AKTIEINFO Magasinet Aktieinfo årgang - 7. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIEINFO Magasinet Aktieinfo 15-04-2013 12. årgang - 7. udgave"

Transkript

1 AKTIEINFO Magasinet Aktieinfo årgang - 7. udgave Sammen er vi bedst Redaktion Lau Svenssen og John Stihøj. INDHOLD: Side 2-3: Aktiekommentar: Svækkelse af JPY har sendt Nikkei-indekset op med 50 % på under et halvt år. Vi forventer en pause i Nikkei, hvilket kan føre til ny efterspørgsel efter aktier i Nordeuropa. Til trods for at vi nærmer os maj, så ser vi mulighed for opgang til aktierne i de stærke lande i vores nærområde. Side 4: Cockpit - Stockpick: Fokus på de vigtigste begivenheder i første halvdel af april nyheder som kan få betydning for finansmarkederne fremadrettet. Side 5: Chr. Hansen: Skuffende halvårsregnskab. Dyre nøgletal gør, at vi kun anbefaler afvent køb. Side 6: BioPorto Selskabets akutte likviditetsproblem skal løses via en emission. NGAL-nyretesten er selskabets produktmæssige flagskib. Take Over chance men afvent forløbet af emissionen før eventuelle køb Side 7: Amerikanske aktier er billige: S&P 500 selskaberne handler til en P/E på blot 12,4. Det er billigt, og giver mulighed for yderligere opgang i S&P 500-indekset trods All-Time-High. Det fordrer dog, at de kommende Q1 regnskaber ikke skuffer. Side 8-10: Nordiske teleaktier: TDC, TeliaSonera og Telenor er attraktive alternativer til placering i obligationer grundet stabil indtjening og høje udbytter. Side 11 14: Euroland efter redningen af Cypern: Der er fortsat store uløste udfordringer i Euroland. Snebold af gældsproblemer vil formentlig blive skubbet fremad til efter det tyske valg den Næste udgave af Magasinet Aktieinfo udkommer den

2 AKTIEKOMMENTAR Ydre forhold ændrer sig og dermed også udsigterne for aktiemarkedet. Vi har længe påpeget risikoen ved det høje kursniveau set i forhold til de stagnationsramte forhold i realøkonomien. Det er især tydeligt i Europa med Gældskrisen som en latent, uafklaret trussel, der eventuelt vil kunne blæse Eurosamarbejdet helt omkuld. I USA udvikler økonomien sig betydeligt bedre, idet man her har været mere rundhåndet med støtteprogrammerne og trods alt opererer Unionen som en enhed i den økonomiske politik. Japan er stedet med afgørende forandringer, som påvirker omverdenen og dermed også Europa. Siden Shinzo Abe vandt regeringsmagten i november måned, er der indtrådt et boom på landets aktiemarked. Nikkei-indekset er gået lodret op med næsten 50 % - i betragtning af markedets størrelse i værdi er der tale om enorme formuegevinster (selvom det er papirpenge ) som et aspekt blandt flere. Investorerne vejrer morgenluft: omsider skal Japan have vækst og fremgang igen. Regeringen ønsker at opnå en reel devaluering af JPY kursen, der kan forbedre eksporterhvervenes konkurrenceevne. Det indebærer samtidig højere importpriser, men det opfattes med glæde, idet man også vil genopfinde inflation med 2 % p.a. som mål. Stigende priser skal få forbrugerne til at forøge og fremskynde køb af alle mulige ting, da man ellers får mindre for sine penge ved at vente. JPY kursen regnet mod USD er faldet fra toppen før valget ved 78 JPY pr. USD til nu 99,5, og i mediernes omtale af Market Talk lyder gættet på som nyt niveau, dvs. yderligere % i værditab. Euro kører nogenlunde parallelt hertil, idet EURUSD er et af de store selvstændige valutakryds, som følger sin egen udvikling og derfor indvirker på EURJPY kursrelationen. Posten som centralbankchefer i Bank of Japan er også undergået en udskiftning, og den nye ledelse har bebudet massive opkøb af japanske statsobligationer med 700 mia. USD som ramme. Budskabet er med andre ord, at selvom renten er særdeles lav (0,60 % for en 10 årig japansk statsobligation), så vil man holde renten (kunstigt) nede og pumpe penge ud. Det peger tydeligt i retning af svækket JPY værdi udadtil. Penge vil derfor flygte ud af landet og svække valutakursen, som det ønskes. En mekanisme holder dog pengene tilbage, nemlig gevinsterne fra den kraftige optur på aktiemarkedet, der i omfang langt overstiger effekten af devalueringen af JPY. Med andre ord satser en række aktører på, at der nu vil komme vækst og fremgang, dvs. man tror på at regeringens nye, storstilede plan vil lykkes. For resten af verden er det jo fint med ekspansive skridt, der kan fremme import og dermed andre landes eksport, fx fra europæiske firmaer. Imidlertid er landets samhandel meget lidt orienteret mod import, så denne mekanisme får næppe nogen markant indflydelse hverken i EU eller USA, mens de andre lande i Asien vil kunne opnå fordel i deres store samhandel med Japan. Derimod er der nu mulighed for en stor strøm af penge, som vil gå ind i EU og til dels USA fra Japan. I hovedsagen vil pengestrømmen i dens jagt på afkast være styret af risikohensyn og derfor gå trinvis frem: første skridt er indskud i banker, videre til statsobligationer, over til andre offentlige udstederes papirer og så videre til realkredit og firmalån og endelig til aktier med fokus på store, sikre selskaber. Det er vores hypotese. Sidstnævnte kan give et boom for selskaber inden for tele, el-forsyning, olieudvinding, medicinalindustri og stabile erhverv med forbrugsvarer (Unilever, Nestlé osv.). Dette perspektiv mener vi er sandsynligt i Europa. En mere aggressiv adfærd kan også tænkes at indtræffe, og den vil så hurtigt og markant kunne påvirke aktiemarkedet. Det drejer sig om de store, risikovillige kapitalbeløb som er kastet ind for at tjene gevinster på det japanske aktieboom. Det er aktiepenge, som ikke interesserer sig for lave renteafkast, og risikovilligheden (accept af muligheden for uventede kurstab) er stor. Hvis der nu som meget tyder på indtræder en pause i 2

3 opturen på det japanske aktiemarked med Profit Taking her ved Nikkei indeksværdien rundt , kan disse penge tænkes at forlade Japan og i stedet satse massivt på EU. Aktierne i Japan forekommer at være nået langt foran udviklingen på valutamarkedet, skønt det normalt ville være lige omvendt pga. det meget hurtigt fungerende valutamarked. Derfor er der mulighed for, at store beløb vil forlade Japans aktiemarked og i stedet kaste sig over Europa med høj eksponering i aktier. EU s aktiekurser ligger generelt et godt stykke bagude i forhold til Wall Streets nye, beskedne All Time High rekorder. Vi er vel ca % bagefter, hvis man sammenholder DAX med Dow Jones som vurderingsmetode. Da Euroland kører videre med de store uafklarede gældskriseforhold, hvor Cypern jo står i frisk erindring (og beløbets omfang er, som det kunne forventes, allerede nu større end først antaget!), er det sikre lande og selskaber (næppe banker) i Nordeuropa, som vil stå på ønskesedlen for de nye investorer. Blandt disse er der mange Hedge Funds, som reelt i øjeblikket kun er på gæstevisit i Japan. Det moderer vel styrken i pengeflommens næste bevægelse, da disse aktører er yderst fleksible og muligvis har rigeligt med europæiske aktier i forvejen. Afkast boom chancer er deres eneste årsag til at flytte rundt på penge. Modargumentet er følgende: I-landene slider med økonomisk stagnation, og væksten vil ikke starte trods store statsunderskud og statsgæld, som har ført hele EU ud i en anspændt situation. Det kræver en konstruktiv løsning (læs artiklen herom i dette Magasin), bankerne risikerer at falde omkuld sammen med enkelte svage stater, og hele Euro-projektet kan gå op i limningen, hvortil kommer at aktiemarkederne i USA og Europa er tilbage oppe omkring All Time High værdi uden at realøkonomien på nogen måde kan påstås at fungere tilfredsstillende. Hvis man er grov, kan det påstås, at politikerne har reddet storfinansen og investorerne ved at puste aktiemarkedet op via bankernes likviditetshjælp, så de rige skal altså blive rigere for at hjælpe de fattige op. Derfor kan en eventuel kollaps resultere i en hidtil ukendt form for politisk opbrud i Europa. Det er tynd is. Down Side Risk er med andre ord alvorlig og kan blive udløst af en eventuel krisesituation. Vi er fuldt ud klar over denne struktur, men uanset dette ser de pt. gældende markedskræfter ud til at varme op til et yderligere løft for aktiekursernes niveau i Europa. Det er vores konklusion. Billedligt talt er vi som investorer på bjergvandring med en flot udsigt og forfærdeligt langt ned, men alligevel bevæger vi os fortsat højere og højere op. Vi moderer derfor vores hidtil forsigtige synspunkt i mere positiv retning, idet vi prøver på at forblive agtpågivende og klar til mere forsigtig attitude igen, hvis noget går galt, eller det slet ikke forløber, som vi her peger på muligheden for. Som tidligere nævnt mener vi, at tiden frem til det tyske valg (22-09) i virkeligheden er en form for ventetid i Eurolandene og dermed hele EU. Gældskrisen-bankerne-Bankunionen-Eurogruppeenheden skal afklares og løses fundamentalt, før Europa igen kommer op på sporet med udsigt til vækst og fremgang. Regningerne for de glade boom-år frem til 2007 skal betales på den ene eller anden måde. Indtil nu er det hele bare blevet udskudt, og de svageste Eurolande har så hver for sig måttet give op og geare ned og starte på sparetider, uden at det giver udsigt til nogen hurtig genrejsning. Realistisk set vil 8-10 år været kravet for at genoprette en sund økonomi i disse svage lande under sådanne stramme betingelser. Vores gæt på markedskursernes udvikling er derfor nu, at ydre kræfter kan komme ind på arenaen og skubbe aktiekurserne opad i de stærke nordeuropæiske Safe Haven lande. Tempoet på finansmarkederne er generelt højt, så det kan måske nå at udfolde sig i løbet af de kommende 2-3 måneder frem til 01-08, hvor det tyske valg så vil overtage opmærksomheden og kunne sætte det hele i stå. Det vil i særdeleshed kunne indtræffe, hvis pengeflommen pludseligt dirigeres tilbage til Japan igen, fordi der kan opstå tegn på en ny runde med aktiekursboom i dette store marked, og så skal hele bondetoget jo satse på den galej i stedet for. Usikkerheden er altså meget stor i øjeblikket, og man skal ikke være for sikker i sin sag hvilket vores drejning mod forlænget optimisme jo i sig selv er et godt eksempel på. 3

4 COCKPIT STOCKPICK Brdr. Hartmann udvider selskabets produktionskapacitet på det nordamerikanske marked, som igen bidrager positivt til vækst og indtjening. Det skal bidrage til realiseringen af Hartmanns målsætning om en omsætning på 1,7-1,8 mia. kr. og en overskudsgrad på 8-11 % ved udgangen af Vestas får pr ny CFO, idet Dag Andresen af personlige årsager fratræder. Ny på posten bliver Marika Fredriksson, der tidligere har været CFO i Gambro, Autoliv m.fl. Lastas havde sidste år et underskud på 317 mio. kr. Egenkapitalen er negativ med 280 mio. kr. En genetablering af egenkapitalen er nødvendig. For 2013 estimerer selskabet et nyt underskud før skat på minus mio. kr. Solar har solgt datterselskabet Aurora Group til svenske Deltaco for en ikke oplyst pris. Høreapparatproducenten William Demant har for 428 mio. kr. købt det franske Neurelec, der producerer implanterbare høreløsninger. Dermed får WDH styrket sin adgang til et nicheområde med stort vækstpotentiale. Entreprenørfirmaet Ove Arkil har vundet en kontrakt for bygning af motorvejen ved Silkeborg til en værdi af 295 mio. kr. Opgaven er omfattende og vil strække sig helt ind i Trævareselskabet DLH melder om et svagt salg i marts måned. Prognosen for 2013 fastholdes, men risikoen er stor for, at det i marts tabte salg ikke kan indhentes. Den lange vinter er en del af forklaringen. Ledelsen forbereder dermed aktionærerne på en alvorlig risiko for en nedjustering senere på året. Haldor Topsøe (ingeniørfirma) er ikke børsnoteret, men man har benyttet det glohede obligationsmarked i sikre lande som Danmark til at optage to lån med mellemlang løbetid. Der blev solgt for 1,0 mia. kr. på to timer! Alcoa fik i Q1 et EPS før særlige poster på 11 cent (forventet: 0,08). Prognosen om en stigning i efterspørgslen på aluminium på 7 % på globalt plan fastholdes, hvilket giver håb om pæn vækst samlet set i verdensøkonomien. Facebook har udviklet en software til Android-mobiltelefoner, hvorved brugerne konstant er på Facebook via deres mobiltelefoner. Det skal blandt andet sikre større reklameindtægter til Facebook. Samsung har så stor succes med sin Galaxy-mobiltelefon, at driftsoverskuddet i Q1 steg med 53 % til 7,7 mia. USD. Rapporten for det amerikanske jobmarked i marts skuffede, selvom arbejdsløshedsprocenten faldt fra 7,7 % til 7,6 %. Faldet skyldes, at en række arbejdsløse har stoppet deres jobsøgen, hvorved de falder ud af statistikken. Reelt er arbejdsløsheden i USA derfor langt højere ned det officielle tal på 7,6 % (måske snarere det dobbelte). Lundin Petroleum har gjort et nyt oliefund, kaldet Luno II. Det ligger ca. 20 km. fra det seneste store fund, Johan Sverdrup. Indikationer i markedet taler om ca. 200 mio. tønder, dvs. knapt 30 mio. ton. Wells Fargo løftede sin indtjening i Q1 med 22 % til 5,17 mia. USD eller 92 cent pr. aktie. Det var fire gange højere end analytikerne forventede. JP Morgan Chase løftede sit overskud med 33 % til 6,53 mia. USD eller 1,59 USD pr. aktie. Analytikerne forventede et EPS på 1,39 USD. Hennes & Mauritz oplevede marts en nedgang i salget på 4 %. Målt på same-store-sales var faldet endda på hele 12 %. Som årsag til faldet angives at sammenligningsmåneden året før var særdeles stærk og at marts i år var præget af kulde og sne. 4

5 CHR. HANSEN (196) Selskabet er leverandør af naturligt udviklede ingredienser til brug i mejeri- og fødevareindustrien. En høj markedsandel i de fleste segmenter giver stordriftsfordele og styrke til fortsat produktudvikling. Det vigtigste segment er Cultures & Enzymes med en andel på 60 % af omsætningen efterfulgt af Colors & Blends med 23 % andel og endelig Health & Nutrition med en andel på 17 % af salget. Europa er det største geografiske markedsområde med en andel på ca. halvdelen af salget. Selskabet præsenterede den regnskab for første halvår af det forskudte regnskabsår 2012/13, og regnskabstallene var for en sjælden gangs skyld let skuffende trods en stigning i salget på 6 % eksklusiv effekten af karminpriserne. Korrigeret for denne prisudvikling var der tale om en vækst i salget på 9 %. Karmin er et naturligt forekommende og meget prismæssigt svingende rødt farvestof, der anvendes indenfor Colors & Blend divisionen. Produktudvikling er vigtig, og derfor er det et tilbageslag for selskabet, at to kliniske studier inden for mave-tarmsystemet er afsluttet, uden at der er opnået de ønskede mål. De opnåede mål er ikke tilstrækkelige til, at man kan gå videre med en proces for godkendelse hos de europæiske sundhedsmyndigheder. Derfor bogføres der i Q2 en nedskrivning på 8 mio. relateret til disse studier. Samlet har der i første halvår været en omsætning på 353 mio. og et driftsresultat (EBIT) på 80 mio., hvilket er 3 % under sidste års niveau. EBIT-margin blev i første halvår derfor 22,7 % mod 25 % sidste år. Korrigeres for særlige poster var der dog tale om en uændret overskudsgrad. Der er altså fortsat tale om en meget flot indtjening. Udover de specielle forhold med udviklingen i karminprisen og den ekstraordinære nedskrivning som omtalt ovenfor, så har selskabet oplevet vanskeligheder med afsætningen i Asien. Derimod går det generelt bedre med salget i Europa. For at opretholde et højt væksttempo skal ledelsen hele tiden sikre en fastholdelse af lederrollen i kerneydelserne og samtidig prøve ekspansivt at udvikle Health & Nutrition segmentet med nye probiotiske produkter, der kan blive en betydelig vækstdriver på langt sigt. Forbrugernes interesse for sund mad og et godt helbred stiger, og værdien af forebyggelse vil brede sig. Det er dette potentiale, som man satser på. Pr er Cees de Jong (51 år) tiltrådt som CEO som afløser for Lars Frederiksen. Den nye leder fastholder - trods udfordringer i Q2 - prognosen for 2012/13, dvs. en vækst i salget på 8-10 % eksklusiv og 7-9 % inklusiv karmineffekten. Overskudsgraden forventes fortsat at lande over sidste års meget høje niveau på 26,5 % før særlige poster og nedskrivninger. Selvom året har budt på et par skuffelser, så mener vi ledelsens prognose er opnåelig. Det vil således kunne medføre et løft i overskud pr. aktie fra 0,95 sidste år til 1,0 i 2012/13 (7,5 kr.). Derved handler aktien til en P/E på 26. Kurs/indre værdi ligger lige i underkanten af 6. Målt på disse nøgletal er aktien således relativ dyr ud fra en gennemsnitlig betragtning, men ud fra en sektorbetragtning er en så høj prissætning ikke unaturlig. Aktiekursen droppede med 8 % i dagene efter regnskabet. Det viser, at en aktie, der er steget betydeligt på kort tid, er i stor risiko for kursdyk ved den mindste afsporing. Indholdet i Chr. Hansen som aktieinvestering er godt, men vi tror, at det kan blive vanskeligt at fastholde aktien i den stærke optrend. I positiv retning trækker, at Novo A/S sidste år gik ind som en langsigtet investor. Novo A/S ejer 25,7 % af aktierne, og udsigten til at denne store post nu ligger på faste hænder bidrager til at holde kursen oppe. 5

6 BIOPORTO FRA SKROT TIL SLOT? Biotekselskabet BioPorto (kurs 2,91 børsværdi 136,7 mio. kr.) er kommet i en alvorlig likviditetsklemme. Sselskabets revisor har ikke kunnet få tilstrækkeligt grundlag/bevis for, at der er tale om en goingkoncern. Derfor er aktien blevet overført til observationslisten. Ved årsregnskabets fremlæggelse var egenkapitalen negativ med 2,4 mio. kr. Ny kapital skal fremskaffes hurtigst muligt, idet den likvide beholdning i selskabet på 5,2 mio. kr. kun rækker til at dække driften til og med ultimo maj måned. For at sikre driften er der planer om en emission i efteråret med det formål at skaffe mio. kr. i provenu. De nuværende storaktionærer har tilkendegivet at ville deltage i en emission, og at der vil blive ydet lån til at klare driften, indtil emissionen er klaret. Når BioPorto nævner tilsagn fra storaktionærerne, må det omfatte Media- Invest Danmark A/S, der er den eneste aktionær med mere end 5 % ejerandel. Media-Invest Danmark tilbyder produkt- og sponsoratsalg via telefon samt opfølgning på virksomheders direct-mail kampagner. I alt er der navnenoterede aktionærer, der tilsammen ejer 78 % af kapitalen. Et indskud på mio. kr. burde være muligt at skaffe. Så sent som i november 2012 var der også en likviditetskrise, men også her blev problemet løst trods megen omtale i medierne og stridigheder. Aktionærerne har åbenbart tiltro til, at selskabet vil overleve i det lange løb og tilsyneladende også midler til gentagne gange at skyde flere penge ind i selskabet. De regnskabsmæssige problemer har ført til uro i bestyrelsen. I forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet valgte bestyrelsesformanden Carsten Lønfeldt og Marianne Weile at udtræde. Suppleanterne er i stedet indtrådt i bestyrelsen. Denne ledelsesmæssige ændring bidrager ikke til at styrke tilliden til selskabet. Rent regnskabsmæssigt er der ikke håb om en forbedring på den korte bane. I de seneste syv år er omsætningen fordoblet til 17,9 mio. kr., men et underskud i 2007 på 14,3 mio. kr. er blevet forøget til minus 16,0 mio. kr. i For 2013 forventer ledelsen en stigende omsætning men også et større underskud end sidste år. Det skyldes fortsatte udgifter til udvikling af en nyretest kaldet NGAL. Cash Burn perioden fortsætter med andre ord, og denne situation sætter selskabet under pres. En egentlig løsning vil være at gennemføre en solid tilførsel af ny egenkapital/likviditet, så der kan komme ro over feltet. Produktmæssigt forekommer selskabet at indeholde potentiale. Den afgørende interesse knytter der sig til den såkaldte NGAL-nyretest. Testen kan på baggrund af urinprøver påvise nyreskader inden for få timer, mens de nuværende gængse metoder først giver svar 1-3 dage efter en foretagen test. Konstatering af akut nyreskade har især betydning i forbindelse med operation af patienter, idet akutte nyreskader kan føre til følgesygdomme. Det er derfor vigtigt hurtigt at kunne sætte ind over for disse akut opståede nyreskader. BioPorto oplyste sidste år om et indgået samarbejde med Siemens med henblik på globalt salg af NGAL-testen. Kort tid efter denne nyhed måtte den dog dementeres. Dette forløb forekommer særdeles mærkværdigt og er aldrig klarlagt i selskabets informationer til sine aktionærer. Udover nyretesten udvikler BioPorto antistoffer og antistofbaserede produkter, herunder tests til diagnose af sygdomme. Hensigten er at udvikle selskabets portefølje af antistoffer, som kan patentbeskyttes og tænkes brugt i stort omfang ved diagnose af en række sygdomme. Problemet er og bliver dog likviditetssituationen. Det hele kan ende som skrot, men BioPorto kan også blive et fint slot. Dyb usikkerhed præger selskabet, og investering i selskabet bør afvente en succesfuld emissions gennemførelse altså til der er kommet penge i kassen til at sikre selskabet ro til videre udvikling. Et gennembrud med NGAL-testen vil være en markant kurstrigger for selskabet, og Take Over værdi er den helt store chance, hvis det hele lykkes. Foreløbig ligger de potentielt store værdier imidlertid inde i et selskab, som kæmper for at overleve og dermed tilregnes de ikke rimelig værdi. Et positivt videre forløb og udfald vil kunne udløse denne Upside chance. 6

7 AMERIKANSKE AKTIER ER BILLIGE MÅLT PÅ P/E Hvis man anvender Price/Earning (P/E) til at vurdere om aktier er billige eller dyre, så er konklusionen klar. Amerikanske aktier er for tiden på det billigste niveau i over 20 år. P/E vurderes normalt til at være den bedste metode til at vurdere aktiernes prissætning. Imidlertid er der flere måder, hvorpå P/E tal kan udregnes. Man kan vælge at udregne P/E-tallet på baggrund af de seneste 12 måneders rullende indtjening, eller ved at kalkulere et fremadrettet (forward) P/E-tal. Det historiske P/E tal baseret på de sidste 12 måneders indtjening viser altså noget om historien og kan kun betragtes som korrekt, hvis man forudsætter samme udvikling i de næste 12 måneder. Forward P/E tallet udregnes derimod på baggrund af en mere subjektiv og usikker vurdering af et selskabs fremtidige indtjening, selv om det tager afsæt i den historiske udvikling. Aktiers potentiale skal vurderes fremadrettet, hvorfor vi mener at forward P/E er den mest korrekte udregningsmetode. Imidlertid er det vanskeligt at udregne forward P/E tal flere år frem. De bagvedliggende estimater vil nemlig med stor sandsynlighed ændre sig afhængig af konjunkturerne. Man kan jo ikke ukritisk antage, at et selskab, der året forinden øgede sit overskud med eksempelvis 10 % også vil øge overskuddet med 10 % årligt over de næste fem-ti år. Udgangspunktet for en forward udregning er således udfordringen. Skal den fremadrettede udregning basere sig på udviklingen i det sidste kvartal, det sidste år eller ud fra et gennemsnit over de sidste tre-fem år? Et P/E tal baseret på de sidste 12 måneders løbende indtjening vil give samme resultat, uanset hvem der udregner det, mens forward P/E vil være forskelligt fra analytiker til analytiker. Vurderingerne er nemlig subjektive. Det er kun de færreste analytikere, der vil indregne en højere indtjening end ledelsen i de pågældende selskaber selv har meldt ud om. Så holder de ryggen fri for kritik. Det medfører, at forward P/E tal oftest er højere end de faktiske forhold tilsiger (kan jo kontrolleres efterfølgende i forhold de faktiske udfald i regnskaberne), idet man lader sig påvirke til forsigtighed i skøn over indtjeningen pga. ledelsens informationer. Desuden tenderer analytikere - som mennesker i almindelighed til at klumpe sig sammen om de samme estimater, hvilket betegnes consensus. Nogle efterligner formentlig bevidst de andres gæt. Amerikanske selskaber melder om et ordinært overskud pr. aktie, hvor særlige poster er elimineret, men også ud fra et fælles begreb for indtjeningen kaldet GAAP. I sidstnævnte regelrette system korrigeres der ikke for ekstraordinære poster, fx nedskrivninger. Mange analytikere ser primært på det ordinære overskud, da det viser den underliggende trend mest tydeligt, men reelt bør man se på GAAP-resultatet, da det over tid vil give det mest retvisende billede. Jævnfør amerikanske medier befinder den aktuelle P/E for S&P 500-selskaberne ved en gennemsnitlig betragtning på 12,4 baseret på indtjeningen i Det er det laveste niveau siden december Under forudsætning af samme stigningstakt i indtjeningen som set siden Q4 2008, så hævder flere amerikanske medier, at der er et yderligere stigningspotentiale på +16 % i S&P 500-indekset for indeværende år. Over de sidste par år har der været en klar trend, hvor overskuddene er steget, og P/E-tallene er dermed faldet. Det burde have fået aktierne til at stige endnu mere i kurs, men når det ikke er tilfældet kan det skyldes, at aktørerne på finansmarkederne ikke har tiltro til, at stigningen I indtjeningen kan fortsætte. Hvis det bliver tilfældet altså at vi ikke ser den forventede vækst i indtjeningen så vil P/E-tallet stige, og aktierne alt andet lige kunne falde. Det altafgørende spørgsmål i forbindelse med at prognosticere den fremtidige udvikling er, om man tror at den indtjeningsfremgang som har været fremherskende siden Q vil kunne fortsætte? Vi får et nyt bidrag til et svar herpå i de kommende uger, hvor den amerikanske Q1 regnskabssæson indledes. Forventningerne er i forvejen tilpasset i nedadgående retning. Det kan føre til positive overraskelser. 7

8 NORDISKE TELEAKTIER EN SAFE HAVEN? Jagten på Safe Haven placeringsmuligheder gør de gamle europæiske teleselskaber interessante igen. I forvejen er disse firmaer sluppet ud af en lang fase med økonomisk pres, der var foranlediget af især 3G-satsningerne i form af overoptimistiske licensafgifter, der blev betalt til de respektive stater og den ledsagende store udgift til udrulning af de nye net. Indtægterne fra det udvidede servicetilbud har været langt bagefter, men i de seneste 3-4 år er denne side slået igennem med stor kraft (smartphones). Kunderne har tilegnet sig ideen om at ville have adgang til data-information (og underholdning som film), uanset hvor de befinder sig, og man betragter nu manglende netværksforbindelse som en decideret fejl og ikke en gængs foreteelse. Udviklingen fremover med 4-5-6G kapacitet ser heldigvis ud til at stille væsentligt mindre krav til investering i infrastruktur for teleselskaberne, hvilket har betydning for evnen til at udbetale udbytte i de kommende år. Den trues ikke, og det er godt for aktiekursens udviklingsmulighed. Branchen er for os at se desuden attraktiv som investeringsmulighed, idet disse aktier fortsat er genstand for lav interesse og endog skepsis, dvs. lav prissætning på børserne. Ingen begejstres over en udbyder af telenetværk i øjeblikket. Der er nemlig ikke nogen nævneværdig vækst i selskabernes omsætning (men meget stor tilvækst i volumen af m/bit i telenettets transmissionsomfang, der så desværre opvejes af fald i priserne). Der er heller ikke nogen dynamik hos teleselskaberne omkring forsøg på overførsel af erfaringerne fra de japanske servicekoncepter for mere bred anvendelse af mobiltelefoner som betalingsmetode eller til brug ved identifikation ved adgangskontrol. Potentialet her er ellers klart til stede, men der vil ikke gå hul på bylden. Teleselskaberne står med en gylden chance for at kunne udnytte flere tilgrænsende markeder, hvorved de kan komme til at stå i en central rolle, som også kan blive særdeles givtig indtjeningsmæssigt. Men de er ikke udfarende. Vi mener, at denne side rummer meget store muligheder, som slet ikke indgår i aktiernes prisdannelse. Interessen for at købe hinanden op, eller opbygge positioner i andre lande inden for mobiltelefoni eller som Reseller, er også faldet drastisk, hvilket fremadrettet tyder på nogle år med fredelige forhold i konkurrencen, dvs. høj indtjening. De gamle monopolselskaber er generelt dygtige til at holde på kunderne, og i vid udstrækning er de i stand til at forhindre alvorlig konkurrence fra nye udbydere. De er i sagens natur tvunget til at tjene penge for at kunne leve op til kravene fra deres ejere og långivende banker. Cash Burn er ikke acceptabelt i en krisetid, hvilket eksempelvis ses på det danske marked, hvor Telenor (tidligere Sonofon) skærer kraftigt ned i sine omkostninger og indsats. Indtjeningen er for dårlig i dansk teleservice for alle andre end TDC. Interessen for de nye 4G koncessioner har ligeledes været lav og afspejler krav om højt afkast fra udbydernes side. Telesektoren ligner aktiemæssigt en helt anden branche, som er foran i sin udvikling og derfor kan tjene som inspiration. Det er Big Pharma aktierne, som på ny har rejst sig efter en langstrakt periode med depressiv tilstand på børserne. I 1990 erne var Pharma sektoren IN med overperformance i afkast, hvorefter den stik modsatte situation indtrådte med et kraftigt dyk i mange af disse aktiers kursværdi i årene fulgt herefter af en vandret kursudvikling (trods høje udbyttebetalinger akkurat som teleselskaberne!) indtil en fornyet optur startede sidste år. Her refereres primært til kursudviklingens forløb for de store amerikanske medicinalselskaber, fx Pfizer, Eli Lilly, Bristol-Myers Squibb. En lignende opvågning kunne efter vores opfattelse tænkes snart at indtræffe for teleselskaberne, men da det endnu ikke er sket, står spørgsmålet åbent. Tør man satse herpå og have fordel af at være med fra starten, eller skal man som potentiel investor vente til et første ryk opad har bekræftet hypotesen? Her spiller ens egen tankegang og adfærd en afgørende rolle, idet mange mennesker i stedet ender med at snyde sig selv ved den sidste metode, idet de efter et indledende kursløft i stedet håber på, at der vil indtræffe et Setback (som næppe kommer), hvorefter det hele kan løbe af sted, uden at man nogensinde får nogen gavn heraf. Hver enkelt investor må gøre op med sig selv, om vedkommende er bedst tjent med at købe på forhånd og acceptere en eventuel 8

9 skuffelse med stagnation (vi påregner dog ikke direkte kursfald for disse aktier), eller man er modig, handlingsparat og dygtig nok til at kunne afkode begivenhederne og så koble sig på, når toget kører af sted. Jagthornet gjalder jo ikke højt på forhånd, så man skal selv kunne aflæse signalerne fra aktiernes kursudvikling rigtigt og hurtigt disponere herudfra. Vores natur er proaktive køb frem for at vente og se. I det følgende vil vi kort gennemgå de mest nærliggende eksempler i Norden på mulige kandidater til investering af denne type. Som påpeget i indledningen af denne artikel drejer det sig om disse aktiers egenskaber som Proxy for obligationer (Safe Haven placering) og sekundært om selskaberne set individuelt mht. værdiforhold/indhold og forretningens udviklingsmulighed. Det er en ekstra gevinstchance oveni. Hvis der for alvor kommer skub i interessen for tele-papirer, vil et niveauskift kunne finde sted i kursniveauet alene ud fra denne jagt på et godt og rimelig sikkert direkte afkast i form af udbyttebetalingen. TDC (44,5) har en markedsværdi på 36 mia. kr. Bruttoindtjeningsbidraget (EBITDA) udgør 39,6 % af omsætningen, mens der tilsvarende målt pløjes 13,4 % tilbage i form af investeringer. Cash Flow er med andre ord meget stort. Egenkapitalen er 21,5 mia. kr. og Kurs/Indre værdi forholdet efter udbytte kan beregnes til 1,8. Immaterielle aktiver (33 mia. kr.) spiller dog en afgørende rolle, og derfor er dette tal meningsløst. Personalestyrken er på Indtjeningen pr. aktie for 2013 kan skønnes til at blive ca. 3,75 kr., således at P/E tallet ligger på 11,9. Udbyttet påregnes for 2013 fastsat til 3,7 kr. hvoraf 1,5 kr. indikeres udbetalt a conto i august måned, dvs. et højt direkte afkast på 8,3 %. Q1 rapporten fremlægges De tidligere storaktionærer var 5 kapitalfonde organiseret i platformen NTC, Luxembourg. Deres salg af aktier er nu overstået, men KKR fondene har valgt at fortsætte som almindelig (passiv) aktionær med en aktiepost på 10,0 %. I sagens natur må disse aktier ligeledes påregnes afhændet i løbet af nogle år, men KKR mener altså også, at der er potentiale ved at beholde de sidste aktier. Derfor burde den belastende skygge, som det store lager af aktier hos NTC har udgjort, nu være overstået. Aktien kan dermed atter blive et normalt børspapir uden nogen discount pga. truslen om yderligere udsalg af aktier. Vi mener, at aktien har et godt udviklingspotentiale og finder at TDC er en fornuftig langsigtet placeringsmulighed som udbyttegivende papir, eksempelvis i et pensionsdepot. En rimelig vurdering ud fra P/E er 15 som niveau, hvilet svarer til kurs 56. Down Side Risk synes at være beskeden, og det høje direkte afkast ser derfor ikke ud til at blive ødelagt af kurstab. Tværtimod burde odds være i favør af en værdistigning. TeliaSonera (kurs 43,8 SEK; DKK/SEK: 89,60) har en markedsværdi på 191 mia. SEK. Egenkapitalen ultimo 2012 er bogført med 109 mia. SEK, hvoraf 12 mia. SEK blev udloddet pr som udbytte (2,85 SEK; der betales kun udbytte en gang om året). Det direkte afkast er således 6,5 %, men udbetalingerne forventes at stige på længere sigt. Kurs/Indre værdi forholdet er nu 2,0. De immaterielle aktiver er bogført med 83 mia. SEK, hvorved det svensk-finske selskab er relativt mindre eksponeret mht. sådanne luftige aktivposter end TDC. Indtjeningen pr. aktie var sidste år på 4,6 SEK, og der er udsigt til en moderat fremgang i P/E estimerer vi derfor til 9,2 (43,8/4,75). Koncernen har en nettogæld på 59 mia. SEK. På driften er EBITDA bruttomarginalen på 34,4 %, mens der tilsvarende anvendes 15,0 % på investeringer målt i forhold til omsætningen. 9

10 TeliaSonera er langt større end TDC, og personalet er også 3 gange så stort med medarbejdere. På ejersiden er der ligeledes en vigtig forskel, idet Den svenske Stat fortsat ejer 37,3 % og Finlands regering har en andel på 11,7 %. Q1 rapporten offentliggøres Aktien har i de seneste par år bevæget sig sidelæns i intervallet SEK. Det skal nævnes, at selskabet har været involveret i penible sager i østeuropæiske lande omkring dets aktivitet i disse og forbindelser til afgørende, centralt placerede personer mv. Der har således været megen uro herom, altså megen negativ omtale i medierne, der er blevet forstærket af de to staters ansvar som ejere. Aktien forekommer at indeholde potentiale opad. Selve størrelsen indebærer, at den er interessant for store investorer som Proxy for obligationer, men samtidig giver det også lav følsomhed set som aktie mht. kursudsving, dvs. der er tale om en stor, tung og rolig aktie. Telenor (127,8 NOK; DKK/NOK 99,65) har en børsværdi på 199 mia. NOK. Udbyttet på 6,0 NOK pr. aktie fragår først den Q1 rapporten offentliggøres Egenkapitalen er bogført med 84 mia. NOK, og nettogælden er på 33 mia. NOK. Immaterielle aktiver udgør 44 mia. NOK, altså relativt målt langt mindre end tilfælde er hos TDC. Kurs/Indre værdi forholdt ligger på 2,4 (199/84 mia. NOK), og er dermed det højeste blandt de tre selskaber, som vi her omtaler. Indtjeningen pr. aktie (EPS) sidste år var på 6,08 NOK, men der blev gennemført meget store nedskrivninger af rettigheder mv., og tallet er derfor reelt markant højere. Selskabets bogførte indtjening svinger generelt kraftigt fra år til år pga. sådanne XO-poster. EBITDA driftsmarginalen var sidste år på 32,2 %, og det står over for det tilsvarende nøgletal for investeringer på 12,1 %. Selskabet er det største blandt de tre nordiske telekoncerner, og man har medarbejdere. Indtjeningen i 2013 må formodes at blive mere normal, og vi estimerer derfor ca. 10,0 NOK som EPS. P/E tallet er dermed 12,2, hvis man fratrækker det fortsat vedhæftede udbytte fra børskursen. Aktiemæssigt er det et væsentligt punkt, at den norske stat fortsat ejer 54 %. Resten af aktierne må anses for at være ude i frit flow. Telenor ser ud til at afspejle det stærke norske kapitalmarked med mangel på gode placeringsmuligheder (olieindtægterne har fjernet statsgælden, og det giver et specielt obligationsmarked set i forhold til alle andre europæiske lande). 10

11 GÆLDSKRISEN I EUROLAND EFTER CYPERN REDNINGEN Krisen på Cypern i marts fik et dramatisk forløb, og dermed tiltrak begivenhederne sig langt mere opmærksomhed, end landets størrelse egentlig tilsiger. De 17 Eurolande formåede endnu en gang at holde et svagt medlem fra at måtte forlade samarbejdet. Konstellationen fastholdes ud fra arbejdsmetoden: mindst mulig indsats og forandring (extent and pretend). Hjælpen fra de 16 andre lande består i et lån på 10 mia., men sagens indre natur synes på forhånd at være struktureret, således at yderligere hjælp af langt større dimension må påregnes udløst efterfølgende som den logiske konsekvens af den første redningsoperation. Landet skal jo også genrejses økonomisk. Første løsningsforslag blev ikke accepteret, og her anfægtede man EU s fælles regel om beskyttelse af indlån i banker på , idet der skulle opkræves en Levy (afgift) også af beløb under denne grænse. Det er et afgørende element i tilliden til banksystemet og ville ramme alle kunder og dermed hele befolkningen (vælgerne), så den model blev hurtigt opgivet. I stedet måtte de store kunder bidrage med en større del for at dække tabene, og som noget nyt er de desuden blevet tvunget til at lade en del af indlånssaldoen blive konverteret til aktier (dvs. ny egenkapital i banken, altså en form for tvangstegning af nye aktier), således at den største bank, Bank of Cyprus, kan begynde på en frisk. Den andel, som vil blive frigivet til normal udbetaling falder derfor drastisk, og nu tales om kun 40 % cash udbetaling (ny indlånssaldo) plus en aktiepost. Den næststørste bank, Laiki, lukkes og kunderne overføres til Bank of Cyprus. En række sparekasser klarer sig igennem oprydningen uden voldsomme tab eller påtvungne forandringer. I virkeligheden er løsningsmodellen første eksempel på den generelle Masterplan, som EU er ved at udarbejde for alle banker. Det omfatter en trinvis indsats, der skal række fra en permanente krav om et kriseberedskab hos ledelsen i enhver bank, og ultimativt kan det så ende med at kreditorerne (også folk og firmaer med indlån/obligationer) tvinges til at konvertere en del af deres tilgodehavende til aktier. Ideen er at sikre nødlidende banker kapital til en rekonstruktion, så fallit, lukning og krisesituationer undgås. Formanden for Eurolandenes samarbejde, Jeroen Dijsselbloem (finansminister i Holland), udtalte sig (fuldt korrekt) herom men måtte ikke desto mindre alligevel æde sine ord i sig igen, idet en række landes ministre, heriblandt Frankrig, fandt disse signaler for så faretruende, at man frygtede et drop i tilliden til banker overalt i EU som konsekvens. Kort sagt ønsker man fra politisk side kun at berolige gemytterne. Omtalen går ud på, at Cypern blot er et isoleret tilfælde. Snebolden af gældsproblemer skubbes foran valg i Tyskland afholdes Næste krise er allerede under optræk, og her drejer det sig om Slovenien. Landet har ellers været en ren drøm i økonomisk og samfundsmæssig udvikling, siden det behændigt slap fri af den gamle forbundsstat Jugoslavien, der brød sammen med flere krige til følge. Samtidig er den gamle søsternation Kroatien i færd med at blive optaget som nyt medlem af EU, hvilket ikke tiltrækker sig nogen opmærksomhed overhovedet. Slovenien er ligeledes en nation med begrænset størrelse (ca. 2,0 mio. indbyggere), og opgavens omfang og krav til genopretning af økonomien burde være til at overskue. Den farlige vinkel ligger derfor også her i tidspunktet lige før valget i eftersommeren i Tyskland, hvorved EU-ledernes behændige forsøg på at dysse Euro-gældskrisen ned i medierne på ny kan blive antastet. Det har ingen lyst til lige nu og mindst af alle Angela Merkel. Alt tyder derfor på, at man også her vil gøre alt tænkeligt for at undgå en alvorlig krise, der vil rejse opmærksomheden mod det alvorlige spørgsmål: hvordan løser man opgaven med udligning af den akkumulerede (ikke bevilgede) mellemregning i ECB s Target2 system, der afspejler flugten af penge fra de svage lande i Sydeuropa til placering i de stærke nordeuropæiske landes banker/statsobligationer/aktier mv.? Saldoen i dette inter-centralbanksystem ender hos de respektive landes centralbanker, dvs. reelt hos statsmagten i hvert enkelt land. Tankegangen i dette clearingsystem var i udgangspunktet, at det naturlige flow af penge frem og 11

12 tilbage af sig selv ville udligne ubalancer og dermed nulstille disse mellemregningskonti. Imidlertid er denne formodede normalitet sat helt ud af kraft, og i stedet er det blevet en åben adgangsvej ved flugten af penge fra svage lande og svage banker til steder med stærkere og mere sikre økonomiske forhold. Det er selvsagt mere sikkert at have sine penge i Deutsche Bank i Tyskland end i en spansk bank osv. De formelle hjælpepakker er nået op på over 500 mia. i omfang, men hertil kommer ECB s frivillige opkøb af statsobligationer udstedt af lande som Irland, Portugal, Grækenland og Cypern. Spanien har fået 100 mia. til en særlig bankhjælp og er derfor formelt fortsat ikke et programland. Italien holder sig også foreløbig fri for direkte hjælp og dermed de ledsagende krav om spareøkonomi. Target2 har så vidt vides akkumuleret mellemregninger med et totalt omfang på langt over det dobbelte af de politisk vedtagne hjælpepakker på 513 mia., nemlig ca mia.. Strukturen er entydig med Nord-Syd stående i hver sin rolle. Ingen kan, vil eller tør åbne spørgsmålet for en diskussion, dvs. man skubber en enorm snebold foran sig i Euroland. Bankerne er eksponeret i dette spørgsmål, da de udnytter at være sikret bred adgang til likviditet fra ECB s side, og i praksis fungerer det som ventilen, der udligner trykforskellen mellem stærke og svage Euro-lande. Uden denne mekanisme til at kompensere valutaflugt ville banker og nationaløkonomien i de svage lande være brudt totalt sammen. Hvis banker i de svage lande med behov for likviditetstilførsel udefra (dvs. ECB) rammes af tab og skal rekonstrueres, vil den pågældende nations statskasse blive involveret som garant eller i rollen som ejer ved at måtte overtage kontrollen direkte med denne bank. Bankernes tab overføres herved til staten, hvorved statsgælden øjeblikkelig svulmer op, og så antastes statens kreditværdighed som næste trin. Banker og stater er viklet sammen i et skæbnefællesskab, som har et svagt grundlag med stor risiko for angreb. Denne uheldige sammenkædning prøver man politisk i Euroland at ophæve via gennemførelsen af den såkaldte Bankunion. Ideen heri er, at banker skal referere til ECB (som tilsyn) og Euroland som helhed i stedet for det eksisterende nationale bånd med opbakning til et lands banker fra den pågældende stats side. For det første er Bankunionen ikke trådt i kraft endnu, og et fælles tilsyn skal først organiseres. En form for introduktionseftersyn burde gennemføres ved starten for at sikre kvaliteten i udgangspunktet, men det synes ikke at blive tilfældet, og følgelig vil udbrud af tab fra fortiden ende som fælles udgifter, når ordningen træder i kraft. For det andet og som konsekvens af den anførte blinde accept af alle banker (dvs. tiltro til at de enkelte landes banktilsyn sikrer værdiernes tilstedeværelse) ser der ud til at komme konflikter fra starten, som følge af sandsynlige tab og behov for kapitaltilførsel for at styrke bankerne. Tidspunktet er ganske enkelt helt forkert for en sådan reform, der kræver rolige og gode økonomiske forhold. Yderligere vil en kollaps i sagens natur ramme det pågældende lands økonomi og opsparere (indlånskunder, obligationsejere og andre kreditorer), men med den nye metode til rekonstruktioner, vil regningen i stort omfang forblive i det pågældende land. Det vil ikke ramme det pågældende lands statskasse men det påføres kunderne, som må tage tabet og ved tvang hoste op med nye indskud af egenkapital. Spanien prøver at sanere nogle af sine banker og undgå en total nedsmeltning af ejendomsmarkedet via de særlige lån, som man har opnået i EU på 100 mia.. Hvis beløbet er stort nok til at klare opgaven, kan man undgå at måtte anmode om at blive et Programland, hvorved den økonomiske politik skal kontrolleres udefra. For politikerne er en sådan situation udtryk for, at de har tabt æren og magten. Kommer der en rigtig løsning af Gældskrisen efter det tyske valg? Valget i Tyskland afholdes Landet er placeret i centrum som ankerblok i Eurosamarbejdet, og der kan ikke 12

13 fremkomme nogen form for varig løsning uden positiv indstilling og medvirken herfra. Med andre ord er der dømt Vent indtil oktober - med mindre omstændighederne udvikler sig til ny krisesituation som kræver handling. For lande med problemer er det derfor en gunstig periode med håb om mere positiv behandling af hensyn til den indre stabilitet og ro hjemme i Tyskland. Om nogen spekulerer i at udnytte denne særprægede pause er et åbent spørgsmål. Den økonomiske udvikling i EU er præget af den skrappe sparelinje i de kriseramte sydeuropæiske lande. De to afgørende nationer er dog uafklarede, nemlig de store lande Spanien og Italien, der begge søger at bevare fuld integritet ved at forhandle sig til særaftaler i stedet for programstatus. Frankrig indtager en vigtig rolle i det overordnede spil, og for Euro-projektet som helhed er det vigtigt at disse store lande ikke havner i en stilling med nødhjælp. For det første vil der dermed blive udløst et enormt kurstab med flugt fra både de to landes obligationer, men samtidig kan der straks opstå relaterede udsalg af eksempelvis franske obligationer, dvs. en negativ kædereaktion. Restgruppen af stærke og betalingsdygtige lande vil tydeligt skrumpe ind, og følgelig svækkes deres ellers pæne økonomiske styrke pga. udsigt til en pludselig overført stor ekstra regning fra de sidst tilkomne, nye nødlidende lande inklusiv deres banker, som må formodes at blive udsat for et fald i tilliden med udtræk af indskud som konsekvens. Derfor er det vigtigt, at Italien og Spanien kan fastholdes som en del af det gode selskab i Euroklubben. For Frankrig er der en betydelig fordel ved at opretholde illusionen om 17 ligeværdige Euromedlemslande uagtet fire modtager krisehjælp, et er på vej hertil og de to store lande Italien og Spanien opnår positiv særbehandling. De bærende bjælker bestående af Nordlandene må ikke fremtræde klart. Illusionen skal opretholdes. En effektiv brandmur kan forhåbentlig stoppe denne proces med spredning af problemer og tab. Men samtidig skal der findes en løsning på Target2 mellemregningerne, der er helt ude af kontrol og ikke af sig selv kan påregnes at blive neutraliseret. Target2 saldoen skal indgå i den samlede vurdering af den kriseramte gælds størrelse. Der forekommer at være to udfald: en styret, politisk dirigeret reel løsning eller en fortsættelse af den hidtidige vaklen fra krise til krise (ad hoc beslutninger). Sidstnævnte kan jo for så vidt blot betragtes som en fortsættelse af det hidtil gældende udviklingsforløb, og dermed er det mest sandsynlig som udfald. Imidlertid er denne linje ved at nærme sig et så farligt punkt, at man er nødt til at gribe ind for at undgå, at det hele løber løbsk med en kollaps til følge af Euro-projektet som risiko. Sagen er nemlig, at Italien og Spanien skal fastholdes inde i samarbejdet for at stoppe den negative spiral som kan antaste Frankrig og dette lands banker. Derfor er man nødt til at hjælpe de to lande i meget stort omfang, dvs. man kan ikke længere overlade genopretningen og betalingen for tabene til de pågældende lande selv under ledelsen af dets regering. Regningerne fra Sydlandene vil lamme disse nationer i mange år fremover, og såfremt man ønsker at bevare den politiske stabilitet i disse lande og give befolkningen nyt håb for fremtiden, vil det være påkrævet at en stor del af de tildelte lån og hjælpeforanstaltninger må eftergives, altså betales af de stærke Eurolande. I sagens simpelhed vil det betyde en væsentlig udgift (lavere rigdom) for disse betalere, mens de svage lande får reduceret deres gældsbryde og kan starte vækst igen. Konklusion De ubetalte regninger er problemet, og nye tab skal om muligt forhindres. Man skal undgå at krisen for alvor udvikler sig i Italien og Spanien og eventuelt breder sig til også at omfatte Frankrig. Banker og stater står filtret sammen, og den ene part kan påvirke den andens forhold afgørende, ja, true den andens eksistens og udløse behov for en rekonstruktion (gældsanering). 13

14 Hvis man tør (anført af Tyskland efter valget) gældsanere de svage Eurolande og stå sammen last og brast fremover, kan Euroland hurtigt komme på fode igen med fornyet tillid og positiv vækst. Euro en vil da komme til at stå stærkt over for USD. Hvis man vælger den lette metode med at lukke øjnene, vil det hele pludseligt før eller senere eksplodere, og en eventuelt bølge af kurstab omfattende alle svage landes obligationer af enhver art (ikke kun offentlige lån og bankudstedte værdipapirer) vil kunne sprede sig med lynets hast. Her står Frankrig i skudlinjen. Landets bankvæsen med stor vægt kan dermed ryge med ind i tumulten. En anden tilgang til håndtering af denne alvorlige og påtrængende problematik er fremlagt af George Soros, der i sin tredje aldersepoke søger at fremme fri og sund økonomi i samfundene. Han anfører, at en metode kunne være at sammenlægge (fusionere) statsgæld for alle Eurolandene, dvs. man så vil udstede Euroland obligationer og høre op med at udstede statspapirer i hvert enkelt land. Det interessante spørgsmål ved denne metode vil være, om det kun skal omfatte fremtidige udstedelser (eventuelt med en kursregulering ved indtrædelsen/ombytningen for hvert enkelt land), eller om det også vil omfatte en ombytning af den allerede udstedte statsgæld. Hvis man uden justering sammenlægger alle Eurolandes statsgæld til samme kurs, dvs. 1:1, vil man redde de svage lande (læs: investorer med obligationer i disse lande) ud af gældsklemmen. Fællesskab om statsgæld vil dog samtidig reelt indebære, at de 17 lande indfører en form for fælles statsfinanser, da man hæfter sammen for gælden. I relation til bankerne vil det fjerne eksponeringen på deres ofte meget store obligationsbeholdninger angående de enkelte landes statspapirer (og dermed risiko for store tab, hvis udstederstaten går fallit og kræver en gældsanering). I Cyperns tilfælde formodedes årsagen til underdækningen at være store kurstab vedrørende græske statsobligationer, og dermed fremkom voldsomme (in-)solvensproblemer (underdækning) for bankerne som følgevirkning. Ud fra en økonomisk, saglig vurdering er der altså et påtrængende, muligvis akut behov for store, konstruktive (og upopulære) beslutninger med karakter af gældssaneringer. Alternativet kan ende med en katastrofe, og fantasien rækker ikke til at forestille sig dens udviklingsmuligheder. Kun en tåbe frygter ikke markederne - og de frie markeder er jo netop det begreb vores tidsepoke har opbygget tillid til. Markedsdemokrati kan ende som et skældsord i stedet for at være udtryk for en konstruktiv, operationel modernisering af de forstenede, politisk dirigerede og forældede vestlandesystemer. Ansvarlighed er det som kræves af alle. Undflyr vi det i vore politisk dirigerede samfund, vil det ende galt. Generelle informationer: Aktieinfo Danmark ApS og vore skribenter kan ikke drages til ansvar for rigtigheden af de nævnte oplysninger i magasinet Aktieinfo, ej heller for opstået tab eller manglende fortjeneste som følge af, at råd og forslag følges, og efterfølgende viser sig at være tabsgivende eller resulterer i ikke opnået fortjeneste. Aktieinfo og dets ansatte kan have aktier i selskaber, som omtales i magasinet. Vi anbefaler altid læserne at rådføre sig med et pengeinstitut eller en børsmægler forinden der disponeres, Der er ikke tale om opfordringer til at købe eller sælge værdipapirer. Investering på de finansielle markeder er forbundet med risiko. Alle grafer i magasinet leveres af Magasinet er til personligt brug og må ikke videredistribueres til tredjemand. 14

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen!

Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen! Nyhedsbrev Kbh. 4. nov. 2015 Markedskommentar oktober: Super Mario, robuste nøgletal og gode regnskaber løfter aktiestemningen! Aktierne gjorde et meget flot comeback i oktober måned. En kombination af

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000 Nordjysk Kvalitet puljenyt Nr. 1-2000 Puljeafkast 4. kvartal 1999 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Landefordeling af udenlandske aktieinvesteringer Puljekommentarer 4. kvartal 1999 Spar Nords forventninger

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

DAF Århus 04-12-2013. Program: Indledning. Status på markedet. Hvad kan der tænkes at ske i 2014? Aktietips. Pause. Kort præsentation af Aktieinfo.

DAF Århus 04-12-2013. Program: Indledning. Status på markedet. Hvad kan der tænkes at ske i 2014? Aktietips. Pause. Kort præsentation af Aktieinfo. DAF Århus 04-12-2013 Program: Indledning. Status på markedet. Hvad kan der tænkes at ske i 2014? Aktietips. Pause Kort præsentation af Aktieinfo. Spørgsmål. www.aktieinfo.net/abb Aktieinfo gør-det-selv-aktiefolkets

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2012

Ordinær generalforsamling 2012 Ordinær generalforsamling 2012 18. april 2012 build with ease Dagsorden 1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse og godkendelse af den reviderede årsrapport 2011

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014 Stærkt M&A-marked i i 2013 og positive forventninger til 2014 Johannes Vasehus Sørensen Managing Partner Corporate Finance Uffe Ambjørn Director Corporate Finance Resumé Det danske M&A-marked har været

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Ankenævnet for Investeringsforeninger

Ankenævnet for Investeringsforeninger Østerbrogade 62, 4., 2100 København Ø Tlf. 3543 2506 Fax 3543 7104 HE/NH K E N D E L S E afsagt den 17. december 2003 KLAGER: INDKLAGEDE: Nordea Invest v/advokat Henrik Lind KLAGEEMNE: LEDETEKST: Prospekt

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere