DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING"

Transkript

1 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

2 I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING

3 Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: Martin Joppen Walter Vorjohann Skæringsdato for statistik i denne årsberetning var den 27. februar 2009 ISSN (online)

4 INDHOLD FORORD 9 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN 15 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER 16 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING De globale makroøkonomiske forhold Den monetære og finansielle udvikling Udviklingen i priser og omkostninger Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Udviklingen i de offentlige finanser Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 77 3 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING I EU-LANDE UDEN FOR EUROOMRÅDET 85 KAPITEL 2 CENTRALBANKOPERATIONER OG -AKTIVITETER 95 1 PENGEPOLITISKE OPERATIONER, VALUTAOPERATIONER OG INVESTERINGSAKTIVITETER Pengepolitiske operationer Valutaoperationer Investeringsaktiviteter BETALINGS- OG VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER Target-systemet Target2-Securities Afviklingsprocedurer for sikkerhed SEDLER OG MØNTER Udviklingen i cirkulerende eurosedler og -mønter og håndteringen deraf Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler STATISTIK Nye eller forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling Det mellemfristede arbejdsprogram for ECBs statistikfunktion ØKONOMISK FORSKNING Forskningsprioriteter og -resultater Formidling af forskning: publikationer og konferencer ANDRE OPGAVER OG AKTIVITETER Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang Rådgivende funktioner Forvaltning af fællesskabets låneoptagelses- og långivningstransaktioner Eurosystemets forvaltning af valutareserver 131 KAPITEL 3 SLOVAKIETS INDTRÆDEN I EUROOMRÅDET DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING I SLOVAKIET JURIDISKE ASPEKTER AF NÁRODNÁ BANKA SLOVENSKAS INTEGRATION I EUROSYSTEMET OPERATIONELLE ASPEKTER AF NÁRODNÁ BANKA SLOVENSKAS INTEGRATION I EUROSYSTEMET Pengepolitiske operationer Bidrag til ECBs kapital, reserver og valutareserveaktiver 141 ECB 3

5 4 OVERGANGEN TIL EUROSEDLER OG -MØNTER I SLOVAKIET Samarbejde med lande uden for EU 178 KAPITEL 4 FINANSIEL STABILITET OG INTEGRATION FINANSIEL STABILITET Overvågning af finansiel stabilitet Initiativer vedrørende finansiel stabilitet FINANSIEL REGULERING OG TILSYN Generelle emner Bankvirksomhed Værdipapirer FINANSIEL INTEGRATION OVERVÅGNING AF BETALINGS- SYSTEMER OG MARKEDETS INFRASTRUKTUR Systemer for store betalinger og infrastrukturudbydere Detailbetalingssystemer og -instrumenter Clearing og afvikling af værdipapirer og derivater Andre aktiviteter 165 KAPITEL 5 EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE RELATIONER EUROPÆISKE SPØRGSMÅL Politikspørgsmål Institutionelle spørgsmål Udviklingen i og forbindelserne med kandidatlandene INTERNATIONALE SPØRGSMÅL Vigtige tendenser i det internationale monetære og finansielle system 175 KAPITEL 6 ANSVARLIGHED ANSVARLIGHED OVER FOR OFFENTLIGHEDEN OG EUROPA- PARLAMENTET UDVALGTE EMNER PÅ MØDER MED EUROPA-PARLAMENTET 183 KAPITEL 7 EKSTERN KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER 189 KAPITEL 8 INSTITUTIONELLE RAMMER, ORGANISATION OG ÅRSREGNSKAB ECBs BESLUTTENDE ORGANER OG CORPORATE GOVERNANCE Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker Styrelsesrådet Direktionen Det Generelle Råd Eurosystem-/ESCB-komiteer, budgetkomiteen, Personalechefkredsen (HRC) og Eurosystemets IT-styringskomite Corporate governance ORGANISATORISK UDVIKLING Human resources Personalechefkredsen (HRC) ECBs nye hovedsæde Eurosystemets kontor til koordinering af indkøb ECB

6 3 ESCBs SOCIALE DIALOG ÅRSREGNSKAB FOR ECB 210 Ledelsens beretning for regnskabsåret 211 Balance pr. 31. december 214 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december 216 Anvendt regnskabspraksis 217 Noter til balancen 222 Noter til resultatopgørelsen 235 Note om fordeling af overskud og tab 239 Revisionspåtegning EUROSYSTEMETS KONSOLIDEREDE BALANCE PR. 31. DECEMBER 242 BILAG 245 RETLIGE INSTRUMENTER VEDTAGET AF ECB 246 UDTALELSER VEDTAGET AF ECB 250 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 259 OVERSIGT OVER ECBs KOMMUNIKATION VEDRØRENDE TILFØRSEL AF LIKVIDITET I EURO 262 ECBs PUBLIKATIONER 271 ORDLISTE 277 BOKSE 1 Hvordan spændingerne på de finansielle markeder påvirker den monetære udvikling 27 Figur AMånedlig indstrømning til/ udstrømning fra andele i pengemarkedsforeninger og kortfristede MFIgældsinstrumenter 27 Figur B Månedlig vækst/fald i seddel- og møntomløbet og indlån på anfordring 28 Figur C Månedlige strømme af udlån til andre finansielle formidlere, MFIernes køb af gældsinstrumenter og MFI-lån, der ikke længere indregnes 29 Figur DKreditinstitutternes aktivbeholdninger og udlån til den private sektor 29 2 Udviklingen på euroområdets pengemarked i lyset af den finansielle uro 31 Figur AECBs renter og dag-tildag renten 31 Figur BImplicit volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter med udløb i marts Volatilitet og likviditet på aktieog statsobligationsmarkederne 42 Figur ARealiseret volatilitet i ugentligt afkast på aktier og obligationer 43 Figur BKorrelation mellem ugentligt afkast på aktier og obligationer 43 Figur C Handelsmængder, statsobligationsfutures 44 Figur D Handelsmængder på aktiemarkederne 44 4 Råvarepriser og HICP-inflation 54 Figur A Råvarepriser 54 Figur B HICP-inflation 55 Figur C Udvalgte delkomponenter af HICP-komponenten tjenesteydelser 55 Figur D Langsigtede inflationsforventninger fra undersøgelser og "break even"- inflationen 56 5 Arbejdsmarkedernes udvikling i euroområdet i 65 Figur A Vækst i realt BNP og vækst i den samlede beskæftigelse i euroområdet 66 Figur B Fordeling af væksten i antal arbejdstimer i euroområdet 66 Figur C Fordeling af beskæftigelsesvæksten på kontrakttype 67 Figur D Deltidsarbejde i euroområdet 67 ECB 5

7 6 Udviklingen i udstedelsen af og rentespændene i gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 69 Tabel A Årlig vækst i gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i eurolandene 70 Tabel B Udestående gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i eurolandene 70 Figur A Dekomponering af ændringen i rentebetalinger i perioden Figur B Rentespænd for statsobligationer over for Tyskland 71 Figur C Udviklingen i statslige "credit default swaps" 71 7 Statistiske konsekvenser af den finansielle krise for det offentlige underskud og den offentlige gæld 73 8 Den finansielle krise og finanspolitikken 75 9 Den seneste udvikling i euroområdets konkurrenceevne 79 Figur A Nominelle og reale effektive eurokurser 80 Figur B Ændringer i de harmoniserede indikatorer for eurolandenes konkurrenceevne 80 Figur C Udviklingen i de harmoniserede indikatorer for konkurrenceevne inden for og uden for euroområdet Pengepolitiske operationer under den seneste tids volatilitet på de finansielle markeder 97 Figur ALikviditetstilførsel via markedsoperationer og brug af stående faciliteter 99 Figur B Spændet mellem Eonia og renten ved de primære markedsoperationer Statistiske konsekvenser af udvidelsen af euroområdet med Slovakiet år med ØMUen 172 TABELLER 1 Prisudviklingen 52 2 Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 58 3 Sammensætningen af vækst i realt BNP 61 4 Udviklingen på arbejdsmarkedet 64 5 Budgetstillinger i euroområdet og i eurolandene 69 6 Væksten i realt BNP i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet 85 7 HICP-inflation i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet 86 8 Budgetstillinger i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet 87 9 Betalingsbalancen for EU-landene uden for euroområdet og euroområdet Officiel pengepolitisk strategi i EU-lande uden for euroområdet Betalinger i Target Fordeling af euroseddelproduktionen i De vigtigste makroøkonomiske indikatorer for Slovakiet 137 FIGURER 1 ECB-renter og pengemarkedsrenter 17 2a Hovedtendenser i vigtige udviklede økonomier 22 2b Hovedtendenser i vigtige vækstøkonomier 24 3 Hovedtendenser på råvaremarkederne 25 4 M3 og udlån til den private sektor 26 5 M3s hovedkomponenter 35 6 MFI-renter for kortfristede indskud og en pengemarkedsrente 35 7 Sektorfordelte indskud 36 8 Kreditgivning til residenter i euroområdet 37 9 Usikrede pengemarkedsrenter måneders Eurepo, Euribor og dag-til-dag indeksswap Lange statsobligationsrenter 40 6 ECB

8 12 Nulkupon "break-even"-inflation i euroområdet Væsentlige aktieindeks Implicit volatilitet for aktiemarkederne MFI-lån til husholdningerne Renter på udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber Husholdningernes gæld og rentebetalinger Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering Fordeling af den årlige realvækst i ekstern finansiering til ikke-finansielle selskaber Profitmål for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet De ikke-finansielle selskabers finansieringsgab og dets hovedkomponenter De ikke-finansielle selskabers gældskvoter De vigtigste komponenter i HICPinflationen De vigtigste komponenters bidrag til HICP-inflationen De enkelte komponenter i producentpriser i industrien Lønsum pr. ansat fordelt efter sektor Boligprisudviklingen i euroområdet Euroområdets forbrugeres kvalitative inflationsopfattelse og -forventninger Bidrag til kvartalsvis vækst i realt BNP Konjunkturbarometre Ledighed Udviklingen i de offentlige finanser, Betalingsbalancens løbende poster Euroområdets eksportmængder til udvalgte handelspartnere Priser på import fra lande uden for euroområdet Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i euroområdet Kapitalbalancen over for resten af verden, netto Udviklingen i ERM Udviklingen i EU-valutaer uden for ERM ECBs officielle renter og Eonia Likviditetsfaktorer i euroområdet i Seddelomløb Belånbare aktiver fordelt efter type Sikkerhedsstillelse i eurosystemets kreditoperationer og udestående kredit i de pengepolitiske operationer Aktiver (herunder gældsfordringer) til sikkerhedsstillelse, fordelt efter type Samlet antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Samlet værdi af eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Antal falske eurosedler fundet mellem 2002 og Fordeling af falske eurosedler efter seddelværdi i 117 ECB 7

9 FORKORTELSER LANDE ANDRE FORKORTELSER BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA BIS BPM5 c.i.f CPI ECB EER EMI ENS95 ESCB EU EUR EØS f.o.b. BNP HICP ILO IMF MFIer NCBer OECD PPI ULCM ØMU Den Internationale Betalingsbank IMFs 5. betalingsbalancemanual Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank Effektiv valutakurs Det Europæiske Monetære Institut Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 Det Europæiske System af Centralbanker Den Europæiske Union Euro Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Frit ombord ved eksportørens grænse Bruttonationalprodukt Harmoniseret forbrugerprisindeks Den Internationale Arbejdsorganisation Den Internationale Valutafond Monetære finansielle institutioner Nationale centralbanker Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling Producentprisindeks Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 8 ECB

10 FORORD

11 I fejrede Den Europæiske Centralbank sit tiårsjubilæum. Med en årlig gennemsnitlig inflation ieuroområdet pålige godt 2pct., har vi oplevet et tiår med relativt stabile priser, hvilket er i overensstemmelse med ECBs mandat, nemlig at sørge for prisstabilitet. Det har også været ti år, hvor de langsigtede inflationsforventninger har været forankret på et niveau, der stort set har været i overensstemmelse med prisstabilitet, og har afspejlet den store troværdighed, som ECBs pengepolitik har vundet. Succesen er samtidig et klart bevis på eurosystemets institutionelle robusthed, sammenhængskraft og sammenhold, og på dets evne til at handle i en ægte europæisk ånd ud fra fælles værdier, høje standarder og fælles principper. Euroen har været en stabil valuta lige fra starten. 329 millioner europæere i de 16 eurolande bruger nu euroen, som også i vid udstrækning accepteres på de internationale finansielle markeder. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at hilse indbyggerne i Slovakiet velkommen til euroområdet. Efter Cyperns og Maltas indførelse af euroeni blev Slovakiet 1. januar 2009 det 16. land i euroområdet. var et usædvanligt år, der blev kendetegnet af en ekstraordinær økonomisk og finansiel udvikling. Grundet kraftige prisstigninger på råvarer steg inflationen markant i 1. halvår, og de opadrettede risici, der fandtes i tilknytning til prisstabiliteten, steg i løbet af denne periode. Midt på året toppede den årlige HICP-inflation med 4,0 pct. i både juni og juli. Især tegnene på et stigende lønpres blev tydeligere. Den monetære analyse bekræftede vurderingen af, at de risici, der fandtes i tilknytning til prisstabiliteten, primært var opadrettede. For at forhindre bredt funderede anden runde-effekter og bevare den solide forankring af inflationsforventningerne, forhøjede ECBs styrelsesråd de officielle renter i juli. Fra midten af september spidsede de finansielle spændinger kraftigt til og bredte sig over hele verden mere og mere til realøkonomien. Sammen med kraftige prisfald påenergi og andre råvarer førte dette til et aftagende inflationspres både i euroområdet og globalt. Samtidig steg usikkerheden til et exceptionelt højt niveau, hvilket påvirkede likviditeten, aktivpriserne og balancerne. Samlet set indebar denne udvikling markant større nedadrettede risici for væksten og en betydelig reduktion af inflationspresset på mellemlangt sigt. Den 8. oktober nedsatte ECB den pengepolitiske rente i et tiltag koordineret med andre større centralbanker. Mellem oktober og marts 2009 har Styrelsesrådet nedsat ECBs officielle renter med i alt 275 basispoint. I takt med ECBs markante forøgelse af likviditetstilførslen til euroområdets pengeinstitutter faldt dag-tildag pengemarkedsrenten endda endnu kraftigere i løbet af perioden. Disse beslutninger var uden fortilfælde, men set i lyset af det aftagende inflationspres og de aftagende inflationsrisici, var de fuldt ud på linje med ECBs mandat til at fastholde prisstabilitet. Den monetære analyse viste især i 2. halvår, at de opadrettede risici i tilknytning til prisstabiliteten gradvist aftog i takt med opbremsningen iden underliggende pengemængdevækst. Væksten iudlånet til den ikkefinansielle private sektor aftog også i løbet af året som følge af de strammere finansieringsvilkår og den svagere økonomiske aktivitet. 10 ECB

12 På trods af en klar opbremsning i inflationen fra og med medio- nåede den gennemsnitlige årlige HICP-inflation i 3,3 pct., hvilket er det højeste niveau siden indførelsen af euroen. Til sammenligning havde inflationen de foregående år været omkring 2 pct. På trods af de store udsving i den samlede inflation havde ECB med sin pengepolitik gennem hele held til at holde inflationsforventningerne på mellemlangt og langt sigt fast forankrede på et niveau, der stort set var i overensstemmelse med prisstabilitet. Samtidig faldt væksten i realt BNP i euroområdet til 0,8 pct. i efter solide vækstrater på 2,7 pct. i 2007 og 3,0 pct. i Selv om den økonomiske vækst i euroområdet havde været forholdsvis robust ibegyndelsen af, faldt den hurtigt senere på året i forbindelse med den markante afmatning i den økonomiske aktivitet på verdensplan. For så vidt angår finanspolitikken, vendte udviklingen i efter nogle år med forholdsvis gunstige finanspolitiske resultater, i takt med at den finansielle krise spredte sig, og de makroøkonomiske forhold hurtigt forværredes. I henhold til Europa-Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 steg det gennemsnitlige offentlige underskud i euroområdet fra 0,6 pct. af BNP i 2007 til 1,7 pct. i, og der ventes endnu en betydelig stigning til 4,0 pct. af BNP i I oktober vedtog eurolandene en række koordinerede tiltag til at stabilisere banksystemet, herunder rekapitalisering af finansielle institutioner samt garantier for indlån og optagelsen af lån. I december vedtog Det Europæiske Råd en europæisk økonomisk genopretningsplan, som skal fremme økonomisk genopretning ved at styrke den samlede efterspørgsel og forøge bestræbelserne påat gennemføre de strukturreformer, som er indeholdt i Lissabon-strategien. Det stigende budgetunderskud, de stigende gældskvoter og de yderst usikre udsigter er en stor finanspolitisk udfordring for euroområdet. For at understøtte offentlighedens tillid til de offentlige finansers holdbarhed er en troværdig konsolideringsforpligtelse med det formål igen at opnå en sund budgetstilling, som respekterer bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten fuldt ud, helt afgørende. Hvad angår strukturpolitikken, er der i den aktuelle situation med svag økonomisk aktivitet og stor usikkerhed om de økonomiske udsigter behov for stor modstandsdygtighed i euroområdets økonomi. På nuværende tidspunkt er det afgørende, at de økonomiske politikker føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, samt at alle former for protektionistisk pres modstås. Reformer af produkt- og servicemarkederne skulle endvidere øge konkurrencen. Arbejdsmarkedsreformer skulle bidrage til at fremme en hensigtsmæssig løndannelse, hvorved beskæftigelsenbevares, og arbejdskraftens bevægelighed på tværs af sektorer og regioner øges. Det er især vigtigt for de områder og sektorer, der er kraftigt ramt af det negative efterspørgselsstød. I flere lande er det også afgørende, at der træffes foranstaltninger til at imødegå den forværring af konkurrenceevnen, som er akkumuleret i løbet af de senere år. *** I løbet af voksede udfordringerne på de finansielle markeder betydeligt. Europengemarkedet var fortsat præget af høje kreditspænd og meget lav omsætning på trods af den stabiliserende effekt, som de særlige tiltag, ECB begyndte at indføre i 2007, og som blev udvidet i, havde haft for disse variabler. Tiltagene bestod hovedsagelig af forhåndstilførsel ("frontloading") af likviditet til banksektoren inden for reservekravsperioderne, forøgelse af den gennemsnitlige løbetid på eurosystemets markedsoperationer og, i samarbejde med Federal Reserve, tilførsel af likviditet i amerikanske dollar. Da spændingerne spidsede kraftigt til i alle pengemarkedssegmenter og -løbetider midt i september, tog eurosystemet yderligere skridt i likviditetsstyringen for at sikre, at pengeinstitutterne fortsat havde mulighed for refinansiering. For de primære og alle langfristede markedsoperationer blev der således indført auktioner til fast rente med fuld tildeling, og listen over belånbar sikkerhed, der accepteres ved markedsoperationerne, blev midlertidigt udvidet. Korri- ECB 11

13 doren mellem renterne på de to stående faciliteter blev desuden midlertidigt indsnævret. Det betød, at pengeinstitutterne generelt fortsatte med at have bred adgang til eurolikviditet, selv om der stadig var spændinger, især for så vidt angik de længere løbetider. *** ECB bidrog aktivt til de vigtigste politiske og lovgivningsmæssige tiltag, som blev vedtaget i for at imødegå den finansielle krise og styrke det finansielle system. På globalt plan deltog ECB i drøftelserne, som førte til Financial Stability Forums anbefalinger til G7-landenes finansministre og centralbankchefer i april. Hensigten med anbefalingerne var at styrke de tilsynsmæssige krav, rammerne for gennemsigtighed og værdiansættelse samt forbedre anvendelsen af kreditvurderinger, myndighedernes reaktion på risici samt foranstaltninger til håndtering af stress i det finansielle system. ECB bidrog også til andre vigtige globale politiske tiltag; nemlig den handlingsplan,som G20-landene vedtog den 15. november. På europæisk plan rådgav ECB offentlige myndigheder om forslag til forbedring af banksektorens funktion. Eurolandenes Paris-deklaration af 12. oktober som efterfølgende blev godkendt af Det Europæiske Råd den 16. oktober indeholdt en handlingsplan med koordinerede foranstaltninger, der skulle genskabe tilliden og forbedre finansieringsforholdene i økonomien. Foranstaltningerne omfattede muligheden for at yde statsgaranti i forbindelse med udstedelse af bankgæld og rekapitalisering af pengeinstitutter. Styrelsesrådet udstedte henstillinger om hovedtræk for og prisfastsættelsen på statsgarantier og rekapitaliseringsinstrumenter. Formålet med henstillingerne var at bevare lige konkurrencevilkår for de finansielle institutioner, fremme stabiliteten i det finansielle system, muliggøre en tilbagevenden til normale markedsforhold og sikre en passende finansiering af økonomien. Der er taget højde for henstillingerne i medlemslandenes tiltag, og de er blevet afspejlet i Europa-Kommissionens vejledning om overholdelse af traktatens statsstøtteregler. I begyndelsen af 2009 var ECB med til at definere hovedprincipperne for foranstaltninger på aktivsiden, som sigtede mod at fjerne usikkerheden om værdifastsættelsen af visse securitiserede aktiver på de finansielle institutioners balance. ECBs bidrag blev afspejlet i Europa- Kommissionens vejledning om disse tiltag. *** I løbet af fortsatte ECB med aktivt at støtte den finansielle integrationsproces i Europa. ECB rådgav bl.a. om finansiel regulering og tilsyn samt om værdipapirclearing og værdipapirafviklings- og betalingssystemer. ECB fortsatte desuden med at fungere som katalysator for aktiviteter i den private sektor ved at muliggøre kollektiv handling. Det fælles eurobetalingsområde, SEPA, som ECB har støttet kraftigt fra første dag, nåede den første vigtige milepæl med lanceringen af SEPA-rammerne for konto-til-kontooverførsler og betalingskort i januar. Siden da har pengeinstitutterne oplevet de første reelle fordele ved SEPA, og hvad der er vigtigere,disse fordele er begyndt at nå frem til betalingstjenesternes slutbrugere. For så vidt angår centralbankopgaver, der også skaber finansiel integration, blev eurosystemets system til store betalinger, det decentraliserede førstegenerations Target-system, i maj erstattet af Target2, et andengenerations enkeltplatformssystem. Target2 er den første del af markedsinfrastrukturen, der bliver fuldstændig integreret og harmoniseret påeuropæisk plan. I juli besluttede Styrelsesrådet endvidere at oprette en ny værdipapirafviklingsplatform, Target2-Securities (T2S). T2S bliver ensbetydende med harmoniserede, grænseoverskridende og neutrale afviklingstjenester i euro og andre valutaer og bliver derfor et stort skridt fremad mod et integreret værdipapirmarked i Europa. I juli besluttede Styrelsesrådet også at oprette én fælles platform (CCBM2) til mobilisering af sikkerhed med likviditets- og sikkerhedsstyringsfaciliteter for eurosystemets modparter. *** 12 ECB

14 Vedudgangen af havde ECB en vedtaget øvre grænse for det samlede antal beskæftigede på 1.357,5 fuldtidsstillinger mod ved udgangen af ECBs medarbejdere kommer fra alle EUs 27 medlemslande, og de ansættes efter en åben udvælgelseskampagne i ledige stillinger, som bliver opslået på ECBs websted. I overensstemmelse med ECBs mobilitetspolitik flyttede 165 medarbejdere i til andre stillinger internt i organisationen, mens 23 medarbejdere blev udstationeret i andre organisationer, og 30 fik bevilget orlov uden løn. De fleste i den sidste gruppe havde fået arbejde i en anden organisation. En af hjørnestenene i ECBs personalestrategi er en stadig udvidelse og udvikling af alle medarbejderes, herunder også ledende medarbejderes, kvalifikationer og kompetencer. I begyndte ECB en gennemgang af pensionsordningen for de ansatte, så ordningen tager højde for den seneste udvikling med hensyn til forventet øget levetid og finansiel holdbarhed. Resultatet af denne gennemgang ventes at blive implementeret i foråret mia. euro i Styrelsesrådet besluttede pr. 31. december at hensætte 1,34 mia. euro til dækning af valutakurs-, rente- og guldprisrisici. Størrelsen af denne hensættelse, der nu samlet er på 4,01 mia. euro, tages hvert år op til fornyet vurdering. ECBs nettoresultat efter hensættelser var i 1,32 mia. euro. Dette beløb blev fordelt til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres indbetalte andele af ECBs kapital. Frankfurt am Main, marts 2009 Jean-Claude Trichet *** Året bragte nye udfordringer, for så vidt angår byggeprojektet til opførelse af ECBs nye hovedsæde, idet det offentlige udbud vedrørende en hovedentreprenør ikke førte til et tilfredsstillende økonomisk resultat. Derfor blev alle muligheder gennemgået meget grundigt hen over sommeren, og omkostningsberegningerne og udbudsstrategien gennemgået på ny. På baggrund af denne analyse besluttede Styrelsesrådet at opdele udbuddet i forbindelse med byggearbejdet i adskilte fag og delleverancer samt at relancere det offentlige udbud i overensstemmelse hermed. På baggrund af yderligere undersøgelser af forholdene inden for byggesektoren er ECB stadig overbevist om, at det kan lade sig gøre at fuldende projektet inden for den vedtagne budgetramme. *** I havde ECBs et overskud på 2,66 mia. euro. Til sammenligning var overskuddet på 0,29 ECB 13

15 Den Europæiske Centralbanks første Styrelsesråd i 1998 Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd i Bemærk: Mario Draghi og Athanasios Orphanides var ikke til stede, da billedet blev taget 14 ECB

16 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN

17 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER I udførte ECB sin pengepolitik i en situation præget af uroen på de finansielle markeder, som havde gjort sig gældende siden august Styrelsesrådet fastholdt ECBs officielle renter i 1. halvår for derefter at forhøje dem med 25 basispoint i juli og senere nedsætte dem ad tre omgange med i alt 175 basispoint i 4. kvartal. Udviklingen i ECBs officielle renter i afspejlede udviklingen i risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, som var stærkt påvirket af to globale fænomener, nemlig udviklingen i de internationale råvarepriser, især energi- og fødevarepriserne, og de økonomiske virkninger af den fortsatte finansielle uro, der intensiveredes medio september. I 1. halvår øgedes inflationspresset i euroområdet, primært på grund af en meget hurtig stigning i de internationale råvarepriser. Den årlige HICP-inflation forblev et godt stykke over 2 pct. i denne periode, idet den steg fra 3,2 pct. i januar til et toppunkt på 4,0 pct. i juni og juli, hovedsagelig som følge af udviklingen i energi- og fødevarepriserne. Et stigende inflationspres sammen med forholdsvis stramme arbejdsmarkeder betød øget risiko for anden runde-effekter. Ydermere var den underliggende vækst i den brede pengemængde fortsat stærk, selv om den gradvis aftog fra toppunkterne i 2. halvår For at holde de opadrettede risici for prisstabiliteten under kontrol og sikre, at de langsigtede inflationsforventninger forblev fast forankrede i overensstemmelse med ECBs definition påprisstabilitet, forhøjede Styrelsesrådet i juli minimumsbudrenten i de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 4,25 pct. Hvis man ser på 3. kvartal, tydede de foreliggende observationer frem til medio september på, at risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt sigt fortsat var opadrettede. Der var stadig betydelig usikkerhed omkring udsigterne for den økonomiske aktivitet, bl.a. på grund af de meget høje og volatile råvarepriser og de vedvarende spændinger på de finansielle markeder. Alt i alt var risiciene for de økonomiske udsigter nedadrettede. Fra medio september intensiveredes den finansielle uro markant, hvilket førte til alvorlige forstyrrelser og likviditetsknaphed inden for mange finansielle delmarkeder og til en væsentlig forværring af de globale økonomiske udsigter. Der skete også et brat fald i inflationen i årets sidste måneder, og inflationspresset aftog. Som følge af fald i råvarepriserne, især oliepriserne, faldt den årlige HICP-inflation i 2. halvår, til 1,6 pct. i december. De monetære tendenser, som fortsat var aftagende i2.halvår, pegede også på, at inflationspresset lettede. Derfor blev renten ved de primære markedsoperationer den 8. oktober nedsat med 50 basispoint til 3,75 pct. i et tiltag, der var koordineret med andre større centralbanker. Renten ved de primære markedsoperationer blev sænket med endnu 50 basispoint i november og yderligere 75 basispoint i december og var således på 2,50 pct. ultimo året (se figur 1). Væksten i realt BNP i euroområdet var vedvarende i 1. halvår, men lå noget under trenden, selv om effekten af usædvanlige vejrforhold på byggeriet skabte volatilitet i den kvartalsvise vækst. De økonomiske forhold forværredes i 2. halvår, især da spændingerne på de finansielle markeder tog til medio september. Den finansielle krise bredte sig til realøkonomien og blev mere omfattende end tidligere forventet. I 3. kvartal aftog realt BNP i euroområdet med 0,2 pct. kvartal-til-kvartal, primært på grund af et stort negativt nettobidrag fra handel, der kunne tilskrives en svag eksportvækst kombineret med et stærkt opsving i importen. I 4. kvartal sås en bredt funderet økonomisk nedgang på baggrund af en større usikkerhed, idet realt BNP aftog med yderligere 1,5 pct. Alt i alt steg realt BNP i euroområdet med 0,8 pct. i, hvilket var betydeligt lavere end væksten på 2,7 pct. i Den gennemsnitlige årlige HICP-inflation var i på hele 3,3 pct., det højeste niveau siden euroen blev indført. I de foregående år havde den ligget tæt på 2 pct. (fx 2,1 pct. i 2007). Inflationen steg fra 3,2 pct. i januar og toppede på 4,0 pct. i juni og juli for derefter at falde til 1,6 pct. i december. Denne udvikling skyldtes hovedsagelig den globale udvikling iråvarepriserne, især energi- og fødevarepriserne. Navnlig steg oliepriserne fra ca. 100 dollar pr. tønde i januar til et toppunkt på næsten 150 dollar ijuli for derefter 16 ECB

18 Figur 1. ECB-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) Minimumsbudrente/fast rente i de primære markedsoperationer Indlånsrente Marginal udlånsrente Dag-til dag rente (Eonia) 6,0 6,0 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0, ,0 Kilde: ECB. Anm.: Den seneste observation vedrører 27. februar at falde til omkring 40 dollar pr. tønde i december. I størstedelen af lå inflationen væsentligt over ECBs definition på prisstabilitet, primært på grund af den nævnte udvikling i råvarepriserne. Væksten i enhedslønomkostninger var fortsat stærk og var drevet af stærkere lønstigninger i en situation med strammere arbejdsmarkeder og visse anden runde-effekter, men også en konjunkturnedgang i væksten i arbejdskraftsproduktivitet senere på året. Hen mod midten af året var der tegn på en stigende tendens i de langsigtede inflationsforventninger udledt af instrumenter på de finansielle markeder, men disse tegn forsvandt efter rentestigningen i juli og vendingen i råvarepriserne, især oliepriserne, som dæmpede bekymringerne for, at der skulle opstå anden runde-effekter. På trods af de kraftige udsving i inflationen, som skyldtes store ændringer i råvarepriserne, var undersøgelsesbaserede mål for de langsigtede inflationsforventninger stort set forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med prisstabilitet og med ECBs mellemlange pengepolitiske sigte. Den underliggende pengemængdevækst aftog i løbet af, menvar fortsat kraftig. Mens væksten i M3 havde en tendens til at overvurdere tendensen i pengemængdevæksten pågrund af effekten af den flade rentekurve og andre midlertidige faktorer, især i 1. halvår, bekræftede en bredt funderet vurdering af M3s komponenter og modposter, at den underliggende pengemængdevækst fortsat var stærk. Væksten i lån til den ikke-finansielle private sektor aftog også i løbet af året i lyset af de strammere finansieringsforhold og den svagere økonomiske aktivitet. Det øgede stress i det finansielle system som følge af de voksende finansielle spændinger i september fremgik af de monetære observationer mod slutningen af året. Med hensyn til pengemængdemålene udløste dette øgede stress primært skift mellem M3s komponenter, snarere end det påvirkede selve M3. Den afdæmpede udvikling i udlån ultimo året bekræftede, at udlån til virksomheder var faldet markant efter en lang periode med dynamisk vækst. Udviklingen afspejlede først og fremmest nedgangen i den realøkonomiske aktivitet, selv om udbudsforholdene ECB 17

19 også kan have spillet en rolle, som det antydes i eurosystemets undersøgelse af bankernes udlån. Samlet set understøttede monetære tendenser den opfattelse, at inflationspresset aftog mod slutningen af. INFLATIONSPRESSET FØRTE TIL FORHØJELSE AF ECBS OFFICIELLE RENTER I JULI Hvad angår de pengepolitiske beslutninger i, kan året opdeles i to perioder, nemlig perioden frem til sommeren, hvor de foreliggende tal tydede på voksende opadrettede risici for prisstabiliteten, og perioden efter sommeren, hvor nye informationer indikerede, at den aktuelle finansielle uro og den globale økonomiske afmatning havde en stærkere effekt på aktiviteten i euroområdet, samt at inflationspresset var ved at aftage. I 1. halvår var de økonomiske forhold præget af stor usikkerhed med hensyn til den igangværende revurdering af risici på de finansielle markeder og dens potentielle effekt på realøkonomien. Den kvartalsvise vækst var begyndt at aftage i løbet af Indikatorerne for virksomheds- og forbrugertilliden var også begyndt at falde, men var primo stadig på et niveau, der tydede på fortsat vækst. Udsigterne for økonomisk vækst var aftaget noget, men var stadig forholdsvis gunstige i begyndelsen af. Den indenlandske og udenlandske efterspørgsel forventedes at aftage, men fortsat at støtte vedvarende vækst. Selv om de højere råvarepriser havde en afdæmpende effekt, forventedes forbrugsvæksten at bidrage til økonomisk vækst, samtidig med at beskæftigelsen steg, idet arbejdsløsheden var faldet til det laveste niveau i 25 år. Opfattelsen var, at en robust økonomisk aktivitet i vækstøkonomierne ville dæmpe effekten af den økonomiske afmatning iusa på den udenlandske efterspørgsel i euroområdet og dermed løbende understøtte eksporten fra euroområdet. I 1. halvår tydede nye makroøkonomiske tal på, at væksten i realt BNP ville aftage, men kun en smule. Ide makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab i juni forventedes en gennemsnitlig årlig vækst i realt BNP på mellem 1,5 pct. og 2,1 pct. i og mellem 1,0 pct. og 2,0 pct. i Mensfremskrivningerne for stadig lå i den lave ende af det interval, der blev offentliggjort i december 2007, blev fremskrivningerne for 2009 nedrevideret noget. Udsigterne for den økonomiske vækst var forbundet med betydelig usikkerhed, og risiciene blev anset for at være nedadrettede. Disse risici vedrørte hovedsagelig muligheden for, at udviklingen på de finansielle markeder ville have en mere vidtgående virkning på finansieringsforholdene og den økonomiske stemning end forventet med en negativ effekt på væksten på verdensplan og i euroområdet til følge. Andre nedadrettede risici knyttede sig til potentielle yderligere stigninger i priserne på olie og andre råvarer, bekymring for protektionistisk pres og muligheden for en ukontrolleret udvikling på grund af globale balanceproblemer. Samtidig oplevede euroområdet en periode med en tiltagende årlig inflation, som hovedsagelig skyldtes markante stigninger i energi- og fødevarepriserne på globalt plan. Den årlige HICPinflation var over 3 pct. primo og steg fra 3,2 pct. i januar til 3,7 pct. i maj med et stærkt opadrettet pres på den samlede inflation på kort sigt. Ijuni bemærkede Styrelsesrådet derfor, at risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt sigt var vokset yderligere. HICP-inflationen forventedes at forblive højien længere periode endtidligere antaget. Der var også tegn på en opadrettet tendens i de langsigtede inflationsforventninger. Ifølge fremskrivningerne udarbejdet af eurosystemets stab i juni forventedes en gennemsnitlig årlig HICP-inflation på mellem 3,2 pct. og 3,6 pct. i og mellem 1,8 pct. og 3,0 pct. i Fremskrivningernes intervaller for inflationen i og 2009 var således markant højere end itidligere fremskrivninger, primært som følge af højere olie- og fødevarepriser og et stigende inflationspres i servicesektoren. Der herskede også bekymring for, at lønstigningerne ville blive stærkere end forventet på baggrund af den høje kapacitetsudnyttelse, de stramme arbejdsmarkedsforhold og risikoen for anden runde-effekter. 18 ECB

20 Selv om den årlige vækst i pengemængdemålet M3 var aftagende, var den stadig stærk. En række midlertidige faktorer, især den forholdsvis flade rentekurve, tydede på, at M3-væksten overvurderede den underliggende pengemængdevækst. Selv når der tages højde for denne effekt, bekræftede en bredt funderet vurdering af de monetære observationer, at den underliggende vækst i pengemængden og kreditgivningen fortsat var kraftig. Væksten i husholdningernes låntagning var aftaget noget, hvilket afspejlede stigningerne iecbs officielle renter fra december 2005 og afkølingen af boligmarkedet i flere dele af euroområdet. Væksten i udlån til ikke-finansielle selskaber var imidlertid forblevet robust. På denne baggrund anså Styrelsesrådet risiciene for prisstabiliteten for stadig at være klart opadrettede og for at være øget yderligere. Risiciene var især forbundet med muligheden for anden runde-effekter på løn- og prisdannelsen, men også muligheden for yderligere stigninger i olieog fødevarepriserne. Potentielle stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over de stigninger, som var forudset på det pågældende tidspunkt, udgjorde også en opadrettet risiko for inflationsudsigterne. Denne vurdering blev understøttet ved at krydstjekke med observationer vedrørende vækst i pengemængden og kreditgivningen. På baggrund af den stærke vækst ipengemængde- og kreditmålene bekræftede den monetære analyse den økonomiske analyses indikationer af, at risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt var opadrettede. Styrelsesrådet understregede, at det var fast besluttet på at holde inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fast forankrede i overensstemmelse med prisstabilitet. For at forhindre bredt funderede anden rundeeffekter og modvirke de voksende opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt besluttede Styrelsesrådet at forhøje ECBs officielle renter med 25 basispoint den 3. juli, efter at renten havde været holdt uændret siden juni 2007 på baggrund af den store usikkerhed i forbindelse med den fortsatte finansielle uro. Styrelsesrådet understregede, at det var fast besluttet på at holde inflationsforventningerne på mellemlangt og langt sigt fast forankrede i overensstemmelse med prisstabilitet. Dette ville fastholde købekraften på mellemlangt sigt og fortsat understøtte en holdbar vækst og beskæftigelse i euroområdet. I 3. kvartal forventedes det, at tallene for væksten i realt BNP i2. kvartal ville være betydeligt svagere end tallene for 1. kvartal. Dette var delvis en teknisk reaktion på den stærke vækst i årets første måneder, men afspejlede desuden en nedgang i BNP-væksten, som skyldtes en langsommere vækst på verdensplan og de afdæmpende virkninger af høje, volatile olie- og fødevarepriser. Der var fortsat betydelig usikkerhed vedrørende udsigterne for den økonomiske aktivitet, bl.a. på grund af de meget høje og volatile råvarepriser og de vedvarende spændinger på de finansielle markeder. Samlet set var risiciene stadig nedadrettede. Samtidig bekræftede oplysninger, der forelå i august og september, at den årlige inflationsandsynligvis ville forblive et godt stykke over det niveau, der er foreneligt med prisstabilitet, i en længere periode. Tallene tydede desuden på, at der på mellemlangt sigt stadig var en række opadrettede risici for prisstabiliteten. Inflationen var nået op på 4,0 pct. i juni og lå fortsat på 4,0 pct. i juli og på 3,8 pct. i august, hvilket hovedsagelig kunne tilskrives både direkte og indirekte virkninger af tidligere stærke globale stigninger i energi- og fødevarepriserne. Det blev desuden bekræftet, at der havde været en betydelig acceleration i lønvæksten. Sammen med en aftagende vækst i arbejdskraftsproduktiviteten medførte dette markante stigninger i enhedslønomkostningerne. ET AFTAGENDE INFLATIONSPRES FØRTE TIL LEMPELSE AF PENGEPOLITIKKEN I DEN SIDSTE DEL AF De finansielle spændinger spidsede til i september, hvor begivenheder på amerikanske markeder, især efter Lehman Brothers' konkurs den 15. september, var fremtrædende. Det medførte en betydelig volatilitet i alle segmenter af de finansielle markeder, lav likviditet i en række mar- ECB 19

21 kedssegmenter, en væsentlig omstrukturering af flere større finansielle institutioner, finanskrise i Island med afsmitning på andre lande og statslige politiktiltag, som var uden fortilfælde. Uroen på de finansielle markeder medførte også en markant stigning i risikoaversionen. Det gav sig bl.a. udslag i en kraftig udvidelse af rentespændet for erhvervs- og statsobligationer, hvilket havde en betydelig nedadrettet effekt på realøkonomien. På Styrelsesrådets møde den 2. oktober blev den seneste intensivering af uroen på de finansielle markeder og den mulige effekt på den økonomiske aktivitet og inflationen drøftet indgående, og Styrelsesrådet anerkendte den usædvanligt høje usikkerhed på grund af den seneste udvikling. Da verdensøkonomien som helhed mærkede de negative effekter af denne langvarige periode med intens uro på finansmarkederne, medførte det også lavere økonomisk aktivitet i euroområdet. Inflationspresset var begyndt at aftage i euroområdet samt i en række andre større lande i verdensøkonomien, hvilket hovedsagelig afspejlede en markant nedgang i priserne på energi og andre råvarer. Inflationsforventningerne var faldet og var nu igen på et niveau, der var i overensstemmelse med ECBs definition på prisstabilitet. Ved at øge de nedadrettede risici for væksten havde intensiveringen af den finansielle krise også mindsket de opadrettede risici for prisstabiliteten. I et koordineret tiltag meddelte Bank of Canada, Bank of England, ECB, Federal Reserve System, Sveriges Riksbank og Schweizerische Nationalbank den 8. oktober nedsættelser af den pengepolitiske rente. Styrelsesrådet nedsatte derfor ECBs officielle rente med 50 basispoint i anerkendelse af, at de opadrettede inflationsrisici i euroområdet i den seneste tid var mindsket, og at inflationspresset var begyndt at aftage. Desuden vedtog Styrelsesrådet to midlertidige foranstaltninger for at støtte gennemførelsen af pengepolitikken, idet det indsnævrede korridoren mellem renterne på de stående faciliteter og annoncerede fuld tildeling til fast rente i sine auktioner. Spændingerne i den finansielle sektor smittede i stigende grad af på realøkonomien og bredte sig fra de udviklede økonomier til de nye vækstøkonomier. Udsigterne for den globale vækst forværredes betydeligt, hvilket betød en nedgang i den udenlandske efterspørgsel, som ville påvirke aktiviteten i euroområdet negativt. Konjunkturbarometrene for erhvervslivet, der siden medio 2007 havde været dalende, begyndte at falde hurtigere og nåede hver måned nye rekordlave niveauer. 4. kvartal var præget af en bredt funderet økonomisk afmatning kombineret med stor usikkerhed, og regeringerne lancerede omfattende økonomiskevækstpakker. Nye informationer om den aktuelle økonomiske udvikling dannede grundlag for mere pessimistiske udsigter, primært fordi tidligere identificerede risici som følge af spændingerne pådet finansielle marked materialiserede sig. Den globale økonomiske svaghed og den meget træge indenlandske efterspørgsel forventedes at fortsætte i de næste kvartaler. Faktisk indikerede de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab i december, at udsigterne var væsentligt forværret. Ifølge fremskrivningerne ville den årlige reale BNP-vækst være på mellem -1,0 pct. og 0,0 pct. for 2009 og mellem 0,5 pct. og 1,5 pct. for Der var tale om væsentlige nedjusteringer i forhold til de tidligere fremskrivninger. De økonomiske udsigter var stadig omgærdet af særdeles stor usikkerhed, og risiciene for den økonomiske vækst var fortsat nedadrettede. Med hensyn til prisudviklingen var den årlige HICP-inflation faldet væsentligt, nemlig til 2,1 pct. i november fra 3,2 pct. i oktober og 3,6 pct. i september. Inflationen forventedes at fortsætte med at falde i de kommende måneder. Intensiveringen og den øgede udbredelse af uroen på de finansielle markeder forventedes at dæmpe den globale efterspørgsel og efterspørgslen i euroområdet i en længere periode. På denne baggrund og i betragtning af de seneste måneders kraftige fald i råvarepriserne forventedes pris-, omkostnings- og lønpresset i euroområdet også at aftage. Ifølge fremskrivningerne udarbejdet af eurosystemets stab i december forventedes en HICP-inflation på mellem 1,1 pct. og 1,7 pct. 20 ECB

22 for 2009 og mellem 1,5 pct. og 2,1 pct. for Fremskrivningerne for 2009 var nedjusteret væsentligt i forhold til tidligere. Det skyldtes især, at råvarepriserne var faldet kraftigt, og at den aftagende efterspørgsel begyndte at slå igennem. Risiciene for prisstabiliteten på det for pengepolitikken relevante mellemlange sigte blev anset for at være mere afbalancerede end i det foregående kvartal. Hvad angår den monetære analyse, viste de oplysninger, der forelå ultimo, at den årlige vækst i de brede pengemængde- og kreditmål fortsatte med at falde, selv om den stadig var stærk. Den tiltagende uro på de finansielle markeder fra medio september blev opfattet som et muligt vendepunkt i den monetære udvikling, idet informationerne om penge- og kreditmængden for oktober tydede på en væsentlig påvirkning af markedsdeltagernes adfærd. I november var der imidlertid visse tegn på en tilbagevenden til de monetære udviklingstendenser, som såsfør Lehman Brothers' konkurs. Samlet set viste både det brede pengemængdemål M3 og især de af M3s komponenter, der var tættest forbundet med de aktuelle finansielle spændinger såsom beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger en betydelig volatilitet måned-til-måned i de sidste måneder af. Hvis der ses bort fra volatiliteten, fortsatte den underliggende vækst i den brede pengemængde med at aftage gradvis fra toppunktet i Intensiveringen af de finansielle spændinger fra september og frem førte imidlertid til et væsentligt skift mellem M3s komponenter. Den monetære analyse tydede også på en fortsat aftagende vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor. Frem til december kunne dette hovedsagelig tilskrives en nedgang i udlån til husholdninger, især til boligkøb, og ved årsskiftet sås der også en klar nedgang i væksten i udlån til ikke-finansielle selskaber. Denne afdæmpede udvikling i udlån synes først og fremmest at afspejle nedgangen i den realøkonomiske aktivitet, selv om eurosystemets undersøgelse af bankernes udlån tyder på, at udbudsfaktorer også kan have spillet en rolle. Det forhøjede stressniveau i det finansielle system var fortsat tydeligt i de monetære observationer ultimo året. Alt i alt understøttede de monetære tendenser det synspunkt, at inflationspresset ville aftage yderligere. Justeringen af udsigterne for den økonomiske aktivitet og således også for inflationen berettigede derfor til en betydelig lempelse af pengepolitikken. På grundlag af de regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på sit møde den 6. november at nedsætte ECBs officielle renter med yderligere 50 basispointioverensstemmelse med mindskelsen af de opadrettede risici for prisstabiliteten som følge af materialiseringen af nedadrettede risici for væksten. På sit møde den 4. december besluttede Styrelsesrådet derefter at nedsætte ECBs officielle renter med yderligere 75 basispoint. Oplysninger, der var fremkommet siden Styrelsesrådets sidste møde, viste, at inflationspresset var aftaget endnu mere, og at inflationen fremover forventedes at være i overensstemmelse med prisstabilitet på det for pengepolitikken relevante sigte. ECB 21

23 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING 2.1 DE GLOBALE MAKROØKONOMISKE FORHOLD DEN GLOBALE ØKONOMISKE AKTIVITET ER PÅVIRKET AF UROEN PÅ DE FINANSIELLE MARKEDER Uroen på de finansielle markeder forstærkedes i og nåede et omfang, der ikke er set i årtier, med alvorlige konsekvenser for realøkonomien i den sidste del af året. Den økonomiske afmatning i USA spredte sig i 1. halvår fra boligmarkedet til andre sektorer, og de globale eftervirkninger af den finansielle uro førte til faldende økonomisk vækst i større industrilande. Samlet set var den globale økonomiske aktivitet forholdsvis godt understøttet af vækstøkonomiernes robuste økonomiske forhold. Udfordringerne for økonomien blev yderligere forstærket fra medio september, hvor den finansielle krise førte til en større amerikansk investeringsbanks konkurs og afviklingen af en række store aktører i det globale finansielle system. De globale økonomiske forhold forværredes hurtigt som følge af svigtende tillid blandt forbrugere og erhvervsliv, strammere kreditforhold på verdensplan og negative formueeffekter på grund af faldende boligpriser og aktiekurser. Selv om regeringer og centralbanker verden over gennemførte vigtige og exceptionelle foranstaltninger for at begrænse de systemiske risici og genoprette den finansielle stabilitet, betød den finansielle uro, at den globale konjunkturnedgang i stigende grad udviklede sig synkront og dermed forstærkede den negative sammenhæng mellem den finansielle krise og realøkonomien. De fleste udviklede økonomier befandt sig mod årets slutning allerede i eller var på kanten af recession. Den økonomiske afmatning begyndte endvidere at sprede sig med større kraft til vækstøkonomierne. Navnlig ilande med store eksterne og interne balanceproblemer forringedesde økonomiske forhold hurtigt, og den økonomiske vækst i små åbne økonomier aftog betydeligt inden for meget kort tid. Den globale inflationsudvikling var stærkt påvirket af de pludselige udsving i råvarepriserne samt de globale økonomiske forhold. Det globale inflationspres steg i 1. halvår. I OECD-landene toppede den samlede årlige inflation med 4,8 pct. i juli, hvilket primært skyldtes stigende priser på fødevarer og energi. Den 11. juli nåede priserne på Brent-råolie et rekordhøjt niveau på 147,5 dollar pr. tønde. Vækstøkonomierne oplevede et endnu større inflationspres, eftersom fødevarepriserne har en højere vægt i forbrugskurven. Det globale inflationspres lettede dog betydeligt i 2. halvår på grund af kraftigt faldende råvarepriser og den globale økonomiske afmatning. Oliepriserne faldt brat i2. halvår og lå på knap 40 dollar pr. tønde ultimo. Efter toppunktet i juli aftog den årlige inflation i OECD-landene således til 1,5 pct. i december. Forbrugerpriserne ekskl. Figur 2a. Hovedtendenser i vigtige udviklede økonomier Euroområdet Japan USA Storbritannien Produktionsvækst 1) (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) Inflationstakt 2) (Forbrugerpriser, ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Kilder: Nationale observationer, BIS, Eurostat og ECBs beregninger. 1) For euroområdet og Storbritannien anvendes Eurostats observationer, mens der for USA og Japan anvendes nationale observationer. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA og Japan ECB

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

2006 Å R S B E R E T N I N G 2006 2 0 0 6 ÅRSBERETNING 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 OPÆISKE CENTRALBANK

2006 Å R S B E R E T N I N G 2006 2 0 0 6 ÅRSBERETNING 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 OPÆISKE CENTRALBANK DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2007 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 20 euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2007 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I 1129 2129 3129 4129 5129 6129 7129 8129 9129 1129 11129 12129 MÅNEDSOVERSIGT I JUNI I 29 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 29 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2010 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 500-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 2010 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT September 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 D-60311 Frankfurt am Main Postadresse Postfach 16 03 19 D-60066 Frankfurt am Main Telefon

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING 1999 ÅRSBERETNING 1999 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING 1999 Den Europæiske Centralbank, 2000 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DDA 09I 2006 MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

DDA 09I 2006 MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DDA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 9I 26 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1126 2126 3126 4126 5126 6126 7126 8126 9126 1126 11126 MÅ NEDSOVERSIGT SEPTEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING 2002 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland Telefon

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Til Finansudvalget Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. februar 2015 EU-note Europæiske semester

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT Oktober 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere