EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau."

Transkript

1 EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau Mette Raunkiær

2

3 Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau

4 Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede niveau Mette Raunkiær Copyright 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. ISBN: PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Tlf Rapporten kan downloades fra 2

5 Indhold Resumé Indledning Beskrivelse af Odsherred og de involverede institutioner Beskrivelse af projektet (PPO), mål og projektfaserne Evalueringsdesign Udvælgelse, interviews og etik Teoretisk ramme Analyse Samarbejdsmodellen PPO-modeludviklingstrin PPO-modeludviklingstrin PPO-modeludviklingstrin Brugernes erfaringer Erfaringer med PPO- modellen Pårørendes vurderinger af den faglige, tværfaglige og tværsektorielle palliative indsats Oplevelsen af sammenhængende forløb Oplevelsen af den faglige indsats Opsamling De professionelles erfaringer Om Lynghuset Information i forbindelse med opstart af PPO-modellen PPO-modellens betydning ift. faglighed, tværfaglighed og samarbejde PPO-modellens implicerede aktører Lokalområdets praktiserende læger Andre tværfaglige samarbejdspartnere Opsamling PPO-modellen og strukturelle forhold Kommunikation Arbejdsdeling, arbejdsgange og autoritetsstrukturer mellem praktiserende læger og de fast tilknyttede læger Arbejdsdeling, arbejdsgange og autoritetsstrukturer mellem de to fast tilknyttede læger Arbejdsdeling, arbejdsgange og autoritetsstrukturer mellem medarbejdere på Lynghuset Opsamling Kvalificering og udvikling af PPO-modellen PPO-modellen og økonomi Diskussion og perspektiver Evalueringsdesign At igangsætte udviklingsprojekter Forandringer af den lægefaglige rolle i den kommunale palliative indsats Konklusion Referencer Bilag 1. Omkostninger ved PPO-modellen

6 Resumé Baggrund: Erfaringer viser, at mennesker med uhelbredelige livstruende sygdomme ønsker at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø hjemme, men også at ønsket om at dø hjemme er fleksibelt og kan ændres undervejs i et sygdomsforløb, således at ønsket om hjemmedød nedtones, jo længere den syge kommer i sygdomsforløbet og jo mere komplekse symptomerne bliver. Derfor er der behov for at primær og sekundær sektor kan samarbejde om fleksible palliative tilbud, og at de professionelle har tilstrækkelige og nødvendige palliative kompetencer. Imidlertid er der flere udfordringer forbundet til den palliative indsats i primær og sekundær sektor og, når borgere bevæger sig mellem de to sektorer. Formålet med denne rapport er, at evaluere Projekt Palliation i Odsherred Kommune (PPO), som havde følgende mål: - at sikre at alle borgere får optimale og målrettede tilbud om palliativ behandling; - at belyse og udvikle det eksisterende samarbejde mellem Lynghuset, Tværfagligt Smertecenter og Palliativ Klinik, Holbæk Sygehus samt almen praksis; - at udvikle en model for samarbejdet omkring terminale patienter; og - at beregne de økonomiske omkostninger forbundet med den lokale model for palliativ behandling. Metode: Evalueringsdesignet rummer både et udviklings- og læringsperspektiv herunder konstruktion af samarbejdsmodellen, og hvordan de igangsatte interventioner medvirkede til at opfylde projektets mål. Det teoretiske udgangspunkt for evalueringen var BIKVA-modellen- en forkortelse af Bruger Inddragelse i Kvalitetsvurdering. I alt blev 26 informanter interviewet, heraf 6 pårørende og 20 professionelle. Analysen blev udført i to spor; 1) beskrivelse og konstruktion af PPO-modellen, og 2) en analyse af evalueringsinterviewene. Teoretisk tog begge analysespor afsæt i Leavitt-Ry-modellen, som har et dynamisk og systemisk perspektiv på organisationer og forandringer. Analysen blev gennemført som en kvalitativ meningskategorisering og blev struktureret ud fra interviewguidens tematiske kategorier, og temaer fremkom under interviewene. Resultater: Samarbejdsmodellen (PPO-modellen) blev både igangsat og udviklet under projektperioden, og de centrale punkter var: Hvad der samarbejdes om (teknologi og opgaver), hvem der samarbejder (aktører), samt hvordan og hvornår der samarbejdes (strukturer). Grundstrukturen i PPO-modellen var, at en af lokalområdets praktiserende læger og en overlæge fra Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, Holbæk Sygehus blev fast tilknyttet Lynghuset. Opgaverne drejede sig om at tage sig af den lægelige palliative behandling samt rådgivning og undervisning af personalet. Strukturen omkring samarbejdet var bl.a., at enten en eller begge læger var til stede i Lynghuset 2-3 timer onsdag eftermiddage. 4

7 De få brugere (dvs. pårørende), der havde konkrete erfaringer med de fast tilknyttede læger, var tilfredse, og alle gav udtryk for, at det var betryggende at vide, at der var faste læger tilknyttet Lynghuset. Generelt havde alle pårørende oplevet et trygt og sammenhængende palliativt forløb i Lynghuset både ved overgange og under indlæggelser. Begrundelserne var, at de havde følt sig velkomne, at der var ro og plads samt høj faglig kvalitet. På trods af at Lynghuset i princippet skal modtage alle med livstruende sygdomme, så viser evalueringen, at det fortrinsvis var mennesker med livstruende kræftsygdomme, som blev indlagt. Langt de fleste samarbejdspartnere gav udtryk for, at de havde modtaget meget lidt eller ingen information om PPOmodellen, hvilket betød at flere faggrupper og samarbejdspartnere var usikre på, hvad projektet og modellen egentlig gik ud på. Lynghusets personale og de fast tilknyttede læger gav udtryk for, at PPOmodellen havde: højnet kvaliteten i den palliative indsats ved at tilføre specialiseret viden og beslutningskompetencer medført smidigere palliative forløb for familierne og dem selv forbedret det tværfaglige samarbejde øget den faglige tryghed og sikkerhed hos Lynghusets personale Derudover syntes personalet i Lynghuset, at den udarbejdede skriftlige vejledning i medicinadministration gav stor faglig tryghed, mens de og de fasttilknyttede læger derimod oplevede, at begge parter havde misforstået anvendelsen af EORTC QLQ-C15-PAL, der er et selvvurderingsskema vedr. palliative behov og livskvalitet. Områdets praktiserende læger syntes, at modellen var et opgør med en historisk og kulturel forestilling om familielægen som gennemgående lægelig fagperson for familier i livsforløb, og formulerede såvel fordele som ulemper ved modellen. Fordelene drejede sig om, at PPO-modellen indebar: mulighed for at de syge kunne modtage specialiserede kompetencer og især i forhold til smertelindring aflastning i egen praksis og frigørelse af ressourcer aflastning i forhold til at Odsherred er et område med store køreafstande Ulemperne var, at de praktiserende læger: ikke udviklede palliative kompetencer og/eller at kompetencerne falmede ikke længere deltog i familiers liv fra vugge til død savnede feedback fra modellens aktører om egne patienter vedrørende den medicinske behandling og hvor i det palliative forløb, den syge var 5

8 PPO-modellen havde betydning for strukturelle forhold som kommunikation, arbejdsdeling, arbejdsgange og autoritetsstrukturer. I forhold til kommunikation var nogle af udfordringerne: Lynghuset, almen praksis samt Tværfagligt Smertecenter og Palliativ Klinik, Holbæk Sygehus havde forskellige it-systemer, som ikke nødvendigvis taler sammen en slukket fax på Tværfagligt Smertecenter og Palliativ Klinik, Holbæk Sygehus sygeplejerskerne i Lynghuset udarbejdede ikke oplæg om de aktuelle palliative problemstillinger til onsdagsmøderne/konsultationerne De fast tilknyttede læger og områdets praktiserende læger så følgende arbejdsdeling: de fast tilknyttede læger varetog medicinske ordinationer og behandling vedrørende palliation, mens områdets praktiserende læger tog sig af det almene De fast tilknyttede læger oplevede stress i forbindelse med at overkomme arbejdet i Lynghuset ved siden af arbejdet på Holbæk Sygehus og i egen praksis, og især deres ansættelsesvilkår i Lynghuset var en udfordring. Den største udfordring var, at: lægen med specialiserede komptencer var behandlingsansvarlig for den palliative del og godkendte den praktiserende læges faglige vurderinger uden hver gang selv at kunne tilse patienterne Lynghusets personale oplevede, at deres mødestrukturer blev ændret af PPO-modellen således, at: de gemte de palliative problemstillinger til onsdage, hvor en eller begge læger kom på institutionen dét, at onsdagsmøderne lå sent eftermiddag indebar bl.a., at det var den samme sygeplejerske, som deltog. Modellen blev herved personafhængig, og at der kunne opstå misforståelser, hvis den medarbejder, som havde plejet borgeren den pågældende dag ikke tydeligt fik dokumenteret/videregivet de aktuelle palliative problemstillinger Selvom de forskellige aktørgrupper syntes, at PPO-modellen havde forbedret den palliative indsats ved overgange til og under indlæggelse i Lynghuset, så gav de udtryk for udviklings- og forbedringsmuligheder indenfor dimensionerne aktører, teknologi, strukturer og opgaver. Konklusion: Evalueringen viser, at PPO-modellen ifølge informanterne har medvirket til at forbedre den faglige, tværfaglige og tværsektorielle palliative indsats, men også at der er mulighed for yderligere kvalificering. Imidlertid var der også ulemper forbundet med PPO-modellen; fx strukturelle udfordringer og udfordringer i forhold til de praktiserende læger. 6

9 1. Indledning Dette er en evalueringsrapport af en særlig samarbejdsmodel mellem Lynghuset i Odsherred Kommune, almen praksis og Tværfaglig Smertecenter og Palliativ klinik på Holbæk Sygehus, som havde til formål at forbedre den palliative indsats i primær sektor til mennesker med livstruende sygdomme i terminalfasen. 1 Mennesker med livstruende sygdomme opholder sig fortrinsvis i eget hjem eller plejeboliger, og langt de fleste syge danskere ender med at dø der eller på en hospitalsafdeling med eller uden en indsats fra det specialiserede palliative niveau. 2 Samtidig viser erfaringer, at mennesker med uhelbredelige livstruende sygdomme ønsker at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø hjemme, men også at ønsket om at dø hjemme er fleksibelt og kan ændres undervejs i et sygdomsforløb, således at ønsket om hjemmedød nedtones, jo længere den syge kommer i sygdomsforløbet, og jo mere komplekse symptomerne bliver (Brogaard, Neergaard, Sokolowski, Olesen, & Jensen, 2013), (Neergaard et al., 2011), (Gatrell et al., 2003). Derfor er der behov for at primær og sekundær sektor kan samarbejde om fleksible palliative tilbud, og at de professionelle har tilstrækkelige og nødvendige palliative kompetencer, som kan imødekomme de syge og deres familiers behov for palliativ indsats. Imidlertid er der flere udfordringer forbundet med den palliative indsats i primær sektor. På trods af at nationale anbefalinger for palliativ indsats (Sundhedsstyrelsen, 2011) tilskriver almen praksis en central rolle i palliative forløb ikke mindst som tovholder, er der dokumentation for, at de praktiserende læger har vanskeligt ved at leve op til disse forventninger (Neergaard, 2009), (Brogaard, 2011), (Timm, 2011), (Raunkiær, 2012), (Raunkiær, Kronborg, & Tind Nielsen, 2011). De praktiserende læger oplever, at palliative forløb er komplekse, at der er behov for planlægning, klarhed om arbejdsdeling og muligheder for samarbejde, og at de mangler viden om palliation. Yderligere viger nogle af de praktiserende læger tilbage fra at gå ind i de palliative forløb, og muligheden for specialiseret indsats kan også gøre, at de trækker sig fra forløbene. Det er problematisk, da hjemmeplejen, plejecentre og lokale palliative aflastningsenheder har brug for de praktiserende læger som væsentlige samarbejdspartnere, hvis det skal lykkes, at mennesker med livstruende sygdomme skal kunne 1 Tidsmæssigt kan den palliative indsats inddeles i tre faser, som forløber på et kontinuum med glidende overgange: Fase et er den tidlige palliative fase, hvor den syge patient fortsat er i sygdomsbehandling med livsforlængelse (evt. helbredelse) og sygdomskontrol som mål, og hvor både egentlig palliativ behandling og rehabilitering kan være aktuel. Fasen kan vare flere år. Anden fase er den sene palliative fase, hvor livsforlængende sygdomsbehandling ikke længere er mulig eller aktuel, men hvor behandling er palliativ og fokuseret på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Fasen kan vare måneder. Sidste fase er terminalfasen, hvor patienten er døende og livsforlængende behandling ikke længere er aktuel, palliation er det centrale behandlingsmål, og patientens levetid er begrænset til dage eller uger (Sundhedsstyrelsen, 2011), (Dalgaard, Thorsell, & Delmar, 2010). 2 Det palliative specialiserede niveau er palliative udgående teams, palliative enheder på hospitaler og hospicer. Det palliative basale niveau er almen praksis, plejehjem, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og hospitalsafdelinger (Sundhedsstyrelsen, 2011). 7

10 være hjemme, så længe som de ønsker det, og/eller være tilknyttet palliative institutionelle tilbud i lokalområdet så tæt på eget hjem som muligt. 2. Beskrivelse af Odsherred og de involverede institutioner Odsherred er blandt de mindste kommuner i Danmark og dækker et geografisk areal på ca. 355 km 2. Der bor ca indbyggere i kommunen, som med over sommerhuse er landets største fritidshuskommune. I kommunen findes 10 lægehuse og 7 plejecentre. Lynghuset er en selvstændig enhed, der er bygget sammen med Plejecentreret Solvognen i Højby. Institutionen åbnede (som Hus 6) den 7. november 2007 og var/er stadig et tilbud til borgerne i lokalmiljøet med udekørende teamfunktion bestående af to sygeplejersker. Kapaciteten er 12 pladser, som kan anvendes til genoptræning, aflastning og akutpladser - herunder også til borgere med behov for palliation. Der er i udgangspunktet ikke nogen forudbestemt fordeling af pladser, der skal anvendes inden for de tre områder. Det er borgerens praktiserende læge, udskrivende sygehuslæge eller vagtlæge og den ansvarshavnede sygeplejerske i Lynghuset, der tager endelig beslutning om, hvorvidt borgeren skal visiteres til en aflastnings, akut- eller genoptræningsplads. Organisatorisk hører Lynghuset til Omsorg og Sundhed i Odsherred Kommune. Lynghuset har i alt ansat 30 medarbejdere: 1 leder, 12 sygeplejersker, 12 social- og sundhedsassistenter, 2 sygehjælpere, 1 administrativ medarbejder, 1 husassistent og 1 pedel nogle på fuld tid og andre på deltid. Derudover har Lynghuset fra 2013 på fast timebasis ansat en psykolog, som tilbyder samtaler til indlagte borgere og deres familier samt superviserer personalet. Yderligere samarbejder Lynghuset med en fysioterapeut med palliative kompetencer, som især udfører lymfedrænage. Tværfaglig Smertecenter og Palliativ klinik, Holbæk Sygehus tilbyder smertebehandling til patienter med kroniske smerter og har også en specialiseret palliativ konsulentfunktion. Klinikken har åbent på hverdage, er et tværfagligt og tværsektorielt behandlingstilbud, hvor personalet består af læger, sygeplejersker, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut og sekretærer. Borgere med behov for palliativ indsats kan henvises af praktiserende læge, en sygehusafdeling eller af hjemmesygeplejen. Patienter og borgere kan også selv kontakte klinikken (Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, 2014). 2.1 Beskrivelse af projektet (PPO), mål og projektfaserne PPO er et samarbejdsprojekt indeholdende forskellige interventioner, som undervejs i projektperioden også har udviklet sig. Projektet blev udarbejdet i samarbejde mellem Lynghuset, en af områdets praktiserende læger og Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, og der blev givet midler til projektet i 2009 i Region Sjællands Pulje for Tværsektorielle Samarbejder. Intentionen var, at projektet skulle starte i 8

11 2010, men pga. forskellige organisatoriske og personalemæssige forandringsprocesser blev det først igangsat den 1. februar 2013 og løb til den 30. juni Baggrunden for projektet var et ønske om at udvikle det tværsektorielle samarbejde omkring palliation. Siden opstarten af 2007 har Lynghuset modtaget terminale patienter. En af udfordringerne var, at der ikke var en fast læge tilknyttet Lynghuset. Symptomlindring, medicinordinationer og tilpasninger om palliation blev forvaltet af de indlagte borgeres praktiserende læger. Det indebar bl.a., at personalet skulle samarbejde med mange forskellige praktiserende læger, og at den palliative indsats var afhængig af den enkelte læges palliative kompetencer, aktuel tilgængelighed, samarbejdsevne m.m. Man ønskede at udvikle en formaliseret model som kunne øge den faglige kvalitet og samarbejdet mellem den basale og specialiserede palliative indsats ift. borgere i Lynghuset. Projektet udsprang af en arbejdshypotese om, at udover forbedring af den faglige kvalitet, så var der også økonomiske fordele for både regionen og kommunen ved en formalisering af samarbejdet mellem det basale og specialiserede palliative niveau og i dette projekt Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, almen praksis og Lynghuset. Dvs. at tilbud om terminal pleje i eget hjem i kombination med ophold i Lynghuset formodedes at medføre reducerede udgifter ift. indlæggelse på regionens hospitaler eller ophold på hospice (Christensen, Friis, Hansen, Thorlaksen, & Bern Jensen, 2010). Målene med projektet var at: Sikre at alle borgere får optimale og målrettede tilbud om palliativ behandling. Belyse og udvikle det eksisterende samarbejde mellem Lynghuset (Odsherred Kommune), Holbæk Smerteklink (sekundærsektoren) og kommunens praktiserende læger (primærsektoren). Herunder fastlæggelse af en procedure for den palliative behandling og medicinering af de terminale patienter hvad enten de behandles i eget hjem, i Lynghuset eller på skift mellem de to steder. Lave en økonomisk beregning af en lokal model for palliativ behandling. Udvikle en model for samarbejdet omkring terminale patienter. Modellen udformes som en skabelon, der kan vurderes og evt. implementeres i alle landets kommuner. Den udviklede samarbejdsmodel skal med få justeringer kunne fungere som skabelonforlæg for samarbejder i alle landets kommuner, samt for tværsektorielle samarbejder inden for sundhedsområdet. Derfor ansøges der også om midler til udvikling af pjecer og anvendelsesprocedurer, som med få justeringer let skal kunne implementeres af andre kommuner (Christensen et al., 2010). Projektet var foruden evalueringen opdelt i tre arbejdsfaser over 6 måneder: 1. Udvikling af Samarbejdsmodel. 2. Projekt Hus 6: Implementering, afprøvning og registrering 3. Evaluering (Christensen et al., 2010). 9

12 Fase 1: Udvikling af samarbejdsmodellen skulle anvendes som arbejdsredskab for det konkrete tværsektorielle samarbejde. Afsættet var eksisterende terminale behandlingsforløb i Lynghuset og modellen kunne bl.a. indeholde: mulige aktører og kontaktflader; entydighed i kontaktfladernes opgaver; planlægning af forløb ift. opgavefordeling aktørerne imellem; indsamling af eksisterende viden og udvikling af ny viden til brug i det videre samarbejde; udarbejdelse af en økonomisk beregning af udgifterne ved den palliative indsats: mål og krav for evaluering. Fase 2: Implementering af samarbejdsmodellen skulle have fokus på samarbejdet herunder bl.a. opsporing af terminale patienter, optimering af det ambulante præterminale forløb, terminale forløb i hjemmet og i Lynghuset samt fokus på muligheder og forhindringer i det tværfaglige samarbejde. Fase 3. Publicering af resultater fx i form af artikler m.m. (Christensen et al., 2010). 3. Evalueringsdesign Ifølge projektbeskrivelsen skulle evalueringen fungere som et operationelt værktøj i udviklingsfasen og samtidig være grundlag for efterfølgende dokumentation af projektet (Christensen et.al, 2010). Dermed var der et ønske om et evalueringsdesign, der både rummede et udviklings- og læringsperspektiv herunder konstruktion af samarbejdsmodellen og en evaluering af, hvordan de igangsatte interventioner har/ikke har medvirket til at opfylde projektets formål. Med afsæt i ovenstående blev evalueringen af PPO designet som en formativ evaluering med fokus på forandringsmuligheder og brugernes vurdering af udbytte af det samlede projekt. Danske evalueringsforskere har udviklet BIKVA-modellen- en forkortelse af Bruger Inddragelse i Kvalitetsvurdering (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003), (Krogstrup, 1997), hvor interview og refleksion danner udgangspunkt for organisatoriske forandringer her forstået som udvikling og afprøvning af en samarbejdsmodel. BIKVA-modellen er defineret som en læringsmodel, der formodes at kunne bidrage til udvikling og forandring i organisationer (Krogstrup, 1997). Nøgleordene er udfordring af den institutionelle orden og refleksion ved brugerne. Grundlaget for den refleksive proces er interviews - gerne gruppeinterviews. Resultater af interviewene er oplevelser og subjektive vurderinger af kvaliteten af (en del af) den organisatoriske praksis, men også forslag til veje til forbedring af kvaliteten. Brugerne (i denne evaluering pårørende, ansatte i Lynghuset, praktiserende læger, Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik samt 10

13 tværfaglige samarbejdspartnere) er centrale aktører i definition af kvalitet og succeskriterier for en forandrings- og udviklingsproces. Udvikling handler om at blive bevidst om, reflektere over og forholde sig aktivt til praksis - herunder igangsætte nye interventioner - med henblik på at forandre den til det bedre. Udvikling er i dette projekt fortrinsvis udvikling af praksis og organisatoriske forbedringer af den palliative indsats til borgere tilknyttet Lynghuset. Inspireret af denne tilgang er det muligt at forstå evalueringen af PPO gennem refleksionsprocesser i tre omgange: Del 1: På baggrund af et ønske om at forbedre den faglige kvalitet og samarbejdet omkring borgere med behov for palliativ indsats går Lynghuset, almen praksis og Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik sammen om en projektidé, søger og får midler i Del 2: Projektideéns elementer igangsættes og videreudvikles gennem refleksion under projektperioden 1.februar juni Del 3: Pårørende, ansatte i Lynghuset, almen praksis i Odsherred Kommune, Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik og tværfaglige samarbejdspartnere reflekterede gennem individuelle og fokusgruppeinterview over projektet og udbytte heraf. Derudover udarbejdes en økonomiske beregninger over omkostninger forbundet med PPO. Denne rapport sætter fokus på del 2 og Udvælgelse, interviews og etik I udgangspunktet blev fokusgruppemetoden valgt, idet metoden har som formål at sikre drøftelse af og refleksion over et tema i en gruppedynamisk proces (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003), (Krogstrup, 1997). I perioden september - oktober 2013 blev der gennemført i alt 12 interviews. Tre interviews blev gennemført som fokusgruppeinterviews, to som gruppeinterview, og syv interviews - fortrinsvis med de praktiserende læger - blev gennemført som individuelle interviews, idet det var umuligt at nå til enighed om tidspunkt for et fokusgruppeinterview. I alt blev 26 informanter interviewet heraf 20 professionelle og 6 pårørende (se Tabel 1). I projektperioden var der i alt 32 borgere med behov for palliativ indsats indlagt på Lynghuset dvs. at knapt 20 pct. af de syge var repræsenteret gennem pårørende. Alle informanterne blev fortrinsvis udvalgt af Lynghuset. Derudover blev der afholdt flere samtaler via mail og telefon med lederen af Lynghuset for at afklare organisatoriske forhold og konstruktion af modellen. Disse er ikke medtaget i nedenstående tabel. 11

14 Tabel 1: Oversigt over informanter Informanter Antal Interviewmetode Pårørende til afdøde 5 kvinder 6 1 fokusgruppeinterview borgere i Lynghuset 1 mand Pleje- og omsorgspersonale i Lynghuset 2 social-og sundhedshjælpere 3 sygeplejersker 5 1 fokusgruppeinterview Andre professionelle ansat i Lynghuset Tværfaglige samarbejdspartnere Almen praksis i Odsherred Kommune 1 praktiserende læge og 1 læge fra Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik 1 psykolog 2 hjemmesygeplejersker 1 visitator 1 ergoterapeut 1 udviklingskonsulent 1 fysioterapeut 5 praktiserende læger 1 turnuslæge 3 1 gruppeinterview 1 individuelt interview 6 1 fokusgruppeinterview 6 1 gruppeinterview 6 individuelle interviews hvoraf et var et telefoninterview Interviewene varede mellem ca. 30 minutter og 2 timer, og interviewguides var semistrukturerede (Kvale & Brinkmann, 2009). Følgende temaer dannede ramme om interviewene med de professionelle: en beskrivelse af modellen; erfaringer med modellen; mulighederne og udfordringerne ved modellen; betydning for patienter og pårørende; betydning for egen arbejdssituation; betydning for kommunikation og samarbejdet; yderligere kvalificering af modellen. Temaerne for pårørende var: Tilknytning til Lynghuset; vurdering af plejen og den lægelige behandling; klarhed over hvad som skulle ske og tilbud; erfaringer med informationsniveau og samarbejdet mellem de professionelle; tilfredshed med symptomlindring; hjælp til udfordringer i indbyrdes relationer og sociale forhold; egen tilpashed i forløbet; erfaringer med EORTC-QLQ- PAL15 skema. Alle interviews levede op til de formelle etiske krav om anonymitet, informeret samtykke og informanternes ret til at afbryde samarbejdet (World Medical Association, 2008), og er alle - undtaget telefoninterviewet, som blev noteret - udskrevet i fuld længde. 12

15 3.2 Teoretisk ramme Analysen blev udført i to spor; 1) beskrivelse og konstruktion af PPO-modellen, og 2) en analyse af evalueringsinterviewene. Teoretisk tog begge analysespor - udover grundtanken i BIKVA-modellen (Krogstrup, 1997), (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003) - afsæt i Leavitt-Ry-modellen (Ry Nielsen & Ry, 2002, a, b), som har et dynamisk og systemisk perspektiv på organisationer og forandringer. Leavitt- Ry-modellen er en videreudvikling af Leavits grundmodel, som havde fokus på forandringer og sammenhænge mellem variablene opgave, aktører, strukturer og teknologi (Leavitt, 1964). Imidlertid kritiseres Leavitts grundmodel for at være let at forstå, men vanskelig at anvende, da de fire variable er løst defineret, vanskelige at operationalisere, ligesom man skal være varsom med at anvende modellen som et rent teknokratisk udviklingsværktøj, da organisationsændringer er komplicerede processer. Yderligere kritik er, at modellen er udviklet i 1960 erne og derfor utidssvarende, ligesom den ikke forholder sig til væsentlige organisatoriske dimensioner som kultur, omverden m.m., og den er derfor ufuldstændig at anvende i dag (Bakka & Fivelsdal, 2010), (Ry Nielsen & Ry, 2002 a, b). Det har betydet, at grundmodellen er videreudviklet til Leavitt-Ry-modellen indeholdende dimensioner som værdier, fysiske rammer, belønningssystemer, organisationskultur, omverden og historie (Ry Nielsen & Ry, 2002 a, b). Nedenstående figur er en gengivelse af Leavitt-Ry-modellen. Figur 1: Leavit-Ry-modellen (Ry Nielsen & Ry, 2002a) 13

16 Ifølge Leavitts grundmodel er der fire variable, som i enhver organisationsanalyse bør operationaliseres: Opgaver som referer til tjenesteydelser hovedfunktioner/opgaver som organisationen skal udføre; Aktører som er ledere og medarbejdere; Teknologi som metoder, programmer, maskiner, hardware og software; og Strukturer forstået som kommunikationssystemer, autoritetssystemer og arbejdsdeling. De Fysiske rammer drejer sig om geografi, indretning af bygninger og rum. Organisationskultur har to formål; integration af gruppen og tilpasning til eksterne omgivelser og omhandler bl.a. værdier, normer og grundlæggende antagelser. Belønningssystemer er eksempelvis løn, indflydelse, uddannelse m.m. Visioner/værdier og mål kan i princippet høre til under kultur og opgavevariablen, men er udspecificeret selvstændigt i figuren. Historien er organisationens retrospektive erfaringer og erindringer og Omverden er andre organisationer, interessenter, politiske systemer m.m. Afhængig af analyseperspektiv kan enkelte fænomener tolkes ind i forskellige variable. Et eksempel kunne være at medarbejdere i en organisation generelt undgik at påtage sig en bestemt opgave. Det kunne skyldes manglende kompetencer (teknologi), eller at kulturen i organisationen ikke definerede opgaven prestigefyldt, eller at strukturelle forhold besværliggjorde opgaveløsningen osv. Afgørelsen af hvor og hvordan et fænomen/begreb hører hjemme afhænger af, hvad der er hensigtsmæssigt og vil bidrage til forståelse af problemet eller situationen i en konkret analyse (Ry Nielsen & Ry, 2002, a, b), (Bakka & Fivelsdal, 2010). 3.3 Analyse Analysen tager afsæt i Leavitts fire grundvariable, som operationaliseres således: Lynghuset defineres som en velfærdsorganisation bl.a. med opgaven at yde palliativ indsats til indlagte borgere eller borgere, som opholder sig i eget hjem i Odsherred Kommune. Aktørerne er Lynghusets medarbejdere, professionelle med samarbejdsrelationer til Lynghuset, indlagte borgere og deres pårørende. Teknologi er den viden og de kompetencer, som de professionelle er i besiddelse af samt det udstyr (fx hjælpemidler, guidelines m.m.), som anvendes. Strukturerne er arbejdsgange, arbejdstilrettelæggelse, autoritetsstrukturer og måder at kommunikere fx it-systemer, ansvarsplaceringer m.m. Første analysespor beskrivelse og visuel konstruktion af PPO-modellen inddrager Leavitt-Ry-modellens oprindelige fire grundvariable (opgaver, aktører, teknologi, strukturer), da disse kan medvirke til give et overskueligt billede af PPO-modellen. Analysens andet spor analysen af interviewmaterialet inddrager og relaterer til flere variable i Leavitt-Ry-modellen, da interviewene er vurderinger og beskrivelser af de involverede fagpersoner og omverdens vurderinger af og oplevelser med PPO-modellen fx fordele og ulemper set ift. historisk betingede samarbejdsformer, betydning for arbejdskultur, værdier, belønningssystemer m.m. 14

17 Analysen er gennemført som en kvalitativ meningskategorisering, hvilket indebærer, at analysekategorier kan være udarbejdet på forhånd eller kan opstå i analysen. Kategorier kan hentes fra de teoretiske perspektiver, dagligsprog og/eller fra informanternes formuleringer (Kvale og Brinkmann, 2009). Følgende overordnede temaer blev identificeret: samarbejdsmodellen; brugernes erfaringer med PPO-modellen og den palliative indsats; professionelles erfaringer med PPO-modellen. Temaer blev siden forholdt til begreberne i den teoretiske ramme. Derudover indgår en økonomisk beregning af omkostningerne forbundet med PPO-modellen. Alle navne er opdigtede og citater er skrevet i kursiv og/eller citationstegn. 4. Samarbejdsmodellen PPO-modellen drejede sig om etablering af et samarbejde mellem primær og sekundær sektor (Lynghuset, almen praksis og Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik) for at udvikle den palliative indsats til borgere tilknyttet Lynghuset. Figur 1 illustrerer, hvordan PPO-modellen kaldet Tværsektoriel palliativ indsats mere overordnet kan forstås i forhold til sundhedsvæsenets opbygning (omverden). Figuren viser, hvordan den palliative indsats institutioner organisatorisk enten er tilknyttet primær og/eller sekundær sektor, og hvor institutionerne i PPO hører til. Den specialiserede palliative indsats er organiseret i sekundær sektor, mens den basale palliative indsats er organiseret både i primær og sekundær sektor (Sundhedsstyrelsen, 2011). Konkret drejer det sig dels om almene hospitalsafdelinger, som tilhører den basale palliative indsats, men er organiseret i sekundær sektor; og dels almen praksis, som er private, tilhører primær sektor, men har overenskomst med sekundær sektor (regionerne). PPO havde til hensigt, at formalisere samarbejdet i en særlig model på tværs at disse organisatoriske skel for at skabe faglig kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i palliative forløb. 15

18 Figur 2: Samarbejdsmodel Tværsektoriel palliativ indsats SEKUNDÆR SEKTOR Hvad (Opgave & teknologi) Palliative afdelinger (Tværfaglig Smertecenter og Palliativ klinik) Palliative teams Hospice Hospitaler Almen praksis (praktiserende læge) Midlertidige aflastningspladser (Lynghuset) Plejecentre Hjemmepleje/sygepleje Andre kommunale afdelinger (fx genoptræning, hjælpemidler) Hvem (Aktører) Hvordan & hvornår (Strukturer) PRIMÆR SEKTOR Figurens cirkler illustrerer kontaktfladerne, som PPO ifølge projektbeskrivelsen skulle medvirke til at synliggøre. Med afsæt i den konkrete praktiserede model og inspiration i Leavitts fire variable i grundmodellen defineres kontaktflader her som: Hvem samarbejder dvs. hvilke aktører indgår; hvordan og hvornår samarbejdes der dvs. under hvilke strukturer samarbejdes der; hvad samarbejdes der om dvs. hvad er (hoved)opgaven og hvilke teknologier, her forstået som hvilke nye interventioner, afprøves? PPO-modellen blev udviklet under projektperioden, og i det efterfølgende beskrives disse udviklingstrin. 4.1 PPO-modeludviklingstrin 1 Udgangspunktet for modelkonstruktionen var etablering af formelt samarbejde mellem Lynghuset, Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik samt almen praksis. Grundstrukturen for samarbejdet var, at en praktiserende læge blev fast tilknyttet Lynghuset for at sikre kontinuitet og faglig kvalitet for borgere i palliative forløb. Den praktiserende læge kom i Lynghuset en gang om ugen (onsdag) 2-3 timer og påtog sig opgaver relateret til palliation. Almene lægelige behandlingsbehov gik stadig gennem borgerens egen praktiserende læge. De konkrete opgaver bestod af rådgivning og vejledning af personalet; tilsyn med 16

19 patienterne; symptomlindring; samtaler med indlagte borgere og deres pårørende; og den praktiserende læge kunne om nødvendigt konferere med borgerens egen praktiserende læge. Derudover kunne den praktiserende læge udføre tilsyn efter behov og kontaktes telefonisk af personalet. Endnu en ændring i strukturen var, at hver anden uge (onsdag) og i samme tidsrum var en overlæge fra Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik til stede sammen med den praktiserende læge. Tanken bag denne organisatoriske model var, at den praktiserende læge var i en form for mesterlære hos en læge med specialiserede palliative kompetencer; at de sammen og sammen med en sygeplejerske kunne udføre opgaver som symptomlindring og have samtaler med borgere og pårørende m.m. Den praktiserende læge og personalet fra Lynghuset kunne derudover telefonisk kontakte lægen med de specialiserede kompetencer med henblik på rådgivning og vejledning. Lægen med de specialiserede kompetencer afholdt undervisning for alt personale i Lynghuset om palliation samt symptomlindring og udarbejdede derudover en intern vejledning om overgange mellem peroral, plastre og subcutan medicin samt medicinering via subcutan kanyle. For at skabe og sikre sammenhænge i det palliative forløb var det samme sygeplejerske - også med udkørende funktion - som var til stede på den faste ugedag. Modellen indbefattede også anvendelse af et selvvurderingsskema EORTC-QLQ-C15-PAL, der måler palliative behov og livskvalitet. Det var sygeplejerskernes opgave at sørge for at borgeren udfyldte skemaet, hvis han/hun var i stand til det. Figur 3 viser summarisk grundmodellens konkrete indhold i forhold til: Hvad (opgaver & teknologi), hvem (aktører) og hvordan & hvornår (struktur) og som pilen illustrerer, vil ændringer i en dimension have indvirkning på de øvrige. 17

20 Figur 3: Samarbejdsmodel for tværsektoriel palliativ indsats ved projektstart Hvad (Opgaver&teknologi) Hvem (Aktører) Hvordan&hvornår (Strukturer) Palliative forløb ('terminal fasen') Symptomlindring Samtaler med den syge og pårørende Faglig rådgivning og undervisning Udarbejdelse af faglige vejledninger EORTC-QLQ-C15-PAL Gennegående læge fra specialiseret palliativt niveau (LSPN) Gennemgående praktiserende læge fra lokalområdet (PL) Gennemgående sygeplejerske med udkørende funktion (GSPL) fra kommunal institution (KI) PL i KI x1/ugt med GSPL. LSPN i KI x2/mdr. med PL og GSPL Mulighed for ad hoc besøg af PL og LSPN i KI Fax, mail og telefonkontakt mellem KI, PL og LSPN 4.2 PPO-modeludviklingstrin 2 Den praktiserende læge og lægen med de specialiserede palliative kompetencer udviklede samarbejdet undervejs i projektperioden, hvilket indebar, dels at den praktiserende læge kom i praktik på Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, og dels at strukturen vedrørende arbejdsgangene blev ændret. En af udfordringerne ved modellen var bl.a., at den praktiserende læge ifølge lovgivningen i princippet ikke havde ordinationsret under indlæggelsen i Lynghuset. Derfor blev alle borgere, som var indlagt med henblik på palliativ indsats tilknyttet Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik, så behandling/ordination var i regi af Region Sjælland og ikke overtrådte lovgivningen. Den konkrete arbejdsgang bestod i, at ordinationer og dokumentation blev faxet til Tværfagligt Smertecenter og Palliativ klinik. Lægen med de specialiserede palliative kompetencer vurderede ordinationerne, hvorefter de blev tastet ind i OPUS for at sikre opdateret medicinstatus i regionens og kommunens system. I denne periode øgedes faggruppernes opmærksomhed på involvering af fysioterapeut i palliative forløb især til lymfedrænage. Ændringerne er ført ind i figur 4 med rød skrift. 4.3 PPO-modeludviklingstrin 3 Ved afslutning af projektperioden havde den praktiserende læge fået udviklet sine palliative kompetencer. Det indebar, at strukturen for samarbejdet ændredes således, at lægen med de specialiserede palliative 18

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF KOMMUNALE INSTITUTIONER MED SÆRLIGE PALLIATIVE TILBUD

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF KOMMUNALE INSTITUTIONER MED SÆRLIGE PALLIATIVE TILBUD PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF KOMMUNALE INSTITUTIONER MED SÆRLIGE PALLIATIVE TILBUD OPFØLGNING 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Delrapport 1 Udarbejdet af: Mette Raunkiær, Christel Nøhr Kronborg og Karen Tind Nielsen, november

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen

Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen Palliativt Videncenter Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen Et kortlægningsprojekt om samarbejdet mellem Hillerød Hospital, Palliativ Enhed, Hillerød Hospital, Arresødal Hospice,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Interventioner Delrapport 2 Udarbejdet af: Mette Raunkiær og Christel Nøhr Kronborg, november 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, baggrund og formål.3

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark

Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark Mette Raunkiær, Karen Tind Nielsen, Christel Nøhr Kronborg Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark om udvikling af den kommunale palliative indsats Mette Raunkiær, ph.d., cand. scient.soc.,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK OPFØLGNING NOVEMBER-DECEMBER 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere