRING Vi forsikrer langt de fleste fornuftige biler. Find din bil på eller få et tilbud på Magistrenes Magistrenes Forsikringsgruppe Forsikringsgruppe Nimbusparken 16 Nimbusparken 2000 Frederiksberg Frederiksberg

3 indhold magisterbladet 11/07 : I hvert nummer Leder OK 2008: Mangfoldighed møder prioritering. DM på sagen 12 Boglisten 1 Magister med profil Banebryder for fotokunsten. 1 Boglisten Ministerium bremser reform Ny overenskomst på vej i DR DR slagter kulturen Farvel til Bolero 8 Jobklausuler fortsat lovlige 8 DM i sommerferien 10 Død over relevansmonsteret 13 Studerendes retssikkerhed truet 1 Ny portal skal sikre let adgang til historien 18 Et ekstra talerør 20 Pensionskasser går sammen 21 Kertemindeegnens Museer modtager pris 21 DR s arkiver nu til rådighed for menigmand 3 Opråb fra natteravnene 20 Debat 38 Boglisten 3 Nyt om navne 0 Vigtige råd før ansættelsessamtalen 1 Jobsektionen Ledige stillinger. 8 Meddelelser Seminarie bladet side OK 2008: Den lange vej mod OK OK 2008: Massive lønkrav på vej fra DM s medlemmer 2 OK 2008: En lønstigning er det allervigtigste 2 OK 2008: Lønnen er en gulerod 28 OK 2008: Lønnen skal afspejle, at vi er fleksible 2 OK 2008: Mere tid til faglighed 30 OK 2008: DM kræver lønløft til lektorer 32 OK 2008: Hun valgte det private 3 OK 2008: Nu skal lønnen have et løft 3 OK 2008: En eftertragtet vare skal belønnes Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Liv Alfast Kretzschmer Pernille Siegumfeldt Thomas Bøttcher Janneke Abildskov, sekretær Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) fl Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Henrik Petit Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 17. aug. 6. aug. 7. aug. 1. aug. 31. aug. 20. aug. 21. aug. 15. aug. 14. sep. 3. sep. 4. sep. 29. aug. magisterbladet 11/07 3

4 leder! af Frederik Dehlholm, næstformand, DM Foto: Henrik Petit OK 2008: Mangfoldighed møder prioritering Magisterbladet præsenterer i dette nummer (se siderne 22-35) en række af de offentligt ansatte, som de kommende overenskomstforhandlinger kommer til at handle om. I begyndelsen af året indkaldte DM s overenskomstudvalg krav fra alle DM s sektorer og sektioner. Vi modtog rigtigt mange gode og spændende krav, som afspejler den mangfoldighed, der kendetegner DM s medlemsgrupper. I overenskomstudvalget har vi haft nogle positive og udviklende diskussioner af kravene. Vi har grupperet kravene og prøvet at sammenfatte de krav, der lignede hinanden. Vi har også foretaget en prioritering af kravene, da vi naturligvis foretrækker, at det er os selv, der prioriterer kravene, frem for at det er arbejdsgiverne, der gør det i selve forhandlingerne. Prioriteringen i DM har denne gang været lettere, end den har været tidligere. Det skyldes, at der har været tydelige fællestræk i de krav, som er indkommet. Disse fællestræk er hævelse af den fælles basisløn og mere sammenhæng imellem ens arbejdsopgaver og den tid, der er afsat til dem. Vi er således i DM blevet enige om de vigtigste fælles krav og har gensidigt støttet de forskellige sektorers specifikke krav. Samtidig skal man ikke være blind for, at når der fx siges mere i løn, så kan det betyde forskelligt, helt afhængig af hvor man er ansat. Nogle steder fokuserer man på forhøjelser af tillæg, mens man andre steder fokuserer på, at der bør ydes tillæg til dem, som kun har en basisløn. Det samme gør sig gældende for sammenhængen mellem tid og arbejdsmængde: For nogle er bedre honorering af merarbejde afgørende, mens andre bare ønsker i det hele taget at have nogle merarbejdsregler. Det, vi skal arbejde på, er at brede de tydelige prioriteringer ud, således at de reelt kommer til at ramme de forskellige gruppers behov. Jeg mener, at medlemmerne, som har deltaget i kravsformuleringen, og DM s politiske system har lagt et godt fundament for dette. Vi er nu midt i den anden sammenfatnings- og prioriteringsrunde, nemlig den, der foregår i Akademikernes Centralorganisation (AC). Det positive her er, at der tegner sig en forståelse for DM s hovedkrav om at hæve basislønnen og om Prioriteringen i DM har denne gang været lettere, end den har været tidligere. Det skyldes, at der har været tydelige fællestræk i de krav, som er indkommet. bedre sammenhæng imellem tid og opgaver. Det mindre positive er den manglende forståelse, som der for nogle af DM s mere utraditionelle krav findes i en del AC-organisationer. Så det er desværre ikke kun i forhandlingerne med arbejdsgiverne, at vi kan få problemer med at få vores krav igennem. Sammenfatnings- og prioriteringsrunden i AC er færdig i slutningen af august. Vi skal så på det tidspunkt i DM tage stilling til AC s samlede forhandlingsudspil. Forhandlingerne med arbejdsgiverne vil først begynde omkring årsskiftet. Vi kan med dette nummer af Magisterbladet gøre foreløbig status og konstatere, at mangfoldigheden foreløbig har mødt prioriteringen på en god måde. Det endelige resultat kommer vi først til at tage stilling til til næste år. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 11/07

5 ministerium bremser reform Om mindre end to måneder starter helt nye lærer- og pædagoguddannelser. Men seminarielærerne er ikke blevet opkvalificeret til at undervise i de nye fag. af Thomas Bøttcher foto: Henrik Petit Landets seminarier har endnu ikke set skyggen af de 70 mio. kroner, der efter planen skulle bruges til at opkvalificere lærerne til at varetage undervisningen i en række nye fag efter sommerferien. Og selvom reformerne af de to uddannelser stiller nye og højere krav til undervisernes kvalifikationer, er situationen den, at efteruddannelsen af lærerne endnu ikke er påbegyndt. Rektorformand for lærerseminarierne, Niels-Georg Lundberg, mener, at undervisningsministeriet - der endnu ikke har frigivet pengene i realiteten har sat en bremse i reformen. Det er dybt frusterende. Vi har gang på gang rykket for pengene og fået at vide, at de akkurat er på vej. Men faktum er, at de ikke er kommet, og nu har vi ikke mulighed for at efteruddanne lærerne, så de kan være klar til at køre løs fra august, siger han. Ifølge Nils-Georg Lundberg medfører forsinkelsen også ressourcespild. Vi havde regnet med at lave en landsdækkende koordinering, for at få mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, frem for at vi hver især skulle opfinde den dybe tallerken. Det er meget vanskeligt at forestille sig nu. Ifølge Magisterbladets oplysninger skyldes forsinkelsen politisk modstand mod at bruge midlerne til dækning af lærernes arbejdstid. Det er absurd, for vi kan ikke lave de her aktiviteter uden også at skulle honorere Rektorformand Nils-Georg Lundberg har gentagne gange rykket for efteruddannelsesmidlerne til den nye læreruddannelse. Men ministeriet har endnu ikke frigivet midlerne. Dybt frustrerende, siger han. medarbejderne for den tid, de bruger på det, siger Nils-Georg Lundberg. ny overenskomst på vej i DR + Midt i stormmen af fyringsvarsler og lockout-trusler har DM forhandlet ny overenskomst med DR for 154 medarbejdere. Forslaget til ny overenskomst sættes nu til afstemning blandt medarbejderne. Hvis de siger ja til forslaget, vil rammerne om deres løn- og arbejdsvilkår se nogenlunde således ud: Overenskomsten vil gælde i tre år og give en samlet lønstigning på ni procent, fordelt på penge og frihed. I lyset af lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked er det blevet tre billige år for DR. Men vi har dog fået det meste af den sjette ferieuge, siger DM s tillidsrepræsentant Pia Borgwardt. Hun anbefaler et ja til forslaget, selv om hun er skuffet over klimaet under forhandlingerne. DR s ledelse med generaldirektør Kenneth Plummer i spidsen valgte midt i en varslet fyringsrunde også at sende et lockout-varsel. En giftig cocktail, der kunne betyde, at medarbejdere på DM s overenskomst ikke ville blive genansat efter en eventuel konflikt. DR har været en endog meget barsk forhandlingspartner, siger Pia Borgwardt. Efter det fælles forslag til ny overenskomst mellem DR og DM har DR s ledelse suspenderet lockout-varslet til midt i august. la OK-forslag i tal! 9 pct. mere i løn over tre år fordelt på penge og fridage! 6 pct. mere i løn til alle, 3 pct. i individuelle tillæg! I 2008 byttes Grundlovsdag til en feriedag! I 2009 følger tre nye fridage! Fire ugers længere barselsorlov før fødslen! Fuldt pensionsbidrag under hele barselsorloven! Ligestilling af lesbiske partnere med fædres ret til barselsorlov! Hensigtserklæring om 37 timers arbejdsuge for medarbejdere på jobløn! Tillæg til tidsbegrænsede ansatte skæres ned til kr. Det gælder også efter to års ansættelse.! Tilskud til sabbat skæres ned til kr. magisterbladet 11/07

6 DR s medarbejdere betalte sidste uge endnu et afdrag på byggeriet i DR Byen. 119 programmedarbejdere fik varsel om fyring. Korset er rejst af DR s medarbejdere. DR slagter kulturen Sorg og afmagt prægede DR s medarbejdere efter fyringsvarsler til 119 programfolk. af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit Der var tårer, og der var vrede. Tårer hos kollegerne, vrede hos de fyrede. Tirsdag og torsdag i sidste uge forklarede DR s ledelse til over 100 medarbejdere, at man havde i sinde at afskedige dem. Inden da havde mange DR-folk valgt at fratræde mere eller mindre frivilligt. Man sidder tilbage med en afmagt, som er lammende. Ligegyldigt hvor man ser hen, har det ramt de bedste og de dygtigste af vore medarbejdere, fortæller tillidsrepræsentant Pia Borgwardt. Metoden var spektakulær. Torsdag var alle medarbejdere i DR Byen beordret til at sidde på deres pladser kl. 9 i de store, åbne kontorlandskaber. De, der skulle fyres, blev ringet op af nærmeste chef og måtte med alles øjne på sig gå den lange vej mellem skriveborde og pulte hen til et mødelokale. Efter fyringen måtte de gå den endnu længere vej tilbage igen. På nogle redaktioner blev medarbejdere holdt på pinebænken i tre timer. En uværdig skueproces, skriver medarbejderne på DR Sjælland i en udtalelse. Åreladning af redaktioner De 119 varslede fyringer er anden runde i en spareproces, der skal skære næsten 288 mio. kr. af DR s årlige budget, så DR kan finansiere sit løbske byggeri af DR Byen. Første runde var i maj, og indtil nu har DR nedlagt 325 stillinger. 119 medarbejdere er sagt op. I DR s kulturafdelinger, som er DR Musik, DR Live og DR Kultur, har mere end 60 medarbejdere mistet deres job. Også DR Dokumentar er hårdt ramt. DR Dokumentars medarbejdere skriver i en fælles udtalelse, at fyringerne vil lukke for al nyproduceret radiomontage og for en radiotradition, som har været berømt, beundret og prisbelønnet i hele verden. Der er sket en åreladning i alle redaktioner, som er skræmmende. Både fordi man personligt kommer til at mangle markante kolleger, som har defineret dagligdagen og tegnet perspektiver, men også fordi man så tydeligt ser, at det nu bliver en helt anden slags radio og tv, der skal leveres til danskerne, siger DM s Pia Borgwardt. Rammer public service DR s generaldirektør Kenneth Plummer, sagde i foråret under sin præsentation af spareplanerne, at han ville gennemføre intelligente fyringer. I dag har DR s medarbejdere meget svært ved at se det begavede. De vurderer, at det netop er den intelligente, researchkrævende og fagligt kyndige formidling, der bliver skåret væk. I en fælles udtalelse skriver medarbejderne i DR Musik, DR Live og DR Kultur: Nedlæggelsen af stillingerne tyder på, at man opgiver den faste dækning af blandt andet litteratur, kunst og levende musik. Også Pia Borgwardt vurderer, at besparelserne rammer DR s evne til at levere public service: Det, vi hidtil har identificeret som kernen af public service nemlig intelligent og dybdeborende radio og tv skal vi ikke længere lave. Det er der ikke råd til. Efter torsdagens fyringsvarsler af 119 DR-medarbejdere nedlagde de fleste af DR s redaktioner arbejdet. DR s medarbejdere vil nu afkræve DR s ledelse et klart svar på strategien bag fyringerne og på den fremtidige sendeplan på P2. Tredje fyringsrunde ventes i september. magisterbladet 11/07

7 farvel til Bolero Man slagter et kulturområde, der ikke findes andre steder. For et kulturmenneske er det svært at leve med, siger en fyret medarbejder. af Lisbeth Ammitzbøll foto: Jesper Voldgaard For fire år siden flyttede Klaus Møller-Jørgensen med sin kone og tre børn til Århus. DR s ledelse ønskede dengang, at P2 s journalistiske musikmagasin Bolero fik en fast ankermand i Vestdanmark. Klaus Møller-Jørgensen greb chancen og sagde ja tak. I sidste uge satte DR s top en stopper for en lang række kulturprogrammer. Også Bolero. Og Klaus Møller-Jørgensen. Jeg har det ad helvede til, siger han og nuancerer det billede, hans kolleger ellers har af ham. En kollega: Han er myreflittig og vanvittig dygtig. Han besidder et utroligt overskud. En anden kollega: Klaus er sådan en rigtig pligtopfyldende og glad DR-medarbejder, som man intet dårligt kan sige om. Selv oplever Klaus Møller-Jørgensen sin fyring som et dobbelt slag. Jeg bliver ramt personligt, det siger sig selv, og samtidig er jeg rystet over, at kulturen skal holde så hårdt for. Ved at lukke Bolero slagter man et kulturområde, der ikke findes andre steder. For et kulturmenneske er det svært at leve med, fortæller Klaus Møller-Jørgensen. At en kulturinstitution som DR skærer så hårdt i kulturstoffet er virkelig nedslående, siger Klaus Møller-Jørgensen. Hul i kulturlivet Bolero handler om klassisk musik. Til forskel fra magasinerne Operanyt og Lyt til Nyt tager Bolero fat på den klassiske musik i bred forstand og i alle genrer. Her er nye cd er, her er musikpolitik, og her er musikpædagogik lige fra babysalmesang til de nyeste metoder på landets konservatorier. Her er også analyse, reportager og debat om nedskæringer på kulturområdet. Bolero har holdt fanen højt både musikfagligt og journalistisk. Vi har researchet, lavet reportager, forfulgt nye vinkler. Og den slags koster tid. Bolero er et dyrt program, siger Klaus Møller-Jørgensen. Det er også det eneste program af sin art. At en kulturinstitution som DR skærer så hårdt i kulturstoffet, er virkelig nedslående. Der er viden og indfaldsvinkler til kulturstoffet, som nu vil forsvinde helt ud af dansk kulturliv, fremhæver han. Svær afsked venter Hvornår Bolero helt præcist bliver lukket, afhænger af DR-ledelsens planer for P2 s nye sendeflade. Klaus Møller-Jørgensen håber nu på at få et nyt job inden for kommunikation eller undervisning. Det bliver nok svært at finde noget arbejde, der kræver så meget musikfaglig indsigt og giver så stor journalistisk tilfredsstillelse, siger Boleros ankermand i Vestdanmark. Han er cand.mag. i musik og massekommunikation og fik sit første job i Danmarks Radio i I dag er han 46 år. Jeg skal bruge lidt tid til at forstå, at jeg er fyret. At arbejde på Bolero er ikke bare et job og en løn. Det er også en professionel identitet og et socialt samvær med gode kolleger. Det er meget at sige farvel til på én gang. magisterbladet 11/07

8 jobklausuler fortsat lovlige Lønmodtagerne er stadig ikke sikret mod hemmelige jobklausuler. Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslistens lovforslag om at begrænse brugen af jobklausuler og sikre kompensation til de berørte medarbejdere er blevet nedstemt i Folketinget. I forslaget hed det blandt andet, at jobklausulerne skal forbydes, medmindre aftalen er tidsbegrænset, medarbejderen er direkte involveret i kunderelationen med en anden virksomhed, og den pågældende medarbejder er informeret, har givet sit samtykke og bliver økonomisk kompenseret. Men forslaget fik det røde kort af Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative. I sidste måned måtte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) trække sit lovforslag om jobklausuler tilbage, efter det havde mødt massiv kritik fra fagbevægelsen og oppositionen. Der var blandt andet utilfredshed med, at lovforslaget udelukkende gik efter at sikre, at klausulerne ikke var hemmelige for medarbejderne. I DM frygtede man bl.a., at beskæftigelsesministerens forslag snarere ville legalisere aftaler, der forbyder lønmodtagere frit at skifte job, fordi der ikke lå begrænsninger i forslaget. Derudover frygtede man, at jobklausuler kunne bruges til at komme uden om de kompensationer, man har krav på, hvis man er underlagt kunde- eller konkurrenceklausuler. Selv om DM allerhelst ser, at klausulerne forbydes, mener formand for de privatansatte DM ere Frederik Dehlholm alligevel, at oppositionens lovforslag var et skridt i den rigtige retning. Men forslaget er taget af bordet, og det har ikke været muligt at få regeringen til at give en melding om, om den stadig ønsker at lave reguleringer på området. De manglende udmeldinger prægede også debatten i folketingssalen i forbindelse med afstemningen om oppositionens lovforslag. Selv om Claus Hjort Frederiksen selv oprindeligt havde stillet lovforslag om jobklausuler og tidligere har været en ivrig modstander af dem, var han under debatten ikke en eneste gang på talerstolen. Thomas Adelskov, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, mente, at det måtte være, fordi beskæftigelsesministeren havde så dårlig en sag, at han ikke tog bladet fra munden, og det bakkede de Radikales Elisabeth Geday op om. Ole Stavad (S) havde også svært ved at affinde sig med ministerens manglende svar på, om regeringen ønsker at lave reguleringer på området. Jeg har ingen respekt for en minister, der ikke gider ulejlige sig med at svare på en central debat om, hvad der kommer til at ske. Det er et udtryk for magtarrogance og en foragt for Folketinget, sagde Ole Stavad. Ministerens manglende svar om, hvad der skal ske, undrer også Frederik Dehlholm. Claus Hjort Frederiksen har tidligere sagt, at der skulle gøres noget for at begrænse jobklausulerne også mere, end hans eget lovforslag lagde op til. Nu er et forslag endnu en gang stemt ned, men vi giver ikke op. DM vil arbejde videre med at påvise de skadelige virkninger af jobklausulerne, siger Frederik Dehlholm. lk En rapport fra Grid-fronten: Ingen trængsel ved indgangen, ingen tumulter og nedbrudte servere. Faktisk har der været ganske stille ved magisterporten til Grid-projektet på Københavns Universitet. Kun 15 magister-computere har hjulpet forskerne i jagten på blandt andet proteiners hemmelighed og koden til prostatakræft. I sidste nummer af Magisterbladet opfordrede vi læserne til at hjælpe danske forskere med nogle af naturvidenskabens store regneopgaver. Det skete i artiklen Forskere tørster efter regnekraft. Den ligger nu på under blad nr. 10. Heldigvis er det ikke for sent. Hvis man alligevel har computeren stående tændt, kan den snildt bruges til noget vældig fornuftigt, siger professor Brian Vinter fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Datalogerne bag projektet har nu forbedret indgangen til Minimum intrusion Grid, så siden er blevet lettere at bruge. De garanterer, at man ikke får virus gennem projektet. Aktuelle regneopgaver er proteiners foldning, som indgår i forklaringen på sygdomme som Parkinson, Alzheimers og Kreutzfeldt-Jacobs syndrom. Opgaven viser sig som et protein på pc-skærmen. Også det matematiske problem n-queens kan man hjælpe med. Opgaven er symboliseret ved et skakspil. Endelig er nogle dataloger ved at analysere brugen af Grid. Den opgave er markeret med et skilt, hvor der står Sleep is good. Se det hele på Og gør en god gerning. la Foto: Scanpix 8 magisterbladet 11/07

9 DM på sagen L af Pernille Siegumfeldt Komplicerede lønforhold blev udredet De fleste er sig bevidst, at der er hjælp at hente hos fagforeningen, hvis de bliver fyret. Men DM får også rigtig mange henvendelser fra medlemmer, som selv har valgt at fratræde en stilling, og som har spørgsmål til deres rettigheder og pligter i den situation. Mange af henvendelserne bunder ikke nødvendigvis i en konflikt med arbejdsgiveren. Det kan være så enkelt, som at et medlem fx er i tvivl om, hvordan man siger op, eller hvilket varsel der gælder. En mere speciel henvendelse kommer fra en mand, der har fået nyt arbejde i en finansiel rådgivningsvirksomhed. Han kommer fra en tilsvarende stilling i et andet konsulentfirma, hvor der før havde været problemer med at udrede løntilgodehavendet, når folk sagde deres job op. Problemerne skyldes, at medarbejderne ud over den faste løn har været aflønnet igennem bonusordninger og med danske og udenlandske aktier og aktieoptioner. Det var på grund af de tidligere sager, at DM valgte at bistå medlemmet, da han søgte hjælp til at få overblik over, hvilke rettigheder han havde i forbindelse med sin fratræden, altså hvor meget han kunne forvente at få med sig af tilbageholdt bonus, udskudt bonus osv. Hans aftale med arbejdsgiveren var så kompliceret, at en advokat måtte gennemgå og kommentere materialet og klæde medlemmet på, så formuleringerne i hans opsigelse blev helt korrekte. Til gengæld kunne manden efterfølgende selv indgå sine aftaler med den gamle arbejdsplads, uden at det førte uoverensstemmelser med sig. Elendig beskyttelse af nyansatte En kvinde bliver tilbudt arbejde i en statslig styrelse med start lige efter påske. Men umiddelbart før hun skal starte, bliver hun indlagt på sygehuset med en infektion. Sygdommen er ikke alvorlig, men den betyder, at hun ikke er klar til at starte i det nye job før nogle dage senere end aftalt. Det ringer hendes mand og meddeler styrelsen. Dagen efter modtager kvinden et brev, hvori arbejdsgiveren annullerer hendes ansættelse. Styrelsens tillidsrepræsentant kontakter DM s faglige afdeling, fordi han er i tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren overhovedet må det. Selv om beskyttelsen af medarbejdere er elendig, når de kun har været ansat i kort tid eller endnu ikke er tiltrådt, er beskeden klar. Hvis man vil fyre en ansat på grund af sygdom, skal det ske med behørigt varsel, og kun efter at begge parter er blevet hørt i sagen. Tillidsrepræsentanten forlanger derfor, at styrelsen trækker annulleringen tilbage af DM-medlemmets ansættelse, fordi den ikke er saglig, og fordi man ikke har overholdt spillereglerne. Det nægter styrelsen. Men sagen forliges, da det lykkes tillidsrepræsentanten at forhandle kroner hjem til kvinden, der aldrig fik lov til at starte i sit nye job. Det svarer til tre måneders løn. DM i sommerferien I sommerperioden 1. juli 15. august har telefonrådgivningen åbent på følgende tidspunkter: juli Løn og ansættelse: alle hverdage kl Karriererådgivning: mandage kl Karriererådgivning: mandage og tirsdage kl og torsdage kl Telefonnummeret er det sædvanlige, nemlig august Løn og ansættelse: alle hverdage kl DM ønsker medlemmerne en god sommer magisterbladet 11/07

10 død over relevansmonsteret Humaniora skal hverken reduceres til kustodeagtig viden om forvaltning af kulturarven eller til markedsorienteret viden om, hvorledes man leverer oplevelser i en ny økonomi. Det var budskabet, da Humanistisk Forum inviterede til debat. af Benedikte Ballund foto: Scanpix Mennesker har brug for anden næring, end den næringslivet giver. Sådan lyder nogle af de indledende ord fra lektor Charlotte Engberg til de tilhørere, der har forladt eftermiddagssolen og er søgt ind i Politikens gamle svale pressehus. Anledningen er, at Humanistisk Forum i samarbejde med Politiken afholder sit første offentlige arrangement. Bag navnet Humanistisk Forum gemmer sig en række forskere og undervisere fra universitetsverdenen. Under overskriften Humaniora Nu! lægger de op til debat om, hvad der sker med den humanistiske viden, forskning og undervisning i dag. Og med Charlotte Engbergs ord er diskussionen allerede snævret ind. For humanistisk forskning og undervisning er i dag under pres. Man diskuterer humanioras betydning i forhold til nytten for erhvervslivet, dansk identitet og oplevelsesøkonomi, og humaniora presses frem i den retning. Man bruger gerne humanisternes viden, når der skal laves kanoner, og når Danmark skal markedsføres. Men er det den afgørende funktion, humaniora bør have i samfundet? Skal vejen fra tanken til fakturaen være indlysende klar, eller er det værd at overveje, om sprog- og litteraturfag, historie og alle humanioraens andre områder skal andet og ikke mindst mere end at stille sig til rådighed for økonomiske interesser og den umiddelbare gevinst? Lidt tilovers En ting er at være under pres. Noget andet er at være i krise og truet af manglende interesse og ligegyldighed. Selv sætningen Fra tanke til faktura må være coined af en humanistisk uddannet sprogkunstner. Karen Lisa Salamon, antropolog og lektor på Danmarks Designskole Man taler fra tid til anden om humanioras krise, men spørgsmålet er, om det ikke er forholdet mellem humaniora og forsknings- og undervisningspolitikken, der er i krise, siger Charlotte Engberg, inden hun overlader ordet til det panel, som tilhørerne kan diskutere med. Det består af Jørn Lund, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og medlem af Københavns Universitets bestyrelse. Ved siden af ham sidder idéhistoriker og lektor på DPU Jens Erik Kristensen og antropolog Karen Lisa Salamon, der er lektor ved Danmarks Designskole. De tre nuancerer da også forestillingen om krisen. Humanioras problem og krise ville være løst, hvis man havde agt, som den humanistiske viden har magt i samfundet i dag, vurderer Jens Erik Kristensen og lægger sig dermed tæt op ad Humanistisk Forums manifest. Humanistisk forskning og uddannelse er ved at blive kvalt i sin egen succes. Dens resultater er blevet en så selvfølgelig del af samfundslivet, at vi i dag må konstatere, at der er en fare for, at vigtigheden af humanistiske kompetencer er ved at blive glemt, hedder det i manifestet, der også betoner, at humanistisk forskning hele tiden beriger samfundet med nye tanker, forestillinger, indsigter og teorier, der er lige så nødvendige at bevare for at fremme livskvaliteten som teknologiske fremskridt og landvindinger. Selv sætningen Fra tanke til faktura må være coined af en humanistisk uddannet sprogkunstner, siger Karen Lisa Salamon til salens jubel. Desværre bliver humanioras betydning ofte overset, ikke mindst når der skal uddeles kroner og øre. Vi går rundt med en underlig fornemmelse af at være noget, der er lidt tilovers, som Jens Erik Kristensen udtrykker det. Årsagen ligger ifølge ham i den definition af relevans, der er den altoverskyggende og dominerende i dag. Det er den nationale konkurrencestat, der sætter standarden for, hvordan vi vurderer relevans, siger han og opfordrer til, at relevansmonsteret bliver aflivet. Private penge værner mod staten Når man gang på gang kan konstatere, at forsknings- og undervisningspolitikken vækker modstand hos såvel ansatte, studerende og bestyrelser på universiteterne, kan det undre, at kritikken så ofte lader til at prelle af. Ligesom det undrer Karen Lisa Salamon, 10 magisterbladet 11/07

11 + Humanistisk Forum I august 2006 mødtes en gruppe forskere med humanistisk baggrund og stiftede Humanistisk Forum. Forummet har som hovedformål at skabe opmærksomhed om betydningen og nødvendigheden af de humanistiske fag i samfundet og fastholdelse af forskningsfriheden inden for disse fag. Medlemmerne er forskere, undervisere og formidlere inden for de humanistiske fag på universitetsniveau, som forholder sig til det (forsknings)politiske system. Desuden arbejder Humanistisk Forum for at fremme videre udvikling og transformation af det humanistiske vidensfelt gennem vidensopsamling og arrangementer omkring humanistisk viden i al dens bredde og mangfoldige transformationer. Læs mere på Humanioras problem og krise ville være løst, hvis man havde agt, som den humanistiske viden har magt i samfundet i dag. Jens Erik Kristensen, idéhistoriker og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet at der tilsyneladende ikke er interesse hos politikerne for et andet blik end meningsfællernes på deres virke. Magten ville tidligere betale for magtkritik, konstaterer hun og fortæller en historie om en direktør i en stor fastfoodkæde, der var mere end begejstret for at høre hende kritisere værdibaseret ledelse sønder og sammen, til trods for, at han selv praktiserede det i stor stil. Alle andre omkring direktøren gav ham nemlig bare ret. Sådan en kritik er ikke velkommen alle steder. Og selv om debatten denne eftermiddag går livligt, så er der alligevel tegn på, at der mange, der går stille med dørene, når de lufter kritikken af magten og dens prioriteringer på uddannelses- og forskningsområdet. Det mærker Jørn Lund også, når han får positive tilkendegivelser på sin nye bog Det faglige løft, der blandt andet er kritisk over for den statslige detailstyring, som bliver trukket ned over universiteterne i disse år. Der er kommet reaktioner, men typisk på mail, ikke i det offentlige rum. Vi kommer Jeg siger da hurra. Vi kunne ikke have klaret os uden Carlsberg, Velux og de andre. De private fonde er en slags værn mod statsstyring, slog Jørn Lund polemisk fast på debatmødet. ikke uden om, at der breder sig en krise, slår Jørn Lund fast. Derfor er Lund faktisk også begejstret ved tanken om forskningspenge, der kommer fra erhvervslivet og ikke fra staten. Jeg siger da hurra. Vi kunne ikke have klaret os uden Carlsberg, Velux og de andre, siger Jørn Lund med henvisning til mæcenerne, der har givet uden at stille krav og bindinger op eller tænkt i tanke og faktura. De private fonde er en slags værn mod statsstyring, slår Lund polemisk fast. magisterbladet 11/07 11

12 boglisten KULTURHISTORIE Kulturhistorisk Oversigt Art Linda D. Boye Tredje og sidste bind i serien Kulturhistorisk Oversigt i Københavns Amt er nu udkommet. Bogen omhandler oldtiden i Københavns Amt, fra istiden og sporene efter de første menneskelige aktiviteter til middelalderens begyndelse omkring Københavns Amt i samarbejde med Kroppedal Museum for Astronomi, Nyere tid og Arkæologi, 2006, 351 sider, 200 kr. kan købes på Kroppedal Museum. FILOSOFI Den hvileløse tanke Filosofiske Essays Peter Kemp Bogen tegner et billede af over 20 års filosofisk debat i Danmark. Men den er ikke blot et historisk dokument om en kamp for at vise filosofiens anvendelighed i samfundsdebatten. Den er også et kampskrift for at få anvendelig filosofi ud til folk, der gerne vil analysere deres samtid og have nogle pejlemærker for et kulturelt-politisk engagement i dag. Tiderne Skifter 2007, 382 sider, 325 kr. HISTORIE J.C. Christensen Dagbøger Poul Duedahl og Peter Ramskov Andersen (red.) I mange år var det en almindelig antagelse, at statsminister J.C. Christensens dagbøger var blevet brændt efter hans død. Nu er hans dagbøger fra årene imidlertid dukket op, og de giver et indblik i dansk politik i årene omkring Systemskiftet. Gyldendal, 2006, 496 sider, 399 kr. Industriens billeder Hanne Abildgaard og Aase Bak (red.) Mange vil nok mene, at opfattelsen af Danmark som landbrugsland er så indarbejdet, at der stort set ikke findes kunst, der viser Danmark som industriland. Bogen Industriens billeder gør op med denne myte ved for første gang at sætte fokus på de spor, industrisamfundet har sat sig i dansk billedkunst gennem mere end 200 år. Arbejdermuseet og Nordjyllands Kunstmuseum, 2007, 272 s., gennemillustreret, 188 kr. IVÆRSÆTTERI Danmark har brug for flere iværksættere. Mennesker, der kan udvikle nye ideer og omsætte dem til arbejdspladser. Men langt de fleste danskere foretrækker at arbejde som lønmodtagere. Alt for få tør kaste sig ud i en tilværelse som selvstændig. Derfor er Danmark ikke nogen stor iværksætternation. Det forhold skal ændres, hvis Danmark også i fremtiden skal klare sig i den hårde internationale konkurrence, lyder forordet til dvd en, hvor forskere, studerende og iværksættere giver deres bud på, hvilke problemer Danmark står over for, og hvordan de måske kan løses. Feldballe Film og TV, 2007, dvd, 200 kr., kan købes ved henvendelse til Mette Bihl fra Feldballe Film på mail dk. RELIGION Citizens of the World. A History and Sociology of the Baha is from a Globalisation Perspective Margit Warburg Bogen opfylder et stort behov for en bred, religionssociologisk monografi om baha i-religionen og dens tilhængere. Behandler udviklingen af den oprindeligt iranske, men nu verdensomspændende religion i lyset af de teoretiske diskussioner om religion og globalisering. Undersøgelser af det danske baha i-samfund gennem mange år giver bogens dybe indblik i omvendelsesprocesser, dagligliv, religiøs identitet og missionsvirksomhed blandt de danske baha ier. E.J. Brill, Leiden, 2006, 618 sider, 187 EUR SAMFUND Kommunal Miljøforvaltning i retlig belysning Red. Helle Tegner Anker, Birgitte Egelund Olsen & Bent Ole Gram Mortensen Den kommunale miljøforvaltning vil i de kommende år stå over for en række nye udfordringer som følge af dels kommunalreform, dels generelle tiltag vedrørende adskillelse mellem myndigheds- og driftsopgaver, liberalisering, etablering af kommunale selskaber og privatisering. DJØF Forlag, 2006, 280 sider, 290 kr. NATURHISTORIE Ilden i havet Santorinivulkanens naturhistorie og Atlantis-myten Walter L. Friedrich Er gåden om det forsvundne Atlantis løst? Nye geologiske og arkæologiske fund på den græske vulkanø Santorini bringer en tabt kultur for dagens lys igen måske den kultur, som Platon beskrev i sin atlantismyte. Aarhus Universitetsforlag, 2007, 285 sider, 348 kr. PÆDAGOGIK Tilegnelse af boglige fagkundskaber Sten Clod Paulsen Bogen handler om læring af boglige fagkundskaber. Det er den lærende person, som står i centrum for bogens analyser. Målgruppen er lærere, ledere og andre, der er optaget af, hvordan det kundskabsmæssige udbytte af undervisning og uddannelse bedre kan sikres kvalitativt og kvantitativt. MetaConsult Forlag, 2006, 300 sider, 345 kr. flere bøger på side 17 >> 12 magisterbladet 11/07

13 side xx side xx side xx side xx side xx studerendes retssikkerhed truet Efter at politikerne har åbnet op for muligheden, er rektorerne nu på vej til at indføre fælles eksamensbestemmelser i læreruddannelsen, hvor underviseren fremover skal varetage rollen som både eksaminator og censor. De nye regler, der bryder med princippet om, at karakterer gives på baggrund af en drøftelse mellem læreren i faget og en udefrakommende censor, har vakt røre på landets seminarier. Det er ganske urimeligt, fordi vi som lærere kommer til at sidde fuldstændigt alene. Vi skal både sørge for, at de studerende får fremlagt deres ting så godt som muligt, og samtidig være alene om at vurdere, om det er godt nok, siger Steen Simonsen, lektor i pædagogiske fag ved Århus Lærerseminarium. I dag tager eksamensafholdelsen udgangspunkt i, at underviseren på baggrund af sin vurdering af den studerendes præstation kommer med et udspil til en karakter, der herefter eventuelt korrigeres sammen med censor. Netop det dobbelte blik er med til at sikre pålidelighed i karaktergivningen. Gang på gang viser det sig naturligt nok at eksaminator og censor har blik for forskellige ting. Forhold, som den ene part ganske banalt har overset, overhørt eller ikke været opmærksom på. Steen Simonsen mener, at de nye regler rokker ved de studerendes retssikkerhed, ligesom også lærernes arbejdsbetingelser forringes. Er de studerende utilfredse, er det underviseren, der står for skud. Dobbeltrolle: Lærerseminariernes rektorer vil indføre eksamensbestemmelser, der gør undervisere til både eksaminator og censor. Planerne skaber uro på seminarierne. Det er jo indlysende, at risikoen for fejl og dermed også for flere klager stiger. Det er ikke svært at forestille sig et scenario med langt flere klager, og hvor vi som lærere er dårligere stillet med hensyn til at argumentere og forklare vores handlinger, siger Steen Simonsen. tb Læs Seminariebladet på side side xx foto: Polfoto Pensionskassen for magistre og psykologer Pension til tiden... I MP Pension er vi ved at forberede os på den nye pensionsordning, som træder i kraft for nye medlemmer den 1. januar Vi er blandt andet ved at udvikle nye IT-systemer og uddanne vores pensionsrådgivere til de nye opgaver. Det betyder, at vi har en længere ekspeditionstid end normalt. Giv os besked i god tid Derfor vil vi gerne have besked i god tid, når du vil gå på pension. Hvis du giver os besked mindst to måneder før, du ønsker den første pensionsudbetaling, kan du være helt sikker på at få din pension til tiden. Ring til os på , når du vil gå på pension - så sender vi dig et skema, som du skal udfylde og returnere til os. Husk at medsende dit skattekort samt dåbs-/ eller navneattester på dine eventuelle børn under 21 år. Hvis du ikke sender dit skattekort til os, skal vi trække 60% i skat! Med venlig hilsen MP Pension MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø tlf fax magisterbladet 11/07 13

14 banebryder for Finn Thrane har siden åbningen i 1987 stået i spidsen for Museet for Fotokunst i Odense, det første af slagsen i Danmark. Med tiden er museet blevet anerkendt både internationalt og herhjemme. Sidste år fi k museet Den Danske Museumspris. af Rie Nielsen foto: Jesper Voldgaard Magister med profil Magistre altså medlemmer af DM har med sikkerhed én ting til fælles: De er højtuddannede. Men derfra breder mangfoldigheden sig: De underviser, de udvikler, de administrerer, de forsker, de markerer sig, de kommunikerer, de skriver, de skaber resultater, de debatterer, de finder nye veje, og de er kreative. Denne bredde i beskæftigelse i DM s medlemsskare vil vi demonstrere gennem en ny serie i Magisterbladet: Magister med profil. I serien vil du kunne læse om en af dine kolleger, der har gjort en forskel, har fundet nye veje og måske endda sat verden lidt på den anden ende. Et museum uden samling. Det var vilkårene, da Finn Thrane i 1985 tiltrådte som leder for Danmarks første museum for fotokunst. At begynde en museumsvirksomhed from scratch er nok temmelig usædvanligt i Danmark. Men det er jo gået helt godt. Vi har holdt cirka 250 udstillinger og har i dag fl ere end signerede værker i samlingen, konkluderer Finn Thrane. Og det er netop på sin plads for lederen af Museet for Fotokunst på Brandts i Odense at gøre regnskabet op. For efter 20 år i chefstolen forlader han 1. september sit livsværk for at gå på pension. Så får jeg mere tid til at dyrke mit kerneområde, min passion for fotografi, personligt og fagligt, siger Finn Thrane. Man skulle ellers ikke tro, han har lavet andet de seneste 20 år end at beskæftige sig med små og større stykker af virkeligheden foreviget på mere eller mindre blankt papir. Men som chef for fotomuseet har det udelukkende drejet sig om andre menneskers fotografi ske udtryk og ikke Finn Thranes eget. Jeg glæder mig til at vende tilbage og se, hvad der er sket med mit eget fotografi efter at have arbejdet med andres. Hvilke spor har det sat sig? Pløjer man stadig i samme gamle fure fra 85, eller har man forandret sig? Det er jeg spændt på, afslører Finn Thrane med et smil. Kunstfotograf og højskolelærer Interessen for kunstfotografi opstod hos Finn Thrane i 70 erne. Han er cand.mag. i dansk og fi lmvidenskab fra Københavns Universitet i Efter pædagogikum blev han i 1972 hentet til Askov Højskole, hvor forstander Helge Skov forsøgte at redde den hæderkronede kulturinstitution efter et oprør, der resulterede i udbrud og dannelsen af Kolding Højskole. Men Finn Thrane var helt med på at genopbygge højskolen i Askov og oprettede en fotolinje. Samtidig med at Finn Thrane fandt stor energi i at undervise, udviklede han sit eget fotografi - ske talent. Jeg var optaget af, hvad fotografi et kunne selv, forklarer Finn Thrane. I den periode portrætterede han musikere, sangere og skuespillere. Han kom med på kunstnernes censurerede forårsudstilling på Charlottenborg og blev inviteret til at udstille på efterårsudstillingen. Senere købte Frederiksborgmuseet i Hillerød tre af Finn Thranes portrætter, et af William Heinesen, et af Edith Guillaume og et af Sigurd Swane. I 1985 var jeg i gang med at tilrettelægge en international karriere som kunstfotograf med basis i højskolen. Men så blev jeg inviteret til at udstille på noget, der hed Brandts Klædefabrik. Udstillingen hed Nordisk Fotokunst Og på den måde fandt jeg ud af, at der var andre, der tænkte og gjorde som jeg. Udstillingen skulle bestå af 60 nordiske fotografers udvalgte værker, fortæller Finn Thrane. Og den skulle altså fi nde sted i den nyerhvervede Brandts Klædefabrik, endnu inden et museum for fotokunst var etableret. Men idéfolkene bag det nye kulturhus i Odense havde tænkt tankerne og slog stillingen som leder op. Finn Thrane søgte og fi k den. Til sin store overraskelse: Det var faktisk et chok, for jeg troede ikke, jeg havde en chance. Men så stod jeg der som højskolelærer og skulle lede et museum. Jeg måtte spørge mig selv om, hvor man lærte det henne, og tog på rejse til de forbilleder, der var på det tidspunkt, fortæller Finn Thrane. Det var eksempelvis Museum Folkwang i Tyskland, de fotografi ske museer i Oslo, 1 magisterbladet 11/07

15 fotokunsten Blå Bog Navn: Finn Thrane. Alder: 68 år. Job: Siden 1985 chefkurator for og leder af Museet for Fotokunst på Brandts i Odense. Grundlægger og medredaktør af tidsskriftet KA- TALOG, Medgrundlægger af den internationale sammenslutning af fotografi festivaler, The Festival of Light, Var fra højskolelærer på Askov Højskole. Uddannelse: Cand.mag. i dansk og fi lmvidenskab fra Københavns Universitet, Privat: Fraskilt og far til to børn. Kendetegn: Sans for humor, usnobbet og med god kontakt til folk af alle slags. Stockholm og Helsinki og Photographers Gallery i London. Gådefuldt sprog med dialekter Siden fulgte år efter år, hvor Finn Thrane ud over at udstille anerkendte fotografer ledte over hele jordkloden efter nye talenter. Jeg synes, det er fantastisk, når navne, som er store i dag, har fået deres gennembrud på Brandts, smiler Finn Thrane og besvarer med det blik og ansigtsudtryk spørgsmålet om, hvad der har drevet ham gennem alle årene. Jeg synes, det har været vigtigt at rejse ud til Estland, Letland og til den anden ende af kloden. Ud til alle de steder, der ikke havde et internationalt anerkendt fotografi. Ud at fi nde det og trække det herhjem. Simpelthen fordi det er så vigtigt at vise, at der ikke kun fi ndes én måde at fortælle historier på, slår Finn Thrane fast. Jeg mener, at fotografi er et internationalt sprog, som alle uanset national baggrund langt hen ad vejen kan læse sig ind på. Men der er også dialekter. Desværre er dialekterne på vej til at gå tabt, fordi storbyernes indtryk har vundet indpas. Så det internationale fotografi sprog tilhører i dag samme globale storby. Det er blandt andet derfor, jeg gennem alle årene har været så optaget af at vise noget andet, siger Finn Thrane med fast stemme. For ham ligger fascinationen af fotografi et som kunstart i det gådeagtige. Det fascinerer mig, når noget så tilsyneladende direkte og tilgængeligt som et fotografi afbilder virkeligheden, men på samme tid kan være så overraskende og forvandlende i forhold til virkeligheden. For fotografi et er jo selvstændigt. Det er skabende og subjektivt. Det ligner virkeligheden, men det er jo ikke virkeligheden, fordi man ikke kan gå ind i det. Det er notorisk en skabt virkelighed, som man kun kan åbne med sine øjne og sin fantasi, forklarer Finn Thrane. Pris, hæder og humor Den kunst, han har inddraget i museets samling, skal udfordre beskueren. Når fotografi et stiller fl ere spørgsmål, end det giver svar, så er det efter min mening kunst. Når man kan hænge det op på væggen og blive ved med at fi nde ting i det, der udfordrer fantasien og tanken, så er det udtryk for en stor rigdom, som næsten er nok at bruge som kriterium for, hvornår et fotografi udvikler sit kunstneriske potentiale, mener Finn Thrane. Det er der mange uden for museets vægge, der er enige i, og der er også sat konkret pris på indsatsen. Sidste år modtog Museet for Fotokunst Bikubenfondens Den Danske Museumspris. Og Finn Thrane er ikke i tvivl om, hvad det skulderklap betyder: Jeg opfatter det som den ultimative hæder. Fredag den 15. juni åbnede Finn Thranes afskedsudstilling One Shot Each, med undertitlen Humor belyst af 100 fotografer i 100 fotografi er. I den medvirker 50 danske og 50 udenlandske fotografer fordelt på 25 lande fra 5 kontinenter med ét billede hver. Jeg synes i høj grad, vi lever i en tid, hvor der er behov for humoren som brobygger mellem mennesker. Formålet med udstillingen er at lade fotografer fra hele verden komme med deres bud på humor, så vi kan se, om det kan åbne ind til det sted, hvor humoren opstår, pointerer Finn Thrane og afslører med endnu et smil, at også humoren har dialekter, for det er faktisk ikke alle billederne, kuratoren selv kan se det sjove i. magisterbladet 11/07 1

16 ny portal skal sikre let adgang til historien En ny internetportal, vil fremover gøre det nemmere at finde oplysninger om historie og arkæologi på internettet. Den nye internetportal indeholder cirka 600 links til information om arkæologi og historie. Portalen skal derfor bruges som en online informationskilde inden for historiske emner. Det er Det Kongelige Bibliotek, der står bag den nye portal, der skal give en samlet og let tilgængelig adgang til historiske emner. Portalen henvender sig primært til studerende og undervisere ved fagene historie og arkæologi, men alle med interesse for historie kan drage fordel af den nye søgemulighed. Historikerportalen skal fungere som et hjælpemiddel til den digitaliserede forskning og formidling inden for dansk og nordisk historie og arkæologi. Hovedvægten er lagt på områder med relevans for forskere og studerende i dansk historikertradition. Af samme grund er der en overvægt af skandinaviskproduceret materiale, men det drejer sig ikke kun om skandinaviske forhold. I 2003 begyndte arbejdet med Historikerportalen.dk. Fremover vil portalen løbende blive udviklet og vedligeholdt af informationsspecialister, der også er faguddannede historikere. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF, har bidraget med økonomisk støtte til portalen. Foruden Det Kongelige Bibliotek har Statsbiblioteket, Syddansk Universitetsbibliotek og Roskilde Universitetsbibliotek været med til at udvikle Historikerportalen.dk. flb Master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier Uddannelsen stiller skarpt på børne- og ungdomskulturens medier samt på børn og unges mediebrug, legekultur og læreprocesser. Uddannelsen er rettet mod dig, der arbejder som underviser i æstetik-, medie- og kulturfag, konsulent, bibliotekar eller producent af kulturprodukter til børn og unge. Du tilegner dig tværfaglige kompetencer på univer sitetsniveau, der bygger bro mellem: kulturfag og pædagogik teoretisk viden og praksisfærdighed Søg nu eller senest den 1. juli. Uddannelsen starter den 1. september Ring på tlf.: , skriv til eller se flere informationer på 16 magisterbladet 11/07

17 lag1 1 19/02/07 13:41:56 boglisten fortsat fra side 12 et cand.scient.adm. og sosuden en systemisk konnelse fra DISPUK. Hun er muddannelse i ledelse på øbenhavn inden for Det og censor på bl.a. CBS. e års erfaring fra arbejde ling i den offentlige sektor ger og artikler om ledelse, eret antologien Lederskalederskab (Forlaget Samsulent og arbejder til dagtfirma, PHR Ledelse Aps, ag.art., dr.phil. og profesed CBS, hvor han også er unst og Lederskab. Hans mer såvel traditionel filoænomenologi som filosofi organisering bl.a. bøgerne usionsledelse og Begivenens Forlag). Ole Fogh Kire virke som foredragsholi det private erhvervsliv og ner. es gennem.dk SAMFUND Violence, Political Culture and Development in Africa Preben Kaarsholm (red.) Bogen afdækker, hvordan vold, politisk kultur og udvikling spiller sammen i Afrika, og demonstrerer samtidig, hvordan krige og voldelige konflikter i Afrika kan forstås som reaktioner på økonomisk nød og politiske problemer. Endelig præsenterer bogen alternativer til opfattelsen af Afrikas stater som fejlslagne eller sammenbrudte. James Currey Publishers, Oxford, 224 sider, 16,95. Hvad skal en leder gøre for at blive virkelig leder af navn og af gavn? Poula HeltH ole FogH kirkeby Menneske & leder Rødgrød med fløde en lille bog om dansk fonetik Nina Grønnum Bogen er en grundig gennemgang af de forskellige aspekter ved udtale på dansk. Den er beregnet til studerende og lærere i logopædi, dansk, dansk som andetsprog og skandinavistikstuderende ved udenlandske universiteter. Akademisk Forlag, 2007, 376 sider, 349 kr. LEDELSE Poul a HeltH & ole FogH KirKeby Menneske & leder Bliv den du er Filosoffen Ole Fogh Kirkeby fortæller sammen med ledelseskonsulenten Poula Helth om, hvordan lederen kan vise opmærksomhed og skabe forandring, så det ikke blot gør en forskel for medarbejderne, SPROG men også for lederen selv som menneske. Den metode, som bogen tilbyder, den såkaldte»protreptik«. Protreptik Når er en dialogisk elever metode, der skriver går ud på at hjælpe et engelsk andet menneske med at vende sig mod det liv, som det dybest set ønsker sig. Det sker ved at bistå det med at blive bevidst om de grundholdninger, der Hans styrer dets liv, Jørgen og om de mønstre, Klarskov det samler erfaringer Mortensen op gennem. Det helt afgørende ved protreptikken er, at den kan forvandle den tvetydige intimteknologi coaching til både lederens og medarbejderens fordel. Hvad er karakteristisk for danske arbejder gymnasieelevers med at balancere mellem at være den ansatte, engelsk? den Bogen fører læseren gennem en lang række værdifulde overvejelser om det at være menneske og leder. Vi møder otte danske ledere, som bevidst personlige og den menneskelige leder. Hvordan adskiller elev-engelsk sig fra indfødt engelsk? Kan en analyse af elevernes engelsk bane vejen for en mere ISBn effektiv sprogpædagogik? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog prøver at besvare Menneske og leder ved at stille skarpt på en lang Ole Fogh Kirkeby og Poula Helth række sproglige forhold, som Bogen fortæller, hvordan lederen skaber forandring, så udenlandsk forskning har vist er væsentlige for beskrivelsen det ikke blot gør en forskel for og forståelsen af elev-engelsk. medarbejderne, men også for Systime, 2006, 119 sider, lederen selv som menneske. 200 kr. At lederen er medarbejder, MAG 176x /05/07 22:42 den, der Side er ansat 1 til at løse nogle helt særlige opgaver, ved vi godt, og at lederen skal inddrage sin person og sine personlige egenskaber, har der været skarpt fokus på især de senere år. Denne bog går skridtet videre og siger, at den menneskelige dimension skal have en central plads i lederens liv. Børsens Forlag, 2007, 288 sider, 460 kr. LITTERATURHISTORIE Rum, tid & historie Kronotopens former i europæisk litteratur Mikhail M. Bakhtin, oversat I BOgen medvirker af Harald Hartvig Jepsen Anette Laigaard administrerende direktør i Fredensborg Kommune Christina Hvid administrerende I to direktør essays for Danske Slagterier danner Bakhtin sin Ib Oustrup administrerende direktør for Ingeniørforeningen Jens teori Chr. Birch om tidens og stedets kommunaldirektør i næstved Kommune Kresten Schultz Jørgensen salgs- og marketingdirektør på Det kongelige Teater Lars sammenfletning: monrad-gylling kronotopen. administrerende direktør for KmD Lone de neergaard chef i Sundhedsstyrelsen Kernen heri er en fokusering Suzanne Aaholm kommunaldirektør i Køge Kommune på tiden, som undersøges gennem plot, komposition og initiativ. I den græske antik udskiller Bakhtin tre kronotoper, som følges op igennem den europæiske kulturhistorie: eventyrkronotopen, hverdagskronotopen og blandingskronotopen eller mere farverigt karnevalskronotopen. Med litteraturens tilegnelse af tid og sted som prisme gennemgår Bakhtin på sin egen uortodokse måde en lang række hovedværker i europæisk litteratur. Forlaget Klim, 2007, 255 sider, 285 kr. LITTERATURVIDENSKAB Lov og litteratur Henrik Skov Nielsen, Helle Porsdam & Karen-Margrethe Simonsen (Red.) Antologien Lov og litteratur viser vejen frem til det bedste materiale inden for studiet af det forskningsfelt, der kaldes Lov og litteratur eller law and literature. Bogen er fjerde bind i serien Moderne litteraturteori, hvor eksperter nøje udvælger de vigtigste tekster inden for bestemte områder af litteraturvidenskaben. Bidragyderne er udenlandske berømtheder, og derfor er alle tekster omhyggeligt oversat til dansk. Aarhus Universitetsforlag, 2007, 288 sider, 198 kr. MEDIE Videnskabernes medier Æstetikken og teknologien indbyrdes afhængighed Heino Holst Hansen og Jacob Øe Bogen ser nærmere på historien om, hvordan mediebegrebet blev lagt for had hos både den selvstændige videnskabsmand og den teknikforskrækkede humanist. Syddansk Universitetsforlag, 2007, 233 sider, 248 kr. flere bøger på side 38 >> LBs regnskabsresultat 2006 se det på LBs hjemmeside Årsrapporten er offentligt tilgængelig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. LBs medlemmer kan rekvirere årsrapporten ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til LB. LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Farvergade København K Telefon magisterbladet 11/07 17

18 et ekstra talerør Da DT Group blev overtaget af britiske Wolseley, fulgte der en whistleblowerpolitik med i købet. Meget udansk, erkender både chef og medarbejdere. Men et godt supplement til den daglige tillidsrepræsentant og på ingen måde en trussel mod ytringsfriheden, fastslår de. af Vivian A. Voldgaard foto: Henrik Petit Jeg kunne godt fornemme, at man var lidt loren over for det rundt omkring i huset, og det smittede da lidt af på mig. Men i dag ser jeg whistleblowerpolitikken som en ekstra sikkerhed for medarbejderne. Charlotte Gullach På verdensplan dukker der links op, når Google søger på whistleblower. De 630 er danske. Hvad resten af verden har taget til sig i stor stil, er der altså stadig et vist forbehold over for her i landet. Det var også den umiddelbare reaktion, da medarbejderne hos DT Group, det tidligere Danske Trælast, blev præsenteret for den nye whistleblowerpolitik sidste sommer. Britiske Wolseley købte den danske koncern, og med i handlen fulgte en virksomhedskultur, der er meget anderledes end den danske. Det er normal praksis, at selskaber, der er registreret på børserne i New york og London, har en whistleblowerpolitik. Og da vi er blevet en del af en koncern, der befi n- der sig der, har vi så også fået tilført politikken, fortæller Jakob Larsen, HR-direktør i DT Group. Der var en del panderynker rundt i koncernen, da medarbejderne fi k udleveret et personligt brev, der beskriver politikken, fortæller HR-direktøren. Brevet blev præsenteret som noget meget vigtigt, og med i kuverten var også et lille kort med det telefonnummer, der tager imod opkald om uregelmæssigheder i den daglige drift eller om andre lyssky forretninger. Når en medarbejder ringer nummeret op, bliver telefonen taget et ukendt sted i Europa. Medarbejderen, der ringer, skal som det første oplyse, hvilket sprog vedkommende ønsker at tale på, og i løbet af få minutter bliver der stillet om til en person, der behersker det valgte sprog. Og det er frit, om medarbejderen vil udlevere sit navn eller foretrækker at være anonym. Tjenesten ligger hos et agentur, der formidler oplysningerne videre til Wolseleys bestyrelsessekretær, der tager stilling til, hvad der videre skal ske. Vi er i hele koncernen ansatte, og jeg har fået oplyst, at agenturet modtager omkring 100 henvendelser om året, så det er altså ikke noget, der er meget brugt rundt omkring i verden, konstaterer Jakob Larsen. Mange forbehold Ifølge HR-direktøren er whistleblowerpolitikken indført som en direkte konsekvens af Enron-skandalen i USA. Ingen multinationale selskaber vil risikere at sætte både navn og økonomi på spil, fordi der ikke er nogle egnede kanaler at gå ad, hvis en ansat bliver vidne til bedrageri. Og whistleblowerpolitikken er en ekstra adgangsvej at kommunikere ad, siger Jakob Larsen: Politikken blev taget meget blandet imod. I første omgang så fagforeningerne og tillidsrepræsentanterne direkte fjendtligt på den, men det er mit indtryk, at alle nu har forstået, at den ingenlunde går på tværs af de velerhvervede rettigheder, som tillidsmandssystemet og samarbejdsudvalgene har. Politikken er simpelthen en sikkerhedsventil for, at folk trygt kan henvende sig et sted, hvis de ved noget. 18 magisterbladet 11/07

19 Jakob Larsen forstår godt den skepsis, han blev mødt med rundt omkring blandt medarbejderne. For det er både meget udansk og meget unordisk at benytte sig af den slags tiltag, medgiver han. Alligevel tøver han ikke med at kalde whistleblowerpolitikken for en udmærket ordning. Det er en ekstra mulighed for at blive hørt, hvis man har problemer med det i sin dagligdag. Og den forhindrer ikke nogen ansatte i at gøre noget, de ville have gjort, da vi ikke havde politikken. Det er for eksempel stadig tilladt at udtale sig til pressen, for den skal ikke opfattes som en måde at styre kommunikationen på. Ikke som vi fortolker den i hvert fald, fastslår han. Den bekymring har communications offi cer Charlotte Gullach heller ikke. Ikke mere i hvert fald. Hun blev ansat i DT Group, efter at politikken var indført, men alligevel skulle hun lige vende tankerne, da hun fi k udleveret sit brev og kortet med telefonnummeret. Jeg kunne godt fornemme, at man var lidt loren over for det rundt omkring i huset, og det smittede da lidt af på mig. Men i dag ser jeg whistleblowerpolitikken som en ekstra sikkerhed for medarbejderne. Hvis min integritet kommer i spil, føler jeg, jeg har en mulighed for at ytre mig over for en udenforstående. Og jeg har da gemt kortet med telefonnummeret i min kalender, så jeg kan fi nde det, hvis det skulle blive aktuelt, siger hun. Communications offi cer i DT Group Charlotte Gullach har gemt det lille kort med whistleblowertelefonnummeret i sin kalender. Så kan hun altid fi nde det, hvis det skulle blive aktuelt. Jeg ser whistleblowerpolitikken som en blidere variant end pressen, men stadig et skridt, man kun skal tage, hvis der er tale om noget virkeligt slemt, siger hun. Charlotte Gullach er dog ikke i tvivl om, at det skal være noget meget grelt, før hun vil tage kortet frem. Det er jo ikke et redskab, man bruger, bare fordi man ikke fi k den lønforhøjelse, man havde regnet med. Der skal noget meget værre til som korruption eller andre økonomiske skandaler. Jeg kan være i tvivl, om jeg vil bruge det, hvis jeg eksempelvis bliver udsat for sexchikane, siger hun. Blød variant af pressen Også Charlotte Gullach mener, at whistleblowerpolitikken er ekstremt udansk. Men netop fordi vi i Danmark har så nedarvet en arbejdskultur, er hun ikke bange for, at den vil være en trussel mod hverken tillidsmandsrettighederne eller ytringsfriheden. I Danmark har vi en meget homogen arbejdskultur, hvor vi i forvejen har en stærk forståelse for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. De fl este mennesker er meget oplyste og i forvejen klædt godt på til at tackle de situationer, der opstår på arbejdspladserne, så derfor tror jeg ikke, at whistleblowerpolitikken vil påvirke os i særlig grad, siger hun. At ytringsfriheden kan komme til at lide under det amerikanske fænomen, forestiller Charlotte Gullach sig ikke. Men det er muligt, at nogle sager, der normalt ville fi nde vej til pressen, bliver holdt inden døre med den nye politik: Som medarbejder er det som regel sidste udvej at gå til pressen, og med whistleblowing har vi jo netop fået en mulighed mere, inden vi tager det store skridt ud til offentligheden. Ulempen ved pressen er, at personen, der er anklaget, ofte bliver dømt i medierne, før sagen eksempelvis kommer for en domstol, og den del slipper man jo for med whistleblowerpolitikken. Jeg ser den som en blidere variant end pressen, men stadig et skridt, man kun skal tage, hvis der er tale om noget virkelig slemt. Og så er det vel også der, den skal bruges. Selv om fl ertallet i DT Group angiveligt har forliget sig med den amerikanske kultur, der sniger sig ind på dem, er der stadig en lille bekymring tilbage. Det er sådan en, der bliver grint af til dagligt, men som stadig lurer under overfl aden: Inderst inde spekulerer mange af os nok stadig lidt over, om vi får sådan en slags stikkerkultur. Men omvendt mener jeg, at vi i Danmark er så godt opdragede, at vi ved, hvor vi skal gå hen med problemerne, så det vælger jeg at holde fast i. magisterbladet 11/07 1

20 debat _ Sidste frist for debatindlæg til nr. 11 er mandag den 11. juni kl. 10. Et debat indlæg kan sendes med post eller Debatindlæg må ikke være på over ca tegn inklusive mellemrum. Er et debat indlæg for langt, vil det blive forkortet af redaktionen. Håndskrevne indlæg optages ikke. Længere indlæg i form af faglige kommentarer eller kronikker bringes efter aftale med redaktøren. MP negligerer medlemmers informationsbehov I MP Pension vil vi gerne blive bedre til at kommunikere med vores medlemmer, står der i MP-Nyts maj-nummer. Det er minsandten også tiltrængt. I hvert fald svigtede MP fælt, da Kanalhuset brændte, og 60 lejere de fl este medlemmer af MP måtte evakueres og genhuses. Man holdt et informationsmøde, angiveligt bekendtgjort ved et opslag på den brandramte ejendom, men gjorde intet som helst for at informere de beboere, der tilfældigvis opholdt sig andetsteds på brandnatten. Min genhusning sørgede ALKA for med største effektivitet og imødekommenhed. Bjergningen af mit indbo og genopstillingen det nye sted sørgede ISS Skadeservice for, om end med talrige bommerter. Københavns Brandvæsen og politiet optrådte yderst hjælpsomt, og postvæsenet havde af egen drift taget hånd om posten, allerede inden jeg henvendte mig på førstedagen efter branden. Men fra MP, der ejer ejendommen, og Kuben, der administrerer den, hørte jeg intet. Efter en halv snes dage skrev jeg frustreret til MP s direktion og fi k skam også hurtigt svar: Jeg kunne have fundet oplysninger, hvis jeg havde søgt forskellige steder på internettet, og MP forventede, at der snarest kan gives mere detaljeret information om genopbygningen i det omfang, det er relevant for lejerne. Det var den 10. april. Seks (!) uger senere ringede jeg til MP for at få at vide, hvornår den lovede information ville blive sendt ud, og fi k et svævende svar. I dag, den 5. juni, er der stadig intet kommet. Vi må blive klogere på jeres behov for information, hedder det videre i MP-Nyt. Hvor svært kan det være at regne ud, at brandramte lejere/medlemmer har brug for information om, hvad der skal ske med deres lejlighed, husleje m.v., og hvor længe de skal regne med at leve i et provisorium i fremmede menneskers lejlighed og møbler? Det burde være en selvfølgelighed, at man hurtigt melder ud om det, man kan melde ud om, og så følger op, efterhånden som man ved mere, og at man sikrer sig, at informationerne når ud til alle. MP s håndtering af sagen skuffer mig meget, og jeg spørger mig selv, om den er symptom på en generel mangel på indføling med skadesramte medlemmer? Skal jeg opleve noget tilsvarende den dag, jeg eventuelt udsættes for ulykke eller sygdom og får brug for en pensionsydelse? Skal andre? Har MP for travlt med at forvalte kapital og producere fi refarvet reklame til at tage sig af medlemmerne og deres behov? Therkel Stræde, universitetslektor pensionskasser går sammen Bestyrelserne i MP Pension, pensionskassen for magistre og psykologer, Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger har besluttet at iværksætte et analyse- og udviklingsarbejde med sigte på at etablere et administrationsfællesskab i Hensigten er, at pensionskasserne skal have en fælles administration og daglig ledelse, men i øvrigt fortsætte som selvstændige pensionskasser med hver deres medlemskreds, organisationsforankring over for faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer, formue etc. Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger har siden år 2000 drevet en sådan fælles administration efter samme skabelon. Det er et samarbejde, som er forløbet godt, har givet de tilsigtede fordele og i øvrigt været uden ulemper af nogen art. Alle tre pensionskasser har højt uddannede medlemmer og er inde i en udvikling med fokus på at kunne yde den rådgivning og service, som netop de medlemsgrupper forventer. Det er opgaver, der nu vil blive løst i fællesskab. Fællesskabet skal også bidrage til at holde omkostningerne lave og til at sikre et højt investeringsafkast i pensionskasserne. Pensionskasserne ønsker med denne udvikling at holde fast i pensionskassemo- dellen og medlemsejerskabet. ejerskabet er forudsætningen for, at alle Medlems- pensionskassens penge går til medlemmerne og ikke skal tilgodese andre økonomiske interesser, samt at medlemmerne kan være sikre på en uvildig og kvalifi ceret rådgivning uden kommercielle interesser. Den fælles administration modtager årligt pensionsbidrag for 21/2 mia. kr. fra næsten medlemmer og forvalter omkring 63 mia. kr. Integrationen af pensionskassernes administrationer kommer til at foregå trinvist over det kommende år og indebærer blandt andet en sammenfl ytning på samme adresse i løbet af mt 20 magisterbladet 11/07

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Tema 1. Økonomi krisepakker?

Tema 1. Økonomi krisepakker? Tema 1 Økonomi krisepakker? 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid.

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid. Karriere Du står for at skulle igangsætte et stort 3-5-årigt projekt. Blandt dine medarbejdere er Anna, og det er hende, du vil have som projektleder. Anna har alle de kompetencer til opgaven, du efterspørger.

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked

Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 7. Maj 2015 Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Så er det om at komme op af starthullerne!

Så er det om at komme op af starthullerne! Nyhedsbrev Nr. 1 januar 2010 Tegning: Flemming Aabech Så er det om at komme op af starthullerne! Onsdag den 17. februar kl. 17.00-19.30 afholdes foreningens ordinære Generalforsamling et andet tidspunkt

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (2)

Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (2) Januar 2012 Seneste nyt Preben Bang Henriksens Nyhedsbrev (2) Sund fornuft på nordjysk Så er det tid for en ny orientering om livet her på Christiansborg samt naturligvis om de politiske emner og lovforslag,

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere